Aktstykke nr.
28
Folketinget 2015-16
Afgjort den 10. december 2015
28
Miljø- og Fødevareministeriet.
København, den 25. november 2015.
a.
Miljø- og Fødevareministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at ændre budgetterings-
og regnskabsprincip i 2015 til tilsagnsbudgettering for bevillingen § 24.23.03.44. Økologitilskud
under Landdistriktsprogrammet. Udgiften i 2015 på 170,0 mio. kr. afholdes af den på finansloven for
2015 opførte bevilling på § 24.23.03.30 Miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger samt § 24.23.03.46
Reserve til ekstensivt landbrug.
Økologitilskuddet gives med EU-medfinansiering og er på finansloven for 2015 opført på §
24.23.03.44. Økologitilskud. Udgiften budgetteres i takt med, at tilskuddet udbetales med hjemmel i
særlig bevillingsbestemmelse på finansloven.
Det har vist sig at medføre en række uhensigtsmæssigheder for NaturErhvervstyrelsens økonomi-
administration af ordningen at håndtere dette regnskabs- og budgetteringsprincip, idet der i økonomi-
styringssystemerne til brug for statsregnskabet skal anvendes udbetalingsregistrering og i IT-fagsy-
stemerne, som følge af EU-reglerne, skal anvendes tilsagnsregistrering. Disse systemdifferencer
medfører risiko for regnskabsfejl og dermed også en øget risiko for revisionshenstillinger og under-
kendelser fra EU. Underkendelser fra EU medfører typisk krav om tilbagebetaling af en vis andel af
de udbetalte EU-midler.
Økologitilskuddet gives til dyrkning af økologiske areal og udbetales per støtteberettiget hektar. Til
og med 2014 blev tilskuddet givet som 1-årige tilskud, da dette kunne finansieres over Miljøstøtte,
artikel 68 i Rådsforordning RFO 73/2009, hvor tilskuddet var 100 pct. EU-finansieret. Der blev i
2014 givet tilskud til ca. 150.000 hektar økologiske arealer.
I forbindelse med den nye EU-landbrugsreform, der trådte i kraft i 2015, er Miljøstøtten under arti-
kel 68 i Rådsforordning RFO 73/2009 i EU-forordningen ophørt. Derfor er Økologitilskuddet fra
2015 overgået til Landdistriktsprogrammet som 5-årige tilsagn, hvilket også indebærer, at tilsagnene
er 75 pct. EU-finansieret og 25 pct. statslig finansieret.
b.
CK000197
Miljø- og Fødevaremin. J.nr. 2015-8089