Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del Bilag 174
Offentligt
1581736_0001.png
Den Europæiske Unions Ret
PRESSEMEDDELELSE NR. 145/15
Luxembourg den 16. december 2015
Presse og Information
Dom i sag T-521/14
Sverige mod Kommissionen
Kommissionen har tilsidesat EU-retten ved ikke at vedtage retsakter vedrørende
specifikke videnskabelige kriterier til bestemmelse af hormonforstyrrende
egenskaber
Biocidholdige produkter er nødvendige for at bekæmpe organismer, som skader menneskers eller
dyrs sundhed, og de organismer, som skader naturlige eller forarbejdede materialer. Disse
produkter kan på grund af deres iboende egenskaber og hertil knyttede anvendelsesmønstre
imidlertid indebære en risiko for mennesker, dyr og miljø.
For at forbedre den frie bevægelighed for biocidholdige produkter i Unionen og samtidig sikre et
højt beskyttelsesniveau for menneskers og dyrs sundhed samt for miljøet, har EU-lovgiver
vedtaget forordning nr. 528/2012 om tilgængeliggørelse på markedet og anvendelse af
biocidholdige produkter
1
.
Denne forordning fastsætter de aktivstoffer, som i princippet ikke kan blive godkendt. Blandt disse
er de aktivstoffer, som på grundlag af kriterier, der skal fastsættes, anses for at have
hormonforstyrrende egenskaber, der kan have negative virkninger hos mennesker, eller angives
som havende disse egenskaber.
Forordningen fastsætter i denne henseende, at Kommissionen senest den 13. december 2013
skulle vedtage delegerede retsakter vedrørende specifikke videnskabelige kriterier til bestemmelse
af hormonforstyrrende egenskaber.
Ved stævning indleveret den 4. juli 2014 har Sverige anlagt et passivitetssøgsmål for Den
Europæiske Unions Ret med påstand om, at det fastslås, at Kommissionen ved ikke at vedtage de
i forordningen fastsatte retsakter har tilsidesat forordningen. Passivitetssøgsmål i henhold til artikel
265 TEUF har til formål, at Unionens retsinstanser konstaterer, at en institution uretmæssigt har
undladt at træffe afgørelse. Sådanne søgsmål er forholdsvis usædvanlige.
Retten konstaterer i sin dom af dags dato først og fremmest, at det udtrykkeligt fremgår af
forordningen, at der påhviler
Kommissionen en klar, præcis og ubetinget forpligtelse til at
vedtage delegerede retsakter vedrørende specifikke videnskabelige kriterier til
bestemmelse af hormonforstyrrende egenskaber senest den 13. december 2013.
Imidlertid
har Kommissionen ikke vedtaget sådanne retsakter. Idet forordningens ordlyd er fuldkommen klar
og ikke giver anledning til nogen tvetydighed, skal forpligtelsen ikke fortolkes i lyset af dens
sammenhæng eller formål.
Retten tilføjer i denne henseende, at lovgiver efter vedtagelsen af forordningen ikke har ændret
eller ophævet fristen for vedtagelsen af de delegerede retsakter ved nogen form for bindende
tekst. Kommissionen har heller ikke foreslået lovgiver at ændre den nævnte forordning med
henblik på at få udskudt denne dato.
1
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 af 22.5.2012 om tilgængeliggørelse på markedet og
anvendelse af biocidholdige produkter (EUT L 167, s. 1).
www.curia.europa.eu
MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 174: Pressemeddelelse fra Den Europæiske Unions Ret: EU-dom om hormonforstyrrende stoffer
1581736_0002.png
Dernæst bemærker Retten, at Kommissionen ikke kan støtte sig på den omstændighed, at de
videnskabelige kriterier som den havde foreslået, var genstand for kritik i 2013 fordi de angiveligt
ikke var videnskabeligt begrundede, og at deres anvendelse ville påvirke det indre marked. Den
omstændighed at der foreligger en sådan kritik, har ingen indvirkning på det forhold, at der
påhvilede Kommissionen en forpligtelse til at agere senest den 13. december 2013 ved at vedtage
delegerede retsakter som omhandlet i forordningen.
Forordningen er udtryk for den balance som lovgiver har ønsket mellem dels forbedringen af det
indre markeds funktion ved harmoniseringen af reglerne om tilgængeliggørelse på markedet og
anvendelse af biocidholdige produkter, dels opretholdelsen af et højt beskyttelsesniveau for
menneskers og dyrs sundhed samt for miljøet. Inden for rammerne af anvendelsen af de beføjelser
som lovgiver har tildelt Kommissionen, må denne institution imidlertid ikke forstyrre den balance.
Under disse betingelser kan den omstændighed, at forordningen også har til formål at forbedre det
indre markeds funktion, ikke under nogen omstændigheder i sig selv rejse tvivl om den klare,
præcise og ubetingede forpligtelse for Kommissionen til at vedtage delegerede retsakter eller gøre
det muligt for Kommissionen at unddrage sig dette.
Hvad angår den af Kommissionen påståede nødvendighed af at foretage en konsekvensanalyse
med henblik på at vurdere konsekvenserne af de forskellige muligheder, konstaterer Retten, at
ingen bestemmelser i forordningen kræver en sådan konsekvensanalyse. Selv hvis det antages, at
Kommissionen havde pligt til at foretage en sådan konsekvensanalyse, vil det i mangel af
bestemmelser herom ikke fritage den for at overholde den fastsatte frist for at vedtage delegerede
retsakter.
Retten konkluderer derfor, at
Kommissionen har tilsidesat de forpligtelser, der påhviler den i
medfør af forordning nr. 528/2012, ved ikke at vedtage delegerede retsakter vedrørende
specifikke videnskabelige kriterier til bestemmelse af hormonforstyrrende egenskaber.
BEMÆRKNING:
Der kan iværksættes appel, der er begrænset til retsspørgsmål, for Domstolen til prøvelse
af Rettens afgørelse inden for to måneder efter forkyndelsen af denne.
Dette er et ikke-officielt dokument til mediernes brug og forpligter ikke Retten.
Dommen
offentliggøres på webstedet CURIA på afsigelsesdagen.
Kontakt i Kontoret for Presse og Information: Gitte Stadler
(+352) 4303 3127
Billeder fra domsafsigelsen er tilgængelige via »Europe
by Satellite
(+32) 2 2964106