Åbent brev til Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen, Justitsminister
Søren Pind, udvalgsmedlemmer, samt dyrevelfærdsordførerne,
3 Marts 2016
I 2011 skrev vi for første gang om de mange fejl, som politiet lavede i hundelovssager. Vi havde på det
tidspunkt kun siddet med hundelovssager i 6 måneder, men det blev hurtigt meget meget klart og
tydeligt, at politiets simpelthen ikke kendte til de lovgivninger, som de arbejdede med.
Helt specifikt- hundeloven, retsplejeloven og forvaltningsloven. De er så vant til at sidde med sager,
som hører under straffeloven, at de konsekvent går ud fra, at der må hundeloven jo også hører under -
FEJL.
Rigspolitiet har flere gange give os medhold i vores klager, og har endda ringet politikredsene op, for at
få dem til at rette ind og følge de love som hundeloven hører under. De forskellige ministre, som har
haft hundeloven som ressort område, har svaret på vores henvendelser og hver gang skrevet, at det
var deres opfattelse, at politiet gjorde hvad de kunne og at aflivningssagerne havde første prioritet hos
politiet, samt at dyrvelfærden var i højsæde – Men sådan er det desværre ikke i praksis.
Igennem de 5 år, der nu er gået, har vi gentagende gange (og her taler vi ikke om få gange) men rigtig
mange gange, måtte bruge tid/ressourcer på at klage til rigspolitiet, fordi lokal politiet simpelthen ikke
følger lovene og ikke vil udleverer de akter som vi har brug for, for at kunne fører en hundelovssag. Og
hver gang er det hundene, og ejerne der betaler prisen. Ikke alene kommer hundene til at sidde
længere, men ejerne kommer sørme også til at betale for de 2-3 uger ekstra, som hundene kommer til
at sidde på internatet.
Vi har gjort ministrene og politikerne opmærksom på problemerne mange gange igennem årene, og
hver gang får vi en copy paste af samme svar - politiet gør hvad de kan og dyrevelfærden er i højsæde.
- Men sådan er det desværre ikke i praksis.
Vi må desværre konkluderer, at politikerne ikke har kendskab hvordan de lovgivninger som I stemmer
igennem, fungerer i praksis og når så problemerne hober sig på, så er det ”ikke se, ikke høre og ikke
tale” vi støder på igen og igen. Og hundene betaler igen prisen.