Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del Bilag 165
Offentligt
1578720_0001.png
Miljø- og fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
DK-1216 København K
Kære Miljø- og Fødevareminister Eva Kjer Hansen,
Sorø 07.12.2015
Det er med stor undren, at vi i foreningen Fair Dog, læser dit svar på en borger
henvendelse af 17 November 2015, sagsnr. 2015-71 86 hvori ministeren bl.a. skriver.:
”Årsagen til, at spørgsmålet overhovedet blev drøftet var, at der havde været flere
episoder hvor hunde, og i nogle tilfælde også børn, var blevet angrebet og bidt af såkaldte
"kamphunde". ” Citat slut.
Der findes ingen dokumentation for, at de hunde der var impliceret i de tragiske episoder
tilbage i 2009/2010, var kamphunde. Der ses således ikke, at ejerne er sigtet efter
hundelovens §6d, eller har modtaget straf for denne overtrædelse.
Hvis ministeren er i besiddelse af sagsakterne, hvori det fremgår, at hundene skulle være
kamphunde, og at ejerne er sigtet efter hundelovens § 6d, vil foreningen meget gerne
bede om en kopi, da det ikke har været muligt for foreningen, at finde disse informationer i
akterne, eller anden dokumentation for den påstand.
Ydermere skriver ministeren ”Det afgørende i forhold til indførelse af forbudsordningen var
altså, at netop "kamphunderacer" havde givet anledning til episoder, som skabte frygt og
utryghed, og at der derfor i 2010 var behov for tiltag til at afhjælpe dette.” Citat slut.
Foreningen Fair Dog stiller sig igen undrende overfor denne udtalelse, da der ikke findes
en definering af ”kamphunderacer”. De nu forbudte hunderacer har INTET, at gøre med
"kamphunde". Der findes ikke en definition af "kamphunderacer", alene af den grund, at
alle hunde uanset race, kan bruges og bliver misbrugt til kriminelle menneskers syge
"fornøjelser", udelukkende for profit og status. Hvis ministeren er i besiddelse af en sådan
definering, modtager vi ligeledes gerne en kopi.
At eje en ”kamphund” er ulovlig jf. hundelovens §6d og har været det siden 2003. Det er
også en overtrædelse af dyreværnsloven §1 og §2, da det også anses som
dyremishandling.
Kamphunde er et begreb - ikke en race! For at en hund vil kunne blive betegnet som en
kamphund, har den fra lille hvalp været igennem måneders træning, pinsler og
mishandling. Hundekampe og kamphunde er dyremishandling, også i lovens forstand her i
Danmark.
Det er derfor stærkt betænkeligt, at myndigheder eller myndigheds personer, mod bedre
viden, kalder folks hunde for kamphunde og dermed indirekte eller direkte, beskylder
hundeejerne for strafbare lovovertrædelser, samt stigmatiserer gode og ansvarlige ejere af
fuldt LOVLIGE hunde tilhørende overgangsordningen.
MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 165: Henvendelse af 9/12-15 fra Foreningen Fair Dog om ministerens svar på en borgerhenvendelse - hundeloven/listehundene
1578720_0002.png
Tidligere Justitsminister Lene Espersen, sagde det så ganske rigtigt i et samråd med
retsudvalget i 2008.
"Jeg
vil helt indledningsvis gerne sige et par ord om sprogbrugen omkring farlige hunde.
Begrebet ”kamphund” bruges jo ofte af pressen og i den offentlige debat, når en aggressiv
hund med en række bestemte fysiske kendetegn har bidt et menneske eller et andet dyr.
Andre gange anvendes udtrykket ”muskelhund” og på det seneste også udtrykket ”power-
dog”.
I hundeloven kalder vi imidlertid alle hunde med aggressive egenskaber for ”farlige
hunde”, og det er der en god grund til. Alle aktører på hundeområdet – bl.a. dyrlæger og
dyreværnsforeninger – er nemlig enige om, at de såkaldte kamphunde ikke tilhører én
bestemt race, men at alle hunde i princippet kan blive aggressive.
Det er således ikke muligt veterinærfagligt at definere, hvad der forstås ved en kamphund
eller en muskelhund. Det er heller ikke muligt på anden måde – f.eks. ved hjælp af
hundens udseende – at definere bestemte racer som en kamphund eller muskelhund.
Nogle hunderacer har måske en tendens til at have en lidt ”kortere lunte” end andre
hunde, men når alt kommer til alt, så er det måden, en hund avles og opdrættes på, og
måden den efterfølgende håndteres på af besidderen, der er afgørende for, om hunden
bliver aggressiv og virker truende eller måske ender med at gå til angreb på andre dyr
eller mennesker."
http://www.ft.dk/samling/20072/almdel/reu/spm/416/svar/529533/533591/index.htm
(hele ministrens svar skrivelse kan læses i Bilag 1, som for god ordens skyld vedlægges)
Derudover gør vi opmærksom på flg.:
1.
De nu forbudte hunderacer, har ALDRIG stået for ret mange bid, hverken FØR 2010
eller EFTER 2010, hvilket hundeudvalget sagde, skrev og dokumenterede i
hundeudvalgets betænkning 2010. De nu forbudte hunderacer inkl. blandinger stod
for 39 bid på mennesker, ud af knap 6000 bid. 7 af racerne på listen har ikke et
eneste bid på samvittigheden.
Facts vs Fiction -
http://www.fairdog.dk/elements/documents/articles/facts_vs_fiction.pdf
2.
Forbuddet har ingen virkning haft på trygheden, den har derimod skabt en falsk
tryghed, hvilket har resulteret i flere uheld og bid med hunde. Mange hundeejere,
går nu rundt med en evig frygt og tør ikke lade deres hunde socialisere med andre
hunde eller mennesker, hvilket medfører asociale hunde.
Flere bid trods hundeloven
http://www.dr.dk/nyheder/indland/flere-hundebid-trods-
hundelov
Raceforbud har ikke nedbragt antallet af hundeangreb.
http://www.fairdog.dk/elements/documents/articles/raceforbud-har-ikke-nedsat-
bidske-hundeangreb.pdf
MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 165: Henvendelse af 9/12-15 fra Foreningen Fair Dog om ministerens svar på en borgerhenvendelse - hundeloven/listehundene
1578720_0003.png
3.
Evalueringen foretaget af KU understregede, at forbuddet ikke har virket og heller
ikke kommer til at virke, mht. antallet af bid og angreb. Ku's evaluering
understegede alene, at der var tale om symbolpolitik, da forbudslisten havde haft
den effekt, at et mindre flertal følte sig trygge. Der er dog tale om en falsk tryghed,
da flere er blevet alvorligt bidt igennem de sidste par år. Antallet af hundebid er ikke
faldet og kommer heller aldrig til at falde, så længe vi ikke har en lov der har fokus
på uansvarlige hundeejere. Man rykker kun problemerne til andre hunderacer, som
det netop er set i mange andre lande, som har eller har haft forbud. Bl.a. Holland,
Italien, Skotland mfl. som ophævede deres forbud igen.
Derudover var revisionen yderst mangelfuld, som flere andre organisationer også
gjorde opmærksom på. Bl.a. Dyrenes Beskyttelse
http://www.dyrenesbeskyttelse.dk/mangelfuld-revision-af-
hundeloven#XjO3IUfAXjeAdzcm.97
4.
I de bidsager som der har været i medierne er racerne/blandingerne som er
impliceret, aldrig valideret og medierne har flere gange givet fejlinformation, hvilket
Foreningen Fair Dog og andre, har dokumenteret flere gange. Flere af de sager kan
ses i denne skrivelse:
http://www.fairdog.dk/elements/documents/articles/kamphunden_kommer.pdf
5.
I 2010 valgte man at ignorere fakta og alle fagfolk, også det faktum har flere gjort
opmærksom på, og påpeget alle de fejl og ukorrekte informationer som der
dengang blev givet til politikerne og af politikere -
HUNDEFORBUD LOVEN MOD MUSKELHUNDE bygger på hysteri
– ikke på viden
http://www.fairdog.dk/elements/documents/articles/loven-om-
muskelhunde.pdf
Hundeforbud manglede faglig begrundelse
http://www.fairdog.dk/elements/documents/articles/article003.pdf
6.
Ingen frygt, hverken begrundet eller ubegrundet, kan retfærdiggøre, at uskyldige
hunde, som aldrig har gjort nogen fortræd, rives væk fra deres trygge omgivelser
og familier, opbevares i en kold boks i flere måneder og nogle gange år, for derefter
at blive aflivet. Man kan heller ikke retfærdiggøre, at man har fjernet hundeejernes
tryghed og retssikkerhed, samt tillid til vores retssystem. Love bør til hver en tid
bygge på viden og fakta og ikke på fiktion og ammestuehistorier.
http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-42109673:rekordmange-hunde-bliver-
aflivet.html?forside
7. Det bør være i alles interesse, at nedbringe antallet af uheld/bid med hunde, som
ikke alene koster politiet mange ressoucer, men bid/uheld har også store
økonomiske konsekvenser for samfundet. Lægebehandling, hospitals indlæggelser,
sygemelding, erstatninger mv.
MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 165: Henvendelse af 9/12-15 fra Foreningen Fair Dog om ministerens svar på en borgerhenvendelse - hundeloven/listehundene
1578720_0004.png
Ligesom med knivloven, har hundeloven ramt helt ved siden af og ramt en masse
uskyldige hunde og ejere.
De uansvarlige hundeejere og avlere, er der stadig og de kaster sig bare over andre
hunderacer og flytter problemerne. Antallet af bid, er ikke nedbragt, heller ikke de alvorlige
af dem.
I 1936 var det Schæferen man frygtede og ville have forbudt, senere dobermann, Boxer,
og Rottweilere og til sidst, endte det med forbud mod 13 specifikke hunderacer.
Der er dog intet fagligt belæg for at give en hele racer skylden, for menneskelige fejl og
uvidenhed. Selvom man udrydder hele racer, så vil der altid være andre racer som folk
frygter. Hvor lang en forbudsliste skal der laves? og hvor mange racer vil man udrydde?
Med venlig hilsen
Charlotte Andersson
Formand, juridisk rådgiver, samt adfærdsterapeut,
og medlem af PDTE
Foreningen Fair Dog
telefon 60194312
mail
[email protected]
Kopi af denne skrivelse er sendt til dyrevelfærdsordførerne, samt Miljø- og
Fødevareudvalget.
MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 165: Henvendelse af 9/12-15 fra Foreningen Fair Dog om ministerens svar på en borgerhenvendelse - hundeloven/listehundene
1578720_0005.png
Bilag 1