Dato: 8. januar 2016
Til:
Miljø- og fødevareministeren
Att. Kystdirektoratet
Masnedøgade 20
2100 København Ø
Telefon: 39 17 40 00
Klage over tilladelse til etablering af lystbådehavn i Knudshoved Færgehavn,
Nyborg Kommune (j.nr. 15/00383-53)
Kystdirektoratet har den 10. december 2015 meddelt tilladelse til etablering af en lystbåde-
havn med op til 2800 bådpladser, i Knudshoved Færgehavn. Tilladelsen kan for så vidt angår
retlige forhold påklages til miljø- og fødevareministeren.
Danmarks Naturfredningsforening bad i december om indsigt i akterne og modtog disse kort
før Jul. På baggrund af tilladelsen og sagsakterne fremsendte foreningen en foreløbig klage
over tilladelsen den 4. januar. Vi fremsender hermed en uddybende klageskrivelse.
Uddrag af sagens akter
Kystdirektoratet har den 10. december 2015 meddelt tilladelse efter kystbeskyttelseslo-
vens § 16 til anlæggelse af en lystbådehavn i Knudshoved Færgehavn
Området ligger ud til Natura 2000 område nr. 116 "Centrale Storebælt og Vresen", hvor
marsvin indgår i udpegningsgrundlaget
NIRAS har for ansøger udarbejdet en konsekvensvurdering (dateret 12. april 2015).
Naturstyrelsen har den 22. maj 2015 sendt et høringssvar i sagen til Kystdirektoratet
(j.nr. NST-492-00799) hvori det bl.a. hedder:
"Som
tidligere tilkendegivet skal Naturstyrelsen erindre om, at der ikke efter habitatdi-
rektivet kan meddeles tilladelse til projektet, med mindre skade på Natura 2000 områ-
dets udpegningsgrundlag kan afvises"
samt
"Naturstyrelsen
vurderer, at der ikke foreligger væsentlige nye oplysninger i den frem-
sendte konsekvensvurdering, der kan belyse sagen yderligere, og finder derfor ikke, at
det er godtgjort, at etablering af 2800 bådpladser ikke vil skade udpegningsgrundlaget
for natura 2000 område 116 Centrale Storebælt og Vresen"
Ansøger ved projektleder Thomas Mollerup har fremsendt høringssvar den 28. maj 2015
hvori det bl.a. hedder:
"Ad. DSB's bemærkninger
(...) Kystdirektoratet bedes se bort fra denne henvendelse og henvise DSB til at løse
evt. konflikt om adkomst og rettigheder til havnebassinet via domstolene. (...)"