Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del Bilag 20
Offentligt
1555574_0001.png
NOTAT
Erhverv og grøn teknologi
J.nr. 2015-7485/001-13481
Ref. Lehol/RH
Den 17. september 2015
Afgifter på deponering af farligt affald
Notat om afgifter på deponering af farligt affald er foranlediget af spørgsmål fra
Erling Bonnesen ved faglig gennemgang af Miljø- og Fødevareministeriets
ressortområde for Miljø- og Fødevareudvalget d. 9. september 2015.
Baggrund
Afgiften på deponering af farligt affald blev indført som en del af
Forårspakke 2.0.
Afgiften blev bl.a. indført, da der ikke er nogen miljømæssig begrundelse for, at
farligt affald skal behandles mere fordelagtigt end andet affald. Endvidere skulle
afgiften fjerne incitamentet til at ”forurene” affald, så det ville blive kategoriseret
som farligt affald, og dermed slap for afgift. Endelig bragte lovændringen
deponeringsafgiften i overensstemmelse med EU-retten.
Afgiften på deponering af farligt affald er indfaset over en 5 årig periode af hensyn
til de berørte erhverv. Afgiften udgjorde 0 kr. pr. ton i 2010-2011, 160 kr. pr. ton i
2012-2014 og fra og med den 1. januar 2015 betales der fuld afgift på 475 kr. pr.
ton. Dermed er farligt affald afgiftsmæssigt sidestillet med andet
deponeringsaffald.
Supplerende finansielle initiativer
Der blevet iværksat flere tiltag, der mindsker afgiftsbelastningen for erhvervene
som følge af affaldsafgiften på farligt affald.
Med vækstplan fra 2013 blev det besluttet at lempe den økonomiske belastning for
bl.a. de såkaldte
shreddervirksomheder.
Dette skete ved at ændre bestemmelserne
for, hvor stort et afgiftsbeløb staten kan tilbagebetale, når allerede deponeret affald
graves op og føres fra deponi til udsortering med henblik på at en del heraf kan
genanvendes eller forbrændes, hvilket miljømæssigt set foretrækkes frem for
deponering.
Endvidere blev det med vækstplan fra 2013 besluttet at udmønte en pulje på 15
mio. kr. årligt i 2014 og 2015 til teknologiudvikling og investeringsstøtte målrettet
shreddervirksomhederne.
Med vækstplan fra 2013 blev det også besluttet, at sikre kapacitet til bortskaffelse
af farligt affald. Miljøministeren blev således ved lov nr. 724 af 25. juni 2014
bemyndiget til at indgå aftale om kapacitetspligt mod betaling med en eller flere
virksomheder, som er godkendt til at destruere farligt affald, og som forpligtes til
at garantere, at der er dansk behandlingskapacitet svarende til den del af de
danske affaldsmængder, som det farlige affald til destruktion udgør.
Som følge heraf, er der i december 2014 indgået aftale med virksomhederne Nord
(nu Ekokem) og SWS om kapacitetsforpligtelse mod betaling for at sikre, at der
findes kapacitet til destruktion af farligt affald i Danmark ved forbrænding.
MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 20: Notater som opfølgning på teknisk gennemgang af Miljø- og Fødevareministeriets ressortområde den 9. september 2015, fra miljø- og fødevareministeren
Det er Erhvervsstyrelsen, der har haft til ansvar at uddele støtten i form af tilskud
til projekter, der har til formål at fremme investeringer i teknologiudvikling i
danske shreddervirksomheder.
Alle midler fra både 2014 og 2015 er blevet uddelt, eller der er blevet givet tilsagn
hertil.
Miljøstyrelsen er endvidere i dialog med branchen om mulige teknologiudviklinger
på området, der yderligere kan afhjælpe branchens økonomiske udfordringer ved
afgifterne.
2