Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del Bilag 188
Offentligt
1585000_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Den 23. december 2015
Sagsnummer: 2015-7673
./.
Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering Miljø- og Fødevareministeriets besvarelse af
spørgsmål nr. 1 ad KOM (2015) 0478 af 11. december 2015 vedrørende midtvejsevaluering af
EU’s biodiversitetsstrategi til 2020
Med venlig hilsen
Hanne Lauger
Departementet
Slotsholmsgade 12
DK-1216 København K
Tel +45 33 92 33 01
Fax +45 33 14 50 42
[email protected]
ww.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 188: Orientering om Miljø- og Fødevareministeriets besvarelse af spørgsmål nr. 1 ad KOM (2015) 0478 af 11. december 2015 vedrørende midtvejsevaluering af EU’s biodiversitetsstrategi til 2020, fra miljø- og fødevareministeren
1585000_0002.png
Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2015-12094
22. december 2015
Folketingets Europaudvalg har i brev af 11. december stillet følgende spørgsmål nr.
1 vedrørende rapport fra Kommissionen til Europaparlamentet og Rådet om
midtvejsevaluering af EU’s 2020 strategi for biodiversitet {SWD(2015) 187 final},
som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Søren Egge Rasmussen
(EL).
Spørgsmål nr. 1
Ministeren bedes kommentere høringssvaret til regeringens rammenotat om
formandskabets forslag til rådskonklusioner om midtvejsevaluering af EU’s
biodiversitetsstrategi til 2020 fra en række grønne organisationer (Danmarks
Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Det Økologiske Råd,
Greenpeace og WWF – Verdensnaturfonden) (KOM (2015) 0478 - Bilag 1).
Ministeren bedes endvidere begrunde, hvorfor regeringen ikke vil følge
organisationernes forslag og dermed 1) arbejde for, at teksten under mål 2 om
EU’s biodiversitetsstrategi justeres i rådskonklusionerne, således at Rådet
anmoder Kommissionen om specifikt at udarbejde et Direktiv for Grøn
Infrastruktur, samt at teksten strammes op, således at Rådet opfordrer
medlemsstaterne til at udarbejde og implementere en strategi for genopretning af
forringede og ødelagte økosystemer samt 2) arbejde for, at der indarbejdes et nyt
punkt under mål 3 om EU’s biodiversitetsstrategi i rådskonklusionerne, hvor
Rådet opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at der nationalt afsættes midler fra
landdistriktsprogrammet, der øremærkes beskyttelse og udvikling af grøn
infrastruktur, og at naturbaserede løsninger tilskyndes. Spørgsmålet stilles som
opfølgning på mødet i Europaudvalget fredag den 11. december 2015.
Svar
Formandskabets udkast til rådskonklusionerne om midtvejsevaluering af EU’s
biodiversitetsstrategi til 2020 fremhæver blandt andet, at målrettede handlinger
for at implementere EU’s biodiversitetsstrategi har været nyttige, men at der er
behov for en styrket indsats for at opfylde 2020-målet om at standse tilbagegangen
i biodiversiteten.
Regeringen stiller sig generelt positivt over for rådskonklusionerne. Regeringen
har blandt andet arbejdet for, at konklusionerne understøtter en ensartet
implementering af medlemsstaternes direktivforpligtelse, at konklusionerne
understøtter implementeringen af de globale bæredygtighedsmål, og at
konklusionerne understøtter, at hensyn til biodiversitet i Den Fælles
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. +45 38 142 142 • Fax +45 33 145 042 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 188: Orientering om Miljø- og Fødevareministeriets besvarelse af spørgsmål nr. 1 ad KOM (2015) 0478 af 11. december 2015 vedrørende midtvejsevaluering af EU’s biodiversitetsstrategi til 2020, fra miljø- og fødevareministeren
Landbrugspolitik indarbejdes i det kommende reformarbejde af EU’s
landbrugspolitik.
En række grønne organisationer (Danmarks Naturfredningsforening, Dansk
Ornitologisk Forening, Det Økologiske Råd, Greenpeace og WWF) har afgivet et
høringssvar, der generelt bakker op om regeringens holdning. De grønne
organisationer har dog foreslået nogle konkrete ændringer i rådskonklusionerne.
Regeringen har valgt ikke at gå videre med disse forslag, da regeringen finder, at
fokus aktuelt bør være på at implementere de gældende direktiver i alle
medlemslandene.
Eva Kjer Hansen
/
Oluf Engberg
2