MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 185: Evaluering af handlingsplanen for bedre dyrevelfærd for svin, fra miljø- og fødevareministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del Bilag 185
Offentligt

Evaluering af handlingsplan for

bedre dyrevelfærd for svin

01.12.2015

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 185: Evaluering af handlingsplanen for bedre dyrevelfærd for svin, fra miljø- og fødevareministeren

Indhold

1. Resumé ....................................................................................................... 3

2. Indledning ................................................................................................... 4

3. Evaluering ................................................................................................... 5

3.1

Større overlevelse blandt pattegrise ........................................................................................... 5

3.2

3.3

3.4

3.5

3.6

3.7

3.8

3.9

3.10

Større overlevelse blandt søer .................................................................................................... 9

På sigt skal alle søer gå i løsdrift .............................................................................................. 11

Stop for kastration af pattegrise ................................................................................................ 13

Nedbringelse af antallet af halekuperede pattegrise ................................................................ 16

En styrket indsats mod mavesår ............................................................................................... 19

Dyrevelfærd indarbejdes i månegrisprojektet ........................................................................... 21

Større valgmulighed for forbrugerne, når det gælder dyrevelfærd ........................................... 22

Undervisning i dyrevelfærd ....................................................................................................... 23

Fremme dyrevelfærden på internationalt niveau ...................................................................... 24

4. Bilag ....................................................................................................... ...27

Bilag 1. VIPiglets - Low mortality through birth of vital piglets .............................................................. 27

Bilag 2. Ornelugt – hurtigmetode til samtidig måling af skatol og androstenon .................................... 29

Bilag 3. Absorberende stoffer til reduktion af hangriselugt.................................................................... 31

Bilag 4. HeleHaler. Farvel til halebid og halekupering: Utopi eller realitet? .......................................... 32

Bilag 5. Stikoncept til grise med lange haler (special-H) ....................................................................... 34

Bilag 6. Straw application for improved animal Welfare and reduced environmental impact ............... 35

Bilag 7. Månegrisens Netværk .............................................................................................................. 36

Bilag 8. Aftale om overlevelse af pattegrise mellem DDD og SEGES .................................................. 37

Kolofon

Evaluering af handlingsplan for bedre dyrevelfærd for svin

Denne rapport er udarbejdet af Miljø- og Fødevareministeriet i 2015

Foto: fra fotobank

Miljø- og Fødevareministeriet

Slotsholmsgade 12

1216 København K

Tlf: 33 92 33 01

www.mfvm.dk

ISBN 0000-0000-0000

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 185: Evaluering af handlingsplanen for bedre dyrevelfærd for svin, fra miljø- og fødevareministeren

1. Resumé

”Handlingsplan for bedre dyrevelfærd for svin” indeholder en række mål med tilhørende

initiativer fordelt på 10 indsatsområder. En nedsat følgegruppe til handlingsplanen følger

løbende fremdriften og diskuterer disse indsatsområder og initiativer ved halvårlige møder.

Denne rapport er første evaluering af svinehandlingsplanens 10 indsatsområder. Ved

evalueringen har Fødevarestyrelsen indhentet bidrag fra SEGES, Videncenter for

Svineproduktion (VSP) og NaturErhvervstyrelsen (NAER). Det indhentede materiale er derefter

bearbejdet af Fødevarestyrelsen, som har udarbejdet denne rapport. Evalueringen er

efterfølgende sendt i høring i følgegruppen, hvis kommentarer er indarbejdet i rapporten.

Af initiativer, som vurderes at have været en succes – dog uden at effekten på svinevelfærden

direkte kan måles - skal især nævnes den internationale svinekonference ”Improving Pig

Welfare – What are the Ways Foreward?” som blev afholdt i København d. 29-30. april 2015.

Konferencen tiltrak 400 deltagere fra hele verden samt fire EU-ministre, som på konferencen

underskrev et positionspapir om svins velfærd. Konferencen fungerede som samlingspunkt for

aktører fra såvel det faglige som det politiske niveau samt stakeholders fra branchen,

detailhandlen og en række NGO’er, der alle har en interesse i at arbejde med at forbedre

svinevelfærden på forskellige niveauer.

Også indsatsområdet ”på sigt skal alle søer gå i løsdrift” skrider planmæssigt frem. Målet for

dette indsatsområde er at i 2020, skal 10 % af de diegivende søer gå i løsdrift. Såfremt alle de

byggeprojekter, der har modtaget tilskud gennemføres, betyder det, at 4,1 % af de diegivende

søer senest i 2017 vil være løsgående. Denne fremdrift skyldes formentlig især den

støtteordning på i alt 110 mio. kr., som blev afsat i perioden 2013-2015, hvoraf der er søgt om

62 mio. kr.

De nyeste tal for landsgennemsnittet for produktivitet 2014 viser, at den totale

pattegrisedødelighed er faldet fra 22,3 % i 2013 til 21,9 % i 2014, svarende til et fald på 0,4

procentpoint i totalpattegrisedødeligheden. Effekten af avlsarbejdet (LG5) er endnu ikke slået

fuldt igennem i produktionsbesætningerne, og derfor forventes det, at dødeligheden forsat vil

falde. Det forventes, at handlingsplanens øgede fokus på pattegrisedødelighed ved

sundhedsrådgivningsbesøgene, vil få en væsentlig betydning i forhold til at reducere

dødeligheden gennem forbedret management - især i de besætninger, der har den højeste

dødelighed. Dette begrundes i at indsatsen tilpasses den enkelte besætning.

Derudover forventes branchens kampagne PattegriseLiv (som ikke er en del af

handlingsplanen) fremadrettet at have en positiv effekt på pattegrisedødeligheden.

Også blandt søer ses et fald i dødelighed. Dødeligheden faldt således fra 12,7 i 2013 til 11,9 %

af årssøerne i 2014. Det er endnu for tidligt at kunne udtale sig om, hvorvidt branchens egen

målsætning om en sodødelighed på under 9 % inden 2018 er realistisk. Overordnet vurderes

det, at svinehandlingsplanen har været med til at sætte fokus på sodødeligheden. Det

forventes således, at der vil ses yderligere fald i dødeligheden de kommende år, når alle

initiativerne er sat i værk.

Indsatsområdet, der omhandler stop for kastration uden bedøvelse senest i 2018 og

øget hangriseproduktion, har indtil videre ikke haft den store fremdrift. Det skyldes, bl.a. at

der endnu ikke er udviklet en internationalt accepteret metode til identifikation af ornelugt.

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 185: Evaluering af handlingsplanen for bedre dyrevelfærd for svin, fra miljø- og fødevareministeren

Der er igangsat en række projekter omkring halekupering og halebid, men i og med alle

projekter er i den tidlige fase, er der endnu ikke fremkommet resultater, og derfor er det for

tidligt at vurdere effekten af disse.

Evalueringen af svinehandlingsplanens indsatsområder viser således, at flere af

handlingsplanens indsatsområder eller initiativer ikke er mulige at evaluere på nuværende

tidspunkt, fordi de enten ikke er påbegyndt eller fordi, det er for tidligt i processen til, at der

kan foretages en vurdering af effekten. Dette gælder indsatsområderne vedrørende: mavesår

hos svin, månegrisprojektet, større valgmulighed for forbrugeren - når det gælder

dyrevelfærd, undervisning i dyrevelfærd og fremme af dyrevelfærd på internationalt niveau.

Hovedparten af følgegruppens medlemmer, bortset fra Dyrenes Beskyttelse og DOSO, kan

slutte op om evalueringens vurderinger og konklusioner. Dyrenes Beskyttelse har erklæret, at

de er uenige, i større eller mindre grad, i vurderingerne af fremdriften i alle handlingsplanens

indsatsområder. DOSO har erklæret, at de støtter op om kritikpunkterne fra Dyrenes

Beskyttelse for følgende områder: større overlevelse blandt pattegrise, større overlevelse

blandt søer, nedbringelse af antallet af halekuperede pattegrise samt styrket indsats mod

mavesår.

2. Indledning

Det tidligere Fødevareministerium (nu Miljø- og Fødevareministeriet) afholdt den 13. marts

2014 et svinetopmøde med repræsentanter fra dansk landbrug, slagterierne,

dyreværnsorganisationerne, forbrugerorganisationer, dyrlæger og detailhandlen. På mødet

blev der underskrevet topmødeerklæring om, at arbejde for markante forbedringer i

dyrevelfærden, der samtidig tilgodeser dansk landbrug og fødevaresektorens høje anseelse og

fremtidige vækstmuligheder. Underskriverne af erklæringen var Landbrug & Fødevarer,

SEGES, VSP, Dyrenes Beskyttelse, DOSO, Den Danske Dyrlægeforening, Danske

Slagtermestre, COOP Danmark, De Samvirkende Købmænd, Dansk Supermarked og

Forbrugerrådet Tænk.

På baggrund af topmødeerklæringen blev der iværksat en ”Handlingsplan for bedre

dyrevelfærd for svin”. Handlingsplanen indeholder en række mål med tilhørende initiativer

fordelt på følgende indsatsområder:

1. Større overlevelse blandt pattegrise

2. Større overlevelse blandt søer

3. På sigt skal alle søer gå i løsdrift

4. Stop for kastration af pattegrise

5. Nedbringelse af antallet af halekuperede pattegrise

6. En styrket indsats mod mavesår

7. Dyrevelfærd indarbejdes i månegrisprojektet

8. Større valgmulighed for forbrugerne, når det gælder dyrevelfærd

9. Undervisning i dyrevelfærd

10. Fremme dyrevelfærden på internationalt niveau

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 185: Evaluering af handlingsplanen for bedre dyrevelfærd for svin, fra miljø- og fødevareministeren

Af handlingsplanen fremgår det, at Fødevareministeriet skal nedsætte en følgegruppe

bestående af repræsentanter fra: Den Danske Dyrlægeforening, Dyrenes Beskyttelse, DOSO,

Landbrug & Fødevarer, SEGES, VSP, Danske Slagtemestre og Økologisk Landsforening.

Formålet med følgegruppen er at overvåge fremdriften i og implementeringen af de enkelte

initiativer i handlingsplanen, evaluere effekten af handlingsplanens initiativer mht. at opfylde

mål, der er sat i handlingsplanen samt årligt afrapportere til fødevareministeren.

Denne rapport er første evaluering af Svinehandlingsplanens initiativer. Den årlige evaluering

fremsendes til Miljø- og Fødevareudvalget til orientering.

3. Evaluering

Evalueringen af initiativernes effekt er foretaget på baggrund af data indhentet fra erhvervet

og fra NaturErhvervstyrelsen. For hvert indsatsområde i handlingsplanen vil nedenstående

blive gennemgået:



Målet med det enkelte indsatsområde

Initiativer iværksat for at nå målene

Effektvurdering af det enkelte initiativ

Bemærkninger til indsatsområdet

Samlet effektvurdering af indsatsområdet

3.1

Større overlevelse blandt pattegrise

Målet med dette indsatsområde er, at overlevelsesraten for pattegrise bliver hævet med én

gris pr. kuld i 2020.

Under dette indsatsområde er iværksat følgende initiativer:

1. Handlingsplaner på besætningsniveau for dødelighed

2. Avlsarbejdet og LG5

3. Økologisk indsats for forbedring af dyrevelfærd mv. i svineproduktionen

1. Handlingsplaner på besætningsniveau for dødelighed (pattegrise)

I besætninger, hvor pattegrisedødeligheden overstiger 25 % (total dødelighed) tager

Landmanden og dennes besætningsdyrlæge initiativ til at inddrage pattegrisedødeligheden i

besætningens sundhedsrådgivning. Initiativet udmøntes via et afsnit i Fødevarestyrelsens

”Vejledning om sundhedsrådgivningsaftaler for svinebesætninger”, som henvender sig til de

praktiserende dyrlæger. Fødevarestyrelsen overvejer, hvordan vejledningens afsnit om

pattegrisedødelighed skal indgå i Fødevarestyrelsens velfærdskontrol. Arbejdet med supplering

af vejledningen er sat i gang og forventes afsluttet primo 2016.

Dyrlægeforeningen og branchen har derudover, som et supplement til Handlingsplanen,

indgået en aftale om et samarbejde, der skal hjælpe med at nedbringe pattegrisedødeligheden

(bilag 8). Aftalen udmøntes som en kampagne, der henvender sig til alle so-besætninger,

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 185: Evaluering af handlingsplanen for bedre dyrevelfærd for svin, fra miljø- og fødevareministeren

hvor parterne vil opfordre til at producenterne drøfter pattegrisedødelighed med deres

sundhedsrådgivningsdyrlæge, og at der iværksættes individuelle tilpassede indsatser på

besætningsniveau. Kampagnen går dermed videre end det initiativ, der, i henhold til

Handlingsplanen, skal indgå i Fødevarestyrelsens sundhedsrådgivningsaftaler. Af

Handlingsplanen fremgår, at for besætninger med en pattegrisedødelighed på over 25 % (total

dødelighed) tager landmanden og dyrlægen initiativ til at inddrage pattegrisedødeligheden i

besætningens sundhedsrådgivning. Kampagnen vil i første omgang løbe fra januar 2016 til juli

2016.

Aftaleteksten fra aftalen mellem dyrlægeforeningen og branchen er i overensstemmelse med

tanken bag det oprindelige initiativ beskrevet i handlingsplanen. Fødevarestyrelsens vil derfor i

vejledning om sundhedsrådgivningsaftaler for svinebesætninger i videst muligt omfang

udarbejde afsnittet om pattegrisedødelighed i overensstemmelse med teksten i

brancheaftalen.

Effekten af initiativet

Initiativet er endnu ikke implementeret, men det forventes, at det vil få en væsentlig effekt i

forhold til at nedbringe pattegrisedødeligheden. Dels fordi, der tages direkte hånd om

problemet i den enkelte besætning, sideløbende med at der sættes fokus på motivation og på

den gevinst en øget overlevelse kan give.

2. Avlsarbejdet og LG5

Landbruget har forpligtet sig til, at fastholde fokus på avl for derigennem at understøtte

indsatsen for at nedbringe pattegrisedødeligheden.

Avl for højere kuldstørrelse blev i 2004 afløst af avl for flest mulige levende grise 5 dage efter

faring. LG5 (flere overlevende pattegrise dag 5) er fortsat en del af avlsmålet, og har vist sig

at være et effektivt værktøj til at reducere pattegrisedødeligheden. Effekten af LG5 er endnu

ikke slået fuldt igennem i produktionsbesætningerne, hvor den gennemsnitlige totale

pattegrisedødelighed var 21,9 procent i 2014. Der er en større eller mindre tidsforsinkelse i

overførelsen af generne mellem avlsbesætninger og produktionsbesætninger alt efter hvilken

avlsstrategi, der anvendes i produktionsbesætningerne. Derfor forventes det, at der fortsat vil

være fremgang i produktionsbesætningerne.

Hvorvidt det genetiske potentiale udnyttes fuldt ud afhænger desuden af management i den

enkelte besætning. Handlingsplanens store fokus på management er derfor essentielt i den

sammenhæng.

Effekten af initiativet

Udviklingen i antallet af levende og døde grise indtil dag 5 i avls- og

opformeringsbesætningerne har udviklet sig positivt siden 2004, hvilket fremgår af figur 1.

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 185: Evaluering af handlingsplanen for bedre dyrevelfærd for svin, fra miljø- og fødevareministeren

Figur 1 viser procent døde grise frem til dag 5 angivet for årene 2004 -2014.

Kilde: SEGES, VSP, august 2015.

Det skal dog bemærkes, at det ikke har været muligt for følgegruppen at foretage en egentlig

evaluering af LG5. Den i 2010 nedsatte arbejdsgruppe for avl anbefalede i deres afrapportering

(2013)

, at effekten af LG5 i produktionsbesætningerne bør evalueres af den uvildige

videnskabelige ekspertise ved universiteterne. På næste følgegruppemøde vil der blive taget

stilling til, om der skal iværksætte en sådan undersøgelse.

3. Økologisk indsats for forbedring af dyrevelfærd mv. i svineproduktionen

Den økologiske svineproduktion har også udfordringer omkring dyrevelfærd. Det drejer sig

bl.a. om at reducere pattegrisedødeligheden, som er højere i den økologiske produktion end i

den konventionelle, samt sikre mere robuste avlslinjer/besætninger, som er bedre egnet til

den økologiske produktionsmetode.

I et 4-årigt GUDP projekt (VIPiglets), som startede 1. januar 2014, og forventes afsluttet 31.

december 2017, vil man via vurdering af risikofaktorer, avlsmål, management, demonstration

mv. søge at reducere pattegrisedødeligheden fra 33 % til 20 % af totalfødte grise og øge

fravænningsvægten med et kg. pr. gris.

Projektet undersøger følgende: 1) risikofaktorer for pattegrisedødelighed relateret til so og

pattegrise, 2) betydningen af at introducere et særligt økologisk avlsmål specifikt rettet mod

fødsel af færre og mere robuste grise og 3) hvordan faringsovervågning og sikring af et bedre

nærklima for søer og pattegrise under faring påvirker overlevelse og vækst, og identificerer de

bedste hytter, der tilgodeser muligheden for at udnytte den forbedrede praksis. Der etableres

demonstrationsgårde, hvor best practice implementeres. Projektets resultater spredes via

rådgivning, workshops, demonstrationsgårde og skriftlig formidling.

Rapport fra arbejdsgruppen vedrørende avl af dyr. Fødevareministeriet, august 2013

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 185: Evaluering af handlingsplanen for bedre dyrevelfærd for svin, fra miljø- og fødevareministeren

Fremdriften i projektet vurderes at være tilfredsstillende til trods for justeret tidsplan (se bilag

1).

Foruden GUDP-projektet VIPiglets er der i 2014, via Fødevareministeriets myndighedsaftale

med Aarhus Universitet, gennemført et projekt om økologisk og konventionel svineproduktion

på friland. Projektet er færdiggjort og afrapporteret. Afrapporteringen viser, at

pattegrisedødeligheden påvirkes af flere faktorer og disse faktorer er relateret til både

management og det miljø, som dyrene lever i (hyttedesign og fold- og vejrforhold). Projektet

viser også, at det er en udfordring at finde so-linjer, der passer godt til de økologiske

betingelser. Det er pt. svært at finde alternative racer, der kan reducere dødeligheden og

samtidig opretholde et acceptabelt produktionsresultat. Det er især den lavere kødprocent hos

de tilgængelige alternative racer, der gør dem uinteressante set i forhold til den danske

afregningsmodel for slagtesvin.

Viden opnået gennem dette projekt vil blive anvendt i forbindelse med det pågående arbejde i

Udvalget til udviklingsinitiativ for økologisk svineproduktion, hvis formål er at udarbejde:

1. Forslag til et udviklingsprogram bestående af projekter til fremme af økologisk

svineproduktion på kort sigt.

2. Rapport om udfordringerne forbundet med a) avlen af økologiske svin, b) de

økologiske produktionssystemer, c) et øget råvaregrundlag samt d) produktudvikling

og afsætning.

Udvalgets arbejde er forankret i Det Økologiske Fødevareråd (DØFR)

, som udvalget aflægger

rapport til ultimo 2015.

Effekten af initiativet:

Myndighedsprojektet ”Metoder til reduktion af pattegrisedødelighed i økologisk og konventionel

svineproduktion på friland” er afrapporteret, mens GUDP projektet VIPiglets endnu ikke er

færdigt. Det er for tidligt at måle en egentlig effekt, men resultaterne fra myndighedsprojektet

peger på, at der bør iværksættes mere forskning i alternative so-racer/krydsninger,

management og hyttedesign, hvis den høje pattegrisedødelighed i den økologiske produktion

skal reduceres.

Bemærkninger til indsatsområdet:

Udover de i handlingsplanen nævnte initiativer, så har branchen iværksat flere andre

projekter, der støtter op om handlingsplanens initiativer.

Især Kampagnen ”PattegriseLiv” bør nævnes, idet den er med til at give landmænd de rette

værktøjer til at reducere eller fastholde en lav dødelighed blandt pattegrisene. I forbindelse

med PattegriseLiv kampagnen er der igangsat rådgivningsindsatser i 15 ud af 30 valgte

svinebesætninger, hvor der bliver fokuseret på følgende 3 rådgivningsmoduler: 1)

Management, 2) Ledelse og 3) Mentorordning. I hver besætning er der udarbejdet en

dynamisk handlingsplan, og der er indsendt besøgsrapporter fra gennemførte besøg. Der er

Det Økologiske Fødevareråd blev nedsat i 1987 under det daværende Landbrugsministerium. Rådets formål er at

fremme, følge og vurdere udviklingsmulighederne for en dansk økologisk fødevareproduktion, vurdere det løbende

rådgivnings- og forsøgsarbejde, komme med forslag til yderligere aktiviteter samt udtale sig om regler for kontrol med

produktion, markedsføring, opbevaring, transport, mærkning, distribution og detailsalg af økologiske varer.

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 185: Evaluering af handlingsplanen for bedre dyrevelfærd for svin, fra miljø- og fødevareministeren

gennemført to obduktionskurser for medarbejdere i afprøvningsbesætningerne samt USK på

40-50 grise pr. besætning. USK er en form for laboratorieundersøgelse, der kan bruges

fremadrettet i besætningsrådgivningen. Alle besætninger har indsendt registreringsskemaer

for dødsårsag. Primære indsatsområder er fokus på effekten af daglige rutiner, fodring i

farestalden samt arbejdsplaner/ledelse. På baggrund af den indhentede viden udsendes der

løbende faglige artikler, afholdes foredrag, udarbejdes vejledninger, og videoer samtidig med

at branchens Farestaldsmanual løbende opdateres. VSP forventer, at der i 50 pct. af de

udvalgte besætninger fra kampagnen fravænnes mindst én gris mere pr. årsso, og at dette

niveau fastholdes i mindst 6 mdr. Det er endnu for tidligt at foretage en egentlig evaluering af

kampagnen, men ifølge SEGES, VSP er der stor tilslutning til kampagnen, bl.a. målt ved høj

deltagelse ved opstartsmøder, over 1.000 unikke brugere på kampagnesitet

www.pattegriseliv.dk,

over 1000 ”likes” på Facebook og god aktivitet i diskussionerne. Der

udarbejdes løbende hitlister, hvor besætninger med den højeste pattegriseoverlevelse, største

forbedring i rådgivningsforløbet eller største procentvise forbedring af pattegrisedødeligheden

udpeges.

Samlet effektvurdering af indsatsområdet

Målet med dette indsatsområde er, at overlevelsesraten for pattegrise bliver hævet med én

gris pr. kuld i 2020. Det er endnu for tidligt at sige om dette mål nås, men i de senere år er

der set et fald i den totale pattegrisedødelighed, og de nyeste tal af landsgennemsnittet for

produktivitet 2014 viser at den totale pattegrisedødelighed er faldet fra 22,3 procent i 2013 til

21,9 procent i 2014, svarende til et fald på 0,4 procentpoint i totalpattegrisedødeligheden.

Da målet er sat i forhold til at reducere dødeligheden pr. kuld (hæve overlevelsesraten) og

ikke i forhold til den samlede pattegrisedødelighed, vil et af punkterne på næste møde i

følgegruppen være, om der er behov for at fastsætte delmål, der fokuserer på antallet af døde

pattegrise pr. kuld.

3.2

Større overlevelse blandt søer

Målet med dette indsatsområde er at reducere sodødeligheden. Erhvervet har en målsætning

om, at sodødeligheden skal ned under 9 % af årssøer

inden 2018.

Under dette indsatsområde er iværksat følgende initiativer:

Kortlægning af årsager til sodødelighed

Bedre sundhedsrådgivning skal sikre færre døde søer

Avlsarbejde fortsætter i regi af erhvervet

Managementforbedringer udvikles af VSP og videreformidles

1. Kortlægning af årsager til sodødelighed

Via Fødevareministeriets myndighedsaftale med Aarhus Universitet er der iværksat et projekt

med kortlægning af årsager til sodødelighed i Danmark samt belysning af mulige strategier,

der kan reducere sodødeligheden. Projektet forventes afsluttet marts 2016.

En årsso er en so (ikke en fysisk so), der opdrættes og fodres i 365 dage. Antal grise pr. årsso er udtryk for, hvor

mange grise en so kan nå at føde på et år.

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 185: Evaluering af handlingsplanen for bedre dyrevelfærd for svin, fra miljø- og fødevareministeren

Effekten af initiativet:

Projektet er endnu ikke afrapporteret.

2. Bedre sundhedsrådgivning skal sikre færre døde søer

Der arbejdes henimod en model, hvor landmænd med ”for høj sodødelighed” fremover skal

inddrage sodødelighed i besætningens sundhedsrådgivningsaftale. Dette kræver fastsættelse

af en grænseværdi for sodødelighed. Når grænseværdierne er trådt i kraft, skal der gå 12

måneder, før de kan anvendes som grundlag for sanktionering.

Effekten af initiativet:

Det er for tidligt at vurdere effekten.

3. Avlsarbejde fortsætter i regi af erhvervet

Siden 2006 har holdbarhed været en del af avlsmålet for Landrace og Yorkshire i Danmark.

Holdbarhed defineres i den sammenhæng som andelen af søer, der løbes til andet kuld.

Effekten af initiativet:

De sidste 3 år har den genetiske fremgang i gennemsnit været 1,7 % pr år, hvilket er udtryk

for, at der årligt sker en forbedring af avlsdyrenes gener for holdbarhed. Den genetiske

forbedring svarer til, at det forventes, at udsætterfrekvensen efter første kuld årligt falder med

1,7 %. Det skal nævnes, at hvis egenskaben ikke havde været en del af avlsmålet havde den

forventede genetiske udvikling været ca. -1,5 % pr. år. svarende til, at det genetiske

potentiale for holdbarhed havde udviklet sig i negativ retning, og at holdbarheden dermed var

blevet ringere.

4. Managementforbedringer udvikles af VSP og videreformidles

VSP har iværksat et demonstrationsprojekt, der har til formål at udvikle et

managementredskab, der på en pædagogisk og enkel måde har til formål at sætte fokus på at

øge holdbarheden af de unge søer. Værktøjet vil hjælpe til at synliggøre gevinsten ved at øge

holdbarheden af de unge søer.

Effekten af initiativet:

Projektet er igangsat og der er udvalgt 21 besætninger, der skal indgå i

demonstrationsprojektet. Det er endnu for tidligt at udtale sig om effekten af initiativet.

Bemærkninger til indsatsområdet:

Udover de i handlingsplanen nævnte initiativer, så har branchen iværksat flere andre

projekter, der støtter op om handlingsplanens initiativer. Især bør det fremhæves, at der med

gennemførelse af projekterne SoLiv og Team SoLiv, foreligger vigtige værktøjer og

vejledninger til at reducere sodødeligheden, der er tilgængelige for de besætningsansvarlige.

Det kan konstateres, at der på baggrund af branchens projekter er god fremdrift i målet om at

reducere so-dødeligheden på trods af at initiativet om at inddrage so-dødeligheden i

sundhedsrådgivningsaftalerne ikke er gennemført endnu.

Fødevarestyrelsen har i 2015 gennemført en kontrolkampagne med fokus på korrekt

håndtering af søer med skuldersår og en kampagne i pattegrises første leveuge, som også

havde fokus på soens velfærd og sundhed.

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 185: Evaluering af handlingsplanen for bedre dyrevelfærd for svin, fra miljø- og fødevareministeren

Samlet effektvurdering af indsatsområdet

I SEGES, VSP’s Notat 1522 "Udviklingen af so-dødeligheden, DAKA 2014”, fremgår det, at

DAKA 2014 modtog 123.791 søer til destruktion. Det var godt 7.000 færre søer end i 2013 og

det laveste antal siden 2001. Dødeligheden faldt fra 12,7 til 11,9 pct. af årssøerne i 2014,

hvilket betyder, at udviklingen på landsplan går den rigtige vej. Uanset, at det går den rigtige

vej med sodødeligheden, er det er endnu for tidligt at kunne udtale sig om, hvorvidt branchens

egen målsætning om en sodødelighed på under 9 % inden 2018 er realistisk.

Det har i følgegruppen været drøftet hvordan sodødeligheden skal opgøres og hvilke data, der

skal lægges til grund for opgørelsen. Det har også været foreslået at opgøre dødeligheden i

procent af udsættersøer. Emnet vil blive sat på dagsordenen på næste møde i følgegruppen.

Overordnet er det vigtigste, at samme metode anvendes hvert år, så udviklingen kan følges.

Overordnet vurderes det, at svinehandlingsplanen har været med til at sætte fokus på

sodødeligheden. Det forventes således, at der vil ses yderligere fald i dødeligheden de

kommende år, når alle initiativerne er sat i værk og effekten af dem bliver udmøntet i

besætningerne.

3.3

På sigt skal alle søer gå i løsdrift

Målet med dette indsatsområde er, at mindst 10 % af diegivende søer skal gå i løsdrift i

farestalden i 2020.

Under dette indsatsområde er iværksat følgende initiativer:

1. Støtteordning til brug for omlægning til løsdrift

2. Løbende indsamling af erfaringer med løsdrift for farende og diegivende søer

1. Støtteordning til brug for omlægning til løsdrift

I 2013 blev der oprettet en støtteordning til brug for frivillig omlægning til løsdrift i

farestalden. Støtteordningen udgjorde 10 mio. kr. i 2013. Derudover blev der såvel i 2014 som

2015 afsat 50 mio. kr. pr. år til støtte til etablering af løsdrift i farestalden, hvoraf der er søgt

om 62 mio. kr. Puljerne blev sat højt fra starten, for ikke at udelukke nogen ansøgere fra

tilskud. Støtteordningen kan anvendes ved nybyggeri og ved udskiftning af staldinventar.

Effekten af initiativet

Landbrug & Fødevarer og SEGES, VSP vurderer, at der var etableret ca. 2000 farestier til løse

diegivende søer, inden de nye tilskudsordninger blev sat i værk i 2013.

Opgørelse fra NaturErhvervstyrelsen viser, at der i perioden 2013 – 2015 (opgjort 12. juni

2015) er givet tilsagn om støtte til følgende antal projekter til etablering af løsdrift i

farestalden (ansøger har normalt 2 år til at gennemføre sit projekt).

Tabel 1. Tilsagn om løsdrift i farestalden i perioden 2013-2015

Tilsagnsbeløb Antal

Antal

Antal stipladser gennemført

År

mio. kr.

ansøgninger

farestier

pr. 9. nov. 2015

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 185: Evaluering af handlingsplanen for bedre dyrevelfærd for svin, fra miljø- og fødevareministeren

2013

2014

2015

I alt

1778

5114

1836

8728

1022*

Kilde: NaturErhvervstyrelsen

*implementeringsperiode for 2013 er endnu ikke afsluttet.

Som det fremgår af dels Landbrug & Fødevarer og SEGES, VSP’s estimat over løsdrift stier fra

før initiativerne blev sat i værk i 2013, og tal fra NaturErhvervstyrelsen over tildelte midler i

perioden 2013 til 2015, så må der forventes en relativt stor stigning i antallet af løsdriftstier til

diegivende søer fra de oprindelige 2000 stier før tilskudsordningerne til 10.728 stier (2000

+8.728) i perioden 2015 - 2017. Dette er under forudsætning af, at de byggeprojekter, der er

givet støttetilsagn til, gennemføres.

At ikke alle de midler, der er afsat i støtteordningen, er søgt og fordelt skyldes, ifølge

branchen, de manglende muligheder for at skaffe finansiering til staldbyggeri helt generelt.

Ifølge SEGES, VSP er der på landsplan i alt 260.000 farestipladser

. Det betyder, at hvis målet

om, at mindst 10 % af de diegivende søer skal gå i løsdrift i farestalden inden 2020, skal der

etableres omkring 26.000 stipladser til diegivende søer.

Såfremt alle byggeprojekter gennemføres inden for den to-årige periode, som landmanden har

til at udnytte støttemidlerne, og antallet af søer i 2015 og 2017 er konstant vil der ved

udgangen af 2017 være etableret 10.728 farestipladser til løse diegivende søer. Det betyder,

at andelen af løsdriftsstier vil være steget fra 0,8 % ((2.000/260.000*100)) fra før

initiativerne blev sat i værk i 2013 til 4,1 % frem til 2017 ((10.728/260.000)*100).

2. Løbende indsamling af erfaringer med løsdrift for farende og diegivende søer

Det fremgår af handlingsplanen, at der løbende skal indsamles erfaringer med løsdrift for

farende og diegivende søer - samtidig vil der ske en udvikling af staldsystemerne ifht en

kortlægning af, hvilke systemer, der fungerer på den mest hensigtsmæssige måde i relation til

pattegrisedødelighed samt andre konsekvenser for velfærd hos grisene.

SEGES, VSP kører en række projekter med erfaringsopsamling for løsdrift med farende og

diegivende søer, og der informeres løbende om resultater herfra til svineproducenterne

gennem forskellige fora, f.eks. via SEGES, VSP’s årlige staldseminar og Svinekongressen

(konkrete præsentationer kan findes på

www.vsp.lf.dk

). Der har i foråret 2015 været afholdt

ERFA-møde (erfaringsudvekslingsmøde) for producenter med løsgående diegivende søer, og

der er etableret en Facebook gruppe for de besætninger, branchen har kontakt til, hvor

producenterne kan udveksle erfaringer.

Effekten af initiativet

Initiativet er løbende. Det har ikke været muligt at foretage en konkret effektvurdering af

initiativet.

Bemærkninger til indsatsområdet:

Det estimeres, at der går 250 farestipladser pr. 1.000 søer.

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 185: Evaluering af handlingsplanen for bedre dyrevelfærd for svin, fra miljø- og fødevareministeren

Det skal bemærkes at effektberegningerne er baseret på estimater. Det eksakte antal

løsdriftsstier til diegivende søer i 2013 – før støtteordningerne trådte i kraft – kendes nemlig

ikke.

Samlet effektvurdering af indsatsområdet

Det vurderes, at branchen er godt på vej til at nå målet om at 10 % af de diegivende søer skal

være i løsdrift i 2020. Det forudsætter dog, at de byggeprojekter, der er givet støttetilsagn til,

gennemføres. Ikke alle de afsatte midler via GUDP er søgt, hverken i 2014 eller 2015. Det bør

i den forbindelse nævnes at tilskudspuljerne for 2014 og 2015 blev sat højt fra starten, for ikke

at udelukke nogen fra at få støtte.

Der er i de seneste år generelt iværksat meget begrænset staldbyggeri, og ifølge branchen

selv, skyldes det manglende muligheder for at skaffe finansiering til staldbyggeri helt generelt.

Af de staldbyggeriprojekter der gennemføres udgør farestier til løsgående søer en høj andel,

og derfor bygges der i dag meget få traditionelle kassestier. En fortsat fremdrift i antallet af

farestier til løse diegivende søer vil forudsætte at der fremadrettet er tilskudsmuligheder til

rådighed, og at den finansielle situation med hensyn til nyt staldbyggeri forbedres helt generelt

i samfundet, hvis målet om 10 % skal nås.

Etablering af et dyrevelfærdsmærke, jf. afsnit 3.8, med fokus på løsgående søer, vil

forventeligt skabe yderligere incitament til at holde søer i løsdrift og biddrage til at nå målet.

3.4

Stop for kastration af pattegrise

Målet er, at kastration uden bedøvelse skal ophøre senest i 2018.

Under dette indsatområde er der iværksat følgende initiativer:

1. Stop for kastration uden bedøvelse senest i 2018

2. Øget produktion af hangrise

3. GUDP-udviklingsprojekt: ”Ornelugt – hurtigmetode til samtidig måling af skatol og

androstenon”.

4. GUDP-udviklingsprojekt: ”Absorberende stoffer til reduktion af hangriselugt”.

5. Afprøvning af nye ornelinjer, der giver mindre ornelugt samt rådgivning af producenter

med henblik på opdræt af hangrise

1. Stop for kastration uden bedøvelse senest i 2018

Alternativerne til kirurgisk kastration er hangriseproduktion, immunokastration, kønssortering

af sæd og avl mod ornelugt. Der findes i dag ingen internationalt accepteret metode til

identifikation og måling af ornelugt.

EU-Kommissionen afholdt et arbejdsgruppemøde for medlemslandene den 21. januar 2015 i

Bruxelles om den europæiske erklæring fra 2010, hvis mål er at stoppe kirurgisk kastration af

svin inden 2018. Ligeledes afholdt EU-Kommissionen en workshop om erklæringen for

interessenter den 26. februar 2015. Fødevarestyrelsen deltog i begge møder. Den overordnede

konklusion fra begge arrangementer var, at selv om halvdelen af tiden (2010 – 2018) er gået,

er der stadig lang vej igen med hensyn til at nå målet. Som positive udviklinger blev nævnt, at

Improvac i større omfang har vundet indpas i Belgien, og at ”human-nose” detektionsmetoden

nu anvendes med succes i Nederlandene og Tyskland. Af væsentlige udfordringer blev nævnt:

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 185: Evaluering af handlingsplanen for bedre dyrevelfærd for svin, fra miljø- og fødevareministeren



bortset fra Belgien, Nederlandene og Tyskland er der kun få lande, der har en

hangriseproduktion af betydning, og også der er den i det væsentlige kun til

hjemmemarkedet.

der er stadig stor skepsis på en række betydende eksportmarkeder med hensyn til kød

fra hangrise og immunokastrerede grise.

kun få organisationer, der repræsenterer svinebranchen, har underskrevet

deklarationen, engagement fra mange lande og fra detailleddet mangler.

det forventes at være et problem at finde anvendelse for frasorterede slagtekroppe,

hvis produktion af hangrise øges væsentligt.

der er ikke færdigudviklet en on-line automatisk detektionsmetode rettet mod både

skatol og androstenon, der er internationalt accepteret, tilstrækkelig sikker og kan

arbejde ved høj hastighed.

På Fødevareministeriets internationale konference om svinevelfærd, april 2015, blev der

afholdt en workshop om kastration også med udgangspunkt i den europæiske erklæring. På

baggrund af korte indlæg om den nuværende status for alternativer til kirurgisk kastration,

diskuterede deltagerne i workshoppen fremtidige udfordringer mht. at stoppe kirurgisk

kastration. De følgende hovedudfordringer blev identificeret:

a. Manglende markedsaccept af kød fra hangrise.

b. De interessenter, der repræsenterer svinebranchen og som har underskrevet den

europæiske erklæring, kommer fra et fåtal af EU-medlemslandene. Flere interessenter

inklusiv detailhandlen skal involveres.

c. Indenfor den europæiske erklærings tidsramme: Udvikling af en internationalt

accepteret og effektiv on-line-metode til detektion af ornelugt baseret på en fælles

definition og forståelse af ornelugt.

d. Se på anvendelsesmulighederne for kød fra hangrise med og uden ornelugt.

e. Implementere og forbedre mulighederne for at reducere ornelugt hos hangrise.

På konferencen underskrev Danmark, Nederlandene, Tyskland og Sverige et positionspapir om

svinevelfærd (se afsnit 3.10), hvori Kommissionen bl.a. opfordres til, at der indføres lovkrav i

EU om brug af bedøvelse og forlænget smertebehandling ved kirurgisk kastration fra 2018.

I erkendelse af, at det kan blive vanskeligt at finde en løsning for totalt stop med kastration

inden 2018, er der i positionspapiret således åbnet op for, at løsningen kan blive bedøvelse

inden kastration fra 1. januar 2018. Det er derfor aktuelt at arbejde med flere spor i form af

både et stop af kastration og kastration med bedøvelse. Der er pt. ingen grise i Danmark, der

kastreres med bedøvelse, men der er i lovgivningen krav om brug af smertebehandling i

forbindelse med kastration.

Effekten af initiativet

Det kan blive vanskeligt at opnå et fuldstændigt stop af kastration inden 2018. Det skyldes

især manglende markedsaccept af hangrisekød, og at det ikke har været muligt at udvikle en

international accepteret metode til on-line automatisk detektion af ornelugt på slagterierne, og

sidst, men ikke mindst, fordi der ikke er opnået internationalt enighed om forståelse af

ornelugt og fælles grænseværdier for ornelugt.

2. Øget produktion af hangrise

Dette initiativ sigter mod en indgåelse af aftale mellem ministeren og brancherne om

produktion og afsætning af kød fra hangrise.

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 185: Evaluering af handlingsplanen for bedre dyrevelfærd for svin, fra miljø- og fødevareministeren

Produktion af hangrise er indgået som et element i arbejdet om et dyrevelfærdsmærke.

Resultatet af drøftelserne i den nedsatte arbejdsgruppe er imidlertid, at det ikke vil være

muligt at opnå tilslutning hertil fra noget led i fødevareerhvervet på grund af manglende

muligheder for med sikkerhed at kunne frasortere kød med ornelugt.

Der er i Danmark på slagteriet i Ringsted en mindre produktion af hangrise, hvor kødet

analyseres for ornelugt ved hjælp af en længe anvendt skatolmetode. Det overvejes med

erhvervet om der på det foreliggende grundlag kan igangsættes en større produktion af

hangrise. Muligheden herfor vurderes som beskeden.

Effekten af initiativet

På nuværende tidspunkt har der ikke været basis for at iværksætte initiativet.

Nedenfor ses udviklingen i hvor mange hangrise, der i den løbende produktion er slagtet i DK i

henholdsvis 2013, 2014 og 2015. Udsvingene i antallet af slagtede hangrise vurderes af

Landbrug & Fødevarer til at være et udtryk for naturlige udsving i til- og afgang af grise

produceret under specialproduktion.

Tabel 3. Antal slagtede hangrise i DK

År

2012

1.kvartal

Total for året 138.587 (kun maj til dec.)

2013

56.067

198.131

2014

48.402

206.929

2015

66.775

3. GUDP-udviklingsprojekt: ”Ornelugt – hurtigmetode til samtidig måling af skatol og

androstenon”

Målet med projektet er at udvikle en robust hurtigmetode til samtidig måling af

ornelugtstofferne skaltol og androstenon. Projektet forventes afsluttet ultimo 2017.

Effekten af initiativet

Projektets fremdrift vurderes at forløbe planmæssigt. Der har været to mindre forsinkelser,

men ansøger mener stadig, at projektet kan nås inden for de fastsatte rammer ved

ansøgningstidspunktet (se bilag 2).

4. GUDP-udviklingsprojekt: ”Absorberende stoffer til reduktion af hangriselugt”.

I dette projekt genereres viden om androstenons omsætning, som vil blive anvendt til at teste

absorberende materialer for deres potentiale til at reducere ornelugt og optimere dette

potentiale. Projektet vil karakterisere, udvikle og teste produkter baseret på biochar fra Dong

for gasser alene eller i kombination med diatomeer eller mineraler, der reducerer ornelugt til

en pris, der er rentabel for svineproducenter. Projektet afsluttes ultimo 2017.

Effekten af initiativet

For tidligt at vurdere effekten. Første status rapport bliver afleveret 31. juli 2016 (se bilag 3).

5. Afprøvning af nye ornelinjer, der giver mindre ornelugt samt rådgivning af

producenter med henblik på opdræt af hangrise

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 185: Evaluering af handlingsplanen for bedre dyrevelfærd for svin, fra miljø- og fødevareministeren

VSP har et stort projekt i gang med sammenligning af svineracerne Duroc og Piétrain. De

første søer er insemineret med Duroc orner udvalgt pga. avlsværdi for reduceret risiko for

ornelugt.

Effekten af initiativet

For tidligt at sige noget om effekten.

Bemærkninger til indsatsområdet:

Indsatsområdet er udfordret, idet det berører afsætningen på det internationale marked, men

problemstillingen forsøges løftet på EU-niveau.

Samlet effektvurdering af indsatsområdet

Det er for tidligt at sige noget om den endelige effekt af ovenstående initiativer. I lyset af

ovennævnte udfordringer ser det ud til, at en øget produktion af hangrise ikke sker de første

år.

3.5

Nedbringelse af antallet af halekuperede pattegrise

Målet med indsatsområdet er, at andelen af halekuperede pattegrise skal nedbringes markant

Under dette indsatsområde er iværksat følgende initiativer:

Afprøvning i besætninger med hele haler (VSP)

GUDP projekt vedr. ”Hele Haler” (AU)

GUDP projekt med titlen ”Stikoncept til grise med lange haler” (KU)

GUDP projektet StraWell (AU)

Kontrolkampagne om tildeling af beskæftigelses- og rodemateriale (FVST)

Netværk for svineproducenter (VSP)

7. Forskningssamarbejde med Holland og Tyskland

1. Afprøvning i besætninger med hele haler

SEGES, VSP har iværksat et storskalaforsøg med ophør af halekupering i integrerede

besætninger. Projektets formål er at undersøge effekten af at undlade halekupering i

besætninger, hvor der i forvejen er en lav forekomst af halebid blandt kuperede grise.

Der gennemføres en afprøvning af henholdsvis ikke-kuperede og kuperede grise opstaldet

under traditionelle opstaldningsforhold og med brug af forskellige beskæftigelsesmaterialer.

Grisene er opstaldet i traditionelle stier og ved tidlig identifikation af udbrud af halebid sættes

ind med tilldeling af forskellige former for beskæftigelses- og rodematerialer i form af halm,

træklodser eller andre materialer, som landmanden har til rådighed.

De foreløbige resultater viser, at der er større forekomst af halebid blandt grise med intakte

haler end blandt halekuperede grise, og at der er variationer i antallet af halebid mellem de

enkelte hold og mellem forsøgsbesætningerne.

Afprøvningen er ikke afrapporteret endnu.

Effekten af initiativet

Afrapportering bør afventes inden effekten endeligt kan vurderes

2. GUDP projekt vedr. ”HeleHaler”

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 185: Evaluering af handlingsplanen for bedre dyrevelfærd for svin, fra miljø- og fødevareministeren

Under GUDP er der i 2013 bevilget midler til projektet ”HeleHaler”. Projektet gennemføres af

AU og forventes afsluttet 30. juni 2018. HeleHaler anvender forskning fra tidligere og

igangværende projekter til at udvikle brugen af et produktions-styringsværktøj (HeleHaler) til

svineproduktionen, der er målrettet mod at reducere halebid og muliggøre et stop for

produktion af halekuperede grise. Projektets formål er at fremstille et produktions-og

styringsværktøj, som ved brug reducerer frekvensen af halebid til under 3 % og reducerer

dødelighed med 2,5 % -enheder i en problembesætning med 20 % halebidte grise.

Effekten af initiativet

I henhold til godkendt projektforlængelse i NAER har ”HeleHaler” fået udskudt slutdato til d.

30. juni 2018 - mod hidtil 30. juni 2017. Det er endnu for tidligt at vurdere effekten af

projektet (Se bilag 4).

3. GUDP projekt med titlen ”Stikoncept til grise med lange haler”

Projektet ”Stikoncept til grise med lange haler” gennemføres på KU og løber fra 1. juli 2014 til

ultimo 2017.

Projektets mål er dels at udvikle en ny slagtesvinesti baseret på svenske erfaringer og svensk

indretning og dokumentere, hvorvidt stien giver anledning til en lavere forekomst af halebid

end traditionelle danske stier. Dernæst er det at sikre Danish Crown flere Antonius grise, da

der forventes en øget efterspørgsel efter kød fra specialgrise, hvilket medfører et øget behov

for et stikoncept, hvor der er større sikkerhed for, at der ikke opstår halebid. Svensk

stiindretning og opstaldning indeholder nogle af de elementer, som giver lav risiko for

halebidning, idet der er en stor andel fast gulv i stierne, brug af halm og en lavere

belægningsgrad. Dette harmonerer godt med Antoniuskonceptet, hvor grisene heller ikke

halekuperes og hvor der er krav om større areal pr. gris, fast gulv i stierne og brug af halm.

Effekten af initiativet

Det er for tidligt at sige noget om effekten af projektet. På nuværende tidspunkt er

konceptstier og tilhørende kontrolstier blevet etableret. Selve afprøvningen er under

planlægning, og der arbejdes i øjeblikket med at sikre dataregistrering, styring af klima i

staldene og regulering af vådfodringsanlæg.

På trods af, at fremdriften for milepæle og leveringer er blevet forsinket - men i øvrigt forløber

planmæssigt, så forventes projektet at blive gennemført inden for den givne tidsramme (Se

bilag 5).

4. GUDP projektet StraWell

GUDP projektet “Straw application for improved animal Welfare and reduced environmental

impact (straWell) har til formål at udvikle teknologier, som automatisk og omkostningseffektivt

kan tildele halm til svinene og samtidig håndtere halmrig gylle. Projektet er et 2 årigt projekt,

der gennemføres af Aarhus Universitet. Projektet forventes færdigt 31. december 2016.

StraWell-projektet har fokus på den tildelte halms gavnlige virkning på dyrevelfærd, men

derudover vil den samlede effekt af halmen og det tilhørende gyllesystem på emissioner af

ammoniak, lugt og drivhusgasser blive afklaret.

Effekten af initiativet

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 185: Evaluering af handlingsplanen for bedre dyrevelfærd for svin, fra miljø- og fødevareministeren

Det er for tidligt at vurdere effekten (Se bilag 6).

5. Kontrolkampagne om tildeling af beskæftigelses- og rodemateriale

Fødevarestyrelsen gennemførte i foråret og efteråret 2014 en kampagne om korrekt tildeling

af beskæftigelses- og rodemateriale. Fødevarestyrelsen har med kampagnen konstateret, at

13,5 % af de kontrollerede svinebesætninger ikke lever op til velfærdskravene om

beskæftigelses- og rodematerialer. Alle besætninger, på nær én, levede dog op til reglerne ved

det opfølgende kontrolbesøg. Fødevarestyrelsen valgte på et tidligt tidspunkt i kampagnen at

inddrage branchen og Den Danske Dyrlægeforening. Fødevarestyrelsen har derefter sammen

med branchen og dyrlægeforeningen haft øget fokus på korrekt tildeling af beskæftigelses- og

rodemateriale i 2014.

Effekten af initiativet

Målet er nået. Kampagnen er gennemført og afrapporteret.

Netværk for svineproducenter

Der etableres et netværk mellem svineproducenter om erfaringer med produktion af grise med

lange haler. Endvidere inddrages foderkonsulenter, dyrlæger og slagterier.

Effekten af initiativet

SEGES, VSP har oplyst, at det er for tidligt i processen at etablere et netværk. Der er fortsat

for få producenter der har erfaringer med lange haler til at kunne danne et egentlig netværk.

Der er derfor fortsat en bilateral dialog mellem producenterne og SEGES, VSP. Efterhånden

som antallet af producenter stiger vil der blive taget initiativ til at danne et netværk.

Halekupering og halebid drøftes derudover i rådgivningsgruppen ”Vækstmanegement”, som

har 15-20 medlemmer.

7. Forskningssamarbejde med bl.a. Nederlandene og Tyskland

Målet med dette initiativ er at udveksle erfaringer med Nederlandene og Tyskland. I regi af

universiteterne foregår dette arbejde bl.a. via det fælles europæiske projekt FareWellDock:

http://farewelldock.eu/about/

På brancheniveau foregår erfaringsudvekslingen bl.a. via et erhvervs ph.d projekt med titlen

”Halebid - tidlig erkendelse og målrettet forebyggelse” mellem KU og SEGES, VSP (påbegyndt

marts 2015). Som en del af dette projekt skal der udveksles erfaringer om forebyggelse af

halebid og stop med halekupering med relevante aktiviteter i Holland og Tyskland.

Effekten af initiativet

For tidligt at vurdere.

Bemærkninger til indsatsområdet

Det vurderes, at godt 97 % af alle pattegrise halekuperes i Danmark. Hverken myndigheder

eller branche foretager registrering af, om besætninger har halekuperede svin eller ej, hvilket

gør det vanskeligt at vide helt præcist, hvor mange grise der halekuperes, og dermed

udviklingen i dette tal.

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 185: Evaluering af handlingsplanen for bedre dyrevelfærd for svin, fra miljø- og fødevareministeren

Fødevarestyrelsens kontrolresultater kan ikke anvendes som rettesnor for, om antallet af

halekuperede grise er opad- eller nedadgående, idet halekupering kun registreres såfremt det

skønnes, at dokumentationskravet for behovet for halekupering er overtrådt

Det tætteste man kommer på en estimering af antallet af grise med kuperede/ intakte haler er

ved at følge udviklingen i antallet af grise, der indgår i specialproduktionen. Ifølge Landbrug &

Fødevarer, så ligger specialproduktionen i form af Antonius, Friland og Økologi mm. på

omkring 2,5 % af antallet af slagtede grise i Danmark. Forventningen om en øget efterspørgsel

efter specialgrise, særligt Antonius, jf. GUDP projekt med titlen ”Stikoncept til grise med lange

haler” ser ikke ud til at holde, idet Landbrug & Fødevarer har oplyst, at der forventes en

nedgang i antallet af grise med lange haler i 2015, da markedet for specialgrise (især

antonius) er nedadgående.

Samlet effektvurdering af indsatsområdet

Den samlede effekt af initiativet er vanskelig at vurdere på nuværende tidspunkt, idet flere

projekter lige er startet op, og derfor er der endnu ikke brugbare resultater. Dog er der god

fremdrift i projekterne, der kører planmæssigt. Det er dog endnu for tidligt at sætte et mål for

nedbringelse i antallet af halekuperede grise.

3.6

En styrket indsats mod mavesår

Målet med indsatsområdet er at reducere forekomsten af mavesår gennem bl.a. styrket

sundhedskontrol.

Under dette indsatsområde er iværksat følgende initiativer:

1. Udvidet sygdomskontrol (screening)

2. Ændring af fodersammensætning

3. Slagtesvin – forskning

1. Udvidet sygdomskontrol (screening)

Der iværksættes udvidet sygdomskontrol på slagterierne (USK) for søer i form af en

stikprøvevis screening for mavesår af alle sobesætninger med obligatorisk

sundhedsrådgivningsaftale.

Fødevarestyrelsen, Landbrug & Fødevarer og Den Danske Dyrlægeforening arbejder i

øjeblikket med en model for screening for mavesår. Screeningsmodellen vil pålægge den

enkelte svineproducent post mortem undersøgelse af mavesække. Evt. omfang af mavesår på

baggrund af undersøgelsen drøftes i den enkelte besætning med dyrlægen, i forbindelse med

sundhedsrådgivningsbesøgene. De praktiske detaljer mangler at blive endeligt afklaret. Det

forventes at screeningen starter op i 2016.

Hvis der i besætningen findes pattegrise, som er halekuperede, skal der indhentes dokumentation i form af en

mundtlig

erklæring fra besætningsejeren om, at der forventes at blive problemer med halebid, hvis ikke pattegrisene

får kuperede deres haler. Besætningsejeren skal redegøre for hvilke forebyggende tiltag (jf. branchekoden) han/hun

allerede har forsøgt at iværksætte uden held. Der skal så i kontrolsituationen tages stilling til, om tiltagene er

tilstrækkelige. Vurderes det i kontroløjemed at der i besætningen ikke er fagligt belæg for at halekupere, gives der en

sanktion.

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 185: Evaluering af handlingsplanen for bedre dyrevelfærd for svin, fra miljø- og fødevareministeren

Effekten af initiativet

Initiativet er sat i gang, men igangsættelsen af screeningsprogrammet afventer. Det er derfor

for tidligt at vurdere effekten.

2. Ændring af fodersammensætning

Der har været drøftelser med Landbrug & Fødevarer og SEGES, VSP og foderstofbranchen om

tilpasning af foder til søer. Der sigtes på grovere formalet foder, fibre og evt. fodertilskud. Der

er ligeledes afholdt møde mellem Landbrug & Fødevarer og SEGES, VSP, foderstofbranchen og

Fødevarestyrelsen i april 2015, omkring ændring af fodersammensætningen og betydning for

udvikling af mavesår.

Der eksisterer allerede i dag forskellige fodertyper/produkter, der kan benyttes i forsøg på at

afhjælpe mavesårsproblemer i besætningen. Men det er altid et krydsfelt mellem mavesår,

miljøpåvirkning og i sidste ende udgifter. Foderstofbranchen er generelt hurtig til at

implementere ny viden i deres produktkatalog. Der vil ikke være ét produkt, der vil være den

rigtige løsning i alle besætninger. Der er flere faktorer, der spiller ind, herunder hvad den

enkelte landmand kan håndtere af fodertyper i sit fodringssystem.

Når screeningen for mavesår i besætningerne er påbegyndt, vil den enkelte landmand få viden

om, hvordan det forholder sig med mavesår i hans besætning. Herefter vil det være muligt

bl.a. ved skift af foder at forsøge at afhjælpe en evt. mavesårsproblematik.

Effekten af initiativet

Initiativet er gennemført og afsluttet.

Der er på nuværende tidspunkt et tilstrækkelig bredt udvalg af foder på markedet, til brug i

forsøg på at afhjælpe et evt. mavesårsproblem en den enkelte besætning. Det skal dog

understreges, at fodring ikke alene er løsningen på mavesår i en besætning. Det er vigtigt at

huske, at det er en balancegang mellem mavesår, miljøpåvirkning og udgifter for landmanden.

3. Slagtesvin – forskning

I et samarbejde mellem Københavns Universitet, SEGES, VSP samt Scotland Rural University

College, er der et forskningsprojekt undervejs vedrørende mavesår hos slagtesvin.

Forskningsprojektet har til formål at fastlægge, hvor stort problemet med mavesår for

slagtesvin er, herunder især hvor stort det velfærdsmæssige problem er og sammenhænge

mellem mavesår og fodersammensætning, stress eller sygdom. Projektet forventes

afrapporteret ultimo 2016.

I medfør af Miljø- og Fødevareministeriets aftale med Aarhus Universitet er der i slutningen af

2014 blevet bestilt en vidensyntese vedr. omfang og årsagsforhold til mavesår hos slagtesvin,

herunder produktionsformens betydning (konventionel, friland eller økologi) samt mulige tiltag

til reduktion af forekomsten under hensyntagen til producenternes produktionsøkonomi, klima

og miljøbelastning. Vidensyntesen forventes afrapporteret i 2016.

Effekten af initiativet

Initiativet er sat i gang, men det er for tidligt at vurdere effekten.

Bemærkninger til indsatsområdet:

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 185: Evaluering af handlingsplanen for bedre dyrevelfærd for svin, fra miljø- og fødevareministeren

Fokusering af indsatsen vil afhænge af screeningen samt afrapportering fra de igangsatte

forskningsprojekter.

Samlet effektvurdering af indsatsområdet

Alle initiativer er sat i gang, et enkelt er afsluttet, men det er for tidligt at vurdere den samlede

effekt.

3.7

Dyrevelfærd indarbejdes i månegrisprojektet

Målet med indsatsområdet er, at der i månegrisprojektet sættes fokus på staldindretning, der

tilgodeser dyrevelfærd.

Under dette indsatsområde er iværksat følgende initiativer:

1. Udvikling af ny teknologi, der tager højde for bl.a. dyrevelfærd

2. Opførelse af en fuldskala modelstald

1. Udvikling af ny teknologi, der tager højde for bl.a. dyrevelfærd

Der er bevilliget fem projekter af GUDP. Det drejer sig om følgende:



Ornelugt - hurtigmetode til samtidig måling af skatol og androstenon

Absorberende stoffer til reduktion af hangriselugt

HeleHaler. Farvel til halebid og halekupering: Utopi eller realitet?

Stikoncept til grise med lange haler (Special-H)

Straw application for improved animal Welfare and reduced environmental impact

(straWell)

Status for de enkelte projekter er omtalt i bilag og under de relevante indsatsområder.

Projekterne gennemføres i henhold til projekternes ansøgning til GUDP og de betingelser, som

GUDP i forlængelse heraf har fastsat i projekternes bevillingstilsagn. Månegrisen følger med

stor interesse projekterne, idet de anses at rumme væsentlige potentialer for udvikling af

moderne svineproduktion. Arbejdet med at understøtte udviklingen i de enkelte projekter og

samle resultater på tværs, er samlet i Månegrisens-netværk, som er et netværksprojekt under

GUDP.

NaturErhvervstyrelsen har i samarbejde med Månegrisens-netværket (bilag 7), som ledes af

SEGES, VSP, afholdt workshop med deltagelse af teknologivirksomheder i december 2014, og

et Månegris-seminar d. 6. maj 2015. Netværket opstiller aktuelle muligheder for et

konkurrencedygtigt staldanlæg og bidrager med forslag til innovation og udvikling.

Effekten af initiativet

Det er for tidligt at vurdere effekten, idet de GUDP projekter, der støtter op om initiativet,

endnu ikke er gennemført.

2. Opførelse af en fuldskala modelstald

Månegrisens modelstald sendes i udbud i foråret 2016.

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 185: Evaluering af handlingsplanen for bedre dyrevelfærd for svin, fra miljø- og fødevareministeren

NaturErhvervstyrelsen har gennemført en statusopgørelse på resultater af

teknologiprojekterne,

se vedlagte bilag 1 – 7. Status indgår i det pågående arbejde med

fastlæggelse af betingelser for realisering af modelstalden.

Effekten af initiativet

For tidligt at vurdere effekten.

Bemærkninger til indsatsområdet:

Ingen bemærkninger.

Samlet effektvurdering af indsatsområdet

For tidligt at vurdere effekten.

3.8

Større valgmulighed for forbrugerne, når det gælder dyrevelfærd

Målet med indsatsområdet er at skabe en markedsbaseret forbedring af dyrevelfærden for

svin.

Under dette indsatsområde er iværksat følgende initiativ:

1. Undersøge mulighederne for at etablere et dyrevelfærdsmærke

Fødevarestyrelsen etablerede i august 2014 en arbejdsgruppe bestående af

erhvervsrepræsentanter og interesseorganisationer med henblik på at undersøge

mulighederne for at etablere et dansk dyrevelfærdsmærke, der i første omgang skulle omfatte

svin. Mærkets formål skal være at skabe markedsbaserede forbedringer i dyrevelfærden

herunder bidrage til, at de aftalte mål i erklæringen fra topmødet om bedre dyrevelfærd for

svin realiseres. Der fokuseres på fritgående søer, hele haler – ingen halekupering, fravær af

halebid, halm som rode- og beskæftigelsesmateriale og en maksimal transporttid på 8 timer

for alle kategorier af svin. Arbejdet med et dansk dyrevelfærdsmærke er fortsat i proces.

Effekten af initiativet

Initiativet er endnu ikke gennemført.

Dyrevelfærden i dansk svineproduktion er generelt høj og ligger over EU-niveauet. Et vigtigt

formål med et dyrevelfærdsmærke er at give forbrugeren en mulighed for at tilvælge et niveau

af dyrevelfærd, der ligger over dansk lovgivning. Det skal være med til at bevidstgøre

forbrugerne om, at de kan bidrage til bedre dyrevelfærd og dermed skabe en dynamisk

udvikling med en større produktion og afsætning af svin med bedre dyrevelfærd end

standardproduktionen. Herigennem vil mærket også kunne bidrage til vækst.

Dyrevelfærdsmærket lægger op til forbedring af dyrevelfærd i flere niveauer og dermed med

forskellige omkostninger. Muligheden for at forbrugerne kan købe dyrevelfærdsprodukter til

priser, der kun er begrænset højere end for standardprodukterne vil forbedre

afsætningspotentialet og dermed dyrevelfærden væsentligt.

Bemærkninger til indsatsområdet:

Ingen bemærkninger

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 185: Evaluering af handlingsplanen for bedre dyrevelfærd for svin, fra miljø- og fødevareministeren

Samlet effektvurdering af indsatsområdet

Initiativet er ikke afsluttet. Der foreligger derfor ingen effekt, men effekten vurderes

fremadrettet at kunne blive en væsentlig markedsbaseret forbedring af dyrevelfærden.

3.9

Undervisning i dyrevelfærd

Målet med indsatsområdet er at øge viden om og forståelse for dyrevelfærd via undervisning.

Under dette indsatsområde er iværksat følgende projekter:

1. Uddannelseskrav til besætningsansvarlige

2. Afdække mulighederne for et uddannelseskrav til landbrugsmedarbejdere

1. Uddannelseskrav til besætningsansvarlige

Lov om hold af dyr indeholder i § 3 a en bemyndigelse for ministeren til at fastsætte regler om

uddannelseskrav til personer, som er ansvarlige for landbrugsmæssigt hold af forskellige

dyrearter, herunder svin. Fødevarestyrelsen sendte, ultimo 2014, et udkast til bekendtgørelse

om uddannelseskrav m.v. for personer, der er ansvarlige for landbrugsmæssigt hold af visse

dyrearter, i høring. På baggrund af høringssvarene samt generelle overvejelser om

regelforenkling har Fødevarestyrelsen fundet det hensigtsmæssigt at revurdere, hvordan et

krav om uddannelse af den besætningsansvarlige bedst udmøntes. Det indgår bl.a. i

overvejelserne, om det vil være mest hensigtsmæssigt at stille krav om, at den

besætningsansvarlige har gennemført den landbrugsuddannelse, der allerede foregår på

landbrugsskolerne, og som er reguleret ved bekendtgørelsen om landbrugsuddannelsen

Effekten af initiativet

Initiativet er igangsat, men endnu ikke gennemført. Derfor er det for tidligt at vurdere

effekten.

2. Uddannelseskrav til landbrugsmedarbejdere

Som supplement til et uddannelseskrav for den besætningsansvarlige har der løbende været

drøftelser mellem Fødevarestyrelsen og Landbrug & Fødevarer om at udvikle et koncept for en

uddannelse af landbrugsmedhjælpere ansat i svineproduktionen. Der foreligger endnu ikke en

endelig løsning, men Landbrug & Fødevarer er på nuværende tidspunkt i gang med at

udarbejde undervisningsmateriale om dyrevelfærd for svin, der vil blive udbudt som kurser

gennem rådgivningen, landbrugsskoler eller andre institutioner, som landmanden kan tilmelde

sine medarbejdere til. Der arbejdes ligeledes på at udarbejde en e-learnings platform, som

landmanden kan tage udgangspunkt i, når nye medarbejdere skal introduceres på bedriften.

Landbrug & Fødevarer forventer at kunne udbyde det frivillige kursus allerede i 2016.

Effekten af initiativet

Det er for tidligt at vurdere effekt af initiativet.

Bemærkninger til indsatsområdet

Det i Handlingsplanen nævnte samarbejde med Undervisningsministeriet samt iværksættelsen

af undervisning/udarbejdelse af undervisningsmateriale til skoleåret 2015/2016 er erstattet af

Bekendtgørelse nr. 460 af 13. april 2015.

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 185: Evaluering af handlingsplanen for bedre dyrevelfærd for svin, fra miljø- og fødevareministeren

overvejelserne om udmøntning af uddannelseskravet for den besætningsansvarlige samt de

frivillige kurser, udbudt af erhvervet, der igangsættes i 2016.

Samlet effektvurdering af indsatsområdet

Det er for tidligt at vurdere, da ingen af indsatsområdets initiativer endnu ikke er udmøntet.

3.10

Fremme dyrevelfærden på internationalt niveau

Målet med indsatsområdet er at løfte dyrevelfærden på tværs af EU

Under dette indsatsområde er iværksat følgende initiativer:

Afholdelse af international dyrevelfærdskonference

Udarbejdelse af positionspapir om svins velfærd

Samarbejde med Nederlandene, NiederSachsen, Nordrhein-Westfalen og Danmark

1. International svinevelfærdskonference

Fødevareministeriet afholdt (den 29. – 30. april 2015)en international konference som havde

til formål at bidrage til at forbedre velfærden for svin ved at præsentere viden om og drøfte

nye veje frem for bedre velfærd for svin. Konferencen - med titlen ”Improving pig welfare –

what are the ways forward” - tiltrak 400 deltagere fra hele verden samt fire EU-ministre, som

på konferencen underskrev et positionspapir om svins velfærd (se næste punkt). Konferencen

havde internationale og nationale anerkendte forskere og andre eksperter på svinevelfærd som

indlægsholdere og havde ligeledes i alt syv workshops, der hver især satte fokus på et emne

fra svinehandlingsplanen, på programmet. Derudover var der ved konferencen præsentation af

omkring 70 videnskabelige posters om svinevelfærd. Konferencen fungerede som

samlingspunkt for aktører fra såvel det faglige som det politiske niveau samt stakeholders fra

branchen, detailhandlen og en række NGO’er, der alle har en interesse i at arbejde med at

forbedre svinevelfærden på forskellige niveauer. Konferencen blev arrangeret af ministeriet i

samarbejde med Fødevarestyrelsens Videncenter for Dyrevelfærd.

Effekten af initiativet

Ved konferencen deltog i alt 400 deltagere, hvoraf ca. halvdelen var internationale.

Konferencen formåede at tiltrække et bredt sammensat publikum, og gav derved gode

muligheder for at netværke på tværs af faglige og politiske grænser og på tværs af

nationaliteter.

En evaluering, som ministeriet udførte umiddelbart efter konferencens afholdelse viste stor

tilfredshed med arrangementet, idet deltagerne fandt konferencen meget relevant, fik stort

udbytte af såvel den videnskabelige som den politiske del og fandt, at konferencen gav gode

muligheder for at netværke med øvrige stakeholders. Det er ikke muligt helt konkret at

vurdere, hvilken effekt konferencen har haft på at forbedre svins velfærd, men konferencen

må forventes at have påvirket debatten internationale og konferencens out put kan

forhåbentlig være en drivkraft i det videre arbejde med at forbedringer af dyrevelfærden.

2. Udarbejdelse af positionspapir om svins velfærd

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 185: Evaluering af handlingsplanen for bedre dyrevelfærd for svin, fra miljø- og fødevareministeren

En fælles erklæring om dyrevelfærd (Joint Declaration on Animal Welfare) blev i december

2014 underskrevet af dyrevelfærdsansvarlige ministre fra Tyskland, Nederlandene og Danmark

i Vught i Nederlandene. Erklæringen peger på et presserende behov for opdatering af visse

dele af EU’s dyreværnslovgivning, bl.a. svinedirektivet

På den baggrund blev et positionspapir om svins velfærd ”Revision of Council Directive

2008/120/EC laying down minimum standards for the protection of pigs” udarbejdet i foråret

2015. Positionspapiret blev underskrevet af ministrene fra Tyskland, Nederlandene, Sverige og

Danmark ved ovennævnte svinevelfærdskonference.

Formålet med positionspapiret er at lægge optimalt pres på Kommissionen i håb om at

fremskynde en proces, der fører til ændring af svinedirektivet. Fra dansk side var det

væsentligt, at så mange initiativer som muligt fra svinehandlingsplanen blev medtaget. På den

anden side var det også væsentligt at vælge emner, som kunne finde støtte fra de øvrige

lande, og som er relevante i lovgivningsmæssig sammenhæng.

Positionspapiret peger på følgende væsentlige elementer for en snarlig ændring af

svinedirektivet: at reducere antal halekuperede grise, at reducere behovet for kirurgisk

kastration samt gruppeopstaldning af søer i løbe/kontrol afdelingen. Papiret opfordrer

endvidere Kommissionen til at iværksætte initiativer med henblik på, at også farende og

diegivende søer på sigt kan være løsgående.

Effekten af initiativet

Positionspapiret blev præsenteret ved EU-Rådets møde i maj 2015, og samtlige EU-

medlemslande blev i en note opfordret til at støtte initiativerne i positionspapiret.

Positionspapiret er sammen med et brev underskrevet af ovennævnte fire ministre overgivet til

kommissær V. Adriukaitis. Der arbejdes forsat med at lægge pres på Kommissionen i forhold til

de initiativer, der er fremført i positionspapirerne.

Det er endnu for tidligt at vurdere effekten af initiativet.

3. Samarbejde med Nederlandene, Niedersachsen og Nordrhein-Westfalen

En arbejdsgruppe blev etableret i henhold til aftale på 4-Länder Treffen 19.09.14, hvor

Fødevarestyrelsen fik til opgave at samle en sådan arbejdsgruppe om svin. Deltagerne i denne

arbejdsgruppe kommer fra Nederlandene, Niedersachsen og Nordrhein-Westfalen. Formålet

med arbejdsgruppen er at udveksle erfaringer mellem de to tyske regioner, Nederlandene og

Danmark på områder såsom håndtering af regler vedr. halekupering, beskæftigelses- og

rodemateriale og kastration.

Første møde i ”working group Pigs” blev afholdt i Danmark i oktober 2015. På mødet blev der

udvekslet oplysninger om hvilke regler, de deltagende lande har for kastration, halekupering

og beskæftigelses- og rodemateriale, samt hvordan reglerne udmøntes i de enkelte lande

Der var enighed om at prøve at skabe et fælles grundlag og samarbejde om at finde løsninger

på de problematikker der kan opstå i forbindelse med kontrollen på disse områder.

Rådets direktiv 2008/120/EF af 18. december 2008 om fastsættelse af mindstekrav med hensyn til beskyttelse af

svin (kodificeret udgave)

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 185: Evaluering af handlingsplanen for bedre dyrevelfærd for svin, fra miljø- og fødevareministeren

Næste møde afholdes i april 2016, hvor der bl.a. skal udveksles resultater fra relevante

undersøgelser om halekupering og beskæftigelses og rodemateriale.

Effekten af initiativet

Det er for tidligt at vurdere effekt af initiativet.

Bemærkninger til indsatsområdet:

Det strategiske samarbejde med Nederlandene, Sverige og Tyskland videreføres.

Samlet effektvurdering af indsatsområdet

Det er endnu for tidligt at sige noget om den samlede effekt af indsatsområdet.

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 185: Evaluering af handlingsplanen for bedre dyrevelfærd for svin, fra miljø- og fødevareministeren

4. Bilag

Bilag 1. VIPiglets - Low mortality through birth of vital piglets

August 2015

Status for GUDP projektet til følgegruppen for Svinehandlingsplanen:

VIPiglets - Low mortality through birth of vital piglets

Kort projektbeskrivelse:

Projektet vil facilitere en reduktion i pattegrisedødelighed fra 33 % til 20 % af totalfødte grise, øge

fravænningsvægten med et kg per gris og give en ekstra gris per kuld. Indsatsen vil styrke den økologiske

svineproduktions troværdighed i forhold til god dyrevelfærd. Projektet identificerer 1) i 10 økologiske

besætninger risikofaktorer for pattegrisedødelighed relateret til so og pattegrise, 2) undersøger

betydningen af at introducere et særligt økologisk avlsmål specifikt rettet mod fødsel af færre og mere

robuste grise og 3) undersøger hvordan faringsovervågning og sikring af et bedre nærklima for søer og

pattegrise under faring påvirker overlevelse og vækst, og identificerer de bedste hytter, der tilgodeser

muligheden for at udnytte de forbedrede praksis. Der etableres demonstrationsgårde, hvor best

management practice implementeres. Projektets resultater spredes via rådgivning, workshops,

demonstrationsgårde og skriftlig formidling.

Baggrunden for projektet er den udfordring, der ligger i, at en ud af tre pattegrise i den danske økologiske

svineproduktion dør før fravænning. Denne meget høje pattegrisedødelighed er en væsentlig barriere for

at opnå en forventet høj vækstrate i økologisk svineproduktion. Den høje dødelighed antages at være

relateret til fødsel af flere grise end soen kan passe og som samtidig er små og svage. Det anvendte

avlsmateriale syntes mindre egnet til økologisk produktionen, hvor soen farer i svært tilgængelige hytter,

har lange laktationer og hvor det er svært at håndtere overskydende grise i et kuld.

Økonomi

GUDP-finansiering

9,9 mio. kr.

Tid

Igangsat

2013 Organic RDD

Egenfinansiering

1,6 mio. kr.

Anden offentlig

medfinansiering

0,9 mio. kr.

Projektstart

01-01-2014

Projektslut

31-12-2017

Evt. ny slutdato

Forløbet projekttid

i pct.

40 pct.

Projektdeltagere:

Århus Universitet, Udviklingscenter for Husdyr på Friland, SEGES, Norsvin. Landmænd:

Flemming Madsen, Poul Pedersen, Bertel Hestbjerg, Nicolai Pedersen, Hans Erik Jørgensen og Kirsten

Rasmussen.

Vurdering af projektets fremdrift

Vurdering af

Projektets milepæle

Bemærkninger

Milepæl ang. eksperimentel undersøgelse af betydning af farehjælp udgår (godkendt af

GUDP aug 2015). Årsagen er, at landmændene ønsker at undgå faringshjælp så vidt

muligt, da det er vanskeligt i de eksisterende hytter. I stedet kortlægges omfanget af

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 185: Evaluering af handlingsplanen for bedre dyrevelfærd for svin, fra miljø- og fødevareministeren

faringsproblemer og mulige årsager hertil.

Projektets leveringer

Modning af forretningsplaner

Se ovenstående.

Ikke relevant på nuværende tidspunkt.

Redegørelse for evt. projekt- eller

En af de landmænd der oprindelig var med i projektet er udtrådt. Hans budget på

117.000 kr. er overført til AU til dataindsamling, da denne har været ramt af uforudsete

budgetændringer

problemer med diarrea hos afkom.

Fremdrift med vægt på konkretisering af leveringer og opdatering af forretningsplaner:

Foreløbige opgørelser af indsamlede data fra faremarken og obduktioner af døde grise i 9 økologiske

svinebesætninger fra sommeren 2014, viser kuldstørrelse på mellem 14.7 og 17.6 total fødte grise, med en

dødelighed på mellem 22 og 38 % af levendefødte og 6-12 % dødfødte grise. Der er udarbejdet et forslag til

et økologisk avlsmål som er blevet diskuteret ved projektets første workshop med international deltagelse

fra advisory board afholdt i marts 2015. Planlægning af en undersøgelse af sammenhæng mellem

dødelighed, temperatur i farehytten og faringsforløb, og en undersøgelse af brug af poppel til reduktion af

varmebelastning under sommer-faringer er igangsat. Desuden er der lavet en scorings-metode og

beskrivelse af de mest anvendte farehytter.

Der er ikke arbejdet med modning af forretningsplanerne, idet der endnu ikke foreligger tilstrækkelig med

resultater fra projektet, til at foranledige en opdatering af forretningsplanerne eller de forventede effekter

Konklusion:

Fremdriften vurderes at være tilfredsstillende til trods for, at det har været nødvendigt at justere en del på

tidsplanerne. Udfordringen har primært været at få bemandet opgaverne med de rette personer, og

samtidig sikre at de mange aktiviteter, der foregår i besætningerne både i regi af dette og andre projekter,

ikke bliver så mange at datakvaliteten forringes. Ved de fælles projektmøder har der været en rigtig god

dialog mellem producenter, forskere og rådgivere, som har ført frem til konstruktiv kritik af planer,

ændringer i fokus, og fornyet indsigt hos alle parter.

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 185: Evaluering af handlingsplanen for bedre dyrevelfærd for svin, fra miljø- og fødevareministeren

Bilag 2. Ornelugt – hurtigmetode til samtidig måling af skatol og androstenon

August 2015

Status for GUDP projektet til følgegruppen for Svinehandlingsplanen:

Ornelugt – hurtigmetode til samtidig måling af skatol og androstenon

Kort projektbeskrivelse:

Kastration af hangrise er til diskussion. I 2009 offentliggjorde justitsministeriet en

plan for afvikling af kirurgisk kastration, og i EU-regi er der underskrevet en deklaration om frivilligt stop

for kastration i 2018. Sammenlignet med produktion af galte indebærer ukastrerede hangrise en række

fordele i form af bedre dyrevelfærd, højere foderudnyttelse og højere kødindhold. Imidlertid er der også

problemer - kødet fra en mindre del af hangrisene vil have ornelugt. Hvis ca. 5 % af hangrisene

frasorteres, skal der ved stop for kastration findes anden anvendelse for 37.800 tons slagtekrop. Dertil

kommer ændret kropssammensætning og øget aggression.

Hangriseproduktion indebærer således betydelige værditab for slagterierne. En forudsætning for at

undlade kastration af pattegrise er en sortering på slagteriet, der sikrer, at forbrugerne ikke udsættes for

kød med ornelugt.

Målet med projektet er at udvikle en robust hurtigmetode til samtidig måling af ornelugtstofferne skatol

og androstenon. Metoden vil effektivisere aktiviteter mhp. at afdække muligheder for ophør med

kastration, og der vil kunne indsamles væsentligt flere data om indhold af ornelugtstoffer i hangrisene,

end nuværende analysemetoder tillader. Fordelingerne af de to lugtstoffer i den danske

hangrisepopulation kortlægges, koncept til reduktion af ornelugt testes, og genetiske markører for

ornelugt belyses. Hurtigmetoden kan efterfølgende færdigudvikles til et online målesystem til brug på

slagterier.

Økonomi

GUDP-finansiering

5,6 mio. kr.

Tid

Igangsat

2. runde 2013

Egenfinansiering

0,4 mio. kr.

Anden offentlig

medfinansiering

7,4 mio. kr.

Projektstart

01-01-2014

Projektslut

31-12-2017

Evt. ny slutdato

Forløbet projekttid

i pct.

38 pct.

Projektdeltagere:

DMRI (Projektleder), SEGES, VSP, Københavns Universitet, Danish Crown, TICAN

Vurdering af projektets fremdrift

Vurdering af

Projektets milepæle

Projektets leveringer

Bemærkninger

To mindre forsinkelser: Den valgte metode er endnu ikke fuldstændigt færdigudviklet,

samt skift af svinerace til forsøg for at projektet kommer tættere på de svin der slagtes.

To mindre forsinkelser: Den valgte metode er endnu ikke fuldstændigt færdigudviklet,

samt skift af svinerace til forsøg for at projektet kommer tættere på de svin der slagtes.

Tilfredsstillende

Modning af forretningsplaner

Redegørelse for evt. projekt- eller

Se ovenstående

budgetændringer

Fremdrift med vægt på konkretisering af leveringer og opdatering af forretningsplaner:

Projektets

fremdrift vurderes at forløbe planmæssigt. De to forsinkelser vurderes ikke at være af væsentlig karakter:

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 185: Evaluering af handlingsplanen for bedre dyrevelfærd for svin, fra miljø- og fødevareministeren

Færdigudviklingen af hurtigmetoden forventes afsluttet i 4. kvartal af 2015 og skiftet fra renracen Duroc til

DLY (Duroc-Landrace-Yorkshire krydsning) vurderes at være bedst for projektets aktualitet. Ansøger mener

stadig at projektet kan nås inden for de fastsatte rammer ved ansøgningstidspunktet.

Konklusion:

Projektets fremdrift vurderes at være tilfredsstillende. Til trods for forsinkelser fastholder

ansøger slutdato.

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 185: Evaluering af handlingsplanen for bedre dyrevelfærd for svin, fra miljø- og fødevareministeren

Bilag 3. Absorberende stoffer til reduktion af hangriselugt

August 2015

Status for GUDP projektet til følgegruppen for Svinehandlingsplanen:

Absorberende stoffer til reduktion af hangriselugt

Kort projektbeskrivelse:

Ornelugt er den ubehagelig lugt eller smag, der fremkommer ved tilberedning af

svinekød eller svinekødsprodukter fra ikkekastrerede kønsmodne hangrise. For at undgå ornelugt, bliver

smågrise kastreret indenfor 2. til 7. levedøgn. Denne metode er fra et dyrevelfærds synspunkt kritisabel,

og i følge en EU deklaration skal kastration være afskaffet i EU senest d. 1. januar 2018. De vigtigste

komponenter der forårsager ornelugt er skatol og androstenon. Mens der er en bred viden om skatol, er

meget lidt kendt om androstenon. Nye data har imidlertid vist, at adsorberende materialer (såsom aktivt

kul) kan reducere koncentration af androstenon i plasma og spæk og dermed ornelugt. Dong Energy

udvikler i samarbejde med DTU en energiteknologi der omdanner landbrugets restprodukter til gas.

Restproduktet, asken, fra denne teknologi, indeholder 40¿50 % restkul, biochar, som kan have

adsorberende egenskaber som aktivt kul. Dette er en dobbelt grøn proces der anvender: 1) restprodukter

til produktion af grøn energi, 2) restproduktet fra denne proces til at reducere ornelugt. I dette projekt

genereres viden om androstenon omsætning, som vil blive anvendt til at teste adsorberende materialer

for deres potentiale til at reducere ornelugt og optimere dette potentiale. Projektet vil karakterisere,

udvikle og teste produkter baseret på biochar fra Dongs forgasser alene eller i kombination med

diatomeer eller mineraler, der reducerer ornelugt til en pris der er rentabel for svineproducenter.

Økonomi

GUDP-finansiering

6,4 mio. kr.

Tid

Igangsat

1. runde 2014

Egenfinansiering

0,5 mio. kr.

Anden offentlig

medfinansiering

0,9 mio. kr.

Projektstart

01-08-2014

Projektslut

31-07-2017

Evt. ny slutdato

Forløbet projekttid

i pct.

33 pct.

Projektdeltagere:

AU Universitet (projektleder), BECH consult, DTU, Polyteknisk Forskning og Udvikling,

Damolin.

Projektet skal først aflevere statusrapport d. 31-07-2016, da projektet er påbegyndt efter 01-07-2014

Konklusion: Afventer

statusrapport

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 185: Evaluering af handlingsplanen for bedre dyrevelfærd for svin, fra miljø- og fødevareministeren

Bilag 4. HeleHaler. Farvel til halebid og halekupering: Utopi eller realitet?

August 2015

Status for GUDP projektet til følgegruppen for Svinehandlingsplanen:

HeleHaler. Farvel til halebid og halekupering: Utopi eller realitet?

Kort projektbeskrivelse:

HeleHaler anvender forskning fra tidligere og igangværende projekter til at udvikle

brugen af et produktions-styringsværktøj (HeleHaler) til svineproduktionen, der er målrettet mod at

reducere halebid og muliggøre et stop for produktion af halekuperede grise. Projektets formål er at

fremstille første generation, til brug i svinebesætninger med udbrud af halebid, som ved brug reducerer

frekvensen af halebid til under 3 %. Gennem systematisk indsamling af besætningsspecifikke data vil

HeleHaler identificere problemområdet der forårsager halebid i den enkelte besætning, opstille

retningslinier for test af tiltag i besætningen målrettet mod problemområdet og dokumentere effekten af

tiltaget både økonomisk og velfærdsmæssigt. I en problembesætning med 20 % halebidte grise forventes

brug af HeleHaler at kunne reducere halebidte grise til 3 % og reducere dødelighed med 2,5 % -enheder.

Det svarer til en øget indtjening på ca. 160.000 kr. årligt i en besætning, der producerer 10.000 slagtesvin.

Den lavere dødelighed reducerer tillige kg foder/kg produceret gris og udledningen af næringsstoffer per

produceret gris. Derudover reduceres udgifter til sygestier, medicinforbrug og arbejdsforbrug. Effekterne

giver mulighed for at ophøre med halekupering, hvilket sikrer opfyldelse af lovkrav og forbedrer branchens

image i befolkningen; en faktor der er vanskelig at prissætte, men som har væsentlig betydning for den

enkelte landmand og for branchen som helhed

Godkendt ændring (januar 2015):

Projektets oprindelige mål fastholdes, men metoden ændres, da det ikke

har været muligt at finde 15 problembesætninger, som ønsker at indgå i projektet. Projekt- og

styregruppen ser et større potentiale i at udvikle et beslutningsstøtteværktøj, som på et tidligt tidspunkt

kan varsle om en øget risiko for udbrud af halebid, fremfor det oprindelige produkt der kan pege på mulige

interventioner i besætninger hvor halebid allerede er et problem. Produktet er nu et

beslutningsstøtteværktøj som kan varsle udbrud af halebid hos ukuperede/kuperede grise.

Samtidig er ny slutdato godkendt.

Økonomi

GUDP-finansiering

6,4 mio. kr.

Tid

Igangsat

2. runde 2013

Egenfinansiering

1,6 mio. kr.

Anden offentlig

medfinansiering

0,5 mio. kr.

Projektstart

01-04-2014

Projektslut

30-06-2017

Evt. ny slutdato

30-06-2018

Forløbet projekttid

i pct.

27 pct.

Projektdeltagere:

AU (Projektleder), KU, SEGES, VSP og Agrosoft

Vurdering af projektets fremdrift

Vurdering af:

Projektets milepæle

Projektets leveringer

Modning af forretningsplaner

Redegørelse for evt. projekt- eller

budgetændringer

Uddybende beskrivelse

Forløber planmæssigt

Projektet har fået forlængelse, da det ikke var muligt at inddrage 15

problembesætninger og metoden/tilgangen er ændret.

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 185: Evaluering af handlingsplanen for bedre dyrevelfærd for svin, fra miljø- og fødevareministeren

Fremdrift med vægt på konkretisering af leveringer og opdatering af forretningsplaner:

Projektet har

skiftet tilgangen til problemstillingen, som dog ikke ændrer projektets hovedformål. Metoden er ændret og

godkendt af GUDP sekretariatet, da det ikke har været muligt at finde 15 såkaldte problembesætninger.

Den reviderede plan er, at der skal udvikles et beslutningsværktøj, som kan varsle besætningsejere på et

tidligt tidspunkt, i stedet for at komme med interventioner til besætninger, hvor der allerede er udbrud af

halebid.

Ændringen har udløst en forlængelse af projektets slutdato, og milepæle og leveringer har forskudt sig som

funktion heraf. Tidsplanen for projektet er dog uændret og alle milepæle og leveringer er opnået og

forventes opnået ift. den forskudte tidsplan.

Konklusion:

Fremdriften vurderes tilfredsstillende.

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 185: Evaluering af handlingsplanen for bedre dyrevelfærd for svin, fra miljø- og fødevareministeren

Bilag 5. Stikoncept til grise med lange haler (special-H)

August 2015

Status for GUDP projektet til følgegruppen for Svinehandlingsplanen:

Stikoncept til grise med lange haler (special-H)

Kort projektbeskrivelse:

Projektets mål er dels at udvikle en ny slagtesvinesti baseret på svenske erfaringer

og svensk indretning og dokumentere, hvorvidt stien giver anledning til en lavere forekomst af halebid end

traditionelle danske stier. Dernæst er det at sikre Danish Crown flere Antonius grise, da der forventes en

øget efterspørgsel efter kød fra specialgrise. Der er derfor behov for et stikoncept med større sikkerhed for,

at der ikke opstår halebid. Svensk stiindretning og opstaldning indeholder nogle af de elementer, som giver

lav risiko for halebidning, idet der er en stor andel fast gulv i stierne, brug af halm og en lavere

belægningsgrad. Dette harmonerer godt med Antoniuskonceptet, hvor grisene heller ikke halekuperes og

der også er krav om større areal pr. gris, fast gulv i stierne og brug af halm. Formålet med projektet er at

undersøge om to forskellige opstaldningsformer til slagtesvin (dansk ctr. Svensk inspireret) har forskellig

dyrevelfærd, om opstaldningsformen påvirker forekomsten af halebid og endelig klarlægges om der er

forskelle i grisenes produktivitet i de to systemer. Projektet kombinerer produktions-, adfærds- og

velfærdsmæssige konsekvenser i et forsøg, hvor slagtesvinene i en produktionsbesætning opstaldes under

enten danske eller svensk inspirerede produktionsforhold. Det er afgørende for projektet at de svensk

inspirerede stier etableres i en nybygget stald, idet arealforbruget og indretningen af stierne er

væsentligt forskelligt fra traditionelt danske stier.

Økonomi

GUDP-finansiering

3,0 mio. kr.

Tid

Igangsat

Egenfinansiering

2,1 mio. kr.

Projektstart

Anden offentlig

medfinansiering

0,1 mio. kr.

Projektslut

Evt. ny slutdato

Forløbet projekttid

i pct.

1. runde 2014

01-06-2014

31-06-2017

31-12-2017

29 pct.

Projektdeltagere:

SEGES, VSP (Projektleder), Danish Crown A/S, Institut for Produktionsdyr og Heste,

Gråkjær Staldbyg A/S, Bent Mathiasen

Vurdering af projektets fremdrift

Vurdering af:

Projektets milepæle

Uddybende beskrivelse

Projektet er forsinket, da man fandt fejl i tagkonstruktionen på stalden der skal indrettes

til det nye stikoncept. Ikke af væsentlig betydning.

Se ovenstående.

Projektets leveringer

Modning af forretningsplaner

Redegørelse for evt. projekt- eller

Det har været nødvendigt at lave budgetændringer i projektet, da en medarbejder ikke

længere arbejder hos Gråkjær Byg.

budgetændringer

Fremdrift med vægt på konkretisering af leveringer og opdatering af forretningsplaner:

Fremdriften for

milepæle og leveringer er blevet forsinket, men forløber herudover planmæssigt og alt forventes at blive

nået. Forsinkelsen skyldes, at man opdagede en fejl i tagkonstruktionen på den stald der skal indrettes efter

det nye stikoncept. Det forventes, at det første hold grise igangsættes ultimo juli. Initiativer vedr.

forretningsplanen er ikke igangsat endnu, da projektet ikke er så langt. Projektet har gennemgået en større

revidering af budgettet, som holder sig inden for tilskuddets rammer. Det nye budget er godkendt af

sekretariatet.

Konklusion:

Sekretariatet vurderer til trods for forsinkelsen vurderes projektets fremdrift tilfredsstillende.

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 185: Evaluering af handlingsplanen for bedre dyrevelfærd for svin, fra miljø- og fødevareministeren

Bilag 6. Straw application for improved animal Welfare and reduced environmental

impact

August 2015

Status for GUDP projektet til følgegruppen for Svinehandlingsplanen:

Straw application for improved animal Welfare and reduced environmental impact (straWell)

Kort projektbeskrivelse:

Af hensyn til dyrevelfærd skal svin ifølge dansk lovgivning have permanent

adgang til en tilstrækkelig mængde beskæftigelses- og rodemateriale, der kan stimulere grisenes

undersøgende adfærd og reducere unormal og skadevoldende adfærd rettet mod andre grise. Halm er et

tilgængeligt egnet materiale, der er økonomisk realistisk at tage i anvendelse. Imidlertid er der behov for

udvikling af teknologier, der kan tildele halm på en hensigtsmæssig måde, samt udvikling og test af

systemer til håndtering af gylle, der indeholder halm og dermed har ændrede fysiske egenskaber.

StraWell-projektet imødekommer dette behov ved at udvikle teknologi til at tildele halm og håndtere den

halmrige gylle på den mest optimale måde. Projektet har fokus på den tildelte halms gavnlige virkning på

dyrevelfærd, men derudover vil den samlede effekt af halmen og det tilhørende gyllesystem på

emissioner af ammoniak, lugt og drivhusgasser afklares. Der forventes tillige en klar positiv effekt af

halmtildeling på gyllens biogaspotentiale, hvilket ligeledes undersøges og dokumenteres i projektet.

I projektet udvikles ny teknologi, der kan tildele halm automatisk og ny gyllehåndteringsteknologi

samtidig med at muligheden for at anvende eksisterende gyllesystemer afklares. Som støtte for

teknologiudviklingen udføres anvendt forskning rettet mod at undersøge de forventede positive effekter

(dyrevelfærd, emissioner, biogas) i forhold til tildelingsteknik, tildelt mængde halm og gyllesystem.

Økonomi

GUDP-finansiering

6,4 mio. kr.

Tid

Igangsat

2. runde 2013

Egenfinansiering

2,9 mio. kr.

Anden offentlig

medfinansiering

0,4 mio. kr.

Projektstart

01-01-2014

Projektslut

31-12-2016

Evt. ny slutdato

Forløbet projekttid

i pct.

50 pct.

Projektdeltagere:

AgriFarm (Projektleder), Aarhus Universitet, ENG & ANIS, SEGES, VSP og BoPihl A/S

Projektlederen er rykket for statusrapport

Konklusion:

Afventer forsinket statusrapport

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 185: Evaluering af handlingsplanen for bedre dyrevelfærd for svin, fra miljø- og fødevareministeren

Bilag 7. Månegrisens Netværk

August 2015

Status for GUDP projektet til følgegruppen for Svinehandlingsplanen:

Månegrisens Netværk

Kort projektbeskrivelse (fra projektansøgningen):

Månegrisen er en del af regeringens innovationsstrategi

og har til formål at sikre en rentabel produktion af svin med minimal belastning af miljø, klima, dyr og

omgivelser. Formålet med dette netværksprojekt, er at tænke og udvikle innovative teknologiske løsninger,

som både er rentable og samtidig kan indgå i fremtidens svinestald. Projektet vil kortlægge barrierer,

udfordringer, muligheder og potentialer for de nye innovative teknologiske løsninger. Gennem projektets

tværfaglige og faginddelte netværksaktiviteter, vil der blive samarbejdet på tværs og i helt nye

konstellationer. Outcome af projektet vil være en rapport indeholdende de kravspecifikationer, der er

udpeget og identificeret igennem processens netværksarbejde. Rapporten vil ligge til grund for

Månegrisens nødvendige videre udviklings- og innovationsarbejde. Netværkets deltagere er ni forskellige

institutioner, der alle besidder væsentlige og relevante ressourcer i og omkring udviklingen af den danske

slagtesvineproduktion

Økonomi

GUDP-finansiering

1,5 mio. kr.

Tid

Igangsat

1. runde 2014

Egenfinansiering

0,9 mio. kr.

Projektstart

01-07-2014

Anden offentlig

medfinansiering

0,6 mio. kr.

Projektslut

30-06-2015

Evt. ny slutdato

30-06-2016

Forløbet projekttid

i pct.

50 pct.

Projektdeltagere:

L&F VSP (Projektleder), Agrotech, KU, Dansk Agroindustri, AU Ingeniørvidenskab, DMRI,

AU Husdyrvidenskab, DTU Vet, Agro Business Park,

Konklusion:

Projektet er forsinket. Det skyldes hovedsageligt udefra kommende forsinkelse af

kravspecifikationer for månegrisstalden, som danner ståsted for arbejdet i Månegrisens Netværk. Projektet

har anmodet om forlængelse med 1 år og ny slutdato er 30. juni 2015.

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 185: Evaluering af handlingsplanen for bedre dyrevelfærd for svin, fra miljø- og fødevareministeren

Bilag 8. Aftale om overlevelse af pattegrise mellem DDD og SEGES

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 185: Evaluering af handlingsplanen for bedre dyrevelfærd for svin, fra miljø- og fødevareministeren

Miljø- og

Fødevareministeriet

Slotsholmsgade 12

1216 København K

Tel +45 33 92 33 01

[email protected]