Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del Bilag 157
Offentligt
1577329_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Den 8. december 2015
Sagsnummer: 2015-7673
./.
Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering revideret samlenotat for rådsmøde (landbrug og
fiskeri) den 14.-15. december 2015.
Med venlig hilsen
Hanne Lauger
Departementet
Slotsholmsgade 12
DK-1216 København K
Tel +45 33 92 33 01
Fax +45 33 14 50 42
[email protected]
ww.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 157: Revideret samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 14.-15. december 2015
1577329_0002.png
EU og internationalt
Den 7. december 2015
MFVM 460
___________________________________________________________________
REVIDERET SAMLENOTAT
Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 14. -15. december 2015
____________________________________________________________________
1.
Forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2016 af fiskerimuligheder
for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EU-
farvande og for EU-fartøjer i visse andre farvande
- Politisk enighed
KOM (2015) 559
Side 2
1
MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 157: Revideret samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 14.-15. december 2015
1577329_0003.png
REVIDERET NOTAT OM RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKERI)
den 14. – 15. december 2015
1.
Forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2016 af fiskerimuligheder for visse
fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EU-farvande og for EU-
fartøjer i visse andre farvande
KOM (2015) 559
Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 3. december
2015. Ændringer er markeret i marginen.
Resumé
Kommissionen har fremsat forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2016 af fiskerimu-
ligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EU-farvande og for
EU-fartøjer i visse andre farvande uden for Østersøen (forslaget om fiskerimuligheder). Forsla-
get omfatter dels EU-bestande, dels bestande, der forvaltes i fællesskab med tredjelande og
dels autonome bestande, som EU får adgang til. Formålet med forslaget er at fastsætte TAC
1
for 2016 og fordele EU’s rådighedsmængder til medlemsstaterne (kvoter) for fiskeriet i 2016.
Der blev den 4. december 2015 indgået en aftale mellem EU og Norge om fiskeriet for 2016.
Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2015) 559 af 10. november 2015 fremsat forslag til Rådets for-
ordning om fastsættelse for 2016 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af
fiskebestande gældende for EU-farvande og for EU-fartøjer i visse andre farvande. Forslaget er
modtaget i en dansk sprogversion den 11. november 2015.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 3, og kan vedtages af Rådet med
kvalificeret flertal.
Forslaget er på dagsordenen for rådsmødet den 14.-15. december 2015 med henblik på poli-
tisk enighed.
Formål og indhold
Forslaget omfatter dels EU-fiskebestande, dels bestande, der forvaltes i fællesskab med tredje-
lande, og dels autonome bestande, som EU får adgang til. Formålet med forslaget er at fast-
sætte TAC for 2016 og fordele EU’s rådighedsmængder til medlemsstaterne. Der forudses end-
videre fastsat fiskeriindsatsbegrænsninger for fiskeriet for 2016.
Forslaget bygger på den videnskabelige rådgivning om fiskerimulighederne udarbejdet af Det
Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) under hensyntagen til principperne for TAC-
fastsættelse, som fremgår af Kommissionens meddelelse om høring om fiskerimuligheder for
2016 (Kommissionens politikerklæring - KOM (2015) 239).
1
TAC = Total Allowable Catches = samlede tilladte fangstmængder.
2
MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 157: Revideret samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 14.-15. december 2015
1577329_0004.png
Det fremgår af Kommissionens politikerklæring, at fiskerimulighederne for 2016 vil blive fast-
sat i henhold til målsætningerne i den nye fælles fiskeripolitik, særligt målsætningen om at nå
et maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY), jf. grundforordningen 1380/2013.
Er der fastsat en flerårig forvaltningsplan for en bestand, vil denne blive fulgt i Kommissionens
forslag til TAC/kvoter, medmindre planen er blevet uanvendelig, for eksempel som følge af
ændringer i MSY-målsætningen, i hvilket tilfælde Kommissionen vil foreslå TAC/kvoter med
udgangspunkt i MSY.
For bestande, hvor der ikke foreligger en fuld analytisk rådgivning, vil TAC/kvoter blive fore-
slået på basis af den foreliggende videnskabelige rådgivning og uden at gå på kompromis med
bevaringsbehovet for bestandene.
Hvor der ikke foreligger videnskabelig rådgivning, vil Kommissionen anvende forsigtighedsprin-
cippet på en systematisk, foruddefineret og gennemsigtig måde.
Med reformen af den fælles fiskeripolitik indføres en landingsforpligtelse for demersale fiskerier
i Nordsøen, Skagerrak, Kattegat, de nordvestlige og de sydvestlige farvande fra 2016. Grund-
forordningen 1380/2013 indeholder mulighed for en gradvis indfasning af landingsforpligtelsen
i disse fiskerier begyndende i 2016 med arter, som karakteriserer fiskeriet og senest fra. 1.
januar 2019 for alle andre arter i de pågældende fiskerier. Der er i regionale fora udarbejdet
fælles henstillinger til Kommissionen, som er omsat til delegerede retsakter, som p.t. afventer,
at Europa-Parlamentets og Rådets indsigelsesfrist på 2 måneder udløber. Der lægges op til en
gradvis indfasning af landingsforpligtelsen fra 2016 til 2019
2
.
Når landingsforpligtelsen for en fiskebestand indføres, skal fiskerimulighederne fastsættes un-
der hensyntagen til, at de i stedet for at afspejle landingerne nu skal afspejle fangsterne. Der
er ligeledes indført fleksibilitetsmekanismer, som kan indgå i forvaltningen af bestande. Dette
omfatter år-til-år-fleksibilitet, arts-fleksibilitet, de minimis-undtagelser og undtagelser baseret
på høj overlevelse. Kommissionen vil tage disse mekanismer i betragtning i vurderingen af
behovet for TAC-justeringer (”kvotetilskrivning”).
Kommissionen forventes at foreslå kvotetilskrivning for 2016 for bestande, som omfattes af
landingsforpligtelsen i 2016. Kvotetilskrivningen er ikke medtaget i Kommissionens forslag,
men forventes introduceret ved et ”non-paper” efterfølgende. For de tilfælde, hvor fangster fra
en bestemt bestand skal landes, når de fanges i fiskerier, der bliver omfattet af landingsfor-
pligtelsen i 2016, mens andre fangster fra samme bestand stadig kan smides ud (når de fan-
ges i fiskerier, som først bliver omfattet af landingsforpligtelsen i perioden 2017-2019), vil
Kommissionen på grundlag af de bedste foreliggende videnskabelige data foreslå TAC-
forhøjelser svarende til de mængder, som skal landes.
Kommissionen vil lægge vægt på, at kvotetilskrivninger skal være i overensstemmelse med
MSY-målet og ikke må forøge fiskeridødeligheden.
I oversigterne over biologisk rådgivning nedenfor er angivet informationer om både rådgivning
for landinger og fangster i det omfang disse oplysninger indgår i rådgivningen. Dermed indgår
For så vidt angår Nordsøen, Skagerrak og Kattegat henvises der til grundnotat oversendt til Folketingets Europaud-
valg den 8. maj 2015 om indførelse af udsmidsforbuddet (landingsforpligtelsen) i det demersale fiskeri i Nordsøen
(delegeret retsakt).
2
3
MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 157: Revideret samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 14.-15. december 2015
1577329_0005.png
oplysninger om den mulige kvotetilskrivning for så vidt angår de bestande, som omfattes af
landingsforpligtelsen fra 1. januar 2016.
For en lang række bestande indgår der endnu ikke konkrete forslag til TAC for 2016. Det skyl-
des dels, at man afventer resultater af bilaterale forhandlinger med en række tredjelande og
internationale forhandlinger, jf. nedenfor, og sent fremlagt rådgivning. Endvidere skyldes det,
at man afventer Kommissionens non paper om kvotetilskrivning for en række bestande, og
endelig er nogle tal udeladt på nuværende tidspunkt som følge af yderligere forhandlin-
ger/overvejelser.
Aftaler med tredjelande
Forslaget implementerer de fiskeriaftaler, som EU indgår for 2016 med en række tredjelande
for så vidt angår fiskerimuligheder, herunder Norge, Færøerne og Grønland. Forslaget fordeler
desuden de kvoter, som vedtages blandt andet på årsmøderne i NEAFC (Kommissionen for
Fiskeriet i det Nordøstlige Atlanterhav), NAFO (Organisationen for Fiskeriet i det Nordvestlige
Atlanterhav), ICCAT (Den Internationale Kommission for Bevarelse af Tunfiskebestanden i At-
lanterhavet), IATTC (Den Inter-Amerikanske Kommission for Tropisk Tunfisk) og CCAMLR
(Konventionen om bevarelse af de marine levende ressourcer i Antarktis) m.fl. Endelig fordeles
de kvoter, der aftales i kyststatsforhandlinger om makrel, atlanto-skandinavisk sild og blåhvil-
ling.
EU-Norge
Aftalen mellem EU og Norge regulerer forvaltningen af en række vigtige fælles bestande i
Nordsøen og Skagerrak, herunder torsk, kuller, sej, hvilling, rødspætte, sild og makrel. EU og
Norge fastsætter i fællesskab en samlet TAC for disse bestande, der fordeles til hver part efter
en fast fordelingsnøgle. Der er for torsk, sild, kuller, hvilling og mørksej aftalt langsigtede for-
valtningsstrategier, der løbende tilpasses.
I aftalen udveksler parterne også fiskerimuligheder for en række ikke-fælles bestande i Nord-
søen og vestlige farvande såsom blåhvilling, brisling, havtaske, lange, brosme, jomfruhummer,
rejer og sperling, samt arktisk torsk, rødfisk, arktisk mørksej og kuller i Norskehavet og Ba-
rentshavet, foruden kvoter i grønlandsk farvand.
Af betydning for fiskeriaftalen med Norge er også de multilaterale forhandlinger mellem EU,
Norge, Island og Færøerne i NEAFC om forvaltningen af blåhvilling og makrel samt aftale om
fiskerimuligheder af rejer og lodde i Grønlandsk farvand, som EU og Grønland indgik den 27.
november 2015.
Af de fællesforvaltede bestande er særligt torsk, rødspætte, mørksej og sild af betydning for
Danmark. Ligeså er fiskeriet efter havtaske, jomfruhummer og ”andre arter” (den såkaldte
”others-kvote”) i norsk farvand, hvor Danmark har hovedparten af EU’s kvoter.
Der er den 4. december 2015 indgået aftale mellem EU og Norge om fiskeriet for 2016. Aftalen
indeholdt ikke som tidligere år en kvotepræmie for fartøjer, der deltager i fuldt dokumenteret
fiskeri efter torsk i Nordsøen og Skagerrak. De aftalte TAC’er fremgår af nedenstående tabel.
4
MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 157: Revideret samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 14.-15. december 2015
1577329_0006.png
Oversigt over den biologiske rådgivning om de fælles bestande i Nordsøen og Skager-
rak/Kattegat for 2016:
Art
Torsk
i
Nordsøen,
Skagerrak
og østlige
engelske
kanal (VI-
Id)
ICES’ rådgivning
40.419 tons i landinger/49.259 tons i fang-
ster (+15 % i forhold til 2015 i landinger)
F
2015
= 0,40; F
MSY
= 0,33
Fiskeridødeligheden er faldet siden 2000.
Bestanden er steget fra et historisk lavt
niveau i 2006, men er endnu lige uden for
sikre biologiske grænser. Bestanden blev
evalueret i 2015. Referencepunkter i for-
valtningsstrategien er blevet revurderet,
men ICES har endnu ikke kunnet vurdere
om forvaltningsstrategien er i overens-
stemmelse med forsigtighedsprincippet.
Derfor giver ICES rådgivningen ud fra MSY
tilgang (F
msy
på 0,33) og ikke ifølge forvalt-
ningsplanen.
61.930 tons i landinger/74.854 tons i fang-
ster (+30 % i forhold til 2015 i landinger)
F
2015
= 0,233; F
MSY
= 0,37
Der rådgives efter MSY og ikke efter EU-
Norge- forvaltningsstrategien, da strategien
ikke inkluderer område VIa. Bestanden er
stor og karakteriseres ved lejlighedsvis stor
rekruttering, hvilket forventes at være til-
fældet i 2015.
ICES anbefaler, at der udarbejdes en ny
forvaltningsstrategi, som tillige omfatter
området vest for Skotland.
TAC i 2015
29.189 tons
i Nordsøen,
4.171 tons i
Skagerrak
og
1.701 tons i
østlige en-
gelske kanal
TAC i 2016
33.651 tons
i Nordsøen
(+15 %) og
4.807 tons i
Skagerrak
(+15 %)
DK andel af EU's
kvote
20 % i Nordsøen
og
83 % i Skagerrak
Kuller
i
Nordsøen,
Skagerrak
og vest for
Skotland
(VIa)
40.711 tons
i Nordsøen,
2.504 tons i
Skagerrak
og 4.535
tons i VIa og
VIb
61.933 tons
i Nordsøen
(kvotetil-
skrivning
9.009 tons)*
og
3.926 tons i
Skagerrak
(kvotetil-
skrivning
674 tons)*
(+30 % i
forhold til
landinger)**
65.696 tons
i Nordsøen
og Skager-
rak/
Kattegat
(kvotetil-
skrivning
3.650 tons)*
(-6 % i for-
hold til lan-
dinger)**
13.678 tons
(uændret)
7 % i Nordsøen
og 84 % i Skager-
rak
Mørksej
i
Nordsøen
og Skager-
rak / Kat-
tegat og
vest for
Skotland
(VIa)
68.601 tons i landinger/75.049 tons i fang-
ster (-6 % i forhold til 2015 i landinger)
F
2014
= 0,325; F
MSY
= 0,28
ICES rådgiver efter EU-Norge-
forvaltningsstrategien, at der skal ske en
reduktion i TAC på 6 % med en F på 0,298.
Rådgivningen dækker både Nordsøen, Ska-
gerrak/Kattegat og området vest for Skot-
land. Bestanden ligger lige under sikre bio-
logiske grænser.
14.853 tons i landinger/30.510 tons i fang-
ster (-10 % i forhold til 2015 i landinger)
F
2015
= 0,23; F
MSY
= Ikke defineret
ICES rådgiver ud fra EU-Norge-
forvaltningsstrategien. Bestanden er gene-
relt gået tilbage gennem de sidste 25 år på
trods af et fald i F, men vurderes at være
over grænseværdien for bestanden (B
lim
). F
er ifølge forvaltningsstrategien fastsat til
0,155. Dette vil give en reduktion i TAC på
10 %.
66.006 tons
i Nordsøen,
og Skager-
rak/Kattegat
og 6.848
tons i VIa
mm.
9 % i Nordsøen
og Skagerrak/
Kattegat
Hvilling
i
Nordsøen
og østlige
engelske
kanal
13.678 tons
i Nordsøen
13 %
5
MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 157: Revideret samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 14.-15. december 2015
1577329_0007.png
Art
Hvilling
i
Skagerrak
/ Kattegat
ICES’ rådgivning
135 tons i landinger/500 tons i fangster (-
52 % i forhold til 2015 i fangster)
Data begrænset bestand = Ingen F-
angivelser
ICES vurderer, at der ikke er tilstrækkeligt
information til at bestemme bestandens
tilstand og rådgiver derfor ud fra forsigtig-
hedsprincippet med uændret rådgivning for
både 2016 og 2017 i forhold til 2013-2015-
rådgivningen, hvilket lyder på 500 tons
fangster. Dette svarer ifølge rådgivningen,
hvis de nuværende gennemsnitlige
discardrater fortsætter, til landinger på 135
tons.
159.197 tons i landinger/216.345 tons i
fangster (+15 % i forhold til 2015 i landin-
ger)
F
2015
= 0,18; F
MSY
= 0,19
ICES rådgiver ud fra EU-forvaltningsplanen
(F=0,295). På baggrund af bestandsstruktu-
ren rådgiver ICES nu samlet for Nordsøen
og Skagerrak. Forvaltningsplanen dækker
kun Nordsøen. Bestanden er i 2015 steget
yderligere og er estimeret til at være den
højeste i mere end halvtreds år. F er histo-
risk lav og rekrutteringen er omkring mid-
del.
TAC i 2015
1.050 tons
TAC i 2016
1.050 tons
(uændret)
DK andel af EU's
kvote
90 %
Rødspæt-
te
i Nord-
søen og
Skagerrak
128.376
tons i Nord-
søen,
10.056 tons
i Skagerrak
131.714
tons i Nord-
søen
(kvotetil-
skrivning
3.338 tons)*
og
11.766 tons
i Skagerrak
(kvotetil-
skrivning
1.710 tons)*
(uændret i
forhold til
landinger)**
EU, Færøer-
ne og Norge
fastsatte for
2016 en TAC
på 895.000
tons (-15%).
20 % i Nordsøen
og 79 % i Skager-
rak
Makrel
i
Nordøst-
atlanten
667.385 tons (-46 % i forhold til 2015)
F
2015
= 0,37; F
MSY
= 0,22
ICES rådgiver om en samlet TAC ud fra
MSY-tilgang (F=0,22)
EU, Færøer-
ne og Norge
fastsatte for
2015 en TAC
1.054.000
tons, hvoraf
EU havde en
kvote på
519.512
tons (49,3
%) og 15,6
% var afsat
til andre
stater.
10.900 tons
Heraf 7.630
tons i Ska-
gerrak
-
Rejer
i
Skagerrak
og Norske
Rende
18.598 tons i landinger/21.500 tons i fang-
ster (+71 % i forhold til 2015 i landinger)
Ingen direkte F
MSY
, men F ligger under F
MSY
ICES rådgiver på baggrund af en MSY-
tilgang (F=1,00), idet der ikke foreligger en
forvaltningsstrategi. Rådgivningen dækker
både EU-farvande og norske farvande i
Skagerrak, nordlige Nordsø og Norske Ren-
de.
17.440 tons,
heraf 12.208
tons i Ska-
gerrak (kvo-
tetilskrivning
1.647 tons)*
(+38% i
forhold til
landinger)**
65 % i Skagerrak
6
MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 157: Revideret samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 14.-15. december 2015
1577329_0008.png
Art
Sild
i
Nordsøen
(NSAS)
ICES’ rådgivning
Konsum: 518.242 tons (+16 % i forhold til
2015) / Bifangst: 12.498 tons (- 21 % i
forhold til 2015).
F
2015
= 0,21; F
MSY
= 0,27
ICES rådgiver ud fra EU-Norge-
forvaltningsstrategien. Bestanden er stor og
ligger inden for sikre biologiske grænser
Konsum: 51.084 tons (+ 17 % i forhold til
2015)/bifangst: 6.659 tons (uændret i for-
hold til 2015)
NSAS: F
2015
= 0,21; F
MSY
= 0,24-0,30
WBSS: F
2015
= 0,264; F
MSY
= 0,32
ICES rådgiver separat for nordsøbestanden
(NSAS) og østersøbestanden (WBSS) (MSY-
tilgang). Baseret på den af EU og Norge
aftalte model beregnes konsum-TAC med en
fast andel af hhv. NSAS og WBSS.
Bifangstkvoten fastsættes ad hoc af EU og
Norge. ICES’ rådgivning lyder på uændret
6.659 tons.
8.144 tons (-76 % i forhold til 2015)
Data begrænset bestand = Ingen F-
angivelser
ICES rådgiver ud fra en forsigtigheds tilgang
om en stigning i rådgivningen på 20 % for
ønskede fangster i forhold til sidste års
rådgivning. Dette hænger sammen med en
stigning på mere end 20 % i indekset for
bestandsstørrelsen.
TAC i 2015
445.329
tons (kon-
sum),
15.744 tons
(bifangst)
TAC i 2016
518.242
tons (kon-
sum)
(+16%),
13.382 tons
(bifangst) (-
15%)
51.084 tons
(konsum)
(+17%),
6.659 tons
(bifangst)
(uændret)
DK andel af EU's
kvote
Variabel andel af
konsum-kvoten
og 96 % af bi-
fangstkvoten
Sild
i Ska-
gerrak /
Kattegat
43.604 tons
(konsum),
6.659 tons
(bifangst)
48 % af konsum-
kvoten og 85 %
af bifangstkvoten
Brisling
i
Skagerrak
/ Kattegat
33.280 tons
33.280 tons
(uændret)
72 %
*Kvotetilskrivning som følge af landingsforpligtelsen.
**Ændringer i TAC er beregnet i forhold til landinger af hensyn til sammenlignelighed med sidste års TAC.
Færøerne
Fiskeriaftalen mellem EU og Færøerne giver traditionelt EU adgang til fiskeri efter blåhvilling,
demersale arter og makrel i færøsk farvand. Forhandlinger om udveksling af fiskerimuligheder
for 2016 forventes afholdt den 7.- 8. december 2015.
Kyststatsbestande
Makrel
Kyststaterne EU, Norge, Island og Færøerne afholdt i oktober 2015 forhandlingsmøde om en
TAC for makrel og fordelingen af denne for 2016. Grønland deltog som observatør. I forhold til
fordelingen af TAC’en indgik EU, Norge og Færøerne tilbage i 2014 en aftale om fordelingen
mellem de tre aftaleparter, og der blev afsat en reserve til andre stater, herunder Island,
Grønland og Rusland. Island kræver stadig en betydelig forøgelse af kvoteandelen. På mødet i
oktober 2015 besluttede EU, Norge og Færøerne at fastholde trepartsaftalen, dvs. uden Island
og nåede til enighed om en reduceret TAC for 2016 på 895.900 tons i henhold til den samtidigt
aftalte forvaltningsstrategi for makrel. Inden for denne TAC er der i henhold til tre-partsaftalen
for 2014 og aftalen for 2015 afsat en reserve på 15,6 % til fordeling mellem andre parter.
Blåhvilling
Kyststaterne EU, Norge, Island og Færøerne har afholdt to forhandlingsrunder om blåhvilling i
oktober-november 2015. Der er endnu ikke truffet beslutning om en TAC for blåhvilling for
2016, da man havde brug for yderligere drøftelser af en kommende forvaltningsplan for blå-
7
MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 157: Revideret samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 14.-15. december 2015
1577329_0009.png
hvilling og fordelingen mellem kyststaterne. Norge og Færøerne har fastsat unilaterale kvoter
for 2015 betydeligt højere end deres tidligere andel, hvilket har været stærkt kritiseret af EU.
Det lykkedes ikke at opnå en kyststatsaftale på blåhvilling, men det forventes, at der starter
bilaterale forhandlinger herom mellem EU og Norge primo december 2015.
Atlanto-skandinavisk sild
Kyststaterne EU, Norge, Island, Færøerne og Rusland har afholdt to forhandlingsrunder om
atlanto-skandinavisk sild i oktober-november 2015. Der var enighed om at fastsætte en samlet
TAC for atlanto-skandinavisk sild i 2016 i henhold til ICES’ rådgivning baseret på forvaltnings-
planen, idet bestanden nu viser tegn på forbedring. Færøerne fastholdt sit krav om en højere
andel af kvoten for 2016 med henvisning til rapporten fra en arbejdsgruppe under NEAFC om
den geografiske udbredelse af atlanto-skandinavisk sild. Det lykkedes ikke at opnå en kyst-
statsaftale på Atlanto-skandinavisk sild, men det forventes, at der starter bilaterale forhandlin-
ger herom mellem EU og Norge primo december 2015.
EU-bestande
Oversigt over den biologiske rådgivning og Kommissionens forslag om TAC for EU’s autonome
bestande i Nordsøen og Skagerrak/Kattegat for 2016 samt TAC i 2015 og den danske kvotean-
del:
Art
Rådgivning
TAC i 2015 i
tons
100 tons
Kommissionens
TAC forslag for
2016 i tons
120 tons
+20%
DK andel af
EU´s kvote
62 %
Torsk
i Kattegat
130 tons i landinger/536 tons i fang-
ster
Data begrænset bestand = Ingen F-
angivelser
ICES rådgiver for første gang siden
2001 om fastsættelse af en kvote for
bestanden. Rådgivningen bygger på
trends i gydebiomassen, der viser en
stærk stigning i bestanden. Der rådgi-
ves ud fra forsigtighedsprincippet om
en stigning på maksimalt 20 % i for-
hold til sidste års fangster.
Rådgivning foreligger februar 2016
TAC søges fastsat i forlængelse af
modtagelse af den biologiske rådgiv-
ning med henblik på start af fiskeri
efter tobis i april måned
379 tons i landinger/394 tons i fang-
ster
F
2015
= 0,13; F
MSY
= 0,23, F
MSY
tilgang
=0,22
ICES rådgiver i juni 2015 ud fra MSY-
tilgangen (F 0,11). Der er kommet ny
rådgivning i forbindelse med opdateret
evaluering (inter benchmark) den 20.
november 2015.
Gydebiomassen ligger over Blim og
under Bpa. Fiskeridødeligheden er
under Fmsy.
12.066 i landinger tons /13.031 tons i
fangster
F
2015
= 0,25; F
MSY
= 0,2
ICES rådgiver ifølge forvaltningsplanen
Tobis
i Nordsøen,
Skagerrak og Kat-
tegat
357.219 tons
Fremsættes først i
marts 2016 med
udgangspunkt i
rådgivning fra fe-
bruar.
393 tons (kvotetil-
skrivning 14 tons)*
(+85 % i forhold til
landinger)**
94 %
Tunge
i Skager-
rak/
Kattegat/Østersøen
205 tons
84 %
Tunge
i Nordsøen
11.900 tons
Afventer forhand-
linger med Norge,
idet mængder kan
indgå i udveksling
4%
8
MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 157: Revideret samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 14.-15. december 2015
1577329_0010.png
Art
Rådgivning
TAC i 2015 i
tons
Kommissionens
TAC forslag for
2016 i tons
af fisk mellem EU
og Norge.
DK andel af
EU´s kvote
(andet trin) i overensstemmelse med
F
MSY
. Fiskeridødeligheden har været
faldende i en årrække og vurderes at
være lidt over F
MSY
.
Sperling
i Nordsø-
en, Skagerrak og
Kattegat
390.000 t
F under F-loft på 0,6 og bestand over
sikkerhedsværdi
ICES rådgiver om hele Nordsøen og
Skagerrak-Kattegat ud fra en MSY
tilgang for perioden november 2015 til
oktober 2016.
506.000 t
F omkring F-loft på 0,7 og bestand
over sikkerhedsniveau ICES rådgiver
ud fra en MSY tilgang for perioden juli
2015 til juni 2016.
4.598 t
Data begrænset bestand = Ingen F-
angivelser
ICES rådgiver ud fra en forsigtighed-
stilgang om en maksimal stigning i
fangster på 20 %.
96.651 tons i landinger/ 109.592 i
fangster
F
2015
= 0,33; F
MSY
= 0,27,
ICES rådgiver efter en MSY-tilgang om
den samlede nordlige bestand. Fiskeri-
dødeligheden ligger lidt over F
MSY
. ICES
vurderer, at bestanden har været
voksende siden 1998 og stadig er stor,
og ligger langt over B
pa
.
96.651 tons i landinger/ 109.592 i
fangster
F
2015
=0,33; F
MSY
0,27,
ICES rådgiver efter en MSY-tilgang om
den samlede nordlige bestand. Fiskeri-
dødeligheden ligger lidt over F
MSY
. ICES
vurderer, at bestanden har været
voksende siden 1998 og stadig er stor,
og ligger langt over B
pa
.
Jomfruhummer
i
EU-farvande i
Nordsøen
Ingen samlet F-værdi for hele Nordsø-
en.
ICES rådgiver efter MSY-
tilgangen/forsigtighedsprincippet. ICES
vurderer bestanden og fiskeritrykket
for jomfruhummer i Nordsøen for 8
separate delområder i EU-farvande.
TAC fastsættes dog for hele området
samlet.
7.827 tons (landinger under
nuværende mindstemål)/11.793 tons
fangster
Fiskeridødelighed angives som fangst-
rater. Fangstrate F2012-2014=6 %.
Fmsy= 7,9 %.
17.843 tons
128.000 tons
(EU-TAC)
Afventer forhand-
linger med Norge,
idet mængder kan
indgå i udveksling
af fisk mellem EU
og Norge.
Afventer forhand-
linger med Norge,
idet mængder kan
indgå i udveksling
af fisk mellem EU
og Norge.
5.150
(Omfattet af erklæ-
ring om uændret
TAC).
99,9 %
Brisling
i Nordsø-
en
350.000 tons
91 %
Brisling
i den
engelske kanal
5.150 tons
33 %
Kulmule
i Skager-
rak/Kattegat/Øster
søen
2.738 tons
2.916 tons
+6 %
92 %
Kulmule
i Nordsø-
en
3.190 tons
3.393 tons
+6 %
58 %
14.304 tons (kvote-
tilskrivning 464
tons)*
(-22 % i forhold til
landinger)**
5%
Jomfruhummer
i
Skagerrak/
Kattegat
5.318 tons
Afventer
73 %
9
MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 157: Revideret samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 14.-15. december 2015
1577329_0011.png
Art
Rådgivning
TAC i 2015 i
tons
Kommissionens
TAC forslag for
2016 i tons
1.671 tons
-36%
DK andel af
EU´s kvote
ICES rådgiver efter Fmsy .
Rødspætte
i Kat-
tegat, Sundet og
Bælthavet
4.642 tons i landinger/8.639 tons i
fangster
F
2015
= 0,2; F
MSY
= 0,37,
Bestanden er inden for sikre biologiske
grænser.
ICES rådgiver i henhold til F
MSY
. Inklu-
derer en andel i Sundet og Bælterne
(subdivision 22-23).
14.746 tons
Data begrænset bestand = Ingen F-
angivelser
ICES rådgiver efter en forsigtighedstil-
gang. ICES’ rådgivning dækker en
række områder. Rådgivningen dækker
2016 og 2017. ICES vurderer, at be-
standens tilstand er stabil. Udsmid
vurderes at være ubetydelig.
14.746 tons
Data begrænset bestand = Ingen F-
angivelser.
ICES rådgiver efter en forsigtighedstil-
gang. ICES’ rådgivning dækker en
række områder. Rådgivningen dækker
2016 og 2017. ICES vurderer, at be-
standens tilstand er stabil. Udsmid
vurderes at være ubetydelig.
15.200 tons
Data begrænset bestand = Ingen F-
angivelser.
ICES rådgiver efter forsigtigheds-
tilgang. Udsmid vurderes at være
ubetydelig.
126.103 tons
F
2015
= 0,09; F
MSY
= 0,13
ICES rådgiver efter F
MSY
F
MSY
. Rådgiv-
ningen dækker et større område end
TAC. Udsmid vurderes at være ubety-
delig.
42.637 tons
Data begrænset bestand = Ingen F-
angivelser.
ICES rådgiver efter en forsigtighedstil-
gang. Udsmid vurderes at være ubety-
delig.
2.626 tons
i Kattegat
89 %
Lange
i Nordsøen
2.428 tons i
Nordsøen,
17.698 tons i
alt samlet for
områderne
Afventer forhand-
linger med Norge
idet mængder kan
indgå i udveksling
af fisk mellem EU
og Norge.
10 %
Lange
i Skagerrak/
Kattegat/Østersøen
87 tons
87 tons
(Omfattet af er-
klæring om uæn-
dret TAC)
56 %
Hestemakrel
i
Nordsøen og Kana-
len
15.200 tons
Afventer
48 %
Hestemakrel
i de
vestlige områder
99.304 tons
Afventer
9%
Havgalt
i det
nordøstlige Atlan-
terhav
53.296 tons
42.637 tons
-20 %
25 %
*Kvotetilskrivning som følge af landingsforpligtelsen.
**Ændringer i TAC er beregnet i forhold til landinger af hensyn til sammenlignelighed med sidste års TAC.
Forslaget regulerer ligeledes TAC’er for en række fladfiskearter i Nordsøen, herunder
ising/skrubbe, rødtunge/skærising og pighvar/slethvar.
Dertil kommer, at Kommissionen – som i tidligere år – foreslår forbud mod fiskeri efter visse
sårbare arter. Denne liste over arter blev i 2015 udvidet med visse sårbare arter, som tidligere
var omfattet af 0-TAC, med henblik på at tage højde for introduktionen af landingsforpligtel-
10
MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 157: Revideret samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 14.-15. december 2015
sen. Listen fra 2015 videreføres. Disse arter må, når de fanges utilsigtet, ikke skades og skal
straks genudsættes.
Fiskeriindsatsregulering
I 2009 er der blevet indført et kilowattdagesystem til regulering af fiskeriindsatsen i blandt
andet Nordsøen, Skagerrak og Kattegat, jf. rådsforordning 1342/2008. Kommissionens forslag
til fiskeriindsats vil følge senere forud for vedtagelsen på rådsmødet i december.
Danmark har i Kattegat udarbejdet en ”cod avoidance” plan, hvor Danmark reducerer fiskeri-
dødeligheden gennem alternative foranstaltninger, herunder lukkede områder og selektive
redskaber, til reduktion i fiskeriindsatsen (tiden på havet). Planen vil blive videreført i 2016.
Andre bestemmelser
År-til-år fleksibilitet
Forslaget indeholder endvidere regler for år-til-år fleksibilitet. Det fremgår heraf, at de hidtidi-
ge regler om år-til-år fleksibilitet jf. rådsforordning 847/96 kun anvendes, når medlemsstater-
ne ikke anvender den mulighed for år-til-år fleksibilitet, som fremgår af den nye grundforord-
ning. Betingelserne for medlemsstaternes anvendelse af de to respektive år-til-år fleksibilitets-
regler er forskellig. For eksempel er anvendelsen af forordning 847/96 afhængig af bestande-
nes tilstand. Denne betingelse er ikke inkluderet i grundforordningen, som imidlertid alene kan
anvendes for bestande omfattet af landingsforpligtelsen. Ved anvendelsen af forordning
847/96 tillægges der en strafkoefficient over for medlemsstaterne ved overskridelse af kvoten
på over 5 % i et givet år, mens det først sker i henhold til grundforordningens regler ved en
overskridelse af kvoten på over 10 %.
Kvotepræmie
Bestemmelserne fra 2012 om en kvotepræmie for fartøjer, der deltager i fuldt dokumenteret
fiskeri ved fiskeri efter torsk i Nordsøen og Skagerrak og betingelserne herfor er ikke inklude-
ret i forslaget. Dette spørgsmål skal forhandles mellem EU og Norge og parterne aftalte i de-
cember 2014, at 2015 skulle være sidste år med kvotepræmie for torsk i forventning om, at
torsk ville være omfattet af landingsforpligtelsen fra 2016. Imidlertid forventes landingsforplig-
telsen for torsk nu tidligst introduceret fra 2017.
9 % artsfleksibilitet
Af grundforordningens artikel 15, stk. 8 fremgår, at fangster af arter, der er underlagt lan-
dingsforpligtelsen, og som fanges ud over de tilladte kvoter for disse arter, eller hvor med-
lemslande ikke har kvoter, kan afskrives på kvoterne for målarter, forudsat at de ikke oversti-
ger kvoten for målarter med mere end 9 %. Dette forudsætter dog at ikke-målarterne er inden
for sikre biologiske grænser. Kommissionen har i forslaget – som i 2015 - anført, for hvilke
bestande denne bestemmelse kan finde anvendelse.
Fodnoter
Den hidtidige bestemmelse om mulighed for afskrivning af naturligt associerede bifangster på
hovedarten i visse pelagiske fiskerier og industrifiskerier videreføres som i 2015 i det omfang
de associerede bifangster ikke er inden for sikre biologiske grænser. I det omfang de associe-
rede bifangster er inden for sikre biologiske grænser kan reglen om 9 % artsfleksibilitet an-
vendes, jf. ovenfor.
11
MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 157: Revideret samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 14.-15. december 2015
1577329_0013.png
Havbars i det nordøstlige Atlanterhav
I lighed med sidste år foreslås restriktioner for fiskeri efter havbars, herunder rekreativt fiskeri
efter denne bestand i flere havområder blandt andet i Nordsøen syd for Hanstholm (område
IVb). Konkret foreslås, at der maksimalt må hjemtages en havbars per dag per person. Desu-
den foreslås også en lukkeperiode fra 1. januar 2016 – 30. juni 2016, hvor det er forbudt for
EU-fartøjer at fiske efter havbars i område IVb, IVc, VIIa og VIId-VIIh (Nordsøen syd for
Hanstholm og Den Engelske Kanal mv.) og en fangstbegrænsning på 1000 kg uden for denne
periode i en række områder.
Kommissionens supplerende non papers
Kommissionen har siden fremlæggelsen af forslaget fremlagt flere supplerende non papers,
som som inkluderer visse TAC’er, herunder tilføjer kvotetilskrivning. Disse TAC’er er indsat i
tabellen ovenfor.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke afgive udtalelse.
Nærhedsprincippet
Kommissionen har vurderet, at EU har enekompetence på det område, som forslaget vedrører,
i henhold til TEUF artikel 3, stk. 1, litra d, hvorfor nærhedsprincippet ikke finder anvendelse.
Idet forslaget er et led i gennemførelsen af EU’s fælles fiskeripolitik, er regeringen enig heri.
Konsekvenser
Forslaget har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Forslaget har ikke
konsekvenser for EU’s budget.
Fastsættelse af fiskerimuligheder har på kort sigt erhvervsøkonomiske konsekvenser. Der er
både stigende og faldende TAC’er af relevans for dansk fiskeri i forslaget. Forslaget i sin oprin-
delige form indeholder som nævnt meget få konkrete forslag til TAC for 2016 for bestande af
interesse for Danmark. Konsekvenserne for bruttoindtjeningen vil blandt andet afhænge af
udviklingen i afsætningspriserne samt omkostninger, herunder brændstof, og af fiskerimøn-
stre. Fiskerimulighedernes størrelse har selvsagt også afledte erhvervsøkonomiske konsekven-
ser for forarbejdningsindustrien.
Høring
Sagen har været i høring i § 5-udvalget (fiskeri) og § 7-udvalget (rekreativt fiskeri), hvor der
indkommet følgende bemærkninger:
Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation (DFPO) henviser generelt til sine detaljerede
skriftlige bemærkninger. Foreningen understreger, at spørgsmålet om kvotetilskrivning er et
helt centralt element i forhold til den kommende indførelse af landingsforpligtelsen. I forhold til
kvotetilskrivning er foreningens holdning generelt, at det er vigtigt at have en transparent og
relativ enkel model. I den sammenhæng er man i udgangspunktet tilfreds med Kommissionens
tilgang. Imidlertid skal kvotetilskrivning følge den fiskeritilgang, som er blevet besluttet i for-
bindelse med landingsforpligtelsen, og i den sammenhæng skal man i kvoteniveauet tage høj-
de for, at discardrater er forskellige i de forskellige farvandsområder. Skagerrak nævnes som
eksempel, idet der her er højere discardrater end i Nordsøen. Tilsyneladende tager Kommissi-
12
MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 157: Revideret samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 14.-15. december 2015
onen ikke højde for disse forskelle i farvandsområderne. DFPO ville analysere de konkrete tal
nærmere.
DFPO finder, at der er gode perspektiver i en introduktion af en mulighed for, at de enkelte
medlemsstater kan være mere ambitiøse og fremrykke indfasningen af det demersale discard-
forbud (tilvalgsordning). Man har forståelse for, at dette ikke er et element, som løses nu, men
at der bør arbejdes videre med det i 2016.
DFPO understregede vigtigheden af en aftale med Norge inden årsskiftet, så fiskeriet kan på-
begyndes den 1. januar 2016.
Efter DFPO’s opfattelse bør regulering af fiskeriindsats (kW-dage) helt udelades i 2016 i lyset
af indførelsen af landingspligt og EU’s hensigt om et mere selektivt fiskeri.
DFPO bemærker, at man skal overveje, om det er muligt at tilføje endnu flere bestande til li-
sten over bestande, hvor der i en periode (5 år) ikke foretages justeringer af TAC’er, og hvor
der blot er beregnet små (tilfældige) justeringer i den biologiske rådgivning (plus/minus 7 %).
Ifølge DFPO skal fiskerimuligheder fastlægges på et bæredygtigt og ansvarligt niveau. Fmsy
skal anvendes, i de tilfælde, hvor det giver mening. Hvis anvendelse af Fmsy indebærer for
store udsving i TAC/kvoter, bør man i stedet overveje en trinvis tilgang. Der henvises til erfa-
ringerne med tunge i Skagerrak og Kattegat sidste år. Det er opfattelsen, hvad angår ansvar-
lighed, at man ikke bare bør reducere TAC med 20 %, fordi et princip i ICES gør, at man kun
kan rådgive om en stigning eller reduktion i TAC med 20 % – uanset at denne tilgang blot øger
discarden, eller uberettiget skader nogle fiskeres indkomst. Dette er ifølge DFPO ikke ansvar-
lighed.
Blandt foreningens forslag til konkrete TAC’er kan fremhæves følgende:
For torsk i Kattegat finder DFPO, at TAC bør forhøjes til 1.400 tons. Det er opfattelsen, at man
så vil få en TAC, som afspejler fangstmulighederne. Med dette TAC-niveau vil DFPO også kun-
ne tilslutte sig en fremrykning af discardforbuddet på denne bestand.
Med hensyn til tunge i Skagerrak og Kattegat hilses det velkomment, at den store indsats, som
DTU Aqua har gjort for at samle op på rådgivningen for tunge, har båret frugt.
For jomfruhummer i Skagerrak og Kattegat afventer DFPO oplægget til kvoteforhøjelse knyttet
til reduktionen af den gældende bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelse fra 13,0 cm til
10,5 cm.
For rødspætte i Kattegat anser foreningen Kommissionens forslag til reduktion i TAC for upas-
sende stor. Der henvises til, at fiskeriet har været det bedste i mange år, og det derfor er
uheldigt med en så stor reduktion. Det nævnes også, at der skal beregnes en kvotetilskrivning
som følge af indførelsen af discardforbuddet, selvom det kun er en bagatel, der omfattes af
landingsforpligtelsen i 2016.
For bestande omfattet af EU-Norge forhandlingerne fremhæves følgende:
13
MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 157: Revideret samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 14.-15. december 2015
1577329_0015.png
For torsk i Nordsøen og Skagerrak bør TAC ifølge DFPO forøges med 20 % i henhold til forvalt-
ningsstrategien. I den sammenhæng understreges behovet for en gennemgang af de forskelli-
ge foranstaltninger og forslag, der er på bordet i forhold til torsk. Vigtigheden af at kunne fort-
sætte forsøg med fuldt dokumenteret fiskeri med en supplerende kvotepræmie understreges
kraftigt.
Med hensyn til rødspætte i Skagerrak og Nordsøen er DFPO er enig i – og har arbejdet i flere
år for – at slå bestandsvurderingen for Skagerrak sammen med vurderingen for Nordsøen. Det
væsentlige udestående er fordelingen af TAC mellem de to forvaltningsområder. Det bemær-
kes, at rådgivningen er positiv. Det anføres, at TAC for Nordsøen er øget med 160 % siden
lavpunktet i 2008 og med 100 % siden den ophørte med at være restriktiv i 2010. I den sam-
me periode er TAC for Skagerrak øget med blot 8 %. Derfor foreslår DFPO, at TAC for Skager-
rak fastsættes med en forøgelse på 100 % i forhold til TAC for 2010, som er det tidspunkt,
hvor den ophørte med at være restriktiv for fiskeriet i Nordsøen. Som følge heraf skal TAC for
Skagerrak ifølge DFPO fastsættes til 18.600 tons - eller tilsvarende andel, hvis der fastsættes
en roll over.
I forhold til Skagerrak generelt understreger DFPO vigtigheden af, at der fortsat arbejdes på at
finde en for alle partere tilfredsstillende aftale om adgangs- og moniteringsforhold i Skagerrak
- det kan ikke accepteres, at Norge blot indfører et Nordsø-kontrolregime, som vil ødelægge
det historiske fiskeri hen over landegrænserne i Skagerrak.
I forhold til balancen i EU-Norge aftalen nævner DFPO i forhold til torsk i Barentshavet, at EU
højest skal købe de 600-700.000 tons torsk i Barentshavet som forudset ved EØS-brevudveks-
lingen, og at dette bør fastsættes som et fast princip. Der henvises til, at år der er begrænset
med betalingsmidler i form af kvoter i de vestlige farvande, skal der købes så lidt som muligt,
idet det ikke er tiltænkt, at det er kvoter i Nordsøen, som skal anvendes til at købe arktisk
torsk.
Danmarks Pelagiske Producentorganisation (DPPO) bemærker indledningsvist i forhold til de
mængder af blåhvilling, der kan indgå i udvekslingen af fisk mellem EU og Norge, at man bør
forsøge at begrænse udvekslingen af denne bestand. Man forventer, at blåhvilling vil blive bæ-
redygtighedscertificeret under MSC-ordningen, og at danske fiskere derfor vil få bedre afsæt-
ningsmuligheder for blåhvilling.
I forhold til de konkrete TAC’er bemærker DPPO følgende:
For sild i Nordsøen foreslår organisationen, at man følger den gældende EU-Norge forvalt-
ningsstrategi. Tilsvarende foreslås for så vidt angår konsumdelen af sild i Skagerrak/Kattegat.
For så vidt angår bifangster af sild i Skagerrak/Kattegat foreslås en roll-over på TAC’en i for-
hold til sidste års TAC-niveau.
For brisling i Skagerrak/Kattegat foreslår foreningen en roll-over på TAC´en i forhold til sidste
års TAC-niveau.
For sperling anbefaler DPPO, at TAC’en fastsættes biologisk højst muligt, idet man i øvrigt bør
holde sig inden for de stabilitetsgrænser, man har vedtaget på minimum 20.000 tons og mak-
14
MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 157: Revideret samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 14.-15. december 2015
1577329_0016.png
simalt 200.000 inden for de første 10 måneder. Man finder derudover, at det er vigtigt, at der
afsættes en kvote til fiskeriet i november og december.
For brisling i Nordsøen anbefales at TAC fastsættes ifølge rådgivningen til et niveau mellem
306.000 tons og 380.000 tons.
For hestemakrel i Nordsøen anbefales en roll-over på TAC´en i forhold til sidste års TAC-
niveau.
Marine Ingredients Denmark støtter generelt de synspunkter, der er fremført af Danmarks Pe-
lagiske Producentorganisation. Man foreslår en uændret TAC for brisling Skagerrak/Kattegat i
forhold til 2015. Desuden foreslår foreningen, at der fastsættes en høj TAC for sperling.
Danmarks Sportsfiskerforbund (DSF) anfører i relation til bestemmelserne om en maksimal
hjemtagningsmængde (bag limit) på havbars, at man finder det positivt, at der nu på europæ-
isk niveau arbejdes med håndteringen af et bæredygtigt fiskeri efter havbars. Forbundet anfø-
rer, at det primært er det erhvervsmæssige fiskeri, der er skyld i nedgangen i bestanden, og at
der ikke tages tilstrækkeligt hånd om dette i forslaget. DSF henviser til en note fra The Euro-
pean Anglers Alliance, hvori der foreslås et forbud mod alt erhvervsfiskeri i havbarsens gyde-
områder. DSF støtter dette forbud. DSF vurderer – med udgangspunkt i det stærkt begrænse-
de havbarsfiskeri i de danske farvande – at det ikke giver biologisk mening at implementere en
begrænsning for udøvere af det rekreative fiskeri på 1 fisk per dag. DSF vil i stedet anbefale
en daglig begrænsning på 3 fisk/dag, og at man hæver det gældende mindstemål fra 42 cm til
mindst 45 og gerne 50 cm. Det vil tillade, at alle individer opnår at gyde mindst én gang.
Mindstemålet skal gælde alle former for fiskeri.
Danmarks Amatørfiskerforening (DAFF) har ingen indvendinger mod den foreslåede "bag limit"
for det rekreative fiskeri. DAFF er ligeledes indforstået med at erhvervet ikke pålægges "bag
limit" men i stedet reguleres med lukkeperioder og mængdebegrænsninger.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det forventes, at et samlet kompromisforslag kan vedtages.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Som generelt princip kan regeringen støtte, at kvoterne for 2016 fastsættes på grundlag af
videnskabelig rådgivning, målsætningen om maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY) i henhold til
reformen af den fælles fiskeripolitik samt fastsatte forvaltningsplaner/-strategier.
Regeringen lægger vægt på, at TAC tilpasses med en kvotetilskrivning (opjustering af kvoter-
ne), svarende til udsmidet fra den del af fiskerierne, som bliver omfattet af landingsforpligtel-
sen i 2016, og at man i den forbindelse tager højde for forskelle i discardrater mellem far-
vandsområderne, således at disse forskelle afspejles i kvotetilskrivningen for de respektive
forvaltningsområder.
Regeringen lægger vægt på, at der bliver adgang til fiskeri i norsk zone fra 1. januar 2016.
15
MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 157: Revideret samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 14.-15. december 2015
1577329_0017.png
Regeringen arbejder for en stigning i TAC på 15 % for torsk i Nordsøen og Skagerrak på
grundlag af en MSY-tilgang. Regeringen arbejder ligeledes for, at fiskeriindsatsen i Nordsøen
og Skagerrak som minimum fastsættes uændret.
Regeringen vil arbejde for, at der bliver mulighed for at afsætte en supplerende kvotepræmie
til projekter med fangstkvoter og fuld dokumentation i 2016 på det nuværende niveau (12 %)
for torsk i Nordsøen og Skagerrak, indtil torsk i disse områder omfattes af landingsforpligtigel-
sen, hvilket tidligst sker fra 2017.
Regeringen støtter, at TAC for torsk i Kattegat med udgangspunkt i den biologiske rådgivning
fortsat fastsættes som en bifangstkvote, idet den bør fastsættes på et niveau, der tager hen-
syn til den positive udvikling for bestanden. Regeringen arbejder for, at fiskeriindsatsen for
torsk i Kattegat fastsættes uændret i forhold til 2015.
Med hensyn til fordelingen af TAC mellem Nordsøen og Skagerrak for rødspætte, der som no-
get nyt i år i rådgivningen er vurderet som én bestand, arbejder regeringen for, at der tages
passende hensyn til udviklingen i TAC’ens størrelse og kvoteudnyttelsen over en årrække, så-
ledes at andelen mellem de to områder bliver balanceret.
Regeringen finder det vigtigt, at fiskerier efter tobis, sperling og brisling kan opretholdes, og at
det derfor er vigtigt, at der også fastsættes passende bifangstmuligheder for sild.
Regeringen arbejder for, at der ved fastsættelsen af TAC for jomfruhummer i Skagerrak/ Kat-
tegat tages højde for den ændrede bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelse, der er aftalt
i den demersale discardplan.
Regeringen finder, at for bestande, hvor der mangler en videnskabelig rådgivning eller er
manglende/begrænsede bestandsoplysninger, må TAC fastsættes efter en konkret vurdering
med udgangspunkt i ICES rådgivning, hvor der samtidig inddrages øvrige relevante informati-
oner med henblik på at undgå automatiske reduktioner. Dette er især relevant for arter, der
primært er bifangster i andre fiskerier og for arter med meget små TAC´er, og skal ses i sam-
menhæng med den gradvise indførelse af landingsforpligtelsen frem mod 2019.
For så vidt angår implementering af landingsforpligtelsen arbejder regeringen for, at der i im-
plementeringsperioden 2016-2019 arbejdes videre med at skabe mulighed for en eventuel rea-
lisering af en førtidig implementering (tilvalgsordning), således at de enkelte medlemsstater
kan være mere ambitiøse og fremrykke indfasningen af det demersale discardforbud i forhold
til de fiskerier, der ikke er omfattet af landingsforpligtelsen i henhold til discardplanen.
Regeringen vil arbejde for, at der inkluderes en ændring af forordningen om fiskerimuligheder
2016 for Østersøen med henblik på at afbøde virkningerne af den forlængede lukkeperiode i
den vestlige Østersø, særligt for kystfiskeri, ved at undtage fiskeri på dybder mindre end 20
meter fra lukkeperioden i den vestlige Østersø.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Der er oversendt samlenotat til Folketingets Europaudvalg den 3. december 2015 forud for
rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 14.-15. december 2015.
16
MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 157: Revideret samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 14.-15. december 2015
Der er oversendt grundnotat til Folketingets Europaudvalg den 3. december 2015.
Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.
17