Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del Bilag 178
Offentligt
1583391_0001.png
Anmodning om foretræde.
15/12/2015
Kære medlemmer af Miljø- og Fødevareudvalget
VILLUM FONDEN & VELUX FONDENs fælles miljøprogram har siden starten
af 2015 fokuseret på Det danske hav som et blandt tre temaer. Gennem dialog med
centrale interessenter blev vi bekræftet i, at der manglede en overordnet redegørelse
med viden og fakta om havmiljøets status og de faktorer, der påvirker det. Vi bad
derfor professor Bo Riemann fra Aarhus Universitet og en række af hans kolleger
om at udarbejde en kort, pædagogisk rapport.
Rapporten samler på små 50 sider de seneste 30 års forskning. Den kortlægger havets
miljømæssige status og analyserer de betingelser, der påvirker det, som fx offshore-
industri, OSPAR-konventionen, saltindhold, næringsstoffer og lystfiskeri. Samtidig
peger rapporten på muligheder og barrierer for en bæredygtig udvikling af det danske
hav, krydret med diagrammer og illustrationer.
Rapporten blev færdig i august måned. I oktober var vi værter for et arrangement,
hvor 40 centrale interessenter fra erhvervslivet, brancheorganisationer, grønne
organisationer og ministerier på baggrund af korte præsentationer fra Bo Riemann og
kolleger drøftede rapportens konklusioner. Her blev vi opfordret til at dele rapporten
med jer, fordi den giver et hidtil uset, faktuelt overblik over det danske hav.
Vi anmoder derfor om foretræde for Miljø- og Fødevareudvalget med henblik på en
kort præsentation og drøftelse af rapporten.
Rapporten er vedlagt. Vi glæder os til at præsentere den for jer og håber, at I også vil
gøre god brug af den.
Med venlig hilsen
Bo Riemann
Professor
Aarhus Universitet
[email protected]
Helene Bjerre-Nielsen
Programansvarlig
VELUX FONDEN & VILLUM FONDEN
[email protected]