MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 157: Revideret samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 14.-15. december 2015

Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del Bilag 157
Offentligt

Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg

Den 8. december 2015

Sagsnummer: 2015-7673

./.

Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering revideret samlenotat for rådsmøde (landbrug og

fiskeri) den 14.-15. december 2015.

Med venlig hilsen

Hanne Lauger

Departementet

Slotsholmsgade 12

DK-1216 København K

Tel +45 33 92 33 01

Fax +45 33 14 50 42

[email protected]

ww.mfvm.dk

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 157: Revideret samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 14.-15. december 2015

EU og internationalt

Den 7. december 2015

MFVM 460

___________________________________________________________________

REVIDERET SAMLENOTAT

Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 14. -15. december 2015

____________________________________________________________________

Forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2016 af fiskerimuligheder

for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EU-

farvande og for EU-fartøjer i visse andre farvande

- Politisk enighed

KOM (2015) 559

Side 2

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 157: Revideret samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 14.-15. december 2015

REVIDERET NOTAT OM RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKERI)

den 14. – 15. december 2015

Forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2016 af fiskerimuligheder for visse

fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EU-farvande og for EU-

fartøjer i visse andre farvande

KOM (2015) 559

Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 3. december

2015. Ændringer er markeret i marginen.

Resumé

Kommissionen har fremsat forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2016 af fiskerimu-

ligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EU-farvande og for

EU-fartøjer i visse andre farvande uden for Østersøen (forslaget om fiskerimuligheder). Forsla-

get omfatter dels EU-bestande, dels bestande, der forvaltes i fællesskab med tredjelande og

dels autonome bestande, som EU får adgang til. Formålet med forslaget er at fastsætte TAC

for 2016 og fordele EU’s rådighedsmængder til medlemsstaterne (kvoter) for fiskeriet i 2016.

Der blev den 4. december 2015 indgået en aftale mellem EU og Norge om fiskeriet for 2016.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2015) 559 af 10. november 2015 fremsat forslag til Rådets for-

ordning om fastsættelse for 2016 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af

fiskebestande gældende for EU-farvande og for EU-fartøjer i visse andre farvande. Forslaget er

modtaget i en dansk sprogversion den 11. november 2015.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 3, og kan vedtages af Rådet med

kvalificeret flertal.

Forslaget er på dagsordenen for rådsmødet den 14.-15. december 2015 med henblik på poli-

tisk enighed.

Formål og indhold

Forslaget omfatter dels EU-fiskebestande, dels bestande, der forvaltes i fællesskab med tredje-

lande, og dels autonome bestande, som EU får adgang til. Formålet med forslaget er at fast-

sætte TAC for 2016 og fordele EU’s rådighedsmængder til medlemsstaterne. Der forudses end-

videre fastsat fiskeriindsatsbegrænsninger for fiskeriet for 2016.

Forslaget bygger på den videnskabelige rådgivning om fiskerimulighederne udarbejdet af Det

Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) under hensyntagen til principperne for TAC-

fastsættelse, som fremgår af Kommissionens meddelelse om høring om fiskerimuligheder for

2016 (Kommissionens politikerklæring - KOM (2015) 239).

TAC = Total Allowable Catches = samlede tilladte fangstmængder.

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 157: Revideret samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 14.-15. december 2015

Det fremgår af Kommissionens politikerklæring, at fiskerimulighederne for 2016 vil blive fast-

sat i henhold til målsætningerne i den nye fælles fiskeripolitik, særligt målsætningen om at nå

et maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY), jf. grundforordningen 1380/2013.

Er der fastsat en flerårig forvaltningsplan for en bestand, vil denne blive fulgt i Kommissionens

forslag til TAC/kvoter, medmindre planen er blevet uanvendelig, for eksempel som følge af

ændringer i MSY-målsætningen, i hvilket tilfælde Kommissionen vil foreslå TAC/kvoter med

udgangspunkt i MSY.

For bestande, hvor der ikke foreligger en fuld analytisk rådgivning, vil TAC/kvoter blive fore-

slået på basis af den foreliggende videnskabelige rådgivning og uden at gå på kompromis med

bevaringsbehovet for bestandene.

Hvor der ikke foreligger videnskabelig rådgivning, vil Kommissionen anvende forsigtighedsprin-

cippet på en systematisk, foruddefineret og gennemsigtig måde.

Med reformen af den fælles fiskeripolitik indføres en landingsforpligtelse for demersale fiskerier

i Nordsøen, Skagerrak, Kattegat, de nordvestlige og de sydvestlige farvande fra 2016. Grund-

forordningen 1380/2013 indeholder mulighed for en gradvis indfasning af landingsforpligtelsen

i disse fiskerier begyndende i 2016 med arter, som karakteriserer fiskeriet og senest fra. 1.

januar 2019 for alle andre arter i de pågældende fiskerier. Der er i regionale fora udarbejdet

fælles henstillinger til Kommissionen, som er omsat til delegerede retsakter, som p.t. afventer,

at Europa-Parlamentets og Rådets indsigelsesfrist på 2 måneder udløber. Der lægges op til en

gradvis indfasning af landingsforpligtelsen fra 2016 til 2019

Når landingsforpligtelsen for en fiskebestand indføres, skal fiskerimulighederne fastsættes un-

der hensyntagen til, at de i stedet for at afspejle landingerne nu skal afspejle fangsterne. Der

er ligeledes indført fleksibilitetsmekanismer, som kan indgå i forvaltningen af bestande. Dette

omfatter år-til-år-fleksibilitet, arts-fleksibilitet, de minimis-undtagelser og undtagelser baseret

på høj overlevelse. Kommissionen vil tage disse mekanismer i betragtning i vurderingen af

behovet for TAC-justeringer (”kvotetilskrivning”).

Kommissionen forventes at foreslå kvotetilskrivning for 2016 for bestande, som omfattes af

landingsforpligtelsen i 2016. Kvotetilskrivningen er ikke medtaget i Kommissionens forslag,

men forventes introduceret ved et ”non-paper” efterfølgende. For de tilfælde, hvor fangster fra

en bestemt bestand skal landes, når de fanges i fiskerier, der bliver omfattet af landingsfor-

pligtelsen i 2016, mens andre fangster fra samme bestand stadig kan smides ud (når de fan-

ges i fiskerier, som først bliver omfattet af landingsforpligtelsen i perioden 2017-2019), vil

Kommissionen på grundlag af de bedste foreliggende videnskabelige data foreslå TAC-

forhøjelser svarende til de mængder, som skal landes.

Kommissionen vil lægge vægt på, at kvotetilskrivninger skal være i overensstemmelse med

MSY-målet og ikke må forøge fiskeridødeligheden.

I oversigterne over biologisk rådgivning nedenfor er angivet informationer om både rådgivning

for landinger og fangster i det omfang disse oplysninger indgår i rådgivningen. Dermed indgår

For så vidt angår Nordsøen, Skagerrak og Kattegat henvises der til grundnotat oversendt til Folketingets Europaud-

valg den 8. maj 2015 om indførelse af udsmidsforbuddet (landingsforpligtelsen) i det demersale fiskeri i Nordsøen

(delegeret retsakt).

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 157: Revideret samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 14.-15. december 2015

oplysninger om den mulige kvotetilskrivning for så vidt angår de bestande, som omfattes af

landingsforpligtelsen fra 1. januar 2016.

For en lang række bestande indgår der endnu ikke konkrete forslag til TAC for 2016. Det skyl-

des dels, at man afventer resultater af bilaterale forhandlinger med en række tredjelande og

internationale forhandlinger, jf. nedenfor, og sent fremlagt rådgivning. Endvidere skyldes det,

at man afventer Kommissionens non paper om kvotetilskrivning for en række bestande, og

endelig er nogle tal udeladt på nuværende tidspunkt som følge af yderligere forhandlin-

ger/overvejelser.

Aftaler med tredjelande

Forslaget implementerer de fiskeriaftaler, som EU indgår for 2016 med en række tredjelande

for så vidt angår fiskerimuligheder, herunder Norge, Færøerne og Grønland. Forslaget fordeler

desuden de kvoter, som vedtages blandt andet på årsmøderne i NEAFC (Kommissionen for

Fiskeriet i det Nordøstlige Atlanterhav), NAFO (Organisationen for Fiskeriet i det Nordvestlige

Atlanterhav), ICCAT (Den Internationale Kommission for Bevarelse af Tunfiskebestanden i At-

lanterhavet), IATTC (Den Inter-Amerikanske Kommission for Tropisk Tunfisk) og CCAMLR

(Konventionen om bevarelse af de marine levende ressourcer i Antarktis) m.fl. Endelig fordeles

de kvoter, der aftales i kyststatsforhandlinger om makrel, atlanto-skandinavisk sild og blåhvil-

ling.

EU-Norge

Aftalen mellem EU og Norge regulerer forvaltningen af en række vigtige fælles bestande i

Nordsøen og Skagerrak, herunder torsk, kuller, sej, hvilling, rødspætte, sild og makrel. EU og

Norge fastsætter i fællesskab en samlet TAC for disse bestande, der fordeles til hver part efter

en fast fordelingsnøgle. Der er for torsk, sild, kuller, hvilling og mørksej aftalt langsigtede for-

valtningsstrategier, der løbende tilpasses.

I aftalen udveksler parterne også fiskerimuligheder for en række ikke-fælles bestande i Nord-

søen og vestlige farvande såsom blåhvilling, brisling, havtaske, lange, brosme, jomfruhummer,

rejer og sperling, samt arktisk torsk, rødfisk, arktisk mørksej og kuller i Norskehavet og Ba-

rentshavet, foruden kvoter i grønlandsk farvand.

Af betydning for fiskeriaftalen med Norge er også de multilaterale forhandlinger mellem EU,

Norge, Island og Færøerne i NEAFC om forvaltningen af blåhvilling og makrel samt aftale om

fiskerimuligheder af rejer og lodde i Grønlandsk farvand, som EU og Grønland indgik den 27.

november 2015.

Af de fællesforvaltede bestande er særligt torsk, rødspætte, mørksej og sild af betydning for

Danmark. Ligeså er fiskeriet efter havtaske, jomfruhummer og ”andre arter” (den såkaldte

”others-kvote”) i norsk farvand, hvor Danmark har hovedparten af EU’s kvoter.

Der er den 4. december 2015 indgået aftale mellem EU og Norge om fiskeriet for 2016. Aftalen

indeholdt ikke som tidligere år en kvotepræmie for fartøjer, der deltager i fuldt dokumenteret

fiskeri efter torsk i Nordsøen og Skagerrak. De aftalte TAC’er fremgår af nedenstående tabel.

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 157: Revideret samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 14.-15. december 2015

Oversigt over den biologiske rådgivning om de fælles bestande i Nordsøen og Skager-

rak/Kattegat for 2016:

Art

Torsk

Nordsøen,

Skagerrak

og østlige

engelske

kanal (VI-

Id)

ICES’ rådgivning

40.419 tons i landinger/49.259 tons i fang-

ster (+15 % i forhold til 2015 i landinger)

2015

= 0,40; F

MSY

= 0,33

Fiskeridødeligheden er faldet siden 2000.

Bestanden er steget fra et historisk lavt

niveau i 2006, men er endnu lige uden for

sikre biologiske grænser. Bestanden blev

evalueret i 2015. Referencepunkter i for-

valtningsstrategien er blevet revurderet,

men ICES har endnu ikke kunnet vurdere

om forvaltningsstrategien er i overens-

stemmelse med forsigtighedsprincippet.

Derfor giver ICES rådgivningen ud fra MSY

tilgang (F

msy

på 0,33) og ikke ifølge forvalt-

ningsplanen.

61.930 tons i landinger/74.854 tons i fang-

ster (+30 % i forhold til 2015 i landinger)

2015

= 0,233; F

MSY

= 0,37

Der rådgives efter MSY og ikke efter EU-

Norge- forvaltningsstrategien, da strategien

ikke inkluderer område VIa. Bestanden er

stor og karakteriseres ved lejlighedsvis stor

rekruttering, hvilket forventes at være til-

fældet i 2015.

ICES anbefaler, at der udarbejdes en ny

forvaltningsstrategi, som tillige omfatter

området vest for Skotland.

TAC i 2015

29.189 tons

i Nordsøen,

4.171 tons i

Skagerrak

1.701 tons i

østlige en-

gelske kanal

TAC i 2016

33.651 tons

i Nordsøen

(+15 %) og

4.807 tons i

Skagerrak

(+15 %)

DK andel af EU's

kvote

20 % i Nordsøen

83 % i Skagerrak

Kuller

Nordsøen,

Skagerrak

og vest for

Skotland

(VIa)

40.711 tons

i Nordsøen,

2.504 tons i

Skagerrak

og 4.535

tons i VIa og

VIb

61.933 tons

i Nordsøen

(kvotetil-

skrivning

9.009 tons)*

3.926 tons i

Skagerrak

(kvotetil-

skrivning

674 tons)*

(+30 % i

forhold til

landinger)**

65.696 tons

i Nordsøen

og Skager-

rak/

Kattegat

(kvotetil-

skrivning

3.650 tons)*

(-6 % i for-

hold til lan-

dinger)**

13.678 tons

(uændret)

7 % i Nordsøen

og 84 % i Skager-

rak

Mørksej

Nordsøen

og Skager-

rak / Kat-

tegat og

vest for

Skotland

(VIa)

68.601 tons i landinger/75.049 tons i fang-

ster (-6 % i forhold til 2015 i landinger)

2014

= 0,325; F

MSY

= 0,28

ICES rådgiver efter EU-Norge-

forvaltningsstrategien, at der skal ske en

reduktion i TAC på 6 % med en F på 0,298.

Rådgivningen dækker både Nordsøen, Ska-

gerrak/Kattegat og området vest for Skot-

land. Bestanden ligger lige under sikre bio-

logiske grænser.

14.853 tons i landinger/30.510 tons i fang-

ster (-10 % i forhold til 2015 i landinger)

2015

= 0,23; F

MSY

= Ikke defineret

ICES rådgiver ud fra EU-Norge-

forvaltningsstrategien. Bestanden er gene-

relt gået tilbage gennem de sidste 25 år på

trods af et fald i F, men vurderes at være

over grænseværdien for bestanden (B

lim

). F

er ifølge forvaltningsstrategien fastsat til

0,155. Dette vil give en reduktion i TAC på

10 %.

66.006 tons

i Nordsøen,

og Skager-

rak/Kattegat

og 6.848

tons i VIa

mm.

9 % i Nordsøen

og Skagerrak/

Kattegat

Hvilling

Nordsøen

og østlige

engelske

kanal

13.678 tons

i Nordsøen

13 %

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 157: Revideret samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 14.-15. december 2015

Art

Hvilling

Skagerrak

/ Kattegat

ICES’ rådgivning

135 tons i landinger/500 tons i fangster (-

52 % i forhold til 2015 i fangster)

Data begrænset bestand = Ingen F-

angivelser

ICES vurderer, at der ikke er tilstrækkeligt

information til at bestemme bestandens

tilstand og rådgiver derfor ud fra forsigtig-

hedsprincippet med uændret rådgivning for

både 2016 og 2017 i forhold til 2013-2015-

rådgivningen, hvilket lyder på 500 tons

fangster. Dette svarer ifølge rådgivningen,

hvis de nuværende gennemsnitlige

discardrater fortsætter, til landinger på 135

tons.

159.197 tons i landinger/216.345 tons i

fangster (+15 % i forhold til 2015 i landin-

ger)

2015

= 0,18; F

MSY

= 0,19

ICES rådgiver ud fra EU-forvaltningsplanen

(F=0,295). På baggrund af bestandsstruktu-

ren rådgiver ICES nu samlet for Nordsøen

og Skagerrak. Forvaltningsplanen dækker

kun Nordsøen. Bestanden er i 2015 steget

yderligere og er estimeret til at være den

højeste i mere end halvtreds år. F er histo-

risk lav og rekrutteringen er omkring mid-

del.

TAC i 2015

1.050 tons

TAC i 2016

1.050 tons

(uændret)

DK andel af EU's

kvote

90 %

Rødspæt-

i Nord-

søen og

Skagerrak

128.376

tons i Nord-

søen,

10.056 tons

i Skagerrak

131.714

tons i Nord-

søen

(kvotetil-

skrivning

3.338 tons)*

11.766 tons

i Skagerrak

(kvotetil-

skrivning

1.710 tons)*

(uændret i

forhold til

landinger)**

EU, Færøer-

ne og Norge

fastsatte for

2016 en TAC

på 895.000

tons (-15%).

20 % i Nordsøen

og 79 % i Skager-

rak

Makrel

Nordøst-

atlanten

667.385 tons (-46 % i forhold til 2015)

2015

= 0,37; F

MSY

= 0,22

ICES rådgiver om en samlet TAC ud fra

MSY-tilgang (F=0,22)

EU, Færøer-

ne og Norge

fastsatte for

2015 en TAC

på

1.054.000

tons, hvoraf

EU havde en

kvote på

519.512

tons (49,3

%) og 15,6

% var afsat

til andre

stater.

10.900 tons

Heraf 7.630

tons i Ska-

gerrak

Rejer

Skagerrak

og Norske

Rende

18.598 tons i landinger/21.500 tons i fang-

ster (+71 % i forhold til 2015 i landinger)

Ingen direkte F

MSY

, men F ligger under F

MSY

ICES rådgiver på baggrund af en MSY-

tilgang (F=1,00), idet der ikke foreligger en

forvaltningsstrategi. Rådgivningen dækker

både EU-farvande og norske farvande i

Skagerrak, nordlige Nordsø og Norske Ren-

de.

17.440 tons,

heraf 12.208

tons i Ska-

gerrak (kvo-

tetilskrivning

1.647 tons)*

(+38% i

forhold til

landinger)**

65 % i Skagerrak

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 157: Revideret samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 14.-15. december 2015

Art

Sild

Nordsøen

(NSAS)

ICES’ rådgivning

Konsum: 518.242 tons (+16 % i forhold til

2015) / Bifangst: 12.498 tons (- 21 % i

forhold til 2015).

2015

= 0,21; F

MSY

= 0,27

ICES rådgiver ud fra EU-Norge-

forvaltningsstrategien. Bestanden er stor og

ligger inden for sikre biologiske grænser

Konsum: 51.084 tons (+ 17 % i forhold til

2015)/bifangst: 6.659 tons (uændret i for-

hold til 2015)

NSAS: F

2015

= 0,21; F

MSY

= 0,24-0,30

WBSS: F

2015

= 0,264; F

MSY

= 0,32

ICES rådgiver separat for nordsøbestanden

(NSAS) og østersøbestanden (WBSS) (MSY-

tilgang). Baseret på den af EU og Norge

aftalte model beregnes konsum-TAC med en

fast andel af hhv. NSAS og WBSS.

Bifangstkvoten fastsættes ad hoc af EU og

Norge. ICES’ rådgivning lyder på uændret

6.659 tons.

8.144 tons (-76 % i forhold til 2015)

Data begrænset bestand = Ingen F-

angivelser

ICES rådgiver ud fra en forsigtigheds tilgang

om en stigning i rådgivningen på 20 % for

ønskede fangster i forhold til sidste års

rådgivning. Dette hænger sammen med en

stigning på mere end 20 % i indekset for

bestandsstørrelsen.

TAC i 2015

445.329

tons (kon-

sum),

15.744 tons

(bifangst)

TAC i 2016

518.242

tons (kon-

sum)

(+16%),

13.382 tons

(bifangst) (-

15%)

51.084 tons

(konsum)

(+17%),

6.659 tons

(bifangst)

(uændret)

DK andel af EU's

kvote

Variabel andel af

konsum-kvoten

og 96 % af bi-

fangstkvoten

Sild

i Ska-

gerrak /

Kattegat

43.604 tons

(konsum),

6.659 tons

(bifangst)

48 % af konsum-

kvoten og 85 %

af bifangstkvoten

Brisling

Skagerrak

/ Kattegat

33.280 tons

(uændret)

72 %

*Kvotetilskrivning som følge af landingsforpligtelsen.

**Ændringer i TAC er beregnet i forhold til landinger af hensyn til sammenlignelighed med sidste års TAC.

Færøerne

Fiskeriaftalen mellem EU og Færøerne giver traditionelt EU adgang til fiskeri efter blåhvilling,

demersale arter og makrel i færøsk farvand. Forhandlinger om udveksling af fiskerimuligheder

for 2016 forventes afholdt den 7.- 8. december 2015.

Kyststatsbestande

Makrel

Kyststaterne EU, Norge, Island og Færøerne afholdt i oktober 2015 forhandlingsmøde om en

TAC for makrel og fordelingen af denne for 2016. Grønland deltog som observatør. I forhold til

fordelingen af TAC’en indgik EU, Norge og Færøerne tilbage i 2014 en aftale om fordelingen

mellem de tre aftaleparter, og der blev afsat en reserve til andre stater, herunder Island,

Grønland og Rusland. Island kræver stadig en betydelig forøgelse af kvoteandelen. På mødet i

oktober 2015 besluttede EU, Norge og Færøerne at fastholde trepartsaftalen, dvs. uden Island

og nåede til enighed om en reduceret TAC for 2016 på 895.900 tons i henhold til den samtidigt

aftalte forvaltningsstrategi for makrel. Inden for denne TAC er der i henhold til tre-partsaftalen

for 2014 og aftalen for 2015 afsat en reserve på 15,6 % til fordeling mellem andre parter.

Blåhvilling

Kyststaterne EU, Norge, Island og Færøerne har afholdt to forhandlingsrunder om blåhvilling i

oktober-november 2015. Der er endnu ikke truffet beslutning om en TAC for blåhvilling for

2016, da man havde brug for yderligere drøftelser af en kommende forvaltningsplan for blå-

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 157: Revideret samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 14.-15. december 2015

hvilling og fordelingen mellem kyststaterne. Norge og Færøerne har fastsat unilaterale kvoter

for 2015 betydeligt højere end deres tidligere andel, hvilket har været stærkt kritiseret af EU.

Det lykkedes ikke at opnå en kyststatsaftale på blåhvilling, men det forventes, at der starter

bilaterale forhandlinger herom mellem EU og Norge primo december 2015.

Atlanto-skandinavisk sild

Kyststaterne EU, Norge, Island, Færøerne og Rusland har afholdt to forhandlingsrunder om

atlanto-skandinavisk sild i oktober-november 2015. Der var enighed om at fastsætte en samlet

TAC for atlanto-skandinavisk sild i 2016 i henhold til ICES’ rådgivning baseret på forvaltnings-

planen, idet bestanden nu viser tegn på forbedring. Færøerne fastholdt sit krav om en højere

andel af kvoten for 2016 med henvisning til rapporten fra en arbejdsgruppe under NEAFC om

den geografiske udbredelse af atlanto-skandinavisk sild. Det lykkedes ikke at opnå en kyst-

statsaftale på Atlanto-skandinavisk sild, men det forventes, at der starter bilaterale forhandlin-

ger herom mellem EU og Norge primo december 2015.

EU-bestande

Oversigt over den biologiske rådgivning og Kommissionens forslag om TAC for EU’s autonome

bestande i Nordsøen og Skagerrak/Kattegat for 2016 samt TAC i 2015 og den danske kvotean-

del:

Art

Rådgivning

TAC i 2015 i

tons

100 tons

Kommissionens

TAC forslag for

2016 i tons

120 tons

+20%

DK andel af

EU´s kvote

62 %

Torsk

i Kattegat

130 tons i landinger/536 tons i fang-

ster

Data begrænset bestand = Ingen F-

angivelser

ICES rådgiver for første gang siden

2001 om fastsættelse af en kvote for

bestanden. Rådgivningen bygger på

trends i gydebiomassen, der viser en

stærk stigning i bestanden. Der rådgi-

ves ud fra forsigtighedsprincippet om

en stigning på maksimalt 20 % i for-

hold til sidste års fangster.

Rådgivning foreligger februar 2016

TAC søges fastsat i forlængelse af

modtagelse af den biologiske rådgiv-

ning med henblik på start af fiskeri

efter tobis i april måned

379 tons i landinger/394 tons i fang-

ster

2015

= 0,13; F

MSY

= 0,23, F

MSY

tilgang

=0,22

ICES rådgiver i juni 2015 ud fra MSY-

tilgangen (F 0,11). Der er kommet ny

rådgivning i forbindelse med opdateret

evaluering (inter benchmark) den 20.

november 2015.

Gydebiomassen ligger over Blim og

under Bpa. Fiskeridødeligheden er

under Fmsy.

12.066 i landinger tons /13.031 tons i

fangster

2015

= 0,25; F

MSY

= 0,2

ICES rådgiver ifølge forvaltningsplanen

Tobis

i Nordsøen,

Skagerrak og Kat-

tegat

357.219 tons

Fremsættes først i

marts 2016 med

udgangspunkt i

rådgivning fra fe-

bruar.

393 tons (kvotetil-

skrivning 14 tons)*

(+85 % i forhold til

landinger)**

94 %

Tunge

i Skager-

rak/

Kattegat/Østersøen

205 tons

84 %

Tunge

i Nordsøen

11.900 tons

Afventer forhand-

linger med Norge,

idet mængder kan

indgå i udveksling

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 157: Revideret samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 14.-15. december 2015

Art

Rådgivning

TAC i 2015 i

tons

Kommissionens

TAC forslag for

2016 i tons

af fisk mellem EU

og Norge.

DK andel af

EU´s kvote

(andet trin) i overensstemmelse med

MSY

. Fiskeridødeligheden har været

faldende i en årrække og vurderes at

være lidt over F

MSY

Sperling

i Nordsø-

en, Skagerrak og

Kattegat

390.000 t

F under F-loft på 0,6 og bestand over

sikkerhedsværdi

ICES rådgiver om hele Nordsøen og

Skagerrak-Kattegat ud fra en MSY

tilgang for perioden november 2015 til

oktober 2016.

506.000 t

F omkring F-loft på 0,7 og bestand

over sikkerhedsniveau ICES rådgiver

ud fra en MSY tilgang for perioden juli

2015 til juni 2016.

4.598 t

Data begrænset bestand = Ingen F-

angivelser

ICES rådgiver ud fra en forsigtighed-

stilgang om en maksimal stigning i

fangster på 20 %.

96.651 tons i landinger/ 109.592 i

fangster

2015

= 0,33; F

MSY

= 0,27,

ICES rådgiver efter en MSY-tilgang om

den samlede nordlige bestand. Fiskeri-

dødeligheden ligger lidt over F

MSY

. ICES

vurderer, at bestanden har været

voksende siden 1998 og stadig er stor,

og ligger langt over B

96.651 tons i landinger/ 109.592 i

fangster

2015

=0,33; F

MSY

0,27,

ICES rådgiver efter en MSY-tilgang om

den samlede nordlige bestand. Fiskeri-

dødeligheden ligger lidt over F

MSY

. ICES

vurderer, at bestanden har været

voksende siden 1998 og stadig er stor,

og ligger langt over B

Jomfruhummer

EU-farvande i

Nordsøen

Ingen samlet F-værdi for hele Nordsø-

en.

ICES rådgiver efter MSY-

tilgangen/forsigtighedsprincippet. ICES

vurderer bestanden og fiskeritrykket

for jomfruhummer i Nordsøen for 8

separate delområder i EU-farvande.

TAC fastsættes dog for hele området

samlet.

7.827 tons (landinger under

nuværende mindstemål)/11.793 tons

fangster

Fiskeridødelighed angives som fangst-

rater. Fangstrate F2012-2014=6 %.

Fmsy= 7,9 %.

17.843 tons

128.000 tons

(EU-TAC)

Afventer forhand-

linger med Norge,

idet mængder kan

indgå i udveksling

af fisk mellem EU

og Norge.

Afventer forhand-

linger med Norge,

idet mængder kan

indgå i udveksling

af fisk mellem EU

og Norge.

5.150

(Omfattet af erklæ-

ring om uændret

TAC).

99,9 %

Brisling

i Nordsø-

350.000 tons

91 %

Brisling

i den

engelske kanal

5.150 tons

33 %

Kulmule

i Skager-

rak/Kattegat/Øster

søen

2.738 tons

2.916 tons

+6 %

92 %

Kulmule

i Nordsø-

3.190 tons

3.393 tons

+6 %

58 %

14.304 tons (kvote-

tilskrivning 464

tons)*

(-22 % i forhold til

landinger)**

Jomfruhummer

Skagerrak/

Kattegat

5.318 tons

Afventer

73 %

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 157: Revideret samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 14.-15. december 2015

Art

Rådgivning

TAC i 2015 i

tons

Kommissionens

TAC forslag for

2016 i tons

1.671 tons

-36%

DK andel af

EU´s kvote

ICES rådgiver efter Fmsy .

Rødspætte

i Kat-

tegat, Sundet og

Bælthavet

4.642 tons i landinger/8.639 tons i

fangster

2015

= 0,2; F

MSY

= 0,37,

Bestanden er inden for sikre biologiske

grænser.

ICES rådgiver i henhold til F

MSY

. Inklu-

derer en andel i Sundet og Bælterne

(subdivision 22-23).

14.746 tons

Data begrænset bestand = Ingen F-

angivelser

ICES rådgiver efter en forsigtighedstil-

gang. ICES’ rådgivning dækker en

række områder. Rådgivningen dækker

2016 og 2017. ICES vurderer, at be-

standens tilstand er stabil. Udsmid

vurderes at være ubetydelig.

14.746 tons

Data begrænset bestand = Ingen F-

angivelser.

ICES rådgiver efter en forsigtighedstil-

gang. ICES’ rådgivning dækker en

række områder. Rådgivningen dækker

2016 og 2017. ICES vurderer, at be-

standens tilstand er stabil. Udsmid

vurderes at være ubetydelig.

15.200 tons

Data begrænset bestand = Ingen F-

angivelser.

ICES rådgiver efter forsigtigheds-

tilgang. Udsmid vurderes at være

ubetydelig.

126.103 tons

2015

= 0,09; F

MSY

= 0,13

ICES rådgiver efter F

MSY

. Rådgiv-

ningen dækker et større område end

TAC. Udsmid vurderes at være ubety-

delig.

42.637 tons

Data begrænset bestand = Ingen F-

angivelser.

ICES rådgiver efter en forsigtighedstil-

gang. Udsmid vurderes at være ubety-

delig.

2.626 tons

i Kattegat

89 %

Lange

i Nordsøen

2.428 tons i

Nordsøen,

17.698 tons i

alt samlet for

områderne

Afventer forhand-

linger med Norge

idet mængder kan

indgå i udveksling

af fisk mellem EU

og Norge.

10 %

Lange

i Skagerrak/

Kattegat/Østersøen

87 tons

(Omfattet af er-

klæring om uæn-

dret TAC)

56 %

Hestemakrel

Nordsøen og Kana-

len

15.200 tons

Afventer

48 %

Hestemakrel

i de

vestlige områder

99.304 tons

Afventer

Havgalt

i det

nordøstlige Atlan-

terhav

53.296 tons

42.637 tons

-20 %

25 %

*Kvotetilskrivning som følge af landingsforpligtelsen.

**Ændringer i TAC er beregnet i forhold til landinger af hensyn til sammenlignelighed med sidste års TAC.

Forslaget regulerer ligeledes TAC’er for en række fladfiskearter i Nordsøen, herunder

ising/skrubbe, rødtunge/skærising og pighvar/slethvar.

Dertil kommer, at Kommissionen – som i tidligere år – foreslår forbud mod fiskeri efter visse

sårbare arter. Denne liste over arter blev i 2015 udvidet med visse sårbare arter, som tidligere

var omfattet af 0-TAC, med henblik på at tage højde for introduktionen af landingsforpligtel-

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 157: Revideret samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 14.-15. december 2015

sen. Listen fra 2015 videreføres. Disse arter må, når de fanges utilsigtet, ikke skades og skal

straks genudsættes.

Fiskeriindsatsregulering

I 2009 er der blevet indført et kilowattdagesystem til regulering af fiskeriindsatsen i blandt

andet Nordsøen, Skagerrak og Kattegat, jf. rådsforordning 1342/2008. Kommissionens forslag

til fiskeriindsats vil følge senere forud for vedtagelsen på rådsmødet i december.

Danmark har i Kattegat udarbejdet en ”cod avoidance” plan, hvor Danmark reducerer fiskeri-

dødeligheden gennem alternative foranstaltninger, herunder lukkede områder og selektive

redskaber, til reduktion i fiskeriindsatsen (tiden på havet). Planen vil blive videreført i 2016.

Andre bestemmelser

År-til-år fleksibilitet

Forslaget indeholder endvidere regler for år-til-år fleksibilitet. Det fremgår heraf, at de hidtidi-

ge regler om år-til-år fleksibilitet jf. rådsforordning 847/96 kun anvendes, når medlemsstater-

ne ikke anvender den mulighed for år-til-år fleksibilitet, som fremgår af den nye grundforord-

ning. Betingelserne for medlemsstaternes anvendelse af de to respektive år-til-år fleksibilitets-

regler er forskellig. For eksempel er anvendelsen af forordning 847/96 afhængig af bestande-

nes tilstand. Denne betingelse er ikke inkluderet i grundforordningen, som imidlertid alene kan

anvendes for bestande omfattet af landingsforpligtelsen. Ved anvendelsen af forordning

847/96 tillægges der en strafkoefficient over for medlemsstaterne ved overskridelse af kvoten

på over 5 % i et givet år, mens det først sker i henhold til grundforordningens regler ved en

overskridelse af kvoten på over 10 %.

Kvotepræmie

Bestemmelserne fra 2012 om en kvotepræmie for fartøjer, der deltager i fuldt dokumenteret

fiskeri ved fiskeri efter torsk i Nordsøen og Skagerrak og betingelserne herfor er ikke inklude-

ret i forslaget. Dette spørgsmål skal forhandles mellem EU og Norge og parterne aftalte i de-

cember 2014, at 2015 skulle være sidste år med kvotepræmie for torsk i forventning om, at

torsk ville være omfattet af landingsforpligtelsen fra 2016. Imidlertid forventes landingsforplig-

telsen for torsk nu tidligst introduceret fra 2017.

9 % artsfleksibilitet

Af grundforordningens artikel 15, stk. 8 fremgår, at fangster af arter, der er underlagt lan-

dingsforpligtelsen, og som fanges ud over de tilladte kvoter for disse arter, eller hvor med-

lemslande ikke har kvoter, kan afskrives på kvoterne for målarter, forudsat at de ikke oversti-

ger kvoten for målarter med mere end 9 %. Dette forudsætter dog at ikke-målarterne er inden

for sikre biologiske grænser. Kommissionen har i forslaget – som i 2015 - anført, for hvilke

bestande denne bestemmelse kan finde anvendelse.

Fodnoter

Den hidtidige bestemmelse om mulighed for afskrivning af naturligt associerede bifangster på

hovedarten i visse pelagiske fiskerier og industrifiskerier videreføres som i 2015 i det omfang

de associerede bifangster ikke er inden for sikre biologiske grænser. I det omfang de associe-

rede bifangster er inden for sikre biologiske grænser kan reglen om 9 % artsfleksibilitet an-

vendes, jf. ovenfor.

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 157: Revideret samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 14.-15. december 2015

Havbars i det nordøstlige Atlanterhav

I lighed med sidste år foreslås restriktioner for fiskeri efter havbars, herunder rekreativt fiskeri

efter denne bestand i flere havområder blandt andet i Nordsøen syd for Hanstholm (område

IVb). Konkret foreslås, at der maksimalt må hjemtages en havbars per dag per person. Desu-

den foreslås også en lukkeperiode fra 1. januar 2016 – 30. juni 2016, hvor det er forbudt for

EU-fartøjer at fiske efter havbars i område IVb, IVc, VIIa og VIId-VIIh (Nordsøen syd for

Hanstholm og Den Engelske Kanal mv.) og en fangstbegrænsning på 1000 kg uden for denne

periode i en række områder.

Kommissionens supplerende non papers

Kommissionen har siden fremlæggelsen af forslaget fremlagt flere supplerende non papers,

som som inkluderer visse TAC’er, herunder tilføjer kvotetilskrivning. Disse TAC’er er indsat i

tabellen ovenfor.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke afgive udtalelse.

Nærhedsprincippet

Kommissionen har vurderet, at EU har enekompetence på det område, som forslaget vedrører,

i henhold til TEUF artikel 3, stk. 1, litra d, hvorfor nærhedsprincippet ikke finder anvendelse.

Idet forslaget er et led i gennemførelsen af EU’s fælles fiskeripolitik, er regeringen enig heri.

Konsekvenser

Forslaget har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Forslaget har ikke

konsekvenser for EU’s budget.

Fastsættelse af fiskerimuligheder har på kort sigt erhvervsøkonomiske konsekvenser. Der er

både stigende og faldende TAC’er af relevans for dansk fiskeri i forslaget. Forslaget i sin oprin-

delige form indeholder som nævnt meget få konkrete forslag til TAC for 2016 for bestande af

interesse for Danmark. Konsekvenserne for bruttoindtjeningen vil blandt andet afhænge af

udviklingen i afsætningspriserne samt omkostninger, herunder brændstof, og af fiskerimøn-

stre. Fiskerimulighedernes størrelse har selvsagt også afledte erhvervsøkonomiske konsekven-

ser for forarbejdningsindustrien.

Høring

Sagen har været i høring i § 5-udvalget (fiskeri) og § 7-udvalget (rekreativt fiskeri), hvor der

indkommet følgende bemærkninger:

Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation (DFPO) henviser generelt til sine detaljerede

skriftlige bemærkninger. Foreningen understreger, at spørgsmålet om kvotetilskrivning er et

helt centralt element i forhold til den kommende indførelse af landingsforpligtelsen. I forhold til

kvotetilskrivning er foreningens holdning generelt, at det er vigtigt at have en transparent og

relativ enkel model. I den sammenhæng er man i udgangspunktet tilfreds med Kommissionens

tilgang. Imidlertid skal kvotetilskrivning følge den fiskeritilgang, som er blevet besluttet i for-

bindelse med landingsforpligtelsen, og i den sammenhæng skal man i kvoteniveauet tage høj-

de for, at discardrater er forskellige i de forskellige farvandsområder. Skagerrak nævnes som

eksempel, idet der her er højere discardrater end i Nordsøen. Tilsyneladende tager Kommissi-

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 157: Revideret samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 14.-15. december 2015

onen ikke højde for disse forskelle i farvandsområderne. DFPO ville analysere de konkrete tal

nærmere.

DFPO finder, at der er gode perspektiver i en introduktion af en mulighed for, at de enkelte

medlemsstater kan være mere ambitiøse og fremrykke indfasningen af det demersale discard-

forbud (tilvalgsordning). Man har forståelse for, at dette ikke er et element, som løses nu, men

at der bør arbejdes videre med det i 2016.

DFPO understregede vigtigheden af en aftale med Norge inden årsskiftet, så fiskeriet kan på-

begyndes den 1. januar 2016.

Efter DFPO’s opfattelse bør regulering af fiskeriindsats (kW-dage) helt udelades i 2016 i lyset

af indførelsen af landingspligt og EU’s hensigt om et mere selektivt fiskeri.

DFPO bemærker, at man skal overveje, om det er muligt at tilføje endnu flere bestande til li-

sten over bestande, hvor der i en periode (5 år) ikke foretages justeringer af TAC’er, og hvor

der blot er beregnet små (tilfældige) justeringer i den biologiske rådgivning (plus/minus 7 %).

Ifølge DFPO skal fiskerimuligheder fastlægges på et bæredygtigt og ansvarligt niveau. Fmsy

skal anvendes, i de tilfælde, hvor det giver mening. Hvis anvendelse af Fmsy indebærer for

store udsving i TAC/kvoter, bør man i stedet overveje en trinvis tilgang. Der henvises til erfa-

ringerne med tunge i Skagerrak og Kattegat sidste år. Det er opfattelsen, hvad angår ansvar-

lighed, at man ikke bare bør reducere TAC med 20 %, fordi et princip i ICES gør, at man kun

kan rådgive om en stigning eller reduktion i TAC med 20 % – uanset at denne tilgang blot øger

discarden, eller uberettiget skader nogle fiskeres indkomst. Dette er ifølge DFPO ikke ansvar-

lighed.

Blandt foreningens forslag til konkrete TAC’er kan fremhæves følgende:

For torsk i Kattegat finder DFPO, at TAC bør forhøjes til 1.400 tons. Det er opfattelsen, at man

så vil få en TAC, som afspejler fangstmulighederne. Med dette TAC-niveau vil DFPO også kun-

ne tilslutte sig en fremrykning af discardforbuddet på denne bestand.

Med hensyn til tunge i Skagerrak og Kattegat hilses det velkomment, at den store indsats, som

DTU Aqua har gjort for at samle op på rådgivningen for tunge, har båret frugt.

For jomfruhummer i Skagerrak og Kattegat afventer DFPO oplægget til kvoteforhøjelse knyttet

til reduktionen af den gældende bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelse fra 13,0 cm til

10,5 cm.

For rødspætte i Kattegat anser foreningen Kommissionens forslag til reduktion i TAC for upas-

sende stor. Der henvises til, at fiskeriet har været det bedste i mange år, og det derfor er

uheldigt med en så stor reduktion. Det nævnes også, at der skal beregnes en kvotetilskrivning

som følge af indførelsen af discardforbuddet, selvom det kun er en bagatel, der omfattes af

landingsforpligtelsen i 2016.

For bestande omfattet af EU-Norge forhandlingerne fremhæves følgende:

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 157: Revideret samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 14.-15. december 2015

For torsk i Nordsøen og Skagerrak bør TAC ifølge DFPO forøges med 20 % i henhold til forvalt-

ningsstrategien. I den sammenhæng understreges behovet for en gennemgang af de forskelli-

ge foranstaltninger og forslag, der er på bordet i forhold til torsk. Vigtigheden af at kunne fort-

sætte forsøg med fuldt dokumenteret fiskeri med en supplerende kvotepræmie understreges

kraftigt.

Med hensyn til rødspætte i Skagerrak og Nordsøen er DFPO er enig i – og har arbejdet i flere

år for – at slå bestandsvurderingen for Skagerrak sammen med vurderingen for Nordsøen. Det

væsentlige udestående er fordelingen af TAC mellem de to forvaltningsområder. Det bemær-

kes, at rådgivningen er positiv. Det anføres, at TAC for Nordsøen er øget med 160 % siden

lavpunktet i 2008 og med 100 % siden den ophørte med at være restriktiv i 2010. I den sam-

me periode er TAC for Skagerrak øget med blot 8 %. Derfor foreslår DFPO, at TAC for Skager-

rak fastsættes med en forøgelse på 100 % i forhold til TAC for 2010, som er det tidspunkt,

hvor den ophørte med at være restriktiv for fiskeriet i Nordsøen. Som følge heraf skal TAC for

Skagerrak ifølge DFPO fastsættes til 18.600 tons - eller tilsvarende andel, hvis der fastsættes

en roll over.

I forhold til Skagerrak generelt understreger DFPO vigtigheden af, at der fortsat arbejdes på at

finde en for alle partere tilfredsstillende aftale om adgangs- og moniteringsforhold i Skagerrak

- det kan ikke accepteres, at Norge blot indfører et Nordsø-kontrolregime, som vil ødelægge

det historiske fiskeri hen over landegrænserne i Skagerrak.

I forhold til balancen i EU-Norge aftalen nævner DFPO i forhold til torsk i Barentshavet, at EU

højest skal købe de 600-700.000 tons torsk i Barentshavet som forudset ved EØS-brevudveks-

lingen, og at dette bør fastsættes som et fast princip. Der henvises til, at år der er begrænset

med betalingsmidler i form af kvoter i de vestlige farvande, skal der købes så lidt som muligt,

idet det ikke er tiltænkt, at det er kvoter i Nordsøen, som skal anvendes til at købe arktisk

torsk.

Danmarks Pelagiske Producentorganisation (DPPO) bemærker indledningsvist i forhold til de

mængder af blåhvilling, der kan indgå i udvekslingen af fisk mellem EU og Norge, at man bør

forsøge at begrænse udvekslingen af denne bestand. Man forventer, at blåhvilling vil blive bæ-

redygtighedscertificeret under MSC-ordningen, og at danske fiskere derfor vil få bedre afsæt-

ningsmuligheder for blåhvilling.

I forhold til de konkrete TAC’er bemærker DPPO følgende:

For sild i Nordsøen foreslår organisationen, at man følger den gældende EU-Norge forvalt-

ningsstrategi. Tilsvarende foreslås for så vidt angår konsumdelen af sild i Skagerrak/Kattegat.

For så vidt angår bifangster af sild i Skagerrak/Kattegat foreslås en roll-over på TAC’en i for-

hold til sidste års TAC-niveau.

For brisling i Skagerrak/Kattegat foreslår foreningen en roll-over på TAC´en i forhold til sidste

års TAC-niveau.

For sperling anbefaler DPPO, at TAC’en fastsættes biologisk højst muligt, idet man i øvrigt bør

holde sig inden for de stabilitetsgrænser, man har vedtaget på minimum 20.000 tons og mak-

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 157: Revideret samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 14.-15. december 2015

simalt 200.000 inden for de første 10 måneder. Man finder derudover, at det er vigtigt, at der

afsættes en kvote til fiskeriet i november og december.

For brisling i Nordsøen anbefales at TAC fastsættes ifølge rådgivningen til et niveau mellem

306.000 tons og 380.000 tons.

For hestemakrel i Nordsøen anbefales en roll-over på TAC´en i forhold til sidste års TAC-

niveau.

Marine Ingredients Denmark støtter generelt de synspunkter, der er fremført af Danmarks Pe-

lagiske Producentorganisation. Man foreslår en uændret TAC for brisling Skagerrak/Kattegat i

forhold til 2015. Desuden foreslår foreningen, at der fastsættes en høj TAC for sperling.

Danmarks Sportsfiskerforbund (DSF) anfører i relation til bestemmelserne om en maksimal

hjemtagningsmængde (bag limit) på havbars, at man finder det positivt, at der nu på europæ-

isk niveau arbejdes med håndteringen af et bæredygtigt fiskeri efter havbars. Forbundet anfø-

rer, at det primært er det erhvervsmæssige fiskeri, der er skyld i nedgangen i bestanden, og at

der ikke tages tilstrækkeligt hånd om dette i forslaget. DSF henviser til en note fra The Euro-

pean Anglers Alliance, hvori der foreslås et forbud mod alt erhvervsfiskeri i havbarsens gyde-

områder. DSF støtter dette forbud. DSF vurderer – med udgangspunkt i det stærkt begrænse-

de havbarsfiskeri i de danske farvande – at det ikke giver biologisk mening at implementere en

begrænsning for udøvere af det rekreative fiskeri på 1 fisk per dag. DSF vil i stedet anbefale

en daglig begrænsning på 3 fisk/dag, og at man hæver det gældende mindstemål fra 42 cm til

mindst 45 og gerne 50 cm. Det vil tillade, at alle individer opnår at gyde mindst én gang.

Mindstemålet skal gælde alle former for fiskeri.

Danmarks Amatørfiskerforening (DAFF) har ingen indvendinger mod den foreslåede "bag limit"

for det rekreative fiskeri. DAFF er ligeledes indforstået med at erhvervet ikke pålægges "bag

limit" men i stedet reguleres med lukkeperioder og mængdebegrænsninger.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at et samlet kompromisforslag kan vedtages.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Som generelt princip kan regeringen støtte, at kvoterne for 2016 fastsættes på grundlag af

videnskabelig rådgivning, målsætningen om maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY) i henhold til

reformen af den fælles fiskeripolitik samt fastsatte forvaltningsplaner/-strategier.

Regeringen lægger vægt på, at TAC tilpasses med en kvotetilskrivning (opjustering af kvoter-

ne), svarende til udsmidet fra den del af fiskerierne, som bliver omfattet af landingsforpligtel-

sen i 2016, og at man i den forbindelse tager højde for forskelle i discardrater mellem far-

vandsområderne, således at disse forskelle afspejles i kvotetilskrivningen for de respektive

forvaltningsområder.

Regeringen lægger vægt på, at der bliver adgang til fiskeri i norsk zone fra 1. januar 2016.

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 157: Revideret samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 14.-15. december 2015

Regeringen arbejder for en stigning i TAC på 15 % for torsk i Nordsøen og Skagerrak på

grundlag af en MSY-tilgang. Regeringen arbejder ligeledes for, at fiskeriindsatsen i Nordsøen

og Skagerrak som minimum fastsættes uændret.

Regeringen vil arbejde for, at der bliver mulighed for at afsætte en supplerende kvotepræmie

til projekter med fangstkvoter og fuld dokumentation i 2016 på det nuværende niveau (12 %)

for torsk i Nordsøen og Skagerrak, indtil torsk i disse områder omfattes af landingsforpligtigel-

sen, hvilket tidligst sker fra 2017.

Regeringen støtter, at TAC for torsk i Kattegat med udgangspunkt i den biologiske rådgivning

fortsat fastsættes som en bifangstkvote, idet den bør fastsættes på et niveau, der tager hen-

syn til den positive udvikling for bestanden. Regeringen arbejder for, at fiskeriindsatsen for

torsk i Kattegat fastsættes uændret i forhold til 2015.

Med hensyn til fordelingen af TAC mellem Nordsøen og Skagerrak for rødspætte, der som no-

get nyt i år i rådgivningen er vurderet som én bestand, arbejder regeringen for, at der tages

passende hensyn til udviklingen i TAC’ens størrelse og kvoteudnyttelsen over en årrække, så-

ledes at andelen mellem de to områder bliver balanceret.

Regeringen finder det vigtigt, at fiskerier efter tobis, sperling og brisling kan opretholdes, og at

det derfor er vigtigt, at der også fastsættes passende bifangstmuligheder for sild.

Regeringen arbejder for, at der ved fastsættelsen af TAC for jomfruhummer i Skagerrak/ Kat-

tegat tages højde for den ændrede bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelse, der er aftalt

i den demersale discardplan.

Regeringen finder, at for bestande, hvor der mangler en videnskabelig rådgivning eller er

manglende/begrænsede bestandsoplysninger, må TAC fastsættes efter en konkret vurdering

med udgangspunkt i ICES rådgivning, hvor der samtidig inddrages øvrige relevante informati-

oner med henblik på at undgå automatiske reduktioner. Dette er især relevant for arter, der

primært er bifangster i andre fiskerier og for arter med meget små TAC´er, og skal ses i sam-

menhæng med den gradvise indførelse af landingsforpligtelsen frem mod 2019.

For så vidt angår implementering af landingsforpligtelsen arbejder regeringen for, at der i im-

plementeringsperioden 2016-2019 arbejdes videre med at skabe mulighed for en eventuel rea-

lisering af en førtidig implementering (tilvalgsordning), således at de enkelte medlemsstater

kan være mere ambitiøse og fremrykke indfasningen af det demersale discardforbud i forhold

til de fiskerier, der ikke er omfattet af landingsforpligtelsen i henhold til discardplanen.

Regeringen vil arbejde for, at der inkluderes en ændring af forordningen om fiskerimuligheder

2016 for Østersøen med henblik på at afbøde virkningerne af den forlængede lukkeperiode i

den vestlige Østersø, særligt for kystfiskeri, ved at undtage fiskeri på dybder mindre end 20

meter fra lukkeperioden i den vestlige Østersø.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Der er oversendt samlenotat til Folketingets Europaudvalg den 3. december 2015 forud for

rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 14.-15. december 2015.

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 157: Revideret samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 14.-15. december 2015

Der er oversendt grundnotat til Folketingets Europaudvalg den 3. december 2015.

Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.