Aktstykke nr.
37
Folketinget 2015-16
Afgjort den 10. december 2015
37
Miljø- og Fødevareministeriet.
København, den 1. december 2015.
a)
Miljø- og Fødevareministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til, at der i 2015 afholdes
udgifter som følge af to finansielle korrektioner (underkendelser) på henholdsvis 15,0 mio. kr. og
11,3 mio. kr., i alt 26,3 mio. kr. vedrørende EU-Kommissionens refusion af den i Danmark ydede
landdistriktsstøtte for perioden 2012-2014. I henhold til tekstanmærkning 161 stk. 2 på finansloven
for 2015 behandler aktstykket underkendelser på mere end 10,0 mio. kr.
Af udgiften i 2015 afholdes 7,6 mio. kr. af den på finansloven opførte bevilling til reserver til EU-
medfinansierede ordninger og 18,7 mio. kr. afholdes af § 35.11.01. Merudgifter ved nye bevillings-
forslag.
b)
I Danmark administrerer NaturErhvervstyrelsen støtte for de tre EU fonde: Den Europæiske Garan-
tifond for Landbruget, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne samt Den
Europæiske Fiskerifond. NaturErhvervstyrelsen forestår den administrative og fysiske kontrol af an-
søgningerne om støtte. Det samlede bogførte EU-tilskud for de tre fonde var 7,6 mia. kr. i 2014. Hvis
EU-Kommissionen i forbindelse med revision af de danske myndigheders administration og kontrol
vurderer, at myndighederne har administreret støtteordningerne i strid med reglerne eller foretaget
utilstrækkelig kontrol, afviser EU-Kommissionen at refundere hele eller dele af det udbetalte støtte-
beløb (underkendelse). EU-Kommissionen opgør som udgangspunkt underkendelsens størrelse ud
fra en vurdering af den finansielle risiko for Fællesskabet. Hvis størrelsen af Fællesskabets finansiel-
le risiko ikke kan fastslås, anvendes en fast korrektion, en såkaldt flat rate-underkendelse. En flat ra-
te-underkendelse kan blive anvendt, selv hvor der ikke er påvist et tab for Fællesskabet - en risiko
herfor er nok. Satserne på flat rate-underkendelser varierer fra 2 pct. til 25 pct. afhængig af et skøn
over alvoren af de påpegede fejl/svagheder. Underkendelser kan pålægges med op til 24 måneders
tilbagevirkende kraft og fortsætter, indtil de påpegede fejl/svagheder er rettet op.
Der er to underkendelser på mere end 10 mio. kr., som tilsammen kræver finansiering for op til
26,3 mio. kr. Det endelige beløb for underkendelse 2 nedenfor er endnu uafklaret. De to underken-
delser omfatter følgende:
CK000318
Miljø- og Fødevareministeriet, j. nr. 2015-9397