Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del Bilag 226
Offentligt
1590798_0001.png
Til:
Miljøudvalget
Fra:
Tone Brix-Hansen
Formand, Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller
[email protected]
Stege, d. 20. januar 2016
Vedr. Ministerens svar på miljøudvalgets spørgsmål 71, 141, 143, 144, 145, 148 og 153
Jeg henviser til Miljøministerens svar på miljøudvalgets ovenstående spørgsmål og tillader mig at
komme med nogle væsentlige kommentarer, som jeg håber, at udvalgets medlemmer vil tage sig
tid til, at læse.
Vedr. spm. 71
Et spørgsmål om, at de gældende støjregler ikke yder naboerne tilstrækkelig beskyttelse.
Ministeren henviser til sit svar på Kurt Hjort-Gregersens henvendelse. I dette svar skriver
ministeren bl.a. at for de moderne møller, så øges støjen i takt med stigende vindhastighed, indtil
vindmøller opnår sin angivne effekt, og at møllerne er tæt på deres angivne effekt ved 8 m/s.
Derfor er støjen ved andre vindhastigheder ikke meget højere end ved 8 m/s, og dette gælder
også for støjreducerede møller. Dette vil vi meget gerne se dokumentationen for! Vi har nemlig
dokumentation for, at både Siemens og Vestas møller når deres "angivne effekt" ved 12-15/17
m/s, og ikke tæt på 8 m/s, og vi kan se for en af de mølletyper som opstilles i dag, at den støjer 4
dB mere ved 10 m/s end ved 8 m/s. Vi har også kopi af et høringssvar fra Vestas - rigtignok fra
2006, men os bekendt stadig relevant - hvor de skriver, at møllerne ikke vil kunne overholde den
samme støjgrænse ved vindhastigheder højere end 8 m/s:
”Anvendelse af grænseværdier ved specifikke vindhastigheder på 6 hhv. 8 m/s er ikke
sammenlignelige med møllens støjemission. Grænserne bør udlægges således at grænsen ved 6
m/s er gældende for alle vindhastigheder mindre end 6 m/s. Herefter bør grænseværdien stige
lineært op til 8 m/s. Over 8 m/s kan enten fortsættes med en lineært stigende grænseværdi, eller
der kan anvendes ingen grænseværdi. Ikke at have nogen grænseværdi vil være at foretrække.
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 226: Henvendelse af 20/1-16 fra Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller om bemærkninger til miljø- og fødevareministerens svar på spm. vedr. vindmøller
1590798_0002.png
Eneste ikke anvendelige option er, at grænseværdien ved 8 m/s gælder for alle vindhastigheder
over 8 m/s.”
Hvis vindmøllerne kunne overholde støjgrænserne ved alle vindhastigheder, var der vel ingen
grund til at specificere grænsen ved kun to hastigheder. Den samme grænse for alle
vindhastigheder må i øvrigt være meget nemmere at administrere, og den eneste rigtige løsning.
Idag gælder støjgrænserne kun ved 6 og 8 m/s, og vindmøllerne kan "slippes løs" ved andre
vindhastigheder, hvilket vindmølleejerne indrømmer, at de gør. Konsekvensen er, at støjniveauet
hos naboerne er højere end det, loven giver udtryk for. Bemærk Prof. Henrik Møllers formulering i
hans høringssvar vedr. bekendtgørelsen:
”Støjkravene gælder for vindhastigheder på 6 og 8 meter per sekund i 10 meters højde. På grund af
den typiske sammenhæng mellem vindhastighed og støj har det hidtil været tilstrækkeligt med
grænser ved disse to vindhastigheder. Med moderne elektronisk styrede vindmøller kan denne
sammenhæng imidlertid ændres, så møllerne kan overholde grænserne ved de to vindhastigheder,
samtidig med, at de støjer mere end ventet ved andre vindhastigheder. Det bør sikres, at den
elektroniske styring ikke udnyttes til at holde støjen lav lige netop ved de vindhastigheder, hvor der
er krav. Der kan eksempelvis indføres krav ved andre vindhastigheder.”
Hvis en vindmølle er forudsat at køre i støjdæmpet modus i dens tilladelse, må dette krav om
støjdæmpning selvfølgelig gælde ved alle vindhastigheder, og ikke bare ved 6 og 8 m/s, som
tilfældet er i dag.
Hvis en vindmølle udsender høje toner, skal der gives et tonetillæg på 5 dB, dog kun hvis tonerne
høres ved 6 og 8 m/s. Dette virker meget kunstigt, og igen må loven formuleres sådan, at et
tonetillæg gives ved alle vindhastigheder.
At støjgrænserne kun gælder ved 6 og 8 m/s, får nogle meget uhensigtsmæssige konsekvenser, og
er ikke retvisende for møllens støjudslip og støjbelastningen i naboernes huse. Den eneste rigtige
løsning må være, at den samme støjgrænse gælder ved alle vindhastigheder.
Vedr. spm. 141
Et spørgsmål om klagesystemet og det hensigtsmæssige i, at klager behandles af samme instans
(kommunen), som har givet tilladelsen til vindmøllen.
Ministeren skriver, at Statsforvaltningen - hvis den altså ønsker det - kan vurdere hvorvidt en
kommune har overholdt reglerne i forhold til dens tilsynspligt. Her argumenteres i cirkel:
Statsforvaltning vil jo altid finde, at kommunen har overholdt dens tilsynspligt, så længe denne
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 226: Henvendelse af 20/1-16 fra Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller om bemærkninger til miljø- og fødevareministerens svar på spm. vedr. vindmøller
1590798_0003.png
tilsynspligt kun består i at kommunen beder vindmølleejer om at han selv foretager en kontrol. Så
længe man ikke kan få udleveret logfilerne (logfilerne viser hvilken indstilling møllen kører i) for
møllerne, vil en overtrædelse aldrig kunne påvises. På denne måde sættes borgernes
klagemuligheder - og mulighed for nogensinde at få medhold i en klage - effektivt ud af spil.
Dette er et stort, demokratisk problem. Der er behov for, at reglerne ændres, så kontrollen
foregår ved en - overfor vindmølleejer - uanmeldt måling af støjen hos naboen (ikke bare en
kildestøjsmåling/beregning), og at man kan få udleveret logfilerne, som viser vindmøllens
indstilling på måletidspunktet.
Vedr. spm. 143
Et spørgsmål om hvilken dokumentation som foreligger for sammenhængen mellem
vindmøllestøj og forskellige sygdomme og gener af helbredsmæssig karakter.
Besvarelsen overlades sundhedsministeren, som stadig ikke finder belæg for en sammenhæng
mellem støj fra vindmøller og selvrapporterede helbredseffekter, men som samtidig tager
forbehold for, at der senere kan vise sig at være helbredseffekter af vindmøllestøj. Jeg har også
overladt dette til en person med sundhedsfaglig kompetence. For at forstå sundhedsministerens
svar, må man læse de rapporter, som svaret referer til og bygger på. Man må også forholde sig til
de rapporter, som man har valgt at udelade. Det bliver ofte et spørgsmål om hvordan man vælger
at fortolke rapporterne, og hvad, man ønsker at lægge vægt på. Jeg har vedhæftet en kort
opsummering af hver enkelt rapports konklusion helt bagerst i dette dokument*. Jeg kan
fremsende en mere detaljeret gennemgang, hvis dette er ønskeligt.
Helt kort, vil jeg her sige, at nogle rapporter er sponseret af vindindustrien, og deres konklusioner
går i reglen i egen favør, dvs. at de ikke finder sammenhæng mellem støj og helbredseffekter.
Mere uafhængige forskere (fx Mads Klokker, Rigshospitalet), finder en øget risiko for "annoyance"
og søvnforstyrrelser når støjen overstiger 35 dB. En af rapporterne ser på naboer helt op til 2 km,
hvor man - forståelig nok - kun finder en mindre andel generede. Andre rapporter ser kun på
støjniveauer som ligger under den danske grænse på 44 dB, typisk omkring de 35 dB. En
undersøgelse udsætter forsøgspersoner for støj i 14 minutter, hvilket ikke kan sammenlignes med
en langtidspåvirkning. For at finde sammenhængen mellem støj og helbred foreslår næsten
samtlige rapporter flere undersøgelser.
Vedr. spm. 144
Et spørgsmål vedr. retssikkerhedsmæssige konsekvenser og muligheder for ekspropriation efter
at møllerne er opstillet.
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 226: Henvendelse af 20/1-16 fra Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller om bemærkninger til miljø- og fødevareministerens svar på spm. vedr. vindmøller
Af ministerens svar kan man læse at der
ikke
kan eksproprieres pga. gener
efter
at møllerne er
opstillet.
I denne sammenhæng har jeg lyst til at fremhæve det urimelige i, at potentielle naboer skal
ansøge om værditabserstatning længe inden møllerne er opstillet, og sågar længe inden der er
besluttet, om de overhovedet skal opstilles. Naboer som bor længere væk end 6x møllehøjde (ca.
900 m) skal betale kr. 4000 for at ansøge om erstatning. Mange naboer forventer ikke på dette
tidspunkt at de vil opleve gener eller værditab og lader være med, at ansøge. Derved frasiger de
sig, med dagens regelværk, retten til senere at ansøge om værditabserstatning.
Erstatningsbeløbet bliver som sagt udmålt
inden
møllerne er opstillet, baseret på visualiseringer
som typisk er fremstillet af opstillers konsulent. Argumentationen for, at værditabserstatningen
skal fastsættes på et så tidligt tidspunkt, er opstillers behov for at kende beløbets størrelse. Dette
argument virker meget søgt, idet erstatningsbeløbene i dag udgør en forsvindende lille andel af
det samlede budget (ca. 0.5 - 1%). Der findes mange, betydelig større usikkerheder i disse
budgetter, som investorerne godt kan forholde sig til!
Usikkerheden omkring gener og værditab bør i stedet komme naboerne til gode, således at
naboerne først skal ansøge om erstatning
efter
at skaden er lidt, dvs.
efter
at møllerne er opstillet
og i drift. På samme måde skal erstatningsbeløbet udmåles baseret på de faktisk forhold når
møllerne er i drift (og ikke på visualiseringer udarbejdet af opstillers konsulent).
Et evt. erstatningsbeløb skal i øvrigt tilbydes panthaverne inden det kan udbetales. Da panthaver
ofte (med rette) antager, at ejendommens værdi falder pga. vindmøllerne, tager panthaver ofte
udlæg i erstatningsbeløbene.
Det er meget sjældent, at naboer udenfor en afstand af 6x møllehøjde (ca. 900 m) opnår
værditabserstatning via Taksationsmyndigheden.
Retspraksis har de sidste par år gået i retning af, at vindmøllenaboerne opnår markant højere
erstatninger for værditab ved domstolen, end dem Taksationsmyndigheden har udmålt. En
undersøgelse lavet af Københavns Universitet i 2015 viste, at ejendommene taber mellem 7- 15%
af deres værdi op til 800 m fra møllerne. Kun 5% af møllerne i undersøgelsen var store, moderne
vindmøller, og det synes rimeligt at antage, at værditabene pga. de store, 150m høje, vindmøller
på de samme afstande er markant større end værditabene pga. de mindre, typisk 40-80 m høje
møller. Dette må loven, og taksationsmyndigheden, tage højde for.
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 226: Henvendelse af 20/1-16 fra Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller om bemærkninger til miljø- og fødevareministerens svar på spm. vedr. vindmøller
1590798_0005.png
I Landsforeningen hører vi om mange tilfælde hvor håbefulde opstillere tilbyder udvalgte naboer
til kommende vindmøller større kompensation end andre naboer. Det gælder fx uddannede
jurister og andre ”stærke” personer, som kan skabe modstand og problemer for opstiller. Andre
naboer reagerer naturligvis meget negativt på denne økonomiske forskelsbehandling. Jeg
vedhæfter, som eksempel, kopi af en mail, hvor opstiller informerer sin konsulent om en sådan
aftale, og om motivationen for denne. Bemærk, at aftalen ikke indgås fordi opstiller ved, at
støjgrænsen ikke på ærlig vis kan overholdes ved en kontrol, hvor der lægges 2 dB til, men ”for at
lukke munden på ham, da han har været meget aktiv modstander”.
Den eneste fornuftige løsning må være, at naboerne først ansøger om erstatning når møllerne
faktisk er opstillet og har været i drift i en periode, og at erstatningsbeløbet afspejler de reelle
værditab på ejendommene.
Vedr. spm. 145
Et spørgsmål om det passer, at det kun er fire virksomheder som er akkrediteret til at foretage
støjmålinger af vindmøller.
Af ministerens svar fremgår, at der er fem virksomheder og en enkeltperson som er akkrediterede
til dette. Ministeren vil ikke forholde sig til private virksomheders tilknytning til
brancheorganisationer. Det er lidt ærgerligt, især når disse virksomheder er medlemmer af den
brancheorganisation som repræsenterer deres opdragsgiver, og vi samtidig ved, at ledende
embedsmænd i Miljøstyrelsen har baggrund fra samme virksomheder. Denne "indspisthed", set
sammen med andre forhold (såsom de ni referatløse møder mellem industrien og Miljøstyrelsen),
vidner på ingen måde om objektivitet, og giver nødvendigvis en lav troværdighed.
Mange naboer har mistet al tillid til disse målefirmaer, som tilsyneladende går industriens og
vindmølleejernes ærinde ved fx kun at foretage målinger når der er løv på træerne og ved at
placere målerne helt tæt på træer eller buske, hvor baggrundsstøjen (som skal trækkes fra i
målingen/beregningen) er størst. I forbindelse med måleprojektet i Holbæk Kommune, nægtet
målefirmaet fx at foretage målinger på 1. sal i husene, og ville kun måle i stue-etagen, hvor
støjniveauet må antages at være lavere.
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 226: Henvendelse af 20/1-16 fra Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller om bemærkninger til miljø- og fødevareministerens svar på spm. vedr. vindmøller
1590798_0006.png
Vedr. spm. 148
Et spørgsmål om overtrædelse af reglerne om støj kan medføre, at en vindmølle kræves
nedtaget.
Det er interessant at læse svaret. Der skal nok en helt ekstrem situation til, før dette bliver
relevant.
Vedr. spm. 153
Et spørgsmål om støjpåvirkningen i Peer Risagers hus.
De målinger, som er foretaget i Peer Risagers hus med AAUs måler, anerkendes ikke. Jeg fæster
mig ved, at ministeren omtaler målingerne som "egne udførte målinger" og også omtaler det som
en måling af den samlede støj. Det synes jeg er en underlig fejlagtig måde at anskue disse målinger
på. Jeg vedhæfter Prof. Emeritus Henrik Møllers udtalelse om målingerne hos Peer Risager. Her
kan man læse, at det ikke er muligt for naboen at indstille måleren forkert. Måleren er nemlig
færdig kalibreret fra universitetets side, og denne indstilling kan ikke ændres af andre. Prof.
Møller henviser også til målinger som er foretaget udendørs med samme måler, tæt på møllen, og
skriver, at man derved med sikkerhed kan identificere den frekvens støj som kommer fra
vindmøllen.
Måleren fra AAU er ikke autoriseret. Det har været meningen, at den skulle autoriseres, men vi
forstår nu, at AAU ikke har til hensigt at lade dette ske. Hvorfor ikke?
Bekendtgørelsen tillader ikke, at man måler støj ved/i boligen. Derfor kan målinger ikke
anerkendes. Dette må der laves om på.
Venlig hilsen
Tone Brix-Hansen
Formand, Landsforeningen Naboer til Kæmepvindmøller
* Jf. spm. 143 – dokumentation for sammenhængen mellem vindmøllestøj og helbredseffekter.
En kort gennemgang af referencerne som Sundhedsstyrelsen henviser til:
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 226: Henvendelse af 20/1-16 fra Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller om bemærkninger til miljø- og fødevareministerens svar på spm. vedr. vindmøller
Referencer
(1) McCunney RJ, Mundt KA, Colby WD, Dobie R, Kaliski K, Blais M. Wind turbines and health A critical
review of the scientific literature. JOEM 2014:56(11):e108-e130.
Dette skrift der er betalt af Canadisk vindindustri, forudsætter at støjgrænserne ikke er overskredne. Man
bekræfter den resulterende annoyance. Forfatterne påpeger yderligere undersøgelser før man kan faststille
en sammenhæng
(2) Schmidt JH, Klokker M. Health Effects Related to Wind Turbine Noise Exposure: A systematic Review.
PLoS ONE 2014 9812):e114183(pp 1-28).
Forfatterne anfører, at da disse statistiske korrelationer er fra tværsnitsstudier og da effekten af forskellige
former for bias kan være betydelig, så kan det ikke bestemmes, i hvilken grad de afspejler kausale forhold
(årsagssammenhænge).
Dette skrift finder øget risiko for annoyance og søvnforstyrrelser når støjen overstiger 35 dB.
For at finde sammenhængen mellem støj og helbred foreslår forfatterne flere undersøgelser.
(3) Onakpoya IJ, O'Sullivan J, Thompson MJ, Heneghan CJ. The effect of wind turbine noise on sleep and
quality of life: A systematic review and meta-analysis of observational studies. Environ Int 2015 Sep;82:1-
Her findes efter søgning på nettet, signifikant sammenhæng mellem vindmøllestøjstyrken og annoyance og
søvn. Man anbefaler flere studier for at klarlægge sammenhængen mellem støjen og helbred.
(4) Feder K, Michaud DS, Keith SE, Voicescu SA, Marro L, Than J, Guay M, Denning A, Bower TJ, Lavigne
E, Whelan C, van den Berg F.An assessment of quality of life using the WHOQOL-BREF among participants
living in the vicinity of wind turbines. Environ Res 2015 Oct;142:227-38.
I denne undersøgelse koncentrerer man sig om støj med gennemsnit på 35,5 dB med spænd fra 28 til 43 dB.
Op til 11,2 km fra vindmøllerne. Her er formålet at teste forskellige målemetoder for livskvalitet og for
støjbestemmelse. Man finder ikke at støjstyrken korrelerer med livskvaliteten når man benytter en bestemt
spørgemetode.
Man anbefaler en kvalifikation af lyden, for at kunne bestemme indvirkning på livskvaliteten.
(5) Mroczek B, Banaś J, Machowska-Szewczyk M, Kurpas D. Evaluation of Quality of Life of Those Living near
a Wind Farm. Int J Environ Res Public Health 2015 May 29;12(6):6066-83.
Her konkluderes at påvirkningen af naboer op til 2 km fra projektet er større i planlægningsfasen end når
møllerne er kommet op. Der findes ingen sammenligning med kontrolgruppe. For at reducere påvirkning af
livskvalitet og helbred kræves flere undersøgelser.
Formålet med denne undersøgelse er at fastslå om opfattelsen af livskvaliteten hos naboer i op til 2 km fra
et vindmølleprojekt ændres mellem projekteringsfasen i forhold til efter opstillingen.
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 226: Henvendelse af 20/1-16 fra Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller om bemærkninger til miljø- og fødevareministerens svar på spm. vedr. vindmøller
Man finder at opfattelsen af livskvalitet bedres efter opstillingen, hvilket næppe er overraskende når man
medtager bekymrede naboer på 2 km afstand. Der foretages ingen sammenligning med mennesker, der bor
langt fra vindmøller.
(6) Michaud DS, Feder K, Keith SE, Voicescu SA, Marro L, Than J, Guay M, Denning A, Murray BJ, Weiss SK,
Villeneuve PJ, van den Berg F, Bower T. Effects of Wind Turbine Noise on Self-Reported and Objective
Measures of Sleep. Sleep 2015 Oct 22. [Epub ahead of print].
I denne undersøgelse koncentrerer man sig om støj med gennemsnit på 35,5 dB med spænd fra 28 til 43 dB.
Således langt fra dansk støjgrænse for åbent land. Man bemærker at der er større relation til
vindmøllelysene end til støj med et gennemsnit på 35,5 dB. I undersøgelsen måles søvnlængden ikke
søvnkvaliteten. Forfatterne foreslår yderligere undersøgelser for at sikkerstille sammenhængen mellem
vindmøllestøj og helbred.
Formålet med undersøgelsen var at finde vindmøllestøjens indvirkning på søvnen. Men man undersøger ved
støj under den danske støjgrænse og undersøger ikke søvnkvaliteten.
(7) Crichton F, Petrie KJ. Health complaints and wind turbines: The efficacy of explaining the nocebo
response to reduce symptom reporting. Environ Res 2015 Jul;140:449-55.
Her har man fundet 66 frivillige der for 20 dollars lader sig teste. Alle så en DVD der fortalte om de
forventelige negative effekter. Dernæst blev de i 14 min udsat for vindmøllestøj, der ligger under danske
støjgrænser. Lavfrekvent støjniveau er ikke nævnt. Halvdelen så DVD der fortalte det var farligt. Den anden
halvdel så DVD med forklaring om at det ikke var farligt. Derefter igen en DVD med støjen i 14 minutter.
Halvdelen følte ubehag. Halvdelen følte intet ubehag.
Konklusionen blev, at når man advarer folk føler de ubehag. Når man forklarer, at støjen er uden betydning
føler de ikke ubehag.
Når man taler om støjpåvirkning over flere år må 14 minutter siges at være rimelig kort påvirkningstid.
Annoyance er en fysisk fornemmelse efter lang tids eksponering.
Canadiske Akademis rapport med følgende konklusion er ikke medtaget:
The Panel stresses that, given the nature of the sound produced by wind turbines and the limited quality of
available evidence (small sample sizes, small number of studies available, lack of comprehensive exposure
measurement), the health impacts of wind turbine noise cannot be comprehensively assessed at this time.
Furthermore, in noting the challenges of undertaking research on health impacts caused by multiple factors
(large cohort studies, longitudinal studies, double-blind experiments), the Panel emphasizes that providing
high-quality evidence would require a major research effort.