Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del Bilag 155
Offentligt
1576222_0001.png
NOTAT
Jord & Affald
J.nr. 2015-11211
Ref. mipov
Den 5. november 2015
Statusnotat om digitalisering af Miljøordningen for biler
Dette notat giver status for, hvordan digitaliseringen af Miljøordningen for Biler er
skredet frem siden lov om ændring af lov om miljøbidrag og godtgørelse i
forbindelse med ophugning og skrotning af biler og lov om miljøbeskyttelse blev
vedtaget den 24. februar 2015.
Følgende fremgik af lovforslaget: ”Det er intentionen, at DPA-System skal overtage
administrationen af godtgørelsesordningen pr. 1. januar 2016.” i høringsnotatet
”Det er tanken, at det[systemet] i en 3-måneders periode skal køre parallelt med
det eksisterende system, og fra 1. januar 2016 er det intentionen, at systemet fuldt
ud skal køre i det nye system”.
Miljøstyrelsen skal orientere om, at ambitionen om digital sagsbehandling fra 1.
januar 2016 ikke kan indfries. Herefter følger en kort redegørelse for, hvad der er
sket i processen.
Flytning af Miljøordningens sekretariat
Kort før loven blev vedtaget, kontaktede Danske Bilimportører (DBI) og Dansk
Producentansvarssystem (DPA-System) Miljøstyrelsen med et forslag. Parterne
udtrykte, at der var behov for at sikre en høj grad af kontinuitet i det eksisterende
arbejde med at udbetale skrotningsgodtgørelser sideløbende med udvikling af den
digitale løsning.
De pegede på erfaringer fra andre digitaliseringsprojekter (f.eks. digital
tinglysning, rejsekortet), hvor der er sket overgang fra en papirdreven
sagsbehandling til en digital sagsbehandling. Deres konklusion var, at der burde
være forsigtighed med at påbegynde afviklingen af den eksisterende
sagsbehandlingskompetence, før den digitale sagsbehandling fuldt og helt var
implementeret samt, at inddragelse af erfaringer fra det gamle system var en vigtig
komponent i at få succes med opgaven. Derfor forslog de to organisationer en
overførsel af Miljøordning for Bilers sekretariat og opgaver til DPA-System så
hurtigt som muligt, således at sagsbehandling kunne foregå parallelt med
udviklingen af det nye digitale system. På den baggrund blev det vurderet, at
erfaringsudvekslingen med medarbejderne fra sekretariatet kunne ske på den mest
optimale måde.
Miljøstyrelsen så flere potentielle fordele i forslaget og efter en relativt kort proces,
blev der indgået en aftale mellem DPA-System, DBI og Miljøstyrelsen. Aftalen
førte til, at sekretariatet fysisk flyttede fra DBI til DPA-system den 27. april 2015,
hvorefter driften overgik til DPA-system. Miljøstyrelsen indgik aftalen, fordi den
MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 155: Orientering om status for digitalisering af Miljøordning for Biler, fra miljø- og fødevareministeren
1576222_0002.png
sikrede, at der ikke vil opstå et brud i sagsbehandlingen, og at stabil drift af
miljøordningen vil fortsætte i tilfælde af opstartsvanskeligheder med det digitale
system. Da der under lovbehandlingen blev fremsat ønsker om stor
interessentinddragelse fra mange forligsparter, har styrelsen vurderet, at det var
vigtigt at være lydhøre over for DPA-system og DBI, der er nogle af de mest
centrale interessenter. Miljøstyrelsen vurderede, at fordelene var så væsentlige, at
DPA-System burde tillades at drive sekretariatet under digitaliseringens
udviklingsfase, selvom det er en udfordring i forhold til tidsplanen.
Digitalisering
Digitalisering af Miljøordningen for Biler har tre komponenter, 1) en
administrativ, 2) en juridisk og 3) en teknisk komponent, der består af at bygge
selve IT-systemet. DPA-System og Miljøstyrelsen lavede kort efter loven trådte i
kraft en arbejdsdeling. DPA-System tager ansvar for at styre projektet med at
etablere den digitale platform. Miljøstyrelsen har udarbejdet den nødvendige
bekendtgørelsesændring, der skal udmønte lovens intentioner. DPA-System og
Miljøstyrelsen har i fælleskab arbejdet for at få det administrative grundlag på
plads. Arbejdet har her primært bestået i en vedtægtsændring, reviderede
budgetter, en ny samarbejdsaftale og forskellige procedurer.
DPA-System skal lede arbejdet med den digitale platform, fordi sekretariatet, der
skal drive den digitaliserede miljøordning, ligger hos DPA. Systemet skal modsvare
sekretariatets og DPA-Systems behov, så kvaliteten i sagsbehandlingen bliver så
høj og tidseffektiv som muligt. Projektets forankring i DPA giver bedst mulighed
for at sikre kontinuitet i forhold til brugerne, og sekretariatets erfaringer fra de
sidste 15 år er tæt på projektets ledelse. DPA-System er ansvarlige for driften af IT-
systemet. Det er forventningen, at DPA-System i kraft af deres
førstehåndskendskab til sekretariatet og brugernes behov samt ved deres tydeligt
afgrænsede funktionsområde vil kunne agere agilt i forhold til at løse problemer og
optimere systemet, når det er i drift.
Hvor langt er projektet?
Ved overflytningen af sekretariatet har DPA-System konstateret et behov for
dokumentation af sekretariatets interne procedurer. Dette har krævet en større
indsats fra DPA-Systems medarbejdere end først antaget. Der har derudover været
mindre uforudsete problemer og udgifter bl.a. på sekretariatets software-licenser.
Samlet set vurderes flytningen at være forløbet tilfredsstillende med et minimum
af gener for ordningens brugere.
DPA-System hyrede en projektleder, der tiltrådte i august. Desværre blev han
langtidssygemeldt i midten af september. DPA-System står pt. uden projektleder,
men de er i færd med at finde en anden projektleder. DPA- System har fortsat med
en række møder med centrale interessenter. DPA-Systems bestyrelsesformand har
bekræftet over for Miljøstyrelsen, at opgaven med systemudvikling fortsat løses af
dem.
DPA-System har i uge 45 præsenteret Miljøstyrelsen for et første udkast til
projektinitieringsdokument. Herefter udestår en række afklaringer og
tilpasninger, inden en projektplan skal forelægges Miljøstyrelsens direktion og
DPA-Systems bestyrelse til godkendelse.
Miljøstyrelsen orienterer ministeren igen, når der foreligger en godkendt tidsplan
for projektet.
2
MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 155: Orientering om status for digitalisering af Miljøordning for Biler, fra miljø- og fødevareministeren
Den korte status er opsummerende:
1.
Miljøordningens sekretariat er flyttet fra DBI til DPA-System pr. 1. maj
2015. Sekretariatet viderefører sagsbehandlingen som hidtil. Dette kan
fortsætte, indtil digitaliseringen træder i kraft.
En ændring af DPA-Systems vedtægter, der afspejler organisationens nye
rolle i miljøordningen, ligger til godkendelse hos DPA-systems bestyrelse.
Miljøstyrelsen og DPA-System har udarbejdet en samarbejdsaftale, der
bl.a sætter rammerne for samarbejdet om miljøordningen, der ligger til
godkendelse i DPA-Systems bestyrelse.
Miljøstyrelsen har skrevet et udkast til en ny bilskrotbekendtgørelse, der
er kommenteret af de nærmeste interessenter. Den egentlige høring
forventes gennemført ultimo 2015, og bekendtgørelsen forventes at træde i
kraft i 2016.
Programmeringen af sagsbehandlingssystemet er ikke startet.
Miljøstyrelsen og DPA-System arbejder på at udarbejde en projektplan,
herunder en tidsplan. Når dette foreligger, vil Miljøstyrelsen orientere
ministeren og udvalget igen.
2.
3.
4.
5.
6.
3