MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 152: Samlenotat for rådsmøde (miljø) den 16. december 2015

Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del Bilag 152
Offentligt

Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg

Den 3. december 2015

Sagsnummer: 2015-7673

./.

Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering samlenotat for rådsmøde (miljø) den 16.

december 2015.

Med venlig hilsen

Henrik Hedeman Olsen

Departementet

Slotsholmsgade 12

DK-1216 København K

Tel +45 33 92 33 01

Fax +45 33 14 50 42

[email protected]

ww.mfvm.dk

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 152: Samlenotat for rådsmøde (miljø) den 16. december 2015

EU og Internationalt

Den 2. december 2015

___________________________________________________________________

SAMLENOTAT

Rådsmøde (miljø) den 16. december 2015

____________________________________________________________________

Kommissionens forslag til direktiv om nedbrin-

gelse af nationale emissioner af visse luftforu-

renende stoffer og om en ændring af direktiv

2003/35/EF,

Generel indstilling

(nyt NEC direktiv (National Emissions Ceilings Direc-

tive)) KOM(2013) 920

Midtvejsevaluering af EU’s biodiversitetsstrate-

gi til 2020

–

Vedtagelse af rådskonklusioner

KOM (2015) 0478

Side 2

Side 25

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 152: Samlenotat for rådsmøde (miljø) den 16. december 2015

NOTAT OM RÅDSMØDE(miljø)

den 16. december 2015

1. Kommissionens forslag til direktiv om nedbringelse af nationale emissioner af

visse luftforurenende stoffer og om en ændring af direktiv 2003/35/EF,

(nyt NEC

direktiv (National Emissions Ceilings Directive)) KOM(2013) 920

Revideret notat

1. Resumé

Formålet med direktivforslaget er at mindske luftforureningens skadevirkninger på sundhed

og miljø i EU og at implementere kravene i den reviderede Gøteborg-protokol fra maj 2012.

Direktivet opstiller nationale reduktionsmål for 2020 for kvælstofoxider (NO

), svovloxider

(SO

), ammoniak (NH

), små partikler (PM

2,5

) og flygtige organiske stoffer (NMVOC), samt

yderligere reduktionsmål for 2030 for de samme stoffer samt metan (CH

). Forslaget til

2020-målene er en implementering af de tilsvarende reduktionsmål i den reviderede

Gøteborg-protokol fra 2012, mens forslaget til 2030 målene går videre end Gøteborg-

forpligtelserne. Kommissionen har i januar 2015 fremlagt opdaterede reduktionsmål i 2030

for 5 ud af 6 stoffer. Metan er ikke genberegnet.

Forslaget vil have en positiv virkning på beskyttelsesniveauet, og kan få lovgivningsmæssige

konsekvenser.

I henhold til Kommissionens konsekvensvurdering vil reduktionsmålene frem mod 2020 ikke

få yderligere økonomiske konsekvenser for EU, da disse er fastsat ud fra medlemslandenes

egne basisfremskrivninger af gældende lovgivning og politiske aftaler. Kommissionen har for

sit oprindelige forslag estimeret en samlet meromkostning til overholdelse af de skærpede

reduktionsmål i 2030 på 3.3 mia. EUR for hele EU.

Kommissionen vurderer, at den samlede eksterne omkostning forbundet med det oprindelige

forslag, herunder bl.a. skader på afgrøder, tabt arbejdsfortjeneste og andre

sundhedsmæssige omkostninger, reduceres med 40 mia. EUR frem mod 2030 på EU-plan.

Regeringen vurderer, at der en væsentlig usikkerhed forbundet med Danmarks opfyldelse af

Kommissionens forslag til 2020 mål for ammoniak. Afhængig af størrelsen på en eventuel

manko vil yderligere initiativer til ammoniakreduktion medføre erhvervsøkonomiske

omkostninger på op til 130 mio. kr. årligt. Regeringen vurderer ligeledes, at Danmarks

opfyldelse af Kommissionens forslag til 2030 mål skønnes at medføre væsentlige

samfundsøkonomiske omkostninger på op til 5,8 mia. kr. pr. år. Af disse skønnes metan at

udgøre langt størstedelen (ca. 4,2 mia. kr. om året). Omvendt vurderes forslaget at have

væsentlige positive gevinster for miljø, sundhed og klima. Disse vurderes at beløbe sig til

nationale gevinster på i alt omkring 800 mio. kr. pr. år. Forslaget skønnes at medføre

statsfinansielle konsekvenser på ca. 70 mio.kr. om året, hvilket primært skyldes et mindre

provenu fra svovlafgiften, samt omkostninger til overvågning af virkningerne af

luftforureningen på økosystemer. Forslaget skønnes at medføre væsentlige

erhvervsøkonomiske konsekvenser, idet de samlede omkostninger for erhvervet forventes at

være ca. 3,9 mia. kr. om året i 2030, hvoraf indsatsen for metan skønnes at udgøre 2,8 mia.

kr. om året. Skønnene for omkostninger forbundet med Danmarks opfyldelse af 2020 og

2030-målene er behæftet med væsentlig usikkerhed.

Regeringens generelle holdning: Regeringen kan generelt støtte formålet med

Kommissionens forslag. Regeringen kan støtte, at der fastlægges nationale

Side 2

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 152: Samlenotat for rådsmøde (miljø) den 16. december 2015

emissionsreduktionsmål for 2020, men finder det samtidig grundlæggende væsentligt, at

reguleringen sker med udgangspunkt i en fair byrdefordeling i EU. Regeringen finder det

afgørende, at dansk landbrugs konkurrencevilkår ikke forringes som følge af ammoniakmålet

for 2020, og vil tage hensyn til det væsentlige usikkerhedsspænd der er forbundet med

grundlaget for fastsættelsen af Danmarks ammoniakmål. Regeringen lægger derfor

afgørende vægt på, at det danske ammoniakmål for 2020 nedbringes i overensstemmelse

hermed.

Regeringen kan som udgangspunkt støtte, at der fastlægges nationale

emissionsreduktionsmål for 2030. På grund af de væsentlige samfundsøkonomiske udgifter

forbundet med efterlevelse af kommissionens forslag, lægger regeringen afgørende vægt på,

at yderligere omkostninger til reduktion af stofferne ift. 2030 målene minimeres mest muligt,

og regeringen lægger i den forbindelse særlig vægt på, at de danske 2030-forpligtelser som

udgangspunkt skal fastsættes ud fra basisfremskrivningerne baseret på den eksisterende

regulering uden yderligere tiltag. Der indlægges i den forbindelse en sikkerhedsmargen, der

tager hensyn til usikkerheden på fremskrivningerne.

Regeringen lægger vægt på en fair byrdefordeling af hensyn til de erhvervsøkonomiske

omkostninger, hvorfor de danske 2030-mål som udgangspunkt ikke bør ligge over de andre

EU-landes mål. Det gælder særligt 2030-målet for ammoniak, hvor et niveau svarende til EU-

gennemsnittet i Kommissionens forslag fra januar 2015 bør tilstræbes

For så vidt angår metan, lægger regeringen vægt på, at metan ikke reguleres under NEC.

Regeringen tog forhandlingsoplæg på sagen i Folketingets Europaudvalg den 27. november

2015.

2. Baggrund

Kommissionen sendte den 18. december 2013 ovennævnte forslag til Europa Parlamentet og

Rådet. Forslaget har hjemmel i TEUF artikel 192, og skal derfor vedtages af Rådet med

kvalificeret flertal efter proceduren om den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel

294.

På baggrund af bilaterale drøftelser mellem Kommissionen og medlemslandene, oversendte

Kommissionen den 23. januar 2015 et revideret forslag til annex II reduktionsmålene for

2030.

Forslaget har været drøftet i miljøarbejdsgruppen i Bruxelles, ligesom forslaget var genstand

for politiske drøftelser på Rådsmøde (miljø) den 12. juni 2014 og 15. juni 2015.

Det luxembourgske formandskab har lagt op til vedtagelse af en generel indstilling til sagen

på miljørådsmødet den 16. december 2015.

3. Formål og indhold

Forslaget har til formål, at mindske luftforureningens skadevirkninger på sundhed og miljø i

EU og at opfylde kravene i den reviderede Gøteborg-protokol fra maj 2012, som blev

forhandlet i FNs Økonomiske Kommission for Europa (UN-ECE) under dansk EU-formandskab.

Direktivforslaget lægger op til at regulere de stoffer, som er med i den reviderede Gøteborg-

protokol, samt metan som også foreslås reguleret.

Kommissionen har gennemført en omfattende vurdering af EU’s luftpolitikker, som

konkluderer, at selvom der er sket markante forbedringer, er der fortsat behov for at

Side 3

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 152: Samlenotat for rådsmøde (miljø) den 16. december 2015

reducere luftforureningen i EU for at nå det langsigtede mål fra temastrategien for

luftforurening

om at opnå en luftkvalitet, der ikke medfører væsentligt skade på- eller

indebærer nogen risiko for menneskers sundhed og miljø. Forsuringen er faldet markant

siden 1980’erne, men uhensigtsmæssigt tab af luftbårne næringsstoffer er fortsat et stort

problem for økosystemerne i Europa. Ligeledes er beskyttelsen af sundhed og økosystemer

mod ozon ikke blevet forbedret siden 1980’erne. Endeligt er der kommet ny viden om de

sundhedsskadelige virkninger af særligt partikler. Kommissionen anfører på denne baggrund i

sin meddelelse om Ren luft i Europa, at en revision af NEC-direktivet er helt central for at

sikre en kraftig reduktion af baggrundsforureningen i EU og dermed forbedre luftkvaliteten af

hensyn til natur- og sundhedspåvirkning.

Følgende stoffer foreslås reguleret:

Ammoniak (NH

Ammoniak påfører naturen uhensigtsmæssig belastning ved tilførsel af

næringsstoffer, samt bidrager til dannelsen af sundhedsskadelige partikler. Hovedkilden til

udledning af ammoniak er landbruget (96 %).

Kvælstofoxider (NO

Kvælstofoxider bidrager til overgødskning af naturen. Kvælstofdioxid

(NO

, som er en delmængde af kvælstofoxider) har endvidere sundhedsmæssige

konsekvenser. Hovedkilden til udledning af kvælstofoxider er trafikken og industrien.

Svovldioxid (SO

Udledningen af svovldioxid medfører risiko for forsuring (eller syreregn),

som dog er faldet kraftigt og derfor nu kun udgør et mindre problem. Den væsentligste kilde

til udledning af svovldioxid i Danmark er industri.

Flygtige organiske stoffer udover metan (NMVOC):

Flygtige organiske stoffer udover metan er

også en vigtig kilde til dannelse af jordnær ozon og er generelt giftige for mennesker, da de

blandt andet dækker over en række organiske opløsningsstoffer. Den væsentligste kilde til

flygtige organiske stoffer udover metan er landbrug (33 %), brændeovne, trafik og

husholdningers brug af opløsningsmidler.

Fine partikler (PM

2.5

WHO har i 2012 opklassificeret fine partikler til at være

kræftfremkaldende. Den væsentligste kilde til udledning af PM

2.5

i Danmark er brændeovne,

men der er også et væsentligt bidrag fra trafikken og industrien (biomasse-afbrænding),

ligesom ammoniak bidrager til kemisk dannelse af partikler.

De fine partikler har hidtil kun været reguleret via luftkvalitetsdirektivet, der sætter grænser

for hvor høj koncentrationen må være i luften. Selve udledningen af fine partikler foreslås nu

også reguleret i NEC, da der i den reviderede Gøteborg-protokol er fastsat reduktionsmål for

fine partikler (PM

2.5

) frem mod 2020.

Metan:

Metan er den væsentligste kilde til dannelsen af jordnær ozon, som er sundheds- og

miljøskadeligt. Danmark oplever kun sjældent, at niveauet for ozon er kritisk højt. Derimod

er det et stort problem i Sydeuropa, hvor der ofte er forhøjet niveau af jordnær ozon, på

grund af det varme klima. Den væsentligste kilde til metan er landbrug, herunder især køers

fordøjelsessystem samt håndtering af husdyrgødning, men der udledes også metan fra

lossepladser og visse energianlæg.

EU's Temastrategi for luftforurening fra 2005 (KOM(2005)446 endelig)

Side 4

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 152: Samlenotat for rådsmøde (miljø) den 16. december 2015

Uforbrændt metan reguleres via en afgift på stationære stempelmotoranlæg. Herudover

reguleres metan via klima-konventionen, da det er en stærk drivhusgas.

Direktivet består af syv centrale elementer:

1) Bindende nationale reduktionsmål for 6 luftforurenende stoffer frem mod 2020 og 2030

(metan dog kun 2030), samt milepæl for 2025

2) Fleksibilitet i forhold til reduktionsforpligtigelserne ved ændringer i emissionsopgørelses-

metoder eller nye emissionskilder

3) Løbende nationale programmer der beskriver fremdrift i implementering af målene

4) Emissionsopgørelser og –fremskrivninger

5) Overvågning af reduktionen af luftforureningen

6) Indberetning fra medlemsstaterne

7) Sanktioner

Direktivet er bygget op på stort set samme måde som det eksisterende NEC-direktiv. Et bæ-

rende princip er fortsat, at det overlades til medlemsstaterne selv at vælge den optimale må-

de at opnå reduktionerne, idet der dog også er fokus på at levere effektive fællesskabsvirke-

midler, som fremmer ensartede konkurrencevilkår mellem EU-landene og udnyttelse af det

fælles marked.

Ad 1) Nationale reduktionsmål for 2020 (fra Gøteborg-protokollen) og 2030 (nyt element)

Forslaget indeholder nationale reduktionsmål for hver enkelt medlemsstat for 2020 og 2030.

Basisåret for begge målsæt er 2005.

Reduktionsmålene for 2020 består af en implementering af den reviderede Gøteborg-

protokols reduktionsforpligtigelser for stofferne PM

2,5

, NH

, NO

, SO

og NMVOC. Den

reviderede Gøteborgprotokol blev vedtaget i maj 2012. Danmarks tilslutning til

reduktionsmålene i den reviderede Gøteborg-protokol var baseret på en

emissionsfremskrivning ud fra gældende lovgivning og politiske aftaler for stofferne NO

, SO

NMVOC og PM

2.5

Reduktionsmålene for 2030 indebærer en yderligere skærpelse ud over Gøteborgprotokollens

målsætninger for NOx, NH

, SO

, NMVOC, PM

2.5

, samt et selvstændigt mål for metan, der ikke

er omfattet af Gøteborgprotokollen.

De nationale reduktionsmål for 2030 har Kommissionen baseret på en overordnet målsætning

om at nå et samlet EU-reduktionsniveau på 67 % af den teknisk mulige reduktion i 2030.

Byrdefordelingen mellem EUs medlemslande er udregnet vha. en computermodel (GAINS),

ud fra de enkelte landes forudsætninger, deres sektorers reduktionspotentiale og

reduktionsomkostningerne. Beregningsmodellen vælger de mest omkostningseffektive tiltag

på tværs af landegrænserne uafhængigt af den hidtidige indsats i de enkelte lande på det

foreliggende grundlag.

Kommissionen har i januar 2015 fremsat forslag til reviderede emissionslofter for fem luftfor-

urenende stoffer på baggrund af dialog med eksperter fra medlemsstaterne og forskningsin-

stitutionen IIASA, der er ansvarlig for beregningerne i GAINS-modellen. De reviderede emis-

sionslofter for Danmark fremgår af tabel 1. Genberegningerne omfatter ikke metan.

Side 5

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 152: Samlenotat for rådsmøde (miljø) den 16. december 2015

Tabel 1: Oversigt over foreslåede reduktionsforpligtigelser for Danmark for de seks

forurenende stoffer i kommissionens forslag til revideret NEC-direktiv i forhold til

2005 samt basisfremskrivninger.

Foreslået

DK mål i

2020

(Gøteborg

protokol)

Foreslået

gennemsni

i nyt NEC-

direktiv

2020

(Gøteborg

protokol)

Kvælstofo

xider

(NO

)

Svovldioxi

d (SO

)

Flygtige

organiske

stoffer

udover

metan

(nmVOC)

Ammonia

k (NH

)

Fine

partikler

(PM

2.5

)

Metan

(CH

)

Dansk

basisfrem

skrivning

for 2030

Foreslået

DK mål i

nyt NEC-

direktiv

2030

(jan. 2o15)

EU-

gennemsni

forslaget

til nyt NEC-

direktiv

2030

(jan. 2o15)

56 %

42 %

60 %

66 %

65 %

35 %

59 %

28 %

53 %

42 %

62 %

49 %

81 %

46 %

24 %

33 %

22 %

30 %

51 %

32 %

56 %

25 %

54 %

---

24 %

33 %

Danske basisfremskrivningstal for NOx, SO2, NMVOC og PM2,5 er revideret på baggrund af

seneste viden om virkningen af en række nyligt vedtagne tiltag, såsom det nye direktiv om

mellemstore fyringsanlæg, test af virkelige kørselsforhold ved typegodkendelse af nye biler

og nedsættelse af NOx-afgiften og opdaterede basisårstal for 2005. Fremskrivningstallene er

behæftet med betydelig usikkerhed.

Ad 2) Fleksibilitet (nyt element):

Artikel 5 i direktivet giver medlemslandene en vis fleksibilitet til at nå målene via regulering

af kilder som ligger udenfor de nationale emissionsopgørelser, og til at opdatere de nationale

emissionsopgørelser i lyset af ny videnskabelig viden, forudsat at Kommissionen ikke gør

indsigelser.

Medlemsstaterne har således mulighed for efter forslagets artikel 5, at:

Side 6

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 152: Samlenotat for rådsmøde (miljø) den 16. december 2015

Modregne en del af den emissionsreduktion af NO

, SO

og PM

2.5

der er opnået inden

for international skibsfart, på visse betingelser. Etableres der fx et NO

-kontrol område

(NECA) i Østersøen, vil Danmark kunne modregne en del af den reduktion i

udledningen af NO

, der er sket i Østersøen i forhold til den samlede udledning af NO

i Danmark fra de øvrige kilder. Der kan maksimalt modregnes 20 % af

emissionsreduktionerne fra international skibsfart.

Slå sig sammen med andre medlemsstater for at implementere tiltag til at reducere

metan (fælles implementering som kendt under Kyoto protokollen). Det vil sige, at

Danmark kan godskrives en metanreduktion, hvis Danmark finansierer gennemførslen

heraf i et andet land.

Benytte sig af en justeringsprocedure, såfremt metodologiske ændringer (fx nye kilder

eller brug af væsentligt anderledes emissionsfaktorerne eller metoder til at bestemme

emissionerne fra specifikke kildekategorier) i emissionsopgørelserne betyder, at

reduktionsforpligtelserne overskrides.

I den reviderede Gøteborg-protokollen findes der en tilsvarende justeringsprocedure, som er i

overensstemmelse med forslaget til justeringsprocedure i det nye NEC-direktiv.

Ad 3) Nationale programmer (nyt element):

Direktivet pålægger medlemslandene at vedtage og gennemføre nationale programmer for

bekæmpelse af luftforurening. Programmerne skal indeholde en beskrivelse af den nationale

politiske ramme for luftkvalitet og luftforurening, herunder bl.a. de politiske prioriteter og

sammenhæng med andre relevante politikområder (fx klima), politikmuligheder der har

været overvejet, og de politikker der agtes vedtaget for at overholde

reduktionsforpligtelserne. Frem mod 2030 skal programmet opdateres hvert andet år.

Kommissionen foreslår, at den tillægges beføjelser til at:



Vedtage delegerede retsakter med henblik på tilpasning af forslagets bilag 3, del 1 om

foranstaltninger der kan indgå i de nationale programmer for bekæmpelse af

luftforurening, til den tekniske udvikling.

Fastlægge retningslinjer for udarbejdelse af og gennemførelse af nationale

programmer for bekæmpelse af luftforurening.

Præcisere formatet af medlemsstaternes nationale programmer for bekæmpelse af

luftforurening og de nødvendige oplysninger heri ved gennemførelsesretsakter. Disse

gennemførelsesretsakter foreslås at kunne vedtages efter undersøgelsesproceduren

anført i forslagets artikel 14 og inddragelse af Luftkvalitetsudvalget.



Ad 4) Emissionsopgørelser og –fremskrivninger (udvidet forpligtelse ift. nuværende NEC)

Kommissionen foreslår, at medlemsstaterne årligt ajourfører og udarbejder nationale

emissionsopgørelser for de forurenende stoffer som er omfattet af forslaget og at

medlemsstaterne hvert andet år udarbejder og ajourfører sine emissionsfremskrivninger.

Forslaget specificerer nærmere hvilke oplysninger medlemsstaterne skal fremlægge i

forbindelse med emissionsopgørelser og

-fremskrivninger, hvis de ønsker at benytte sig af fleksibilitetsmekanismen.

Side 7

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 152: Samlenotat for rådsmøde (miljø) den 16. december 2015

Medlemslandene skal, udover at rapportere emissioner og fremskrivning for de seks stoffer,

som nyt element også rapportere emissionerne for en række andre luftforurenende stoffer:

- Tungmetaller: Cadmium, kviksølv, bly, arsen, krom, kobber, nikkel, selen og zink

- Persistente organiske miljøgifte: Tjærestoffer (PAH), dioxin/furaner, PCB og

HCB

- TSP (total partikelkoncentration), PM

(store partikler) og sodpartikler.

Yderligere skal medlemslandene som nyt element også rapportere 1) nationale kvadratnets-

aggregerede data for de luftforurenende stoffer (dvs. den geografiske koncentration af

stoffer) og 2) emissionsopgørelsesmetoder.

Alle data rapporteres allerede årligt til LRTAP-konventionens protokoller (Tungmetal-

protokollen, POP-protokollen og Gøteborg-protokollen).

Kommissionen foreslår, at den tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter med

henblik på tilpasning af forslagets bilag 1 for så vidt angår indberetningsfrister i forbindelse

med indberetning af emissioner af luftforurenende stoffer og tilpasning af bilag IV til den

tekniske og videnskabelige udvikling.

Ad 5) Overvågning af virkningerne af luftforurening (nyt element)

Kommissionen foreslår, at medlemsstaterne pålægges at overvåge de skadelige virkninger af

luftforurening for vand- og landøkosystemer i overensstemmelse med forslagets bilag 5, hvor

det er praktisk muligt. Kommissionen foreslår, at medlemslandene, i behørigt omfang, skal

koordinere overvågningen af virkningerne af luftforureningen med andre

overvågningsprogrammer der er opstillet med hjemmel i EU lovgivningen, konkret

vandramme- og habitatdirektiverne.

Kommissionen foreslår, at den tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter med

henblik på tilpasning af bilag 5, om overvågning af de forurenende stoffers indvirkning på

miljøet, til den tekniske udvikling.

Ad 6) Indberetning fra medlemsstaterne (Videreført element fra eksisterende NEC-direktiv)

Kommissionens forslag indeholder nærmere retningslinjer for indberetning til Kommissionen

af de nationale programmer for bekæmpelse af luftforurening, emissionsopgørelser og emis-

sionsfremskrivninger, samt for Kommissionens behandling af disse.

Indberetningerne skal være i overensstemmelse med de oplysninger der indberettes til LRTAP

konventionens sekretariat.

Ad 7) Sanktioner (Videreført element fra eksisterende NEC-direktiv)

Kommissionens forslag lægger op til, at medlemsstaterne skal vedtage sanktioner for over-

trædelse af de nationale bestemmelser.

4. Europa Parlamentets udtalelse

Europa-Parlamentets plenarforsamling vedtog den 28. oktober 2015 et mandat til Parlamen-

tets forhandlinger med Rådet. Hovedpunkterne i Parlamentets holdning er:



2020 målene fastholdes.



2030 målene fastholdes på niveau med Kommissionens oprindelige forslag fra

december 2013.

Side 8

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 152: Samlenotat for rådsmøde (miljø) den 16. december 2015



Metan ønskes reguleret i forslaget, men uden den del af udledninger som

stammer fra drøvtyggere (køer).

Ammoniakmålet for 2030 skal revurderes i 2022.

Støtte til bindende milepæl for alle stoffer i 2025.

Der skal udarbejdes en konsekvensvurdering ift. regulering af kviksølv i

direktivet.

Europa-Parlamentet afstemning var kun foreløbig, idet man gav mandat til at forsøge at for-

handle en første læsning enighed med Rådet.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen fremfører, at direktivforslaget overholder nærhedsprincippet, da medlemslan-

dene ikke vil kunne opfylde de overordnede mål for nedbringelsen af luftforureningen i Euro-

pa alene, på grund af luftforureningens grænseoverskridende karakter. En omkostningseffek-

tiv kombination af reduktioner i Europa kan kun koordineres på EU-plan. Forslaget følger

princippet om, at direktivet fastsætter reduktionsmål og minimumskrav, mens det overlades

til medlemslandene at finde ud af hvordan kravene kan opfyldes. Direktivformen er valgt,

idet den fastlægger mål og forpligtigelser, men samtidig giver medlemslandene tilstrækkelig

fleksibilitet.

Da formålet med forslaget er at reducere den grænseoverskridende forurening finder Rege-

ringen, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret

De nuværende nationale emissionslofter for 2010, fra det eksisterende NEC-direktiv, er im-

plementeret i dansk lovgivning via NEC-bekendtgørelsen (BEK nr. 1325, 21/12/2011).

7. Konsekvenser

Forslagets lovgivningsmæssige konsekvenser:

Et nyt NEC-direktiv vil skulle implementeres i dansk lovgivning via en ny bekendtgørelse,

samt evt. gennem national lovgivning til effektuering af virkemidler.

En særskilt regulering af metan i miljøsammenhæng vil kunne mindske fleksibiliteten i Dan-

marks klimaindsats og medføre en risiko for dobbeltregulering.

Forslagets samlede økonomiske konsekvenser for EU:

I henhold til Kommissionens konsekvensvurdering vil reduktionsmålene frem mod 2020 ikke

have yderligere økonomiske konsekvenser for EU, da disse er fastsat ud fra medlemslande-

nes egne basisfremskrivninger af gældende lovgivning og politiske aftaler. Kommissionen har

forud for sit oprindelige forslag estimeret en samlet meromkostning til overholdelse af de

skærpede reduktionsmålene i 2030 på 3.3 mia. EUR for hele EU. Kommissionen vurderer for

sit oprindelige forslag, at den samlede eksterne omkostning, herunder bl.a. skader på afgrø-

der, tabt arbejdsfortjeneste og andre sundhedsmæssige omkostninger, reduceres med 40

mia. EUR frem mod 2030.

Forslagets samlede økonomiske konsekvenser for Danmark:

I forbindelse med vurderingen af forslagets konsekvenser for Danmark, har Nationalt Center

for Miljø og Energi (DCE) og Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO) udarbejdet

en opdateret fremskrivning af den danske ammoniakreduktion i 2020 og 2030. Regeringen

Side 9

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 152: Samlenotat for rådsmøde (miljø) den 16. december 2015

vurderer på den baggrund, at der er en væsentlig usikkerhed forbundet med Danmarks mu-

ligheder for at overholde 2020-målet for ammoniak, og at målet således udgør en potentiel

hindring for vækst i landbrugs- og fødevareerhvervet. For en uddybning, se nedenfor.

Forslaget vil have væsentlige økonomiske konsekvenser for så vidt angår 2020-målet for

ammoniak og 2030-målene generelt, som beskrevet nedenfor. Vurderingen er baseret på

regneeksempler af virkemidler og der er væsentlig usikkerhed forbundet hermed, især for tre

stoffer (SO2, NMVOC og metan), hvor det ikke har været muligt at identificere tilstrækkelige

virkemidler til at lukke mankoen.

Statsfinansielle konsekvenser

2020-mål:

Regeringen vurderer, at der er en væsentlig usikkerhed forbundet med Danmarks opfyldelse

af Kommissionens forslag til 2020 mål.

2030-mål:

Forslaget om 2030-målene skønnes, at medføre et mindreprovenu på ca. 40 mio. kr. om

året. Det skyldes primært et mindreprovenu fra afgiften på svovl. Skønnet er behæftet med

usikkerhed. Det vurderes, at Kommissionens forslag i bilag 3 til overvågning af virkningerne

af luftforureningen på økosystemer, skønnes at have væsentlige statsfinansielle meromkost-

ninger i størrelsesordenen 30 mio. kr. pr. år, hvilket dog er behæftet med en vis usikkerhed.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser.

2020:

Regeringen vurderer, at der er en væsentlig usikkerhed forbundet med Danmarks opfyldelse

af Kommissionens forslag til 2020 mål for ammoniak. Afhængig af størrelsen på en eventuel

manko vil yderligere initiativer til ammoniakreduktion medføre erhvervsøkonomiske omkost-

ninger på op til 130 mio. kr. årligt.

Ammoniakmålet på 24 pct. er baseret på en fremskrivning af eksisterende indsatser fra 2012.

Der har været usikkerhed om, hvorvidt fremskrivningen fra 2012 var retvisende. Det skyldtes

primært en fremskrivning fra 2013, der viste, at Danmark alene kunne reducere sine ammo-

niakudledninger med 15 pct. Der er derfor foretaget en konsolideret fremskrivning i foråret

2014, der viser en ventet ammoniakreduktion i 2020 på 21-23 pct. Usikkerheden på frem-

skrivningen i 2020 er på +/- 6 pct.point reduktion. Usikkerheden ved fremskrivningerne knyt-

ter sig især til antagelser om vækstrater i husdyrproduktionen og implementering af miljø-

teknologi.

Regeringen vurderer på den baggrund, at der ikke er tilstrækkelig sikkerhed for, at Danmark

kan nå ammoniakmålet på 24 %, og dermed heller ikke tilstrækkelig sikkerhed for, at reduk-

tionsmålet ikke bliver en hindring for vækst i landbruget frem mod 2020. Jf. regeringsgrund-

laget vil der blive fremlagt en fødevare- og landbrugspakke, der skal gøre fødevare- og land-

brugssektoren endnu bedre rustet til at øge råvaregrundlaget og eksporten. Denne udvikling

ønsker regeringen ikke begrænset af et ammoniakreduktionsmål, som under alle omstændig-

heder vil være meget ambitiøst i EU.

2030:

De samlede erhvervsøkonomiske omkostninger forbundet med 2030 målene forventes at væ-

re cirka 3,9 mia. kr. i årlig omkostning, hvoraf indsatsen for metan skønnes at udgøre 2,8

mia. kr. om året, som hidrører fra landbruget. Se tabel 2

Side 10

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 152: Samlenotat for rådsmøde (miljø) den 16. december 2015

Samfundsøkonomiske konsekvenser.

2020:

Regeringen vurderer, at der er stor usikkerhed forbundet med Danmarks opfyldelse af Kom-

missionens forslag til 2020 mål for ammoniak.

2030:

En opfyldelse af Kommissionens forslag til dansk 2030 mål skønnes at medføre væsentlige

samfundsøkonomiske meromkostninger, jf. tabel 2. Dette vil særligt berøre landbruget i for-

hold til en metanreduktion. Omvendt vurderes forslaget at have væsentlige positive gevinster

for miljø, sundhed og klima. Disse vurderes at beløbe sig til nationale gevinster på i alt om-

kring 800 mio. kr. pr. år (eksklusiv gevinster ved CO2-reduktioner og sparede sundhedsom-

kostninger ved reduceret grænseoverskridende luftforurening). Det bemærkes, at der for en

række stoffer ikke er kendskab til virkemidler, hvorfor der er lagt en hypotetisk skyggepris

til grund for opfyldelsen af mankoen. Der er stor usikkerhed forbundet med skønnene herfor.

Tabel 2: Skøn over samfundsøkonomiske omkostninger ved Kommissionens forslag

til 2030 mål

Væsentligste

udledningskilder

NOx og svovl

Ammoniak og

metan

Partikler og

NMVOC

NMVOC manko

Svovl manko

NOx manko

Metan manko

Total

Industri og transport

Landbruget

Husholdninger

Industri

Industri og transport

Landbruget

Samfundsøkonomiske omkostninger 2030

(årligt 30 år annuitet)

106 mio. kr.

345 mio. kr.

19 mio. kr.

144 mio. kr.

396 mio. kr.

895 mio. kr.

3.925 mio. kr.

5.830mio. kr.

Anm.

: Da en række virkemidler har effekter på to stoffer, er stofferne grupperet. Såfremt reduk-

tionsmålet for et givent stof ikke kan nås alene med de kendte virkemidler, er mankoen an-

givet. De samfundsøkonomiske omkostninger er udregnet uden sideeffekter som årlige gen-

nemsnitlige omkostninger for det enkelte virkemiddel over 30 år (30-årig annuitet). For en

række virkemidler vil omkostningerne primært ligge inden 2030 i form af investeringer mv.

og dermed vil de årlige omkostninger i 2020-2030 være væsentligt højere. Der er væsentlig

usikkerhed forbundet med omkostningsskønnet.

Kilde: Miljø- og Fødevareministeriets beregninger.

Vurderingen af de samlede samfundsøkonomiske omkostninger ved 2030 målene viser, at

den årlige gennemsnitlige omkostning i 2030 er 5,8 mia. kr. om året. Omkostningerne ved at

nå målsætningerne for metan skønnes at være 4,2 mia. kr. om året og udgør derved største-

delen af de samfundsøkonomiske omkostninger.

Beskyttelsesniveau:

Forslaget vil have positiv virkning på beskyttelsesniveauet.

Side 11

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 152: Samlenotat for rådsmøde (miljø) den 16. december 2015

8. Høring

Forslaget er udsendt i almindelig høring den 10. januar 2014 med frist til den 7. februar

2014.

Der er modtaget svar fra følgende parter: Dansk Gasteknisk Center, Dansk Industri, Dansk

Miljøteknologi, Olie Gas Danmark, DONG Energy, Det Økologiske Råd, Landbrug & Fødevarer,

Dansk Fjernvarme, Danske Havne, Danmarks Rederiforening og Sundhedsstyrelsen.

Generelle bemærkninger til direktivforslaget

I forhold til reduktionsforpligtigelserne for NOx, SO

, NMVOC, PM2.5 og metan, er de fleste

interessenter positive overfor princippet om EU fastsatte nationale reduktionsforpligtigelser,

men påpeger nødvendigheden af, at byrdefordelingen imellem medlemslandene sker på op-

lyst grundlag samt at der sikres lige konkurrencevilkår på tværs af EU. 2 interessenter havde

dog indvendinger mod medtagelse af metan.

Det Økologiske Råd finder at forslagene til reduktionsforpligtigelser bør være mere ambitiøse.

Dansk Fjernvarme fremhæver, at de forskellige sektorer ved implementeringen bør pålægges

reduktionsbyrde svarende til deres emissionsandel.

Dansk Gasteknisk Center og Landbrug & Fødevarer mener, at det er principielt forkert at in-

kludere metan i dette direktiv, da metan er en klimagas. Derudover finder de at reduktions-

målet for NOx-emissionerne er for ambitiøst og ikke stemmer overens med den omlægning til

forøget forbrænding af biomasse, da det kan give en forøget udledning af NOx.

Flere interessenter (Det Økologiske Råd, Dansk Miljøteknologi,) fremhæver, at ensartet regu-

lering på tværs af EU, vil øge muligheden for eksport af dansk miljøteknologi og øge Dan-

marks konkurrenceevne.

Dansk Industri, DONG Energy mener, at den danske NOx-afgift bør tages op til overvejelse,

som følge af de nye reduktionsmål for NOx i 2020 og 2030.

Olie Gas Danmark ønsker en tæt dialog mellem interessenter og danske myndigheder i for-

bindelse med udarbejdelsen af de nationale programmer.

Artikel 4 – forslag om reduktionsmål i 2025

Flere interessenter (Olie Gas Danmark, Landbrug & Fødevarer, Dansk Industri, DONG Energy)

har påpeget det uhensigtsmæssige i, at der er forslået et mellemmål, der skal overholdes i

2025, som skal findes ved den lineære interpolation mellem 2020 og 2030. Interessenterne

påpeger, at implementering af tekniske installationer ikke foregår på en måde, sådan at der

nødvendigvis er en lineær reduktion frem mod 2030. Interessenterne påpeger derfor, at

målet i 2025 enten bør slettes eller gøres mere fleksibelt.

Artikel 5 – fleksibilitet

Danmarks Rederiforening og Dansk Industri noterer sig den foreslåede fleksibilitet i forhold til

international skibsfart gennem etablering af emissionskontrolområder. Danmarks

Rederiforening henviser til, at denne fleksibilitet ikke må betyde at der fastsættes strengere

nationale krav end de krav, der kan opnås enighed om i IMO. Danske Havne anfører, at det

bør dokumenteres at forslaget om fleksibilitet for skibsfarten ikke fører til overflytning af

Side 12

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 152: Samlenotat for rådsmøde (miljø) den 16. december 2015

godstransport fra sø til land. Danske Havne mener desuden, at alle EU-farvande af

konkurrencemæssige hensyn bør udpeges som emissionskontrolområde.

I forhold til den fleksibilitet der omhandler justeringsmulighed i reduktionsmålene, ønsker

Landbrug & Fødevarer en vurdering i hvilket omfang den kan benyttes, til at finde de mest

omkostningseffektive løsninger i forhold til skadevirkninger fra primære og sekundære

partikler.

Artikel 7-9, 13 og 17

Olie Gas Danmark mener, at forslaget til rapportering gennemgås grundigt for at sikre at

bureaukrati på alle niveauer minimeres. Derudover er Olie Gas Danmark principielt imod, at

der anvendes delegerede retsakter, som der er lagt op til på nogle af bilagene. Til sidst

ønsker Olie Gas Danmark, at implementeringsfristen for direktivet forlænges.

Bilag 1

Dansk skovforening anmoder Miljøministeriet at arbejde for, at afbrænding af hugstaffald i

skovene fortsat vil være en mulighed.

Ammoniak

Det Økologiske Råd mener at ambitionsniveauet er for lavt i forhold til reduktion af ammoni-

ak, da de mener at teknologien allerede findes i Danmark til at reducere yderligere og påpe-

ger samtidig nødvendigheden af at mindske ammoniak-udslippet for at begrænse dannelsen

af sekundære partikler.

Landbrug & Fødevarer finder, at de foreslåede ammoniak-reduktionsforpligtigelser er uaccep-

table og at de stiller den danske husdyrproduktion ringe i konkurrencen med det øvrige EU,

da Danmarks forpligtigelser i henholdsvis 2020 og 2030 er mere ambitiøse end resten af

medlemslandene og EU samlet set.

Landbrug & Fødevarer opfatter reduktionsforpligtigelser som værende i strid med regeringens

vækstinitiativer, da de beregnede reduktionsmål forudsætter lav produktionstilvækst og yder-

ligere implementering af miljøteknologi.

Landbrug & Fødevarer påpeger et behov for at forbedre grundlaget for emissionsopgørelser

for ammoniak fra landbruget og at der sikres sammenlignelige opgørelser på tværs af lande.

Dansk Industri: påpeger at bilag III, punkt A, underpunkt 3b) nævner, at ”ureabaserede

gødninger erstattes i videst muligt omfang af ammoniumnitratbaserede gødninger”. DI finder,

at der synes at mangle en reference til anvendelsesbegrænsningerne for ammonium-

nitratbaserede gødninger i den europæiske og den nationale antiterrorindsats.

Sagen blev behandlet i specialudvalget for miljø den 21. maj 2014 og gav anledning til flg.

bemærkninger:

Danmarks Naturfredningsforening:

For så vidt angår de økonomiske konsekvensvurderinger,

finder foreningen, at der er tale om en undervurdering af de samfundsøkonomiske konse-

kvenser. Danmarks Naturfredningsforening henviser til nye OECD-tal, der angiver en noget

højere vurdering af de samfundsøkonomiske konsekvenser på europæisk plan. Særligt hvad

Side 13

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 152: Samlenotat for rådsmøde (miljø) den 16. december 2015

angår helbred og for tidlige dødsfald er disse OECD-tal nyttige at tage i betragtning, da de

samfundsøkonomiske besparelser vil være højere end først antaget.

Landbrug og Fødevarer:

I forhold til hvilke stoffer, der foreslås reguleret havde foreningen en

kommentar til formuleringen ”Ammoniak påfører naturen uhensigtsmæssig belastning” (s.2).

Denne formulering bør ændres, da ammoniak ved tilførsel af gødning kun påfører belastning i

nogle naturområder, og ikke belaster naturen som helhed. I forhold til regulering af metan

fremgår det, at landbruget er den væsentligste kilde til metan-udledning (s.3). Landbrug og

Fødevarer påpegede, at der også er andre væsentlige kilder til udledning af metan.

Landbrug og Fødevarer nævnte også, at en ny rapport sår tvivl om sundhedseffekterne af

partikelforureningen.

For så vidt angår emissionsfremskrivningerne i Gøteborg-protokollen mener Landbrug og Fø-

devarer, at det bør fremgå af notatet, at der ligger bestemte forudsætninger bag disse frem-

skrivninger. Det kan desuden tydeliggøres hvilke typer sundhedsgevinster målsætningerne

fremmer.

Landbrug og Fødevarer påpegede i forhold til de økonomiske konsekvenser, at der er nogle

særkrav i Danmark, som har betydning for den danske konkurrenceevne. Dette bør fremgå,

når forslagets samlede økonomiske konsekvenser for Danmark noteres.

Landbrug og Fødevarer ønsker præcisering af det skriftligt afgivne høringssvar for så vidt

angår Ammoniak, således at det fremgår at Landbrug og Fødevarer finder de foreslåede am-

moniak-reduktionsforpligtigelser ”stærkt kritisable”.

Kommissionens reviderede forslag fra 23. januar 2015, med tilhørende reviderede grund- og

nærhedsnotat, har været udsendt i høring i EU-specialudvalget vedr. Miljø fra den 26. marts

2015 til den 8. april 2015.

Rederforeningerne

Rederiforeningerne anfører følgende:

”Rederiforeningen takker for den fremsendte høring af

rammenotat vedrørende Kommissionens forslag til nyt direktiv om nedbringelse af nationale

emissioner af visse luftforurenende stoffer. Rederiforeningerne noterer sig, at Kommissionens

forslag til nyt NEC direktiv berører NOx, S02 og PM2,5 emissioner fra den internationale

skibsfart i den forstand, at medlemslandene kan opnå en fleksibilitet ved at medregne reduk-

tioner i deres nationale emissionsloft (art. 5). Af artikel 5 fremgår, at emissionsreduktionerne

skal være opnået i havområder, der ligger inden for medlemsstatens territorialfarvande, eks-

klusive økonomiske zone eller forureningskontrolområde, hvis der er fastlagt et sådant områ-

de. Endvidere fremgår det, at medlemsstaten skal have indført foranstaltninger til at opnå

lavere NOx-, S02-og PM2,5-emissioner fra international skibsfart end de emissionsniveauer,

der ville være opnået ved opfyldelse af EU-kravene til emissioner af NOx, S02 og PM2,5. Re-

deriforeningerne vil i den forbindelse understrege, at nationale krav, der er strengere end de

internationale krav, ikke er acceptable, idet sådanne krav vil ramme den nationale skibsfart,

herunder færgefart samt offshore sektoren, med konkurrenceforvridning til følge.

Således giver fleksibilitetsmuligheden kun mening, såfremt der i FN's søfartsorganisation ud-

peges et emissionskontrolområde, der omfatter NOx. Rederiforeningerne ser ingen problemer

i, at emissionsreduktioner opnået i medfør af et NOx emissionskontrolområde medregnes i

opnåelsen af den nationale emissionsforpligtigelse.

For så vidt angår det fremsendte rammenotat kan Rederiforeningerne bakke om udkastet til

foreløbig dansk holdning, forudsat at ovennævnte forbehold tilgodeses.”

Side 14

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 152: Samlenotat for rådsmøde (miljø) den 16. december 2015

Landbrug og Fødevarer

Landbrug & Fødevarer anfører følgende:

”Landbrug Fødevarer skal henvise til de tidligere

afgivne bemærkninger, som stadig er gældende: Et dansk ammoniakreduktionsmål på 24 % i

2020 (ift. til 2005) er urealistisk højt, konkurrenceforvridende og et udtryk for dansk enegang

i en forureningsproblematik, der skal håndteres internationalt.

Samtidig er det Landbrug & Fødevarers opfattelse, at en accept er i direkte modstrid med

regeringens egne udmeldinger om vækst i fødevareerhvervet, bl.a. gennem en særlig

vækstplan for fødevarer. Det fremgår endvidere af rammenotatet, at der kun er

sandsynlighed for, at målet på 24 % kan nås i 2020 uden yderligere tiltag. Landbrug &

Fødevarer vil derfor på det kraftigste opfordre til, at Danmark ikke accepterer

reduktionsmålet for ammoniak på 24 % i 2020.

Landbrug & Fødevarer er særdeles kritiske over for den meget lukkede proces vedrørende

den danske indmelding af et dansk reduktionskrav på 24 % ammoniak i forhold til 2005 i

Gøteborg-protokollen – det absolut højeste i UNECE og fire gange højere end EU-

gennemsnittet. Og denne lukkethed fortsætter nu i processen om regeringens foreløbige

accept af reduktionsmålet på 24 % for ammoniak. Dette er særligt kritisabelt set i lyset af, at

reduktionskravet direkte vil ramme fødevareerhvervet, og at Landbrug & Fødevarer i vores

høringssvar til Miljøstyrelsen i februar 2014 klart udtrykte et ønske om en tæt dialog med

erhvervet om indholdet og konsekvenserne af luftpakken, inden den danske holdning blev

endeligt lagt fast. Desværre må Landbrug & Fødevarer konstatere, at en dialog har været

fuldstændig fraværende, og at regeringen har baseret sin holdning på den tredje faglige

fremskrivningsrapport, der har været hemmeligholdt i ni måneder på trods af gentagne

henvendelser med en opfordring til at lægge forudsætninger og beregninger åbent frem.

Landbrug & Fødevarer kan derfor blot konstatere, at der fra 2011 til 2015 er blevet

udarbejdet tre fremskrivningsrapporter, der er baseret på forskellige forudsætninger om

vækst og implementering af miljøteknologi – uden man har ønsket en dialog med erhvervet

herom. De tre forskellige fremskrivningsrapporter når frem til vidt forskellige reduktioner på

hhv. 24, 15 og 21-23 % ammoniak i 2020. Samtidig påpeges det i rapporterne, at der er stor

usikkerhed om de fremskrivninger, der ligger til grund for reduktionsmålet på 24 % i 2020.

Som fremhævet i den seneste fremskrivningsrapport (IFRO Rapport 230) er de væsentligste

faktorer for emissionen antallet af dyr og implementeringen af miljøteknologi. Det er faktorer,

som er svære at forudsige, og antagelserne om disse faktorer varierer også meget mellem de

tre rapporter – med deraf følgende store forskelle i de opnåelige reduktioner. Nationalt

Center for Miljø og Energi (DCE) estimerer i IFRO Rapport 230, at usikkerheden på 2020-

reduktionerne for ammoniak er på 5-10 % og nærmest 10 % – det betyder, at de opnåelige

reduktioner ligger mellem 15 og 29 % i forhold til 2005-udledningen.

Regeringen vurderer i sit reviderede rammenotat, at Kommissionens forslag til 2020-mål

sandsynligvis kan nås uden yderligere tiltag eller regulering, og er derfor bevidst om, at der

er en risiko for, at forudsætningerne ikke holder. Landbrug & Fødevarer mener, at en

ansvarlig regering bør have vurderet alle relevante scenarier fremfor at gamble med at

tilslutte sig krav, der kan få alvorlige konsekvenser for dansk erhvervsliv. Derfor bør det

uddybes, hvor sandsynligt dette scenarie er, og hvor sandsynligt det er, at reduktionen på 24

% ikke kan opnås uden yderligere regulering. De erhvervsøkonomiske beregninger bør

endvidere omfatte et scenarie, hvor usikkerheden indgår. Ligeledes bør regeringen redegøre

for konsekvenserne, hvis målet ikke nås. Dette skal også ses i lyset af, at regeringen selv

Side 15

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 152: Samlenotat for rådsmøde (miljø) den 16. december 2015

lægger særlig vægt på en sikkerhedsmargin i forhold til usikkerheder på 2030-målene, men

ikke finder det nødvendigt at lægge vægt på en tilsvarende sikkerhedsmargin på 2020-

målene.

Forudsætningerne om vækst- Forudsætningerne om vækst i fødevareerhvervet i den seneste

fremskrivning svarer ikke til erhvervets egne forventninger. Landbrug & Fødevarer finder det

bl.a. betænkeligt, at der ikke i nogen af scenarierne er mulighed for vækst i både kvæg- og

svineproduktionen. Ligeledes er der ingen af scenarierne for mælkeproduktion, der lever op

til erhvervets forventninger om 20 % stigning i 2020 efter mælkekvoternes ophør. Det

fremgår direkte af rapporten fra juni 2014, at væksten af produceret mælk er estimeret

lavere end den vækst, som Arla opererer med i 2020. Faktisk er mælkeydelsen pr. ko i 2014

allerede højere, end IFRO estimerer den vil være i 2020. Landbrug & Fødevarer finder det

stærkt kritisabelt og helt uhørt, at regeringen bevidst ønsker at lægge en dæmper på

erhvervslivets vækstforventninger og acceptere Europas suverænt største

reduktionsforpligtigelse på ammoniak, set i lyset af at vi i forvejen har den absolut laveste

ammoniakudledning pr. liter mælk og nogle af de skrappeste miljøkrav i både EU og UNECE.

Forudsætninger om miljøteknologi - For så vidt angår de bagvedliggende forudsætninger om

implementering af miljøteknologi er Landbrug & Fødevarer af den opfattelse, at der er tale

om meget optimistiske skøn. Der findes os bekendt ingen opgørelser over udbredelse og

effektivitet af miljøteknologi i husdyrproduktionen. Den teknologi, der skal til for yderligere at

reducere ammoniakudledningen fra danske husdyrbrug, er meget avanceret og dyr. Det

anses derfor for usandsynligt, at der inden for den nærmeste årrække vil være finansiering i

erhvervet til nybyggeri i den forudsatte størrelse. Det er langt mere realistisk, at erhvervet

udnytter de ressourcer, det har endnu bedre en årrække frem. Dermed kan produktionen

bevares og måske øges lidt, uden den implementering af miljøteknologi, der følger med

nybyggede stalde.

Gældende krav og lovgivningsmæssige konsekvenser - Det fremgår af rammenotatet, at

reduktionsmålet på 24 % kan opnås med den gældende regulering. Da Danmark er

væsentligt længere med ammoniakreducerende tiltag og har en skrappere lovgivning end

mange af de lande, som vi konkurrerer med, finder Landbrug & Fødevarer det rimeligt, at

regeringen i rammenotatet og i forbindelse med de økonomiske konsekvensberegninger gør

helt klart, hvilke reduktioner der er en konsekvens af EU-lovgivning, og hvilke reduktioner

der er en konsekvens af national lovgivning. Med så store variationer i EU-landenes

reduktionsmål i 2020, hvor fx Tyskland kun skal reducere med 5 % mod Danmarks 24 %,

kan det ikke alene være EU-lovgivningen, der er årsag til, at Danmark tilsyneladende kan nå

reduktionsmålet på 24 % uden yderligere regulering. Samtidig fremgår det af rammenotatet,

at forslaget kan få lovgivningsmæssige konsekvenser, men det er ikke yderligere beskrevet,

hvad der konkret tænkes på. Landbrug & Fødevarer mener, at der bør redegøres tydeligere

for, hvilke lovgivningsmæssige konsekvenser der tænkes på, og hvilke erhvervsøkonomiske

konsekvenser, der vil følge heraf.

NMVOC - Som noget nyt fremgår det af rammenotatet, at landbruget tilskrives 33 % af den

danske udledning af NMVOC. Dette er et helt nyt tal, der stammer fra Danmarks seneste

emissionsopgørelse udgivet i marts 2015. I tidligere opgørelser er landbruget blevet tilskrevet

2 % af den danske udledning af NMVOC. Landbrug & Fødevarer finder denne oplysning meget

væsentlig og undrer sig over, at der heller ikke i denne situation har været en dialog med

Side 16

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 152: Samlenotat for rådsmøde (miljø) den 16. december 2015

erhvervet. Det fremgår ikke nærmere, hvor NMVOC stammer fra, og om det vil få

konsekvenser for erhvervet.

Metan - I rammenotatet lægges der op til, at regeringen vil lægge vægt på, at metan ikke

skal medtages i NEC-direktivet med særskilte reduktionsmål for 2030. Landbrug & Fødevarer

er enig med de vurderinger, der lægges til grund herfor, og kan støtte op om regeringens

holdning.

Reduktionsmål for ammoniak i 2030 - Med hensyn til 2030 er Landbrug & Fødevarer enig i, at

der bør fastsættes mål, der sikrer en fair byrdefordeling, og hvor den danske reduktion ikke

er højere end EU-gennemsnittet. Endvidere bør kravet baseres på EU-lovgivning og ikke på

dansk særlovgivning. Ligeledes er Landbrug & Fødevarer enige i, at der bør sikres en

transparens og fleksibilitet, men samtidig også en åben proces, der inkluderer en dialog med

de berørte erhverv.

Ratificering af Gøteborg-protokollen - Landbrug & Fødevarer er enig med regeringen i, at EU

ikke skal ratificere Gøteborg-protokollen, så længe der forhandles om NEC-direktivet.

Landbrug & Fødevarer mener dog, at regeringen skal lægge afgørende vægt på, at

forhandlingerne af NEC-direktivet er blevet afsluttet, før ratifikationen kan finde sted.

Landbrug & Fødevarer skal samtidig gøre opmærksom på, at Danmark ikke har ratificeret

Gøteborg-protokollen, og Landbrug & Fødevarer er stadig af den opfattelse, at Danmark ikke

skal ratificere den med de nuværende reduktionsmål. Med en ligelig byrdefordeling mellem

EU-landene som forudsat i forhandlingsmandatet og oplyst til Folketinget vil EU uden

problemer kunne ratificere protokollen, uden at Danmark forpligter sig til det nationale

reduktionsmål på 24 % i 2020.

Landbrug & Fødevarer udbygger gerne vores høringssvar og lægger vores synspunkter og

vurderinger frem for en åben diskussion. Vi skal samtidig opfordre til, at den videre proces

foregår transparent og med inddragelse af erhvervet.”

Revideret rammenotat har været udsendt i høring i EU-specialudvalget vedr. Miljø fra den 3.

juli 2015 til 6. juli 2015. Der er i den forbindelse modtaget svar fra følgende parter: Landbrug

& Fødevarer, Danske Maritime, Danmarks Naturfredningsforening og Det Økologiske Råd.

Landbrug & Fødevarer

Landbrug & Fødevarer anfører, at organisationen grundlæggende støtter formålet med luft-

pakken, da det er vigtigt, at grænseoverskridende luftforurening håndteres internationalt,

samt at alle lande og sektorer bidrager.

Landbrug & Fødevarer er enige med regeringen i, at målet for ammoniakreduktion i et kom-

mende NEC-direktiv ikke må blive en barriere for et øget dansk råvaregrundlag, der samtidig

kan bidrage til en øget eksport. Landbrug & Fødevarer kan derfor tilslutte sig regeringens

indstilling til dansk holdning og har særligt noteret, at der lægges afgørende vægt på at ned-

bringe reduktionsmålet for

ammoniak for 2020 samt, at der lægges særlig vægt på, at der inddrages en sikkerhedsmar-

gen ved fastsættelse af 2030-forpligtigelserne, der tager hensyn til usikkerheden.

I overensstemmelse med tidligere høringssvar fra den 8. april 2015 er Landbrug & Fødevarer

enig med regeringen i, at metan ikke skal medtages i NEC-direktivet med særskilte redukti-

onsmål for 2030.

Side 17

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 152: Samlenotat for rådsmøde (miljø) den 16. december 2015

Landbrug & Fødevarer skal stærkt opfordre til, at det i dialog med erhvervet afklares, hvor-

vidt reduktionsmålene for NMVOC vil få betydning for fødevareerhvervet.

Landbrug & Fødevarer kan tilslutte sig regeringens holdning om, at EU først skal tage stilling

til EU’s ratifikation af Gøteborg-protokollen, når forhandlingerne af NEC-direktivet er afsluttet.

Samtidig mener Landbrug & Fødevarer, at Danmark ikke skal ratificere Gøteborgprotokollen

med det nuværende danske reduktionsmål på 24 % for ammoniak.

Danmarks Naturfredningsforening og Det Økologiske Råd

Det Økologiske Råd og Danmarks Naturfredningsforening er chokerede over, at regeringen

ønsker, at det danske 2020-mål for ammoniak reduceres. Dels fordi målet er en del af den

allerede besluttede Göteborg-protokol dvs. en FN-protokol, dels fordi ammoniak er en af de

største årsager til sundheds- og naturskadelig luftforurening, og dels fordi

ammoniakreduktionen kan nås uden mærkbare omkostninger for dansk landbrug, næsten

uden yderligere tiltag. Ammoniakreduktionerne koster ifølge Miljøstyrelsens Teknologiblade

så lidt (f.eks. gylleforsuring), at reduktionerne ikke vil få mærkbar indflydelse på

landbrugsprodukternes pris.

Det Økologiske Råd og Danmarks Naturfredningsforening finder regeringens holdning til

2030-forpligtelserne uambitiøs. Luftforureningen med ammoniak er et af de mest sundheds-

og naturskadelige miljøproblemer i Danmark. Luftforureningen med ammoniak koster hvert

eneste år flere danske liv end trafikulykker samt en større milliardudgift som følge af sygdom

(over 10 gange større helbredsomkostninger end ammoniakreduktionerne ifølge regeringens

rammenotat vil koste landbruget). Forureningen kan reduceres via velkendte teknologier,

hvor reduktionsomkostningerne ligger 5-10 gange under ammoniakforureningens

skadeomkostninger. Det betyder ifølge organisationerne, at samfundet tjener 5-10 mio. kr.

hver gang, der investeres 1 mio. kr. i at reducere ammoniakforureningen. Dette fremgår dog

ikke af opgørelsen af de samfundsmæssige konsekvenser i notatet og Det Økologiske Råd og

Danmarks Naturfredningsforening må derfor udtrykke deres skarpeste kritik af denne meget

alvorlige mangel.

Endelig udtrykker Det Økologiske Råd og Danmarks Naturfredningsforening deres skarpeste

kritik af den meget korte høringsfrist, hvilket ikke er en proces, der er en demokratisk

institution værdig.

Det Økologiske Råd og Danmarks Naturfredningsforening mener, at regeringen skal bakke

fuldt ud op om Kommissionens forslag til ammoniakforpligtelser, både i 2020 og 2030.

Danske Maritime

Danske Maritime anfører,

organisationen i princippet intet har imod den omtalte

fleksibilitetsmekanisme, men en modregning af den opnåede reduktion i emissioner af SOx,

NOx eller PMere fra den internationale skibsfart i de nationale reduktionsforpligtelser må ikke

føre til, at transport af gods og passagerer i EU overføres fra sø til land, eller at der sker

konkurrenceforvridning til skade for den nationale skibsfart. Reduktion af luftforureningen

ved transport i EU sker mest effektivt ved at fremme nærskibsfart og ved at fremme brug af

miljøvenlig maritim teknologi om bord på de skibe, der sejler i EU-farvande. Danske Maritime

påpeger, at regulering af skibsfartens luftforurening (SOx, NOx og PMere) bedst sker via FN’s

søfartsorganisation IMO for derved at skabe ens vilkår globalt. Danske Maritime støtter i

øvrigt, at der snarest muligt indføres et NOx-kontrol område (NECA) i Østersøen.

Et revideret rammenotat har været udsendt i høring i EU-specialudvalget vedr. Miljø fra den

Side 18

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 152: Samlenotat for rådsmøde (miljø) den 16. december 2015

19. november 2015 til den 20. november 2015. Der er i den forbindelse modtaget svar fra

følgende parter: Det Økologiske Råd og Landbrug & Fødevarer.

Det Økologiske Råd

Det Økologiske Råd anfører, at da regeringens holdning er uændret er Rådets tidligere be-

mærkninger, som er refereret i notatet, også uændrede.

Landbrug og Fødevarer

Landbrug og Fødevarer anfører i sit høringssvar følgende:

Det reviderede rammenotat er på

mange punkter lig tidligere versioner af notatet. Landbrug & Fødevarer henviser derfor til

vores høringssvar af 6. juli 2015 fremsendt i forbindelse med den seneste version af

rammenotatet.

Vedrørende grundlaget for at fastsætte Danmarks 2030-forpligtigelser er det regeringens

foreløbige holdning, at de som udgangspunkt skal fastsættes ud fra basisfremskrivningerne

baseret på den eksisterende regulering uden yderligere tiltag. Danske virksomheder bør ikke

stilles dårligere i den internationale konkurrence, hvorfor krav til danske virksomheder og

landbrug ikke bør være mere byrdefulde end kravene i sammenlignelige EU-lande. Landbrug

& Fødevarer mener derfor, at EU-forpligtigelser alene bør fastlægges på baggrund af

fremskrivninger, der er baseret på EU-lovgivning. De danske fremskrivninger skal således

opdeles i følgerne af EU-regulering og følgerne af national regulering.

For så vidt angår reduktionsmålene for ammoniak er det fortsat Landbrug & Fødevarers

holdning, at der med fokus på omkostningseffektive virkemidler og hensyntagen til landenes

hidtidige indsats er mulighed for at reducere EU’s samlede ammoniakudledning. Det er dog

helt centralt, at dette sker under hensyntagen til fair konkurrencevilkår, hidtidig indsats og

særlige sektorielle forhold.

I forhold til Parlamentets forslag om, at reduktionsmålene skal revideres i 2022, er Landbrug

& Fødevarer enige med regeringen i, at dette ikke bør støttes. En planlagt revision af

reduktionsmålene i 2022 vil øge risikoen for, at 2030-målene i første omgang fastsættes på

et mangelfuldt grundlag. Konsekvensen vil blive en markant øget usikkerhed om de nationale

forpligtigelser i hele EU med negative effekter på investeringssikkerheden i landbruget og

dermed på de generelle erhvervsøkonomiske betingelser i landbrugssektoren.

De foreslåede fleksibilitetsmekanismer i forhold til force majeure og veksling af reduktioner

på en luftforureningskomponent til reduktioner på en anden komponent finder Landbrug &

Fødevarer også fornuftige og er enige i regeringens holdning.

Kommenteret dagsorden har været udsendt i høring i EU-specialudvalget vedr. Miljø fra den

30. november 2015 til den 2. december 2015 forud for miljørådsmødet den 16. december

2015.

Det økologiske råd

Generelt blandt EU landene er der en erkendelse af, at 2020 målene ligger fast. Regeringens

linje ift., at 2030 mål skal reduceres så meget som muligt, vil resultere i, at den forskel, der

er mellem landenes reduktionsmål i 2020 vil blive ført videre til 2030. Det samme gælder et

mellemmål i 2025. Den danske linje betyder, at Danmark skyder sig selv i foden, og at dansk

landbrug bliver skudt i foden. Regeringen burde arbejde for ambitiøse mål i 2025 og 2030.

Det økologiske råd undrer sig over, at regeringen slet ikke har fokus på dansk miljøteknologi.

Regeringens linje er et slag i ansigtet på dansk miljøteknologi. Teknologierne eksisterer alle-

rede og det handler om at udbrede dem.

Side 19

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 152: Samlenotat for rådsmøde (miljø) den 16. december 2015

Den eksisterende fremskrivning på 21-23 procent bygger på, at man fortsætter eksisterende

tiltag, herunder at man ved miljøgodkendelse af stalde stiller miljøteknologikrav. Men der er

nye præmisser. For det første er der i starten af 2015 kommet en miljøteknologipulje, som

gør, at landbruget nu i højere grad indfører nye miljøteknologier. For det andet er der en

større frivillig benyttelse af gylleforsuringsteknologien (syreN), som bidrager til mindre am-

moniakforurening. Og for det tredje er der færre svin end antaget i den seneste fremskriv-

ning af ammoniakudledningen.

Ift. målet for metan er det meget uambitiøst at gå imod et mål for metan. Europa-

Parlamentet ønsker, at der skal være et metanmål, som ikke omfatter drøvtyggere. Det øko-

logiske råd foreslår, at Danmark som minimum tilslutter sig EPs mål, da det vil ramme en del

lande, der har baseret deres deponering af organisk affald på lossepladser. Det økologiske

råd mener endvidere, at man bør sammenholde indsatsen ift. ammoniak med Danmarks for-

pligtelser ift. biologisk mangfoldighed. Forureningen med ammoniak forringer Danmarks mu-

ligheder for at beskytte den biologiske mangfoldighed, samt herunder at nå målet om at

stoppe tilbagegangen inden 2020.

Danmarks Naturfredningsforening

Danmarks Naturfredningsforening anfører følgende: ”Danmarks

Naturfredningsforening kan

ikke forstå, at man kæmper så hårdt for at nedsætte målet for 2020 for ammoniak. Generelt

baserer man sig i fremskrivningen på en svineproduktion, der er alt for høj ift. den faktiske

produktion. Danmarks Naturfredningsforening undrer sig over forudsætningerne i den frem-

skrivning, som den danske holdning til ammoniakmålet hviler på. Antagelser over husdyrbe-

standen i fremtiden synes urealistisk høje. De analyser, som DCE og senest IFRO har udar-

bejdet i 2014 (IFRO rapport 230, Scenarier for ammoniakemissioner i Danmark i 2020 og

2030: Emissioner og omkostninger), antager, at det koster landbruget en meget stor sum

(18 mio. – 130 mio. kr. i 2020) at nå ammoniak 2020-reduktionsmålet. Således skønner

DCE, at antallet af slagtesvin i 2020 vil være 23.400.000 og IFRO skønner at det bliver

20.900.000. I stedet ser vi, at antallet af slagtesvin falder og det rammer i år formentligt

18.000.000. Meget tyder således på, at slagtesvineproduktionen bliver væsentligt mindre,

hvilket vil gøre, at Danmark uden problemer kan nå det oprindelige reduktionsmål for ammo-

niak på 24 % i 2020. Derfor finder Danmarks Naturfredningsforening, at det burde være

dansk holdning, at 2020-målene i det kommende NEC-direktiv og i Gøteborg protokollen kan

opretholdes, uden at det vil medføre væsentlige samfundsøkonomiske omkostninger. Der er i

dokumentet ingen kvantificering af de samfunds- og sundhedsmæssige omkostninger ved at

slække på den danske ammoniakreduktion. Det bør fremgå klart af grundnotatet, at der nød-

vendigvis må være en sundhedsomkostning ved en lavere reduktion i såvel 2020 som 2030.”

9. Forhandlingssituationen

Kommissionens forslag har været drøftet i Rådets miljøarbejdsgruppe i flere omgange. Annex

II, der indeholder reduktionsforpligtelserne, var i 2014 genstand for en bilateral teknisk afkla-

ringsproces mellem Kommissionen og medlemsstaterne. Dette resulterende i et justeret for-

slag fra Kommissionen i januar 2015. Annexet har efterfølgende i efteråret 2015 været gen-

stand for en overordnet drøftelse i miljøarbejdsgruppen, ligesom medlemsstaterne har haft

tekniske bemærkninger til Kommissionens forslag. Der har imidlertid ikke har været åbnet for

egentlige substansforhandlinger af medlemsstaternes enkelte reduktionsmål i annexet. På

miljørådsmødet i juni 2015 var der en overordnet politisk drøftelse af forslaget hvor med-

lemsstaterne generelt tilkendegav opbakning til det overordnede ambitionsniveau for 2030,

samtidig med at mange understregede at de konkrete reduktionsmål var for ambitiøse og

Side 20

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 152: Samlenotat for rådsmøde (miljø) den 16. december 2015

omkostningstunge. Endnu mangler mange medlemsstater at tilkendegive deres endelige

holdninger til reduktionsforpligtelserne for 2030, men det står på nuværende tidspunkt klart,

at de foreløbige indmeldte reduktionsmål samlet set ikke svarer til det overordnede ambiti-

onsniveau. Et betydeligt antal medlemsstater indikerer, at de vil have overordentlig vanske-

ligt ved at tilslutte sig de foreslåede reduktionsforpligtelser for 2030.

Herudover er mange medlemsstater skeptiske overfor de foreslåede milepæle i 2025. Ammo-

niak og partikler er generelt de stoffer, som flest medlemsstater indikerer at have vanske-

ligheder med. Det lettiske formandskab fremlagde den 23. marts 2015 et kompromisforslag,

hvor det bl.a. foreslås, at metan ikke reguleres i NEC-direktivet, at naturovervågningsforplig-

telserne alene skal følge af eksisterende direktiver samt at yderligere tiltag skal være frivillige

for medlemsstaterne. Dette nyder generel opbakning blandt medlemsstaterne.

Det luxembourgske formandskab fremlagde den 3. november 2015 et nyt kompromisforslag,

som bl.a. udvider fleksibilitetsmekanismen på baggrund af forslag fra Tjekkiet og Kommissio-

nen. Danmark har efterfølgende foreslået en yderligere ændring til fleksibilitetsmekanismen i

artikel 5 i forslaget til revideret NEC-direktiv.

Tjekkiet har således foreslået, at fleksibilitetsmekanismen udvides til at omfatte force majeu-

re situationer, såsom fx pludselige ændringer i energiforsyningen, som følge af større uforud-

sete hændelser.

Kommissionen forslag giver mulighed for, at en medlemsstat kan ”veksle” en større redukti-

onsindsats på ét stof til et mindre reduktionsmål på et andet stof, ud fra vurderinger af sund-

hedsvirkninger ved reduktionerne for de forskellige stoffer.

Danmark har foreslået en præcisering, som sikrer, at justeringer af emissionsopgørelser god-

kendt efter Gøteborgprotokollen også kan bruges efter NEC-direktivet, for så vidt angår op-

fyldelse af 2020 forpligtelserne, som indgår i begge.

Parlamentets ændringsforslag trækker i en anden retning end Rådet på væsentlige punkter.

Parlamentet er således enigt med Kommissionen i, at der skal ske væsentlige yderligere re-

duktioner af udledningerne udover en basisfremskrivning i 2030, samt at metan skal omfat-

tes af forslaget.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen kan generelt støtte formålet med Kommissionens forslag, med forbehold for føl-

gende forudsætninger og ændringer:

Nationale reduktionsmål for 2020

Regeringen kan støtte, at der fastlægges nationale emissionsreduktionsmål for 2020, men

finder det samtidig grundlæggende væsentligt, at reguleringen sker med udgangspunkt i en

fair byrdefordeling i EU. Regeringen finder det afgørende, at dansk landbrugs konkurrencevil-

kår ikke forringes som følge af ammoniakmålet for 2020, og vil tage hensyn til det væsentli-

ge usikkerhedsspænd der er forbundet med grundlaget for fastsættelsen af Danmarks am-

moniakmål. Regeringen lægger derfor

afgørende vægt på,

at det danske ammoniakmål for

2020 nedbringes i overensstemmelse hermed.

Nationale reduktionsmål for 2030

Side 21

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 152: Samlenotat for rådsmøde (miljø) den 16. december 2015

Regeringen kan som udgangspunkt støtte, at der fastlægges nationale

emissionsreduktionsmål for 2030.

På grund af de væsentlige samfundsøkonomiske udgifter forbundet med efterlevelse af

Kommissionens forslag, lægger regeringen afgørende vægt på, at yderligere omkostninger til

reduktion af stofferne ift. 2030 målene minimeres mest muligt.

Regeringen lægger i den forbindelse særlig vægt på, at de danske 2030-forpligtelser som

udgangspunkt skal fastsættes ud fra basisfremskrivningerne baseret på den eksisterende

regulering uden yderligere tiltag. Der indlægges i den forbindelse en sikkerhedsmargin, der

tager hensyn til usikkerhed om fremskrivningerne.

For så vidt angår metan, lægger regeringen vægt på, at metan ikke reguleres under NEC.

Regeringen lægger til grund, at der på nuværende tidspunkt er begrænset kendskab til yder-

ligere virkemidler, som effektivt kan reducere metanudledningen i Danmark.

For så vidt angår SO2 er det regeringens vurdering, at Danmark allerede har begrænset sit

udslip til et minimum bl.a. som følge af svovlafgiften. Regeringen antager således, at kom-

missionens opdaterede forslag til dansk SO2-mål hviler på en teknisk fejl, hvilket vil blive

fremført i forhandlingerne.

Regeringen lægger vægt på en fair byrdefordeling af hensyn til de erhvervsøkonomiske om-

kostninger, hvorfor de danske 2030-mål som udgangspunkt ikke bør ligge over de andre EU-

landes mål. Det gælder særligt 2030-målet for ammoniak, hvor et niveau svarende til EU-

gennemsnittet i Kommissionens forslag fra januar 2015 bør tilstræbes.

Regeringen finder det desuden væsentligt, at der træffes beslutning på grundlag af et trans-

parent datagrundlag, og at 2030-målene fastlægges på baggrund af nationale fremskrivnin-

ger.

Bindende milepæl for 2025

Regeringen kan ikke støtte forslaget om en bindende milepæl i 2025 og konkrete bestemmel-

ser herfor, idet en sådan lineær interpolation ikke vil afspejle et faktisk reduktionsforløb. Re-

geringen ønsker de bindende krav til en sådan midtvejsstatus i 2025 udeladt.

Ratifikation af Gøteborg-protokollen

Regeringen lægger vægt på, at der først vil blive taget stilling til ratifikation af Gøteborgpro-

tokollen efter forhandlingerne om NEC-direktivet er afsluttet, så der er vished for, at den eu-

ropæiske implementering er på plads, før EU ratificerer de vedtagne ændringer til protokol-

len.

Fleksibilitet i forhold til reduktionsforpligtigelserne

Regeringen kan generelt støtte Kommissionens forslag. Regeringen ønsker, at justeringsme-

kanismen fra Gøteborg-protokollen indarbejdes i det nye NEC direktiv. Herudover ønsker re-

geringen, at fleksibilitetsmekanismen skal kunne bringes i brug i takt med at ny viden viser

at reduktionsforpligtelserne ikke kan nås, og ikke først når de nationale emissionsreduktion-

stilsagn opgøres i 2020 eller 2030.

Side 22

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 152: Samlenotat for rådsmøde (miljø) den 16. december 2015

Regeringen kan også støtte, at fleksibilitetsmekanismen udvides til at omfatte force majeure

situationer, såsom fx pludselige ændringer i energiforsyningen, som følge af større uforudse-

te hændelser. Endelig kan regeringen støtte Kommissionens forslag om, at der gives mulig-

hed for, at en større indsats end påkrævet for et stof fra et medlemslands side kan veksles til

et mindre reduktionsmål på et andet stof, så længe dette foregår på transparent vis og efter

vedtagne retningslinjer for en sådan veksling af sundhedseffekter mellem stoffer

Løbende nationale programmer der beskriver fremdrift i implementering af målene

Regeringen kan generelt støtte Kommissionens forslag om udarbejdelse af nationale pro-

grammer for bekæmpelse af luftforurening og ser formålet med disse som en hjælp til im-

plementering, fremfor som et middel til retlig håndhævelse af direktivet.

I den forbindelse kan regeringen dog ikke støtte, at:



Kommissionens får tildelt beføjelser til at vedtage delegerede retsakter med henblik

på tilpasning af bilag III, del 1, til den tekniske udvikling. Regeringen ønsker, at dette

skal ske gennem en gennemførelsesretsakt efter undersøgelsesproceduren i forslagets

artikel 14;

Kommissionen alene kan fastlægge retningslinjer for udarbejdelse og gennemførelse

af nationale programmer for bekæmpelse af luftforurening. Dette skal ske på grundlag

af drøftelser i luftkvalitetskomitéen;

Kommissionen kan præcisere formatet for medlemsstaternes nationale programmer

for bekæmpelse af luftforurening og de nødvendige oplysninger heri ved delegerede

retsakter. Regeringen ønsker, at dette skal ske gennem gennemførelsesretsakter efter

udvalgsproceduren anført i forslagets artikel 14.



Emissionsopgørelser og –fremskrivninger

Regeringen kan generelt støtte kommissionens forslag vedr. emissionsopgørelser og –

fremskrivninger.

Regeringen støtter ikke, at kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede rets-

akter med henblik på tilpasning af bilag 1 for så vidt angår indberetningsfrister. Regeringen

ønsker, at dette skal ske gennem gennemførelsesretsakter efter undersøgelsesproceduren i

forslagets artikel 14.

Regeringen støtter ikke, at kommissionen tillægges beføjelser til at tilpasning af bilag IV til

den tekniske og videnskabelige udvikling gennem delegerede retsakter. Regeringen ønsker,

at dette skal ske gennem gennemførelsesretsakter efter undersøgelsesproceduren i forslagets

artikel 14.

Overvågning af virkningerne af luftforureningen på naturen

Regeringen kan generelt støtte, at virkningerne af luftforureningen overvåges, som en del af

direktivet.

Regeringens holdning er, at overvågningen af virkningerne af luftforureningen på naturen

skal udgøres af de eksisterende overvågningsprogrammer, som modsvarer kravene i habitat-

direktivet og vandrammedirektivet. Regeringen mener, at det er uhensigtsmæssigt, at NEC

direktivet stiller yderligere krav til naturovervågning, ud over de krav som følger af EU’s na-

Side 23

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 152: Samlenotat for rådsmøde (miljø) den 16. december 2015

turbeskyttelsesdirektiver.

Regeringen støtter ikke, at Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede rets-

akter med henblik på tilpasning af bilag V til den tekniske udvikling. Regeringen ønsker, at en

sådan tilpasning skal ske gennem en beslutning i Rådet, men kan acceptere, at det sker gen-

nem en gennemførelsesretsakt.

Indberetning fra medlemsstaterne

Regeringen kan støtte Kommissionens forslag vedr. indberetning fra medlemsstaterne. Der er

tale om en videreførelse af bestemmelserne fra det gældende NEC-direktiv.

Sanktioner

Regeringen kan støtte Kommissionens forslag vedr. nationale sanktioner. Der er tale om en

videreførelse af bestemmelserne fra det gældende NEC-direktiv.

Væsentlige ændringsforslag fra Parlamentet

Regeringen kan ikke støtte Parlamentets forslag om at ammoniakmålet skal revideres i 2022.

Regeringen kan støtte, at Kommissionen pålægges at udarbejde en vurdering af konsekven-

serne ved at regulere kviksølv i NEC-direktivet.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg blev orienteret om sagen ved et foreløbigt grund- og nærhedsno-

tat oversendt den 28. april 2014 samt ved samlenotat den 22. maj 2014 forud for miljøråds-

mødet den 12. juni 2014.

Folketingets Europaudvalg blev desuden orienteret om sagen ved et foreløbigt grund- og

nærhedsnotat oversendt den 26. marts 2015 samt ved samlenotat den 9. juni 2015 forud for

rådsmøde den 15. juni 2015. Endelig blev Folketingets Europaudvalg orienteret skriftligt ved

et samlenotat oversendt den 17. juli 2015.

Regeringen tog forhandlingsoplæg på sagen i Folketingets Europaudvalg den 27. november

2015.

Side 24

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 152: Samlenotat for rådsmøde (miljø) den 16. december 2015

2. Rådskonklusioner om midtvejsevaluering af EU’s biodiversitetsstrategi til 2020

- Vedtagelse af rådskonklusioner

KOM (2015) 0478

1. Resume

Rådskonklusionerne forventes at blive vedtaget på rådsmøde (miljø) den 16. december 2015.

Med konklusionerne vil Rådet understrege vigtigheden af EU’s biodiversitetsstrategi som in-

strument til at nå 2020-målet om at standse tilbagegangen i biodiversiteten. Rådet fremhæ-

ver på baggrund af Kommissionens midtvejsevaluering af EU’s biodiversitetsstrategi, at mål-

rettede handlinger for at implementere strategien har været nyttige, men at der er behov for

en styrket indsats for at opfylde 2020-målet.

Rådskonklusionerne har ikke i sig selv lovgivningsmæssige, statsfinansielle eller erhvervs-

økonomiske konsekvenser, og de har ikke konsekvenser for beskyttelsesniveauet.

Regeringen stiller sig generelt positivt over for rådskonklusionerne.

2. Baggrund

EU’s Biodiversitetsstrategi frem til 2020 blev endosseret af Rådet i 2011. Strategien gennem-

fører EU’s forpligtelser i henhold til FN’s biodiversitetskonvention (CBD) med det overordnede

formål at stoppe tilbagegangen af biodiversiteten i EU inden 2020. Strategien udgør opfølg-

ningen på EU’s biodiversitetshandlingsplan fra 2006, ”Halting the Loss of Biodiversity by

2010”, og er en integreret del af Europa 2020-strategien og EU’s syvende miljøhandlingspro-

gram.

Kommissionens midtvejsevaluering gør status over gennemførelsen af EU’s biodiversitetsstra-

tegi og definerer de områder (mål), hvor en øget indsats er nødvendig med henblik på at nå

EU’s biodiversitetsmål inden 2020. Kommissionen vurderer, at de vigtigste trusler mod biodi-

versiteten – som habitatændringer, forurening, overudnyttelse, invasive arter og klimaforan-

dringer – udøver et stadigt pres, der fører til tab af arter og levesteder samt forringelse af

økosystemer. Miljøfodaftrykket for EU-28 er stadig dobbelt så stort som deres biokapacitet,

og det lægger et yderligere pres på biodiversiteten uden for EU. Midtvejsevalueringen viser,

at der på trods af lokale forbedringer ikke er nogen væsentlig generel fremgang i opfyldelsen

af biodiversitetsstrategiens overordnede mål.

Formandsskabet har den 15. oktober 2015 oversendt udkast til rådskonklusioner vedrørende

Kommissionens midtvejsevaluering af EU’s biodiversitetsstrategi til Rådet. Rådskonklusioner-

ne forventes at blive vedtaget på rådsmøde (miljø) den 16. december 2015.

3. Formål og indhold

Med konklusionerne understreges vigtigheden af EU’s biodiversitetsstrategi som instrument til

at nå 2020-målet om at standse tilbagegangen i biodiversiteten. Rådet fremhæver på bag-

grund af midtvejsevalueringen, at målrettede handlinger for at implementere strategien har

været nyttige, men at der er behov for en styrket indsats for at opfylde strategiens mål.

Side 25

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 152: Samlenotat for rådsmøde (miljø) den 16. december 2015

Rådskonklusionerne understeger, at selvom der er opnået forbedringer, er der begrænsede

tegn på fremskridt i opfyldelsen af strategiens seks delmål, hvorfor der er behov for, at

Kommissionen og medlemsstaterne fortsætter og styrker deres indsatser for at opfylde EU

2050-visionen og det overordnede 2020-mål. Særligt understreges, at der skal sikres til-

strækkelig udpegning, forvaltning og genopretning af de Natura 2000-beskyttede områder på

land og på havet, og at der skal ske fortsat integration af biodiversitetsmål i alle relevante EU

og nationale politikområder. Det understreges, at beskyttelse og forbedring af biodiversiteten

er afgørende for at opnå Europas mål for ressourceeffektivitet og bæredygtig vækst i 2020.

Det fremhæves, at der er behov for at sikre, at implementeringen af den flerårige finansielle

ramme for perioden 2014-2020 understøtter opfyldelse af målene. Rådet fremhæver vigtig-

heden af, at alle tænkelige EU og nationale finansieringskilder mobiliseres, og at der udvikles

innovative finansieringskilder med henblik på at sikre tilstrækkelig finansiering af strategiens

mål. Rådet fremhæver, at der er behov for bedre registrering og vurdering af økosystemer og

deres tjenester og udvikling af naturkapitalregnskaber, samt at biodiversitetsindsatser bidra-

ger til forebyggelse og håndtering af klimaændringer.

Derudover indeholder udkast til rådkonklusioner tekst i relation til de enkelte delmål i biodi-

versitetsstrategien:

Mål 1: Fuld gennemførelse af direktiverne om fugle og levesteder

Rådet opfordrer medlemsstaterne til at færdiggøre Natura 2000-netværket og at udvikle og

gennemføre planer til effektiv forvaltning af områderne.

Rådet opfordrer EU-Kommissionen og medlemsstaterne til undgå overtrædelser af habitat- og

fuglebeskyttelsesdirektivet og at sikre tilstrækkelig finansiering til forvaltning af Natura 2000-

områderne.

Rådet ser frem til resultatet af fitnesstjekket af habitat- og fuglebeskyttelsesdirektivet og

understreger vigtigheden af ikke at sænke naturbeskyttelsesniveauet i EU.

Mål 2: Bibeholde og retablere økosystemer og økosystemtjenester

Rådet understreger, at retablering af økosystemer er et væsentligt bidrag til at vende udvik-

lingen i tab af økosystemer og økosystemtjenester, og at udvikling af en grøn infrastruktur

kan tilgodese flere formål. Rådet inviterer medlemsstaterne til at færdiggøre og gennemføre

rammer for prioriteringen af økosystemretablering.

Rådet opfordrer EU-Kommissionen til at fremsætte forslag om en fælles tilgang til at sikre, at

der ikke sker et nettotab af biodiversitet.

Mål 3: Øge landbrugets og skovbrugets bidrag til bevarelse og forøgelse af biodiversiteten

Rådet fremhæver, at et styrket bidrag fra landbrugssektoren har særlig betydning for opfyl-

delse af biodiversitetsstrategien og indstiller, at medlemsstaterne anvender alle muligheder i

Den fælles Landbrugspolitik til beskyttelse og forbedring af biodiversiteten for at sikre en

sammenhængende politik og et bæredygtigt landbrug. Rådet opfordrer Kommissionen til at

evaluere effekten af CAP’en, herunder mulige skadelige subsidier.

Side 26

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 152: Samlenotat for rådsmøde (miljø) den 16. december 2015

Rådet understreger, at sunde skovøkosystemer og bæredygtig skovdrift er vigtigt for biodi-

versiteten, beklager faldet i gunstig bevaringsstatus i europæiske skovnaturtyper til omkring

15 % og opfordrer medlemsstaterne til maksimal brug af skovforvaltningsplaner.

Mål 4: Sikre en bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne

Rådet anerkender, at en stor del af de europæiske fiskeressourcer er overudnyttet, og vurde-

rer det nødvendigt yderligere at modvirke mulige negative konsekvenser af kapacitetsforbed-

rende subsidier på overudnyttelse af fiskebestande, særligt på dybt vand.

Rådet opfordrer medlemsstaterne til fuldt ud at udnytte mulighederne i Den fælles Fiskeripoli-

tik for at opnå en bæredygtig udnyttelse af alle fiskebestande i 2015, hvor muligt, og senest i

2020.

Mål 5: Bekæmpelse af invasive arter

Rådet byder fremdriften af implementering af målet for invasive arter velkommen og under-

streger vigtigheden af, at listen over invasive arter af europæisk betydning vedtages, og invi-

terer i den forbindelse medlemsstaterne til at følge op med udarbejdelse af specifikke planer

og indsatser. Desuden opfordrer Rådet medlemsstaterne til at ratificere Ballastvandskonven-

tionen.

Mål 6: Hjælpe med at standse den globale tilbagegang af biodiversiteten

Rådet understreger, at implementeringen af EU’s biodiversitetsstrategi vil bidrage til at im-

plementere forpligtigelserne under Biodiversitetskonventionen og de globale bæredygtig-

hedsmål. Rådet gentager nødvendigheden af, at Kommissionen og medlemsstaterne syste-

matisk reflekterer hensynet til biodiversitet i alle relevante handelsaftaler besluttet i EU og,

hvor hensigtsmæssigt, i Unionens udvikling af samarbejdsaftaler og programmer.

Rådet opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fortsætte arbejdet med at udfase

subsidier, der er skadelige for biodiversiteten og udvikle incitamenter til beskyttelse af biodi-

versiteten. Desuden understreges nødvendigheden af at reducere de negative afledte effekter

på den globale biodiversitet fra EU’s forbrug og produktionsmønstre og levere i forhold til de

globale bæredygtighedsmål. Rådet opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at bidra-

ge til opfyldelse af målene under FN’s Biodiversitetskonvention om at fordoble de internatio-

nale biodiversitetsrelaterede finansielle strømme i 2015 og bibeholde niveauet frem til 2020.

4. Europa Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke behandle udkast til rådskonklusioner.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

EU’s biodiversitetsstrategi er politisk forpligtende for medlemsstaterne, men er ikke retligt

bindende. Strategien bygger imidlertid i vid udstrækning på EU-lovgivning; herunder natur-

og vanddirektiverne, forordningen om invasive arter, forordning om Nagoya-protokollen samt

den lovgivning, der udmønter fiskeri- og landbrugspolitikken.

Danmark bidrager til opfyldelse af biodiversitetsstrategien ved implementering af eksisteren-

Side 27

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 152: Samlenotat for rådsmøde (miljø) den 16. december 2015

de direktivforpligtelser, blandt andet EU’s habitat-, fuglebeskyttelses-, vandramme- og hav-

strategidirektiver, samt ved gennemførelse af den fælles fiskeripolitik. Fremadrettet vil Dan-

marks bidrag desuden bestå i implementering af forordningen om invasive arter og forord-

ning om Nagoya-protokollen samt generelt gennem Danmarks udviklingsbistand og opfyldel-

se af FN-målet om 0,7 % af BNP til udviklingsbistand. Indsatsen for naturen i Natura 2000-

områderne er rygraden i den nationale naturindsats. Derudover bidrager nationalt fastsat

lovgivning, som delvist bygger på EU-lovgivning, til opfyldelse af strategien. Det drejer sig

særligt om planloven, naturbeskyttelsesloven, skovloven, vandløbsloven, husdyrbrugsloven,

lov om nationalparker og miljømålsloven.

7. Konsekvenser for Danmark

Rådskonklusionerne har ikke i sig selv lovgivningsmæssige, økonomiske, administrative eller

miljømæssige konsekvenser for Danmark.

8. Høring

Notat og udkast til rådskonklusioner har været i høring i miljøspecialudvalget den 16.-20.

november 2015. Følgende bemærkninger indkom fra organisationerne:

Landbrug & Fødevarer (LF) bemærker, at biodiversitetsstrategiens mål nr. 3 vedr. EU’s fælles

landbrugspolitik allerede er politisk fastlagt frem til 2020, og landbrugspolitikken har mange

andre mål end blot at fremme biodiversiteten. LF er enige med regeringen om, at en indar-

bejdelse af biodiversitetshensyn skal henlægges til en samlet diskussion af fremtidige refor-

mer af EU’s landbrugspolitik, hvor fokus ønskes at være en forenkling af det i forvejen meget

komplekse regelsæt.

Dansk Skovforening (DS) er enige med udkast til rådskonklusioner i, at alle tænkelige EU og

nationale finansieringskilder mobiliseres, og at der udvikles innovative finansieringskilder med

henblik på at sikre tilstrækkelig finansiering af strategiens mål. DS understreger, at der på

nuværende tidspunkt kun er mulighed for at erstatte ekstraomkostninger i forbindelse med

konkrete projekters gennemførelse, men at der ikke ydes erstatning for de fremtidige ind-

tægtstab på arealet. DS anfører ligeledes, at skovforvaltningsplaner indeholdende særlige

tiltag til øget opmærksomhed og gennemførelse af initiativer kun har en effekt, hvis den lov-

lige anvendelse af midlerne sikrer ejerne de nødvendige incitamenter til at gennemføre be-

skyttelsen i praksis.

Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Det Økologiske Råd, Green-

peace og WWF – Verdensnaturfonden (organisationerne) anfører, at det er glædeligt, at

rådskonklusionerne ikke lægger op til at genåbne EU’s naturdirektiver, men i stedet opfordrer

medlemsstaterne til at gennemføre en fyldestgørende implementering, så målene om gunstig

bevaringsstatus for både naturtyper og arter opnås. Organisationerne finder, at regeringen

skal arbejde for, at teksten under mål 2 justeres, således at Rådet anmoder Kommissionen

om specifikt at udarbejde et Direktiv for Grøn Infrastruktur, samt at teksten strammes op,

således at Rådet opfordrer medlemsstaterne til at udarbejde og implementere en strategi for

genopretning af forringede og ødelagte økosystemer. Under mål 3 ønsker organisationerne,

at der henvises til, at støtten i søjle 1 løbende bør lægges over i landdistriktsprogrammet

(søjle 2) ved at hæve fleksibiliteten, herunder den obligatoriske del (så miljø-, natur- og kli-

maindsatser ikke kan vælges fra). Organisationer opfordrer endvidere regeringen til at ar-

bejde for, at der indarbejdes et nyt punkt under mål 3 i rådskonklusionerne, hvor Rådet op-

Side 28

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 152: Samlenotat for rådsmøde (miljø) den 16. december 2015

fordrer medlemsstaterne til at sikre, at der nationalt afsættes midler fra landdistriktspro-

grammet, der øremærkes beskyttelse og udvikling af grøn infrastruktur, og at naturbaserede

løsninger tilskyndes.

KL støtter regeringens foreløbige holdning i forhold til EU’s biodiversitetsstrategi.

Kommenteret dagsorden har været udsendt i høring i EU-specialudvalget vedr. Miljø fra den

30. november 2015 til den 2. december 2015 forud for rådsmødet den 16. december 2015.

Danmarks Naturfredningsforening: I den danske holdning anføres, at ”Regeringen vil arbejde

for, at rådskonklusionernes tekst om Den fælles Landbrugspolitik justeres, så hensyn til bio-

diversitet indarbejdes i det kommende reformarbejde.” Danmarks Naturfredningsforening er

nysgerrig ift. hvilken konkret tekst, som Danmark har foreslået. DN undrer sig over fokus på

den finansielle ramme og påpeger, at det ikke er et godt signal, hvis Danmark ikke klart op-

fordrer til nødvendig finansiering af indsatsen på biodiversitetsområdet. Danmarks Naturfred-

ningsforening undrer sig over, at der ikke er en eksplicit dansk holdning om, at miljøskadelige

subsidier på landbrugs- og fiskeriområdet udfases. Udfasning af miljøskadelige subsidier er

en del af Aichi målene.

Greenpeace: Greenpeace støtter Danmarks Naturfredningsforening. Det undrer Greenpeace,

at man i dokumentet ikke direkte har refereret EU Kommissionens midtvejsevaluering af bio-

diversitetsstrategien, hvilken ifølge Greenpeace er grum læsning. Prioriterede mål nummer 9

i det 7. miljøhandlingsprogram og mål nummer 6 i EU’s biodiversitetsstrategi, som angår glo-

bale udfordringer, er helt centrale for indsatsen, og i midtvejsevalueringen konstaterer Kom-

missionen, at EU for nuværende ikke bidrager i tilstrækkelig grad til at standse en global til-

bagegang i biodiversiteten. Greenpeace opfordrer regeringen til i sin politik at tage højde for

disse meget klare politikker, som Danmark har tilsluttet sig. Det er vigtigt, at Danmark kigger

på bæredygtig produktion og forbrug og på sit økologiske fodaftryk og de konkrete konse-

kvenser, som det har for den biologiske mangfoldighed.

9. Forhandlingssituationen

Udkast til rådskonklusioner er behandlet i miljøarbejdsgruppen i Rådet. Der er generel op-

bakning til udkastet til rådskonklusioner, idet medlemsstaterne har haft forskellige forslag til

tilføjelser og ændringer. Rådskonklusioner vedtages med enstemmighed.

Danmark har fremført forslag til justering af tekst om grønning af CAP’en, stillet forslag om

sletning af tekst vedr. opfordring til Kommissionen om at sikre hensyn til biodiversitet i det

kommende review af den flerårige finansielle ramme samt stillet en række forslag til referen-

cer til internationale aftaler og forpligtelser.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter rådskonklusionerne om midtvejsevalueringen af EU’s Biodiversitetsstrate-

gi.

Regeringen vil arbejde for, at de vedtagne rådskonklusioner fremhæver behovet for, at med-

lemsstaterne implementerer habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiverne bl.a. for at sikre ensar-

tede vilkår for de sektorer, der påvirkes af implementeringen.

Side 29

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 152: Samlenotat for rådsmøde (miljø) den 16. december 2015

Regeringen vil arbejde for, at rådskonklusionernes tekst om Den fælles Landbrugspolitik ju-

steres, så hensyn til biodiversitet indarbejdes i det kommende reformarbejde.

Regeringen mener, at rådskonklusionernes tekst om bæredygtig udnyttelse af fiskeressour-

cerne skal henvise til Den fælles Fiskeripolitiks målsætning om en økosystembaseret tilgang

til fiskeriforvaltning.

Regeringen vil arbejde for, at rådskonklusionerne ikke præjudicerer den kommende gennem-

gang af EU’s flerårige finansielle ramme.

Regeringen ønsker desuden, at rådskonklusionerne fremhæver vigtigheden af Ballastkonven-

tionen, og at det henstilles til medlemsstaterne at ratificere Nagoya-protokollen om adgang til

genetiske ressourcer så hurtigt som muligt.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketinget.

Side 30