NOTAT
Høringsnotat til EU-kommis-
sionens cirkulær økonomi
pakke
Notatet indeholder Dansk Affaldsforenings uddybende be-
mærkninger til meddelelse om cirkulær økonomi samt ændring
af 6 affaldsdirektiver
Meddelelse om cirkulær økonomi
Produktdesign
For affaldsbranchen er det vigtigt, at produkterne på det tidspunkt, de rammer af-
faldssystemet, er egnede til genbrug og genanvendelse. Det vil først og frem-
mest sige, at de ikke indeholder miljøfremmede eller uønskede stoffer, men også
at materialerne og stofferne i affaldet generelt nemt kan identificeres mhp. den
rette videre håndtering i form af forberedelse til genbrug, genanvendelse, materi-
alenyttiggørelse, energiudnyttelse eller om det skal tages ud af affaldsstrømmen,
dvs. at affaldet skal destrueres eller deponeres.
Derfor ser Dansk Affaldsforening frem til den varslede plan for Ecodesign og bak-
ker op om Kommissionens tilgang med at se på Ecodesign produktspecifikt, så vi
måske starter med energirelaterede produkter, men ender med at komme hele
vejen rundt om de produkter, som vi finder i affaldsstrømmen.
Produktionsproces
Dansk Affaldsforening bakker op om, at industrien i øget grad bliver vejledt om
affaldshåndtering og ressourceeffektivitet som led i BAT/BREF-arbejdet. Dette
arbejde bør følges op nationalt også for de mindre produktionsvirksomheder,
som ikke er omfattet af BAT/BREF. Kommissionen kunne fx facilitere videndeling
også på det område, da mange europæiske virksomheder ligesom de danske er
små og mellemstore.
Forbrug
Kommissionen peger på, at borgerne via deres rolle som forbrugere kan have
stor indflydelse på udviklingen af den cirkulære økonomi. Men, og som det frem-
går af meddelelsen, det kan være vanskeligt for forbrugerne at skelne mellem
produkterne, og miljøinformationerne om produkterne er ikke altid til at stole på.
Hertil kommer, at det også kan være vanskeligt at skille sig korrekt af med sine
produkter, når de bliver til affald. Uanset hvor gode producenterne er til at infor-
mere om produkterne, og/eller de lokale myndigheder er til at etablere affaldsord-
ninger og orientere om disse, kan det være vanskeligt for borgerne at sortere
korrekt.
Det kan blandt andet skyldes, at affaldet er sammensat af forskellige materialer
(fx træ, plast og metal), at bestemte affaldsfraktioner ikke er entydige (fx, skal
05.01.2016
Side 1 af 9
J.nr. 11.11.1-02
Dansk Affaldsforening
Vodroffsvej 59, 1
1900 Frederiksberg C
Tlf.: 72 31 20 70
danskaffaldsforening.dk