NOTAT
16.01.2016 Adm. Direktør Flemming Bach
EMNE
Bemærkninger vedr. Ny Vandsektorlov fra et frontselskab
En væsentlig opgave i realiseringen af Vandsektorloven er kulturudviklingen fra kommunal
forvaltning til god selskabsledelse. I Guldborgsund forsyning A/S er det målrettede
strategiarbejde med fokus på effektivisering den daglige ledestjerne, og bestyrelsens
ambitionsniveau er højt. Det har indtil nu ført begge vandselskaber til en placering i fronten.
Formuleringerne i udkast til bekendtgørelser særligt f.s.v.a. den økonomiske regulering giver
særlige refleksioner for et frontselskab som Guldborgsund forsyning. De mest afgørende kan
sammenfattes i følgende punkter:
A)
Mulighed for’ luftkorrektion’
er skabt af fronten. Guldborgsund Spildevand leverer
alene knap 60 mio. af de i alt 800. I 2012 blev der også foretaget luftkorrektion, og der
er ikke i teksterne forsikring for, at det ikke vil ske igen. Det regulering betyder, at
incitamentet for at skabe størst mulige gevinster i fremtiden reduceres til størrelsen på
det årlige statsfastsatte generelle effektiviseringskrav. Frontens positive påvirkning på
den generelle udvikling vil med andre ord ophøre.
B) Formuleringen om hvilke aktiviteter, der ydes
tillæg til prisloftet
for, betyder reelt, at
investeringer ud over selskabernes egen likviditetsvirkning ophører. Det vil få betydning
for bl.a. de store kloakeringsopgaver i det åbne land, separeringerne og ikke mindst
udviklingen af nye initiativer.
C) Indholdet i
beregningsgrundlaget
for hvilke omkostninger, der skal medtages under
effektiviseringspotentialet, renter ex. vil kunne betyde, at adfærden med
talmanipulation, hvor optimering sker gennem bogføringsøvelser og ikke ved
forbedrede processen vil fortsætte og intensiveres, og på sigt vil det devaluere
betydningen af benchmarkmodellen, ligesom det vil bremse eller helt kunne standse
samarbejder om samfinansierede projekter.
D) Det er vanskeligt for et frontselskab at forstå, hvordan det fortsat kan være, at
hovedparten af de danske byråd mener, at det er dem, og ikke selskabernes
bestyrelser, som
fastsætter taksterne
og dermed budgetterne for selskaberne. Denne
berøringsangst for at indskrive legalitetskontrollen som en klar instruks for byrådene
som alternativ til den nuværende praksis, hvor det kun er ved forespørgsel til
Naturstyrelsen, at det oplyses, er efter vores vurdering ødelæggende for
selskabsdannelsen, og frygtes at føre til en opmuntring af den til stadighed større
kommunalisering af branchen.
E) Såfremt der gives mulighed for at realisere kommunernes
sektorplaner gennem
påbud
reduceres bestyrelsernes indflydelse på budgetterne og dermed selskabernes
egenkapital. Da forsømmelser i forhold til Selskabslovens bestemmelser modsat
Forvaltningslovens er straffebelagte virker det uhensigtsmæssigt, at dette kan
realiseres, og motivationen understøtter den tendens, at ’armslængde-princippet’ og de
vandtætte skodder mellem ejerkommuner og selskab ikke skal gælde i praksis.