Dato: 20. november 2015
Til:
Miljø- og Fødevareministeriet
Naturstyrelsen, Biodiversitet og arter
Att.
Masnedøgade 20
2100 København Ø
Telefon: 39 17 40 00
Høringssvar til Rammenotat om formandskabets forslag til rådskonklusioner om
midtvejsevaluering af EU’s biodiversitetsstrategi til 2020
Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening / Birdlife Denmark, Det Økolo-
giske Råd, Greenpeace og WWF - Verdensnaturfonden har den 16. november 2015 modtaget
rammenotat til EU-Miljøspecialudvalget om formandskabets forslag til rådskonklusioner om
midtvejsevaluering af EU’s biodiversitetsstrategi til 2020 i høring.
Overordnet set er det stærke og vigtige budskaber, der kommer frem i rådskonklusionerne.
Det er glædeligt at se, at der lægges op til ikke at genåbne EU’s naturdirektiver, men i stedet
at opfordre medlemsstaterne til at gennemføre en fyldestgørende implementering, så målene
om gunstig bevaringsstatus for både naturtyper og arter opnås.
Organisationerne bakker generelt op om regeringens ”foreløbige generelle holdning”. Det er
vigtigt, at der er enighed i Rådet om den fremadrettede indsats for biodiversiteten i hele EU.
Organisationerne har følgende anbefalinger til regeringens videre arbejde med rådskonklusio-
nerne:
80 % af EU’s natur er beliggende udenfor Natura 2000 netværket, og der er i perioden efter
strategiens ikrafttræden registreret et fortsat fald af biodiversitet med forringede økosystemer
og yderligere opsplitning af naturområder. Tiden har vist, at det er yderst vanskeligt at sikre
naturen uden for de internationale naturbeskyttelsesområder mod yderligere fragmentering på
grund af pres fra byudvikling, infrastruktur og intensiv udnyttelse af landarealerne.
Det er derfor afgørende vigtigt, at Kommissionen og medlemsstaterne vedtager strategier og
indsatser, der målrettes den biologiske mangfoldighed, der ikke er omfattet af EU’s naturdirek-
tiver.
Organisationerne foreslår derfor, at regeringen arbejder for, at teksten under mål 2
justeres,
således at Rådet anmoder Kommissionen om specifikt at udarbejde et Direktiv for
Grøn Infrastruktur, som overvejet i forbindelse med Kommissionens arbejde med Strategen for
Grøn Infrastruktur (preparatory
study).
Ordlyden kunne være:”Calls
on the Commission to
prepare without delay a Framework Directive for the Conservation and Restoration of Europe’s
Green Infrastructure with binding conservation targets”.
Yderligere foreslår organisationerne, at teksten under mål 2 strammes, således at Rådet
op-
fordrer
medlemsstaterne til at udarbejde og implementere en strategi for genopretning af for-
ringede og ødelagte økosystemer, frem for blot at
invitere
hertil. Ordlyden kunne være:
”Calls
on Member States to develop and implement a ecosystem restoration prioritization framework
concerning restoring at least 15 % of the degraded ecosystems by 2020 and to use the appro-
priations available within the MFF for this purpose and urges Member States to initiate large
scale ecosystem restoration projects”.