MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 178: Rapporten "status og muligheder for det danske hav" udarbejdet af Århus Universitet, VELUX FONDEN og VILLUM FONDEN

Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del Bilag 178
Offentligt

Status og

muligheder

for det danske hav

Rapport til

VILLUM FONDEN og VELUX FONDENs miljøprogram

Bo Riemann (red.)

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 178: Rapporten "status og muligheder for det danske hav" udarbejdet af Århus Universitet, VELUX FONDEN og VILLUM FONDEN

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 178: Rapporten "status og muligheder for det danske hav" udarbejdet af Århus Universitet, VELUX FONDEN og VILLUM FONDEN

Status og muligheder

for det danske hav

Rapport til

VILLUM FONDEN og VELUX FONDENs miljøprogram

Bo Riemann (red.)

AARHUS

UNIVERSITET

DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 178: Rapporten "status og muligheder for det danske hav" udarbejdet af Århus Universitet, VELUX FONDEN og VILLUM FONDEN

Datablad

Titel:

Rekvirent:

Forfattere:

Institutioner:

Udgiver:

Udgivelsesår:

Sideantal:

Status og muligheder for det danske hav

Rapport til Villum Fonden og Velux Fondens miljøprogram

Bo Riemann (red.), Jacob Carstensen , Stiig Markager , Birgitte Egelund Olsen ,

Karsten Dahl , Jens Würgler Hansen , Berit Hasler , Marianne Zandersen , Helle

Ørsted Nielsen , Henrik Gislason , Josianne Støttrup

Aarhus Universitet, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet, Juridisk Institut, Aarhus

Universitet, Institut for Miljøvidenskab, DTU Aqua

Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi ©

August 2015

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 178: Rapporten "status og muligheder for det danske hav" udarbejdet af Århus Universitet, VELUX FONDEN og VILLUM FONDEN

Indhold

Indledning

Kortlægning

2.1

2.2

De danske farvande (topografi, hydrografi, økologi)

Markedsbetingelser for udnyttelse af havet som

ressource

2.2.1 Transport

2.2.2 Fiskeri

2.2.3 Akvakultur

2.2.4 Offshore

2.2.5 Råstofindvinding

2.2.6 Rekreation og turisme

Menneskets påvirkning af havmiljøet

2.3.1 Næringsstoffer

2.3.2 Fiskeri

2.3.3 Klimaændringer

2.3.4 Råstofindvinding og klapning

2.3.5 Andre presfaktorer

Status på udviklingen i miljøkvaliteten

Status for havmiljøets betydning for økonomien

2.5.1 Transport

2.5.2 Fiskeri

2.5.3 Akvakultur

2.5.4 Råstofindvinding

2.5.5 Offshore

2.5.6 Rekreation og turisme

Status for de nationale og internationale

lovgivningsmæssige rammer

2.6.1 Internationale aftaler

2.6.2 EU

2.6.3 National lovgivning

Fremtidens markeder og udnyttelse af havet

3.1.1 Transport

3.1.2 Fiskeri

3.1.3 Akvakultur

3.1.4 Offshore-industri

3.1.5 Råstofindvinding

3.1.6 Rekreation og turisme

3.1.7 Nye økonomiske og markedsmæssige

muligheder, Blue growth og cirkulær økonomi

Økologiske barrierer og muligheder

Samfundsmæssige barrierer og muligheder:

interessemodsætninger og konflikter

Nye forvaltningsparadigmer og redskaber

3.4.1 Fremtidig arealforvaltning

3.4.2 Beskyttede havområder

3.4.3 Økosystembaseret forvaltning

2.3

2.4

2.5

2.6

Analyse

3.1

3.2

3.3

3.4

Konklusioner – Status og muligheder for det danske hav

Annex 1 – Anvendt litteratur

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 178: Rapporten "status og muligheder for det danske hav" udarbejdet af Århus Universitet, VELUX FONDEN og VILLUM FONDEN MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 178: Rapporten "status og muligheder for det danske hav" udarbejdet af Århus Universitet, VELUX FONDEN og VILLUM FONDEN

Indledning

Denne rapport ”Status og muligheder for det danske hav” er et produkt til

VILLUM FONDEN og VELUX FONDENs miljøprogram, som har efter-

spurgt en rapport, der kortlægger den miljømæssige status og rammebetin-

gelser for dansk havmiljø, og analyserer muligheder, trusler og barrierer for

en fremtidig positiv udvikling.

Rapporten er udarbejdet af et konsortium bestående af professor Bo Rie-

mann (editor), professor Jacob Carstensen, professor Stiig Markager, profes-

sor Birgitte Egelund Olsen, seniorrådgiver Karsten Dahl, seniorrådgiver Jens

Würgler Hansen, seniorforsker Berit Hasler, seniorforsker Marianne Zander-

sen, seniorforsker Helle Ørsted Nielsen, alle fra Aarhus Universitet, og pro-

fessor Henrik Gislason og seniorforsker Josianne Støttrup, begge fra DTU.

Rapporten er bygget op omkring en ”state of the art”-kortlægning af videns-

grundlaget for både miljømæssige, markedsmæssige, lovgivningsmæssige

og organisatoriske betingelser. Rapporten giver desuden et bud på fremti-

den for havet omkring Danmark. Hvad er mulighederne for en positiv ud-

vikling, hvilke trusler er der, hvordan genopretter og bevarer vi den natur-

kapital et godt havmiljø udgør og hvordan får vi en bæredygtig anvendelse

af ressourcerne.

I Danmark spiller havet en større rolle i befolkningens bevidsthed end i

mange andre lande. Danmark har en kyststrækning på ca. 7.300 km, hvilket

er meget sammenholdt med landets samlede areal på 43.000 km

og der er

ikke noget sted længere end ca. 50 km til den nærmeste kyst. Langt de fleste

danskere oplever og forholder sig til havet med jævne mellemrum, og havet

udgør en væsentlig del af den nationale identitet. Danmark er historisk set

en søfartsnation, og havet har alle dage spillet en væsentlig rolle i forhold til

transport, handel, ressourcer og rekreative aktiviteter.

De danske kystområder er kendetegnet ved en overordentlig stor variation,

hvad angår såvel fysiske og kemiske som de biologiske forhold. Der er bug-

ter, bredninger og nor, men også stræder, bælter og sunde med mere åbent

vand og de ’store have’; Nordsøen, Kattegat og Østersøen. Saltholdigheden

spænder fra lav (Østersøen og de indre dele af fjordene) til høj (Nordsøen),

hvilket sammen med store variationer i de fysiske forhold og tilførsler af

næringsstoffer giver basis for en meget forskellig artssammensætning af

plante- og dyreliv områderne imellem.

I Danmark er der et betydeligt pres på havmiljøet som følge af en relativt

stor befolkningstæthed og et velfærdssamfund med et stort ressourcefor-

brug. De helt dominerende påvirkninger er dog tilførsler af næringsstofferne

kvælstof og fosfor fra et af verdens mest intensive landbrug og et meget in-

tensivt fiskeri. De danske farvande påvirkes også af tilførsler af næringsstof-

fer fra andre lande, som tilføres via luften og med havstrømme. Tilsammen

forårsager menneskelige aktiviteter et væsentligt pres på de danske havom-

råder generelt og kystvandene i særdeleshed. Der er derfor behov for, at den

menneskabte belastning reduceres. Naturstyrelsens vurderede således i ba-

sisanalyse for vandområdeplanerne 2015-2021, at 95 % af de danske kyst-

vande fortsat ikke opfylder målsætningen om en god miljøtilstand. Der er

behov for en samlet strategi om samfundets udnyttelse og anvendelse af ha-

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 178: Rapporten "status og muligheder for det danske hav" udarbejdet af Århus Universitet, VELUX FONDEN og VILLUM FONDEN

vet. Det en meget kompleks opgave, hvor der skal skabes balance mellem

miljøforhold, genopretning og bevarelse af naturkapitalen og samfunds-

mæssige og kommercielle interesser.

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 178: Rapporten "status og muligheder for det danske hav" udarbejdet af Århus Universitet, VELUX FONDEN og VILLUM FONDEN

2.1

Kortlægning

De danske farvande (topografi, hydrografi, økologi)

De danske farvande omfatter dele af Østersøen og det nordøstlige Atlanter-

hav, som omfatter dele af Nordsøen, Skagerrak og Kattegat. I denne rapport

opdeles de danske farvande i Nordsøen inkl. Skagerrak, Kattegat/nordlige

Øresund og Bælthavet/Østersøen inkl. sydlige Øresund (figur

2.1).

Kattegat,

Øresund og Bælthavet omtales ofte som de indre farvande.

Figur 2.1.

De danske farvands-

områder. 1) Nordsøen/ Skager-

rak, 2) Kattegat/nordlige Øresund

og 3) Bælthavet/Østersøen.

Afgrænsningen af de danske

farvande fremgår af den fuldt

optrukne linje, mens den stiplede

linje markerer afgrænsningen af

de danske kystvande som define-

ret i vandrammedirektivet (Hansen

m.fl. 2012).

Topografi

De danske farvandes er generelt lavvandede og kendetegnet ved svagt skrå-

nende skrænter ud fra kysten (figur

2.2).

Figur 2.2.

Dybdeforhold i de

danske farvande og dybdeprofil

for tre transekter. Bemærk forskel

i skala for transekterne både for

dybde og for afstand fra kysten.

Kilde BALANCE & ETOPO

(Hansen

m.fl. 2012).

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 178: Rapporten "status og muligheder for det danske hav" udarbejdet af Århus Universitet, VELUX FONDEN og VILLUM FONDEN

Vanddybden tiltager hurtigere i Nordsøen end i Kattegat, hvor den vestlige

danske del er et stort og meget lavvandet område. Dog er der dybder på op til

ca. 100 m i den dybe forlængelse af Skagerrak-renden nær territorialgrænsen

mod Sverige. Dybden aftager markant ned gennem Øresund, og der er en

lavvandet tærskel (Drogden-tærsklen) ved overgangen til Østersøen. Tilsva-

rende er der øst for Femern Bælt en tærskel (Darss-tærsklen). Begge tærskler

begrænser vandudvekslingen mellem Kattegat og Østersøen og spiller en

stor rolle for Østersøens miljø. Tærsklerne udgør endvidere den naturlige

afgrænsning mellem Østersøen og Bælthavet/Kattegat.

Hydrografi (bølger, strøm, lagdeling, opholdstid)

Bølger og strøm er vigtige for transport og opblanding af vandmasser og

dermed næringsstoffer og opløste gasser, som fx ilt, samt ophvirvling og

transport af det øverste lag af havbunden. Bølger og strøm har også stor ind-

flydelse på lagdeling af vandsøjlen og vandets opholdstid. Netop lagdeling

af vandsøjlen og opholdstiden er afgørende for hvor følsomt et havområde

er for tilførsler af næringsstoffer.

Bølgernes påvirkning af havbunden er størst i de kystnære områder pga.

den lave vanddybde. Bølgepåvirkningen er speciel stor på den vindekspone-

rede vestkyst, hvor bølgerne påvirker bunden på selv relativt store vand-

dybder. I de beskyttede indre danske farvande er bølgepåvirkningen af hav-

bunden til gengæld beskeden.

Strømforholdene er meget variererede og ofte modsatrettede langs bunden

og i overfladen. I Nordsøen er der generelt en nordgående strøm op langs

vestkysten, som kaldes Den Jyske Kyststrøm. Denne skyldes Coriolis-kraften

og dominerende vinde fra sydvestlige retninger. I de danske bælter er der

ofte kraftige havstrømme med en nordgående overfladestrøm, som afleder

Østersøens ferskvandsoverskud på ca. 500 km

pr år, og en mere saltholdig

og dermed tungere sydgående bundstrøm.

Lagdeling af vandsøjlen opstår som følge af, at vand med forskellig vægt-

fylde har svært ved at blandes og der dannes et springlag. Styrken af en lag-

deling kan derfor beskrives ved forskellen i vægtfylden mellem bundvand

og overfladevand. Lagdelingen kan både opstå som følge af forskel i salt-

holdighed og/eller temperatur. Dog er forskelle i saltholdighed domineren-

de, idet en promille forskel i saltholdighed svarer til effekten af 10 graders

forskel i temperatur. Lagdeling er mest udpræget i områder med fordybnin-

ger i havbunden eller stor ferskvandstilførsel. Lagdeling af vandsøjlen

hæmmer udveksling af ilt mellem vandlagene og stimulerer derved udvik-

ling af iltsvind i bundvandet. I de åbne indre farvande er lagdeling stort set

permanent året igennem, mens den i fjordene kommer og går, med perioder

på få dage/uger. Vandsøjlen under springlaget i fjordene er kun på få meter

og ilten bruges hurtigt op, med øget frigørelse af næringsstoffer fra bunden

til følge. Når næringsstofferne så igen blandes op til overfladen, hvor der er

lys, starter en ny algeopblomstring.

Vandets opholdstid i et farvandsområde er af stor betydning for de økologi-

ske forhold. Opholdstiden i mere lukkede fjorde og kystnære områder er

styret af deres topografi og ferskvandtilførslen fra land, mens opholdstiden i

mere åbne farvande hovedsageligt er styret af og strøm- og vindforhold. Op-

holdstiden påvirker effekten af de tilførte næringsstoffer. I områder med stor

vandudveksling og deraf kort opholdstid bliver næringsstofferne hurtigere

fortyndet og har dermed mindre effekt, i forhold til områder med lille vand-

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 178: Rapporten "status og muligheder for det danske hav" udarbejdet af Århus Universitet, VELUX FONDEN og VILLUM FONDEN

udveksling og lang opholdstid. Der er stor variation i opholdstiden for de

danske fjorde, idet opholdstiden kan variere fra få dage til uger, måneder og

endda år. Eksempler på fjorde som er meget følsomme for næringsstoftil-

førsler pga. lang opholdstid er Mariager Fjord, Roskilde Fjord og de inderste

dele af Limfjorden – Skive fjord/Lovns Bredning.

Økologi (saltholdighed, substratforhold, naturtyper)

Saltholdigheden er afgørende for, hvilke arter af bunddyr, fisk og planter

som kan trives i de forskellige farvandsområder. Der er kun få arter som tri-

ves i brakvand, så der er en naturlig lav biodiversitet i Østersøen og i dele af

de danske farvande. Desuden har forskellen i saltholdighed mellem overfla-

devand og bundvand stor betydning for styrken og udbredelsen af lagdeling

af vandsøjlen og dermed for iltforholdene. Det relativt lavvandede Kattegat

og Bælthav udgør en form for overgangszone mellem det brakke vand i

Østersøen og det mere salte oceaniske vand i Nordsøen. Saltholdigheden

falder således fra Nordsøen gennem Kattegat og Øresund/Bælthavet til

Østersøen (figur

2.3).

Indstrømningen af saltvand til Østersøen begrænses af

Drogden-tærsklen i det sydlige Øresund og Darss-tærsklen øst for Femern

Bælt. Saltvandsindbrud, dvs. større indstrømninger af salt bundvand til

Østersøen sker med års mellemrum, typisk ved passage af et kraftigt lavtryk

nord om Danmark efter en længere perioder med østenvind, som har dræ-

net Østersøen for vand.

Figur 2.3.

Saltholdighed i

bundvandet som gennemsnit af

årsmidlerne for 2000-2008 (Han-

sen mfl. 2012).

Havbundens substrat er vigtig for udbredelsen af bunddyr, og bundlevende

fisk og planter. Størstedelen af den danske havbund udgøres af sandbund.

Mudder (dynd) dominerer i de dybere dele af Skagerrak, i de nordlige dele

af Kattegat, i Øresund, i Bælthavet og i Østersøen omkring Bornholm (figur

2.4).

I Bælthavet forekommer desuden en del morænelerbund. Dyndområder

opstår i dybe områder, hvor strømmen er så lav, at fine partikler kan sedimen-

tere.

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 178: Rapporten "status og muligheder for det danske hav" udarbejdet af Århus Universitet, VELUX FONDEN og VILLUM FONDEN

Figur 2.4.

Substratforhold for

havbunden i de danske farvande.

Kilde EUSeaMap, GEUS 2015.

I de danske farvande er der udpeget en række naturbeskyttelsesområder

(Natura 2000-områder) (figur

2.5).

Størstedelen af områderne er opdelt i na-

turtyper, men for en række områder, især på mere åbent vand, er naturtypen

ikke fastlagt endnu. For Natura 2000-områderne gælder en særlig beskyttelse

med henblik på at opnå en gunstig bevaringstilstand for arter og naturtyper.

Figur 2.5.

Natura 2000-om-

råder med angivelse af naturtyper

(kortlægning 2004-2012). Kilde

NST 2014.

2.2

Markedsbetingelser for udnyttelse af havet som

ressource

2.2.1 Transport

Skibsfart er rygraden i verdenshandlen, idet 90 % af den globale transport af

gods foregår via skibe. Også for dansk eksport er skibsfart dominerende, da

65 % foregår pr. skib. Dansk skibsfart er samlet set den fjerdestørste operatør

i verden, men størstedelen af den aktivitet foregår uden for de danske far-

vande. Markedsbetingelserne for skibsfarten er stærkt afhængige af de glo-

bale konjunkturer, og selv om den økonomiske krise har medført en mar-

kant reduktion i verdenshandlen, i skibsfarten og i valutaindtjeningen fra

denne sektor, har skibsfarten tilpasset sig de nye markedsbetingelser. En sti-

gende transport af gods på skibe har ladet sig gøre pga. vækst i skibenes ka-

pacitet. Skibsfarten bidrager nu i højere grad til den danske betalingsbalan-

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 178: Rapporten "status og muligheder for det danske hav" udarbejdet af Århus Universitet, VELUX FONDEN og VILLUM FONDEN

ces løbende poster end før krisen. Skibstransporten, målt i form af antal pas-

sager i Bælterne og Øresund, er dog aftagende, selv om de danske bælter er

blandt de mest trafikerede farvande i verden.

2.2.2 Fiskeri

Fiskerierhvervet har altid spillet en væsentlig rolle i Danmark. I perioden

1950 til 1970 (figur

2.6)

voksede fiskeriet kraftigt, og de næste 25 år landede

danske fiskere årligt næsten 1,6 mio. tons fisk og skaldyr. Fiskeriets kraftige

vækst skyldtes dels udvikling af nye redskaber og nye afsætningsmulighe-

der, dels opstarten af et industrifiskeri efter brisling, sperling og tobis, hvor

fangsten blev brugt til fremstilling af fiskemel og -olie. Efter 1995 gik fiskeri-

et tilbage som følge af overfiskeri, restriktive kvoter, ophugningsstøtte og

indførsel af omsættelige kvoteandele, som har medført, at fiskerne nu hver

ejer en andel af den samlede kvote. Effekterne har været et fald i de samlede

landinger, en koncentration af indsatsen på stadig færre, men større fartøjer,

og en begyndende genopretning af nogle af fiskebestandene.

Figur 2.6.

Danske fiskeres

landinger i perioden 1916-2014

Kilde NaturErhvervstyrelsen og

Fiskeriberetningen.

De samlede landinger af konsum- og industrifisk var i 2013 666.720 tons.

Priserne på nogle af fiskearterne, torsk og rødspætte, har i de senere år været

aftagende på grund af forøgede fangster af torsk i Rusland, Norge og Island,

men er steget igen fra 2012 til 2013.

Figur 2.7.

viser udviklingen i landings-

værdi

for de vigtigste konsumfisk fra 2004 til 2013 – sild, makrel, industri-

fisk, torsk, rødspætte og tunge. Både prisudvikling og produktion af indu-

strifisk er årsag til øgningen i landingsværdi de senere år.

Landingsværdien svarer til omsætningen, dvs. bruttoindtjeningen

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 178: Rapporten "status og muligheder for det danske hav" udarbejdet af Århus Universitet, VELUX FONDEN og VILLUM FONDEN

Figur 2.7.

Værdien af danske

fiskeres landinger i perioden 2004-

2013. Kilde NaturErhvervstyrelsen og

Fiskeriberetningen.

Landingsværdien udtrykker den samlede omsætning fra fiskeriet. Driftsre-

sultatet

lå til sammenligning på ca. 704 mio. kr. for fiskeriet i 2013.

Danmark har som det eneste land i Europa haft et betydeligt fiskeri efter

vilde muslinger (blåmuslinger). Fangsterne er imidlertid reduceret fra et ni-

veau på 80-100.000 t årligt i 1990’erne til et stabilt niveau omkring det halve i

de senere år. En vigtig årsag til det faldende muslingefiskeri er et fald i bio-

massen af muslinger, der skyldes hyppigere lagdeling af vandsøjlen i fjor-

dene, som afkobler muslingerne fra planktonalgerne, som udgør muslinger-

nes fødegrundlag, samt en lavere koncentrationer af planktonalger (Riemann

m.fl. 2015).

Fiskeriet efter østers er meget mindre end muslingefiskeriet og

varierer meget over tid, primært som følge af udsving i rekruttering til be-

standen.

2.2.3 Akvakultur

I 2013 var der 234 akvakulturanlæg i Danmark, hvoraf kun 18 er havbrug, og

resten er dambrug i ferskvand.

Figur 2.8

viser, at havbrugene, der ejes af 6

virksomheder, står for 73 % af driftsresultatet fra akvakultur. Havbrugene

producerer primært regnbueørred og rogn, og 70 til 80 % af produktionen

eksporteres; til sammenligning eksporteres ca. 90 % af den samlede danske

fiske - og akvakulturproduktion. Som det fremgår af

figur 2.8

er driftsresul-

tatet fra akvakultur på omkring 90 mio. kr. årligt og udgør ca. 11 % af det

samlede driftsresultat fra fiskeri og akvakultur.

Driftsresultatet udtrykker det

økonomiske over- eller underskud for sektoren.

Driftsresultat er resultatet efter skat,

renter, mv., og aflønner ejernes arbejdsindsats og den investerede kapital.

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 178: Rapporten "status og muligheder for det danske hav" udarbejdet af Århus Universitet, VELUX FONDEN og VILLUM FONDEN

Figur 2.8.

Driftsresultat for

akvakultur 2009-2013. Kilde

Danmarks Statistik, Statistikban-

ken/REGNAKV1.

Den danske akvakulturproduktion af blåmuslinger foregår primært på line-

anlæg i Limfjorden. Produktionsformen er forholdsvis ny i danske farvande,

og produktionsomfanget udgør en begrænset del af den danske produktion

af blåmuslinger. Linemuslinger adskiller sig fra de fiskede muslinger som

produkt og afsættes til et andet marked og med en anden prisdannelse. Efter

nogle startvanskeligheder har branchen i de senere år konsolideret sig på

færre aktive ejere og med større rentabilitet og produktionsvolumen, og an-

delen af muslinger produceret på liner kan forventes at stige.

2.2.4 Offshore

Havvindmøller opdeles i kystnære møller, som ligger mellem 4 og 20 km fra

land, og storskala havvindmølleparker, som ligger mindst 15 km fra land.

Havvindmølleparkerne er placeret i havområder over hele landet, se

figur

2.9,

og de producerer 1270 MW pr. år. De eksisterende kystnære møller er

primært placeret i Kattegat og Bælthavet. Den største vindmøllepark er An-

holt Havvindmøllepark, der blev sat i drift i 2013.

Vindenergi har opnået en stigende markedsandel, og udgjorde i 2012 35 % af

forbruget. I 2013-14 steg denne andel til 41 % af forbruget. Havvindmøller

står endnu for en forholdsvis beskeden andel, men må antages på sigt at få

afgørende betydning for den grønne omstilling til mere vedvarende energi-

kilder. Den kommende udbygning af kystnære vindmølleparker må forven-

tes at give anledning til en del lokal borgermodstand, hvilket har vist sig at

være en væsentlig barriere.

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 178: Rapporten "status og muligheder for det danske hav" udarbejdet af Århus Universitet, VELUX FONDEN og VILLUM FONDEN

Figur 2.9.

Placeringen af hav-

vindmøller indtil 2012 og vindkraf-

tens andel af indenlandsk elfor-

syning, inkl. havvindmøller.

2.2.5 Råstofindvinding

I 2013 lå den samlede indvinding fra havbunden på knap 6,5 mio. m

mod

10,5 mio. m

i 2012. Den årlige indvindingsmængde har siden 2003 varieret

fra 6,2-10,5 mio. m

Indvindingen af råstoffer fra havet, eksklusiv olie og gas, er reduceret, og

denne reduktion skyldes hovedsagligt en lavere indvinding af fyldsand,

som faldt med 53 % fra 2012 til 2013. Denne type materiale anvendes til sik-

ring af kysterne, men også til bygge- og anlægsprojekter.

2.2.6 Rekreation og turisme

Kystturisme

Kystturismen i Danmark opgøres som erhvervs- og ferieturisme. Kystturis-

men udgør langt hovedparten af den samlede turisme i Danmark. Dansker-

ne står for 62 % af kystturismeomsætningen (31,3 mia. kr.), mens det største

udenlandske marked er Tyskland efterfulgt af Sverige, Norge og Holland.

Overnatninger foregår især i feriehuse og på campingpladser (76 %). Natur-

oplevelser ved strand, kyst og hav er de vigtigste grunde for tyske kystturi-

sters valg af Danmark, mens forskellige forlystelser er hovedformålet for en

væsentlig del af de norske og svenske kystturister. Kystturismen er især

koncentreret til få kommuner med en kritisk masse i form af mange over-

natninger (kommuner i Vestjylland og Nordjylland). Selvom størstedelen af

overnatningerne er koncentreret i relativt få kommuner, kan de samfunds-

økonomiske effekter af kystturismen mærkes på tværs af landet.

Turisme og rekreation i relation til sejllads

Danmarks kyster, øhav og fjorde indbyder til et rigt varieret friluftsliv med

udgangspunkt i lystsejllads, og der fandtes i 2009 mere end 57.000 lystbåde i

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 178: Rapporten "status og muligheder for det danske hav" udarbejdet af Århus Universitet, VELUX FONDEN og VILLUM FONDEN

de danske havne. Antallet af lystbåde er steget med 20.000 mellem 1986 og

2009, og det vurderes, at over 250.000 danskere er på vandet i lystbåde årligt.

Hertil kommer mindre fartøjer (kajakker, robåde, surfbrætter og joller), som

ikke ligger i en havn. Der foretages omkring en million overnatninger årligt i

de omkring 300 danske lystbådehavne, hvor halvdelen af overnatningerne er

danske fritidssejlere, en tredjedel tyske og de resterende er fra Sverige, Hol-

land og Norge. Sydfyn og Sønderborg er særligt stærke inden for lystsejler-

turisme, hvor især mange registrerede udenlandske overnatninger foregår.

Turisme og rekreation i relation til lystfiskeri

Lystfiskeri i Danmark er en udbredt sport/fritidsbeskæftigelse, hvor spæn-

ding, afstresning og naturoplevelser er væsentlige bevæggrunde for at give

sig i lag med fiskeriet. Omkring 616.000 danskere, svarende til 17 % af alle

danskere mellem 18 og 65 år, har været ude mindst én gang og fiske i løbet

af et år. Størstedelen af fiskeriet foretages af lystfiskere bosiddende i Dan-

mark og foregår ved kyst og til havs med henholdsvis 37 % og 19 % af det

samlede lystfiskeri. Omkring 150.000 personer køber årligt statens lystfisker-

tegn, og i 2011 var der 33.808 registrerede fritidsfiskere, som havde indløst et

fritidsfisketegn, dvs. fiskeri med garn, ruser og lignende. Lystfisketurister

fra udlandet repræsenterede omkring 3,1 mio. overnatninger i 2008.

Anden rekreation i relation til kyst og hav

Mere end 1 million personer er registrerede medlemmer af en forening, som

laver aktiviteter i naturen, og medlemstallet har generelt været i vækst for

halvdelen af organisationerne (det vides ikke, om dette også drejer sig om

organisationer med aktiviteter til vands). Størstedelen af friluftslivet foregår

dog på egen hånd og eget initiativ uden om foreninger.

Figur 2.10.

Årlig rekreativ værdi

af naturområder. Områderne er

inddelt i fire lige store grupper

baseret på den samlede værdi af

hvert område. Der er dog 76

strandområder, hvis størrelse

ikke er defineret. Disse indgår

ikke på kortet. Kilde: Bjørner m.fl.

(2014).

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 178: Rapporten "status og muligheder for det danske hav" udarbejdet af Århus Universitet, VELUX FONDEN og VILLUM FONDEN

Danmarks lange kystlinje rummer utallige muligheder for friluftsliv fra un-

dervandsaktiviteter over badning og sejllads til cykel- og gåture langs med

kysten. Friluftslivet foregår både gennem foreninger, fx kajakundervisning

og søspejdere og uden om foreninger på eget initiativ, fx familiestrandturen

og overnatning ved kysten i shelters eller telt. Resultater fra et nationalt stu-

die fra 2014 omkring værdisætning af friluftsliv i forskellige naturområder

viste, at næst efter skove er strand og kyst det mest besøgte naturområde.

Resultaterne viste også, at strand/kyst er besøgt på lige fod med åbne na-

turområder og byparker. Således har 25 % af befolkningen over 18 år besøgt

strand/kyst sidste gang, de var i naturen.

Figur 2.10

viser de årlige rekreati-

ve værdier, som er baseret på rejseomkostningsmetoden. Kortet viser, at

især mange af strandområderne langs vestkysten har en meget høj rekreativ

værdi på over 1,3 mio. kr. per år. Målt per hektar er den rekreative værdi

dog ikke høj, men det kompenseres ved meget store strandområder.

2.3

Menneskets påvirkning af havmiljøet

I de foregående afsnit blev en række påvirkninger og aktiviteter på havet

gennemgået, som har indvirkning på havet i forskellig grad. Hertil kommer,

at aktiviteter på land påvirker havet via udledninger af især næringsstoffer

og miljøfarlige stoffer. Endelig er havet påvirket af klimaændringer og er

selv en vigtig faktor i klimaændringerne både globalt og regionalt. I de føl-

gende afsnit gennemgås de væsentligste presfaktorer på havmiljøet i de

danske farvande.

2.3.1 Næringsstoffer

Næringsstoffer regulerer størrelsen af planteproduktionen i havet og be-

stemmer dermed også omfanget af den samlede produktivitet af fx fisk,

muslinger, havfugle og marine pattedyr. Mikroskopiske alger (planteplank-

ton), som svæver frit i vandet, står for hovedparten af planteproduktionen i

havet. På lavere vanddybder bidrager makroalger (tang) og rodfæstede

blomsterplanter som ålegræs væsentligt til planteproduktionen.

Næringsstoffer tilføres de danske havområder ved afstrømning fra land, via

havstrømme, og atmosfærisk deposition. Betydningen af disse kilder varie-

rer mellem områder. I fjordene er det stort set kun danske landbaserede kil-

de, som betyder noget. I de åbne farvande er det mere komplekst (se neden-

for og

figur 2.11).

Havbunden indeholder i dag store mængder næringsstof-

fer som et levn fra tidligere tilførsler. Tager man vandsøjlen, fx i Kattegat på

17 m, og de øverste 20 cm af dyndet havbund, findes ca. 96 % af kvælstoffet i

havbunden. I sandet havbund er dette forhold noget lavere. Den store pulje

af næringsstoffer i havbunden giver anledning til en såkaldt intern belast-

ning, især ved iltsvind.

Næringsstofferne findes i forskellige kemiske strukturer, hvoraf kun nogle

er tilgængelige for planter og bakterier. Andre er svært nedbrydelige og bi-

drager kun i begrænset omfang til algevæksten. Opløst uorganisk kvælstof

(nitrat og ammonium) og fosfor (fosfat) optages direkte af planteplankton i

vandsøjlen samt af mikroalger og planter på havbunden. Planteplanktonet

optager uorganisk kvælstof og fosfor i et gennemsnitligt mol-forhold på 16:1

og har således behov for 16 gange mere kvælstof end fosfor. Målinger af lave

mol-forhold (< 10) i vandet indikerer, at kvælstof potentielt er begrænsende

for planteproduktionen, og høje værdier (> 20) indikerer potentiel fosforbe-

grænsning. Kvælstof og fosfor indbygget i dødt organisk materiale (planter

og dyr) omsættes af bakterier.

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 178: Rapporten "status og muligheder for det danske hav" udarbejdet af Århus Universitet, VELUX FONDEN og VILLUM FONDEN

Næringsstoftilførslerne til Nordsøen kommer fra Atlanterhavet, fra floder og

fra atmosfæren. Ser man på hele Nordsøen kommer 90 % fra Atlanterhavet,

mens der langs den jyske vestkyst kommer en stor del fra de store floder

Rhinen og Elben. Mængderne er tilstrækkelige til at opretholde en stor plan-

teproduktion, som i de sydlige og sydøstlige områder er ca. 4 gange større

end planteproduktionen i de vestlige og centrale dele af Nordsøen. I de indre

danske farvande og de vestlige dele af Østersøen kommer næringsstofferne

med det ferske overfladevand fra Østersøen, det mere saltholdige vand fra

Nordsøen/Skagerrak, fra atmosfæren, samt fra direkte afstrømning fra land

til kystvandene. Tilførsler af næringsstoffer har i årtier været så store, at de

har givet anledning til en stærkt forøget algevækst, som har forårsaget en

stærkt forringet miljøkvalitet med omfattende iltsvind, tab af bundplanter

og bunddyr, fiskedød og lugtgener.

Et vigtigt emne i den danske miljødebat har været, og er fortsat, i hvilket

omfang næringsstofferne betyder noget for miljøkvaliteten? Hvilke tilførsler

har betydning for miljøkvaliteten? Og betyder det noget, hvis man lokalt re-

ducerer tilførslen af næringsstoffer?

Næringsstofferne har afgørende betydning for miljøkvaliteten i havet. I de

åbne danske farvande viser mol-forholdene, at det primært er kvælstof, der

begrænser algevæksten. Det vil sige, tilføres der mere kvælstof, øges pro-

duktionen af planteplankton væsentligt. Omvendt vil mindre kvælstof

hæmme væksten. I fjordene begrænses planteplanktonets vækst primært af

fosfor om foråret, mens kvælstof primært er begrænsende for produktionen

om sommeren og efteråret.

Svaret på hvilke næringsstoftilførsler, der betyder mest, afhænger af flere

forhold. De danske fosfortilførsler stammede tidligere især fra punktkilder

(rensningsanlæg, dambrug, industri), mens diffuse kilder (landbrug, spredt

bebyggelse, trafik, natur) betød mindre. Tilførslerne fra punktkilderne blev

væsentligt reduceret i takt med udbygning af rensningsanlæg i slutningen af

1980’erne og starten af 1990’erne, hvilket mindskede tilførslen af fosfor til

havet med omkring 90 %. I dag stammer størstedelen af fosforet fra diffuse

kilder i landskabet, hvilket i praksis vil sige landbruget. Størsteparten af

kvælstoftilførslerne stammer fra landbrugsproduktionen, hvor regnvandsaf-

strømning udvasker kvælstofoverskuddet fra marker til vandløb, søer og

endeligt til havet. Derfor tilføres der mere kvælstof til havet, jo mere det

regner. I år med megen nedbør (fx 1994) kan kvælstoftilførslen være >

100.000 tons, mens tilførslen i år med meget lidt nedbør (fx 1997) kan være <

50.000 tons. Som følge af vandmiljøplanerne er kvælstoftilførslerne fra

Danmark faldet med ca. 50 % og ligger i dag omkring 55-60.000 tons pr. år.

Resultater fra en kvantitativ opgørelse viser, at de indre danske farvande og-

så tilføres store mængder kvælstof fra Østersøen og Nordsøen/Skagerrak.

Dette kvælstof er dog mindre omsætteligt, da hovedparten er bundet orga-

nisk, især i komplekse humusstoffer, og er dermed ikke direkte tilgængeligt

for planteplanktonet. Desuden transporteres vandet så hurtigt igennem om-

rådet, at kun en mindre del af det organiske kvælstof kan nå at blive ned-

brudt til uorganisk kvælstof, som plante-planktonet kan udnytte direkte (fi-

gur 2.11).

I modsætning hertil består kvælstoftilførslerne fra land og fra at-

mosfæren overvejene af uorganisk kvælstof og er derfor direkte tilgængeligt

for planteplanktonet (figur

2.11).

Størstedelen (knap 90 %) af den atmosfæri-

ske deposition af kvælstof til de danske havområder stammer fra udlandet.

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 178: Rapporten "status og muligheder for det danske hav" udarbejdet af Århus Universitet, VELUX FONDEN og VILLUM FONDEN

Figur 2.11.

Årligt budget for

den samlede mængde kvælstof

(røde cifre) og biotilgængeligt (let

omsætteligt) kvælstof (sorte cifre)

i Kattegat/Bælthavet. Alle værdier

er i 1.000 tons pr. år. Kilder er

sorte pile. Tilførsler fra tilstøden-

de havområder er angivet ved

grå pile, og interne processer ved

blå pile. Den stiplede linje indike-

rer adskillelsen mellem overflade

og bundlag. Denitrifikation er en

bakteriel proces, der omdanner

nitrat til kvælstofgas (Jørgensen

m.fl. 2014).

For de indre danske farvande viser analysen, at tilførsler fra land og atmo-

sfære udgjorde 23 % af de samlede tilførsler. Når man indregnede biotil-

gængeligheden, steg disse tilførsler til 37 % af de samlede tilførsler. Samlet

bidrager danske tilførsler med 16 % af det biotilgængelige kvælstof. I kyst-

zonen vil de biotilgængelige tilførslers betydning stige yderligere på bekost-

ning af de andre tilførsler, således at danske tilførsler betyder relativt mere

tæt på de danske kyster, svenske tilførsler tæt på Sverige osv.

Et vigtigt spørgsmål i samfundsdebatten er, om det vil betyde noget for mil-

jøkvaliteten alene at reducere de danske landbaserede tilførsler, når nu der

strømmer så meget kvælstof rundt i systemet fra andre kilder? Dette spørgs-

mål behandles i afsnit 2.4.

2.3.2 Fiskeri

Fiskeriet påvirker primært havmiljøet ved at reducere bestandene af kom-

mercielt vigtige fisk og skaldyr. I mange fiskerier er der desuden en utilsig-

tet bifangst af andre arter, som fiskerne smider tilbage havet. Nogle fiskerier

anvender bundtrawl eller skrabere, redskaber der slæbes hen over havbun-

den og som påvirker dens dyre- og planteliv. Andre bruger garn og ruser,

som kan fange og drukne havpattedyr og fugle. Desuden mistes der fiske-

redskaber, som bidrager til det øvrige affald fra skibsfart og land.

I Nordsøen fjerner erhvervsfiskeriet årligt op mod en fjerdedel af den natur-

lige fiskeproduktion. Fiskeriet har mange steder et omfang, som kan påvirke

og ændre havets dyre- og planteliv, når vigtige planktonspisende fiskearter

såsom tobis og sild bliver fisket for hårdt. Eksempelvis ved at ændre arts-

sammensætningen, reducere biodiversiteten, fremkalde genetiske ændringer

hos intensivt befiskede arter, og ændre energitransporten i havets økosyste-

mer. På trods af denne viden er det tit svært direkte at forbinde fiskeriet med

de observerede ændringer i havmiljøet. Det skyldes blandt andet, at havets

fødenet og økosystemer samtidigt påvirkes kraftigt af naturlige ændringer i

vejr og vind og af klimaændringer og udledning af næringsstoffer.

Fiskeriet på de kommercielt vigtigste fiske- og skaldyrsbestande bliver hvert

år vurderet af Det Internationale Havforskningsråd (ICES). Vurderingerne

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 178: Rapporten "status og muligheder for det danske hav" udarbejdet af Århus Universitet, VELUX FONDEN og VILLUM FONDEN

viser, at fiskeriets påvirkning generelt set er faldet over de sidste ti år. Dette

skyldes primært, at fiskeriindsatsen er blevet reduceret gennem restriktive

kvoter, ophugningsstøtte og, som i Danmark, indførsel af fartøjskvoteandele.

Men selvom en række fiskebestande efterfølgende er gået frem, er ikke alle

bestande genopbygget til et niveau, der kan understøtte et bæredygtigt fi-

skeri. I de indre danske farvande er rødspættebestanden således vokset i de

seneste år, hvorimod torsken fortsat er på et kritisk lavt niveau.

Det er vanskeligere at kvantificere, hvor meget fiskeriet betyder for bifangst-

arterne. Generelt regner man med, at langsomt voksende arter, som køns-

modnes sent og kun producerer få unger eller æg om året, er de mest føl-

somme. Til denne gruppe hører rokker og hajer, hvor flere arter såsom skade

og pighaj nu er sjældne.

De fisk og skaldyr, som ikke kan landes, smides som regel tilbage i havet.

Mange af de dyr, der smides overbord, er døde eller døende. Hvis de ikke

spises af måger og andre havfugle, ender de på bunden, hvor de bliver ædt

af fisk og bunddyr. For flere af havfuglene udgør udsmidet en vigtig del af

føden. Udsmid sker blandt andet, når kvoten for en given art er opbrugt, når

fiskene er under mindstemålet og derfor ikke lovligt kan landes, hvis fang-

sten indeholder arter, der ikke kan sælges, eller i form af indvolde og hove-

der, når fisken renses på vej til land. Hvor meget der smides tilbage varierer

fra fiskeri til fiskeri og afhænger af redskabet og området. I industrifiskeriet

efter tobis og brisling i Nordsøen er der fx intet udsmid, mens jomfruhum-

merfiskeriet i Kattegat smider over halvdelen af fangsten overbord. EU har

vedtaget at mindske udsmidet i fiskerierne, og man er gradvis begyndt at

forbyde udsmid af kommercielt vigtige arter.

Bundtrawl, muslingeskrabere og andre redskaber, der slæbes hen over hav-

bunden, vil hvirvle bundmateriale op. Det kan fjerne eller begrave sten, og

vedvarende bundtrawling vil på sigt gøre bunden blødere og mere jævn.

Påvirkningen afhænger dog af, hvor tæt en bundkontakt redskabet har, og

det varierer fra redskab til redskab. De redskaber, der påvirker bunden

mest, vil dræbe eller beskadige en del af bundfaunaen, og de beskadigede

dyr, der efterlades i trawlsporet, vil blive spist af de fisk og andre ådselædere,

som efterfølgende tiltrækkes. Der er kun ganske få danske undersøgelser af

bundtrawlings langtidseffekt på bundfauna og -flora, men internationale

undersøgelser har vist, at bundfaunaens biomasse, arts- og størrelsessam-

mensætning kan ændres af vedvarende bundtrawling. Andelen af langlivede

filtrerende arter på bundens overflade går generelt tilbage, mens andelen af

små kortlivede arter, som lever nedgravet i bunden, går frem. På lavt vand

vil også ålegræs og tang kunne påvirkes af trawlfiskeri, men i danske far-

vande foregår fiskeri med bundtrawl og vod nu næsten udelukkende under

ålegræssets dybdegrænse. Muslingefiskeriet, der foregår på lavere vand, kan

påvirke ålegræs og tang, men er reguleret, så man i Natura 2000-områder

ikke har fiskeri i områder og på dybder, hvor ålegræs kan påvirkes.

Utilsigtet bifangst af havfugle og -pattedyr kan forekomme i forbindelse

med fiskeri med garn, langliner og ruser. I danske farvande synes bifangst af

havfugle ikke at være et større problem, men der eksisterer kun ganske få

videnskabelige undersøgelser af problemets omfang. Derimod er det veldo-

kumenteret, at bifangsten af marsvin i stormaskede garn har været betyde-

lig. I perioden 1987-2001 blev der fanget 5-6.000 marsvin om året i det dan-

ske garnfiskeri i Nordsøen. Bifangsten er sandsynligvis faldet meget i de se-

nere år på grund af garnfiskeriets generelle tilbagegang. Østersøen har sin

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 178: Rapporten "status og muligheder for det danske hav" udarbejdet af Århus Universitet, VELUX FONDEN og VILLUM FONDEN

egen lille marsvinebestand, og her er selv en ganske lille bifangst problema-

tisk for bestanden af marsvin. Bifangst af sæler kan forekomme i ruser. Om-

fanget kendes ikke, men problemet formodes at være lille, og sælerne har

generelt været i fremgang siden sæljagten ophørte i slutningen af 1970’erne.

2.3.3 Klimaændringer

De danske farvande og især de kystnære områder er væsentlig påvirket af

menneskelig aktivitet. Som konsekvens er de danske farvande sårbare over

for yderligere påvirkning grundet ændringer i klimaet. Klimaet har allerede

ændret sig de seneste årtier. De vigtigste ændringer er en stigning i vand-

temperaturen på 1-1,5 grad, en stigning i nedbøren på 10-15 % og en tendens

til mindre middelvind. Temperaturen forventes at stige yderligere i de

kommende årtier, og der forventes øget nedbør, ændrede vindforhold, sti-

gende vandstand og flere ekstreme vejrhændelser.

Det er vigtigt at understrege, at klimaændringer ikke behøver at give nega-

tive effekter. Varmere vand kan give en hurtigere omsætning og fjernelse af

næringsstoffer og mere klart vand, når vandets indhold af humusstoffer hur-

tigt nedbrydes og afbleges. Indvandring af nye arter kan øge biodiversiteten

og åbne for fiskeri efter nye arter, som man har set det med fx multe og

østers.

Det er vanskeligt at kvantificere effekter af de hidtidige klimaændringer og

endnu mere usikkert at vurdere effekten af fremtidige klimaændringer. Det

skyldes bl.a., at ændringer i de primære klimaparametre (temperatur, ned-

bør og vind) medfører en kaskade af afledte effekter, som er svære at frem-

skrive og somme tider modsatrettede. For biologien er det desuden oftest de

afledte effekter (fx ændret iltkoncentration), der er vigtigst. Endvidere er det

ofte vanskeligt at udskille effekten af ændringer i klimaet fra de mange an-

dre påvirkninger af økosystemerne. I alle tilfælde gælder dog, at et økosy-

stem, som minimum i en overgangsperiode, bliver mere presset og ustabilt

som følge af klimaændringer.

Næringsstoffer

Mængden af næringsstoffer (kvælstof og fosfor) er tæt koblet til ferskvands-

afstrømningen fra land og dermed nedbøren. Øget nedbør vil føre til en øget

tilførsel af næringsstoffer i de kystnære områder, der er tættest på fersk-

vandskilden. Til gengæld stiger optaget af næringsstoffer i markens planter

ved højere temperaturer, hvilket kan reducere udvaskningen af næringsstof-

fer. For de mere åbne områder er mængden af næringsstoffer for en stor del

bestemt af vandudvekslingen med nabovandene og for kvælstof af den at-

mosfæriske deposition (se også under ’Iltsvind’ nedenfor).

Iltsvind

Iltsvind opstår, når forbruget af ilt i bundvandet er større end tilførslen fra

overfladen. Iltindholdet falder, når temperaturen stiger, fordi varmere vand

indeholder mindre ilt, og fordi forrådnelsesprocesser (respirationen), som

forbruger ilt, stiger med temperaturen. Udviklingen i tilførslen af ilt til

bundvandet som følge af ændringer i klimaet er svært at vurdere, da omrør-

ingen af vandsøjlen er bestemt af flere forskellige klimatiske faktorer (ned-

bør, temperatur, vind og strøm). Overordnet forventes klimaændringerne at

føre til forringede iltforhold i bundvandet, hvilket vil have en negativ effekt

på de bundlevende dyr og planter og betyde en øget frigivelse af nærings-

stoffer fra havbunden. Det vil især have en negativ effekt i fjordene, hvor

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 178: Rapporten "status og muligheder for det danske hav" udarbejdet af Århus Universitet, VELUX FONDEN og VILLUM FONDEN

frigjorte næringsstoffer fra bunden hurtigt bringes op til overfladen og giver

ny algevækst.

Vandets surhedsgrad (pH) er faldet og forventes at falde yderligere, som

følge af den stigende mængde kuldioxid i luften, som er hovedårsagen til

klimaforandringerne. Når luftens indhold af kuldioxid stiger, øges indholdet

af kulsyre i vandet, hvorved pH falder. Faldende pH påvirker planter og dyr

herunder især de kalkdannende organismer inden for de forskellige orga-

nismegrupper, hvoraf den meste kendte er korallerne. Effekterne i de danske

farvande er kun i begrænset omfang beskrevet.

Planteplankton

Øget nedbør og dermed øget afstrømning af vand og næringsstoffer fra land

stimulerer væksten af planteplankton. Omvendt vil en øget ferskvandsaf-

strømning styrke lagdelingen og reducere opblanding af næringsstoffer fra

bundvand til overfladevand. Derfor vil effekten af øget nedbør på væksten

af planteplankton variere mellem områder afhængigt af graden af lagdeling.

Ændringer i saltholdighed påvirker artssammensætningen af planteplank-

ton, men sammensætningen varierer også med ændringer i temperatur og

mængden af næringsstoffer. Der er ingen éntydig konsekvens af ændringer-

ne i klimaet for planteplankton.

Bundplanter

Ålegræs og tang formodes overvejende at blive påvirket negativt af de for-

ventede ændringer i klimaet. Dette er især udtalt i kystvandene, hvor bund-

planterne i forvejen er presset af andre påvirkninger. En stigning i mængden

af planteplankton som konsekvens af en øget tilførsel af næringsstoffer vil

resultere i en mere iltfattig og mudret bund, hvorved vækstgrundlaget for

bundplanterne forringes. Desuden vil ændringer i saltholdighed ændre di-

versiteten og dominansforholdene hos bundplanterne. Også stigende tem-

peratur forventes at få indflydelse på den geografiske fordeling af bundplan-

terne især i de områder, hvor arterne er tæt på deres øvre temperaturgrænse.

Der er således et meget komplekst samspil af klimabetingede indvirkninger

på bundplanterne (figur

2.12).

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 178: Rapporten "status og muligheder for det danske hav" udarbejdet af Århus Universitet, VELUX FONDEN og VILLUM FONDEN

Figur 2.12.

Klimabetingede

ændringer i fysiske og kemiske

vækstbetingelser og de afledte

mulige effekter på dybdegrænse,

plantetæthed og udbredelse af

ålegræs, som er Danmarks mest

almindelige havgræs (Jensen

m.fl. 2015).

Bunddyr

Bunddyr påvirkes også af ændringer i klimaet. Det er dog ikke umiddelbart

muligt at fremskrive i hvilken retning eller udstrækning. Det skyldes, at

bunddyr hovedsagelig påvirkes af indirekte effekter såsom salttholdighed,

lagdeling, iltforhold og produktion af planteplankton, hvorfor der vil være

flere forskellige og modsatrettede effekter samtidigt. Artsrigdommen af

bunddyr falder ved aftagende saltholdighed, men mængden af bunddyr sti-

ger ved øget fødetilgængelighed (planteplankton), indtil gevinsten ved en

større fødemængde overskygges af de væsentligt forringede iltforhold i lag-

delte områder, som iltforbruget ved omsætning af planteplankton kan føre

til.

Fisk

Fisk og især deres æg og larvestadie påvirkes primært af variationer i føde-

mængden og de hydrografiske forhold. Klimaændringernes effekt på strøm-

forhold, vandets vægtfylde og fødesammensætningen har derfor stor betyd-

ning for nogle fiskearter, fx torsk og især i områder i Østersøen. Havvandets

vægtfylde, som påvirker fiskeægs opdrift, er bestemt af saltholdigheden og

temperaturen. En faldende saltholdighed som følge af øget ferskvandsaf-

strømning fra land og stigende temperaturer vil mindske vandets vægtfylde

og medføre, at fiskeæg synker længere ned i vandsøjlen. Jo længere æggene

synker ned i vandsøjlen, jo større er risikoen for, at de udsættes for et kritisk

lavt iltindhold. Iltindholdet forventes, som omtalt ovenfor, at falde, såfremt

mængden af planteplankton øges, hvorved problemstillingen forstærkes.

Desuden bevirker ændringer i temperatur og strømforhold, at artssammen-

sætningen og dominansen af fisk forrykkes.

Inddæmninger

Klimaforandringer forventes at medføre stigende vandstand og kraftigere

storme og dermed et øget behov for inddæmninger og strukturer, som kon-

trollerer vandstanden. Omkring 25 % af Danmarks kystlinje er i forvejen

inddæmmet, fx ved Lolland, Falster og Nordfyn. Inddæmninger fører til en

meget pludselig overgang fra hav til land med et markant tab af habitater

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 178: Rapporten "status og muligheder for det danske hav" udarbejdet af Århus Universitet, VELUX FONDEN og VILLUM FONDEN

som lavvandede områder, periodisk tørre områder og strandenge. Inddæm-

ninger er diger langs en eksisterende kyststrækning, som evt. etableres et

stykke ud fra kysten. Et beslægtet fænomen er dæmninger, sluser eller høf-

der, som etableres på tværs af fx en fjordmunding. Den type indgreb inde-

bærer en risiko for at hæmme den daglige vandudveksling, og dermed for-

længe opholdstiden for vand og næringsstoffer i fjorden. Noget som vil for-

øge de negative miljøeffekter af tilførsler af næringsstoffer og dermed øge

behovet for reduktioner i tilførslerne. Klimaændringer kan således indirekte

skabe nye konflikter mellem interessenter og have indirekte effekter på

havmiljøet.

Afsluttende kommentarer

Ændringer i klimaet har en række andre effekter end dem, som er omtalt i

ovenstående. Eksempelvis vil stigende temperatur medføre sæsonmæssige

forskydninger i de biologiske processer. Stigende temperatur har fx bevirket

en markant fremrykning af opvæksten af planteplankton, hvilket kan være

vanskeligt for dyreplankton, som lever af planteplankton, at nå at tilpasse

sig. Således kan klimapåvirkninger afkoble sammenhænge mellem plante-

og dyreproduktionen og give anledning til eksempelvis forøget iltsvind.

Klimaændringer udløser et netværk af interaktioner, som er vanskelige at

fremskrive og effekterne varierer fra område til område.

2.3.4 Råstofindvinding og klapning

Råstofindvinding i de danske havområder omfatter sand, grus, ral, større

sten og skaller, som hentes på havbunden. I perioden 2007-2013 varierede

indvindingen fra 5 til 11 millioner m

(figur

2.13).

Til sammenligning var den

gennemsnitlige indvinding på land i samme periode på knap 30 millioner,

og her var kategorien sand, grus og sten dominerende. Kategorien ”fyld-

sand” hentes primært i Nordsøen og anvendes i stor stil langs den jyske

vestkyst til strandfodring. Kvalitetsmaterialer som grus og ral udgør ca. en

tredjedel af indvindingsmængderne. Kun få procent af de indvundne råstof-

fer eksporteres til udlandet.

Optagning af store sten med tang eller grab var tidligere meget udbredt på

stenrev langs de danske kyster eller ude i åbent farvand. Stenene blev brugt

til store marine anlægsarbejder som havne, broer og høfder langs kysterne.

Det egentlige stenfiskeri toppede i 1960-70’erne. I 1990’erne kom der en kraf-

tig regulering, og optagning af store sten blev endeligt forbudt i 2009.

Figur 2.13.

Råstofindvinding i

danske farvande i perioden 2007-

2013. Fyldsand er den vigtigste

ressource. Skalindvinding, som

tidligere var ret intensiv i Roskilde

Fjord, og stenfiskeri, er nu op-

hørt. Kilde: Danmarks Statistik.

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 178: Rapporten "status og muligheder for det danske hav" udarbejdet af Århus Universitet, VELUX FONDEN og VILLUM FONDEN

Stenfiskeriet har ført til et stort tab af areal med stenrev og i kvaliteten, dvs.

højden over bunden og mængden af sten pr. areal. Tabet af stenrev har væ-

ret størst i lavvandede områder, hvor det har været lettest at stenfiske. Sten-

rev betragtes som en særdeles værdifuld habitattype pga. høj biodiversitet,

og rev indgår også i EU’s habitatdirektiv som en naturtype, der skal beskyt-

tes i de udpegede Natura 2000-områder. Stenrev er særdeles produktive om-

råder med tangskov på mere lavvande områder, hvor lyset er tilstrækkeligt,

og store mængder bunddyr på stenenes overflader på større dybder, hvor

lyset er reduceret. Revene er vigtige som gyde- og opvækstområder for fisk.

I erkendelse af, at stenfiskeriet har ført til irreversible skader på revhabitater,

gennemførte Naturstyrelsen med støtte fra EU’s Life-midler et stort natur-

genopretningsprojekt ved Læsø Trindel (”Blue Reef projektet”), og to kom-

muner, Sønderborg og Middelfart, har begge udlagt sten på tidligere revlo-

kaliteter. De økologiske gevinster af de gennemførte projekter er endnu ikke

belyst.

Sand- og ralsugning kan foretages med enten stik- eller slæbesugningsmeto-

den, og de to metoder har hver sin effekt på havbunden og dens biologiske

indhold. Stiksugning medfører huller i et afgrænset område, som kan være

op til 10 m dybe. Hullerne vil ofte virke som fælder for drivende tang, og ilt-

svind forekommer ofte, hvis hullerne begrænser vandudskiftningen. Slæbe-

sugning henter råstofferne i et tyndere lag over et stort område. Indvindes

ralforekomster

, vil havbunden ofte ændre karakter fra noget, der kan have

stenrevspræg til mere finkornede sedimenter (figur

2.14).

Det samlede areal,

der udnyttes på et givet tidspunkt, udgør kun få procent af den danske hav-

bund, men der udpeges til stadighed nye råstofområder i takt med, at de ef-

tertragtede ressourcer udtyndes i eksisterende indvindingsområder. De sene-

ste 20 år har erhvervet været under stigende regulering med udpegning af

områder efter en miljøvurdering.

Figur 2.14.

Venstre: Ralbund

på 6 m’s vanddybde på Hatter

Barn med sukkertang (foto Peter

Bondo Christensen). Højre: Ral-

bund på 15 m’s vanddybde på

Schultz’s Grund. Ud over søane-

moner var der søpindsvin og

spredte hestemuslinger mellem

stenene (foto Karsten Dahl).

Havbundsmateriale, der oprenses fra havne eller fra opretholdelse af sejlads-

dybder i sejlrender, deponeres i dag på udpegede såkaldte klappladser (en

’klapplads’ er en sted, man dumper opgravet materiale, og processen kaldes

’klapning’) på havet eller deponeres på land, hvis indholdet af miljøfarlige

stoffer er for højt. Klappladser er jævnt fordelt i de indre danske farvande

(figur

2.15).

Ral er sten i størrelsen fra 30-80 millimeter i diameter og bruges blandt andet til fremstilling af beton.

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 178: Rapporten "status og muligheder for det danske hav" udarbejdet af Århus Universitet, VELUX FONDEN og VILLUM FONDEN

Figur 2.15.

Danske havne og

klappladser.

I nogle områder vil havstrømme hurtigt fordele det meste af det klappede

materiale over et større område og dermed giver klapning anledning til

mindre påvirkninger. Hvis det klappede materiale derimod bliver liggende

på lokaliteten i en længere periode, vil der være tale om en ’tildækning’, som

typisk har mere alvorlige økologiske konsekvenser. Ved klapning af større

mængder sediment vil bundlevende dyr og planter på lokaliteten for en stor

dels vedkommende blive begravet og dø. Desuden er der i forbindelse med

klapning et øget iltforbrug, som lokalt kan føre til iltsvind.

2.3.5 Andre presfaktorer

Udover de ovenfornævnte menneskeskabte påvirkninger af havmiljøet er

der andre faktorer, som potentielt kan påvirke havet. Eksempler på disse

faktorer er udledning af plastikmateriale, nye miljøfarlige stoffer, etablering

af hårde strukturer på vindmøllefundamenter og olie- og gasplatforme, som

kan fungere som substrat for nye arter, skibsulykker og efterfølgende olie-

forurening, tab af habitater i kystzonen ved inddæmning og havne- og indu-

stribyggerier. Indvandring af nye arter er et helt særligt problem. I Østersø-

en har man således registreret 120 nye arter i nyere tid, og nogle af disse gi-

ver anledning til omfattende ændringer i de marine økosystemer.

Det er karakteristisk, at kendskabet til effekterne af disse andre faktorer en-

ten er mangelfulde eller oftest kun kan beskrives kvalitativt. Undersøgelser

har dog vist, at ovenstående presfaktorer potentielt kan have en betydning

for havmiljøet. Det er derfor vigtigt, at der etableres mere viden på området.

2.4

Status på udviklingen i miljøkvaliteten

I dette afsnit beskrives udviklingen i det danske havmiljø med udgangs-

punkt i ændringerne i næringsstoftilførslerne og de efterfølgende ændringer

i de fysisk-kemiske og biologiske forhold.

figur 2.16

er den tidslige udvikling i tilførslerne af kvælstof og fosfor vist

sammen med de årlige gennemsnitlige koncentrationer i kystvandene base-

ret på målinger på 45 marine lokaliteter spredt ud over kystzonen. Fosfortil-

førslerne fra punktkilder (rensningsanlæg, dambrug, industri) faldt markant

i begyndelsen af 1990’erne, da man etablerede fosforfjernelse på alle rense-

anlæg som en del af den først vandmiljøhandlingsplan. Da fosfortilførslerne

fra diffuse kilder (landbrug, spredt bebyggelse, trafik, natur) har været på

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 178: Rapporten "status og muligheder for det danske hav" udarbejdet af Århus Universitet, VELUX FONDEN og VILLUM FONDEN

samme niveau gennem hele perioden, er deres relative betydning steget i takt

med, at bidraget fra punktkilder er faldet.

Figur 2.16.

Tidslig udvikling i

årlige gennemsnit af nærings-

stoftilførsler fra punktkilder og

diffuse kilder (A og C) for den

samlede mængde fosfor (TP, A)

og den samlede mængede kvæl-

stof (TN, C) samt koncentrationer

i fjorde og kystområder af TP (B)

og TN (D). Usikkerhederne viser

95 % konfidensgrænser (Rie-

mann m.fl. 2015).

Den tidslige udvikling i tilførslen af kvælstof er noget anderledes end for

fosfor, da hovedparten af tilførslen af kvælstof skyldes tab fra landbrugsare-

aler. Kvælstofbidraget fra spildevand har varieret fra 20-25 % i begyndelsen

af 1990’erne til ca. 10 % i de seneste år i perioden. Variationerne fra år til år

skyldes i høj grad variationer i nedbør og afstrømning. I ”tørre år” (fx 1996/

97) var nedbør og vandafstrømning fra marker og øvrige landarealer til

vandløb lille, hvilket resulterede i mindre kvælstoftilførsler, mens kvælstof-

tilførslen i ”våde år” (fx 1994) med megen nedbør var store. De opnåede re-

duktioner i kvælstoftilførslerne skyldes primært, at tabet af kvælstof fra

landbrugsarealerne er mindsket betragteligt som resultat af en regulering af

landbrugsproduktionen.

Har de samlede indsatser i vandmiljøplanerne og indsatsplanerne for at re-

ducere næringsstoftilførslerne så haft en effekt på forholdene i havet? I

figur

2.16

er vist koncentrationer af henholdsvis fosfor og kvælstof i de kystnære

havområder. Overordnet er der et positivt billede, som viser, at udviklingen

i koncentrationerne af fosfor og kvælstof i havet næsten er et spejlbillede af

udviklingen i tilførslerne (figur

2.16).

Der har været et markant fald i koncen-

trationerne som følge af de reducerede tilførsler af næringsstoffer til havet.

For både kvælstof og fosfor gælder at der er en betydelig effekt af reducere-

de tilførsler samme år, og derefter en periode på 8-10 år før den fulde effekt

er slået igennem. Tidsforsinkelsen for begge stoffer skyldes, at både kvælstof

og fosfor er akkumuleret i havbunden og frigives gradvist sidst på somme-

ren i perioder med dårlige iltforhold.

Den relative ændring af tilførsler og koncentrationer af kvælstof og fosfor

fremgår af

figur 2.17A.

Figur 2.17

viser den tidslige udvikling for de vigtigste fysisk-kemiske og bio-

logiske komponenter i de danske fjorde og kystområder siden 1990 som re-

spons på den ændrede belastning med næringsstoffer. Til trods for de mar-

kante reduktioner i næringsstoftilførsler og -koncentrationer ændrede ilt-

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 178: Rapporten "status og muligheder for det danske hav" udarbejdet af Århus Universitet, VELUX FONDEN og VILLUM FONDEN

koncentrationen i bundvandet sig ikke væsentligt. Det skyldes formodentlig,

at hyppigheden af lagdelingen af vandmasserne steg som følge af mindre

vind, og at temperaturen steg, hvilket hæmmede tilførslen af ilt til bund-

vandet og øgede iltforbruget.

Figur 2.17.

Tidslig udvikling for

en række fysisk-kemiske (A) og

biologiske (B) komponenter i de

danske fjord- og kystområder

(1990-2013). Kurverne er bereg-

net ud fra en generel additiv

model (GAM) og de årlige mid-

delværdier (Riemann

m.fl. 2015).

Heller ikke lysforholdene (sigtdybden) forbedredes markant trods reduktio-

nen i næringsstofbelastningen og den afledte reduktion i mængden af plan-

teplankton (klorofyl). Det skyldes, at de tidligere årtiers udledning af store

mængder næringsstoffer og den som følge deraf øgede produktion af plan-

teplankton har betydet, at havbunden er blevet mere mudret og derfor lette-

re bliver hvirvlet op, hvilket gør vandet uklart.

Tangplanterne udviklede sig positivt gennem hele perioden, fordi tang kan

vokse ved lave lysmængder og spreder sig meget effektivt. Først i perioden

2008-2013 forbedredes lysforholdene yderligere og satte gang i ålegræssets

vækst og udbredelse.

Under gode miljøforhold danner ålegræs store sammenhængende enge, fx var

omkring 70 % af bunden i Roskilde Fjord dækket af ålegræs for hundrede år

siden. Men i de seneste årtier er forekomsten af ålegræs blevet stærkt redu-

ceret i takt med den stigende tilførsel af næringsstoffer og deraf afledte ef-

fekter. Ålegræs er en nøgleorganisme og en god indikator for miljøtilstanden

i kystzonen. Ålegræsenge findes typisk på lavt vand. I dag er dybdegrænsen

fra nogle meter til omkring 5 meter, men omkring år 1900 voksede der åle-

græs ud til 10 meters dybde. Ålegræsset stabiliserer havbunden, danner

skjulested for fisk, udgør opvækstområder for mange andre organismer og

stimulerer dermed den biologiske mangfoldighed. I områder, hvor ålegræs-

set er forsvundet som følge af uklart vand, ændres forholdene til det værre.

Ålegræsset spiller derfor en helt central rolle i forvaltningen af det danske

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 178: Rapporten "status og muligheder for det danske hav" udarbejdet af Århus Universitet, VELUX FONDEN og VILLUM FONDEN

havmiljø og i implementeringen af det europæiske vandrammedirektiv, som

udgør de lovmæssige krav til forvaltning af de europæiske vandområder.

Det har derfor affødt en del kritik, at ålegræs ikke umiddelbart respondere-

de på den reducerede belastning med næringsstoffer opnået gennem vand-

miljøhandlingsplanerne. I andre lande har der også været eksempler på, at

når havets økosystem har været overbelastet gennem årtier, kan det tage til-

svarende lang tid at vende udviklingen for nogle af systemernes komponen-

ter – herunder ålegræs. Årsagen til, at ålegræsset har været længere om at

respondere, skyldes, at det overvejende vokser på mere mudret bund, hvor

lysforholdene ikke har ændret sig væsentligt gennem perioden, og ålegræs-

set kræver mere lys end tangplanterne. Endvidere breder ålegræsset sig ved

rodskydning og kønnet formering, som er mindre effektiv end tangplanter-

nes spredning af sporer. Ålegræsset ser dog ud til at respondere positivt på

de forbedrede lysforhold siden 2008.

Dyrene på havbunden er naturligvis også blevet påvirket af de reducerede

tilførsler. Samlet set er mængden af bunddyr (makrofauna) mindsket, men

ændringen har været vidt forskellig for de to overordnede grupper af bund-

dyr. Filtratorer (fx muslinger) skaffer sig føden ved at filtrere vandet for

planteplankton. Filtratorerne er derfor blevet påvirket af den reducerede

planktonmængde samt den øgede lagdeling af vandmasserne, som yderme-

re har reduceret deres tilgang til planteplanktonet. Til gengæld har den

mindskede fødekonkurrence fra filtratorerne betydet, at sedimentæderne (fx

sandorm), som lever af det organiske materiale i havbunden (herunder ikke

mindst sedimenteret planteplankton), er blevet begunstiget af udviklingen. I

dag har bunddyrene antagelig en hård periode, idet fødegrundlaget falder

med den faldende algevækst, og iltforholdene i fjorde og kystnære områder

er endnu ikke blevet forbedret pga. klimaændringerne og det ophobede

mudder på bunden.

Det samlede billede er, at den danske indsats for at reducere belastningen

med næringssalte har virket og overordnet skabt bedre miljøforhold for både

planter og dyr. Vandet er de senere år blevet mere klart, og bundplanterne i

form af tang og senest ålegræs er i bedring, hvilket vil medvirke til at stimu-

lere den generelt positive udvikling. Det er dog vigtigt at være opmærksom

på, at de danske havområder stadig er meget sårbare.

Havpattedyr

I danske farvande findes faste bestande af to sæler (spættet sæl og gråsæl) og

en hval (marsvin). Derudover er der jævnlige observationer af hvalerne hvid-

næset delfin og vågehval. Spættet sæl, gråsæl og marsvin forekommer i alle

de danske farvande – dog ses spættet sæl ikke i Østersøen omkring Born-

holm. Overordnet set har der været en markant fremgang for spættet sæl i

de danske farvande siden 1980. Fremgangen tilskrives jagtfredningen i 1976

og oprettelsen af sælreservater. Dog har der været markante nedgange (op

til 50 %) i bestanden som følge af epidemier i 1988 og 2002. Gråsælen blev

udryddet i de danske farvande i starten af 1900-tallet pga. intensiv jagt. Den

blev totalfredet i 1967, men er først genindvandret inden for de sidste 15 år.

Siden 2003 er observeret stigende antal og enkelte ynglende gråsæler, men

forekomsten er stadig beskeden. Bestandsopgørelser viser en nedgang i an-

tallet af marsvin i de indre danske farvande (1994-2012), mens antallet i

Nordsøen vurderes stabilt (1994-2005). Antallet af marsvin i Østersøen er

meget lavt, og bestanden i området anses for stærkt truet. Bestandsopgørel-

serne af marsvin er dog behæftet med stor usikkerhed. Spættet sæl, gråsæl

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 178: Rapporten "status og muligheder for det danske hav" udarbejdet af Århus Universitet, VELUX FONDEN og VILLUM FONDEN

og marsvin er beskyttede arter med udpegede naturbeskyttelsesområder

(Natura 2000-områder).

Havfugle

Danske farvande huser en lang række vandfuglearter i forekomster af inter-

national betydning. I den danske del af Nordsøen er således betydelige fore-

komster af lommer og sortand. Sortand forekommer også i stort antal i Kat-

tegat, hvor der også er store vinterforekomster af alkefugle (alk og lomvie). I

Bælthavet og Østersøen forekommer store mængder af knopsvaner, gæs og

svømmeænder og dykænder samt en del lappedykkere og lommer. Nogle af

bestandene i de danske farvande er i tilbagegang, bl.a. dykænderne edder-

fugl og havlit. For en del af havfuglene er det desværre ikke muligt at vur-

dere ændringerne i bestandsstørrelserne ud fra det tilgængelige datamate-

riale. For at beskytte de på europæisk niveau store bestande af havfugle i

danske farvande er der udpeget en række fuglebeskyttelsesområder.

2.5

Status for havmiljøets betydning for økonomien

Det ”Blå Danmark”, der omfatter skibsfart, fiskeri, offshore-industri, råstof-

indvinding samt andre maritime tjenester, står for 10,5 % af den samlede

danske produktionsværdi og 8 % af BNP. Denne ”Blå klynge” har totalt ca.

85.000 direkte beskæftigede.

2.5.1 Transport

Skibstrafikken bidrager ved transport af passagerer og gods betydeligt til

den danske samfundsøkonomi. Som tidligere nævnt foregår kun en mindre

del af den danske skibstrafik i danske farvande. Den samlede produktions-

værdi er på godt 290 mia. kr. (ca. 10 % af dansk produktion). Den udgør den

største del af produktionsværdien fra ”Det Blå Danmark” og repræsenterer

24 % af Danmarks samlede eksport. Den danske handelsflåde står for ca. 10

% af verdenshandelen, når denne måles i værdi. Den direkte beskæftigelse

svarer til 16.000. Der er 12.000-16.000 beskæftigede på skibene.

2.5.2 Fiskeri

Den samlede omsætning (bruttoudbytte

) fra fiskeri var i 2013 ca. 3,1 mia. kr.

Resultatet kommer bl.a. af øgede kvoter på tobis. Selv om prisen for indu-

strifisk har været aftagende, så har det gode fiskeri efter tobis øget omsæt-

ningen. Industrifisk udgjorde 23 % af det samlede bruttoudbytte i fiskeriet i

2013.

I forhold til landets størrelse har Danmark en stor eksport af fisk og fiske-

produkter og hører til blandt de 10 største eksportører af fiskeprodukter i

verden. En stor del af eksporten stammer imidlertid fra videresalg og forar-

bejdning af importerede fisk. I alt eksporterede Danmark for 22 mia. kr. fi-

skeprodukter i 2014 – en eksport som kun er lidt mindre end eksporten af

levende svin og svinekød.

Erhvervsfiskeriet omfatter 98 % af det samlede danske fiskeri, og omfatter

616 fartøjer. Bierhvervsfiskeriet udgør de resterende 2 % og omfatter 866 fi-

skere, med et bruttoudbytte på 46 mio. kr. Den direkte beskæftigelse og af-

ledte beskæftigelse i fiskeriet svarede til 8.406 fuldtidsstillinger i 2013. Til

ruttoudbyttet er værdien af den samlede produktion af fisk, krebs- og bløddyr.

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 178: Rapporten "status og muligheder for det danske hav" udarbejdet af Århus Universitet, VELUX FONDEN og VILLUM FONDEN

sammenligning ligger den direkte og afledte beskæftigelse inden for kysttu-

rismen på 71.000.

2.5.3 Akvakultur

Værditilvæksten

i dansk havbrug i 2013 udgjorde den største del af den

samlede værditilvækst i akvakulturerhvervet (73 %). Bruttoudbyttet lå på

503 mio. kr., hovedsageligt fra regnbueørred og rogn. Der er omkring 120

personer beskæftiget med havbrug i Danmark, og værditilvæksten pr. be-

skæftiget har været stigende siden 2009.

2.5.4 Råstofindvinding

Markedsværdien af råstofindvindingen på havet er ikke kendt, men den

blev i midten af 90’erne beregnet til ca. 250 mio. kr. pr. år. Staten har indtæg-

ter i form af produktionsvederlag for råstofindvindingen.

2.5.5 Offshore

Værditilvæksten af de maritime aktiviteter relateret til offshore kan anslås til

cirka 10 mia. kr. og beskæftigelsen anslås til ca. 20.000 fuldtidsstillinger. Off-

shore-industrien og de afledte maritime erhverv har derfor en positiv ind-

flydelse på den danske økonomi. Vindkraften har haft en stigende betyd-

ning for den danske elproduktion, og selv om produktionen fra havmølle-

parkerne endnu er forholdsvis begrænset, så er den fortsat stigende.

2.5.6 Rekreation og turisme

I alt står kystturismen årligt for en omsætning på 40,3 mia. kr. (2012), 45 mio.

overnatninger og en værditilvækst på 28,3 mia. kr. Den direkte og afledte

beskæftigelse målt i antal fuldtidsstillinger ligger på over 71.000 (2012).

Kystturismen udgør med andre ord et væsentligt bidrag til dansk økonomi

og regional udvikling.

For hver ekstra million kroner turismeforbrug, skaber kystturismen 1,3 eks-

tra årsværk (inkl. afledte effekter), en værditilvækst på 526.000 kr. og skatte-

indtægter på 425.000 kr.

Den nationaløkonomiske betydning af lystfiskeri og lystfisketurisme er mærk-

bar. På baggrund af spørgeskemaundersøgelse om forbrug, adfærd og præ-

ferencer foretaget for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri fandt

man, at det gennemsnitlige forbrug blandt 616.000 danske lystfiskere lå på

4.000 kr. årligt på deres hobby. I alt udgør forbruget knap 2,5 mia. kr., hvil-

ket er næsten 70 % højere end den samlede omsætning i fitness-sektoren. Ud

af de 2,5 mia. kr. er 1,1 mia. kr. direkte aktivitetsskabende i Danmark

. For-

bruget blandt udenlandske lystfiskere er opgjort til 376 mio. kr. i 2008, hvil-

ket svarer til et aktivitetsskabende niveau på 253 mio. kr. I alt er den direkte

effekt ved lystfiskeri opgjort til 1,31 mia. kr. Tages de indirekte effekter med

i betragtning, er den samlede årlige effekt af lystfiskeri og lystfisketurisme

2,12 mia. kr. i Danmark. Beskæftigelseseffekten af det direkte og indirekte

Værditilvæksten er som nævnt tidligere et udtryk for den reelle værdiskabelse i samfundet. Den måles som omsætnin-

gen minus forbruget i produktionen.

En væsentlig del af omsætningen er gået til køb af importvarer, til moms og afgifter og til køb af brugt grej.

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 178: Rapporten "status og muligheder for det danske hav" udarbejdet af Århus Universitet, VELUX FONDEN og VILLUM FONDEN

aktivitetsskabende forbrug fra danske lystfiskere er tæt på 2.000 fuldtidsstil-

linger, hovedsageligt i Region Syddanmark og mindst i region Nordjylland

En estimering af det samlede forbrugeroverskud ved lystfiskeri, hvilket sva-

rer til en virksomheds nettoindtægt, udgør årligt 453 mio. kr. (fra 226 til 680

mio. kr. grundet usikkerhed i estimat). Det beløb er selv med den store usik-

kerhedsmargin langt højere end driftsresultatet for akvakultur, som ligger

på ca. 90 mio. kr. årligt, mens resultatet er lavere end for fiskeriet, der ligger

på ca. 700 mio. kr. årligt. Det har ikke været muligt at finde analyser af den

samfundsøkonomiske betydning af rekreativ sejllads og friluftsliv ved de

danske kyster.

2.6

Status for de nationale og internationale lovgivnings-

mæssige rammer

Den retlige regulering af havet er ganske kompleks. Det skyldes særligt de

mange reguleringsniveauer, som tilsammen udgør havretten, idet havet og

dets udnyttelse både er reguleret ved brede internationale aftaler, ved regio-

nale aftaler, i EU og i dansk ret. Det er karakteristisk for reguleringen af ha-

vet, at den internationale ret – folkeretten – spiller en langt større rolle, end

det er tilfældet på land. Kompleksiteten skyldes også, at havet udnyttes af

mange forskellige økonomiske sektorer og aktører. Disse er ofte reguleret

ved en sektorlovgivning, der har betydning ud over det særlige regulerings-

område, som loven omfatter. Fx har udnyttelsen af olie- og naturgasressour-

cer også betydning for havets miljømæssige tilstand.

2.6.1 Internationale aftaler

De internationale aftaler, der regulerer havet, tilstræber en balance mellem

på den ene side kyststaternes interesse i at have kontrol med de tilstødende

havområder og på den anden side alle staters interesse i frit at kunne benytte

havet til sejlads, fiskeri mv. Havets grundlov er FN’s Havretskonvention

(UNCLOS) af 1982. Denne konvention fastlægger de væsentligste regler

vedrørende afgrænsning af staternes søterritorium og maritime zoner samt

disses benyttelse. Ikke mindst retten til ressourcer (fiskeri, olie og gas mv.)

og staternes pligt til at beskytte og bevare havets miljø og natur reguleres

iht. konventionen. Uden for territorialfarvandene, dvs. 12-sømile-grænsen,

er adgangen til at beskytte natur, miljø og ressourcer begrænset. Kyststatens

adgang til beskyttelse af havmiljøet inden for den eksklusive økonomiske

zone (EEZ), der strækker sig op til 200 sømil fra land, kan alene ske i hen-

hold til internationale regler, og kyststaten vil som udgangspunkt alene

kunne gribe ind over for fremmede skibe i visse tilfælde af forurening.

Havretskonventionen suppleres af fiskeritraktater og miljøtraktater, fx den

såkaldte Biodiversitetskonvention, der bl.a. indeholder beslutninger om bæ-

redygtig udvikling, marin biodiversitet og udnyttelse af genetiske ressourcer.

Andre konventioner (fx Ramsar-, Bonn- og Washingtonkon-ventionen) be-

skytter de lavvandede havområder, enkeltarter, vandrende arter og leveste-

der og forbyder handel med truede dyr og planter.

De danske have er endvidere omfattet af en række regionale aftaler som

Østersøkonventionen (HELCOM) om beskyttelse af havmiljøet i Østersøom-

rådet og OSPAR-konventionen om beskyttelse af Nordøstatlanten (inkl.

Nordsøen og Kattegat) mod forurening fra kilder på land og ved dumpning

Ca. 535 fuldtidsstillinger genereres fra udenlandske lystfiskerturister; disse fuldtidsstillinger er inkluderet under job-

skabelseseffekt af kystturismen.

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 178: Rapporten "status og muligheder for det danske hav" udarbejdet af Århus Universitet, VELUX FONDEN og VILLUM FONDEN

fra skibe og fly. OPRC-konventionen, der danner ramme for internationalt

samarbejde om bekæmpelse af større olieforureninger eller forurening med

andre skadelige stoffer, suppleres af en række regionale aftaler.

2.6.2 EU

EU har de seneste år gennemført et omfattende lovkompleks, der skal regu-

lere brugen af havet og beskytte det mod forurening og overudnyttelse af

ressourcer. Politikområdet har både miljømæssige og økonomiske aspekter, fx

bæredygtigt fiskeri, blå vækst, havtransport, kystturisme og forurening fra

land. På EU-niveau er følgende direktiver af særlig betydning: havstrategi-

direktivet, vandrammedirektivet samt direktivet om maritim fysisk plan-

lægning.

Havstrategidirektivet fra 2008 skal sikre sammenhæng på tværs af de mange

reguleringer. Direktivet har til formål at etablere ’god miljøtilstand’ i alle

havområder i EU senest i 2020. ’God miljøtilstand’ skal sikres ved, at der ud-

arbejdes forvaltningsplaner for medlemsstaternes havområder, som bl.a.

skal fastsætte miljømål og indikatorer, og opstille et indsatsprogram. Kriteri-

erne for en ’god miljøtilstand’ omfatter bl.a., at biodiversiteten bevares, at fi-

ske- og dyrepopulationer ligger inden for sikre biologiske grænser, at tilførs-

len af næringsstoffer fra land er bragt ned på et acceptabelt niveau (=’god

økologisk tilstand), og at koncentrationen af forurenende stoffer ikke medfø-

rer egentlige forureningseffekter. Konkrete kriterier og indikatorer skal være

forenelige med andre miljømål, bl.a. målene i EU’s vandramme-, habitat-, og

fuglebeskyttelsesdirektiver og de regionale havkonventioner, fx OSPAR-

konventionen og Østersøkonventionen.

Kystzonen reguleres endvidere af EU’s vandrammedirektiv, der skal koor-

dineres med havstrategidirektivet. Både vandrammedirektivet og havstrate-

gidirektivet er karakteriseret ved en løbende planproces, hvor der sker en

nærmere angivelse af miljømål og af den fornødne indsats til opnåelse af de

fastsatte miljømål. Samtidig sikres en kontinuerlig tilpasning gennem over-

vågning og tilpasning af både miljømål og indsats.

Direktivet om maritim fysisk planlægning er udtryk for en ny type fysisk

planlægning for havområderne, der skal skabe en sammenhængende plan-

lægning for brugen af havene og deres ressourcer. Direktivets mål er at sikre

gode vækstbetingelser for såkaldt blå økonomi, udvikling af havområder og

udnyttelse af havenes ressourcer, men under hensyntagen til både økono-

misk, miljømæssig og social bæredygtighed. Direktivet kræver, at medlems-

staterne senest i marts 2021 har udarbejdet planer for anvendelsen af det

maritime rum.

Etablering af anlæg på hav og på land reguleres af VVM-direktivet, der stil-

ler krav om, at der skal ske en vurdering af anlægs miljøpåvirkninger. Det

gælder både anlæg på havet og forskellige anlægsarbejder på havbunden,

både på det åbne hav og langs kysterne.

Et andet væsentligt lovgivningsområde er EU’s Fælles Fiskeripolitik, der ud-

stikker regler for landenes fiskerier med henblik på at sikre den størst mulige

bæredygtige fangst under hensyntagen til fiskebestandenes produktivitet og

fiskeriets påvirkning af havmiljøet. I praksis sker det gennem et kompliceret

system af fangstkvoter og regler, der fx fastsætter, hvor og hvornår fiskeriet

kan foregå, hvor stor bifangsten må være, mindstemål for de enkelte arter

der landes, og hvor små masker der må anvendes i redskaberne.

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 178: Rapporten "status og muligheder for det danske hav" udarbejdet af Århus Universitet, VELUX FONDEN og VILLUM FONDEN

2.6.3 National lovgivning

Reguleringen af havet i dansk ret er rettet mod territorialfarvandene. Regu-

leringen vil i høj grad være udtryk for en gennemførelse af internationale af-

taler og EU-lovgivning.

EU’s havstrategidirektiv er i Danmark omsat til havstrategiloven, der opstil-

ler rammerne for udformning af havstrategipolitikken. Loven er fra 2012 og

omfatter mange forskellige forhold og kan gælde både beskyttelse af konkre-

te arter, men også økosystemer, fx at der senest i 2013 skal offentliggøres

områder, ”… der bidrager til repræsentative og sammenhængende net af be-

skyttede marine områder, og som i tilstrækkelig grad dækker diversiteten i

de enkelte økosystemer”. Indsatsprogrammet, der skal sikre at målene nås,

skal være klar i 2015.

Havstrategien udgør en væsentlig ramme for reguleringen af havenes miljø-

tilstand. De generelle miljø- og naturbeskyttelseslove, som miljømålsloven,

miljøbeskyttelsesloven og naturbeskyttelsesloven opstiller dog også krav,

der skal mindske belastningen af havene. Andre love regulerer mere speci-

fikke delaspekter af aktiviteter på havet, som fx havmiljøloven, der ved for-

bud sikrer mod olieforurening eller dumpning af farlige stoffer mv.

EU’s VVM-direktiv er i relation til anlæg på havet gennemført ved en række

bekendtgørelser med hjemmel i forskellige love. Der stilles bl.a. krav om en

vurdering af virkningerne på miljøet ved udvidelser af havne, etablering af

energianlæg på havet eller ved råstofindvinding på havbunden.

Endelig er udnyttelsen af havets fiskeressourcer reguleret gennem fiskerilo-

ven, hvor natur- og miljøhensyn indgår som et integreret led i reguleringen

af det nationale fiskeri. Direktivet om maritim fysisk planlægning er endnu

ikke gennemført i dansk ret.

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 178: Rapporten "status og muligheder for det danske hav" udarbejdet af Århus Universitet, VELUX FONDEN og VILLUM FONDEN

3.1

Analyse

Fremtidens markeder og udnyttelse af havet

Udnyttelsen af havet, nu og i fremtiden, foregår både på og uden for de

økonomiske markeder. Der er markeder for udnyttelse af havets fiskeres-

sourcer, turisme, energi, transport og råstofudnyttelse, mens rekreativ brug

og udnyttelsen af havet som ”losseplads” for overskydende næringsstoffer

fra landbruget, plast, kemikalier mv. oftest foregår udenom markedet. Der-

for har disse former for udnyttelse ikke en pris, som kan regulere udnyttel-

sen.

I dette afsnit gennemgår vi de nuværende udnyttelser af havet, på og uden-

for markedet. Vi sætter derefter den fremtidige udnyttelse i perspektiv i for-

hold til de potentialer, konflikter og barrierer, der tegner sig for erhvervene,

samfundsøkonomien og miljøet.

3.1.1 Transport

Transporten til havs omfatter transport af gods og passagerer, hvor sidst-

nævnte omfatter både færgetrafik og cruiserejser. Færgetrafikken har gen-

nemgået en drastisk reduktion i 90’erne som følge af bl.a. Storebæltsforbin-

delsen, og det samme gælder for passagertrafik til Sverige og Tyskland. Per-

sontransporten ad søvejen til Norge har derimod været stabil. Transport i

form af cruiseskibe er steget i perioden 2002 til 2014, især gælder dette

cruiseskibes anløb til København. Mængden af gods omsat i danske havne

er reduceret noget siden midten af 2000-tallet, men har været stigende de

seneste fem år. Mens over 65 % af det danske gods, der handles internatio-

nalt, transporteres med skibe, så foregår kun 10-15 % af den indenlandske

transport af gods med skibe. Som nævnt stammer 90 % af dansk skibsfarts

omsætning fra sejlads mellem fremmede havne, hovedsageligt USA og Kina.

Da dansk skibsfart er en global aktør, er international handel, oliepriser,

konjunkturer og konkurrerende maritime aktørers strategier og aktiviteter

betydende for væksten i den danske maritime sektor.

Udviklingen af havvindmølleparkerne i de danske havområder har også

nogen betydning for fremtidsudsigterne for den danske skibsfart, idet der er

behov for fartøjer ved konstruktion og servicering af havvindmøllerne.

3.1.2 Fiskeri

Der sker udsving i fiskeriet efter konsum- og industrifisk fra år til år, men

som vist i

figur 3.1

er der en generel aftagende tendens i landingerne af fisk i

danske havne, både målt i mængde og i værdi. Undtagelsen er fiskeriet i

Skagerrak, som viser en stigende tendens.

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 178: Rapporten "status og muligheder for det danske hav" udarbejdet af Århus Universitet, VELUX FONDEN og VILLUM FONDEN

Figur 3.1.

Landinger af fisk i

mio. kr. og mio. tons i Danmark

efter fangstområde og tid.

Der er sket en betydelig reduktion af antallet af aktive fiskefartøjer i forbin-

delse med opkøb af fiskekvoter med tilhørende fartøjer. Fartøjerne er blevet

større, og finansieringen af bl.a. fartøjer er derfor af stigende betydning for

fiskerne og for fremtiden inden for erhvervet. Generelt set er det dog de store

fartøjer, der økonomisk klarer sig bedst. EU’s hav- og fiskerifond yder støtte

til lokale småskala-fiskere, yngre fiskere og lokalt fiskeri. Fonden har også til

formål at støtte den omtalte genopretning af fiskebestandene, der giver

grundlag for udviklingen af et mere bæredygtigt fiskeri. EU’s fælles fiskeri-

politik sigter således mod at få fiskebestandene tilbage på et bæredygtigt ni-

veau og at sætte en stopper for ressourcespild pga. uhensigtsmæssige fiskeri-

metoder. EU har derfor nu forbudt udsmid, og dette kan medvirke til en

større ressourceeffektivitet i sektoren og i forarbejdningsindustrien, hvis det

motiverer til bedre udnyttelse af de fangede fisk.

3.1.3 Akvakultur

Det er sandsynligt, at akvakulturen vil vokse på grund af den stigende efter-

spørgsel efter fisk. Havbrugene udgør ikke en stor andel af akvakulturen,

men havbrugenes andel af produktionsværdien fra dette erhverv er stor og

stigende, og der forventes derfor en vækst inden for havbruget, hvis pro-

duktionen kan gennemføres bæredygtigt. En sådan udvikling fremmer også

beskæftigelsen i kystområderne.

Produktionen af skaldyr, dvs. muslinger, på line har opnået en del opmærk-

somhed, da produktionen af muslinger kan anvendes som supplerende vir-

kemiddel til reduktion af indholdet af næringsstoffer i hav og fjorde, og de

producerede muslinger kan anvendes til konsum, hvis de er store nok,

og/eller til foder for høns og svin. Med en teknologiudvikling hen mod liner

med større kapacitet forventer man, at der kan opnås væsentlige stordrifts-

fordele. Der foregår i øjeblikket en forskningsindsats for at undersøge disse

spørgsmål.

Tang er blevet forsøgt dyrket på de samme anlæg som blåmuslinger, og tang

kan på samme måde som muslingerne anvendes til at optage overskydende

forekomster af næringsstoffer i vandet samt binde kulstof og miljøfremmede

stoffer. Høst af tang foregår langt mere skånsomt, når tangen dyrkes på line

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 178: Rapporten "status og muligheder for det danske hav" udarbejdet af Århus Universitet, VELUX FONDEN og VILLUM FONDEN

i forhold til høst af naturligt forekommende tang. Tangen kan anvendes som

gødning, til energiformål samt til højværdi farmaceutiske produkter, hvor

de nævnte miljøfremmede stoffer skal fjernes forinden. Der er dog ikke no-

get marked for tang endnu.

3.1.4 Offshore-industri

I 2020 vil der være udbygget yderligere vindmølleparker til en kapacitet på

1.000 MW på Horns Rev 3 og Kriegers Flak, og der skal derudover tilsluttes

500 MW kystnære vindmølleparker i 2020. I Nordsøen skal der i de kom-

mende 5 år installeres ca. 20.000 MW vindenergi.

Den samlede elproduktion fra alle danske vindmøller lå til sammenligning

på 4,8 TW

, hvilket udgjorde 41 % af det samlede elforbrug. Generelt er hav-

vindmøllernes andel endnu meget begrænset. El fra havvindmøller er endnu

forholdsvis dyrt, men yderligere teknologiudvikling kan reducere omkost-

ningerne, fx har Vattenfall vundet med et forholdsvis lavt bud på Horns Rev 3

projektet med en pris på 77 øre pr. kWh. Med større møller opnås der en me-

re effektiv produktion. Med udbygningen af havvindmøller i Nordsøen an-

ses havnene på Vestkysten som oplagte til service og afskibning. Vindmøl-

leparkerne skaber jobs i konstruktionsfasen, men også permanente jobs i

forbindelse med servicering og reparation.

Der er også igangsat forsøg med bølgeenergi, som anses for at være en lo-

vende men endnu dyr energiform. Der er i 2015 seks danske anlæg, der te-

ster fem forskellige koncepter til udnyttelse af bølgeenergi, og der er i de se-

nere år sket en stor og lovende udvikling i form af forbedrede teknologier.

3.1.5 Råstofindvinding

Sand og andre råstoffer anvendes til byggeri-, anlæg og kystsikring, og der

er nu få aktører på markedet. Der er ændringer på vej ift. koncessioner og

auktionsprincipperne for at udnytte disse råstoffer, hvilket kan komme til at

påvirke antallet af aktører således, at der kommer flere aktører og dermed

pres på priserne. Dette kan igen medføre ændringer i udvindingstakten i

opadgående retning.

3.1.6 Rekreation og turisme

Kommuner med en udpræget kystturisme har en veludbygget turismeser-

vice. De har også evne til at tiltrække udenlandske turister, de er udpræget

overnatningsbaserede, og mange har en solid naturbase, som tiltrækker et

stort antal overnattende turister. De samme kommuner har oplevet en re-

duktion i turismetilstrømningen under krisen og har mistet flest overnatnin-

ger mellem 2007 og 2011. Det er især de tyske turister, der er faldet fra. For-

uden krisen er en medvirkende grund også en øget efterspørgsel på oplevel-

ser, og denne form for turisme er svagt udbygget i især de vestjyske kom-

muner. Disse kommuner lever også forholdsmæssigt mere af turisme end

andre kommuner.

Undersøgelse af danske lystfiskeres betalingsvillighed og præferencer viser

tydeligt, at naturoplevelsen er den vigtigste motivation, efterfulgt af vand-

kvaliteten og fangstmuligheder. Det samme mønster gør sig gældende for

tyske lystfiskere. Det vil sige, at disse forhold betyder meget for udviklingen

af lystfiskeriet, som anses for at være voksende. For aktive lystfiskere bety-

1 TW = 1 000 000 MW

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 178: Rapporten "status og muligheder for det danske hav" udarbejdet af Århus Universitet, VELUX FONDEN og VILLUM FONDEN

der det ikke så meget, om der er nem adgang til fiskestederne. Der ses en

stigende anvendelse af sociale medier og udvikling af APPs og QR-ko-

der/scanningskoder i friluftslivet, som gør det muligt at planlægge, udføre

og udvikle friluftslivet på nye måder, også ved kysterne og til havs.

3.1.7 Nye økonomiske og markedsmæssige muligheder, Blue growth

og cirkulær økonomi

Danmark har en maritim sektor i verdensklasse, hvor der er betydelige mu-

ligheder for at skabe ny vækst og varige jobs. Samtidig er den globale mari-

time sektor i stor vækst, fx forventes den globale kapacitet på havvindmøller

at tidobles inden 2020. På den baggrund har den danske regering i 2013 for-

muleret en vækstplan for Det Blå Danmark, som fokuserer på traditionelle

maritime aktiviteter. Udover visioner og vækstplaner for traditionelle mari-

time aktiviteter inden for skibsfarten er der også en gryende udvikling inden

for nye anvendelsesformer af havets ressourcer med afsæt i en cirkulær øko-

nomi, hvor de ressourcer, som ellers ville være endt som affald, kan indgå i

produktionsprocessen igen, eller de kan indgå som input i et helt nyt kreds-

løb.

Vækstinitiativer for Det Blå Danmark omfatter bl.a. at skabe vækst gennem

grøn skibsfart og grønne løsninger – ved at sikre en klar dokumentation af

klima- og miljøperformance på dansk miljøteknologi: bygning af mere effek-

tive skibe, bl.a. i letvægtsmaterialer, gennemføre og kræve miljøforbedringer

af offentlige skibe samt udvikle teknogier til flydende naturgas som alterna-

tivt brændstof. Initiativerne sigter også mod at gøre det mere attraktivt at

drive marin virksomhed i Danmark og mod at tiltrække udenlandske mari-

time virksomheder til Danmark, bl.a. ved at modernisere og forenkle den

maritime regulering, og give bedre og mere effektiv adgang til finansiering.

Bl.a. dette er et grundlag for at udbygge de danske maritime styrkepositio-

ner og anvende dem til at skabe vækst.

Der er også udviklingspotentialer for en øget udnyttelse af biomasse fra ha-

vet, en bedre og mere ressourceeffektiv udnyttelse af havets ressourcer (her-

under fisk) og også en øget dyrkning af råvarer i havet, fx mikro- og makro-

alger og muslinger. Der er potentielle nye markeder for en øget marin bio-

energiproduktion, produktion og ekstraktion af værdifulde kemiske stoffer

mv. Med de nævnte revisioner af EU’s fiskeripolitik er der taget initiativ til

at opnå et mere bæredygtigt fiskeri. Dette er allerede sket gennem det omtalte

forbud mod udsmid, som kan motivere til forbedret udnyttelse af bifangster

gennem udvikling af nye fiskeprodukter (fx fiskepølser). Mere skånsomme

fiskerimetoder kan også forhindre eller reducere omfanget af disse bifang-

ster. I mindre målestok kan ændringer i fangstmetoder efter jomfruhummere

nedsætte bifangster af torsk, og herved kan den store efterspørgsel efter fer-

ske hummere på et europæiske marked mødes uden negative effekter på fx

torskebestanden. MSC-mærkning af fisk, dvs. mærkning af om fiskeriet har

foregået bæredygtigt, anvendes i stigende grad. Selv om danske forbrugere i

dag ikke lægger stor vægt på, hvor fisken kommer fra, om fiskeriet er bære-

dygtigt og om fangstmetoderne er miljøskånsomme, så kan en mærknings-

ordning påvirke forbrugerne mod en mere bæredygtig efterspørgsel. Fiske-

rierhvervet har besluttet, at alle danske fiskerier så vidt muligt skal MSC-

mærkes.

Makroalger kan dyrkes og høstes til energiformål, men energiproduktionen

vil være dyr ift. andre energikilder. Ved hjælp af enzymer kan cellulose fra

makroalger omdannes til bioethanol, biogas og butanol. Rest-produkterne er

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 178: Rapporten "status og muligheder for det danske hav" udarbejdet af Århus Universitet, VELUX FONDEN og VILLUM FONDEN

bl.a. proteiner, der kan anvendes til fiskefoder, og ved denne udnyttelse kan

bioraffinering gøres rentabelt. Der er visioner om udvikling af en ny genera-

tion af bioraffinaderier baseret på makroalger, som effektivt udnytter den

eksisterende blå biomasse. Makroalgerne bidrager også til fjernelse af næ-

ringsstoffer og miljøfarlige stoffer fra vandet. Tilsvarende kan blåmuslinger

dyrket på line i de indre danske farvande som nævnt have et potentiale for at

filtrere og fjerne næringsstoffer fra vandet, og når de bliver høstet, kan de

sælges til konsum eller omdannes til fodermel. Dyrkning af muslinger kan

dermed både bidrage til at løse et miljøproblem og levere et markedsgode.

Rekreativt og socialt kan havhaver have en stor værdi. Havhaver er blå ha-

ver tæt på kysten, hvor lokale borgere kan samles om at have en slags ”ko-

lonihaver på liner”, hvor der må dyrkes muslinger, tang, østers og hummer

til eget konsum (eventuel over tid også med salg til lokale restauranter og

butikker mv.). Havhaverne kan skabe mere liv i lokale havne, hvor aktivi-

tetsniveauet er dalende, bidrage med at afhjælpe miljøproblemet med for

mange næringsstoffer i vandmiljøet og bidrage til privatøkonomien og

sundhed (danskere spiser for lidt fisk og skaldyr), ikke at forglemme de re-

kreative og sociale værdier og effekter. Foreløbig er der etableret en havhave

ved Ebeltoft kyst, og Limfjordsrådet etablerer fra 2015-2017 fire havhaver i

Limfjorden, hvorefter foreningerne skal være selvkørende.

3.2

Økologiske barrierer og muligheder

Skibstrafikken bidrager positivt til samfundets værditilvækst, men også til

forurening af havet og luften med negative effekter for miljø og sundhed.

Udledningen af NO

og SO

fra skibe i danske og europæiske farvande er

stigende og udgør nu mange steder, bl.a. i kystnære danske byer, op til 25 %

af luftforureningen. Skibstrafikken bidrager med 20-28 % af den atmosfæri-

ske NO

-deposition på havet i Nordsø-området og ca. 16 % i Østersøen. Skibs-

trafikken udleder også spildevand, men dette bidrag er meget begrænset ift.

de landbaserede tilførsler. Havmiljøet belastes også med rester af skibsma-

ling, oliespild samt emissioner af partikler. Da de danske farvande hører til

nogle af de mest befærdede i verden, udgør de mange skibe, der sejler igen-

nem Øresund på vej til Østersøen, en stor risiko for oliespild og spredning af

ikke-hjemmehørende (invasive) arter, der introduceres via ballastvand

og/eller begroninger på skibenes skrog. Viden om værdien af de skader,

som bl.a. luftforurening, invasive arter og oliespild medfører, er meget be-

grænset. Beregninger af helbredseffekterne af emissionerne til luft fra skibs-

trafikken i de danske farvande indikerer dog, at disse udgør en væsentlig

kilde til uønskede sundhedseffekter og store sundhedsomkostninger.

Fiskeriet må tilpasses de økologiske begrænsninger for at blive bæredygtigt.

Ved at beregne og analysere udviklingen i ressourcerenten, der er et mål for

det bæredygtige samfundsøkonomiske overskud efter at kapital, arbejds-

kraft, andre driftsudgifter samt miljøomkostninger er aflønnet, kan man op-

gøre, om fiskeriet er økonomisk bæredygtigt. Opgørelsen forudsætter sam-

tidig, at man kun høster tilvæksten og ikke reducerer fiskekapitalen. Den

samlede ressourcerente for det danske fiskeri blev vurderet til at ligge mel-

lem 2 og 5 % af omsætningen i fiskeriet for perioden 1996-2009, og fiskeri-

økonomer vurderer, at et mere optimalt fiskeri, som bl.a. tager hensyn til

miljøomkostninger og bestandenes reproduktionskapacitet, kan forøge res-

sourcerenten væsentligt for de fleste arter.

Der er som nævnt tidligere risiko for, at de store havmøller medfører miljø-

mæssige gener. En af disse er de visuelle gener fra land. Forskningsresulta-

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 178: Rapporten "status og muligheder for det danske hav" udarbejdet af Århus Universitet, VELUX FONDEN og VILLUM FONDEN

ter viser, at folk, der bor i nærheden af vindmølleparkerne Horns Rev og

Nysted, oplever vindmøllerne forskelligt: der er dobbelt så mange personer

fra Nysted-området end fra Horns Rev-området, som synes, at havvindmøl-

ler skæmmer kystlandskabet, selv om forskellen i afstand ikke er stor; 10 km

fra kysten i Nysted og 14 km ved Horns Rev. Resultaterne viser også, at af-

standen til vindmøllerne betyder meget for personer, der bruger kystzonen

til sejlads og fritidsfiskeri. Forskerne konkluderer, at hvis den nuværende

store opbakning til vindmøller skal vare ved, bør man i fremtiden vælge

placeringen af havvindmølleparkerne med omhu.

3.3

Samfundsmæssige barrierer og muligheder: interesse-

modsætninger og konflikter

Der er en række muligheder for at udnytte havets ressourcer mere bæredyg-

tigt. Flere havbrug med større produktion er en sandsynlig fremtid, da efter-

spørgslen efter denne type sunde marine produkter er stigende. Linemus-

linger er også en metode til at reducere havets næringsstoffer samt til at sti-

mulere efterspørgslen efter proteinrigt foder til husdyr og behovet for mus-

linger til konsum. Prisen på linemuslinger er højere end for skrabemuslin-

ger, men der er også miljømæssige fordele ved lineproduktionen sammen-

lignet med skrab, da fjordbunden ikke bliver beskadiget. Ved både skrab og

lineproduktion af muslinger fjernes en mængde næringsstoffer fra fjordvan-

det med de høstede muslinger, og linemuslingerne har den fordel, at de kan

høstes, når optagelsen af næringsstoffer er optimal. Anvendelsen af muslin-

ger, eller andre organismer i kompensations opdræt, dvs. med det formål at

fjerne (kompensere) næringsstoffer udledt fra land, er en mulighed, men po-

tentialet kan være begrænset. Spørgsmålet om retten til at udlede nærings-

stoffer – er nok den mest presserende konflikt i dagens forvaltning af havet.

Som beskrevet tidligere er for store tilførsler af kvælstof og fosfor det største

miljøproblem i relation til havet. Beregningerne bag 2. generation af vand-

planer – høringsfasen sluttede juni 2015 – viser at tilførslerne af kvælstof

skal reduceres med mellem ca. 10 og 60 % for forskellige havområder. Det

samlede nationale reduktionsbehov er ca. 20.000 tons, svarende til ca. 1/3 af

de små 60.000 tons som udledes i dag. I dag kommer kvælstof fra landbru-

get, som atmosfærisk nedfald (hvoraf en stor del også kommer fra landbru-

gets udledninger af ammoniak), fra landskabet i form af naturlig bag-

grundsbelastning, fra andre lande med havstrømme og fra punktkilder som

rensningsanlæg og havdambrug. Uanset politiske mål for havmiljøet, er det

et grundvilkår for fremtidens forvaltning, at der er en øvre grænser for de

tilladelige udledninger, hvis man ønsker at bevare en god miljøtilstand.

Dermed er det en politisk og forvaltningsmæssig opgave at fordele den sam-

lede kvælstofkvote mest hensigtsmæssigt. Fx vil udbygning af havdambrug,

med et uundgåeligt kvælstoftab, betyde mindre kvoter til landbruget eller

etablering af kompensationsforanstaltninger i form af fx kompensationsop-

dræt.

Pladsen på havet og ved kysterne kan også udnyttes til kystfiskeri, hav-

vindmølleparker og transport. Havvindmøllerne kommer sandsynligvis til at

optage mere plads på havet i fremtiden, hvilket giver mulighed for at pro-

ducere klimavenlig energi og substituere de fossile energikilder. Det er i de

seneste år blevet vanskeligere at opnå opbakning fra lokale borgere til etab-

lering af vindmølleparker på land og i kystnære områder (fx Aarhus Bugt og

Jammerlandsbugten).

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 178: Rapporten "status og muligheder for det danske hav" udarbejdet af Århus Universitet, VELUX FONDEN og VILLUM FONDEN

Den stigende efterspørgsel efter havets arealer og ressourcer kan skabe kon-

flikter mellem de beskrevne udnyttelser og også mellem den erhvervsmæs-

sige udnyttelse, de rekreative forhold og udnyttelser samt miljøkvaliteten

Naturen, inklusive naturen i kystområderne, benyttes i udstrakt grad af be-

folkningen, også de dele af befolkningen der ikke fisker.

Tabel 3.1

viser, at

denne type aktivitet genererer en række indtægter, foruden de værdier der

skabes, som ikke har en pris.

Tabel 3.1.

Nøgletal for rekreation og turisme i relation til det danske hav.

Direkte forbrug

(mia. kr.)

Kystturisme (indenlandsk og udenlandsk)

Lystfiskeri (indenlandsk)

Lystsejllads

Friluftsliv

40,3

2,5

Ukendt

71.000

2.000

Ukendt

45 mio. overnatninger

616.000 aktive danske lystfiskere årligt

250.000 aktive danskere på vandet årligt;

1 mio. registrerede overnatninger i havne

1, 1 million danskere besøgte strand/kyst

sidst de var ude i naturen (25 % af befolk-

ningen over 18 år)

Beskæftigelse

Aktivitetsniveau

Den nuværende viden om sejlernes færden på vandet er, som

tabel 3.1

også

indikerer, ganske begrænset, men der er risiko for, at de beskrevne anven-

delser af havet kan ramme områder med sejladsaktiviteter, når der skal an-

lægges nye havvindmølleparker, havbrug og andet. Sejleres og surferes brug

af havområderne og deres aktiviteter kortlægges derfor i et igangværende

projekt, hvor brugerne opfordres til at registrere deres brug på et interaktivt

kort på nettet. Herved skabes der ny viden om evt. konflikter og barrierer

for udnyttelsen af havet til både rekreation og produktion.

Lystfiskere påvirkes også af, om natur- og vandkvaliteten er god, og ikke

kun af om der er fangstmuligheder. Som nævnt ovenfor afhænger både dan-

ske og tyske fiskeres betalingsvillighed for at fiske af naturoplevelsen. Na-

turoplevelsen bidrager således mest til deres nytte, efterfulgt af vandkvalite-

ten og fangstmulighederne. Det betyder, at natur-og vandkvaliteten betyder

meget for udviklingen af lystfiskeriet, som anses for at være voksende. Ty-

ske lystfiskere vurderer, at kvaliteten af fangst i Danmark er ringere end i

Norge, og at kvaliteten af naturoplevelsen er ringere end i Sverige. Naturop-

levelsen anses dog for at være bedre i Danmark end i Frankrig og Nederlan-

dene, og vandkvaliteten anses også for at være bedre end i Østeuropa. En

betingelse for fortsat tiltrækning af de tyske fisketurister synes derfor at væ-

re at beskytte både natur- og vandkvalitet.

Den samfundsøkonomiske betydning af friluftslivet ved de danske kyster er

uden tvivl betydelig. Der findes studier, som bruger forskellige værdi-

sætningsmetoder til at komme frem til en økonomisk værdi for relationen

mellem besøgsfrekvens, valg af sted og ændringer i miljøkvaliteten (fx min-

dre skrald eller et bedre vandmiljø). Disse metoder opgør den ’ikke-

markedsomsatte’ del af friluftslivet. I en undersøgelse fra 2009 blev et re-

præsentativt udsnit af befolkningerne i alle lande rundt om Østersøen

spurgt til deres brug af havet og kystområderne til rekreative aktiviteter. 68 %

af de adspurgte danskere havde tilbragt i gennemsnit 10 dage ved kysten i

sommerhalvåret og 3 dage i vinterhalvåret. I en ny undersøgelse af befolk-

ningens betalingsvilje for rekreation ved kysterne svarer 80 % af de adspurgte,

at vandkvaliteten er meget vigtig eller vigtig for den rekreative oplevelse.

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 178: Rapporten "status og muligheder for det danske hav" udarbejdet af Århus Universitet, VELUX FONDEN og VILLUM FONDEN

Disse undersøgelser tyder derfor også på, at kysterne er vigtige for folks re-

kreative oplevelser, og at vandkvaliteten har betydning for værdien af disse

oplevelser.

Friluftsrådet har indhentet medlemstal for en række landsdækkende for-

eninger, hvoraf nogle har aktiviteter specifikt til vands. Opgørelsen af antal

medlemmer fremgår af

tabel 3.2,

og denne opgørelse viser bredden og inte-

ressen inden for de forskellige friluftsaktiviteter til vands.

Tabel 3.2.

Friluftsaktiviteter til havs.

Antal medlemmer

Dansk Sejlunion

Vinterbadere i Danmark

Danmarks Sportsfiskerforbund

Dansk Kano og Kajak Forbund

Dansk Forening for Rosport

Danske Tursejlere

Dansk Sportsdykker Forbund

Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark

Dansk Fritidssejler Union

Dansk Fritidsfiskerforbund

Havkajakroerne

Dansk Vandski & Wakeboard Forbund

Træskibs Sammenslutningen

Kilde:

Friluftsrådet (2013).

60.417

22.500

22.000

20.000

16.000

9.100

7.800

4.500

2.950

2.325

1.455

1.215

810

Samlet set er mere end 1 million personer registrerede medlemmer af en for-

ening, som laver aktiviteter i naturen (dvs. også aktiviteter ikke tilknyttet til

havs), og medlemstallet har generelt været i vækst for halvdelen af organisa-

tionerne, men det vides ikke, om dette også drejer sig om organisationer

med aktiviteter til vands.

Konklusionen på denne korte beskrivelse af muligheder og potentielle kon-

flikter i udnyttelsen af de danske havområder er, at der er en række mulig-

heder for at udnytte havets ressourcer, men at udnyttelsen bør ske under

hensyntagen til økologiske forhold og til de rekreative anvendelser og vær-

dier.

3.4

Nye forvaltningsparadigmer og redskaber

3.4.1 Fremtidig arealforvaltning

Interessen for at udnytte havets ressourcer og arealerne på havet er hastigt

stigende. For 100 år siden var det handelsflåden, søværnet og fiskere, der

skulle enes om at færdes på havet. Op igennem det tyvende århundrede er

råstofindvinding på havet kommet til. Først med stenfiskeri der gik fra at

være en bibeskæftigelse for fiskere til at være et erhverv med mere end 100

fartøjer i 60’erne og siden med store specialfartøjer, der indvinder sand, grus

og ralforekomster. Men der er også andre områder med særlige behov og re-

striktioner. Større områder blev anvendt til dumpning af krigsmateriel efter

2. verdenskrig, forsvaret har særlige områder udlagt til øvelsesområder, store

olie- og gasinstallationer på havbunden og de tilhørende rørforbindelser

samt kommunikationskabler og stærkstrømsforbindelser mellem landsdele

og til udlandet er udlagt med tilhørende sikkerhedszoner. Endvidere har

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 178: Rapporten "status og muligheder for det danske hav" udarbejdet af Århus Universitet, VELUX FONDEN og VILLUM FONDEN

skibstrafikken i de danske farvande nået et omfang, hvor man ikke taler om

hvis, men hvornår vi får alvorlige skibsulykker. For at imødegå denne risiko

er der udlagt sejlruter med særlig regulering i de danske farvande. Udbyg-

ningen af vindmølleparker på havet gennem de sidste 10-15 år har yderligere

lagt beslag på store arealer og medført restriktioner for andre erhverv og be-

hov for flytning af enkelte sejlruter.

I EU’s blå vækststrategi fra 2012 er der planer om en øget udnyttelse af ha-

vets ressourcer. Kyst- og havturisme, akvakultur, skibstrafik, vedvarende

energi, bioteknologi og akvakultur vurderes som nøgleområder. Disse vækst-

planer skal indpasses i de behov for beskyttelse af de marine økosystemer,

som EU i de forgangne 20 år har haft fokus på med en række direktiver, der

sammen med national lovgivning, som fx de nationale vandmiljøplaner, er

rettet mod beskyttelse af det marine miljø.

I 2014 vedtog EU-landene et direktiv om maritim fysisk planlægning på ha-

vet. Det overordnede formål med direktivet er at slå bro mellem den blå

vækststrategi og behovet for beskyttelse og genetablering af gode forhold for

marine økosystemer. I forhold til den hidtidige forvaltning af de marine om-

råder er der tale om et paradigmeskifte. Fra den nuværende sag til sag for-

valtning er det nu et krav, at man skal tænke på en mere langsigtet og bære-

dygtig udnyttelse af havarealerne. Formålene er flere:



Opnå færre konflikter mellem sektorer og flere synergier mellem forskel-

lige aktiviteter.



Stimulere muligheder til at investere – takket være forudsigelighed, åben-

hed og klare regler.



Sikre bedre koordinering – mellem myndigheder i de forskellige lande

gennem et fælles instrument for at skabe balance i udviklingen inden for

en række aktiviteter på havet.



Etablere samarbejde på tværs af grænserne – mellem EU-landene om

kabler, rør, sejlruter, vindanlæg, osv.



Opnå en effektiv beskyttelse af miljøet – gennem tidlig konstatering af

virkninger af og muligheder for anvendelse af områder til flere formål.

At gå fra ’sag til sags’-forvaltning til en integreret forvaltning baseret på be-

hov, planer og data stiller nye krav til myndighederne. Det bliver nødven-

digt at forholde sig til kumulative effekter af eksisterende og nye aktiviteter i

forhold til samfundsinteresser og tålegrænser for økosystemerne. Man bør

integrere beskyttelsen af særlige vigtige naturværdier med en bæredygtig

ressourceudnyttelse af havets værdier. Eksempler på særlige naturværdier

er stenrev og andre vigtige donorområder for bunddyr og planter, samt gyde-

og opvækstområder for fisk og havpattedyr. Inddragelse af interessegrupper

i planlægningsprocesser og transnationale aftaler har kun i begrænset om-

fang indgået i forvaltningen. Der er således behov for at udvikle nye admi-

nistrative arbejdsgange for den fremtidige marine forvaltning understøttet af

viden om kumulative effekter, naturbeskyttelse, økonomi, fritidsinteresser

samt redskaber, som kan understøtte planlægningsprocesserne.

3.4.2 Beskyttede havområder

Beskyttede havområder er områder, der beskyttes imod trusler, der kan på-

virke biologiske eller kulturelle værdier. Oftest begrænses eller udelukkes

menneskelige aktiviteter for at bevare naturværdierne. Beskyttede havom-

råder kan have en varierende grad af beskyttelse. For at de kan leve op til

deres formål, er der nogle forudsætninger, der skal være opfyldt: 1) størrel-

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 178: Rapporten "status og muligheder for det danske hav" udarbejdet af Århus Universitet, VELUX FONDEN og VILLUM FONDEN

sen, formen og omfanget skal være tilstrækkelige for at opnå beskyttelse af

en art eller naturtype, 2) beskyttelsen skal omfatte alle de biologiske proces-

ser eller livsstadier af det, der skal beskyttes, og 3) økosystem sammenhæn-

ge og spredningskorridorer for arter skal sikres mellem nærliggende beskyt-

tede områder.

Natura 2000 er et netværk af beskyttede naturområder under EU’s naturbe-

skyttelsesdirektiver, som består af fuglebeskyttelsesdirektivet og habitatdi-

rektivet (figur

3.2).

Disse direktiver har til formål at beskytte mere end 200

sjældne, truede eller karakteristiske naturtyper samt plante- og dyrearter på

tværs af Europa. I Danmark er 18 % af det danske havareal udpeget som Na-

tura 2000-områder. Disse omfatter også Ramsarområder, som er særlige

vådområder med mange vandfugle. Af de marine Natura 2000-områder er

9.573 km² udpeget som både habitat- og fuglebeskyttelsesområde, mens

6.610 km² alene er udpeget som habitatområde, og 2.539 km² alene er udpe-

get som fuglebeskyttelsesområde. For hvert område er de specifikke arter og

naturtyper udpeget, der skal beskyttes i det pågældende område.

Figur 3.2.

Udpegningsgrundlag

for fuglebeskyttelsesområder og

habitatområder kan findes på

Naturstyrelsens hjemmeside.

(http://miljoegis.mim.dk/cbkort?pr

ofile=natura2000planer2h2014)

Habitatdirektivets generelle krav er, at en vis procentdel af de beskrevne na-

turtyper skal udpeges. Der har ikke været gennemført en systematisk kort-

lægning af marine naturtyper og strukturer på havbunden i danske farvan-

de, og der findes heller ikke i dansk lovgivning en angivelse af, at naturtyper

bør kortlægges i havområderne. Selv om indsatsen i forhold til marin kort-

lægning er blevet styrket i de senere år, er der stadig ikke overblik over ud-

bredelsen af de enkelte marine naturtyper i Danmark. Generelt set, og sær-

ligt i og omkring Natura 2000-områder til havs, er der krav om VVM-

undersøgelser i forbindelse med større projekter og planer (herunder fx

muslingfiskeri, råstofindvinding og havmølleparker). NaturErhvervstyrel-

sen har ansvaret for, at fiskerierhvervet ikke forringer udpegningsgrundla-

get i Natura 2000-områder, og i 2013 blev de første forbud indført mod fiskeri

med bundslæbende redskaber på rev, dvs. i Natura 2000-habitattyperne sten-

rev og boblerev.

Vadehavet er et særligt naturområde af international betydning og dets be-

skyttelse er, udover områdets status som Natura 2000-område, en del af et

trilateralt samarbejde mellem Tyskland, Holland og Danmark. Samarbejdet

giver mulighed for en fælles forvaltning for området til gavn for havmiljøet.

Vadehavsområdet er endvidere kommet på UNESCO’s liste over verdensarv.

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 178: Rapporten "status og muligheder for det danske hav" udarbejdet af Århus Universitet, VELUX FONDEN og VILLUM FONDEN

I samarbejde med Danmark har Sverige oprettet et beskyttet område i 2009, i

den sydøstlige del af Kattegat, bestående af tre områder med varierende be-

skyttelsesgrad (kun fiskeri med selektive redskaber eller ingen fiskeri). Dette

blev oprettet for at beskytte torskebestanden, som på daværende tidspunkt

var på et kritisk lavt niveau. En analyse af fordelingen af torsk af forskellige

størrelse viste, at områderne yder en vis beskyttelse af torsk > 40 cm og

dermed gydemodne fisk, idet op mod halvdelen af populationen af disse

store torsk siden 2008 opholdte sig inden for det beskyttede område i gyde-

perioden (figur

3.3).

Torskebestanden er nu igen ved at vokse, og det kan

skyldes effekten af beskyttelsen, mens tekniske fiskeriforanstaltninger også

kan have bidraget.

Figur 3.3.

Tæthedskortet viser

fordeling af torsk > 40 cm i tre

beskyttede områder i Kattegat -

lavest tæthed (blå), mellem

(grøn) og højeste tætheder (gul

og orange) i og uden for de be-

skyttede områder. Fiskeri ikke

tilladt i det rødt afgrænsede om-

råde, mens det er begrænset i de

orange og sorte afgrænsede

områder. Fra

Vinter 2015 (notat

15/02518/MV).

Som del af den danske implementering af EU’s havstrategidirektiv er der

kommet forslag om at udpege seks områder i Kattegat, der skal beskyttes

mod aktiviteter, der fysisk påvirker havbunden, dvs. fiskeri med bundslæ-

bende redskaber, råstofindvinding eller klapning. Herved beskyttes den dybe

bløde havbund så muslinger, havsvampe og søfjer kan leve uforstyrret. For-

slaget vurderes at være et vigtigt led i at opretholde en god biodiversitet i

havmiljøet.

3.4.3 Økosystembaseret forvaltning

Økosystembaseret forvaltning er kendetegnet ved en tilgang, hvor der foku-

seres på hele økosystemet frem for på enkelte arter eller habitater. I den øko-

systembaserede forvaltning inkluderes de menneskelige aktiviteter som et

element i økosystemet. Forvaltningen tage således hensyn til behovet for

menneskelig aktivitet ved at skabe rammerne for en bæredygtig udnyttelse

af økosystemets ressourcer. Denne tilgang forudsætter en forståelse af inter-

aktionen mellem den menneskelige aktivitet og økosystemets strukturer og

funktioner.

Økosystembaseret forvaltning er kendetegnet ved at opstille nogle konkrete

målsætninger for den ønskede miljøtilstand. Status for miljøtilstanden i for-

hold til målsætningerne følges gennem overvågning af en række indikatorer,

som repræsenterer nogle bredt anvendelige og målbare nøglekomponenter i

økosystemet. Den ønskede miljøtilstand er defineret gennem målsætninger

for disse nøglekomponenter. Denne tilgang skal sikre et sundt og robust

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 178: Rapporten "status og muligheder for det danske hav" udarbejdet af Århus Universitet, VELUX FONDEN og VILLUM FONDEN

økosystem, som kan rumme den menneskelige aktivitet og dermed sikre en

forsat ressource i form af serviceydelser både af økonomisk og æstetisk ka-

rakter.

Økosystembaseret forvaltning er således baseret på en stadig vurdering af

miljøtilstanden og dermed effekten af de iværksatte beskyttelsestiltag. Tilta-

gene justeres på baggrund af udviklingen af miljøtilstanden, hvilket betyder,

at forvaltningen skal være dynamisk og tilpasningsdygtig inden for ram-

merne af et samspil mellem økosystemet og det omgivende samfund. Denne

type forvaltning er baseret på kommunikation mellem forvaltere, viden-

skabsfolk, myndigheder og brugere af økosystemet. Det er derfor vigtigt at

formidle om økosystemet og effekten af den menneskelige aktivitet for der-

ved at etablere en forståelse, et engagement og et medansvar hos myndig-

heder og brugere.

Vandrammedirektivet, havstrategidirektivet og Østersøhandlingsplanen er

eksempler på rammer opsat for en økosystembaseret forvaltning.

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 178: Rapporten "status og muligheder for det danske hav" udarbejdet af Århus Universitet, VELUX FONDEN og VILLUM FONDEN

Konklusioner – Status og muligheder for

det danske hav

Mennesket har altid været tiltrukket af havet. Først og fremmest på grund af

uendeligheden i og med at 70 % af kloden er dækket af hav, men også at ha-

vet samler og skaber forbindelse mellem forskellige landområder, menne-

sker, sprog og kulturer underlagt mange forskellige klimatiske forhold. Der

har igennem mange årtier været en støt stigende interesse i de muligheder,

som havet har givet menneskeheden. Selvom de danske havområder er små

i forhold til det globale hav, så forbinder de større havområder og mange

lande med interesser og behov inden for handel, skibsfart, energi, turisme og

rekreative aktiviteter.

Det danske hav strækker sig fra Nordsøen til Østersøen og dækker områder,

der er vidt forskellige med hensyn til hydrografi, dybder, saltindhold og

miljøforhold. De snævre passager igennem bælterne og op igennem Kattegat

er et mødested for det brakke vand, der strømmer ud fra Østersøen og det

mere salte oceaniske vand fra Nordsøen. Saltindholdet er af afgørende be-

tydning for biodiversiteten i havet. I Øresund og Kattegat er der områder

med en rig biodiversitet, hvorimod antallet af arter er stærkt reduceret i Øster-

søen.

Miljøforholdene i de danske havområder har igennem 1970-2000 været ringe

med en lang række klassiske og ubehagelige hændelser. Mest kendte er nok

store områder med lugtgener, iltsvind og fiskedød i de indre farvande (Katte-

gat, Bælthavet og den vestlige Østersø). Årsagerne har primært været store

tilførsler af næringsstoffer fra klodens nok mest intensive landbrugsproduk-

tion og fra rensningsanlæg, mens overfiskeri også har haft betydning. Efter

mange års indsats er der de seneste år opnået markante forbedringer i miljø-

kvaliteten. Mængden af næringsstoffer er reduceret, og biologien er nu med

noget tidsforsinkelse også begyndt at respondere på de færre næringssalte.

Ålegræsset er begyndt at brede sig, og hvis den udvikling fortsætter, er der

håb om varige forbedringer. Men de danske havområder er fortsat skrøbeli-

ge, og der er behov for en yderligere reduktion i tilførslen af næringsstoffer

til havet. Desuden modarbejder klimaændringer indsatsen for at forbedre

miljøkvaliteten med stigende temperaturer, mindre ilt og ændringer i vind-

og nedbørsforhold.

Ressourceudnyttelsen i havet omfatter flere forskellige aktiviteter og marke-

der. Aktiviteterne påvirker havet på hver sin måde, og perspektiverne for

deres udvikling er vidt forskellige.

Fiskeriet i Danmark har forandret sig meget hen imod færre arbejdspladser

og færre men større fartøjer. Et forsigtigt skøn ud fra et fremtidigt mere bæ-

redygtigt fiskeri peger i retning af en moderat stigning i landinger og indtje-

ning. Der har dog på det seneste været markante stigninger i landinger fra

flere forskellige havområder. Der forventes også stigninger i indtægter fra

akvakulturer. Dog er de forvaltningsmæssige muligheder for flere anlæg

endnu ikke afklaret. Etablering af områder beskyttet mod fiskeri med trawl

bliver muligvis implementeret i Danmark for at bevare biodiversiteten på

havbunden. Der er behov for at inddrage områder, som helt eller delvist er

beskyttede mod fiskeri i de danske havområder. Beskyttede havområder

anvendes mange steder på kloden og er en værdifuld og effektiv måde til at

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 178: Rapporten "status og muligheder for det danske hav" udarbejdet af Århus Universitet, VELUX FONDEN og VILLUM FONDEN

understøtte biodiversitet og giver muligheder for en mere bæredygtig ud-

nyttelse af fiskeriressourcen i de tilstødende områder.

Havet i Danmark er en vigtig arbejdsplads, indirekte og direkte. Offshore-

industri, kystturisme og skibsfart er de maritime sektorer, der betyder mest

for værditilvækst og beskæftigelse inden for det ”blå Danmark”. Forvent-

ningerne til fremtiden på havet er høje. Særlige fokusområder i den forven-

tede vækst er den ”blå energi”, akvakulturer, mineraler og den ”blå biotekno-

logi”. Hidtil har turismen og de rekreative værdier vejet tungest økonomisk. I

danske havområder er den forventede vækst mest knyttet til turisme, ”blå

energi” og muligvis akvakulturer. Allerede i dag er de danske havområder

et af de mest intensivt udnyttede i verden. Det er derfor vigtigt at følge ud-

viklingen i havmiljøet tæt, så det kan sikres, at udnyttelsen af havet er bære-

dygtigt. Der er således behov for en stor mængde data om havmiljøets til-

stand og viden om, hvordan de forskellige komponenter i økosystemet på-

virker hinanden.

Den retlige regulering af havet er en mosaik af international, regional og na-

tional lovgivning, som omfatter bindinger til FN, EU og dansk lovgivning.

Først for nyligt er der etableret et EU-direktiv om maritim fysisk planlæg-

ning på havet, og nationalstaterne er nu forpligtiget til at udarbejde planer

for anvendelsen af det maritime rum i 2021. Der er i dag et stort behov for at

udvikle og anvende redskaber, der kan integrere data og skabe information

og viden til at understøtte forvaltningen af havmiljøet.

Der forventes en positiv udvikling inden for offshore-industrien med flere

vindmølleparker både i Østersøen, Nordsøen og i de indre danske farvande.

Placering af yderlige vindmølleparker vil skabe nye arbejdspladser til kon-

struktion og servicering. Det er mere tvivlsomt om råstofindvinding vil fort-

sætte i samme omfang som nu.

Skibstrafikken er generelt stigende og udgør dermed en risiko for kollisioner

og belastning med forurenende stoffer. Indtjeningsmæssigt er det < 10 % af

dansk skibsfart, der stammer fra hjemlige havne.

De rekreative aktiviteter og herunder turismen forventes at bidrage væsent-

ligt til både jobskabelse og økonomi. Velfærdsmæssigt er rekreation ved kyst

og strand meget betydelig og på linje med besøg i åben natur og i byparker.

De rekreative aktiviteter kan som tidligere nævnt ikke umiddelbart prissæt-

tes, men der er en stigende efterspørgsel efter rekreative muligheder på og

ved havet. Der er et stort behov for at skaffe data om de rekreative aktivite-

ter, så denne viden fremover kan indgå i forvaltningen.

Der forventes en stigning i nye anvendelsesformer af havets ressourcer i

form af en cirkulær økonomi, eksempelvis i form af grøn skibsfart, grønne

løsninger, øget udnyttelse af biomasse, energiproduktion, værdifulde kemi-

ske stoffer, bæredygtigt fiskeri, bioraffinaderier og havhaver.

De mange fremtidige samfunds- og, erhvervsmæssige interesser i de danske

havområder kræver investeringer i viden om havets tilstand og funktion og

en effektiv kortlægning af behov, konflikter og løsninger. En viden som i

dag kun i begrænset omfang er til stede, og som er en forudsætning for en

forsvarlig forvaltning.

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 178: Rapporten "status og muligheder for det danske hav" udarbejdet af Århus Universitet, VELUX FONDEN og VILLUM FONDEN

Annex 1 – Anvendt litteratur

1 – Indledning

Naturstyrelsen 2014:

Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021.

41 s.

2 – Kortlægning

Bjørner, T.B., Jensen, C.U. & Termansen, M. 2014: Den rekreative værdi af

naturområder i Danmark. Arbejdspapir 2014:1. De Økonomiske Råd.

Blue Growth – Opportunities for marine and maritime sustainable growth –

Communication from the Commission to the European Parliament, the

Council, the European Economic and Social Committee and the Committee

of the Regions. Luxenbourg Publications Office of the European Union. 2012,

13pp. ISBN 978-92-79-25529-8. DOI:10.2771/43949.

COWI 2010: Analyse af adfærd, motiver og præferencer blandt danske lyst-

fiskere. Udarbejdet som del af projektet ”Samfundsøkonomisk betydning af

lystfiskeri i Danmark”. Udarbejdet for Fødevareministeriet.

CRT (Center for Regional- og Turismeforskning) 2012: Kystturismen i Dan-

mark. Videncenter for Kystturisme.

Danmarks Statistik 2015: Overnatninger i lystbådehavnene efter område,

gæsters nationalitet og periode. Statistikbanken.

Dansk Erhverv, VisitDenmark, Videncenter for Kystturisme 2013: Fakta om

dansk kystturisme. Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økono-

mi, vækst og beskæftigelse.

Fredshavn, J., Søgaard, B., Nygaard, B., Johansson, L.S., Wiberg-Larsen, P.,

Dahl, K., Sveegaard, S., Galatius, A. & Teilmann, J. 2014: Bevaringsstatus for

naturtyper og arter. Habitatdirektivets Artikel 17 rapportering. Aarhus Uni-

versitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 54 s. - Videnskabelig

rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 98.

http://dce2.au.dk/pub/SR98.pdf

Friluftsrådet 2013: Fakta om friluftslivet. Baggrundsrapport.

Gislason, H., Dalskov, J., Dinesen, G.E., Egekvist, J., Eigaard, O., Jepsen, N.,

Larsen, F., Poulsen, L.K., Sørensen, T.K. & Hoffmann, E, 2014: Miljø-

skånsomhed og økologisk bæredygtighed i dansk fiskeri. - DTU Aqua-

rapport nr. 279-2014, 115 s.

Hansen, J.W., Windelin, A., Göke, C., Jørgensen, E.T., Hansen, F.T. & Uh-

renholdt, T. 2012: Fysiske og kemiske forhold. Fagligt notat fra DCE - Natio-

nalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet. 63 s.

Hansen, J.W. (red.) 2015: Marine områder 2013. NOVANA. Videnskabelig

rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 123, Aarhus Uni-

versitet. 142 s.

HELCOM 2010: Ecosystem health of the Baltic Sea 2003-2007. HELCOM Ini-

tial Holistic Assessment. - Balt. Sea Environ. Proc. No. 122.

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 178: Rapporten "status og muligheder for det danske hav" udarbejdet af Århus Universitet, VELUX FONDEN og VILLUM FONDEN

Henriksen, P, Møller, E.F., Dahl. K., Stæhr. P., Hansen. J., Pommer, C., Teil-

man, J., Sveegaard, S., Galatius, A., Andersen, S.M., Petersen. I.K., Sørensen,

T.K. & Vinther. M. 2012: Karakterisering af de biologiske forhold i de danske

havområder. - Fagligt notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi. 97 s.

Jacobsen, L.B. 2010: Lystfiskernes bidrag til dansk økonomi. Fødevareøko-

nomisk Institut, Københavns Universitet. Rapport/Fødevareøkonomisk In-

stitut nr. 206.

Jensen, F.S. 2013: Upublicerede data fra Projekt Friluftsliv 2009. Institut for

Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet, København.

Jensen, P.N., Hansen, J.W., Jeppesen, E., Wiberg-Larsen, P., Hansen, J.L.S.,

Jakobsen, H.H., Stæhr, P. & Dahl, K. 2015. Klimaforandringernes betydning

for vandområder – med fokus på de biologiske kvalitetselementer. Aarhus

Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 106 s. - Videnskabe-

lig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 146.

http://dce2.au.dk/pub/SR146.pdf

Jørgensen, L., Markager, S. & Maar, M. 2014: On the importance of quantify-

ing bioavailable nitrogen instead of total nitrogen. - Biochemistry 117: 455-472.

Laub, T.B. & Pilgaard, M. 2012: Hvor dyrker danskerne idræt? Idrættens

Analyseinstitut, København.

Megafon 2013: Naturvejlederforeningen i Danmark. Undersøgelse vedr. op-

fattelsen af naturvejledere. Januar 2013.

Miljøministeriet 2014: Luftkvalitetsplan for kvælstofdioxid (NO

) i Køben-

havn.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010: Lystfiskeri i Danmark –

Hvem? Hvor meget? Hvordan?

Rederforeningen 2015:

https://www.shipowners.dk/aktuelle-

udfordringer/offshore/

Regeringen 2012: Danmark i arbejde. Vækstplan for Det Blå Danmark.

Riemann, B., Carstensen, J., Dahl, K., Fossing, H., Hansen, J.W., Jakobsen,

H.H., Josefson, A.B., Krause-Jensen, D., Markager, S., Stæhr, P.A., Timmer-

mann, K., Windolf, J. & Andersen, J.H. 2015: Recovery of Danish coastal eco-

systems after reductions in nutrient loading: A holistic approach. - Estuaries

& Coasts (in

press),

DOI 10.1007/S12237-015-9980-0.

TNS Gallup 2013: Natur i generationer, december 2012. Danmarks Natur-

fredningsforening.

Timmermann, K., G.E. Dinesen, S. Markager, L. Ravn-Johnsen, M. Bassom-

pierre, E. Roth & J.G. Støttrup. (2014) Development and use of a bio-

economic model for management of mussel fisheries under different nutri-

ent regimes in the temperate estuary Limfjorden, Denmark. .

Ecology and So-

ciety

19,

(1) 14.

VisitDenmark 2013: Kystturisterne i Danmark. En ABC med regionalt fokus.

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 178: Rapporten "status og muligheder for det danske hav" udarbejdet af Århus Universitet, VELUX FONDEN og VILLUM FONDEN

VisitDenmark 2014: Kyst- og naturturisme – Turismens økonomiske betyd-

ning i Kystdanmark 2012.

3 – Analyse

Canal-Vergés, P., Nielsen, P., Fomsgaard Nielsen, C., Geitner, K. & Kjerulf

Petersen, J. 2014: Konsekvensvurdering af fiskeri på blåmuslinger og søstjer-

ner i Lovns Bredning 2014/2015. - DTU Aqua-rapport nr. 284-2014. Institut

for Akvatiske Ressourcer, Danmarks Tekniske Universitet. 71 s + bilag. Ek-

sempel på VVM i Natura 2000.

Friluftsrådet 2013: Fakta om friluftslivet. Baggrundsrapport.

Regeringen 2013: Danmark i arbejde. Vækstplan for Det Blå Danmark.

Vinter, Morten: Notat 15/02518/MV (Kattegat MPA). DTU-AQUA.

4 – Konklusioner

Blue Growth – Opportunities for marine and maritime sustainable growth –

Communication from the Commission to the European Parliament, the Coun-

cil, the European Economic and Social Committee and the Committee of the

regions. Luxembourg: Publications Office of the European Office. 2012 – 13

pp. ISBN 978-92-79-255229-8. DOI: 10.2771/43949.

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 178: Rapporten "status og muligheder for det danske hav" udarbejdet af Århus Universitet, VELUX FONDEN og VILLUM FONDEN