MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 23: Præsentation fra Dansk Skovforenings foretræde for udvalget den 7/10-15, samt opfølgende notat og publikationen "Fremtidens skov"

Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del Bilag 23
Offentligt

Fremtidens

skov

- anbefalinger fra Skovpolitisk Udvalg 2011

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 23: Præsentation fra Dansk Skovforenings foretræde for udvalget den 7/10-15, samt opfølgende notat og publikationen "Fremtidens skov"

Indhold

Forord

..............................................................................................................

Skovpolitisk Udvalgs arbejde

......................................................................

Skov i Danmark – et efterspurgt velfærdsgode

......................................

•

Skovenes driftsøkonomi er trængt

................................................................

•

Større efterspørgsel på varieret friluftsliv og naturoplevelser i skovene

.........

•

Skovene bidrager til Danmarks klimaforpligtigelser

.....................................

•

Skovenes biologiske mangfoldighed er fortsat presset

.................................

•

Skovene i international sammenhæng

.........................................................

Anbefalinger fra Skovpolitisk Udvalg

....................................................

•

Bedre muligheder for friluftsliv og naturoplevelser i skovene

.......................

•

Et øget bidrag til Danmarks klimaforpligtelser

.............................................

•

Bevar og styrk den biologiske mangfoldighed i skovene

..............................

•

Udvikle og sikre skovenes økonomiske bæredygtighed

................................

•

Skovene i international sammenhæng

.........................................................

Samfundsmæssige konsekvenser

..........................................................

Bilag

..............................................................................................................

•

Medlemsliste

..............................................................................................

•

Kommissorium

............................................................................................

•

Adgangsvejledning

.....................................................................................

Kolofon

........................................................................................................

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 23: Præsentation fra Dansk Skovforenings foretræde for udvalget den 7/10-15, samt opfølgende notat og publikationen "Fremtidens skov"

Forord

Skovene kan det hele. For ikke så mange år siden blev skovene kun betragtet som en

ressource til varme og bygningstømmer og et sted at gå på jagt. Men i dag er skovene

meget mere end det.

Skovene beskytter grundvandet, leverer natur og biodiversitet, giver plads til friluftsliv og

ro til tanker. Samtidig er de danske skove erhvervsvirksomheder, der leverer arbejdspladser,

træprodukter, jagt og andre serviceydelser.

De senere år er der også kommet fokus på, hvordan og hvor meget skovene bidrager til

lagring af CO

. I den sammenhæng er det vigtigt, at en ny og tidssvarende skovpolitik er

med til at løse nogle af de væsentlige samfundsudfordringer indenfor miljø og klima.

Danmarks nationale skovprogram har siden 2002 været fundamentet for skovudviklin-

gen, hvor hensynet til beskyttelse og meget forskellig benyttelse spiller sammen. Skovene

bruges i stigende omfang til friluftsliv for ikke mindst bybefolkningen, og spørgsmålet

har derfor også været, hvordan en række ændringer i skovpolitikken kan sikre og udvikle

de mange forskellige hensyn, som fremtidens skove skal leve op til. Det har ført til, at

miljøministeren i sommeren 2010 nedsatte Skovpolitisk Udvalg.

Udvalget har valgt en ambitiøs tilgang til arbejdet. Anbefalingerne rækker derfor længere

i både tid og økonomi, end der var lagt op til i kommissoriet. Det har været en spændende

udfordring at få de mange forskellige meninger til at bøje sig mod hinanden. Der er blevet

klippet lidt i ”skovbrynet” undervejs i processen, men den brede enighed om den fremtidige

skovpolitik er styrken i denne rapport. Vi kan både stå inde for og stå sammen om vores

anbefalinger på tværs af forskellige interesser.

Jeg vil gerne takke alle for konstruktiv medvirken, stor arbejdsiver og givende diskussioner.

Den enighed, der er opnået i Skovpolitisk Udvalg, skulle gerne føre til, at Danmark har

fremtidssikrede skove, der drives bæredygtigt. Skove som dækker en stadig større del af

Danmarks areal til gavn for alle.

Erik Bisgaard Madsen

formand

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 23: Præsentation fra Dansk Skovforenings foretræde for udvalget den 7/10-15, samt opfølgende notat og publikationen "Fremtidens skov"

Skovpolitisk Udvalgs

arbejde

Den 1. juni 2010 nedsatte miljøminister

Karen Ellemann Skovpolitisk Udvalg.

Formålet var at modtage interessen-

ternes anbefalinger til en fremtidig

skovpolitik.

Skovpolitisk Udvalg er sammensat af

17 medlemmer med repræsentanter

fra Dansk Skovforening, Skovdyrker-

foreningerne, Hedeselskabet, Landbrug

& Fødevarer, Træets Arbejdsgivere,

Dansk Træforening, Kommunernes

Landsforening, Friluftsrådet, Danmarks

Naturfredningsforening, fællesrepræ-

sentant for WWF Verdensnaturfonden,

Verdens Skove

og DOF Dansk Orni-

tologisk forening, Skov & Landskab

(Københavns Universitet) og Danmarks

Miljøundersøgelser (Århus Universitet)

samt særligt udpegede Hans Ok-

holm (fagforbundet 3F) og Kristian

Stenkjær (jagtinteresser). Desuden

har Miljøministeriet og Klima- og

Energiministeriet deltaget i udval-

gets arbejde. Medlemsliste er vedlagt

som bilag 1.

Miljøministeriets og Klima- og Ener-

giministeriets udvalgsmedlemmer har

haft en anderledes rolle end udvalgets

øvrige medlemmer, da ministerie-

repræsentanter i sagens natur ikke

kan komme med politiske anbefalinger

til regeringen. Det samme gælder for

repræsentanterne for Københavns

Universitet og Århus Universitet.

Repræsentanterne har bidraget med

forskningsbaserede analyser og vur-

deringer til udvalgsarbejdet, men er

ikke ansvarlige for den endelige rap-

port og anbefalinger. Naturstyrelsen

har været sekretariat for udvalget.

Friluftsrådet valgte at forlade Skov-

politisk Udvalg den 28. april 2011.

Udvalgsarbejdet har taget udgangs-

punkt i kommissoriets opgaver, som

er blevet drøftet, forhandlet og

gennemarbejdet for at formulere et

sæt fælles anbefalinger. Kommissoriet

for udvalgets arbejde er vedlagt som

bilag 2.

Medlemmerne hæftede sig fra starten

særligt ved to forhold i kommissoriet:

• Udvalget får ikke stillet til op-

gave at formulere anbefalinger

specifikt om biodiversitet/natur-

beskyttelse og skovbrugets ram-

mevilkår.

• Anbefalingerne kan danne bag-

grund for et revideret Nationalt

Skovprogram, og indsatsen skal

kunne implementeres indenfor

Miljøministeriets

eksisterende

økonomiske rammer.

Udvalget har taget udgangspunkt i den

internationale definition af begrebet

bæredygtig skovdrift som også dækker

over hensyn til biodiversitet og de øko-

nomiske rammer for skovdrift (se side

25). Miljøministeren har desuden bedt

Skovpolitisk Udvalg om at drøfte dyre-

havers fremtid. Udvalget er opmærk-

somt på, at ”anbefalingerne skal være

indenfor miljøministeriets økonomiske

rammer”. På trods af dette kommer

udvalget med omkostningskrævende

anbefalinger ud fra et ønske om, at

anbefalingerne skal være både visio-

nære og langsigtede. Anbefalingerne

vil derfor kunne underkastes en nær-

mere analyse af både de administrative

og de økonomiske konsekvenser.

Nepenthes skiftede den 28. april 2011 navn til Verdens Skove

Foto: Naturstyrelsen

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 23: Præsentation fra Dansk Skovforenings foretræde for udvalget den 7/10-15, samt opfølgende notat og publikationen "Fremtidens skov"

Skov i Danmark

– et efterspurgt velfærdsgode

Skovene i Danmark bidrager positivt til

det danske samfund ved at give dan-

skerne adgang til friluftsliv og naturop-

levelser. Samtidig er skovene levested

for mange dyr og planter, og er derfor

vigtige for den danske biodiversitet.

Desuden er der mange kulturhistoriske

værdier knyttet til skovene, og skovene

er en del af vores identitet.

Skovene giver også en række skov-

produkter og vedvarende bioenergi,

og der oplagres CO

i skovene. Sko-

vene yder desuden en god beskyttelse

af vores grundvand på grund af den

meget beskedne brug af bekæmpelses-

midler og gødning i skovene.

Skovene er et eftertragtet velfærds-

gode, og dette er baggrunden for

Folketingets beslutning fra 1989

om at fordoble skovarealet. Denne

beslutning er fastholdt og videreført

i Danmarks Nationale Skovprogram

fra 2002: Skovarealet skal forøges, så

skovlandskaber dækker 20-25 procent

af Danmarks areal i løbet af en træge-

neration (80 til 100 år).

Hvor meget skov er der i Danmark

– og hvor ligger den?

I dag er det samlede skovareal i Dan-

mark cirka 580.000 ha (13,5 pct.). Det

er ca. 1000 m

– eller omtrent en villa-

have – pr. dansker, og skovarealet stiger

fortsat.

40 pct. af skovarealet er nåleskove, 40

pct. er løvskove og 13 pct. er blandede

løv- og nåleskove. Resten består af jule-

træer og pyntegrønt samt ubevoksede

arealer.

�½�½�½�½�½�½

�½�½�½�½�½�½�½

Figur 1:

Danmarks skovareal

i nyere tid (ha)

Kilde:

Danmarks nationale

skovprogram 2002 og

Skove og plantager

2009

�½�½�½�½�½�½�½

�½

Foto: Naturstyrelsen

�½�½

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 23: Præsentation fra Dansk Skovforenings foretræde for udvalget den 7/10-15, samt opfølgende notat og publikationen "Fremtidens skov"

�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½

�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½

�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½

�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½

�½�½�½�½�½�½�½�½

Figur 2:

Skovarealet i procent af kommunernes samlede areal

Kilde: Skove og plantager 2009

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 23: Præsentation fra Dansk Skovforenings foretræde for udvalget den 7/10-15, samt opfølgende notat og publikationen "Fremtidens skov"

Mest privat skov

Figur 3:

Ejerskab af danske skove.

69 procent af de danske skove er

privatejede med knap 25.000 ejere,

mens statsskovene udgør 18 pct.

af det samlede skovareal.

Kilde:

Skove og plantager 2009

�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½

�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½

�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½

�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½

�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½

�½�½�½�½�½�½�½�½�½

Ca. 14 pct. af skovarealet består af små

skovejendomme på under 10 ha.

Skovene bidrager aktivt til

beskæftigelsen i yderområderne

Den samlede værdi af produktionen

af træ (inkl. juletræer og pyntegrønt)

i de danske skove var 1,1 mia. kr. pr. år

i gennemsnit for perioden 2002-2006,

hvilket svarer til 0,9 ‰ af den samlede

nationale bruttofaktorindkomst. I op-

gørelsen af bruttofaktorindkomsten

er ikke regnet med indtægterne ved

salg og udleje af jagt, udleje af huse

i skov, afholdelse af arrangementer,

udstedelse af ridekort m.m. Forsigtigt

vurderet udgør disse øvrige indtægter

mellem 175 og 350 millioner kr. pr. år.

Ca. 4.000 personer er beskæftiget i

skovenes primære produktion (dæk-

ker perioden 1997 til 2006). Det svarer

til 0,15 pct. af den samlede arbejds-

styrke for den samme periode. I den

træforarbejdende industri var der i

den primære industri omkring 15.000

beskæftigede og i møbelindustrien om-

kring 18.000 (2006 tal). En del af mø-

belindustrien er baseret på importeret

træ. I private jagtvæsener skønnes, at

den samlede beskæftigelse svarer til

ca. 150 fuldtidsstillinger. Hovedparten

af beskæftigelseseffekten ligger i yder-

områderne

Kommuneskovene er få,

men værdifulde

En meget stor del af landets kommuner

ejer skov. Kommunerne ejer ca. 18.000

hektar skov fordelt på ca. 180 skove.

Den enkelte kommune ejer typisk fra få

hektar til over 1000 hektar. Kommuner

med meget skov er f.eks. Holstebro,

Århus, Vejle og Bornholm. De kom-

munale skove er primært bynære skove

– såvel klassiske byskove som nyere

skovrejsning – sekundært plantager

under konvertering til løvskove.

De bynære kommunale skove er blandt

landets mest benyttede naturområder.

Selv om de kun udgør fire procent

af det samlede skovareal, er deres

velfærdsøkonomiske betydning langt

større, fordi de sikrer og udvikler

friluftsliv og folkesundhed. Ofte er

skovene også afgørende for at sikre en

god lokal drikkevandskvalitet.

Skovloven sikrer skove i fremtiden

Et vigtigt element i skovloven er fred-

skovspligten, som sikrer, at et stabilt

eller stigende areal er reserveret til

skovbrugsformål. Fra 1989 og frem til i

dag er skovloven gradvis blevet libera-

liseret for at imødekomme at skovene

kan bruges til flere forskellige formål.

Fredskovspligten er fortsat restriktiv

og sikrer, at byggeri, anlæg mv. altid

bliver forsøgt placeret uden for fred-

skoven. Men i visse tilfælde hindrer den

restriktive praksis en hensigtsmæssig

placering af ny infrastruktur (mod er-

statningsskov) og dermed en dynamisk

udvikling af, hvor skovarealerne skal

placeres.

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 23: Præsentation fra Dansk Skovforenings foretræde for udvalget den 7/10-15, samt opfølgende notat og publikationen "Fremtidens skov"

Skovenes driftsøkonomi

er trængt

Indtjeningen fra den egentlige skov-

drift – træproduktion, juletræer og

pyntegrønt – har i en årrække været

beskeden, og juletræer og pyntegrønt

har i perioden udgjort op til 30-50 pct.

af indtjeningen. Det faldende over-

skud af skovdriften skyldes tidligere

fald i træpriserne. Dette er til en vis

grad modvirket af en effektivisering i

skovdriften. De sidste ti år har indtjen-

ingen fra jagt og andre alternative

indtægtskilder fået en stadig stigende

betydning for indtjening, og det er

først, når disse indtægter regnes med,

at den samlede indtjening pr. arealen-

hed bliver positiv og har været nogen-

lunde stabil i de seneste ti år. Det viste

overskud (grøn kurve på figur 4) inde-

holder ikke eventuelle renteudgifter på

lån og aflønning af ejers egen indsats.

Tilskud til skovdrift i det private skov-

brug har over de seneste ti år udgjort

ca. 190 kr. pr. ha. En betydelig del af

dette relaterer sig til stormfaldsord-

ningerne efter 1999 og 2005 stormene.

�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½

�½�½�½�½

�½�½�½

�½

�½�½�½�½

�½�½

Figur 4:

Indtjeningen i de private skove

i Danmark (kr./ha)

Kilde: Beretning nr. 64, Dansk

Skovforening

�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½

�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½

�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½

Overskud i alt (kr/ha)

Foto: Colourbox

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 23: Præsentation fra Dansk Skovforenings foretræde for udvalget den 7/10-15, samt opfølgende notat og publikationen "Fremtidens skov"

Priserne på træ er lave

Priserne på gavntræ fra de vigtigste

træarter i de danske skove har været

ret stabile de seneste ti år (se fig 5). For

rødgran er stabiliseringen sket efter

mange års betydelige prisfald, idet

priserne på rødgran blev halveret fra

1980’erne til slutningen af 1990’erne.

Priserne på bøg faldt markant (blev næs-

ten halveret) for omkring ti år siden.

nes træprodukter vil ændres til pris-

stigninger over de næste 10 til 20 år,

fordi efterspørgslen på træ forventes

at stige. Det skyldes træets helt unikke

egenskaber, dels som materiale, dels

som en fornybar ressource med meget

positive klimaegenskaber. Derfor er det

vigtigt – som i en række af vore nabo-

lande – at vi fortsat har fokus rettet

på skovenes produktion af træ i en

mængde og kvalitet, som tilfredsstiller

samfundets øgede og ændrede behov.

Statsskovene er underlagt finansloven.

Det betyder at indtægtsgrundlaget og

de aktiviteter, der gennemføres i stats-

skovene, også fungerer som virkemiddel

for regeringens politik. Bevillingen om-

fatter Naturstyrelsens arealforvaltning

i form af forvaltning af statsskovene

og gennemførelse af naturforvalt-

ningsprojekter mv. samt myndigheds-

opgaver i henhold til bl.a. skovloven

og jagt- og vildtforvaltningsloven. Are-

alforvaltningen varetages af 18 lokale

enheder fordelt over hele landet.

Alle offentligt ejede skove skal opfylde

de særlige krav og hensyn til bl.a. fri-

luftsliv, hvilket er fastlagt i skovloven.

Offentlige skovejere har ikke mulighed

for at søge generelle skovtilskud,

herunder skovrejsningstilskud.

De kommunale skove har mange fri-

luftsfaciliteter, et stort publikumstryk,

få muligheder for jagtindtjening og

en vigende træindtjening. Dette sæt-

ter de kommunale skoves økonomi

under kraftigt pres. Deres muligheder

for træindtjening er som for de private

og statslige skove, men de øvrige ram-

mevilkår er anderledes. Derfor er der

ifølge Kommunernes Landsforening en

tendens til at kommuneskove sælges

– hvad der bl.a. ofte medfører ringere

mulighed for lokalt friluftsliv.

�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½

�½�½�½�½

�½�½�½

�½

�½�½ �½�½�½

�½�½ �½�½

�½�½�½

�½�½

�½�½ �½�½�½

�½ �½�½

�½�½ �½

�½ �½�½�½

�½�½ �½�½

�½

�½�½ �½�½�½

�½�½ �½

�½

�½ �½�½�½�½

�½�½

�½�½ �½�½�½�½

�½�½ �½�½

�½�½ �½�½�½�½ �½

�½�½ �½

�½�½ �½�½

�½

�½�½ �½�½ �½�½�½

�½�½ �½�½�½ �½

�½ �½�½

�½�½ �½ �½

�½

�½�½ �½�½ �½�½�½

�½�½

�½�½�½ �½�½

�½�½ �½�½

�½ �½

�½�½ �½�½�½ �½�½

�½�½ �½�½

�½�½�½

�½�½

�½�½ �½�½�½

�½ �½�½

�½�½ �½

�½ �½�½�½

�½�½ �½�½

�½

�½�½ �½�½�½

�½�½ �½

�½

�½ �½�½�½�½

�½�½

�½�½ �½�½�½�½

�½�½ �½�½

�½�½ �½�½�½�½ �½

�½�½ �½�½

�½�½

�½

�½�½ �½�½ �½�½�½�½

�½�½ �½�½�½ �½

�½ �½�½

�½�½ �½

�½�½�½ �½

�½�½

�½

�½�½�½

�½�½�½�½�½�½�½

�½�½

�½

Figur 5:

Prisudvikling på rødgrantømmer

og bøgekævler – faste priser 2011

Kilde: Dansk Skovforening 2011

Skoves økonomiske grundlag

I private skove er det den enkelte ejers

økonomi og driftsformål, som styrer

aktiviteterne i skoven. Skovene er er-

hvervsvirksomheder, hvor indtægter

kommer – og traditionelt har stammet

fra – salg af træ, juletræer og pyn-

tegrønt, jagt- og husudlejning samt

anden bivirksomhed. Dette har båret

driftsøkonomien i skovbruget gennem

de seneste 200 år og vil også være en

hjørnesten i økonomien i fremtidens

private skove.

Det er skovbrugserhvervets opfattelse,

at de seneste 30 års prisfald på skove-

Foto: Søren Fodgaard

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 23: Præsentation fra Dansk Skovforenings foretræde for udvalget den 7/10-15, samt opfølgende notat og publikationen "Fremtidens skov"

Større tilvækst end hugst

Både i de private skove og i statssko-

vene har hugsten pr. hektar de sidste

ti år i gennemsnit været mindre end

tilvæksten (se figur 6). Med andre ord

har skovene produceret mere træ, end

der er blevet fældet, og skovenes ved-

masseniveau har været stigende. Dette

gælder både for Danmark og hele

Europa. Tallene for Danmark er dog

forbundet med betydelig usikkerhed,

idet de er baseret på en kombination

af forskellige modeller og data. Dan-

marks Skovstatistik vil i 2012 bidrage

med opgørelser over realiseret tilvækst

og hugst.

Tilvæksten i statsskovene ligger i

gennemsnit lavere end i de private

skove (ca. 2 kbm pr ha). Dette skyldes

formentlig, at en forholdsmæssig stor

andel af statsskovene er hede- eller

klitplantager, som er etableret på

mager jord i Vestylland. Hugsten i

statsskovene er også lavere end i de pri-

vate skove, hvilket er en naturlig følge

af den lavere tilvækst. Desuden har

det betydning for hugsten, at driften

af statsskovene er underlagt en række

hensyn, som er fastlagt i skovloven.

Hugsten af gavntræ var i 2000 unormal

høj som følge af den store tvungne

hugst i forbindelse med stormfaldet i

1999. De følgende otte år er hugsten af

gavntræ faldet, og den har stabiliseret

sig på samme niveau som før stormfal-

det. Der var dog også en større hugst

i 2005 efter stormfald primo 2005 (se

figur 7).

Hugsten af brænde har været stabil

med mindre udsving i de seneste ti år.

Til gengæld er hugsten af energitræ

(skovflis og energirundtræ) næsten

firedoblet fra 2000 til 2009. Med EU’s

målsætning om øget brug af biomasse

må der forventes en stigende efter-

spørgsel efter energitræ.

En opgørelse

fra Skov & Landskab vi-

ser, at der er en stor uudnyttet ressource

af træ til brændselsformål i skovene i

form af tyndingstræ, grene, topender

mv., og det vurderes at der fortsat er

rum for en udvidelse af produktionen

af energitræ fra skovene.

�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½

�½�½

�½

�½�½

�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½

�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½

�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½

�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½

�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½

�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½

�½�½

Figur 6:

Tilvækst og hugst i de danske skove

(kbm/ha)

Kilde: Beretning nr 64,

Dansk Skovforening og Naturstyrelsen

Træbrændselsressourcer fra danske skove over 1⁄2 ha (Skov & Landskab 2010)

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 23: Præsentation fra Dansk Skovforenings foretræde for udvalget den 7/10-15, samt opfølgende notat og publikationen "Fremtidens skov"

�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½

�½�½�½�½

�½�½�½

�½

�½�½

�½�½�½�½�½�½�½�½�½

�½�½�½�½�½�½

�½�½�½�½�½�½�½

Figur 7:

Hugsten i de danske skove fordelt på gavntræ, brænde og øvrigt energitræ

Kilde: Danmarks statistik 2011

Skovenes herlighedsværdier stiger

– og dermed også beskatningen

Skovenes ejendomsværdi skal afspejle

skovens værdi i handel og vandel.

På trods af en nedgang i indtægterne

fra driften er skovenes handelsværdi

steget de seneste år. Forklaringen er,

at skovenes herlighedsværdi udgør en

større og større del af skovenes værdi.

Handelsprisen pr. ha skov for en lille

skov er ca. 28 pct. højere end prisen for

en stor skov. På samme måde er han-

delsprisen pr. ha cirka 25 pct. højere i et

mere tætbefolket område end i forhold

til et tyndtbefolket område. Særligt for

skove uden bygninger er der højere pris

på skove, som er let tilgængelige for

skovejeren. Det understreger, at sko-

venes forringede driftsresultater ikke

har afgørende betydning for skovenes

prissætning

En del af skovenes herlighedsværdi er

ikke blot tilgængelig for ejeren, men

også for offentligheden i almindelig-

hed, idet offentligheden er sikret ad-

gang gennem naturbeskyttelsesloven.

Stigende ejendomsværdier medfører

stigende ejendomsskatter og bo- og

gaveafgifter. Det samlede skovbrug

har fået skattelettelser i 2006 og 2011

i form af sænket grundskyldspromille

og sænket grundskyldspromilleloft.

Skattelettelsen i 2006 var begrundet i

stormfaldet i 2005, mens skattelettel-

sen i 2011 skete som del af regeringens

lempelse af jordskatterne.

Skoverhvervet har peget på, at der er

en risiko for, at den beskedne indtjen-

ing sammen med stigende beskatning

som følge af de stigende ejendoms-

priser, kan få nogle skovejere til at øge

hugsten ved at udtage store mængder

vedmasse fra de ældre bevoksninger.

Tilsvarende kan den øgede efterspørg-

sel af energitræ medføre en øget

hugst. Afhængig af hugstmetode kan

en øget hugst være et problem for bio-

diversiteten.

Ravn-Jonsen, Lars J. 2005: Skovenes Pris – Handelsprisens variation med skovens lokalitet og areal. Akf. [www.akf.dk]

Foto: Natursryrelsen

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 23: Præsentation fra Dansk Skovforenings foretræde for udvalget den 7/10-15, samt opfølgende notat og publikationen "Fremtidens skov"

Større efterspørgsel på varieret friluftsliv

og naturoplevelser i skovene

Skovene ligger på en suveræn første-

plads som mål for danskernes ture ud i

landskabet med omkring 75 mio. besøg

ud af ca. 130 mio. naturbesøg årligt.

Dvs. knapt 2/3 af alle naturbesøg er en

tur i skoven.

Den enkelte skovs værdi for frilufts-

liv, naturoplevelser mv. afhænger af

beliggenhed, struktur og størrelse.

Skove tæt ved strande eller andre na-

turområder er særligt attraktive for

skovgæster, men især beliggenheden

i forhold til skovgæstens bopæl har

stor betydning. Undersøgelser viser, at

omkring to tredjedele af alle besøg i

skoven sker i den skov, der er nærmest

ens hjem.

Som det fremgår af figur 2, er der for-

skel på mængden af skov i de forskel-

lige dele af Danmark.

Op mod 90 pct. af den voksne danske

befolkning er på en tur i skoven mindst

én gang om året, og danskerne kommer

typisk i skoven omkring ti gange hvert

år. Opholdet i skoven er typisk mellem

en og to timer. 2/3 af skovgæsterne

”går en tur” som hovedmål i forbin-

delse med deres skovbesøg. Lidt over

halvdelen ønsker at opleve naturen,

mens 10-15 pct. dyrker motion, ”sidder

stille”, kører en tur eller lufter hund.

Under 2 pct. af gæsterne rider eller

udøver jagt og fiskeri.

Større mangfoldighed af aktiviteter

kan give flere konflikter

Grundlæggende har friluftsaktivite-

terne i skovene ikke ændret sig mærk-

bart fra 1970’erne og frem til i dag

– det er stadig (familie-)skovturen,

som er i centrum. Der har dog fundet

en udvikling sted med en stadig større

mangfoldighed af aktiviteter (rollespil,

stavgang, mountainbike mm.). De tekno-

logiske muligheder har også betydet en

udvidelse af efterspørgslen efter aktivi-

tetsmuligheder som f.eks. geocatching

og andre GPS-baserede aktiviteter.

Skovejere oplever, at de mange forskel-

lige former for aktiviteter medfører

et stigende antal konflikter mellem

de forskellige brugergrupper. Eksem-

pler er løse, aggressive hunde, moun-

tainbikere der forstyrrer gående og

ødelægger stier, skrænter, skovdiger og

slider på sårbar natur, skovgæster der

ikke respekterer afmærkning og anvis-

ninger i forbindelse med træfældning,

samt udfordringer med flere arrange-

menter på samme dag. Skovejerne op-

lever i den forbindelse et stigende pres

for at kunne løse konflikter og anvise

arealer og forhold, der kan tilgodese

de konkrete aktiviteter.

Adgangsret i alle skove

Adgangen til skovene er for danskerne

en grundliggende ret i naturbeskyttel-

sesloven. Skovejeren har mulighed for

at tage betaling for alle de ydelser, der

ligger ud over denne grundliggende

ret. Nogle skovejere omsætter inter-

essen for naturoplevelser økonomisk

ved at tilbyde guidede ture, færdsel

uden for veje og stier ved aftaler med

kommuner, naturvejledning, ridning,

særlige aktivitetsmuligheder, primitive

overnatningsmuligheder i shelters og

småhytter og lignende.

Døgnåbent i de offentlige skove

I kraft af lovgivningen om adgang til

offentlig og privat skov, er der udvidet

adgang til de offentlige skove. Des-

uden ser mange offentlige skove det

som deres opgave at tilbyde offentlig

adgang. I offentligt ejede skove har

borgerne for eksempel ret til at færdes

uden for stier og veje og må færdes

24 timer i døgnet. Offentligt ejede

skove er uens fordelt over landet med

en relativ underrepræsentation især i

Vest- og Sydsjælland og Fyn m.fl. øer

samt dele af Jylland. Fokus på offentlig

skovrejsning ved større byer i de sidste

20 år har ikke ændret mærkbart på den

skæve fordeling.

Den skæve fordeling af offentlige sko-

ve på landsplan betyder, at der kan

være forskel på mulighederne for at

udøve særlige former for friluftsliv alt

efter, hvor man bor.

Naturoplevelser og adgang til frilufts-

aktiviteter for befolkningen er højt

prioriterede indsatsområder i stats-

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 23: Præsentation fra Dansk Skovforenings foretræde for udvalget den 7/10-15, samt opfølgende notat og publikationen "Fremtidens skov"

skovene. Gennem lovgivningen og

administrativ praksis påhviler der de

offentligt ejede skove særlige forplig-

telser, til i særlig grad at understøtte

befolkningens friluftsliv og bidrage til

at mindske konfliktniveauet.

Adgangsretten kan sikres når

offentlig skov sælges

Staten og kommunerne køber og sæl-

ger af og til skov- og naturområder.

Miljøministeriet har i perioden 2000 til

2010 erhvervet 1.838 ha landbrugsareal

til skovrejsning og har i samme periode

solgt ca. 1000 ha skov. Adgangsreglerne

til disse solgte statslige skove er sikret

gennem tinglysning.

Mere forskning i skov og sundhed

Byen er blevet flere og flere menneskers

hverdagslandskab. I dag tilbringer be-

folkningen størstedelen af sin tid inden

døre og størstedelen stillesiddende.

Det hurtigt stigende antal af lidelser

som fedme, diabetes II, osteoporose og

stressrelaterede sygdomme, såvel som

visse hjertesygdomme, depression og

mental udmattelse, antages af WHO

for at være tæt relateret til den mo-

derne urbane livsstil. I dag taler flere og

flere forskere inden for folkesundhed

om, at man i stedet for at fokusere på

at kurere sygdomme bør fokusere mere

på de faktorer, som gør, at befolkning-

en forbliver sunde. Grønne områder

– bl.a. skove – vurderes af flere og flere

forskningsdiscipliner som en værdifuld

tilgang til at fremme folkesundheden

og til terapeutisk brug.

Foto: Colourbox

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 23: Præsentation fra Dansk Skovforenings foretræde for udvalget den 7/10-15, samt opfølgende notat og publikationen "Fremtidens skov"

Adgangsaftalen gav mere adgang

Miljøministeren nedsatte i 2000 Ad-

gangsudvalget bestående af bl.a. Dan-

sk Skovforening, landbrugets 2 organi-

sationer, Friluftsrådet og Danmarks

Naturfredningsforening. Udvalget skul-

le se på offentlighedens adgang til

naturen, og komme med anbefalinger

til, hvordan adgangen kunne forbed-

res. Et enigt udvalg foreslog i 2001 – på

betingelse af en række forbehold fra

lodsejers side – en række lovændringer,

og herunder at det blev tilladt at gå og

gøre ophold i skovbunden i umiddelbar

nærhed af veje og stier i de private

skove.

Det førte dog ikke umiddelbart til lov-

ændringer, men i 2002 indgik miljømi-

nisteren, Dansk Skovforening, Landbo-

foreningerne, Dansk Familielandbrug,

Danmarks Naturfredningsforening og

Friluftsrådet en adgangsaftale. Ad-

gangsaftalen indeholdt dels aftaler om

1) lovændringer, dels 2) opfordringer

til aftaleparterne. En del af aftalen

– kaldet Anemonereglen – betød, at

jordbrugets organisationer forpligtede

sig til at opfordre deres medlemmer til

at tillade adgang for gående færdsel

og ophold, f.eks. til at plukke blom-

ster og drikke kaffe på arealer, der

er let tilgængelige og ligger i umid-

delbar nærhed af skovenes veje og

stier, medmindre dette er til væsentlig

gene for ejeren af ejendommen. Dette

blev således ikke en generel ret, men

en mulighed for konkret aftale med

lodsejerne.

1) Lovændringerne fra adgangsaftalen

blev indarbejdet i Naturbeskyttelses-

loven i 2004, og omfattede bl.a.

• at adgangen til de private skove

blev udvidet med en morgentime

fra kl. 7 til 6

• at ridning blev tilladt ad private

fællesveje der fører gennem skov,

med mindre ejeren ved skiltning

forbyder ridning

• at skovejeren ved skiltning kan

indskrænke adgangen til cykling på

stier, hvor cykling medfører særlige

problemer

2) Opfordringen om Anemonereglen

fra adgangsaftalen blev dels formid-

let af foreningerne, dels indarbejdet i

Adgangsvejledningen (se bilag 3). Her

beskrives rammerne for, hvad man må

og ikke må i naturen i medfør af ad-

gangsreglerne i naturbeskyttelsesloven

og adgangsbekendtgørelsen.

Adgangsreglerne er komplicerede

Undersøgelser viser, at befolkningen

ikke kender de komplicerede adgangs-

regler. Dels er lovgivningen ukendt for

mange, og dels er reglerne meget for-

skellige alt efter ejerforhold og bruger-

gruppe. På trods af, at lovgivningen kan

virke ulogisk og være kompliceret, giver

brugen af skovene til friluftsformål kun

anledning til få konflikter, der kommer

til myndighedernes behandling. Det

skyldes, at man prøver at løse det stig-

ende antal konflikter på anden måde:

• gennem samarbejde mellem lokale

parter, f.eks. en privat skovejer og en

lokal idrætsklub

• gennem formidling via foldere, f.eks.

via Naturstyrelsens temafoldere

• ved kanalisering af færdslen ad sær-

lige stier, f.eks. en ”stille” sti til en sø

• ved etablering af faciliteter, f.eks.

hundeskove og mountainbikeruter

• gennem aftaler om særlig benyt-

telse, f.eks. til rollespil mv.

Det er karakteristisk, at langt de fleste

konflikter er indbyrdes mellem forskel-

lige brugergrupper, f.eks. mountain-

bikere, fuglekiggere og hundeejere.

Det kan for både organiserede og uor-

ganiserede brugere være svært at finde

frem til ejeren af en konkret skov. En

kontakt til lodsejereren kan medvirke

til at mindske konflikter.

Faciliteter med tilskud

Der har i perioden 2006-2009 været

ydet tilskud til private skovejere til at

etablere friluftsfaciliteter. Ordningerne

har ikke været meget efterspurgte. Et

forhold, som ifølge erhvervet skal ses i

sammenhæng med, at der maksimalt

tilbydes omkostningsdækning. Ordnin-

gen åbner altså ikke mulighed for et

positivt dækningsbidrag.

Foto: Naturstyrelsen

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 23: Præsentation fra Dansk Skovforenings foretræde for udvalget den 7/10-15, samt opfølgende notat og publikationen "Fremtidens skov"

Skovene bidrager til

Danmarks

klimaforpligtigelser

Skovene kan bidrage til at løse de ud-

fordringer, vi har i relation til klimaæn-

dringer, kravet om mindre brug af

fossile brændsler, og det deraf afledte

krav om en bæredygtig og pålidelig

energiforsyning. Skove kan bidrage til

at øge optaget af CO

fra atmosfæren

gennem opbygning af biomasse og

samtidig reducere udslippet af CO

til

atmosfæren ved substitution af fossile

brændsler.

For det første vil skove, såvel nye som

gamle, gennem den årlige vækst op-

suge CO

, som oplagres i stammer,

grene, rødder, jord og humus samt i

høstede træprodukter.

For det andet vil en del af de høstede

træprodukter fortrænge materialer,

der er baseret på mere energikrævende

processer og fremstillingsmetoder, som

stål, aluminium og beton. Denne sub-

stitutionseffekt er betydelig og vil i

mange tilfælde overstige den direkte

virkning af CO

-optaget under træets

vækst.

For det tredje vil lokalt eller regionalt

produceret biomasse til energi erstatte

fossile brændsler og bidrage positivt til

energiforsyningssikkerheden.

I de kommende år skal samfundets

energiforsyning omstilles fra fossile

brændsler til vedvarende energi, og

en stor del af den vedvarende energi

vil komme fra fluktuerende kilder som

vind og sol

. Indtil der er udviklet lag-

ringsmetoder for sol- og vindenergi,

vil lokalt eller regionalt produceret

træbiomasse bidrage til en stabil og

lagerfast energiforsyning, der kan ud-

jævne fluktuationerne fra sol og vind.

Træ fra bæredygtigt drevne skove vil

bidrage til en vedvarende og klimaven-

lig energiforsyning. Afbrænding af træ

i stedet for fossile brændsler giver isole-

ret set ingen CO

-gevinst, da træfyring

typisk udleder mere CO

pr. produceret

energienhed end fossile brændsler.

Energitræ eller biodiversitet

– et dilemma

Oven i skovenes bidrag til Danmarks kli-

maforpligtelser kan skovene levere an-

dre efterspurgte goder som friluftsliv,

biodiversitet,

grundvandsbeskyttelse

osv. Ved at øge skovrejsningen og sikre

en bæredygtig drift af skovene kan der

opnås en øget produktion af træ til

gavn for samfundet og skovenes ejere

samtidig med, at skovene bidrager med

rekreative værdier og vigtige leveste-

der for mange plante- og dyrearter.

En høj vedmasse i skovene vil generelt

have en positiv betydning for biodiver-

siteten, da store træer og mere dødt

ved fremmer biodiversiteten. Der er

dog situationer, hvor skovenes biodi-

versitet beriges af flere lysåbne og ty-

pisk mindre vedmasserige områder.

Da træ kan bidrage positivt til kli-

madagsordenen både gennem øget

oplagring af træ i nye og gamle skove

og gennem produktion og effektiv ud-

nyttelse af høstede træprodukter, kan

der opstå et dilemma i valget mellem at

øge hugsten af træ eller øge oplagring

af træ og biomasse i skoven.

Der kan også være et dilemma mellem

at optimere driften i forhold til den

langsigtede CO

-effekt og i forhold til

skovens andre værdier, herunder biodi-

versitet, friluftsliv m.m.

Energistrategi 2050– fra kul, olie og gas til grøn energi, februar 2011

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 23: Præsentation fra Dansk Skovforenings foretræde for udvalget den 7/10-15, samt opfølgende notat og publikationen "Fremtidens skov"

FAKTABOKS

Skovene i klimasammenhæng

I klimasammenhæng kan skovene principielt inddeles i to overordnede grupper/hovedformål:

Energiskove

er skove der hovedsagligt producerer biomasse og træprodukter, der gennem substitution af fossile brændsler eller

energitunge materialer medfører et reduceret ressourceforbrug.

Klimaskove

er skove der primært leverer CO

-kreditter, der indgår i de nationale regnskaber eller i virksomhedernes regnskaber.

Energiskove og klimaskove kan i en vis udstrækning kombineres, om end det er centralt, at den mængde bundet kulstof der ligger

til grund for kreditterne, forbliver uberørt. Energiskove relaterer sig til energipolitik og den kvotebelagte sektor og først derigennem

til Danmarks emissionsopgørelser, mens klimaskove relaterer sig direkte til nationale drivhusgasregnskab. I Danmarks rapportering til

Kyoto opgøres skovenes CO

-puljer samlet – uanset hovedformål.

FAKTABOKS

Rammer for klimaskove i EU og FN

I EU’s Klima- og Energipakke for årene frem til 2020 defineres klimatiltagene til at nå målet om 20 pct. reduktion i udledninger.

De energitunge industrier bærer en væsentlig del af reduktionen og reguleres gennem kvote- og kreditmarkedet, kaldet EU-ETS’en.

Medlemsstaterne bærer ansvaret for, at der opnås de resterende reduktioner for at nå målet. Som det er nu, kan kvotebelagte

virksomheder og medlemsstater ikke bruge CO

optag og lagring i klimaskove til at opfylde 2020-målet. Derimod kan energiskove

benyttes, da biomasse bidrager med substitution af fossile brændsler i energiproduktionen, der er underlagt EU-ETS’en. Det er derfor

produktionsenheden af energi, og ikke skoven, der krediteres CO

-besparelsen. I 2011 forventes EU-kommissionen at komme med

et forslag til, hvordan klimaskove kan integreres i klimapakken, og hvordan de skal forbindes med kvotemarkedet.

Kyotoaftalen giver mulighed for at indregne klimaskovenes lager og optag i landenes drivhusgasregnskab ind til 2012, men en ny

klimaaftale for årene efter 2012 er ikke færdigforhandlet. Dette giver en usikkerhed omkring rammerne for fremtidige internationale

klimavirkemidler på skovområdet.

Både FN og EU giver dog lande som Danmark mulighed for at iværksætte nationale JI-projekter, der genererer kreditter gennem optag

og lagring af CO

i biomasse. Disse projekter kan kobles til kvotehandelssystemet og en fremtidig klimaaftale. Salget af kreditter giver

en indtægt til ejeren, som derved får øget incitamentet til at rejse skov. Det forudsætter, at projekterne udvikles efter FN’s retningslin-

jer for myndighedsgodkendelse og uafhængig måling og kontrol af det faktiske optag.

FAKTABOKS

Skovenes evne til at binde kulstof

Det samlede kulstoflager i skovenes levende vedmasse (stamme, grene og rødder) er beregnet til omtrent 38,5 mio. ton. Det svarer

til 66,5 ton kulstof (C) pr. ha. Opgjort i CO

svarer kulstoflagret i skovene til ca. 141,6 mio. ton CO

. Afhængig af træart og lokalitet

binder løvskov fra 2-5 ton CO

/ha/år og nåleskov binder 2-30 ton CO

/ha/år afhængig af god eller dårlig jord. På den enkelte loka-

litet har træartsvalget afgørende betydning.

De danske skoves kulstofbinding (netto-ændringen) – i både skovens kulstoflager og i varige træprodukter – kan værdimæssigt op-

gøres. Værdisætning af de klimaforandringer, der er undgået, er forbundet med stor usikkerhed, og der er også uenighed mellem

eksperter om, hvordan beregningerne skal foretages. Internationale studier viser dog værdier på et sted mellem 200 og 800 kr. pr.

ton CO

både i form af træ til energi og med kulstofbinding gennem træernes vækst.

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 23: Præsentation fra Dansk Skovforenings foretræde for udvalget den 7/10-15, samt opfølgende notat og publikationen "Fremtidens skov"

Skovrejsning binder CO

Den skovrejsning, der er sket siden

1990, har bidraget med en CO

-bind-

ing på mellem 0,3 og 0,5 mio. ton pr.

år, svarende til en samfundsøkonomisk

værdi på mellem 60 og 400 mio. kr.

årligt. Den årlige binding vil vokse i de

kommende år, efterhånden som de nye

skove vokser til.

Folketingsbeslutningen fra 1989 om at

fordoble Danmarks skovareal er i Dan-

marks nationale skovprogram (2002)

fastholdt og udviklet med det formål

at styrke naturindholdet, dvs. ”skov-

arealet forøges så skovlandskaber dæk-

ker 20-25 procent af Danmarks areal i

løbet af en trægeneration (80-100 år)”.

Grøn Vækst-aftalen indeholder mål om

at rejse 800 ha ny statslig bynær skov

og 6.900 ha privat skov frem til 2015.

Målsætningen fra 1989 svarer til en

gennemsnitlig årlig skovrejsning på

4500 ha, jf. den vandrette linje i figur 8.

Skovrejsningsindsatsen blev grundigt

evalueret af Landskabsværkstedet i

1999-2000 og denne evaluering blev

fulgt op i 2010 med fokus på friluftsin-

teresser. Desuden er der i 2008 og 2010

gennemført evaluering i forbindelse

med effektmåling af landdistriktspro-

grammet.

I Landskabsværkstedets evaluering blev

der bl.a. peget på, at målet ikke kan

nås med det omfang, som skovrejs-

ningen har haft hidtil, ligesom den

tilstræbte ligelige fordeling mellem

offentlig og privat skovrejsning ikke er

opfyldt. Det blev desuden konkluderet,

at den private skovrejsning primært

resulterer i forholdsvis små skove uden

nævneværdig betydning for frilufts-

livet. På den baggrund blev størrelsen

for private skovrejsningsprojekter med

tilskud hævet fra 2 til 5 ha.

Rammerne for den kommunale plan-

lægning og udpegning af skovrejsnings-

områder, vilkårene for at opnå tilskud

og selve tilskuddets størrelse opfattes

som barrierer for en øget skovrejsning. I

forbindelse med kommuneplanlægnin-

gen har staten i ”Oversigt over statslige

interesser i kommunalplanlægningen

2013” givet en række retningslinjer for

skovrejsningsområder, herunder at de

som udgangspunkt skal udvides.

Tilskud til privat skovrejsning medfinan-

sieres af EU. På nationalt plan er det fra

2007 valgt ikke at hjemtage medfinan-

siering til offentlig skovrejsning.

Nye skove sikrer drikkevandet

Skovene bidrager i væsentligt om-

fang til rent grundvand til drikke-

vandsforsyningen. I forhold til land-

brugsarealerne er skovene generelt

bedre i stand til at sikre kvaliteten af

grundvandet. Den konkrete samfund-

søkonomiske værdi af dette er ukendt.

�½�½�½�½�½�½

�½�½�½�½

�½�½�½

�½

�½�½

�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½

�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½

�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½

�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½

�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½

Figur 8:

Privat og offentlig skovrejsning 1989-2010. Vandmiljøplan 2 fra 1998 medførte en

budgetforøgelse, der blev udnyttet i 1999

Kilde: Skov og natur i tal 2010 og intern opgørelse

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 23: Præsentation fra Dansk Skovforenings foretræde for udvalget den 7/10-15, samt opfølgende notat og publikationen "Fremtidens skov"

Politisk har der været lagt betydelig

vægt på at bevare den høje danske

drikkevandskvalitet.

Nedsivningen af vand gennem jorden

har betydning for grundvandsdan-

nelsen og for vandmiljøet. I skovom-

råderne er nedsivningen mindre fra

nåleskovsområder end fra løvskovs-

områder, og generelt er nedsivningen

af vand fra skovområder mindre end

fra områder med f.eks. græs og korn

i det åbne land. Til gengæld er vand-

kvaliteten fra skov bedre. Derfor er

der et vist sammenfald mellem udpeg-

ningen af særlige drikkevandsområder

og skovarealer, og omkring 20 pct. af

arealet med særlige drikkevandsinter-

esser er dækket af skov.

Der er gennem en årrække indtil 2007

blevet rejst skov i et samarbejde mel-

lem vandforsyningsselskaberne, kom-

munerne og staten.

Salg af CO

-kreditter

Et voksende skovareal og et stigende

vedmasseniveau bidrager positivt til

klimapolitikken. Tilsvarende vil et re-

duceret skovareal og vedmasseniveau

bidrage negativt til klimaregnskabet.

Skovenes CO

-optag og lagring god-

skrives staten i det nationale klima-

regnskab for Danmarks forpligtelser

under Kyotoprotokollen fra 2008 til

2012, og bidrager på den måde til at

reducere nettoudledningen af drivhus-

gasser. Derfor er der incitament for

både at udvide skovarealet og øge ved-

massen i de eksisterende skove. Det er

fortsat uafklaret, om denne mulighed

vil fortsætte efter 2012. Godskrivning-

en sker uanset skovens tilskud, type

og ejerforhold. Kommunale og private

skovejere har ikke incitament til at øge

skovens CO

-optag og lagring med

sigte på at opnå indtjening fra salg

af kreditter, da CO

-optag krediteres

staten og ikke lodsejeren.

Det er usikkert, om salg af CO

-kredit-

ter kan bidrage til at finansiere øget

skovrejsning eller til at sikre en øget

-lagring i eksisterende skov ved at

opbygge en høj vedmasse. Der er en

række tekniske usikkerheder omkring

potentialet for at iværksætte en ord-

ning med udbud af CO

-kreditter på

skovområdet.

Brug af træprodukter

gavner klimaet

Brug af træprodukter i stedet for mere

energibelastende materialer som stål,

aluminium og beton er inde i en posi-

tiv udvikling. Men selve træproduktet

lagrer også CO

og forsinker dermed

udledningen af CO

Opgørelser viser, at halvdelen af træ-

produkters gavnlige klimaeffekt kom-

mer fra substitution og halvdelen fra

lagring af CO

. Det er derfor vigtigt

at støtte og understøtte incitamenter

til intelligent og klimavenlig brug af

træprodukter, jf. udvalgets anbefaling

om et træbyggeprogram.

Træ, der høstes i skoven, påvirker det

nationale CO

regnskab, der skal op-

gøres under Kyoto-protokollen. Hidtil

er CO

-emissioner forårsaget af hugst

i skovbevoksninger blevet medregnet

i kulstofregnskabet i det år, hugsten

er sket, uanset hvad træet er brugt til.

Derved regnes CO

-emissionerne fra

skovsektoren som større, end de reelt

er, da træprodukter (HWP

) som savet

træ, fiberplader og papir fastholder

den lagrede CO

i produktet, til det

bortskaffes og eventuelt afbrændes.

Det oplagrede kulstof i træprodukter

forsøges nu indregnet og først ”afskre-

vet” i takt med, at produktet naturligt

forgår/rådner eller afbrændes (i begge

tilfælde under frigivelse af CO

). På den

måde ønsker man at opgøre de reelle

emissioner fra skovsektoren. Forudsæt-

ningen er, at der er tale om øgning af

den samlede mængde træprodukter,

og at der sker en parallel opgørelse

over skovens kulstoflager, som indreg-

ner virkningen af hugsten (svarende til

Kyoto-protokollens art 3.4).

På den baggrund drøftes det inter-

nationalt under Kyoto-protokollen,

hvordan træprodukter kan indregnes

i fremtidige regler for medregning af

-optag fra skov. Danmark og EU

arbejder aktivt for, at træprodukter

fremover kan medregnes i CO

-regn-

skaberne.

Frühwald, Welling, Scharai-Rad, 2003:’ Comparison of wood products and major substitutes with respect to environmental and

energy balances’. ECE/FAO seminar: ‘Strategies for the sound use of wood’, Poiana Brasov, Rumænien. 24-27. marts 2003

Foto: Naturstyrelsen

Harvested wood products

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 23: Præsentation fra Dansk Skovforenings foretræde for udvalget den 7/10-15, samt opfølgende notat og publikationen "Fremtidens skov"

Øget brug af træ til energi

Naturgasfyrede kraftvarmeværker har

en høj energieffektivitet, bl.a. fordi de

leverer både strøm og varme. De fleste

biomassefyrede værker producerer kun

varme, og energieffektiviteten er derfor

væsentlig ringere. De gældende regler

for etablering af biomassebaserede

varmeproduktionsanlæg er restriktive,

bl.a. for ikke at fortrænge den natur-

gasbaserede kraftvarmeproduktion, der

udnytter brændslet effektivt.

Hvis decentrale kraftvarmeværker på

op til 20 MW får mulighed for skifte fra

produktion af kraftvarme på naturgas til

ren fjernvarme på biomasse, er det skøn-

net, at det frie brændselsvalg vil give et

øget forbrug af biomasse på ca. 5 PJ.

Hvis 80 pct. heraf skal komme fra træ,

vil der i 2020 være et samlet behov for

træflis på omkring 1,5 mio. rummeter.

Foto: Jens Mourits Sørensen

Med den stærke fokus på udfasning

af fossile brændsler forventes der en

øget efterspørgsel på vedvarende

energikilder, herunder energitræ. Selv-

om det forventes, at en stor del af ef-

terspørgslen på energitræ bliver dækket

af importerede træpiller, forventes der

også en stigende efterspørgsel efter

danskproduceret energitræ, hvilket

vil medføre en stigende hugst af en-

ergitræ i de danske skove. Hugstop-

gørelser viser, at salget af energitræ

næsten er fordoblet i de seneste ti år,

og at hugsten af energitræ (skovflis og

energirundtræ) er firdoblet i perioden

2000-2009 (jf. figur 7).

En stærkt øget efterspørgsel efter træ

til energi kan medføre stigende priser

på og øget hugst af energitræ, og det

betyder, at træ af ringe kvalitet, der

tidligere blev aflagt som gavntræ, nu

med fordel kan aflægges som ener-

gitræ. Problemstillingen kendes allere-

de, da de ringeste gavntræsortimen-

ter ikke aflægges mere. De stigende

priser på energitræ kan smitte af på

gavntræpriserne, især på de ringeste

kvaliteter. Dette vil være til fordel for

skovejerne, men til ulempe for sav-

værkerne, som vil få sværere ved at

skaffe de nødvendige mængder råtræ.

Samfundsøkonomisk er det givetvis en

fordel at bruge gavntræ industrielt

indenlands, da der er store afledte

effekter ved den industrielle forar-

bejdning. FAO angiver, at beskæftig-

elseseffekten af at bruge træ indu-

strielt frem for at bruge det direkte til

energiformål er en faktor 27

Den øgede interesse for at udnytte

biomasse vil være i konflikt med øn-

sket om at bevare dødt ved i skoven til

gavn for biodiversiteten. Det er derfor

vigtigt, at biomasseproduktionen sker

på et bæredygtigt grundlag.

Forskning i bæredygtig produktion

og anvendelse af biomasse fra

skove

Biomasse forventes som følge af både

EU og nationale målsætninger at

udgøre en central rolle i den fremtidige

energiforsyning de kommende årtier.

Træ har imidlertid et stort potentiale

til substitution af andre og mere klima-

belastende materialer, ligesom det er

vigtigt at fastholde og udbygge brugen

af træ til mere traditionelle træproduk-

ter, da der lagres CO

i alle former for

produkter lavet af træ. Det er derfor

afgørende at styrke forskningen i både

bæredygtig produktion og optimal og

intelligent udnyttelse af træ.

FAO Advisory Committee on Paper and Wood Products FORTY-FOURTH SESSION, Oaxaca, Mexico 8 - 9 May 2003:

http://www.fao.org/docrep/006/y4829e/y4829e02.htm

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 23: Præsentation fra Dansk Skovforenings foretræde for udvalget den 7/10-15, samt opfølgende notat og publikationen "Fremtidens skov"

Skovenes biologiske mangfoldighed

er fortsat presset

Skovene er hjemsted for en betydelig

del af den danske biodiversitet, og

skovene spiller en central rolle for

fremtidens biodiversitet. Skovene anses

for at være det økosystem i Danmark

med flest arter. Flertallet af truede og

sårbare arter har desuden skovene som

levested. Mange truede arter lever i

gamle træer og dødt ved, og mange

er knyttet til skovbryn, skovlysninger

og skovenge.

Den samlede biologiske diversitet er

tæt knyttet til stedernes biologiske

muligheder og til træarterne – som et

resultat af bevoksningernes historie

og af skovdriften, som skovejerne har

realiseret den op til vor tid. Vi ved, at

forekomsten af store træer samt til-

stedeværelsen og mængden af dødt

ved er af særlig betydning. De skove,

der huser den største biodiversitet,

kan karakteriseres ved hovedsagelig

at bestå af hjemmehørende egnskarak-

teristiske lokalitetstilpassede træer og

buske, være præget af skovgræsning,

have lang kontinuitet som skove, vari-

erende lysforhold, mange meget store

gamle træer og meget dødt ved samt

naturlige, uregulerede vandforhold og

en uforstyrret jordbund.

Mest skov med ensaldrende træer

Af det samlede skovareal er knap

50 pct. dækket af hjemmehørende

træarter, som altovervejende er løv-

træarter

. Andelen af hjemmehørende

arter er størst i de gamle skovegne i

den østlige del af landet. Tilskudsord-

ninger favoriserer nye løvskove frem

for nåleskove, hvilket er medvirkende

til en stigende andel af løvskove, se

figur 9.

Figur 9:

Udviklingen i fordelingen mellem løv-

og nåletræbevoksninger

Kilde: Skove og plantager 2009

�½�½�½�½�½�½

�½�½�½

�½

�½�½

�½�½�½�½�½�½

�½�½�½�½�½�½�½

�½�½�½�½�½�½�½�½�½

�½�½�½�½�½�½

Skove og plantager 2009 (2010) opgør artsfordelingen i skovene. Der er ikke opgørelser over proveniensforhold

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 23: Præsentation fra Dansk Skovforenings foretræde for udvalget den 7/10-15, samt opfølgende notat og publikationen "Fremtidens skov"

De danske skove dyrkes overvejende

i bevoksninger, der er etableret ved

plantning (66 pct.) eller naturlig for-

yngelse (10 pct.), og hvor træerne har

omtrent samme alder. Skov med træer

af forskellig alder udgør tilsammen

cirka 12 pct. (Se figur 10).

Af det samlede skovareal er 35 pct.

dækket med blandet skov. I skovene

er der i gennemsnit 18 store

træer

per hektar. Det svarer til, omkring 1

pct. af træerne i de danske skove. Dog

optager disse træer omkring 14 pct. af

skovarealet.

De skove, der har særlig betydning for

biodiversiteten, findes overvejende i

kategorierne ”uensaldrende drift”, ”u-

ensaldrende naturskov”, ”gamle drifts-

former” og ”værnskov” (jf. figur 10).

For kategorierne ”ensaldrende plant-

ning” og ”ensaldrende naturlig fo-

ryngelse” vil et løft af biodiversiteten

bedst ske ved generelle regler om

naturhensyn i den almindelige skov-

drift. Et eksempel herpå er at efterlade

et antal træer til død og henfald, sådan

som det er et krav i certificeringsord-

ningerne. Skovbrugserhvervet finder,

at generelle naturhensyn vil betyde

omkostninger eller tab for skovejere,

og derfor bør kompenseres.

Dødt ved betyder mere liv

i skoven

Dødt ved er levested for mange insek-

ter og svampe, og det har derfor

væsentlig betydning for biodiver-

siteten. Den gennemsnitlige mængde

dødt ved i Danmarks skove er 5,1 m

pr. ha (jf. figur 11) uden nævnevær-

dige forskelle mellem private og of-

fentlige skove. 73 pct. af skovarealet

Figur 10:

Driftsformer i danske skove

Kilde: Skove og plantager 2009

�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½

�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½

�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½

�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½

�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½

�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½

�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½

�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½

har slet ikke dødt ved i de undersøgte

dimensioner (fire cm og derover for

stående dødt ved og ti cm og derover

for liggende dødt ved). Mængden af

dødt ved i urørte skove varierer meget

afhængigt af træartssammensætning

Figur 11:

Dødt ved for-

delt på ståen-

de og liggen-

de dødt ved

for en række

europæiske

lande. Tilsva-

rende danske

værdier (2009)

er 3,5 kbm

stående

1,7 kbm lig-

gende dødt

ved. Dvs. at

Danmark lig-

ger mellem

StorbrItannien

og Finland

�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½

�½�½

og vækstvilkår. Urørte skove i Europa

spænder fra 19 til 216 m

pr. ha mens

forstligt drevne skove ofte rapporteres

med 2-10 m

pr. ha. I Danmark er der

i den urørte Suserup skov observeret

163 m

/ha

�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½

�½�½

�½

�½�½

�½

�½�½ �½�½�½

�½�½

�½

�½�½ �½�½ �½�½

�½�½ �½�½

�½�½ �½�½ �½�½

�½�½ �½�½

�½�½�½ �½�½

�½�½

�½�½ �½�½�½

�½�½

�½

�½�½ �½�½

�½�½

�½�½ �½�½�½

�½�½

�½�½ �½�½�½

�½

�½�½ �½�½�½

�½�½�½

�½�½ �½�½

�½�½

�½�½ �½�½�½

�½�½

�½

�½�½ �½�½

�½�½�½

�½

�½�½�½ �½

�½

�½�½ �½�½�½

�½�½�½

�½

�½ �½

�½�½

�½�½ �½�½�½

�½�½�½

�½�½ �½�½

�½�½

�½

Kilde: http://www.eea.europa.eu/data-and-maps/figures/deadwood-per-hectare-in-forests-2005

stammens diameter overstiger 40 cm i 1,3 m højde over jorden

M. Christensen et. al. 2005: Dead wood in European beech (Fagus sylvatica) forest reserves

�½�½

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 23: Præsentation fra Dansk Skovforenings foretræde for udvalget den 7/10-15, samt opfølgende notat og publikationen "Fremtidens skov"

Biodiversiteten er presset

Man har ikke tilstrækkelig datagrund-

lag til at vurdere udviklingen i skovenes

samlede biodiversitet. Udviklingen

af de truede arter er vurderet ved

ekspertskøn, og det gælder også vur-

deringen af de fleste levesteder og

processer. Danmarks Miljøundersøg-

elser vurderer, at der stadigvæk er en

stor tilbagegang blandt truede biller,

der lever i dødt ved, dagsommerfugle,

der lever i skovenge og lysninger samt

laver, der vokser på træernes stammer.

Laverne foretrækker gamle, langsomt

voksende træer, og de kræver lys og

høj luftfugtighed.

De nævnte arter er alle truet af den

skovdrift, der har været ført i de

seneste mere end 100 år. Derimod

har bestanden af 22 skovfugle været

stigende fra 1980 til 1990, hvorefter

den har været stabil.

Danmarks Miljøundersøgelsers

sam-

lede vurdering for skovenes biodiver-

sitet er, at den fortsat er presset. Den

negative udvikling ses først og frem-

mest for artsgrupperne, mens tilbage-

gangen af levesteder og processer ge-

nerelt er standset eller ukendt. Flere af

de evaluerede levesteder og processer i

skovene har haft en voldsom historisk

tilbagegang og er i dag sjældne.

Stabilitet eller fremgang er sket på en

ukendt baggrund, og man kan derfor

heller ikke sige noget om, hvor gode le-

vesteder der er i de danske skove i dag.

Generelt set mangler skovene gamle,

langsomt voksende træer, dødt ved, lys

og konstant høj luftfugtighed.

Biodiversitetsskove

- en indsats vil gavne

Naturskovsstrategien fra 1992 og

opfølgningen heraf i det nationale

skovprogram sigter mod, at 40.000 ha

skov udlægges som naturskov, urørt

skov og gamle driftsformer senest i år

2040. Samtidig skal 10 pct. af skovare-

alet inden 2040 have natur og biolo-

gisk mangfoldighed som det primære

driftsformål.

Indsatsen for naturskovene blev revur-

deret til at omfatte naturmæssigt særlig

værdifulde skove, hvor naturværdierne

kan erkendes i skovene. Indsatsen priori-

teres ud fra indhentede oplysninger om

særlige indikatorarter, lang skovkonti-

nuitet og tidligere registreringer. En ny

tilskudsordning til beskyttelse af disse

biodiversitetsskove blev lanceret i 2008.

Midlerne til ordningen blev som en del

af Grøn Vækst omprioriteret til at imple-

mentere Natura 2000 i skove.

Naturstyrelsen har opgjort arealer med

skov, der er sikret, eller hvor en indsats

er aftalt, som biodiversitetsskov til

minimum 35.000 ha, heraf ca. 20.000

ha skovnaturtyper i Natura 2000-

områderne og 15.000 ha urørt skov,

græsningsskov, plukhugstskov, egekrat

mv. Arealerne er beskyttet gennem

fredning, skovlovsaftaler eller Natursty-

relsens driftsplaner. Skovnaturtyperne

i Natura 2000-områderne er beskyttet

gennem en anmeldeordning og bliver

endeligt sikret, når naturplanerne

gennemføres.

Beskyttelsen af skovnaturtyperne vil i

væsentligt omfang bidrage til at sikre

velegnede levesteder for de arter i

skov, som udpegningen har til formål

Bestanden af skovfugle

�½�½�½�½�½�½

�½�½�½

�½�½

�½

�½�½

�½

�½�½

�½

(index år 2000 = 100)

�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½

�½�½

�½

�½�½

�½

�½�½

�½

�½�½

�½

�½�½

�½

�½�½

�½

�½�½

�½

Figur 12: Index for bestanden af 22 danske skovfugle som yngler i og uden for skovene

(spurvehøg, huldue, sortspætte, stor flagspætte, rødhals, rødstjert, misteldrossel, have-

sanger, skovsanger, gransanger, fuglekonge, broget fluesnapper, sumpmejse, topmejse,

sortmejse, spætmejse, træløber, skovskade, ravn, bogfinke, dompap, kernebider)

Kilde: Heldbjerg et. al. (2010)

Heldbjerg, H., M. Lerche-Jørgensen & A. Eskildsen (2010): Overvågning af de almindelige fugle-arter i Danmark 1975-2010. Årsrapport for

Punkttællingsprojektet. Dansk Ornitologisk Forening

Danmarks biodiversitet 2010, status, udvikling og tendenser

�½�½

�½

�½�½

�½

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 23: Præsentation fra Dansk Skovforenings foretræde for udvalget den 7/10-15, samt opfølgende notat og publikationen "Fremtidens skov"

FAKTABOKS

Natura 2000-indsatsen

I hele EU er der etableret et netværk af naturområder (Natura 2000-områder), der indeholder særligt værdifuld natur. Natura 2000-

områderne er udpeget for at beskytte levesteder og rasteområder for fugle og for at beskytte naturtyper og plante- og dyrearter, der

er truede, sårbare eller sjældne.

I Danmark er der kortlagt ca. 20.000 ha skovnaturtyper i Natura 2000-områderne, som skal sikres (opnå gunstig bevaringsstatus).

Arealerne kan ses i Danmarks Miljøportal www.Miljoeportal.dk eller på www.prior.dmu.dk. Naturstyrelsen har udarbejdet udkast til

Natura 2000-planer, som indeholder mål og indsatsprogram for hvert Natura 2000-område i Danmark. Natura 2000-planerne omfat-

ter naturtyper og arter, der er på udpegningsgrundlaget i de enkelte Natura 2000-områder. Planerne forventes vedtaget i 2011 og

skal udmøntes fra 2012.

I Grøn Vækst er der afsat 42 mio. kr. årligt frem til 2015 til at sikre skovnaturtyper i Natura 2000-områderne.

at beskytte. I nogle tilfælde vil der dog

være behov for en særlig indsats for

arterne.

Der er indført særlige regler til at

beskytte flagermus, hasselmus og

birkemus. Der skal udarbejdes forvalt-

ningsplaner for disse arter, og der er

etableret en tilskudsordning. Denne

artsbeskyttelse gælder både inden og

uden for Natura 2000-områderne.

Certificering begynder med

grønne driftsplaner

Naturnær skovdrift er fra midten af

1990’erne gradvist blevet indarbejdet i

statsskovenes driftsplaner. Dette arbej-

de har muliggjort og lettet certificerin-

gen af statsskovene. Siden 2007 har alle

statsskove været certificerede efter to

ordninger. Begge ordninger stiller bl.a.

krav om, at minimum tre træer pr. hek-

tar får lov at dø naturligt, og at der på

større ejendomme udlægges en andel

urørt skov.

Tilskud til grønne driftsplaner blev

introduceret i 2006 som et element

i tilskud til bæredygtig skovdrift. De

grønne driftsplaner kan bruges som

første skridt mod en certificering. Til-

skuddet er nedlagt fra 2010.

Foto: Naturstyrelsen

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 23: Præsentation fra Dansk Skovforenings foretræde for udvalget den 7/10-15, samt opfølgende notat og publikationen "Fremtidens skov"

Skovene

i international sammenhæng

Verdens skove, og den måde de be-

handles på, har stor betydning for

mange af verdens udviklings-, klima-

og miljøproblemer.

Globalt er skovarealet i tilbagegang, og

selv om der i mange lande i dag fældes

FAKTABOKS

Fakta om skov

• 31 pct. af verdens samlede landareal er dækket af skov

mindre skov end tidligere, så forsvinder

der stadigvæk ca. 13 mio. ha skov om

året, primært i troperne. Det svarer

til tre gange Danmarks samlede are-

al. Tilplantning og naturlig tilgroning

kompenserer til en vis grad for skovryd-

ningerne, men dette sker overvejende

uden for troperne, og tilgroningen er

ikke tilstrækkelig til at udligne tabet.

Det globale nettotab af skov ligger på

ca. 5 mio. hektar eller 0,13 pct. årligt.

Status er, at skove p.t. dækker ca. 4 mia.

hektar svarende til 31 pct. af verdens

samlede landareal.

• 1,6 milliarder mennesker verden over er afhængige af skove til at opretholde deres livsgrundlag

• 300 millioner mennesker bor i skove

• 80 pct. af verdens skove er i offentligt eje

• Værdien af verdens handel med skovprodukter er skønnet til 327 milliarder US$ (2004)

• 80 pct. af verdens biodiversitet på land er knyttet til skove

• 36 pct. af verdens skove er “primærskov” (dvs. ikke væsentligt påvirket af mennesker)

• 12 pct. af verdens samlede skovareal drives primært for at bevare biodiversitet

• 30 pct. af verdens skove udnyttes til produktion af træ og andre skovprodukter

• Den registrerede hugst i verdens skove er ca. 3,4 mia. m

årligt

• 15-17 pct. af verdens menneskeskabte udslip af CO

stammer fra rydning og forarmelse af skove i troperne

• Det globale skovareal falder ca. 0,13 pct. hvert år

• Det globale lager af kulstof i verdens skove falder ca. 0,17 pct. hvert år

Referencer: State of the World’s Forests 2011, FAO 2011.Global Forest Resources Asssesment, FAO 2010. UNFF’s hjemmeside (pressemateriale)

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 23: Præsentation fra Dansk Skovforenings foretræde for udvalget den 7/10-15, samt opfølgende notat og publikationen "Fremtidens skov"

Bæredygtig skovdrift

I FN’s Skovforum og andre internatio-

nale fora er der siden Verdenstopmø-

det i Rio i 1992 gjort mange bestræ-

belser på at konkretisere begrebet

”bæredygtig skovdrift” nærmere. Ud-

fordringen er, at opfattelsen af, hvad

FAKTABOKS

der er bæredygtigt, afhænger af det

sociale og kulturelle værdigrundlag,

og at disse kan variere fra land til

land – og over tid. Trods dette er det

lykkedes globalt at skabe enighed om

en meget overordnet definition og syv

grundlæggende tematiske elementer,

som bør indgå i en bedømmelse

af bæredygtigheden. De nationale

skovprogrammer adresserer typisk de

overordnede syv tematiske elementer

i bæredygtighed.

Definition af bæredygtig skovdrift

Den overordnede definition, som fastlægges i FN’s såkaldte skovinstrument fra 2007, slår fast, at ”bæredygtig skovdrift - som et

dynamisk koncept i udvikling - tilstræber at opretholde og forbedre de økonomiske, sociale og miljømæssige værdier af alle typer af

skove, til gavn for nuværende og fremtidige generationer”.

De syv tematiske elementer i bæredygtighed er:

Skovressourcernes størrelse (areal, vedmasse, kulstoflager)

Skovenes biologiske mangfoldighed

Skovenes sundhed og vitalitet

Skovenes produktive funktion

Skovenes beskyttelsesfunktion

Skovenes socio-økonomiske og kulturelle funktion

Lovgivningsmæssige, institutionelle og politiske rammer for skovdriften

Internationale skovmålsætninger

I forskellige internationale fora er der

fastlagt globale målsætninger for sko-

vene eller målsætninger på områder,

som har betydning for skovene.

FN’s Skovforum har fastlagt fire globale

skovmålsætninger. Disse omfatter i

hovedtræk:

• at vende det globale tab af skovar-

ealer og øge indsatsen for at forhin-

dre forarmelse af skove

• at øge skovenes multifunktionelle

værdier

• at øge arealet med beskyttet og

bæredygtigt drevet skov og mæng-

den af bæredygtigt produceret træ

• at vende nedgangen i udviklings-

bistand rettet mod skove og mo-

bilisere nye og forøgede finansi-

elle ressourcer til at gennemføre

bæredygtig skovdrift.

I andre fora er der fastlagt målsæt-

ninger, som direkte eller indirekte

berører skovene. Det drejer sig bl.a. om

Biodiversitetskonventionen og Klima-

konventionen, hvor der på de seneste

partsmøder i 2010 i Nagoya og Cancun

blev fastlagt målsætninger for hhv.

reduktion i tabet af biologisk mang-

foldighed og begrænsning af den glo-

bale opvarmning. I begge tilfælde vil

bedre beskyttelse og mere bæredygtig

drift af skove bidrage væsentligt til ind-

frielse af målene.

Den Internationale Tropiske Tømmeror-

ganisation (ITTO) arbejder tilsvarende

med målsætninger og virkemidler, som

er af væsentlig betydning for især de

tropiske skove, herunder målsætninger

for fremme af handel med lovligt og

bæredygtigt produceret træ.

Foto: Colourbox

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 23: Præsentation fra Dansk Skovforenings foretræde for udvalget den 7/10-15, samt opfølgende notat og publikationen "Fremtidens skov"

I den paneuropæiske region har mi-

nistre med ansvar for skove gennem

mere end tyve år (i den såkaldte Forest

Europe proces) vedtaget en række

beslutninger, hvor de politisk forplig-

ter sig til indsatser, der fremmer be-

skyttelse og bæredygtig drift af

skove. På en konference i Oslo i

juni 2011 vedtog ministrene en vi-

sion og en række konkrete mål for

Europas skove frem mod 2020. De ved-

tog også at der skal indledes en forhand-

lingsproces om en fremtidig juridisk

bindende aftale for skove i Europa.

Desuden sker der drøftelser i det nor-

diske samarbejde, som omfatter skove.

Som sådan er skovpolitik ikke et om-

råde, der er underlagt fællesskabskom-

petence i EU, men en række politiske

områder under fællesskabskompe-

tencen har væsentlig indflydelse på

skovene og skovsektoren. Det drejer sig

bl.a. om landbrugspolitik, miljø-, energi

og udviklingspolitik samt politik for

handel, herunder rammebestemmelser

for offentlige indkøb.

Udfordringer

Skovrydninger og forarmelse af skove,

som især finder sted i troperne, er

blandt hovedårsagerne til tabet af bio-

logisk mangfoldighed og til skovenes

faldende lager af kulstof på globalt

plan. Skovrydningen skyldes i stor ud-

strækning, at arealerne skal bruges til

andre formål. I Sydøstasien konverteres

skovene ofte til dyrkning af oliepalmer

og i Sydamerika ofte til kvæggræsning,

soja- og kaffedyrkning. Desuden ryddes

skov for at etablere små landbrug, ofte

ved svedjebrug

. Det er særligt ud-

bredt i Afrika.

Kommerciel tømmerhugst spiller ofte

en mindre rolle isoleret set, men kan

let bane vej – bogstaveligt talt – for

efterfølgende overudnyttelse. Hvis

tømmerhugsten fører til konverter-

ing af naturlige skove til plantager, vil

det medføre tab af biologisk mang-

foldighed og reducere skovenes værdi

for lokalsamfund og skovenes oprin-

delige folk, også selv om skovarealet

samlet set bevares.

En del tømmerhugst og anden brug

af skov sker på et ulovligt grundlag,

hvilket er et udtalt problem i mange

tropiske lande, men også andre steder,

f.eks. i Rusland. Ulovlig skovhugst har

negative konsekvenser for produ-

centlandet og giver samtidig unfair

konkurrence på det internationale

træmarked.

Dansk indsats for at fremme

bæredygtig skovdrift

Danmark har i flere år i internationale

skovforhandlinger haft særlig fokus på

at fremme bæredygtig skovdrift gen-

nem initiativer i forhold til handel med

træ og gennem politik for offentligt

indkøb af lovligt og bæredygtigt pro-

duceret træ. Målet, som er fastlagt i

regeringens

bæredygtighedsstrategi

fra 2009, er: ”at eliminere forekomsten

af ulovligt produceret træ i markedet,

og at offentlige og private indkøbere

aktivt tilstræber at købe lovligt og

bæredygtigt træ”.

Det har bl.a. medført en ny EU-re-

gulering for træhandel og et tættere

EU-samarbejde om vejledning for den

offentlige sektors indkøb af træ. På

det sidstnævnte område har Danmark

sammen med bl.a. Nederlandene og

UK været toneangivende i arbejdet

med udvikling af kriterier for den of-

fentlige sektors indkøb af lovligt og

bæredygtigt træ.

Danmark støtter med bistandsmidler

og på forskellig vis tiltag, der direkte

eller indirekte fremmer beskyttelse og

bæredygtig udnyttelse af skove. Over

de seneste år har der været fokuseret

særligt på indsatser, der skal reducere

afskovning og forarmelse af skove i ud-

viklingslande og de dermed forbundne

-emmissioner. I perioden fra 2008

til 2011 er der til det formål bevilget

godt 200 mio. kr. over den særlige kli-

mapulje. I 2011 er der f.eks. bevilget 50

mio. kr. til et projekt, der skal fremme

-binding og genopbygning af

biodiversitet i tropiske regnskove på

Sumatra.

På forskningsområdet har Danmark

trods skovsektorens relativt beskedne

størrelse markeret sig internationalt.

IUFRO og EFI, to af verdens førende

skovforskningsinstitioner, har pt. en

dansk forsker som hhv. præsident og

formand.

Svedjebrug = Landbrug, hvor man rydder skov og gør jorden brugbar til dyrkning ved afbrænding.

Når jordens næringsstoffer er opbrugt, ryddes et nyt stykke skov

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 23: Præsentation fra Dansk Skovforenings foretræde for udvalget den 7/10-15, samt opfølgende notat og publikationen "Fremtidens skov"

Anbefalinger

fra Skovpolitisk Udvalg

Skovpolitisk Udvalgt har valgt at samle

de mange anbefalinger indenfor 5

emner. De 5 emner er valgt ud fra de

opgaver udvalget har fået stillet i kom-

missoriet:

• Bedre muligheder for friluftsliv og

naturoplevelser i skovene

• Et øget bidrag til Danmarks klima-

forpligtelser

• Bevar og styrk den biologiske mang-

foldighed i skovene

• Udvikle og sikre skovenes økono-

miske bæredygtighed

• Skovene i international sammen-

hæng

Indenfor hvert af disse emner gives en

række anbefalinger, som adresserer de

problemstillinger udvalget har peget

på i afsnittet “Skov i Danmark – et eft-

erspurgt velfærdsgode”.

Foto: Naturstyrelsen

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 23: Præsentation fra Dansk Skovforenings foretræde for udvalget den 7/10-15, samt opfølgende notat og publikationen "Fremtidens skov"

Bedre muligheder for friluftsliv

og naturoplevelser i skovene

Skovene er danskernes foretrukne

udflugtsmål, og skoven er en vigtig

ramme for den almindelige danskers

friluftsliv. Friluftslivet giver sundhed,

livskvalitet, naturoplevelser og større

forståelse for natur og kulturmiljø.

Friluftsliv er samtidig et væsentligt og

helt centralt produkt af både offentlig

og privat skovbrug.

Foto: Naturstyrelsen

Skovpolitisk Udvalg mener det er

vigtigt, at mulighederne for friluftsliv

og naturoplevelser løbende udvikles

og forbedres både i private og i of-

fentligt ejede skove. Skovlovens formål

slår fast, at skovdriften og administra-

tionen af skovloven bl.a. skal tilgodese

hensynet til friluftslivet, og at der i

de offentligt ejede skove skal lægges

særlig vægt på dette. Lovgivningen bør

forsat sikre, at skovene, uanset ejer-

forhold, giver muligheder for friluftsliv

og naturoplevelser. Skovpolitisk Udvalg

konstaterer, at der er områder i landet,

hvor forekomsten af skov og/eller ad-

gangsregler begrænser befolkningens

muligheder for nogle former for fri-

luftsaktiviteter.

Skovpolitisk Udvalg anbefaler

• Målrettet skovrejsning

• Dialog og samarbejde

• Tidssvarende adgang til skoven

Styrk friluftsmulighederne

gennem målrettet skovrejsning

Skovpolitisk Udvalg anbefaler, at der

udarbejdes en analyse af behov og mu-

ligheder for at udøve friluftsliv.

Nogle steder er mulighederne for fri-

luftsliv begrænsede, fordi der er få sko-

ve. Andre steder er kun en lille del af

skovene offentlige, og samtidig er der

kun få privatejede skove med særligt

gode friluftsmuligheder. Analysen skal

afdække, hvor i landet disse områder

findes. Formålet er at udpege de dele

af landet, hvor der er behov for at rejse

skov for at forbedre mulighederne for

friluftsliv. Nærhed til byer og andre be-

folkningskoncentrationer skal vægtes

ved udpegningen i områder med behov

for flere friluftsmuligheder. I den stats-

lige skovrejsning skal udpegningen

indgå i prioriteringen, ligesom udpeg-

ningen skal indgå som grundlag for den

anbefalede revision af vilkårene for

tilskud til privat skovrejsning (se afsnit

om Yderligere skovrejsning, side 31).

Vilkårene for at udøve friluftsliv i sko-

vene er meget forskellige alt efter, hvor

borgerne bor, og hvor de ønsker at

udøve friluftsliv. Undersøgelser har vist,

at jo tættere bopælen ligger ved en

skov, jo oftere besøger man skoven. For

eksempel har personer, der bor mellem

500 og 1000 meter fra en skov, omkring

tre gange så mange skovbesøg hvert år,

sammenlignet med personer, der har

mellem tre og fem kilometer til den

nærmeste skov.

Skovpolitisk Udvalg anbefaler desuden,

at staten og kommunerne kan indgå

aftaler med private skovejere om betal-

ing for friluftsmæssige velfærdsydelser,

hvor der geografisk er konstateret be-

hov for bedre friluftsmuligheder.

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 23: Præsentation fra Dansk Skovforenings foretræde for udvalget den 7/10-15, samt opfølgende notat og publikationen "Fremtidens skov"

Forbedre adgangsmuligheder

for friluftsliv og naturoplevelser

gennem lokal dialog og

samarbejde

Skovpolitisk udvalg anbefaler en tæt-

tere lokal dialog mellem organiserede

og uorganiserede friluftsudøvere og de

private skovejere.

Dialog og information mellem alle

med tilknytning til eller interesse for

skovene og skovbruget er en nøglefak-

tor for gensidig forståelse, accept og

videreudvikling af mulighederne for

friluftsliv og naturoplevelser i skovene.

Skovpolitisk Udvalg peger i denne

forbindelse på, at der først og frem-

mest er behov for at styrke dialogen

mellem brugere og ejere lokalt.

Skovpolitisk Udvalg anbefaler desuden

udvikling og fastholdelse af den til-

skudsordning omkring friluftsliv, der

blev gennemført som del af Grøn Væk-

staftalen fra 2010.

Skovpolitisk Udvalg peger på, at der

i arbejdet med lokale dialogfora kan

hentes inspiration fra lokale skovbru-

gerråd og fra kommunernes Grønne

Råd. Det understreges, at der ikke fore-

slås nye lovbundne råd.

Lad et rejsehold løse konkrete

lokale udfordringer og fremme

friluftslivet

Skovpolitisk Udvalg anbefaler, at der

iværksættes en 5-årig forsøgsordning

med et fælles offentligt rejsehold, der

skal løse konkrete lokale udfordringer

for friluftslivet og være fødselshjælper

for nye friluftsaktiviteter.

Rejseholdet skal fremme friluftslivet

lokalt ved at bistå med ekspertise,

udbredelse af best practise og faci-

litering af konkrete værktøjer, f.eks.

eksisterende tilskudsmuligheder og/

eller andre støttemekanismer. Rejse-

holdet skal rette sig mod statsskove,

kommuner, private lodsejere og

brugere, hvor der er behov for f.eks.

bedre adgangsmuligheder, hvor der

er interessekonflikter mellem brugere

eller hvor nuværende færdsel skaber

forstyrrelser på særlig følsom natur.

Rejseholdet kan med fordel inddrage

relevante organisationer i sit arbejde.

Et godt eksempel på, hvad der kan

opstå i et partnerskab mellem stat,

kommune, private og idrætsforeninger

er Motionsslangen rundt om Nykøbing

Falster, hvor Naturstyrelsen var fød-

selshjælper.

Styrk det borgerrettede

oplysningsarbejde om

adgangsregler i skovene

Skovpolitisk Udvalg anbefaler, at der

etableres en internetbaseret tjeneste,

så skovgæster nemt kan finde oplys-

ninger om konkrete skoves ejerforhold,

telefonnumre til kontaktpersoner og

anden relevant information

. Skovpo-

litisk Udvalg konstaterer, at der kan

opstå konflikter mellem forskellige

brugergrupper i skoven, og anerkender

skovejernes mulighed for at løse kon-

flikter gennem anvisning af generelle

og lokale adgangsforhold.

Internettjenesten skal overordnet have

en to-delt funktion.

1. Den skal være GIS-baseret og fun-

gere som en søgemaskine, hvor

skovgæster kan søge og finde

relevante informationer om f.eks.

nærmeste skove eller information-

er om en specifik skov, som man

netop opholder sig i. Tjenesten skal

kunne bruges både fra en hjem-

mecomputer og mobiltelefon med

internetadgang via en applikation.

2. Tjenesten skal også fungere som en

SMS-service, hvor skovgæster kan

modtage kontaktinformationer og

fakta om skoves ejerforhold, ad-

gangsregler o. lign.

Adgangsudvalget anbefalede i sin betænkning (2001), at det “ vil være en god service over for det organiserede friluftsliv, hvis der

kunne etableres en IT-adgang til information på kort om arealernes tilhørsforhold og ejernes telefonnumre. Udvalget anbefaler derfor

over for rette myndighed, at der etableres en sådan IT-adgang.” (Side 54)

Foto: Colourbox

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 23: Præsentation fra Dansk Skovforenings foretræde for udvalget den 7/10-15, samt opfølgende notat og publikationen "Fremtidens skov"

Foto: Naturstyrelsen

Mulighed for etablering af små,

primitive overnatningshytter

til friluftsliv og jagt

Skovpolitisk Udvalg anbefaler, at Skov-

rådet ser nærmere på skovloven og

dens praksis for etablering af shelters

samt små og primitive overnatnings-

hytter til friluftsliv og jagt.

Overnatning i skovene har længe været

et friluftsmæssigt attraktiv. Ved at give

mulighed for at etablere shelters eller

små og primitive hytter, bliver der flere

aktiviteter og flere besøg i skovene.

Overnatningshytterne åbner samtidig

for nye indtjeningsmuligheder for pri-

vate skovejere i form af udlejning og

øget jagtleje. I Skovrådets vurdering

skal antal, placering og omfang af shel-

ters og primitive hytter vurderes nøje

i forhold til skovenes naturindhold og

det almene friluftsliv. Udvalget under-

streger, at overnatningshytterne ikke

må være egnet til sommerhusbrug.

Skovejere kan frivilligt tilmelde sig tje-

nesten og tilføje yderligere informatio-

ner om f.eks. adgang og faciliteter for

friluftslivet. Det bør gøres attraktivt for

skovejeren at være med. Med attraktivt

menes bl.a., at tilgangen og service-

ringen af systemet skal være enkelt.

Internettjenesten løser den udfordring,

mange skovejere har med hensyn til at

kunne kommunikere adgangsreglerne

på den enkelte ejendom, og kan samti-

dig være et sted, hvor skovens produk-

ter kan formidles.

Undersøgelser viser, at befolkningen

ikke har viden om adgangsreglerne i

lovgivningen eller ejerskabet af et givet

skovområde. Ved et styrket oplysnings-

arbejde om regelsæt og om skovenes

flersidige funktioner, kan den gensi-

dige forståelse og accept styrkes.

Tidssvarende adgangs- og

opholdsmuligheder

Skovpolitisk Udvalg anbefaler, at ad-

gangs- og opholdsmuligheder løbende

udvikles ud fra blandt andet erfa-

ringerne fra rejseholdet, så de er tids-

svarende og forholder sig til nutidens

trends og tager hensyn til naturføl-

somhed.

Skovpolitisk Udvalg konstaterer, at be-

hovet for adgang til naturen og skoven

ændrer sig løbende med den generelle

samfundsudvikling. Målet er derfor at

sikre, at borgernes muligheder for at

færdes og opholde sig i skoven opret-

holdes og udvikles i takt med sam-

fundsudviklingen.

Skovpolitisk Udvalg vurderer, at der

fortsat er et uudnyttet potentiale for

– på frivillig basis – at acceptere en

række udvidelser af adgangsretten.

Opsamling af erfaringer fra rejseholdet

bør bruges i relevante sammenhænge

fremover.

Adgangsretten skal sikres, når

offentlige skove sælges

Skovpolitisk Udvalg anbefaler, at der

fastsættes regler, der sikrer offent-

lighedens adgang, når offentlige

skove sælges. Forslaget er, at adgangs-

reglerne for offentlige skove altid skal

gælde, hvis en skov først én gang har

været omfattet af disse regler. Det skal

dog være muligt for den offentlige

ejer at dispensere fra dette, hvis det

vurderes, at offentlighedens interesse

i dette er begrænset i den respektive

skov.

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 23: Præsentation fra Dansk Skovforenings foretræde for udvalget den 7/10-15, samt opfølgende notat og publikationen "Fremtidens skov"

Et øget bidrag til Danmarks

klimaforpligtelser

En ændret og forbedret praksis om-

kring skovdyrkning og yderligere

skovrejsning kan både øge optaget af

i skovene og øge produktionen

af træ til gavntræ og energitræ. Stra-

tegien for dyrkningen af den enkelte

skov og bevoksning må vælges efter

en afvejning af de langsigtede og kort-

sigtede hensyn og en afvejning mellem

hensynet til CO

-balance, biodiversitet,

friluftsinteresser, økonomi mv.

Der er behov for mere konkret viden

om, hvordan disse hensyn spiller sam-

men og/eller kolliderer i forhold til de

almindelige og karakteristiske danske

skovtyper og bevoksningstyper.

Udvalget anbefaler:

• Yderligere skovrejsning

• CO

-kreditter til at fremme øget

binding og lagring af kulstof i

skovene

• Bæredygtig produktion og øget

forbrug af træ og biomasse

Yderligere skovrejsning

Skovpolitisk Udvalg anbefaler, at re-

geringen bruger skovrejsning som et

værktøj til at opfylde de danske for-

pligtigelser på klimaområdet. Derfor

skal der skabes incitamenter til at rejse

mere skov.

Skovrejsning ses som et omkostnings-

effektivt instrument til at nedbringe

udledningen af drivhusgasser sammen-

lignet med andre mulige metoder i øv-

rige sektorer

. Den eksisterende skov-

rejsning suppleres med en særlig ind-

sats for skove, der gavner klimaet. Des-

uden kan de nye skove på sigt bidrage

med en række sidegevinster i form af

natur- og miljøgoder.

Skovpolitisk Udvalg understreger, at

det er vigtigt, at den ekstra indsats ikke

sker på bekostning af den almindelige

skovrejsning.

Den eksisterende ramme for offentlig

skovrejsning og støtte til privat skov-

rejsning rækker ikke til at opfylde mål-

sætning fra 1989 om at fordoble det

danske skovareal indenfor en trægene-

ration. Det er den primære udfordring

for de kommende årtiers skovrejsning.

Hvis målet skal indfris, skal det være

mere attraktivt for private jordejere

og andre aktører at rejse skov, og der

skal skabes incitamenter for at fordob-

lingen reelt sker.

Skovpolitisk Udvalg ser fire barrierer

for en øget skovrejsning:

• Rammerne for den kommunale

planlægning

• Udpegning af skovrejsningsområder

• Vilkårene for at opnå tilskud

• Tilskuddets størrelse

Revurder tilskudsvilkårene

Skovpolitisk Udvalg anbefaler, at vil-

kårene for at opnå tilskud til privat

skovrejsning revurderes, så det bliver

lettere og dermed mere attraktivt for

den private lodsejer at få tilskud. Det

vil samtidig betyde, at skovrejsningen

– udover at bidrage til klimaforplig-

telserne – i højere grad også tilgodeser

friluftsliv og miljøgoder.

I dag er områder til Skovrejsning ind-

delt i positivområder, neutralområder

og minusområder

. Kombineret med

de ringe muligheder for tilskudsdif-

ferentiering og -prioritering er denne

tredelingen med til at bremse rejsning

af ny skov. I stedet for at sondre mellem

neutralområder og positivområder kan

skovrejsning tilskyndes med en prio-

Foto: Søren Fodgaard

Dette er undersøgt i UK og beskrevet i ”The Reed Report” (kilde: 2009 Combating climate change – a role for UK forests. An assessment

of the potential of the UK’s trees and woodlands to mitigate and adapt to climate change. The Stationery Office, Edinburgh)

Områder hvor skovrejsning er uønsket

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 23: Præsentation fra Dansk Skovforenings foretræde for udvalget den 7/10-15, samt opfølgende notat og publikationen "Fremtidens skov"

ritering og et gradueret tilskud efter

udvalgte kriterier. Positive kriterier kan

være:

• Opbygning af robuste skove

(klimaskove), der sikrer en høj og

langsigtet CO

-binding

• Arealets størrelse og udformning

– nogle steder i landet er der få

friluftsmuligheder i skove. Her

er der et særligt behov for større

skove, der kan øge befolkningens

friluftsmuligheder og samtidig

give plads til den flora og fauna,

som knytter sig til større sammen-

hængende skovområder

• Koordinerede projekter, der

tilsammen giver et større samlet

skovrejsningsområde

• Beliggenhed og udformning i

forhold til at beskytte grund-

vandet og drikkevandsressourcen

• Bynærhed

• Gode friluftsmuligheder

• Brug af hjemmehørende træarter

• Opretholde og/eller retablere

naturlig hydrologi

• Oprettelse af trædesten i land-

skabet for flora og fauna (grønne

korridorer)

Desuden skal der være mulighed for

at bruge hurtigvoksende træarter i

større omfang end tilladt i tilskuds-

ordningerne i dag og dermed øge

skovrejsningens bidrag til at opfylde

energimålene.

Tilskud til at rejse små skove

Skovpolitisk Udvalg anbefaler, at den

nedre grænse for tilskud til skovrejs-

ning på 5 ha ændres til 2 ha. I disse nye

små skove skal offentligheden have

adgang svarende til adgangen i skove,

der er større end 5 ha. Skovene kan

desuden medvirke til at opbryde et mo-

notont landskab og vil bidrage positivt

til CO

-regnskabet.

Evaluer skovrejsningen

Skovpolitisk Udvalg anbefaler, at der

som udgangspunkt for ændringerne

i tilskudsordningen gennemføres en

bredt funderet evaluering af de seneste

20 års skovrejsning.

Formålet med evalueringen vil være

at få belyst hvorvidt tilskud til privat

skovrejsning gennem de sidste 20 år

har ført til det ønskede resultat og

fremadrettet skabe grundlag for mu-

lige justeringer. Der er med andre ord

behov for nye input til at kvalificere

virkemidler og skabe øget incitament

for skovrejsning og til hvordan det

sikres, at ordningen understøtter de

skovpolitiske mål om at øge det danske

skovareal og sikre en høj kvalitet (na-

tur, plantekvalitet og vandinteresser) af

det skovrejste areal.

Skovrejsning med tilskud fra

landdistriktsmidlerne

Skovpolitisk Udvalg anbefaler, at re-

geringen fremover sikrer en maksimal

hjemtagning af landdistriktsmidler

fra EU, og at det fremover skal være

muligt at søge tilskud både til privat

og offentlig skovrejsning under land-

distriktsprogrammet.

Med den nuværende kombination af

EU-regler og nationale regler bidrager

EU’s landdistriktsprogram til at finan-

siere tilskud til privat skovrejsning,

mens Danmark i 2007 fravalgte at

hjemtage EU medfinansiering af den

offentlige skovrejsning. På den måde

kan landdistriktsmidlerne bidrage til

den nationale målsætning om en for-

dobling af skovarealet.

Ordningerne i landdistriktsprogram-

met skal være omkostningseffektive. I

de tilfælde, hvor skovrejsning ikke er

det mest omkostningseffektive værktøj

for at nå et givet natur- eller miljømål,

må skovrejsningen derfor suppleres

med midler uden for landdistriktspro-

grammet.

Energiskov på landbrugsjord

med hektarstøtte

Skovpolitisk Udvalg anbefaler, at

kravene i ordningen for enkeltbetaling

ændres, så det er muligt at etablere

energiskov med hektarstøtte og med

etableringsstøtten til energiproduk-

tion fra Grøn Vækst uden krav om, at

træerne skal fældes indenfor ti år.

Den eksisterende liste over tilskuds-

berettigede træarter i ordningen bør

udvides. Hvis der anvendes andre arter

end de, der er nævnt i Grøn Vækst,

skal plantningen dog respektere både

de generelle beskyttelseslinjer, som

følger af naturbeskyttelsesloven, og

regionplanernes udpegning af minus-

Foto: Naturstyrelsen

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 23: Præsentation fra Dansk Skovforenings foretræde for udvalget den 7/10-15, samt opfølgende notat og publikationen "Fremtidens skov"

områder i relation til skovrejsning.

Enkeltbetalingsordningen skal ophøre

efter 10 år, uden at tilbagebetaling

kræves. Det forudsættes, at der ikke

lægges fredskovspligt på energiskoven,

så arealet senere kan anvendes til an-

dre formål.

Den eksisterende ordning for enkelt-

betaling giver lodsejer mulighed for at

etablere energiafgrøder på landbrugs-

jord, hvis afgrøderne skæres ned inden-

for 10 år. På lang sigt kan det vise sig at

være uhensigtsmæssigt, da markedsud-

viklingen på biomasse kan betyde, at

det er samfundsmæssigt mere fornuf-

tigt at lade træerne gro længere end

ti år for at få en optimal produktion af

biomasse og CO

-lagring. Energisko-

venes CO

-optag og lagring godskrives

staten i det nationale klimaregnskab.

Skovenes klimaindsats bør

fremmes gennem CO

-kreditter

Et øget skovareal og vedmasseniveau

bidrager positivt til klimapolitikken.

Skovenes CO

-optag og lagring god-

skrives staten i det nationale klima-

regnskab for Danmarks forpligtelser

under Kyoto-protokollen fra 2008-2012.

De bidrager således til at reducere net-

toudledningen af drivhusgasser. Det er

fortsat uafklaret om denne mulighed

fortsætter efter 2012. Godskrivningen

sker uanset skovens tilskud, type og

ejerforhold. Kommunale og private

skovejere har ikke et incitament til at

øge skovens CO

-optag og lagring med

sigte på at opnå indtjening fra salg

af kreditter, da CO

-optag krediteres

staten og ikke lodsejeren. Det har der-

for været drøftet i Skovpolitisk Udvalg,

om salg af CO

-kreditter kan bidrage

til at finansiere en øget skovrejsning

og til at sikre en øget CO

-lagring i

eksisterende skov ved at opbygge en

høj vedmasse. Der er en række tekniske

usikkerheder omkring potentialet for

– og implikationerne af – at iværksætte

en ordning med udbud af CO

-kreditter

på skovområdet.

Undersøg mulighederne for

-kreditter

Skovpolitisk Udvalg anbefaler, at reger-

ingen i EU arbejder for, at skove indgår

i de nationale CO

-regnskaber i år 2013

og frem.

Der er behov for et udredningsarbejde

til at undersøge mulighederne for at fi-

nansiere skovrejsning og kulstoflagring

i skovene (i levende og død biomasse

samt i jordbunden) gennem salg af

-kreditter. Undersøgelsen kan om-

fatte flere elementer:

• En cost-benefit analyse med hen-

blik på en dansk pris per lagret

tons CO

i skovrejsning og i de

eksisterende skove

• Det potentielle areal hvorpå den

nuværende kreditpris vil gøre det

økonomisk attraktivt

• Integrationsmuligheder i forhold

til EU’s klima og energipakke

• Afklaring af moniteringsregler i

forhold til FN og EU

• Balanceringen og samspil mellem

nuværende tilskud, herunder land-

brugsstøtte og en evt. kreditpris

Nationale JI-projekter

– CO

-kreditaftaler

Skovpolitisk Udvalg anbefaler, at staten

aktivt understøtter udviklingen af

ordninger med CO

-kreditter i skov-

projekter.

Staten skal udvikle godkendelseskrite-

rier for danske kreditaftaler og påtage

sig en række pilotprojekter for at drive

mekanismen i gang.

Ordningen vil betyde, at skovejeren

modtager kreditbetaling af kredit-

køber samtidig med, at staten drager

fordele af et øget skovdække.

Styrk bæredygtig produktion og

forbrug af træ og biomasse

Træprodukter som savet træ, fiber-

plader og papir spiller en rolle for kli-

maet, da den lagrede CO

fastholdes

i produktet, indtil det bortskaffes og

eventuelt afbrændes.

Fremme bæredygtig produktion

og øget brug af træprodukter

Skovpolitisk Udvalg anbefaler, at incita-

menterne til øget brug af bæredygtigt

producerede træprodukter fremmes,

herunder at der igangsættes et

træbyggeprogram og udarbejdes en

national handlingsplan for biomasse.

Udvalget erkender, at der de kom-

mende år vil være en øget efterspørg-

sel efter biomasse til energiformål

herunder træ, men finder at, der er

behov for at fremme incitamenterne til

øget anvendelse af træprodukter inden

træprodukterne udnyttes energimæs-

Joint implementation, én af FN’s tre fleksible projektbaserede klimamekanismer

Foto: Colourbox

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 23: Præsentation fra Dansk Skovforenings foretræde for udvalget den 7/10-15, samt opfølgende notat og publikationen "Fremtidens skov"

sigt. Der er ikke mindst behov for at

styrke den innovative udvikling af an-

vendelse af træ. Se også anbefalingen

i afsnit ”Styrk bæredygtig produktion

og forbrug af træ og skovprodukter”

om forskning i bæredygtig produktion

og forbrug af træ til træprodukter.

Program til fremme af træ

Program til fremme af træ i byggeriet,

konstruktioner, broer, møbler m.v. samt

i nye produkter til erstatning af mere

miljøbelastende materialer. Miljøgevin-

sten er at oplagre kulstof i træproduk-

ter, at spare fossil energi i processen

samt at forberede en miljøvenlig

bortskaffelse idet træmaterialer kan

brændes med energiudnyttelse. Pro-

grammet bør omfatte:

o Forskning og udvikling i brug af

træ i byggeriet og i nye produkter.

Forskning i den medfølgende CO

gevinst ved lagring og substitu-

tion, samt udvikling af metoder

til indregning af CO

lagring i

træprodukter.

o Sikre uddannelse af ingeniører,

arkitekter, designere mv. i brug af

træ

o Bred information til befolkningen

om klimafordelene ved og mu-

ligheder for brug af træ.

o Mulighed for øget brug af træ i

offentligt og privat byggeri og of-

fentlige indkøb i øvrigt.

o Mulighed for fremme af træ i

kommuneplanerne.

o Demonstrationsbyggerier.

Frit brændselsvalg

Skovpolitisk Udvalg anbefaler et frit

brændselsvalg for mindre decentrale

varmeværker.

Anbefalingen gives under forudsætning

af, at der udarbejdes en handlingsplan

for biomasse, som indeholder en ana-

lyse af tilgængelige træbrændselsres-

sourcer. Desuden skal der gennemføres

en statslig analyse af og formuleres en

strategi for

• Værkernes samproduktion af/

synergi mellem el og varme

• Effektgrænsen for frit brænd-

selsvalg med henblik på at sikre

formålet med frit brændselsvalg

• Varmeforsyningslovens bestem-

melser om samfundsøkonomisk

rentabilitet

Det er regeringens ønske at få en

hurtig omstilling fra fossile brændsler

til vedvarende energi, og processen

kan fremmes ved at tillade de min-

dre decentrale værker at bruge mere

biomasse. En hurtig omstilling kan

fremmes ved at give frit brændselsvalg.

På længere sigt skal nye teknologier og

øgede investeringer i f.eks. vindenergi

og i at udnytte biogas afvejes mod ud-

nyttelsen af biomasse.

Bæredygtighedskriterier

for biomasse

Skovpolitisk Udvalg anbefaler, at reger-

ingen arbejder for at få internationale

kriterier for bæredygtighed i produk-

tion af biomasse.

Det er vigtigt, at al produktionen af

biomasse sker på et bæredygtigt grund-

lag. Hovedparten af den træbiomasse

der bruges til energi i Danmark, er im-

porteret, og således ikke produceret i

Danmark. Derfor skal bæredygtigheds-

kriterier være internationalt gældende,

så det sikres, at også importeret bio-

masse er bæredygtigt produceret. Det

vil desuden skabe en mere lige konkur-

rence i handlen med biomasse.

Styrk forskningen i bæredygtig

produktion og anvendelse

af biomasse fra skove

Skovpolitisk Udvalg anbefaler, at man

styrker forskningen i produktion og

anvendelse af biomasse fra skove.

Der sættes særlig fokus på at skabe

overblik over nationale og regionale

træressourcer samt sikre den primære

produktion

gennem

forædling,

dyrkning, høst og samspil med det øko-

logiske grundlag og arealanvendelse.

Der er også behov for forskning i bedre

udnyttelse af træ. Det gælder både

udnyttelse af træ til konstruktioner og

inventar, udnyttelse af biomassens for-

skellige delelementer (fibre, kemikalier

og andre stoffer) samt udvikling af

effektive energibærere baseret på træ

(i supplement til effektiv brug af træ

som brændsel).

Foto: Naturstyrelsen

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 23: Præsentation fra Dansk Skovforenings foretræde for udvalget den 7/10-15, samt opfølgende notat og publikationen "Fremtidens skov"

Bevar og styrk den biologiske

mangfoldighed i skovene

Der er stor artsdiversitet i de danske

skove. Det gør det oplagt i betydelig

grad at fokusere på skov i indsatsen for

at stoppe biodiversitetens tilbagegang.

Med en fortsat konventionel skovdrift

vil tilbagegangen for biodiversiteten

med al sandsynlighed fortsætte, og der

er brug for konkrete tiltag, der kan æn-

dre denne udvikling.

Centrale tiltag til at beskytte biodiver-

siteten, er tiltag der tillader træer og

hele arealer med skov at ældes og hen-

falde. Samtidig skal der findes en mere

naturlig balance, hvor der vil være flere

meget store træer og flere døde træer,

mere vand, varierende lysforhold og

uforstyrret jordbund. Sådanne tiltag

kan gennemføres omkostningseffek-

tivt i skovene sammenlignet med mere

generelle miljøtiltag i f.eks. det åbne

land.

Skovpolitisk udvalg finder det relevant

at styrke skovenes biodiversitet gen-

nem en indsats, der fokuserer på:

• Naturmæssigt særlig værdifulde

skove (hot-spots)

• Skov-arter

• Naturhensyn i den almindelige

skovdrift

Fokus på naturmæssig særlig

værdifuld skov

Mange skove har større eller mindre

områder med særlig værdifuld biodiver-

sitet eller hvor biodiversiteten har sær-

lig gode vilkår for at udvikles. Mere eller

mindre urørt skov, gamle græsnings-

skove, plukhugstskov, som drives med

biodiversitetsformål,

stævningsskov,

sumpskove, EU-skovnaturtyper uden

for habitatområderne, områder med

uforstyrret jordbund, lang skovkontinu-

itet eller mange meget gamle træer er

alle eksempler på driftsformer og skove

med særlige naturkvaliteter. Flere af

disse biotoper er også gode for vildtet,

især i grænseområder som skovbryn.

Skovpolitisk Udvalg konstaterer, at der

er behov for en særlig indsats for disse

”biodiversitetsskove”.

Sæt fokus på skovene ved

implementering af Nagoya-aftalen

Skovpolitisk Udvalg anbefaler, at

miljøministeren snarest etablerer ram-

merne for, at skovbruget kan deltage

aktivt i en dansk implementering af Na-

goya-aftalen. Det foreslås, at miljømi-

nisteren indleder et samarbejde med

skovbrugets aktører og interessenter

om dette arbejde, og at der samtidig

fokuseres særligt på skovejernes mu-

ligheder – herunder også økonomisk –

for at bevare og styrke biodiversiteten

i skovene.

Det globale samarbejde om natur-

beskyttelse sker især inden for ram-

merne af FN’s konvention om biologisk

mangfoldighed. Danmark yder en ak-

tiv indsats i de internationale forhand-

linger og for at beslutningerne kan

blive ført ud i livet. Det seneste FN-

møde om naturens mangfoldighed blev

afholdt i 2010 i Nagoya, Japan. Her ved-

tog man bl.a. 20 delmål for at stoppe

naturens tilbagegang frem mod 2020.

Et delmål er, at en dansk handlingsplan

for biodiversitet er i implementerings-

fasen senest 2015.

Registrer værdifuld skov

Skovpolitisk Udvalg anbefaler, at

Miljøministeriet opdaterer det da-

tagrundlag, der er gennemført efter

skovlovens § 25 med henblik på en

beskyttelse.

Der er brug for et bedre overblik

over forekomsten af naturmæssigt

særlig værdifulde områder i skovene,

herunder nøglebiotoper. Ud fra viden

om forekomster kan de værdifulde

områder beskyttes og forvaltes om-

kostningseffektivt og til gavn for bio-

diversiteten. Der er brug for en feltre-

gistrering af de områder, hvor viden om

naturværdier er for mangelfuld til at

vurdere områdets potentiale forud for

konkrete aftaler om beskyttelse. Resul-

tatet af kortlægningen skal bruges til

en målrettet beskyttelse af biologisk

særligt værdifulde skovområder og skal

være grundlag for at indgå aftaler med

skovejerne om beskyttelse.

Kortlægning og beskyttelse af biolo-

gisk set særlig værdifulde skovområder

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 23: Præsentation fra Dansk Skovforenings foretræde for udvalget den 7/10-15, samt opfølgende notat og publikationen "Fremtidens skov"

Forvaltningsplaner for skovarter

Skovpolitisk Udvalg anbefaler, at der

senest i 2015 er udarbejdet forvalt-

ningsplaner og handlingsplaner for

eksempelvis ti arter tilknyttet skov.

Som indledning udvælges arter, der er

truede, men som har et potentiale for

at opretholde en levedygtig bestand i

Danmark, eller som er nøglearter og

dermed er vigtige for værdifulde natur-

typers kvalitet.

vil effektivt bidrage til at skabe et

netværk af områder med særlig rig

skovnatur, som kan udgøre rygraden i

bevaring og udvikling af skovenes bio-

diversitet. De skovbevoksninger, som

allerede i dag har høje naturværdier,

bør udgøre kerneområderne i netvær-

ket. Skovnaturtyperne i Natura 2000-

områderne vil være en naturlig del af

netværket. Det fremtidige mål med at

etablere netværket er at naturtypernes

og arternes langsigtede overlevelse sik-

res. Kommende erfaring og forskning

vil give mere viden om, hvor store disse

områder skal være, og hvor en ekstra

indsats for udvikling af biodiversiteten

mest effektivt kan supplere de eksiste-

rende biologisk rige skove.

Beskyt biologisk særligt værdifulde

skovområder

Skovpolitisk Udvalg anbefaler, at der

øjeblikkeligt etableres en tilskuds- eller

licitationsordning for af sikre biologisk

set særlig værdifulde skovbevoksede

områder (hotspots, § 25-områder efter

skovloven). Samtidig anbefales pleje af

lysåbne naturarealer og vådområder i

skovene.

Visse elementer af naturbeskyttel-

sen, f.eks. beskyttelsen af biologisk

set særligt værdifulde skovområder

(hotspots), egner sig ikke til generelle

reguleringer for alle ejendomme, da

forholdende/udgangspunkterne for de

enkelte ejendomme imellem er vidt

forskellige. Desuden bør beskyttelsen

ske i et landskabsperspektiv. Tilskuds-

eller licitationsordningen kan sættes i

gang øjeblikkeligt, da der tidligere er

udviklet en tilskudsordning med dette

mål. Indsatsen bør ikke afvente resulta-

tet af en registrering, men registrerin-

gen vil efterfølgende være en hjælp i

arbejdet.

Skovpolitisk Udvalg pointerer, at denne

indsats bør få den allerhøjeste prioritet

i arbejdet for skovenes biodiversitet.

Sikringen af de eksisterende biologisk

særligt værdifulde skove er altså endnu

vigtigere end generelle naturhensyn i

den almindelige drift.

En særlig indsats for skovarter

En særlig indsats for udvalgte arter, som

har skovene som levested, vil effektivt

bidrage til at vende nedgangen for de

udvalgte truede arter og desuden have

positive afsmittende effekter på en

lang række andre arter og naturtyper.

Fokus rettes mod at opretholde

levedygtige bestande af arter, som

Danmark enten har et særligt ansvar

for, eller som spiller en vigtig rolle i

økosystemet. Sjældne og kræsne arter

er indikatorer for en stor artsdiversitet

og høj biologisk kvalitet på levestedet.

Udvalget påpeger, at tiltag der samti-

dig har jagtmæssig interesse, kan øge

interessen og motivationen hos skov-

ejere for at gennemføre planerne.

Forvaltningsplanerne for de skovtil-

knyttede arter kan bruges som grund-

lag for frivillige aftaler med skovejerne

om en drift, der tilgodeser artens

beskyttelse.

Styrk naturhensyn i skovdriften

Generelle hensyn i skovdriften kan

styrke den almindelige skovnatur. I

praksis skal hensyn tages i overens-

stemmelse med de faktiske forhold i

den pågældende skov, så de harmon-

erer med den skovdrift, der er i brug.

Styrkede naturhensyn i den almind-

elige skovdrift vil effektivt bidrage til

at binde de biologisk set særlig vær-

difulde skovområder sammen ved at

skabe mulighed for arter til at kunne

sprede sig.

Mere biodiversitet i alle skove

Skovpolitisk Udvalg anbefaler, at der

sikres et højere niveau af biodiversitet

i skovene, og at der tilvejebringes en

finansieringsmodel for dette.

Udvalget har drøftet forskellige mu-

ligheder for at give biodiversiteten et

generelt løft i skovene, herunder at der

indføres generelle regler i skovloven.

Foto: Colourbox

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 23: Præsentation fra Dansk Skovforenings foretræde for udvalget den 7/10-15, samt opfølgende notat og publikationen "Fremtidens skov"

Eksempler på generelle regler kunne

f.eks. være at efterlade gamle træer til

naturligt henfald, mere dødt ved i sko-

vene, naturvenlig drift i kantzoner ved

vandløb og oversigter over skovenes

naturværdier hos den enkelte skovejer.

Det er en forudsætning, at der skal

findes en finansieringsmodel, der

kompenserer skovejerne ved sådanne

tiltag.

Tilskud til grønne driftsplaner

Skovpolitisk Udvalg anbefaler, at tilskud

til rådgivning om bæredygtig skovdrift

og etablering af grønne planer på ejen-

domsniveau bliver genindført. Tilskud-

dene bør også være tilgængelige for

skove, der ejes af f.eks. kommuner og

menighedsråd.

Skovejernes bevidsthed om naturmæs-

sige værdier kan styrkes og fremmes

gennem rådgivning og gennem tilskyn-

delse til at udarbejde grønne drifts-

planer. Når en grøn driftsplan udarbe-

jdes, tager ejeren stilling til sine mål

og midler i skovdriften med hensyn til

natur- og kulturværdier. Der tages også

stilling til træproduktion og friluftsliv

på ejendommen – og en grøn drifts-

plan er et første og vigtigt skridt, hvis

ejeren ønsker at certificere skovdriften

på ejendommen.

Styrk forskning og rådgivning

i bæredygtigt skovbrug

Skovpolitisk Udvalg anbefaler, at

bæredygtig skovdrift bliver et prior-

iteret område i forskningen de næste

ti år, herunder at det indgår i processen

med udformning af et revideret stra-

tegisk forskningsprogram, FORSK2020.

Der skal stilles krav om, at den opnåede

viden formidles gennem rådgivning

o. lign.

Hvis udviklingen for skovnaturen skal

vendes, er viden og rådgivning en

forudsætning for handling. Der er

overordnet et stort behov for at styrke

og sikre en ubrudt kæde af videnska-

belse og formidling til brug i praksis,

dvs. i kæden forskning -> uddannelse ->

formidling -> skovejer/arbejdskraft.

Tilsvarende er der et behov for bl.a. for-

skning og videnindsamling i felten for

at give myndigheder og politikere et

godt videngrundlag for beslutninger.

Der er et konkret behov for forsk-

ning, uddannelse og formidling om

bæredygtigt skovbrug, herunder:

• Skovenes tilpasning til de forven-

tede klimaforandringer (robust-

hed, artsvalg, genetisk bredde)

• Effektiv bevaring af biodiversitet i

skov

• Bæredygtig udnyttelse af skovens

træressourcer til produkter og

bioenergi.

Indsatserne skal kobles, så man frem-

mer udviklingen af driftssystemer til

effektiv skovdrift, som også styrker

biodiversiteten i skoven.

Det skal fortsat være muligt at

etablere dyrehaver i fredskov

Skovpolitisk Udvalg anbefaler, at den

nuværende lovgivning og dispensa-

tionspraksis omkring dyrehaver i skov

bevares.

Udvalget lægger vægt på, at der også

fremover opstilles præcise forvaltning-

splaner for eventuelt kommende dyre-

haver, der sikrer hensyn til biodiversitet,

grundvand, friluftsliv og oplevelser.

Tager man de rette hensyn, når man

etablerer og driver dyrehaver, kan de

bidrage positivt til den generelle mål-

sætning for skovudviklingen, herunder

beskyttelse af biodiversitet, grundvand,

friluftsliv og oplevelser.

Foto: Colourbox

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 23: Præsentation fra Dansk Skovforenings foretræde for udvalget den 7/10-15, samt opfølgende notat og publikationen "Fremtidens skov"

Udvikle og sikre

skovenes økonomiske bæredygtighed

Bæredygtige skove er betinget af,

at sociale, biologiske og økonomiske

forhold er i balance. Skovene rummer

mange forskellige former for sociale

og biologiske velfærdsydelser, der ofte

bliver taget for givet af samfundet. Det

er derfor løbende nødvendigt at have

fokus på forhold, der kan udvikle og

sikre skovenes økonomiske bæredyg-

tighed, se eksemplet i anbefaling om

”mere biodiversitet i alle skove” (Se

side 36).

Skovpolitisk Udvalg finder det relevant

at fokusere på:

• Skovbrugets velfærdsydelser

• Bæredygtig produktion og forbrug

af træ

• Skovbrugets rammevilkår

Værdisæt skovenes

velfærdsydelser

Skovpolitisk Udvalg anbefaler, at der

udvikles metoder til at værdisætte de

velfærdsydelser, som skovene leverer.

På den måde bliver skovenes sam-

fundsøkonomiske betydning mere

tydelig. En værdisætning kan bruges

som et værktøj til at prioritere, hvilke

velfærds- og serviceydelser der er mest

omkostningseffektive.

Værdisætnin-

gen er desuden en forudsætning for

at kunne markedsføre de leverede

samfundsgoder.

Målet er at skabe incitamenter til at

opnå skove med større naturindhold,

flere muligheder for friluftsliv og

naturoplevelser og samtidig udvide

skovbrugets

indtjeningsmuligheder.

Konkrete eksempler på ydelser, som

ikke nødvendigvis omsættes på et

marked, er bevaring af gamle træer,

fladefærdsel, etablering af ridestier

eller en særlig grundvandssikring sund-

hedsydelser mm.

Skovpolitisk Udvalg understreger, at

det ikke er alt, der kan omsættes på

et marked, og at der fortsat ikke skal

ske betaling for f.eks. den almindelige

skovgæsts færdsel i skovene.

Styrk bæredygtig produktion og

forbrug af træ og skovprodukter

Skovpolitisk Udvalg anbefaler, at der

afsættes ressourcer til forskning og

formidling af bæredygtig produktion

og forbrug af træ og skovprodukter,

og herunder at der kan ske en pro-

duktudvikling.

Produktion af træ til træprodukter

kræver vidensopsamling og -udvik-

ling, hvis der fremover skal sikres en

bæredygtig produktion og forbrug

af træ. Det samme gælder for andre

produkter fra skovene - som f.eks. ju-

letræer, pyntegrønt, bær, dekoration

mm. Når der er opsamlet og udviklet

viden, skal den bringes ud til skov-

ejerne og -forvalterne. Formidling er

særligt afgørende i forhold til ejere af

mindre skovejendomme, hvor ejeren

ikke har skovfaglig viden. Udvalget

peger på behovet for at iværksætte ini-

tiativer, der kan fremme og mobilisere

en bæredygtig forøgelse af træproduk-

tionen (både gavntræ og biomasse)

og en fortsat udvikling af miljøvenlige

produktionsmetoder for juletræer og

pyntegrønt.

Konkret er der behov for en praksisori-

enteret forskning indenfor følgende

områder:

• Ændrede kulturmodeller, som

f.eks. indblanding af hurtigtvok-

sende ammetræer

• Brug af andre træarter og kombi-

nationer af træartsvalg

• Forædling og opformering

• Recirkulering af næringsstoffer

• Reduceret brug af gødskning

• Udvikling af nye tyndings- og høst-

metoder.

Der er også behov for at sikre formid-

ling til befolkningen om bæredygtig

produktion og forbrug af træ.

Målet er, at indsatsen for produkt-

udvikling og brug af træ og skov-

produkter forbedrer skovenes, træets

og den træforbrugende industris

konkurrenceevne, og ikke har negativ

indvirkning på andre miljøgoder fra

skovene. Samlet set vil sådanne initia-

tiver forøge en bæredygtig produktion

i skovene og understøtte, at skovene

fortsat leverer træprodukter og andre

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 23: Præsentation fra Dansk Skovforenings foretræde for udvalget den 7/10-15, samt opfølgende notat og publikationen "Fremtidens skov"

skovprodukter af høj kvalitet til sam-

fundet. Se desuden anbefalingen ”styrk

forskningen i bæredygtig produktion

og anvendelse af træ og biomasse”,

side 34.

Skovbrugets rammevilkår

De driftsøkonomiske resultater for skov-

brug har været beskedne i en årrække

jf. afsnit ”Skovenes driftsøkonomi er

trængt”, side 8. Resultaterne skyldes

bl.a. aftagende træpriser. Det må dog

forventes, at der i lighed med flere af

vore nabolande vil blive satset på øget

bæredygtig produktion af træ, da der

sandsynligvis vil komme en øget efter-

spørgsel efter træ og øgede priser på

skovbrugets produkter.

Skovdyrkning er en produktionsform

med lang tidshorisont, der strækker

sig over flere generationer. Det er der-

for vigtigt, at skovpolitiske initiativer

analyseres med udgangspunkt i kon-

sekvenserne for den langsigtede økono-

miske og miljømæssige bæredygtighed.

Foto: Colourbox

Se på sammenhæng mellem

skovdrift og skovbrugets

økonomiske rammevilkår

Skovpolitisk Udvalg anbefaler, at man

undersøger og eventuelt dokumen-

terer, om der er en sammenhæng mel-

lem en for samfundet uhensigtsmæssig

skovdrift – f.eks. i form af øget hugst

af bevaringsværdige træer – og det

private skovbrugs økonomiske ram-

mevilkår, herunder beskatning.

Der er i Skovpolitisk Udvalg en er-

kendelse af, at nutidens indtjenings-

muligheder i det private skovbrug

er beskedne. Udvalget konstaterer,

at de gældende ejendomsskatte- og

afgiftsregler ikke kun afhænger af

produktionsapparatet, men også er be-

stemt af en skovejendoms herligheds-

værdi. Udvalget har derfor forståelse

for, at generationsskifte indenfor fami-

lien kan være en særlig udfordring, da

bo- og gaveafgifter kan koste mange

årsindtægter.

Dermed kan de økonomiske ram-

mevilkår i nogle tilfælde betyde, at

en privat ejer øger hugsten væsentligt

eller sælger dele af skoven fra. Der

kan dog modsat argumenteres for,

at opsparing i vedmasse netop er en

unik mulighed ved skovdrift, sådan at

der ved god planlægning er mulighed

for at realisere værdier til finansiering

af et generationsskifte. I praksis er det

svært at realisere en opsparing med et

løbende underskud.

Kommunale skove analyseres

Skovpolitisk Udvalg anbefaler, at ram-

mevilkår og økonomiske forhold for de

kommunale skove analyseres.

Kommunerne oplever, at de kommu-

nale skove har anderledes rammevilkår

end både de statslige og de private

skove. Dette er medvirkende til en

ringe økonomi og frasalg af kommu-

nale skove.

Etabler en hugstudligningsordning

Skovpolitisk Udvalg anbefaler, at der

etableres en udligningsordning, der

sikrer stabilitet i skovdriften og sikrer

leverancerne af træ i forhold til træin-

dustriens behov uden at være afhæn-

gig af skattemæssig planlægning.

Skovbrugets produktionstid er meget

lang, og hugster foretaget på de skov-

dyrkningsmæssige rette tidspunkter

kan betyde meget svingende indtæg-

ter fra skoven – ikke mindst i storm-

faldssituationer. En udligningsordning

vil have mange fordele for de enkelte

skovejendomme, der kan foretage

skovningerne på skovdyrkningsmæs-

sige fornuftige tidspunkter, som ikke er

styret af likviditets- eller skattemæssig

planlægning. Udligningsordningen skal

kunne bruges i både den almindelige

drift og i stormfaldsituationer.

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 23: Præsentation fra Dansk Skovforenings foretræde for udvalget den 7/10-15, samt opfølgende notat og publikationen "Fremtidens skov"

Etabler lige konkurrenceforhold

Skovpolitisk Udvalg anbefaler, at det

belyses, hvordan Danmark har imple-

menteret EU’s konkurrencedirektiv for

skovbranchen sammenlignet med vores

nabolande.

En vurdering af konkurrencevilkårene

bør også indeholde en sammenlignen-

de analyse af beskatningsforholdene i

skovbruget i nærområdet (de nordiske

lande og Tyskland), som de danske

skove konkurrerer med.

Konkurrencelovgivningen i de enkelte

EU-lande bygger på en national imple-

mentering af EU’s konkurrencedirektiv.

For at sikre en fair konkurrencesitua-

tion de enkelte EU-lande imellem bør

den nationale implementering ikke

give ulig konkurrence gennem forskel-

lig tolkning af direktivet. Træbranchen

oplever, at konkurrenceloven i Dan-

mark er væsentlig strammere end i en

række af de nabolande, vi konkurrerer

med. F.eks. har Tyskland og Sverige lem-

peligere regler om det handelsmæssige

samarbejde end Danmark.

Foto: Naturstyrelsen

Desuden er den danske stat en stor

aktør i forhold til salg af træ. Træ-

branchen oplever, at staten kan have

en uhensigtsmæssig indvirkning på

prisdannelsen og øvrige markeds-

forhold, som medfører, at statens – og

de øvrige skoves træressourcer – på

langt sigt ikke udnyttes optimalt.

Som det sidste punkt i forhold til

konkurrenceforhold anbefaler Skov-

politisk Udvalg, at der sættes en anal-

yse i gang af udbuddet af natur- og

friluftsoplevelser.

Det private skovbrug oplever, at staten

som en væsentlig udbyder af natur-

og friluftslivsoplevelser er konkurrent

til de private aktører. Dette gælder

specielt i situationer, hvor staten udby-

der naturoplevelser uden betaling for

brugeren.

Udnyt mulighederne i offentlig-

private partnerskaber (OPP)

Skovpolitisk Udvalg anbefaler, at der

nedsættes en arbejdsgruppe, der kan

analysere mulighederne for at styrke

offentlig-private partnerskaber og

komme med konkrete forslag til nye

OPP-projekter. Arbejdsgruppen skal

have medlemmer fra skovenes og skov-

brugets interessenter samt repræsent-

anter for forbrugerorganisationer.

Skovene rummer muligheder for syner-

gieffekter på en lang række områder

– ikke mindst i samarbejdet mellem

den offentlige og private sektor.

Dette samarbejde sker på en række

områder, f.eks. sikring af drikkevand

gennem skovrejsning, friluftslivspro-

jekter, naturpleje, skovdrift mm., men

samarbejdet kan med fordel styrkes

og udvides. Et af skovenes væsentligste

produkter er drikkevand. Den danske

drikkevandskvalitet er imidlertid under

pres, og der er brug for at forbedre

mulighederne for samarbejde om

grundvandsbeskyttende skove. De-

suden er der et potentiale i at udvide

det offentlig-private samarbejde om

friluftsliv og på sundhedsområdet.

Etabler et stormfaldsberedskab

Skovpolitisk Udvalg anbefaler, at en ar-

bejdsgruppe udarbejder et stormfalds-

beredskab. Gruppen skal analysere lov-

givning og tilskudsordninger omkring

stormfald og komme med anbefalinger

til eventuelle forbedringer. Desuden

skal gruppen lave en håndbog, som

beskriver de værktøjer, der kan bruges

efter et stormfald.

Stormfald kan i et vist omfang fore-

bygges gennem en robust skovop-

bygning og valget af driftsmetode.

Stormfald vil dog forekomme, og ved

større stormfald sker der betydelige

samfundsmæssige værditab. Hvis der

på forhånd findes retningsliner for,

hvordan et stormfald kan håndteres,

kan det samfundsmæssige værditab

minimeres og den efterfølgende gen-

etablering forbedres.

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 23: Præsentation fra Dansk Skovforenings foretræde for udvalget den 7/10-15, samt opfølgende notat og publikationen "Fremtidens skov"

Skovene i international sammenhæng

En bedre beskyttelse og mere bære-

dygtig drift af verdens skove kan yde

et væsentligt bidrag til en fremtidig

grøn økonomi og bidrage til kampen

mod global opvarmning. Samtidig kan

det være med til at opretholde livs-

grundlaget for hundreder af millioner

af mennesker, sikre kulturhistoriske

værdier og bremse tabet af biologisk

mangfoldighed.

Nogle steder er der potentiale for en

større og mere effektiv udnyttelse af

træ fra skove. F.eks. i mange af EU’s

skove, hvor den samlede hugst pt. kun

udgør omkring to tredjedele af tilvæk-

sten. Om det kan ske bæredygtigt,

kræver en afvejning i forhold til andre

hensyn, herunder biodiversitet.

Høj fokus på udviklingen af

verdens skove

Skovpolitisk Udvalg anbefaler, at

Danmark opretholder en høj fokus på

skovenes tilstand globalt og regionalt,

og at Danmark gennem forskellige

relevante virkemidler bidrager til at

fremme en mere bæredygtig drift og

bedre beskyttelse af skovene.

Udvalget mener, at Danmark bør

fokusere på og søge at fremme sko-

venes multifunktionelle rolle, herunder

peger udvalget særligt på:

• Levevilkår og trivsel for lokale og

skovafhængige folk (herunder

indfødte folk)

• Skovenes rolle i klimatilpasning og

modvirkning af klimaforandringer

• Skovenes bidrag til at begrænse

tabet af biologisk mangfoldighed

• Skovenes bidrag til en grøn øko-

nomi gennem bæredygtig produk-

tion af gavntræ og træ til vedvar-

ende energi mv.

Udvalget finder det bekymrende, at

den ulovlige udnyttelse af skovene

fortsat er udbredt, at tilbagegangen i

det globale skovareal fortsætter og at

forarmelsen af skovene fortsætter.

Udvalget konstaterer, at problemerne

især er udbredte i troperne.

Udvalget mener, at Danmark skal op-

retholde fokus på disse problemstil-

linger og sikre tiltag, der bidrager til

løsninger, som effektivt takler udfor-

dringer, f.eks. offentlige indkøb, bi-

standsmidler, forskning mv.

Fokus på at inddrage

interesseorganisationer ved

internationale forhandlinger

Skovpolitisk Udvalg anbefaler, at Miljø-

ministeriet/Naturstyrelsen løbende in-

volverer interessegrupper, når danske

forhandlingsmandater fastlægges for-

ud for væsentlige internationale for-

handlinger og drøftelser af relevans for

skove og skovbrug.

Udvalget er opmærksomt på, at en in-

volvering af interessegrupper allerede

er fast praksis for EU-relaterede sager.

Her er der i skovsager en systematisk

høring af medlemmerne af EU-spe-

cialudvalget for miljø. Også i andre

internationale skovsager er der praksis

for en mere ad hoc baseret involvering

af eksterne interessenter.

Udvalget anbefaler imidlertid, at der

etableres et mere fast panel af interes-

senter, som involveres i alle skovrelat-

erede sager – uden dermed at udelukke

ad hoc baseret supplerende involver-

ing, når det er relevant.

Et referencepanel for skove kunne

f.eks. involveres i:

• Opfølgning af ministerkonferencen

om skove i juni 2011, herunder

spørgsmålet om en juridisk bin-

dende aftale for skove i Europa

• Revision af EU’s Skovbrugsstrategi

og evaluering af EU’s Skovhand-

lingsplan

• Bestemmelser for gennemførelse

af ny EU-regulering af træhandel

(FLEGT II)

• Eventuelle EU-bæredygtighedskri-

terier for biomasse, herunder træ

• Reducing Emissions from Deforesta-

tion and Forest Degradation (REDD)

• Implementering af biodiversitets-

konventionen

• Udviklingsbistand

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 23: Præsentation fra Dansk Skovforenings foretræde for udvalget den 7/10-15, samt opfølgende notat og publikationen "Fremtidens skov"

Samfundsmæssige

konsekvenser

Udvalgets anbefalinger har en række

samfundsmæssige konsekvenser. Det

gælder både for miljøet, borgerne,

erhvervslivet, de offentlige myn-

digheder og samfundsøkonomien. Det

er indlysende, at man skal prioritere og

målrette indsatserne for at optimere

både benyttelsen og beskyttelsen af

vores skove, som er et efterspurgt

velfærdsgode. Udvalget har valgt at

sætte det lange lys på skovene, og har

derfor anbefalet en række indsatser,

som tilsammen vil pege i den rigtige

retning. Det er en omfattende opgave

at opgøre omkostninger ved indsatser

og værdisætte deres effekt.

Udvalget har valgt at indikere de en-

kelte anbefalingers formodede effekt

på de vigtigste samfundsinteresser.

Det er klart, at de anbefalinger, der har

større administrative og økonomiske

konsekvenser, forudsættes at skulle

igennem nærmere analyse. Analysen

skal omfatte de samfundsmæssige

konsekvenser og mulige virkemidler,

herunder et eftersyn af skovloven.

Analysen skal finde de mest omkost-

ningseffektive virkemidler til at nå

målene.

Det drejer sig f.eks. om anbefalinger om:

• 5-årig forsøgsordning med et rejse-

hold til at indsamle viden og løse

lokale udfordringer for friluftslivet

• Internetbaseret tjeneste med infor-

mation til skovgæster

• Maksimal hjemtagning af land-

distriktsmidler til skovrejsning,

herunder til offentlig skovrejsning

• Indføre frit brændselsvalg for min-

dre decentrale varmeværker

• Igangsætte et træbyggeprogram

• Tilskud til grønne driftsplaner og

sikring af biologisk særligt værdi-

fulde skove samt øget tilskud til

skovrejsning

Foto: Naturstyrelsen

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 23: Præsentation fra Dansk Skovforenings foretræde for udvalget den 7/10-15, samt opfølgende notat og publikationen "Fremtidens skov"

Andre anbefalinger kan umiddelbart

igangsættes uden betydelige admini-

strative eller økonomiske konsekvenser.

Det drejer sig f.eks. om anbefalinger om:

• En tættere lokal dialog mellem

organiserede og uorganiserede

friluftsudøvere og de private skov-

ejere

• Gennemgang af skovlovens praksis

for at etablere shelters og små

primitive hytter

• En række af anbefalingerne om

skovrejsning og energiskov, herun-

der evaluering af skovrejsningen

samt revurdering af vilkårene til at

fremme skovrejsningen

• Ændring af størrelsesgrænsen for

tilskud til at rejse privat skov

• Opdatere datagrundlaget om

eksisterende biologisk særligt

værdifulde skove

• Arbejde for internationale kriterier

for bæredygtighed i produktion af

biomasse

• Prioritere bæredygtig skovdrift

højt i det kommende forsknings-

program FORSK2020

• Undersøgelser og analyser om

f.eks. sammenhæng mellem de

økonomiske rammevilkår og biodi-

versitet og om konkurrencedirek-

tivets implementering.

• Arbejdsgruppe om offentlige – pri-

vate partnerskaber

• Involvere interessegrupper i udar-

bejdelsen af danske forhandlings-

mandater

Udvalget har udarbejdet en oversigt,

som indikerer hvor omkostningerne til

realisering af anbefalingerne ligger (se

tabel 1-5). Omkostningerne er således

ikke opgjort eksakt. I oversigten ope-

reres med følgende fire omkostnings-

niveauer:

• Mindre end 2

millioner kroner årligt

• Mellem 2 og 10

millioner kroner årligt

• Mellem 10 og 100

millioner kroner årligt

• Mere end 100

millioner kroner årligt

+++

++++

skovrejsningen kan desuden finansieres

af CO

-kreditter.

Tilskud til registrering og beskyttelse af

særligt naturmæssige værdifulde skove

vil f.eks. også kunne finansieres af land-

distriktsmidler eller af andre EU midler

som LIFE eller strukturfonde.

For engangsomkostninger til indsatser

vil fondsmidler kunne komme i spil.

Endelig kan indsatser finansieres via om-

prioritering af eksisterende indsatser

f.eks. eksisterende forskningsmidler.

For en del indsatser gælder det at hvis

målet skal nås bør Danmark arbejde for,

at det i det kommende landdistrikts-

program vil blive muligt at indbygge

yderligere incitamenter for skovejerne

til at deltage i ordningerne. Det eksi-

sterende landdistriktsprogram giver

alene mulighed for at kompensere for

tab og dokumenterede omkostninger.

Der er mulighed for at realisere anbe-

falingerne på forskellige ambitions-

niveauer, og det er en politisk opgave

at fastsætte det konkrete niveau. En

værdisætning af de velfærdsydelser

som skovene leverer, vil medvirke til

at synliggøre disse ydelser, og dermed

ligeledes kunne indgå i en politisk pri-

oritering af indsatsen.

Udvalget peger her alene på en række

mulige finansieringskilder. Der kan

f.eks. i højere grad ske hjemtagning

af midler fra EU’s landdistriktsprogram

til de indsatser, der vedrører yderligere

skovrejsning, En yderligere indsats for

Foto: Colourbox

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 23: Præsentation fra Dansk Skovforenings foretræde for udvalget den 7/10-15, samt opfølgende notat og publikationen "Fremtidens skov"

Tabel 1. Konsekvensvurdering af anbefalinger om friluftsliv og

Anbefaling

Økonomiske konsekvenser

for stat, regioner og

kommuner

Udgifter til udarbejdelse af

analyse.

Udgifter til aftaler med

skovejere.

Ingen

Administrative konsekvenser for stat,

regioner og kommuner

Der udarbejdes en analyse af behov og muligheder for at udøve

friluftsliv.

Ingen

Staten og kommunerne kan indgå aftaler med private skovejere om

betaling for friluftsmæssige velfærdsydelser, hvor der geografisk er

konstateret behov for bedre friluftsmuligheder

Tættere lokal dialog mellem organiserede og uorganiserede

friluftsudøvere og de private skovejere.

Aftalerne skal udarbejdes, overholdes

og kontrolleres

Ingen

Udvikle og fastholde den tilskudsordning omkring friluftsliv, der blev

gennemført som del af Grøn Vækstaftalen fra 2010.

Udgifter for staten til tilskud.

Der er afsat 4 mio. kr.

pr. år under GV (kun

landbrugsarealer)

Udgifter for stat og kommune

til rejsehold.

I fem år

Udgifter til at oprette

internettjeneste.

Finansieres evt. via fonde

Ingen

Årsværk til administration af

tilskudsordning.

Iværksætte en 5-årig forsøgsordning med et fælles offentligt

rejsehold, der skal løse konkrete lokale udfordringer for friluftslivet.

Statslige og kommunale årsværk til

rejsehold

Etablere en internetbaseret tjeneste, så skovgæster nemt kan finde

oplysninger om konkrete skoves ejerforhold, telefonnumre til

kontaktpersoner og anden relevant information.

Årsværk til at vedligeholde

internettjeneste

Adgangs- og opholdsmuligheder udvikles ud fra erfaringerne fra

rejseholdet, så de er tidssvarende og forholder sig til nutidens trends

Der fastsættes regler, der sikrer offentlighedens adgang, når

offentlige skove sælges.

Årsværk til at opsamle erfaringer og

evt. ændre loven

Årsværk til at fastsætte salgsvilkår og

efterfølgende håndhævelse

Lavere salgspris for offentlige

skove.

Udgifter til tinglysning.

+-+++

Ingen

Skovrådet ser nærmere på skovloven og dens praksis for etablering af

shelters samt små og primitive overnatningshytter til friluftsliv og jagt.

Årsværk til justering af praksis

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 23: Præsentation fra Dansk Skovforenings foretræde for udvalget den 7/10-15, samt opfølgende notat og publikationen "Fremtidens skov"

naturoplevelser

Økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative

konsekvenser for

erhvervslivet

Ingen

Miljøkonsekvenser

Konsekvenser for borgerne

Forhold til

EU-retten

Ingen

Mulighed for en indtægt.

Eventuelle udgifter ved etablering

og vedligehold

Ingen

Indgåelse af aftale.

Ingen, men skal

bedømmes i forbindelse

med de konkrete aftaler

Ingen

Borgerne vil få bedre mulighed for at

udøve friluftsliv.

Evt

godkendes

i EU

Ingen

Der skal afsættes

ressourcer til dialog

Der skal afsættes ressourcer til at

deltage i dialogen. Bedre mulighed

for at udøve friluftsliv

Flere faciliteter til friluftsliv

Mulighed for tilskud. (Evt. udgifter

til efterfølgende vedligehold)

Søge tilskud

Ingen

Er godkendt

i EU

Ingen

Færre konflikter

mellem lodsejere og

brugere.

Færre forstyrrelser af

følsom natur

Færre konflikter

mellem forskellige brugergruppe og i

forhold til lodsejere

Ingen

Tilmelde og

vedligeholde

informationer

Ingen

Det bliver lettere at få information til

brug for friluftsliv

Ingen

Vides ikke

Forbedring af adgangs- og

opholdsmuligheder

Fastholdelse af adgangsrettigheder

Ingen

Bedre økonomisk udnyttelse af

skoven til friluftsliv. Evt. øget

værdi af skoven.

Ingen

Ingen, men skal vurderes

i det enkelte tilfælde

Bedre mulighed for at udøve friluftsliv

Ingen

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 23: Præsentation fra Dansk Skovforenings foretræde for udvalget den 7/10-15, samt opfølgende notat og publikationen "Fremtidens skov"

Tabel 2. Konsekvensvurdering af anbefalinger om øget bidrag

Anbefaling

Økonomiske konsekvenser

for stat, regioner og

kommuner

+-+++

Administrative konsekvenser for stat,

regioner og kommuner

Regeringen bruger skovrejsning som et værktøj til at opfylde de danske

forpligtigelser på klimaområdet. Derfor skal der skabes incitamenter til

at rejse mere skov

Vilkårene for at opnå tilskud til privat skovrejsning revurderes, så det

bliver lettere og dermed mere attraktivt for den private lodsejer at få

tilskud.

Den nedre grænse for tilskud til skovrejsning på 5 ha ændres til 2 ha.

I disse nye små skove skal offentligheden have adgang svarende til

adgangen i skove, der er større end 5 ha.

Der gennemføres en bredt funderet evaluering af de seneste 20 års

skovrejsning.

Regeringen sikrer fremover en maksimal hjemtagning af

landdistriktsmidler fra EU, og det skal være muligt at søge tilskud både

til privat og offentlig skovrejsning under landdistriktsprogrammet.

Ingen

Statslige årsværk til revision.

Ingen

Årsværk til øget administration pga

flere små projekter.

Regelsættet for adgang til små skove

ændres

Årsværk til at gennemføre

evalueringen

Ingen

Øgede udgifter til

medfinansiering.

Mulighed for at søge tilskud

til skovrejsning

+-+++

Ingen

Kravene i ordningen for enkeltbetaling ændres, så det bliver muligt

at etablere energiskov med hektarstøtte og med etableringsstøtten til

energiproduktion fra Grøn Vækst uden krav om, at træerne skal fældes

indenfor ti år.

Regeringen arbejder i EU for, at skove indgår i de nationale CO

regnskaber i år 2013 og frem.

Staten understøtter aktivt udviklingen af ordninger med frivillige CO

kreditter i skovprojekter.

Incitamenterne til øget brug af bæredygtigt producerede træprodukter

fremmes, herunder at der igangsættes et træbyggeprogram og

udarbejdes en national handlingsplan for biomasse

Frit brændselsvalg for mindre decentrale varmeværker.

Årsværk til ændringer af regelsæt vedr.

landbrugets energiafgrøder

Neutralt

Årsværk til udvikling af administrative

godkendelsessystemer

Årsværk til at igangsætte

træbyggeprogram og udarbejde en

national handlingsplan for biomasse

Mindskede indtægter fra

afgifter på naturgas

Ingen

Årsværk til politisk arbejde for at få

fælles kriterier. Årsværk til kontrol af

kriterierne

Ingen

Regeringen arbejder for at få internationale kriterier for

bæredygtighed i produktion af biomasse.

Styrker forskningen i produktion og anvendelse af biomasse fra skove

Omprioritering

af eksisterende

forskningsmidler

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 23: Præsentation fra Dansk Skovforenings foretræde for udvalget den 7/10-15, samt opfølgende notat og publikationen "Fremtidens skov"

til Danmarks klimaforpligtelser

Økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative

konsekvenser for

erhvervslivet

Miljøkonsekvenser

Konsekvenser for

borgerne

Forhold til EU-

retten

Flere lodsejere får mulighed for at

søge skovrejsningstilskud

Bedre mulighed for at rejse små

skove

Lettere og mere attraktivt

at opnå tilskud til privat

skovrejsning

Ingen

Godt for miljøet at der

plantes mere skov.

Godt for miljøet at der

plantes mere skov

Mere skov til bl.a.

friluftsliv

Mere skov til bl.a.

friluftsliv

(Evt.) EU-

godkendelse

(Evt.) EU-

godkendelse

Ingen

Bedre midler til skovrejsning

Ingen

Godt for miljøet at der

plantes mere skov

Ingen

Mere skov til bl.a.

friluftsliv

Ingen

Evt EU-godkendes

Mulighed for at etablere energiskov

med tilskud

Ingen

Mindre miljøbelastning

fra energiskov end fra

landbrugsafgrøder

Neutralt

Positivt

Positivt at den lagrede

fastholdes

Mindre brug af fossile

brændsler

Godt for biodiversiteten

at biomasseproduktion

sker bæredygtigt

Godt for biodiversiteten at

biomasseproduktion sker

bæredygtigt

Ingen

Evt. EU-

godkendes

Neutralt

Mulighed for salg af CO

-kreditter

til finansiering af skovrejsning

Positiv virkning for træindustri og

træbyggebranchen

Bedre mulighed for at sælge flis fra

skovene. Dyrere for træindustrien

at skaffe savværkstræ

Lige internationale

konkurrenceforhold

Bedre produktions- og

anvendelsesmuligheder for

biomasse

Neutralt

Administration af CO

kvoterne

Ingen

Neutralt

Ingen

Mulighed for at få

flere bæredygtige

træprodukter

Ingen

Neutralt

Ingen

Administration af kriterier

Ingen

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 23: Præsentation fra Dansk Skovforenings foretræde for udvalget den 7/10-15, samt opfølgende notat og publikationen "Fremtidens skov"

Tabel 3. Konsekvensvurdering af anbefalinger om biodiversitet

Anbefaling

Økonomiske konsekvenser

for stat, regioner og kommuner

Administrative konsekvenser for stat,

regioner og kommuner

Miljøministeren etablerer snarest rammerne for, at skovbruget

kan deltage aktivt i en dansk implementering af Nagoya-aftalen.

Miljøministeriet opdaterer det datagrundlag, der er gennemført

efter skovlovens § 25 med henblik på en beskyttelse.

Etablere rammer for skovbrugets

implementering af Nagoya-aftalen

Årsværk til opdatering af

datagrundlaget

Ingen

Der etableres øjeblikkeligt en tilskuds- eller licitationsordning for

af sikre biologisk set særlig værdifulde skovbevoksede områder

Udgifter til tilskudsordning

+++

Årsværk til at oprette tilskudsordning

eller licitationsordning

Samt efterfølgende kontrol

Årsværk til styring og kontrol af

opgaverne

Pleje af lysåbne naturarealer og vådområder i skovene.

Udgifter til pleje af private lysåbne

arealer i skoven

(i sammenhæng med ovenstående)

Udgifter til at implementere

handlingsplaner

++-++++

Senest i 2015 udarbejde forvaltningsplaner og handlingsplaner

for eksempelvis ti arter tilknyttet skov.

Årsværk til at udarbejde og

implementere forvaltnings- og

handlingsplaner

Årsværk til at tilvejebringe

finansieringsmodel og evt. lovændring.

Årsværk til at etablere tilskudsordning

og efterfølgende administrere og

kontrollere ordningen.

Sikre et højere niveau af biodiversitet i skovene, og tilvejebringe

en finansieringsmodel for dette

Genindføre tilskud til rådgivning om bæredygtig skovdrift og

etablering af grønne planer på ejendomsniveau. Tilskuddene bør

også være tilgængelige for skove, der ejes af f.eks. kommuner og

menighedsråd.

Bæredygtig skovdrift bliver et prioriteret område i forskningen de

næste ti år, herunder at det indgår i processen med udformning

af et revideret strategisk forskningsprogram FORSK2020

Udgifter til tilskudsordning

Omprioritering af forskningsmidler.

Evt. øgede udgifter til øget

forskning

++-+++

Ingen

Nuværende lovgivning og dispensationspraksis omkring

dyrehaver i skov bevares.

Ingen

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 23: Præsentation fra Dansk Skovforenings foretræde for udvalget den 7/10-15, samt opfølgende notat og publikationen "Fremtidens skov"

Økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative

konsekvenser for

erhvervslivet

Afhænger af hvordan

rammerne udformes

Ingen

Miljøkonsekvenser

Konsekvenser for borgerne

Forhold til

EU-retten

Neutralt – positivt, afhængig af

hvordan rammerne udformes

Ingen

Positivt, afhængig af den

konkrete indsats

Bedre grundlag for at

fremme biodiversiteten i

skovene

Godt for biodiversiteten

Positivt , afhængig af den

konkrete indsats

Ingen

Evt. EU-godkendes

Ingen

Mulighed for at søge tilskud

Søge tilskud

Forbedrede muligheder for

naturoplevelser

Skal EU-godkendes

Vides ikke

Godt for biodiversiteten

Forbedrede muligheder for

naturoplevelser

Evt. EU-godkendes

Mulighed for tilskud til drift der

tilgodeser artens beskyttelse

Indgå aftaler og

gennemføre tiltag

Godt for biodiversiteten

Forbedrede muligheder for

naturoplevelser

Evt. EU-godkendes

Mulighed for kompensation for

ekstra naturhensyn

Rådgiverne får bedre

indtjeningsmuligheder.

Skovejerne kan få tilskud til

grønne driftsplaner

Ingen

Skovejerne vil få bedre

rådgivning. Tilskud

skal søges og planer

udarbejdes

Ingen

Godt for biodiversiteten

Forbedrede muligheder for

naturoplevelser

Bedre mulighed for friluftsliv

og naturoplevelser

Evt. EU-godkendes

Godt for miljøet at

skovdriften bliver mere

bæredygtig

EU-godkendes

Bedre viden om

bæredygtig drift bl.a. til

gavn for biodiversiteten

Ingen

Positivt for naturen,

hvis der kommer flere

dyrehaver

Bedre mulighed for friluftsliv

og naturoplevelser, hvis der

kommer flere dyrehaver

Ingen

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 23: Præsentation fra Dansk Skovforenings foretræde for udvalget den 7/10-15, samt opfølgende notat og publikationen "Fremtidens skov"

Tabel 4. Konsekvensvurdering af anbefalinger om økonomisk

Anbefaling

Økonomiske konsekvenser

for stat, regioner og kommuner

Forskningsmidler

+-++

Udgifter til øget forskning og formidling.

Udgifter til produktudvikling.

Udvikle metoder til at værdisætte de velfærdsydelser, som skovene leverer.

Afsætte ressourcer til forskning og formidling af bæredygtig produktion og forbrug af træ

og skovprodukter, og herunder at der kan ske en produktudvikling.

Undersøge og eventuelt dokumentere, om der er en sammenhæng mellem en for

samfundet uhensigtsmæssig skovdrift – f.eks. i form af øget hugst af bevaringsværdige

træer – og det private skovbrugs økonomiske rammevilkår, herunder beskatning.

Etablere en udligningsordning, der sikrer stabilitet i skovdriften og sikrer leverancerne af

træ i forhold til træindustriens behov uden at være afhængig af skattemæssig planlægning.

Belyse hvordan Danmark har implementeret EU’s konkurrencedirektiv for skovbranchen

sammenlignet med vores nabolande

Analyse af udbuddet af natur- og friluftsoplevelser.

Nedsætte en arbejdsgruppe, der kan analysere mulighederne for at styrke offentlig-private

partnerskaber og komme med konkrete forslag til nye OPP-projekter.

En arbejdsgruppe udarbejder et stormfaldsberedskab

Lidt færre skatteindtægter

Udgifter til arbejdsgruppe

Tabel 5. Konsekvensvurdering af anbefalinger om skovene i

Anbefaling

Økonomiske konsekvenser

for stat, regioner og kommuner

Nuværende niveau

Administrative

konsekvenser for stat,

regioner og kommuner

Årsværk til fokus

på internationale

skovspørgsmål

Årsværk til forberedelse af

og deltagelse i møder

At Danmark opretholder en høj fokus på skovenes tilstand globalt og

regionalt, og at Danmark gennem forskellige relevante virkemidler bidrager til

at fremme en mere bæredygtig drift og bedre beskyttelse af skovene.

Miljøministeriet/Naturstyrelsen involverer løbende interessegrupper, når

danske forhandlingsmandater fastlægges forud for væsentlige internationale

forhandlinger og drøftelser af relevans for skove og skovbrug.

Ingen

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 23: Præsentation fra Dansk Skovforenings foretræde for udvalget den 7/10-15, samt opfølgende notat og publikationen "Fremtidens skov"

bæredygtighed

Administrative konsekvenser for

stat, regioner og kommuner

Årsværk til at igangsætte

forskningsprojekter

Etablering af formidlings og produ

ktudviklingsprogrammer

Økonomiske konsekvenser

for erhvervslivet

Ingen

Forbedring af

konkurrenceevne

Administrative

konsekvenser

for erhvervslivet

Ingen

Miljøkonsekvenser

Konsekvenser

for borgerne

Ingen

Forhold til EU-

retten

Ingen

EU-godkendes fsva

produktudvikling.

Ingen

Styrke bæredygtig-

heden i skov- og

træproduktionen

Ingen

Årsværk til at igangsætte

undersøgelse

Ingen

Udjævning af indtjening

og evt. lidt mindre

skattebetaling

Ingen

Evt. EU-godkendes

Årsværk til sammenlignende

undersøgelse af konkurrence-

direktivets implementering

Årsværk til analyse

Årsværk til arbejdsgruppe

Ingen

Besparelser ved mindre

risiko for stormfald

Ingen

Lettere at hånd-

tere stormfald

Ingen

Neutral

Ingen

international sammenhæng

Økonomiske

konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative konsekvenser for

erhvervslivet

Miljøkonsekvenser

Konsekvenser for borgerne

Forhold til EU-retten

Positiv effekt i verdens

skove

Ingen

Deltagelse i møder

Ingen

Interessegruppers deltagelse i

møder

Ingen

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 23: Præsentation fra Dansk Skovforenings foretræde for udvalget den 7/10-15, samt opfølgende notat og publikationen "Fremtidens skov"

BILAG 1

Medlemmer af Skovpolitisk Udvalg

Udpeget af Miljøministeren

Prodekan Erik Bisgaard Madsen,

Formand

Specialkonsulent Hans M. Hedegaard,

Dansk Skovforening

Forstkandidat Lene Rosenberg Pedersen,

De Danske Skovdyrkerforeninger

Divisionsdirektør Michael Glud,

HedeDanmark

Formand Henrik Thorlacius-Ussing,

Træets Arbejdsgivere

Direktør Jakob Rygg Klaumann,

Dansk Træforening

Skovrider Inge Gillesberg,

Naturstyrelsen Sønderjylland

Forskningschef Vivian Kvist Johansen,

Skov & Landskab, KU LIFE

Professor Mette Termansen, DMU,

Århus Universitet

Chefkonsulent Troels Garde Rasmussen,

Kommunernes Landsforening

Bestyrelsesmedlem Jan Kunstmann,

Verdens Skove

Skovpolitisk medarbejder Nora Skjernaa Hansen,

Danmarks Naturfredningsforening

Bestyrelsesmedlem Lars Hvidtfeldt,

Landbrug & Fødevarer

Friluftspolitisk konsulent Trine Skov,

Friluftsrådet

Afdelingschef Susanne Juhl,

Klima- og Energiministeriet

Tillidsrepræsentant Hans Okholm,

Faglærer Kristian Hooge Stenkjær

Øvrige bidragsydere til udvalgets arbejde

Kontorchef Martin Hansen,

Klima- og Energiministeriet

Sektionsleder Anker Madsen,

Friluftsrådet

Fuldmægtig Asger Olesen,

Energistyrelsen

Sekretariatsleder Per Hilbert,

Skovdyrkerforeningen

Fuldmægtig Lars Martin Jensen,

Klima- og Energiministeriet

Sekretariatet

Vicedirektør Agnete Thomsen,

Naturstyrelsen

Kontorchef Gertrud Knudsen,

Naturstyrelsen

Kontorchef Mads Jensen,

Naturstyrelsen

Forstfuldmægtig Pernille Karlog,

Naturstyrelsen

Forstfuldmægtig Simon Baadsgaard Bruun,

Naturstyrelsen

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 23: Præsentation fra Dansk Skovforenings foretræde for udvalget den 7/10-15, samt opfølgende notat og publikationen "Fremtidens skov"

BILAG 2

KOMMISSORIUM for skovpolitisk udvalg

Udvalgets opgave

Det Skovpolitiske Udvalg skal kortlæg-

ge og analysere mulighederne for at

opfylde de flersidige formål for skov-

bruget i Danmark. Det skal ske med ud-

gangspunkt i følgende målsætninger:

• Fastholde og udvikle skoven som et

velfærdsgode, hvor befolkningen

sikres muligheder for friluftslivog

naturoplevelser i skoven.

• Fastholde og udvikle skovenes

potentiale i forhold til at bidrage til

klima- og miljømål.

• Fremme bæredygtig skovdrift såvel

globalt, regionalt (Europa) som i

Norden og Østersø-området.

Udvalget skal på den baggrund komme

med en række anbefalinger til, hvor-

dan samfundets interesser i private og

offentlige skove, ud fra en helhedsvur-

dering, kan imødekommes.

Udvalgets arbejde kan fx omfatte

forslag til hvordan skovene kan bidrage

til at løse klimaudfordringerne (bio-

masseproduktion og skovrejsning). Og

til hvordan friluftslivet (adgang og faci-

liteter) kan udvikles. Forslagene skal bal-

anceres i forhold til de beskyttelseshen-

syn, der er i de danske skove og i forhold

til, at skovene er erhvervsvirksomheder.

Nye forslag til virkemidler kan ligeledes

indgå i udvalgets arbejde.

Udvalgets afrapportering og anbefalin-

ger kan danne baggrund for et revider-

et Nationalt Skovprogram. Indsatserne

i et revideret Nationalt Skovprogram

skal kunne gennemføres inden for

Miljøministeriets eksisterende økono-

miske rammer.

Organisering af

det skovpolitiske udvalg

Det skovpolitiske udvalg sammensættes

af repræsentanter fra skovbrugets

primære interessenter, og formanden

udpeges af miljøministeren. Udvalget

vil i alt få 17 medlemmer.

Udvalgets formand:

• Prodekan Erik Bisgaard Madsen

Udvalgets medlemmer:

• Repræsentanter for jordbruget

(Dansk Skovforening, Skovdyrker-

foreningerne, Hedeselskabet,

Landbrug & Fødevarer)

• Repræsentanter for skovrelateret

industri (Træets Arbejdsgivere og

Dansk Træforening)

• Repræsentanter for myndigheder

(Skov- og Naturstyrelsen)

• Repræsentanter for Skov & Land-

skab, Københavns Universitet samt

DMU, Århus Universitet.

• Repræsentant for Kommunernes

Landsforening

• Repræsentanter for natur-, miljø-

og brugerorganisationer (Danmarks

Naturfredningsforening, Frilufts-

rådet samt fællesrepræsentant for

WWF, Nepenthes og DOF)

• 3 personer udvalgt af Miljø-

ministeren

Udvalget organiserer selv sit arbejde

med sekretariatsbistand fra Skov- og

Naturstyrelsen.

Indledning

Det Nationale Skovprogram fra 2002

danner rammen for regeringens nu-

værende skovpolitik. Skovprogrammet

blev tilvejebragt gennem konstruktiv

dialog mellem skovejere, brugere og

interesseorganisationer. Skovprogram-

met fokuserer på bæredygtig skovdrift

– herunder at finde en balance mellem

økologiske, økonomiske og sociale

forhold. Det seneste skovpolitiske ud-

spil fra regeringen er fra 2005, hvor

skovbrugets økonomiske rammevilkår

blev forbedret efter stormfaldet i 2005.

Skovene skal, uanset ejerforhold, opfylde

samfundets behov for natur- og grund-

vandsbeskyttelse samt give muligheder

for friluftsliv. Hertil kommer at skovene

er erhvervsvirksomheder, der sælger

gavn- og energitræ og udbyder jagt.

Siden 2002 er der kommet yder-

ligere fokus på klimaproblematikken,

herunder på hvordan samfundets CO

udledning kan reduceres. Skovene kan

bidrage til dette både ved øget anven-

delse af træ til energiformål og ved at

binde CO

i træ og træprodukter. Af

Aftale om Grøn Vækst fremgår det, at

der frem mod 2015 vil blive etableret

ca. 800 ha ny bynær skov og ca. 6.900

ha ny privat skov. Det fremgår også at

der vil blive gjort en målrettet indsats i

Natura 2000-områder i form af tilskud

til naturpleje- og forvaltning af private

og offentlige arealer. En del af Natu-

ra2000 arealerne ligger i skove.

Det vurderes derfor, at der er behov for

at drøfte skovenes formål ud fra en hel-

hedsbetragtning med skovbrugserhver-

vet og andre interessenter, herunder

bl.a. tilknyttet industri og grønne or-

ganisationer.

Tidsplan

Udvalgets arbejde skal afsluttes med en

rapport med anbefalinger til miljømi-

nisteren primo 2011.

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 23: Præsentation fra Dansk Skovforenings foretræde for udvalget den 7/10-15, samt opfølgende notat og publikationen "Fremtidens skov"

BILAG 3

Adgangsvejledning

�½�½�½�½�½�½�½

�½�½�½�½�½�½�½�½�½

�½�½�½�½�½�½

�½�½�½�½�½�½�½�½

�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½

�½�½�½�½�½�½

�½�½�½�½�½

�½�½�½�½�½�½�½

�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½

�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½

�½�½�½�½�½�½�½

�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½

�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½

�½�½�½�½�½�½�½�½�½

�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½

�½�½�½�½�½�½

�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½

�½�½�½�½�½�½�½�½

�½�½�½�½�½

�½�½�½�½�½�½

�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½

�½�½�½�½�½�½�½

�½�½�½�½�½�½

�½�½�½�½�½�½�½�½�½

�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½

�½�½�½�½�½

�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½

�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½

�½�½�½�½

�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½

�½�½�½�½�½�½

�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½

�½�½�½�½�½�½�½�½

�½�½�½�½�½

�½�½�½�½�½�½

�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½

�½�½�½�½�½�½�½�½�½

�½�½�½�½�½�½

�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½

�½�½�½�½�½�½�½�½�½

�½�½�½�½�½�½

�½�½�½�½�½�½�½

�½�½�½�½�½�½�½�½�½

�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½

�½�½�½�½�½�½

�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½

�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½

�½�½�½�½�½�½�½

�½�½�½�½�½

�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½

�½�½�½�½�½�½�½�½

�½�½�½�½�½�½

�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½

�½�½�½�½�½�½�½�½

�½�½�½�½�½�½

�½�½�½�½�½�½�½�½�½

�½�½�½�½�½

�½�½�½�½�½�½

�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½

�½�½�½�½�½�½�½�½

�½�½�½�½�½

�½�½�½�½�½�½

�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½

�½�½�½�½�½

�½�½�½�½�½�½

�½�½�½�½�½

�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½

�½�½�½�½�½�½�½�½

�½�½�½�½�½

�½�½�½�½

�½�½�½�½�½

�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½

�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½

�½�½�½�½�½

�½�½�½�½�½�½

�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½

�½�½�½�½�½�½

�½�½�½�½�½�½�½

�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½

�½�½�½�½�½�½

�½�½�½�½�½�½�½

�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½

�½�½�½�½�½�½

�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½

�½�½�½�½�½�½�½

�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½

�½�½�½�½�½�½

�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½

�½�½�½�½�½�½�½�½

�½�½�½�½�½�½

�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½

�½�½�½�½�½�½�½�½

�½�½�½�½�½�½

�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½

�½�½�½�½�½�½�½�½

�½�½�½�½�½�½

�½�½�½�½�½�½�½

�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½

�½�½�½�½

�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½

�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½

�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½

�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½

�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½

�½�½�½�½�½

�½�½�½�½�½�½

�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½

�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½

�½�½�½�½

�½�½�½�½�½�½

�½�½�½�½�½

�½�½�½�½�½�½

�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½

�½�½�½�½�½�½

�½�½�½�½�½�½�½�½�½

�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½

�½�½�½�½�½

�½�½�½�½�½�½

�½�½�½�½

�½�½�½�½�½�½

�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½

�½�½�½�½�½�½

�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½

�½�½�½�½�½�½�½�½

�½�½�½�½�½�½�½

�½�½�½�½�½�½

�½�½�½�½�½�½�½

�½�½�½�½�½�½�½�½

�½�½�½�½�½�½�½

�½�½�½�½�½�½

�½�½�½�½�½�½�½

�½�½�½�½�½�½

�½�½�½�½�½�½�½

�½�½�½�½�½�½�½�½�½

�½�½�½�½�½

�½�½�½�½�½�½

�½�½�½�½�½�½�½

�½�½�½�½�½�½

�½�½�½�½�½�½�½

�½�½�½�½�½�½�½�½�½

�½�½�½�½�½�½

�½�½�½�½�½�½�½

�½�½�½�½�½

�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½

�½�½�½�½

�½�½�½�½�½�½

�½�½�½�½�½�½�½

�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½

�½�½�½�½�½�½�½�½�½

�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½

�½�½�½�½�½�½

�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½

�½�½�½�½�½�½

�½�½�½�½�½�½�½

�½�½�½�½

�½�½�½�½�½�½

�½�½�½�½�½�½�½

�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½

�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½

�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½

L = Naturbeskyttelsesloven

B = Adgangsbekendtgørelsen

M = Mark- og Vejfredsloven

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 23: Præsentation fra Dansk Skovforenings foretræde for udvalget den 7/10-15, samt opfølgende notat og publikationen "Fremtidens skov"

KOLOFON

Titel:

Resumé:

Fremtidens skov

– anbefalinger fra Skovpolitisk Udvalg 2011

Skovpolitisk Udvalg blev nedsat af Miljøministeren i juni 2010.

Formålet var at komme med anbefalinger til hvordan samfundets

interesser i private og offentlige skove, ud fra en helhedsvurde-

ring, kan imødekommes. I ”Fremtidens skov” gives en status for de

danske skove og med baggrund heri præsenteres en række

anbefalinger til en styrkelse af skovenes og skovbrugserhvervets

muligheder for at imødekomme de flersidige ønsker fra samfundet.

Udvalget afsluttede arbejdet i juni 2011

Skovpolitisk udvalg, 2011

Naturstyrelsen

Haraldsgade 53

DK-2100 København Ø

Tlf: 7254 3000

E-post: [email protected]

Naturstyrelsen

Data til figurer er samlet og bearbejdet af Naturstyrelsen

XPress Reklame

978-87-7279-215-6

Må citeres med kildeangivelse ”Skovpolitisk Udvalg, 2011”

Udgivet af:

Sekretariat:

Forsidefoto:

Figurer:

Layout og rentegning:

ISBN:

Publikationen kan læses på Naturstyrelsens hjemmeside www.naturstyrelsen.dk