Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del Bilag 192
Offentligt
1586102_0001.png
Miljøstyrelsen
[email protected]
J. nr.:
MST-7719-00064, MST-7719-00065
MST-7719-00066, MST-7719-00068
05.01.2016
Høring af EU-kommissionens meddelelse om cirkulær økonomi
samt ændring af 6 affaldsdirektiver
Dansk Affaldsforening takker for at have modtaget Kommissionens meddelelse
om cirkulær økonomi og ændring af de 6 affaldsdirektiver i høring. Vores hø-
ringssvar adresserer meddelelsen om cirkulær økonomi, affaldsrammedirektivet,
deponeringsdirektivet samt emballagedirektivet.
Dansk Affaldsforening støtter Kommissionens indsats for at fremme den cirku-
lære økonomi og den tværsektorielle tilgang. Kun i fællesskab, med en indsats
fra alle dele af cirklen, kan vi løfte denne vigtige dagsorden og herunder bringe
ressourcerne i kredsløb. Dansk Affaldsforening mener, at affald er ressourcer.
Det betyder, at mest muligt affald skal bruges igen til nye produkter. Affald, der er
uegnet til genanvendelse, skal udnyttes som energiressource, mens resten bliver
lagt på deponi.
Meddelelsen om cirkulær økonomi
Kommissionens initiativer er målrettet alle dele af cirklen. Som kommuner og af-
faldsselskaber er vi placeret mellem borgerne på den ene side og aftagere af se-
kundære råvarer på den anden side. Vi skal sammen med borgerne og aftagerne
af affaldet tilrettelægge den rette sortering, men også virke for affaldsforebyg-
gelse og genbrug. Det er dog vigtigt at understrege, at vi ikke altid kan sortere os
til genanvendelse. Affaldet skal være egnet til genbrug og genanvendelse. Vi
skal vide, hvilke sekundære råvarer der efterspørges, og den rette håndtering og
sortering skal kunne kommunikeres til og implementeres sammen med borgerne.
Derfor kræver den cirkulære økonomi en fælles indsats af producenter, virksom-
heder, borgere og kommuner.
Ecodesign
For Dansk Affaldsforening er det afgørende, at Kommissionen kommer til at le-
vere på Ecodesign-dagsordenen, herunder at mere end energirelaterede produk-
ter bliver omfattet af direktivet. Først når produkterne er designet med henblik på
lang holdbarhed, reparation, genbrug og genanvendelse, kan de reelt indgå i den
cirkulære økonomi.
Side 1 af 4
J.nr. 11.11.1-01
Dansk Affaldsforening
Vodroffsvej 59, 1
1900 Frederiksberg C
Tlf.: 72 31 20 70
danskaffaldsforening.dk
Dansk Affaldsforening har 53 medlemmer blandt kommuner og kommunale selskaber i Danmark og på Færøerne.
Medlemmerne indsamler og håndterer husholdningsaffald og erhvervsaffald fra 98 kommuner for 5,6 mio. borgere.
MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 192: Henvendelse af 7/1-16 fra Dansk Affaldsforening om foretræde vedrørende cirkulær økonomi og affaldsdirektiverne
1586102_0002.png
Side 2 af 4
J.nr. 11.11.1-01
Sekundære råvarer
Vi havde håbet på, at Kommissionen ville arbejde videre med krav om, at nye
produkter skulle indeholde en andel sekundære råvarer for at skabe en ’naturlig’
efterspørgsel på disse. Dansk Affaldsforening er af den opfattelse, at der fortsat
er risiko for, at kommunerne kommer til at indsamle ressourcer, som der reelt
ikke er noget marked for, fx på plastområdet, hvor Kommissionen dog har lovet
at ville udvikle standarder i samarbejde med industrien.
Miljøfremmede stoffer
Det affald, vi indsamler i dag, er sjældent designet mhp. genbrug og genanven-
delse. Derfor er det vigtigt med yderligere fokus på, hvordan vi kan skabe rene
materialestrømme. Vi ønsker ikke at genintroducere miljøfremmede og uønskede
stoffer i materiale- og stofkredsløbet og forbrugerne skal kunne have tillid til pro-
dukter fremstillet med sekundære råvarer. Dansk Affaldsforening mener som ud-
gangspunkt, at vi ikke kan tillade recirkulation af stoffer, som det er forbudt at an-
vende i ny produktion, og at der skal være et særligt fokus på at få POP-stofferne
ud af recirkulation. Vi bakker op om, at Kommissionen vil tage initiativ til at se på
hhv. produkt-, kemikalie- og affaldsreglerne i sammenhæng, og vi havde gerne
set det formuleret mere præcist allerede i foreliggende udkast.
Dansk Affaldsforening mener, at der skal være en tidsmæssig sammenhæng
mellem Ecodesign og de heraf følgende rene og uproblematiske materiale-
strømme og de forhøjede genanvendelsesmålsætninger.
Affaldsrammedirektivet
Kommissionen varsler, at der skal ske en reel affaldsforebyggelse, og Dansk Af-
faldsforening bakker op om denne tilgang. Selv i en cirkulær økonomi kan materi-
alerne ikke recirkuleres evigt. Derfor er det vigtigt at fastholde, at der skal ske en
reel formindskelse af affaldsproduktionen, og vores medlemmer vil via deres
tætte kontakt til borgerne gerne bidrage hertil.
Dansk Affaldsforening mener, at der er brug for klare målsætninger – for både
husholdningernes affald og for erhvervsaffaldet. Det er vigtigt, at industriens af-
fald også kommer til at indgå i den cirkulære økonomi, da de har større mængder
i bedre kvaliteter, der nemmere kan dokumenteres end affaldet fra husholdnin-
gerne. Dette kan vi ikke vente med indtil 2024, hvor Kommissionen har varslet at
ville se på krav til yderligere affaldsstrømme.
Der foreslås en genanvendelsesprocent på 65% i 2030 for affaldet fra hushold-
ninger og lignende affald fra andre kilder (municipal waste). Det er svært at vur-
dere, hvor ambitiøst målet er, da vi hverken ved hvilket affald, målet gælder for,
(hvor meget erhvervsaffald er omfattet?) og fordi der indføres en ny målemetode.
Vi bifalder en ambitiøs målsætning, men genanvendelsesmålene må ikke sættes
så højt, at det går ud over kvaliteten af genanvendelsen og den samlede miljø-
MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 192: Henvendelse af 7/1-16 fra Dansk Affaldsforening om foretræde vedrørende cirkulær økonomi og affaldsdirektiverne
1586102_0003.png
Side 3 af 4
J.nr. 11.11.1-01
og samfundseffekt ved affaldshåndteringen. Derfor havde vi også gerne set initi-
ativer, der kunne fremme, at vi vurderer (miljø-) effekter frem for vægtprocenter.
Med den foreslåede målemetode vil vi fremover kunne måle på den reelle genan-
vendelse, og som noget nyt indgår forberedelse til genbrug, pantsystemer samt
de metaller, der udvindes fra slaggen i beregningen af målopfyldelsen. Disse
dele bakker Dansk Affaldsforening op om, og vi mener, at det er vigtigt at fast-
holde den foreslåede flytning af målepunktet fra affald indsamlet til genanvendel-
ses til det, der reelt forberedes til genbrug eller tilgår en genanvendelsesproces.
Der lægges op til, at affald nemmere skal kunne komme ud af affaldsregulerin-
gen via end-of-waste regulering og holdes ude af affaldsreguleringen via bestem-
melserne om biprodukter. Dansk Affaldsforening mener, at vi fortsat bør være
meget restriktive på dette område for fortsat at have styr på affaldet og dermed
miljøbeskyttelsen, selvom affaldet også er sekundære råvarer. Vi mener, at disse
beføjelser ikke udelukkende bør lægges hos Kommissionen via delegerede rets-
akter.
Deponeringsdirektivet
Kommissionen foreslår at reducere mængderne af husholdningsaffald til depone-
ring. Dansk Affaldsforening mener, at selvom dette mål er meget ambitiøst for de
medlemsstater, der deponerer op til 80% af denne type affald, er det slet ikke ret-
ningsgivende nok. Dansk Affaldsforening ønsker fra 2025 et deponeringsforbud
for biologisk nedbrydeligt samt for genanvendelsesegnet affald fra alle kilder
(husholdninger, erhverv og industri), så vi reducerer methanudledningerne til
gavn for klimaet og får materialerne i kredsløb til gavn for den cirkulære økonomi.
Dansk Affaldsforening ønsker sig også et større fokus på landfill mining fx som
del af meddelelsen om cirkulær økonomi. Landfill mining minimerer oprydnings-
omkostninger, frigiver deponeringskapacitet til det affald, der bør deponeres, re-
turnerer materialer i kredsløbet samt leverer affaldsbrændsel til EU’s affaldsener-
gianlæg.
Emballagedirektivet
Dansk Affaldsforening bakker op om de ambitiøse målsætninger på emballage-
området, herunder især den materiale specifikke tilgang. Dansk Affaldsforening
mener, at emballager med fordel indsamles sammen med ikke-emballager, lige-
som vi kender det fra Danmark.
Vedlagt teknisk notat om ændringer i affaldsrammedirektivet, deponeringsdirekti-
vet samt emballagedirektivet.
MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 192: Henvendelse af 7/1-16 fra Dansk Affaldsforening om foretræde vedrørende cirkulær økonomi og affaldsdirektiverne
1586102_0004.png
Side 4 af 4
J.nr. 11.11.1-01
Organisering og udførelse af Kommissionens forslag vil være forskellig i de en-
kelte medlemsstater. Derfor er Miljøministeriets implementering af EU-initiati-
verne og reglerne i Danmark helt afgørende for Dansk Affaldsforening, og vi ser
frem til en åben og inddragende proces.
Med venlig hilsen
Mads Jakobsen
Formand
Jacob H. Simonsen
Direktør