MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 151: Samlenotat vedr. rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 14.-15. december

Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del Bilag 151
Offentligt

Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg

Den 3. december 2015

Sagsnummer: 2015-7673

./.

Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den

14. -15. december 2015.

Med venlig hilsen

Jesper Wulff Pedersen

Departementet

Slotsholmsgade 12

DK-1216 København K

Tel +45 33 92 33 01

Fax +45 33 14 50 42

[email protected]

ww.mfvm.dk

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 151: Samlenotat vedr. rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 14.-15. december

EU og internationalt

Den 2. december 2015

MFVM 458

___________________________________________________________________

SAMLENOTAT

Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 14. -15. december 2015

____________________________________________________________________

Forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2016 af fiskerimuligheder

for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EU-

farvande og for EU-fartøjer i visse andre farvande

- Politisk enighed

KOM (2015) 559

Side 2

Forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2016 af fiskerimuligheder-

ne for visse fiskebestande i Sortehavet

– Politisk enighed

KOM (2015) 579

Side 16

Bæredygtigt landbrug, skovbrug og fiskeri i bioøkonomien – en udfordring

for Europa.

– Orientering fra Kommissionen og udveksling af synspunkter

KOM-dokument foreligger ikke

Side 18

(Evt.) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om beskyttel-

sesforanstaltninger mod planteskadegørere

– Politisk enighed

KOM (2013) 267

Side 21

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 151: Samlenotat vedr. rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 14.-15. december

NOTAT OM RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKERI)

den 14. – 15. december 2015

Forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2016 af fiskerimuligheder for visse

fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EU-farvande og for EU-

fartøjer i visse andre farvande

KOM (2015) 559

Revideret genoptryk af grundnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 3. december

2015. Ændringer er markeret i marginen.

Resumé

Kommissionen har fremsat forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2016 af fiskerimu-

ligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EU-farvande og for

EU-fartøjer i visse andre farvande uden for Østersøen (forslaget om fiskerimuligheder). Forsla-

get omfatter dels EU-bestande, dels bestande, der forvaltes i fællesskab med tredjelande og

dels autonome bestande, som EU får adgang til. Formålet med forslaget er at fastsætte TAC

for 2016 og fordele EU’s rådighedsmængder til medlemsstaterne (kvoter) for fiskeriet i 2016.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2015) 559 af 10. november 2015 fremsat forslag til Rådets for-

ordning om fastsættelse for 2016 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af

fiskebestande gældende for EU-farvande og for EU-fartøjer i visse andre farvande. Forslaget er

modtaget i en dansk sprogversion den 11. november 2015.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 3, og kan vedtages af Rådet med

kvalificeret flertal.

Forslaget er på dagsordenen for rådsmødet den 14.-15. december 2015 med henblik på poli-

tisk enighed.

Formål og indhold

Forslaget omfatter dels EU-fiskebestande, dels bestande, der forvaltes i fællesskab med tredje-

lande, og dels autonome bestande, som EU får adgang til. Formålet med forslaget er at fast-

sætte TAC for 2016 og fordele EU’s rådighedsmængder til medlemsstaterne. Der forudses end-

videre fastsat fiskeriindsatsbegrænsninger for fiskeriet for 2016.

Forslaget bygger på den videnskabelige rådgivning om fiskerimulighederne udarbejdet af Det

Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) under hensyntagen til principperne for TAC-

fastsættelse, som fremgår af Kommissionens meddelelse om høring om fiskerimuligheder for

2016 (Kommissionens politikerklæring - KOM (2015) 239).

Det fremgår af Kommissionens politikerklæring, at fiskerimulighederne for 2016 vil blive fast-

sat i henhold til målsætningerne i den nye fælles fiskeripolitik, særligt målsætningen om at nå

et maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY), jf. grundforordningen 1380/2013.

TAC = Total Allowable Catches = samlede tilladte fangstmængder.

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 151: Samlenotat vedr. rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 14.-15. december

Er der fastsat en flerårig forvaltningsplan for en bestand, vil denne blive fulgt i Kommissionens

forslag til TAC/kvoter, medmindre planen er blevet uanvendelig, for eksempel som følge af

ændringer i MSY-målsætningen, i hvilket tilfælde Kommissionen vil foreslå TAC/kvoter med

udgangspunkt i MSY.

For bestande, hvor der ikke foreligger en fuld analytisk rådgivning, vil TAC/kvoter blive fore-

slået på basis af den foreliggende videnskabelige rådgivning og uden at gå på kompromis med

bevaringsbehovet for bestandene.

Hvor der ikke foreligger videnskabelig rådgivning, vil Kommissionen anvende forsigtighedsprin-

cippet på en systematisk, foruddefineret og gennemsigtig måde.

Med reformen af den fælles fiskeripolitik indføres en landingsforpligtelse for demersale fiskerier

i Nordsøen, Skagerrak, Kattegat, de nordvestlige og de sydvestlige farvande fra 2016. Grund-

forordningen 1380/2013 indeholder mulighed for en gradvis indfasning af landingsforpligtelsen

i disse fiskerier begyndende i 2016 med arter, som karakteriserer fiskeriet og senest fra. 1.

januar 2019 for alle andre arter i de pågældende fiskerier. Der er i regionale fora udarbejdet

fælles henstillinger til Kommissionen, som er omsat til delegerede retsakter, som p.t. afventer,

at Europa-Parlamentets og Rådets indsigelsesfrist på 2 måneder udløber. Der lægges op til en

gradvis indfasning af landingsforpligtelsen fra 2016 til 2019

Når landingsforpligtelsen for en fiskebestand indføres, skal fiskerimulighederne fastsættes un-

der hensyntagen til, at de i stedet for at afspejle landingerne nu skal afspejle fangsterne. Der

er ligeledes indført fleksibilitetsmekanismer, som kan indgå i forvaltningen af bestande. Dette

omfatter år-til-år-fleksibilitet, arts-fleksibilitet, de minimis-undtagelser og undtagelser baseret

på høj overlevelse. Kommissionen vil tage disse mekanismer i betragtning i vurderingen af

behovet for TAC-justeringer (”kvotetilskrivning”).

Kommissionen forventes at foreslå kvotetilskrivning for 2016 for bestande, som omfattes af

landingsforpligtelsen i 2016. Kvotetilskrivningen er ikke medtaget i Kommissionens forslag,

men forventes introduceret ved et ”non-paper” efterfølgende. For de tilfælde, hvor fangster fra

en bestemt bestand skal landes, når de fanges i fiskerier, der bliver omfattet af landingsfor-

pligtelsen i 2016, mens andre fangster fra samme bestand stadig kan smides ud (når de fan-

ges i fiskerier, som først bliver omfattet af landingsforpligtelsen i perioden 2017-2019), vil

Kommissionen på grundlag af de bedste foreliggende videnskabelige data foreslå TAC-

forhøjelser svarende til de mængder, som skal landes.

Kommissionen vil lægge vægt på, at kvotetilskrivninger skal være i overensstemmelse med

MSY-målet og ikke må forøge fiskeridødeligheden.

I oversigterne over biologisk rådgivning nedenfor er angivet informationer om både rådgivning

for landinger og fangster i det omfang disse oplysninger indgår i rådgivningen. Dermed indgår

oplysninger om den mulige kvotetilskrivning for så vidt angår de bestande, som omfattes af

landingsforpligtelsen fra 1. januar 2016.

For så vidt angår Nordsøen, Skagerrak og Kattegat henvises der til grundnotat oversendt til Folketingets Europaud-

valg den 8. maj 2015 om indførelse af udsmidsforbuddet (landingsforpligtelsen) i det demersale fiskeri i Nordsøen

(delegeret retsakt).

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 151: Samlenotat vedr. rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 14.-15. december

For en lang række bestande indgår der endnu ikke konkrete forslag til TAC for 2016. Det skyl-

des dels, at man afventer resultater af bilaterale forhandlinger med en række tredjelande og

internationale forhandlinger, jf. nedenfor, og sent fremlagt rådgivning. Endvidere skyldes det,

at man afventer Kommissionens non paper om kvotetilskrivning for en række bestande, og

endelig er nogle tal udeladt på nuværende tidspunkt som følge af yderligere forhandlin-

ger/overvejelser.

Aftaler med tredjelande

Forslaget implementerer de fiskeriaftaler, som EU indgår for 2016 med en række tredjelande

for så vidt angår fiskerimuligheder, herunder Norge, Færøerne og Grønland. Forslaget fordeler

desuden de kvoter, som vedtages blandt andet på årsmøderne i NEAFC (Kommissionen for

Fiskeriet i det Nordøstlige Atlanterhav), NAFO (Organisationen for Fiskeriet i det Nordvestlige

Atlanterhav), ICCAT (Den Internationale Kommission for Bevarelse af Tunfiskebestanden i At-

lanterhavet), IATTC (Den Inter-Amerikanske Kommission for Tropisk Tunfisk) og CCAMLR

(Konventionen om bevarelse af de marine levende ressourcer i Antarktis) m.fl. Endelig fordeles

de kvoter, der aftales i kyststatsforhandlinger om makrel, atlanto-skandinavisk sild og blåhvil-

ling.

EU-Norge

Aftalen mellem EU og Norge regulerer forvaltningen af en række vigtige fælles bestande i

Nordsøen og Skagerrak, herunder torsk, kuller, sej, hvilling, rødspætte, sild og makrel. EU og

Norge fastsætter i fællesskab en samlet TAC for disse bestande, der fordeles til hver part efter

en fast fordelingsnøgle. Der er for torsk, sild, kuller, hvilling og mørksej aftalt langsigtede for-

valtningsstrategier, der løbende tilpasses.

I aftalen udveksler parterne også fiskerimuligheder for en række ikke-fælles bestande i Nord-

søen og vestlige farvande såsom blåhvilling, brisling, havtaske, lange, brosme, jomfruhummer,

rejer og sperling, samt arktisk torsk, rødfisk, arktisk mørksej og kuller i Norskehavet og Ba-

rentshavet, foruden kvoter i grønlandsk farvand.

Af betydning for fiskeriaftalen med Norge er også de multilaterale forhandlinger mellem EU,

Norge, Island og Færøerne i NEAFC om forvaltningen af blåhvilling og makrel samt aftale om

fiskerimuligheder af rejer og lodde i Grønlandsk farvand, som EU og Grønland indgik den 27.

november 2015.

Af de fællesforvaltede bestande er særligt torsk, rødspætte, mørksej og sild af betydning for

Danmark. Ligeså er fiskeriet efter havtaske, jomfruhummer og ”andre arter” (den såkaldte

”others-kvote”) i norsk farvand, hvor Danmark har hovedparten af EU’s kvoter.

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 151: Samlenotat vedr. rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 14.-15. december

Oversigt over den biologiske rådgivning om de fælles bestande i Nordsøen og Skager-

rak/Kattegat for 2016:

Art

Torsk

Nordsøen,

Skagerrak

og østlige

engelske

kanal (VIId)

ICES’ rådgivning

40.419 tons i landinger/49.259 tons i fangster (+15 % i for-

hold til 2015 i landinger)

2015

= 0,40; F

MSY

= 0,33

Fiskeridødeligheden er faldet siden 2000. Bestanden er steget

fra et historisk lavt niveau i 2006, men er endnu lige uden for

sikre biologiske grænser. Bestanden blev evalueret i 2015.

Referencepunkter i forvaltningsstrategien er blevet revurde-

ret, men ICES har endnu ikke kunnet vurdere om forvalt-

ningsstrategien er i overensstemmelse med forsigtighedsprin-

cippet. Derfor giver ICES rådgivningen ud fra MSY tilgang

msy

på 0,33) og ikke ifølge forvaltningsplanen.

61.930 tons i landinger/74.854 tons i fangster (+30 % i for-

hold til 2015 i landinger)

2015

= 0,233; F

MSY

= 0,37

Der rådgives efter MSY og ikke efter EU-Norge- forvaltnings-

strategien, da strategien ikke inkluderer område VIa. Bestan-

den er stor og karakteriseres ved lejlighedsvis stor rekrutte-

ring, hvilket forventes at være tilfældet i 2015.

ICES anbefaler, at der udarbejdes en ny forvaltningsstrategi,

som tillige omfatter området vest for Skotland.

68.601 tons i landinger/75.049 tons i fangster (-6 % i forhold

til 2015 i landinger)

2014

= 0,325; F

MSY

= 0,28

ICES rådgiver efter EU-Norge-forvaltningsstrategien, at der

skal ske en reduktion i TAC på 6 % med en F på 0,298. Råd-

givningen dækker både Nordsøen, Skagerrak/Kattegat og

området vest for Skotland. Bestanden ligger lige under sikre

biologiske grænser.

14.853 tons i landinger/30.510 tons i fangster (-10 % i for-

hold til 2015 i landinger)

2015

= 0,23; F

MSY

= Ikke defineret

ICES rådgiver ud fra EU-Norge-forvaltningsstrategien. Be-

standen er generelt gået tilbage gennem de sidste 25 år på

trods af et fald i F, men vurderes at være over grænseværdi-

en for bestanden (B

lim

). F er ifølge forvaltningsstrategien

fastsat til 0,155. Dette vil give en reduktion i TAC på 10 %.

135 tons i landinger/500 tons i fangster (-52 % i forhold til

2015 i fangster)

Data begrænset bestand = Ingen F-angivelser

ICES vurderer, at der ikke er tilstrækkeligt information til at

bestemme bestandens tilstand og rådgiver derfor ud fra for-

sigtighedsprincippet med uændret rådgivning for både 2016

og 2017 i forhold til 2013-2015-rådgivningen, hvilket lyder på

500 tons fangster. Dette svarer ifølge rådgivningen, hvis de

nuværende gennemsnitlige discardrater fortsætter, til landin-

ger på 135 tons.

159.197 tons i landinger/216.345 tons i fangster (+15 % i

forhold til 2015 i landinger)

2015

= 0,18; F

MSY

= 0,19

ICES rådgiver ud fra EU-forvaltningsplanen (F=0,295). På

baggrund af bestandsstrukturen rådgiver ICES nu samlet for

Nordsøen og Skagerrak. Forvaltningsplanen dækker kun

Nordsøen. Bestanden er i 2015 steget yderligere og er esti-

meret til at være den højeste i mere end halvtreds år. F er

historisk lav og rekrutteringen er omkring middel.

TAC i 2015 i

tons

29.189 tons i

Nordsøen, 4.171

tons i Skagerrak

1.701 tons i østli-

ge engelske kanal

DK andel af EU's

kvote

20 % i Nordsøen

83 % i Skagerrak

Kuller

Nordsøen,

Skagerrak

og vest for

Skotland

(VIa)

40.711 tons i

Nordsøen, 2.504

tons i Skagerrak

og 4.535 tons i

VIa og VIb

7 % i Nordsøen

og 84 % i Skager-

rak

Mørksej

Nordsøen og

Skagerrak /

Kattegat og

vest for

Skotland

(VIa)

Hvilling

Nordsøen og

østlige en-

gelske kanal

66.006 tons

i Nordsøen, og

Skager-

rak/Kattegat og

6.848 tons i VIa

mm.

9 % i Nordsøen

og Skagerrak/

Kattegat

13.678 tons

i Nordsøen

13 %

Hvilling

Skagerrak /

Kattegat

1.050 tons

90 %

Rødspætte

i Nordsøen

og Skager-

rak

128.376 tons i

Nordsøen,

10.056 tons i

Skagerrak

20 % i Nordsøen

og 79 % i Skager-

rak

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 151: Samlenotat vedr. rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 14.-15. december

Art

Makrel

Nordøst-

atlanten

ICES’ rådgivning

667.385 tons (-46 % i forhold til 2015)

2015

= 0,37; F

MSY

= 0,22

ICES rådgiver om en samlet TAC ud fra MSY-tilgang (F=0,22)

TAC i 2015 i

tons

EU, Færøerne og

Norge fastsatte

for 2015 en TAC

på 1.054.000

tons, hvoraf EU

havde en kvote

på 519.512 tons

(49,3 %) og 15,6

% var afsat til

andre stater.

10.900 tons

Heraf 7.630 tons i

Skagerrak

DK andel af EU's

kvote

Rejer

Skagerrak

og Norske

Rende

18.598 tons i landinger/21.500 tons i fangster (+71 % i for-

hold til 2015 i landinger)

Ingen direkte F

MSY

, men F ligger under F

MSY

ICES rådgiver på baggrund af en MSY-tilgang (F=1,00), idet

der ikke foreligger en forvaltningsstrategi. Rådgivningen

dækker både EU-farvande og norske farvande i Skagerrak,

nordlige Nordsø og Norske Rende.

Konsum: 518.242 tons (+16 % i forhold til 2015) / Bifangst:

12.498 tons (- 21 % i forhold til 2015).

2015

= 0,21; F

MSY

= 0,27

ICES rådgiver ud fra EU-Norge-forvaltningsstrategien. Be-

standen er stor og ligger inden for sikre biologiske grænser

Konsum: 51.084 tons (+ 17 % i forhold til 2015)/bifangst:

6.659 tons (uændret i forhold til 2015)

NSAS: F

2015

= 0,21; F

MSY

= 0,24-0,30

WBSS: F

2015

= 0,264; F

MSY

= 0,32

ICES rådgiver separat for nordsøbestanden (NSAS) og øster-

søbestanden (WBSS) (MSY-tilgang). Baseret på den af EU og

Norge aftalte model beregnes konsum-TAC med en fast andel

af hhv. NSAS og WBSS.

Bifangstkvoten fastsættes ad hoc af EU og Norge. ICES’ råd-

givning lyder på uændret 6.659 tons.

8.144 tons (-76 % i forhold til 2015)

Data begrænset bestand = Ingen F-angivelser

ICES rådgiver ud fra en forsigtigheds tilgang om en stigning i

rådgivningen på 20 % for ønskede fangster i forhold til sidste

års rådgivning. Dette hænger sammen med en stigning på

mere end 20 % i indekset for bestandsstørrelsen.

65 % i Skagerrak

Sild

i Nord-

søen

(NSAS)

445.329 tons

(konsum),

15.744 tons (bi-

fangst)

Variabel andel af

konsum-kvoten

og 96 % af bi-

fangstkvoten

Sild

i Ska-

gerrak /

Kattegat

43.604 tons

(konsum),

6.659 tons

(bifangst)

48 % af konsum-

kvoten og 85 %

af bifangstkvoten

Brisling

Skagerrak /

Kattegat

33.280 tons

72 %

Færøerne

Fiskeriaftalen mellem EU og Færøerne giver traditionelt EU adgang til fiskeri efter blåhvilling,

demersale arter og makrel i færøsk farvand. Forhandlinger om udveksling af fiskerimuligheder

for 2016 forventes afholdt den 7.- 8. december 2015.

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 151: Samlenotat vedr. rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 14.-15. december

Kyststatsbestande

Makrel

Kyststaterne EU, Norge, Island og Færøerne afholdt i oktober 2015 forhandlingsmøde om en

TAC for makrel og fordelingen af denne for 2016. Grønland deltog som observatør. I forhold til

fordelingen af TAC’en indgik EU, Norge og Færøerne tilbage i 2014 en aftale om fordelingen

mellem de tre aftaleparter, og der blev afsat en reserve til andre stater, herunder Island,

Grønland og Rusland. Island kræver stadig en betydelig forøgelse af kvoteandelen. På mødet i

oktober 2015 besluttede EU, Norge og Færøerne at fastholde trepartsaftalen, dvs. uden Island

og nåede til enighed om en reduceret TAC for 2016 på 895.900 tons i henhold til den samtidigt

aftalte forvaltningsstrategi for makrel. Inden for denne TAC er der i henhold til tre-partsaftalen

for 2014 og aftalen for 2015 afsat en reserve på 15,6 % til fordeling mellem andre parter.

Blåhvilling

Kyststaterne EU, Norge, Island og Færøerne har afholdt to forhandlingsrunder om blåhvilling i

oktober-november 2015. Der er endnu ikke truffet beslutning om en TAC for blåhvilling for

2016, da man havde brug for yderligere drøftelser af en kommende forvaltningsplan for blå-

hvilling og fordelingen mellem kyststaterne. Norge og Færøerne har fastsat unilaterale kvoter

for 2015 betydeligt højere end deres tidligere andel, hvilket har været stærkt kritiseret af EU.

Det lykkedes ikke at opnå en kyststatsaftale på blåhvilling, men det forventes, at der starter

bilaterale forhandlinger herom mellem EU og Norge primo december 2015.

Atlanto-skandinavisk sild

Kyststaterne EU, Norge, Island, Færøerne og Rusland har afholdt to forhandlingsrunder om

atlanto-skandinavisk sild i oktober-november 2015. Der var enighed om at fastsætte en samlet

TAC for atlanto-skandinavisk sild i 2016 i henhold til ICES’ rådgivning baseret på forvaltnings-

planen, idet bestanden nu viser tegn på forbedring. Færøerne fastholdt sit krav om en højere

andel af kvoten for 2016 med henvisning til rapporten fra en arbejdsgruppe under NEAFC om

den geografiske udbredelse af atlanto-skandinavisk sild. Det lykkedes ikke at opnå en kyst-

statsaftale på Atlanto-skandinavisk sild, men det forventes, at der starter bilaterale forhandlin-

ger herom mellem EU og Norge primo december 2015.

EU-bestande

Oversigt over den biologiske rådgivning og Kommissionens forslag om TAC for EU’s autonome

bestande i Nordsøen og Skagerrak/Kattegat for 2016 samt TAC i 2015 og den danske kvotean-

del:

Art

Rådgivning

TAC i 2015 i

tons

100 tons

Kommissionens

TAC forslag for

2016 i tons

120 tons

+20%

DK andel af

EU´s kvote

62 %

Torsk

i Kattegat

130 tons i fangster/536 tons i fangster

Data begrænset bestand = Ingen F-

angivelser

ICES rådgiver for første gang siden

2001 om fastsættelse af en kvote for

bestanden. Rådgivningen bygger på

trends i gydebiomassen, der viser en

stærk stigning i bestanden. Der rådgi-

ves ud fra forsigtighedsprincippet om

en stigning på maksimalt 20 % i for-

hold til sidste års fangster.

Rådgivning foreligger februar 2016

TAC søges fastsat i forlængelse af

Tobis

i Nordsøen,

Skagerrak og Kat-

357.219 tons

Fremsættes først i

marts 2016 med

94 %

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 151: Samlenotat vedr. rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 14.-15. december

Art

Rådgivning

TAC i 2015 i

tons

Kommissionens

TAC forslag for

2016 i tons

udgangspunkt i

rådgivning fra fe-

bruar.

DK andel af

EU´s kvote

tegat

modtagelse af den biologiske rådgiv-

ning med henblik på start af fiskeri

efter tobis i april måned

379 tons i landinger/394 tons i fang-

ster

2015

= 0,13; F

MSY

= 0,23, F

MSY

tilgang

=0,22

ICES rådgiver i juni 2015 ud fra MSY-

tilgangen (F 0,11). Der er kommet ny

rådgivning i forbindelse med opdateret

evaluering (inter benchmark) den 20.

november 2015.

Gydebiomassen ligger over Blim og

under Bpa. Fiskeridødeligheden er

under Fmsy.

12.066 i landinger tons /13.031 tons i

fangster

2015

= 0,25; F

MSY

= 0,2

ICES rådgiver ifølge forvaltningsplanen

(andet trin) i overensstemmelse med

MSY

. Fiskeridødeligheden har været

faldende i en årrække og vurderes at

være lidt over F

MSY

390.000 t

F under F-loft på 0,6 og bestand over

sikkerhedsværdi

ICES rådgiver om hele Nordsøen og

Skagerrak-Kattegat ud fra en MSY

tilgang for perioden november 2015 til

oktober 2016.

506.000 t

F omkring F-loft på 0,7 og bestand

over sikkerhedsniveau ICES rådgiver

ud fra en MSY tilgang for perioden juli

2015 til juni 2016.

4.598 t

Data begrænset bestand = Ingen F-

angivelser

ICES rådgiver ud fra en forsigtighed-

stilgang om en maksimal stigning i

fangster på 20 %.

96.651 tons i landinger/ 109.592 i

fangster

2015

= 0,33; F

MSY

= 0,27,

ICES rådgiver efter en MSY-tilgang om

den samlede nordlige bestand. Fiskeri-

dødeligheden ligger lidt over F

MSY

. ICES

vurderer, at bestanden har været

voksende siden 1998 og stadig er stor,

og ligger langt over B

96.651 tons i landinger/ 109.592 i

fangster

2015

=0,33; F

MSY

0,27,

ICES rådgiver efter en MSY-tilgang om

den samlede nordlige bestand. Fiskeri-

205 tons

Tunge

i Skager-

rak/

Kattegat/Østersøen

393 tons (kvotetil-

skrivning 14 tons)*

(+85 % i forhold til

landinger)**

84 %

Tunge

i Nordsøen

11.900 tons

Afventer forhand-

linger med Norge,

idet mængder kan

indgå i udveksling

af fisk mellem EU

og Norge.

Sperling

i Nordsø-

en, Skagerrak og

Kattegat

128.000 tons

(EU-TAC)

Afventer forhand-

linger med Norge,

idet mængder kan

indgå i udveksling

af fisk mellem EU

og Norge.

Afventer forhand-

linger med Norge,

idet mængder kan

indgå i udveksling

af fisk mellem EU

og Norge.

5.150

(Omfattet af erklæ-

ring om uændret

TAC).

99,9 %

Brisling

i Nordsø-

350.000 tons

91 %

Brisling

i den

engelske kanal

5.150 tons

33 %

Kulmule

i Skager-

rak/Kattegat/Øster

søen

2.738 tons

2.916 tons

+6 %

92 %

Kulmule

i Nordsø-

3.190 tons

3.393 tons

+6 %

58 %

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 151: Samlenotat vedr. rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 14.-15. december

Art

Rådgivning

TAC i 2015 i

tons

Kommissionens

TAC forslag for

2016 i tons

DK andel af

EU´s kvote

dødeligheden ligger lidt over F

MSY

. ICES

vurderer, at bestanden har været

voksende siden 1998 og stadig er stor,

og ligger langt over B

Jomfruhummer

EU-farvande i

Nordsøen

Ingen samlet F-værdi for hele Nordsø-

en.

ICES rådgiver efter MSY-

tilgangen/forsigtighedsprincippet. ICES

vurderer bestanden og fiskeritrykket

for jomfruhummer i Nordsøen for 8

separate delområder i EU-farvande.

TAC fastsættes dog for hele området

samlet.

7.827 tons (landinger under

nuværende mindstemål)/11.793 tons

fangster

Fiskeridødelighed angives som fangst-

rater. Fangstrate F2012-2014=6 %.

Fmsy= 7,9 %.

ICES rådgiver efter Fmsy .

4.642 tons i landinger/8.639 tons i

fangster

2015

= 0,2; F

MSY

= 0,37,

Bestanden er inden for sikre biologiske

grænser.

ICES rådgiver i henhold til F

MSY

. Inklu-

derer en andel i Sundet og Bælterne

(subdivision 22-23).

14.746 tons

Data begrænset bestand = Ingen F-

angivelser

ICES rådgiver efter en forsigtighedstil-

gang. ICES’ rådgivning dækker en

række områder. Rådgivningen dækker

2016 og 2017. ICES vurderer, at be-

standens tilstand er stabil. Udsmid

vurderes at være ubetydelig.

14.746 tons

Data begrænset bestand = Ingen F-

angivelser.

ICES rådgiver efter en forsigtighedstil-

gang. ICES’ rådgivning dækker en

række områder. Rådgivningen dækker

2016 og 2017. ICES vurderer, at be-

standens tilstand er stabil. Udsmid

vurderes at være ubetydelig.

15.200 tons

Data begrænset bestand = Ingen F-

angivelser.

ICES rådgiver efter forsigtigheds-

tilgang. Udsmid vurderes at være

ubetydelig.

126.103 tons

2015

= 0,09; F

MSY

= 0,13

ICES rådgiver efter F

MSY

. Rådgiv-

ningen dækker et større område end

17.843 tons

14.304 tons (kvote-

tilskrivning 464

tons)*

(-22 % i forhold til

landinger)**

Jomfruhummer

Skagerrak/

Kattegat

5.318 tons

Afventer

73 %

Rødspætte

i Kat-

tegat, Sundet og

Bælthavet

2.626 tons

i Kattegat

1.671 tons

-36%

89 %

Lange

i Nordsøen

2.428 tons i

Nordsøen,

17.698 tons i

alt samlet for

områderne

Afventer forhand-

linger med Norge

idet mængder kan

indgå i udveksling

af fisk mellem EU

og Norge.

10 %

Lange

i Skagerrak/

Kattegat/Østersøen

87 tons

(Omfattet af er-

klæring om uæn-

dret TAC)

56 %

Hestemakrel

Nordsøen og Kana-

len

15.200 tons

Afventer

48 %

Hestemakrel

i de

vestlige områder

99.304 tons

Afventer

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 151: Samlenotat vedr. rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 14.-15. december

Art

Rådgivning

TAC i 2015 i

tons

Kommissionens

TAC forslag for

2016 i tons

DK andel af

EU´s kvote

TAC. Udsmid vurderes at være ubety-

delig.

Havgalt

i det

nordøstlige Atlan-

terhav

42.637 tons

Data begrænset bestand = Ingen F-

angivelser.

ICES rådgiver efter en forsigtighedstil-

gang. Udsmid vurderes at være ubety-

delig.

53.296 tons

42.637 tons

-20 %

25 %

*Kvotetilskrivning som følge af landingsforpligtelsen.

**Ændringer i TAC er beregnet i forhold til landinger af hensyn til sammenlignelighed med sidste års TAC.

Forslaget regulerer ligeledes TAC’er for en række fladfiskearter i Nordsøen, herunder

ising/skrubbe, rødtunge/skærising og pighvar/slethvar.

Dertil kommer, at Kommissionen – som i tidligere år – foreslår forbud mod fiskeri efter visse

sårbare arter. Denne liste over arter blev i 2015 udvidet med visse sårbare arter, som tidligere

var omfattet af 0-TAC, med henblik på at tage højde for introduktionen af landingsforpligtel-

sen. Listen fra 2015 videreføres. Disse arter må, når de fanges utilsigtet, ikke skades og skal

straks genudsættes.

Fiskeriindsatsregulering

I 2009 er der blevet indført et kilowattdagesystem til regulering af fiskeriindsatsen i blandt

andet Nordsøen, Skagerrak og Kattegat, jf. rådsforordning 1342/2008. Kommissionens forslag

til fiskeriindsats vil følge senere forud for vedtagelsen på rådsmødet i december.

Danmark har i Kattegat udarbejdet en ”cod avoidance” plan, hvor Danmark reducerer fiskeri-

dødeligheden gennem alternative foranstaltninger, herunder lukkede områder og selektive

redskaber, til reduktion i fiskeriindsatsen (tiden på havet). Planen vil blive videreført i 2016.

Andre bestemmelser

År-til-år fleksibilitet

Forslaget indeholder endvidere regler for år-til-år fleksibilitet. Det fremgår heraf, at de hidtidi-

ge regler om år-til-år fleksibilitet jf. rådsforordning 847/96 kun anvendes, når medlemsstater-

ne ikke anvender den mulighed for år-til-år fleksibilitet, som fremgår af den nye grundforord-

ning. Betingelserne for medlemsstaternes anvendelse af de to respektive år-til-år fleksibilitets-

regler er forskellig. For eksempel er anvendelsen af forordning 847/96 afhængig af bestande-

nes tilstand. Denne betingelse er ikke inkluderet i grundforordningen, som imidlertid alene kan

anvendes for bestande omfattet af landingsforpligtelsen. Ved anvendelsen af forordning

847/96 tillægges der en strafkoefficient over for medlemsstaterne ved overskridelse af kvoten

på over 5 % i et givet år, mens det først sker i henhold til grundforordningens regler ved en

overskridelse af kvoten på over 10 %.

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 151: Samlenotat vedr. rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 14.-15. december

Kvotepræmie

Bestemmelserne fra 2012 om en kvotepræmie for fartøjer, der deltager i fuldt dokumenteret

fiskeri ved fiskeri efter torsk i Nordsøen og Skagerrak og betingelserne herfor er ikke inklude-

ret i forslaget. Dette spørgsmål skal forhandles mellem EU og Norge og parterne aftalte i de-

cember 2014, at 2015 skulle være sidste år med kvotepræmie for torsk i forventning om, at

torsk ville være omfattet af landingsforpligtelsen fra 2016. Imidlertid forventes landingsforplig-

telsen for torsk nu tidligst introduceret fra 2017.

9 % artsfleksibilitet

Af grundforordningens artikel 15, stk. 8 fremgår, at fangster af arter, der er underlagt lan-

dingsforpligtelsen, og som fanges ud over de tilladte kvoter for disse arter, eller hvor med-

lemslande ikke har kvoter, kan afskrives på kvoterne for målarter, forudsat at de ikke oversti-

ger kvoten for målarter med mere end 9 %. Dette forudsætter dog at ikke-målarterne er inden

for sikre biologiske grænser. Kommissionen har i forslaget – som i 2015 - anført, for hvilke

bestande denne bestemmelse kan finde anvendelse.

Fodnoter

Den hidtidige bestemmelse om mulighed for afskrivning af naturligt associerede bifangster på

hovedarten i visse pelagiske fiskerier og industrifiskerier videreføres som i 2015 i det omfang

de associerede bifangster ikke er inden for sikre biologiske grænser. I det omfang de associe-

rede bifangster er inden for sikre biologiske grænser kan reglen om 9 % artsfleksibilitet an-

vendes, jf. ovenfor.

Havbars i det nordøstlige Atlanterhav

I lighed med sidste år foreslås restriktioner for fiskeri efter havbars, herunder rekreativt fiskeri

efter denne bestand i flere havområder blandt andet i Nordsøen syd for Hanstholm (område

IVb). Konkret foreslås, at der maksimalt må hjemtages en havbars per dag per person. Desu-

den foreslås også en lukkeperiode fra 1. januar 2016 – 30. juni 2016, hvor det er forbudt for

EU-fartøjer at fiske efter havbars i område IVb, IVc, VIIa og VIId-VIIh (Nordsøen syd for

Hanstholm og Den Engelske Kanal mv.) og en fangstbegrænsning på 1000 kg uden for denne

periode i en række områder.

Kommissionens supplerende non papers

Kommissionen har siden fremlæggelsen af forslaget fremlagt flere supplerende non papers,

som som inkluderer visse TAC’er, herunder tilføjer kvotetilskrivning. Disse TAC’er er indsat i

tabellen ovenfor.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke afgive udtalelse.

Nærhedsprincippet

Kommissionen har vurderet, at EU har enekompetence på det område, som forslaget vedrører,

i henhold til TEUF artikel 3, stk. 1, litra d, hvorfor nærhedsprincippet ikke finder anvendelse.

Idet forslaget er et led i gennemførelsen af EU’s fælles fiskeripolitik, er regeringen enig heri.

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 151: Samlenotat vedr. rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 14.-15. december

Konsekvenser

Forslaget har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Forslaget har ikke

konsekvenser for EU’s budget.

Fastsættelse af fiskerimuligheder har på kort sigt erhvervsøkonomiske konsekvenser. Der er

både stigende og faldende TAC’er af relevans for dansk fiskeri i forslaget. Forslaget i sin oprin-

delige form indeholder som nævnt meget få konkrete forslag til TAC for 2016 for bestande af

interesse for Danmark. Konsekvenserne for bruttoindtjeningen vil blandt andet afhænge af

udviklingen i afsætningspriserne samt omkostninger, herunder brændstof, og af fiskerimøn-

stre. Fiskerimulighedernes størrelse har selvsagt også afledte erhvervsøkonomiske konsekven-

ser for forarbejdningsindustrien.

Høring

Sagen har været i høring i § 5-udvalget (fiskeri) og § 7-udvalget (rekreativt fiskeri), hvor der

indkommet følgende bemærkninger:

Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation (DFPO) henviser generelt til sine detaljerede

skriftlige bemærkninger. Foreningen understreger, at spørgsmålet om kvotetilskrivning er et

helt centralt element i forhold til den kommende indførelse af landingsforpligtelsen. I forhold til

kvotetilskrivning er foreningens holdning generelt, at det er vigtigt at have en transparent og

relativ enkel model. I den sammenhæng er man i udgangspunktet tilfreds med Kommissionens

tilgang. Imidlertid skal kvotetilskrivning følge den fiskeritilgang, som er blevet besluttet i for-

bindelse med landingsforpligtelsen, og i den sammenhæng skal man i kvoteniveauet tage høj-

de for, at discardrater er forskellige i de forskellige farvandsområder. Skagerrak nævnes som

eksempel, idet der her er højere discardrater end i Nordsøen. Tilsyneladende tager Kommissi-

onen ikke højde for disse forskelle i farvandsområderne. DFPO ville analysere de konkrete tal

nærmere.

DFPO finder, at der er gode perspektiver i en introduktion af en mulighed for, at de enkelte

medlemsstater kan være mere ambitiøse og fremrykke indfasningen af det demersale discard-

forbud (tilvalgsordning). Man har forståelse for, at dette ikke er et element, som løses nu, men

at der bør arbejdes videre med det i 2016.

DFPO understregede vigtigheden af en aftale med Norge inden årsskiftet, så fiskeriet kan på-

begyndes den 1. januar 2016.

Efter DFPO’s opfattelse bør regulering af fiskeriindsats (kW-dage) helt udelades i 2016 i lyset

af indførelsen af landingspligt og EU’s hensigt om et mere selektivt fiskeri.

DFPO bemærker, at man skal overveje, om det er muligt at tilføje endnu flere bestande til li-

sten over bestande, hvor der i en periode (5 år) ikke foretages justeringer af TAC’er, og hvor

der blot er beregnet små (tilfældige) justeringer i den biologiske rådgivning (plus/minus 7 %).

Ifølge DFPO skal fiskerimuligheder fastlægges på et bæredygtigt og ansvarligt niveau. Fmsy

skal anvendes, i de tilfælde, hvor det giver mening. Hvis anvendelse af Fmsy indebærer for

store udsving i TAC/kvoter, bør man i stedet overveje en trinvis tilgang. Der henvises til erfa-

ringerne med tunge i Skagerrak og Kattegat sidste år. Det er opfattelsen, hvad angår ansvar-

lighed, at man ikke bare bør reducere TAC med 20 %, fordi et princip i ICES gør, at man kun

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 151: Samlenotat vedr. rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 14.-15. december

kan rådgive om en stigning eller reduktion i TAC med 20 % – uanset at denne tilgang blot øger

discarden, eller uberettiget skader nogle fiskeres indkomst. Dette er ifølge DFPO ikke ansvar-

lighed.

Blandt foreningens forslag til konkrete TAC’er kan fremhæves følgende:

For torsk i Kattegat finder DFPO, at TAC bør forhøjes til 1.400 tons. Det er opfattelsen, at man

så vil få en TAC, som afspejler fangstmulighederne. Med dette TAC-niveau vil DFPO også kun-

ne tilslutte sig en fremrykning af discardforbuddet på denne bestand.

Med hensyn til tunge i Skagerrak og Kattegat hilses det velkomment, at den store indsats, som

DTU Aqua har gjort for at samle op på rådgivningen for tunge, har båret frugt.

For jomfruhummer i Skagerrak og Kattegat afventer DFPO oplægget til kvoteforhøjelse knyttet

til reduktionen af den gældende bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelse fra 13,0 cm til

10,5 cm.

For rødspætte i Kattegat anser foreningen Kommissionens forslag til reduktion i TAC for upas-

sende stor. Der henvises til, at fiskeriet har været det bedste i mange år, og det derfor er

uheldigt med en så stor reduktion. Det nævnes også, at der skal beregnes en kvotetilskrivning

som følge af indførelsen af discardforbuddet, selvom det kun er en bagatel, der omfattes af

landingsforpligtelsen i 2016.

For bestande omfattet af EU-Norge forhandlingerne fremhæves følgende:

For torsk i Nordsøen og Skagerrak bør TAC ifølge DFPO forøges med 20 % i henhold til forvalt-

ningsstrategien. I den sammenhæng understreges behovet for en gennemgang af de forskelli-

ge foranstaltninger og forslag, der er på bordet i forhold til torsk. Vigtigheden af at kunne fort-

sætte forsøg med fuldt dokumenteret fiskeri med en supplerende kvotepræmie understreges

kraftigt.

Med hensyn til rødspætte i Skagerrak og Nordsøen er DFPO er enig i – og har arbejdet i flere

år for – at slå bestandsvurderingen for Skagerrak sammen med vurderingen for Nordsøen. Det

væsentlige udestående er fordelingen af TAC mellem de to forvaltningsområder. Det bemær-

kes, at rådgivningen er positiv. Det anføres, at TAC for Nordsøen er øget med 160 % siden

lavpunktet i 2008 og med 100 % siden den ophørte med at være restriktiv i 2010. I den sam-

me periode er TAC for Skagerrak øget med blot 8 %. Derfor foreslår DFPO, at TAC for Skager-

rak fastsættes med en forøgelse på 100 % i forhold til TAC for 2010, som er det tidspunkt,

hvor den ophørte med at være restriktiv for fiskeriet i Nordsøen. Som følge heraf skal TAC for

Skagerrak ifølge DFPO fastsættes til 18.600 tons - eller tilsvarende andel, hvis der fastsættes

en roll over.

I forhold til Skagerrak generelt understreger DFPO vigtigheden af, at der fortsat arbejdes på at

finde en for alle partere tilfredsstillende aftale om adgangs- og moniteringsforhold i Skagerrak

- det kan ikke accepteres, at Norge blot indfører et Nordsø-kontrolregime, som vil ødelægge

det historiske fiskeri hen over landegrænserne i Skagerrak.

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 151: Samlenotat vedr. rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 14.-15. december

I forhold til balancen i EU-Norge aftalen nævner DFPO i forhold til torsk i Barentshavet, at EU

højest skal købe de 600-700.000 tons torsk i Barentshavet som forudset ved EØS-brevudveks-

lingen, og at dette bør fastsættes som et fast princip. Der henvises til, at år der er begrænset

med betalingsmidler i form af kvoter i de vestlige farvande, skal der købes så lidt som muligt,

idet det ikke er tiltænkt, at det er kvoter i Nordsøen, som skal anvendes til at købe arktisk

torsk.

Danmarks Pelagiske Producentorganisation (DPPO) bemærker indledningsvist i forhold til de

mængder af blåhvilling, der kan indgå i udvekslingen af fisk mellem EU og Norge, at man bør

forsøge at begrænse udvekslingen af denne bestand. Man forventer, at blåhvilling vil blive bæ-

redygtighedscertificeret under MSC-ordningen, og at danske fiskere derfor vil få bedre afsæt-

ningsmuligheder for blåhvilling.

I forhold til de konkrete TAC’er bemærker DPPO følgende:

For sild i Nordsøen foreslår organisationen, at man følger den gældende EU-Norge forvalt-

ningsstrategi. Tilsvarende foreslås for så vidt angår konsumdelen af sild i Skagerrak/Kattegat.

For så vidt angår bifangster af sild i Skagerrak/Kattegat foreslås en roll-over på TAC’en i for-

hold til sidste års TAC-niveau.

For brisling i Skagerrak/Kattegat foreslår foreningen en roll-over på TAC´en i forhold til sidste

års TAC-niveau.

For sperling anbefaler DPPO, at TAC’en fastsættes biologisk højst muligt, idet man i øvrigt bør

holde sig inden for de stabilitetsgrænser, man har vedtaget på minimum 20.000 tons og mak-

simalt 200.000 inden for de første 10 måneder. Man finder derudover, at det er vigtigt, at der

afsættes en kvote til fiskeriet i november og december.

For brisling i Nordsøen anbefales at TAC fastsættes ifølge rådgivningen til et niveau mellem

306.000 tons og 380.000 tons.

For hestemakrel i Nordsøen anbefales en roll-over på TAC´en i forhold til sidste års TAC-

niveau.

Marine Ingredients Denmark støtter generelt de synspunkter, der er fremført af Danmarks Pe-

lagiske Producentorganisation. Man foreslår en uændret TAC for brisling Skagerrak/Kattegat i

forhold til 2015. Desuden foreslår foreningen, at der fastsættes en høj TAC for sperling.

Danmarks Sportsfiskerforbund (DSF) anfører i relation til bestemmelserne om en maksimal

hjemtagningsmængde (bag limit) på havbars, at man finder det positivt, at der nu på europæ-

isk niveau arbejdes med håndteringen af et bæredygtigt fiskeri efter havbars. Forbundet anfø-

rer, at det primært er det erhvervsmæssige fiskeri, der er skyld i nedgangen i bestanden, og at

der ikke tages tilstrækkeligt hånd om dette i forslaget. DSF henviser til en note fra The Euro-

pean Anglers Alliance, hvori der foreslås et forbud mod alt erhvervsfiskeri i havbarsens gyde-

områder. DSF støtter dette forbud. DSF vurderer – med udgangspunkt i det stærkt begrænse-

de havbarsfiskeri i de danske farvande – at det ikke giver biologisk mening at implementere en

begrænsning for udøvere af det rekreative fiskeri på 1 fisk per dag. DSF vil i stedet anbefale

en daglig begrænsning på 3 fisk/dag, og at man hæver det gældende mindstemål fra 42 cm til

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 151: Samlenotat vedr. rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 14.-15. december

mindst 45 og gerne 50 cm. Det vil tillade, at alle individer opnår at gyde mindst én gang.

Mindstemålet skal gælde alle former for fiskeri.

Danmarks Amatørfiskerforening (DAFF) har ingen indvendinger mod den foreslåede "bag limit"

for det rekreative fiskeri. DAFF er ligeledes indforstået med at erhvervet ikke pålægges "bag

limit" men i stedet reguleres med lukkeperioder og mængdebegrænsninger.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at et samlet kompromisforslag kan vedtages.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Som generelt princip kan regeringen støtte, at kvoterne for 2016 fastsættes på grundlag af

videnskabelig rådgivning, målsætningen om maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY) i henhold til

reformen af den fælles fiskeripolitik samt fastsatte forvaltningsplaner/-strategier.

Regeringen lægger vægt på, at TAC tilpasses med en kvotetilskrivning (opjustering af kvoter-

ne), svarende til udsmidet fra den del af fiskerierne, som bliver omfattet af landingsforpligtel-

sen i 2016, og at man i den forbindelse tager højde for forskelle i discardrater mellem far-

vandsområderne, således at disse forskelle afspejles i kvotetilskrivningen for de respektive

forvaltningsområder.

Regeringen lægger vægt på, at der bliver adgang til fiskeri i norsk zone fra 1. januar 2016.

Regeringen arbejder for en stigning i TAC på 15% for torsk i Nordsøen og Skagerrak på grund-

lag af en MSY-tilgang. Regeringen arbejder ligeledes for, at fiskeriindsatsen i Nordsøen og

Skagerrak som minimum fastsættes uændret.

Regeringen vil arbejde for, at der bliver mulighed for at afsætte en supplerende kvotepræmie

til projekter med fangstkvoter og fuld dokumentation i 2016 på det nuværende niveau (12 %)

for torsk i Nordsøen og Skagerrak, indtil torsk i disse områder omfattes af landingsforpligtigel-

sen, hvilket tidligst sker fra 2017.

Regeringen støtter, at TAC for torsk i Kattegat med udgangspunkt i den biologiske rådgivning

fortsat fastsættes som en bifangstkvote, idet den bør fastsættes på et niveau, der tager hen-

syn til den positive udvikling for bestanden. Regeringen arbejder for, at fiskeriindsatsen for

torsk i Kattegat fastsættes uændret i forhold til 2015.

Med hensyn til fordelingen af TAC mellem Nordsøen og Skagerrak for rødspætte, der som no-

get nyt i år i rådgivningen er vurderet som én bestand, arbejder regeringen for, at der tages

passende hensyn til udviklingen i TAC’ens størrelse og kvoteudnyttelsen over en årrække, så-

ledes at andelen mellem de to områder bliver balanceret.

Regeringen finder det vigtigt, at fiskerier efter tobis, sperling og brisling kan opretholdes, og at

det derfor er vigtigt, at der også fastsættes passende bifangstmuligheder for sild.

Regeringen arbejder for, at der ved fastsættelsen af TAC for jomfruhummer i Skager-

rak/Kattegat tages højde for den ændrede bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelse, der

er aftalt i den demersale discardplan.

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 151: Samlenotat vedr. rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 14.-15. december

Regeringen finder, at for bestande, hvor der mangler en videnskabelig rådgivning eller er

manglende/begrænsede bestandsoplysninger, må TAC fastsættes efter en konkret vurdering

med udgangspunkt i ICES rådgivning, hvor der samtidig inddrages øvrige relevante informati-

oner med henblik på at undgå automatiske reduktioner. Dette er især relevant for arter, der

primært er bifangster i andre fiskerier og for arter med meget små TAC´er, og skal ses i sam-

menhæng med den gradvise indførelse af landingsforpligtelsen frem mod 2019.

For så vidt angår implementering af landingsforpligtelsen arbejder regeringen for, at der i im-

plementeringsperioden 2016-2019 arbejdes videre med at skabe mulighed for en eventuel rea-

lisering af en førtidig implementering (tilvalgsordning), således at de enkelte medlemsstater

kan være mere ambitiøse og fremrykke indfasningen af det demersale discardforbud i forhold

til de fiskerier, der ikke er omfattet af landingsforpligtelsen i henhold til discardplanen.

Regeringen vil arbejde for, at der inkluderes en ændring af forordningen om fiskerimuligheder

2016 for Østersøen med henblik på at afbøde virkningerne af den forlængede lukkeperiode i

den vestlige Østersø, særligt for kystfiskeri, ved at undtage fiskeri på dybder mindre end 20

meter fra lukkeperioden i den vestlige Østersø.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Der er oversendt grundnotat til Folketingets Europaudvalg den 3. december 2015.

Notatet er ligeledes fremsendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.

Forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2016 af fiskerimulighederne for

visse fiskebestande i Sortehavet

KOM (2015) 579

Nyt notat.

Resumé

Kommissionen har fremlagt forslag til Rådets forordning om fastsættelse af fiskerimuligheder

for 2016 for pighvar, brisling og pighaj i Sortehavet. Forslaget har alene virkninger for Bulgari-

ens og Rumæniens fiskeri i Sortehavet af disse arter. Fastsættelsen af fiskerimulighederne

baseres på rådgivning fra Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri

(STECF) og Kommissionens meddelelse KOM (2015) 239 om høring om fiskerimuligheder for

2016 (Kommissionens politikerklæring).

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2015) 579 af 24. november 2015 fremsendt forslag til Rådets

forordning om fastsættelse for 2016 af fiskerimulighederne for visse fiskebestande og grupper

af fiskebestande i Sortehavet. Forslaget er modtaget i en dansk sprogversion den 25. novem-

ber 2015.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 3, og kan vedtages i Rådet med kva-

lificeret flertal.

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 151: Samlenotat vedr. rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 14.-15. december

Forslaget er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 14.-15. december 2015

med henblik på politisk enighed.

Formål og indhold

Der foreligger ikke en regional aftale om samlet fangstmængde (TAC) mellem EU og ikke-EU-

stater, og EU fastsætter derfor årligt unilaterale kvoter for fiskeriet i Sortehavet. Fastsættelsen

af fiskerimuligheder i Sortehavet for pighvar, brisling og pighaj baseres på rådgivning fra Den

Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF) og Kommissionens med-

delelse KOM (2015) 239 om høring om fiskerimuligheder for 2016 (Kommissionens politiker-

klæring).

Forslaget har alene virkninger for Bulgariens og Rumæniens fiskeri i Sortehavet. Tre bestande

er omfattet af forslaget: pighvar, brisling og pighaj.

For pighvar rådgiver STECF på basis af en forsigtighedstilgang, at der ikke bør være noget di-

rekte fiskeri efter pighvar i 2016. Det anføres, at fiskeridødeligheden (F) er vurderet til 1,40,

hvilket er mere end fem gange så meget som målet for maksimal bæredygtig udnyttelse i for-

hold til fiskeridødelighed (F

msy3

), som er 0,26. For 2016 foreslår Kommissionen en EU-kvote for

pighvar på 0 tons. Det vil sige intet fiskeri. I modsætning til tidligere år foreslår Kommissionen

således at følge rådgivningen fra STECF.

For brisling rådgiver STECF, at der ikke fanges mere end 75.960 tons, hvilket svarer til maksi-

malt bæredygtigt udbytte (MSY) og en fiskeridødelighed (F

msy

) på 0,64. Kommissionen fore-

slår en EU-kvote på 11.475 tons fordelt på 8.032,5 tons til Bulgarien og 3.442,5 tons til Ru-

mænien i lighed med sidste år. Det skal i øvrigt bemærkes, at fiskeriet efter brisling nu er om-

fattet af landingsforpligtigelsen og rådgivningen beregnes ud fra fangster.

Pighaj har ikke tidligere været en del af forslaget vedrørende Sortehavet, men bestanden vur-

deres at være overudnyttet og på grænsen til kollaps. I maj 2015 vedtog man i Den Almindeli-

ge Kommission for Fiskeri i Middelhavet (GFCM) en anbefaling om forvaltning af pighaj. STECF

rådgiver for pighaj, at baseret på forsigtighedsprincippet bør der ikke være et direkte fiskeri

efter pighaj i Sortehavet og alle bifangster skal minimeres i 2016. Kommissionen foreslår der-

for en EU-kvote på 0 tons.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor nærhedsprincippet er

tilgodeset.

Konsekvenser

Forslaget har ikke lovgivningsmæssige, statsfinansielle, eller erhvervsøkonomiske konsekven-

ser i Danmark. Forslaget har ligeledes ingen konsekvenser for EU’s budget.

Høring

§ 5-udvalget (fiskeri) har ikke haft bemærkninger til forslaget.

Den fiskeridødelighed som over en længere periode giver det maksimale bæredygtige udbytte.

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 151: Samlenotat vedr. rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 14.-15. december

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er endnu ikke kendskab til andre medlemsstaters holdninger.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen arbejder for et bæredygtigt fiskeri og finder generelt, at fastsættelsen af kvoterne

for 2016 sker på grundlag af den videnskabelige rådgivning samt målsætningen om maksimalt

bæredygtigt udbytte i henhold til reformen om den fælles fiskeripolitik.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg

Bæredygtigt landbrug, skovbrug, fiskeri i bioøkonomien – en udfordring for Europa

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat.

Resumé

På rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 14.-15. december 2015 forventes en præsentation af

det nuværende og fremadrettede arbejde i Den Stående Komite for Landbrugsforskning samt

af Komitéens fjerde fremsyn (foresights): ”Bæredygtigt landbrug, skovbrug og fiskeri i bioøko-

nomien – en udfordring for Europa”.

Baggrund

Kommissionen vil på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 14.-15. december 2015 orientere om

status for samarbejdet om landbrugsforskning i EU og refleksion over det fremadrettede arbej-

de.

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 14.-15. december 2015 med

henblik på orientering og udveksling af synspunkter.

Formål og indhold

Den Stående Komite for Landbrugsforskning (SCAR) blev etableret i 1974 og revitaliseret i

2001 med det formål at rådgive Kommissionen om landbrugsforskningen i Europa samt koor-

dinere med den nationalt finansierede landbrugsforskning. Komitéen rådgiver i den sammen-

hæng Kommissionen om landbrugs- og fødevareforskningsindsatsen i EU’s rammeprogram for

forskning og udvikling - Horizon 2020 - nærmere bestemt programmets samfundsudfordring

nr. to: ”fødevareforsyningssikkerhed,

bæredygtigt landbrug og skovbrug, havforskning, forsk-

ning vedrørende indre vandveje og bioøkonomi”.

Komitéen består af en plenarforsamling, der normalt mødes to gange årligt samt en arbejds-

gruppe, der forbereder plenarmøderne samt en række tematiske og strategiske samarbejds-

grupper. Komiteen består af de 37 lande, herunder 10 associerede og kandidatlande.

Et centralt led i komitéens arbejde er udarbejdelse af såkaldte fremsyn (foresights), der er en

struktureret metode til gennem scenarier at beskrive udviklingen i et givet tidsrum. Komitéen

har netop gennemført sit fjerde fremsyn (foresight) om ”Bæredygtigt landbrug, skovbrug og

fiskeri i bioøkonomien”, der blev offentliggjort på en konference i Bruxelles den 8. oktober

2015.

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 151: Samlenotat vedr. rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 14.-15. december

Komitéen peger på behovet for styrket forskning inden for navnlig:



Øget ressourceeffektivitet (bæredygtig intensivering)



Erstatning af eksterne (ofte fossile) input



Ernæring med større fokus på individuel sundhed og færre sundhedsomkostninger.

Sideløbende med gennemførelsen af det fjerde fremsyn har komitéen reflekteret over sin egen

fremtidige rolle. Her peges der på opgaver i forbindelse med udviklingen af forskning og inno-

vation i bioøkonomien, herunder i forbindelse med midtvejsevalueringen af den europæiske

bioøkonomistrategi, samt fødevareforsyningssikkerhed i en global kontekst, herunder den

igangværende formulering af en ”Strategi for europæisk landbrugsforskning og innovation

2020 og efter”, der sker i regi af Kommissionens Generaldirektorat for Landbrug og Landdi-

striktsudvikling.

En væsentlig udfordring for komitéen er den begrænsede aktive deltagelse fra mindre og nye

medlemsstater. En udfordring, der søges imødegået gennem den aktuelle forelæggelse i Rådet

samt med større finansiel støtte fra EU til at deltage aktivt i arbejdet og mulighed for tilknyt-

ning af ekspertbistand til komitéens arbejdsgrupper.

Formandskabet forventes at fremlægge spørgsmål til brug for drøftelsen på rådsmødet.

Nærhedsprincippet

Der er ikke tale om stillingtagen til konkrete forslag, hvorfor nærhedsprincippet ikke er rele-

vant.

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om sagen.

Konsekvenser

Sagen har ikke lovgivningsmæssige, erhvervsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser, her-

under administrative. De nye tiltag, der er kommet til, finansieres med de midler, der er til

rådighed til landbrugsforskning indenfor rammerne af Horizon 2020.

Høring

Sagen har været i § 2-udvalget (landbrug), hvor der er indkommet følgende bemærkninger:

Landbrug & Fødevarer anfører, at dansk landbrug og gartneri har en stor og effektiv produkti-

on af fødevarer og andre produkter, som primært afsættes på de internationale markeder.

Ifølge Landbrug & Fødevarer er dansk landbrugs internationale konkurrenceevne er truet, og

der er behov for at sikre konkurrenceevnen gennem øget udvikling og innovation.

Hertil bemærker Landbrug & Fødevarer også, at forudsætningerne for at imødekomme udfor-

dringerne er til stede, idet man i Danmark har et effektivt videnspredningssystem, et højt ud-

dannelsesniveau, en stærk fødevareforskning og et stærkt internationalt forskningssamarbej-

de. Der er en forstærket dialog og strategiske aftaler mellem erhvervet, videninstitutionerne

og bevillingsgivere om de vigtigste udfordringer. De strategiske satsningsområder og de tema-

tiske forskningsområder skal sikre innovation og dermed erhvervets konkurrenceevne.

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 151: Samlenotat vedr. rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 14.-15. december

Landbrug & Fødevarer gør endvidere opmærksom på, at der i regi af SCAR, EU, teknologiplat-

forme mv. over de senere år er udarbejdet en række rapporter og foresights om landbrugssek-

torens udfordringer og udviklingsmuligheder i Europa. Der er ifølge Landbrug & Fødevarer net-

op igangsat en proces, der i begyndelsen af 2016 skal lede frem til ”A long-term strategy for

European agricultural research and innovation by 2020 and beyond”. Landbrug & Fødevarer

mener, at det er vigtigt, at vi i Danmark parallelt hermed forbereder os, så Danmark er parat

til ligeværdigt at kunne deltage her. Udfordringerne i dansk primærproduktionen i et tiårigt

sigte skal identificeres, så de i tide kan bearbejdes forsknings- og innovationsmæssigt, blive

implementeret og danne grundlag for at fremtidssikre et bæredygtigt og konkurrencedygtigt

stærkt dansk landbrug. Mange af løsningerne skal findes i samarbejde med europæiske forsk-

ningskolleger.

Ifølge Landbrug & Fødevarer udgør SCAR en væsentlig brik i det europæiske forskningssamar-

bejde på landbrugsområdet. Landbrug & Fødevarer finder, at SCARs foresights er generelt fag-

ligt velfunderede, visionære og SCAR har dermed stor indflydelse både på nationale og euro-

pæiske prioriteringer af landbrugsforskningen. Prioriteringerne i det seneste foresight er langt

hen ad vejen i tråd med de forskningsmæssige prioriteringer, dansk landbrug identificerer.

Landbrug & Fødevarer anfører, at det dog er nødvendigt at se på SCAR’s begrænsede fokus-

område. Ifølge Landbrug & Fødevarer beskæftiger SCAR sig primært omkring den første del af

værdikæden, hvilket igen afspejler sig i EU Kommissionens tilgang til bioøkonomiudfordringen i

Horizon 2020. Hele fødevareforarbejdningsområdet er kraftigt nedprioriteret i SCAR og i Hori-

zon 2020, og det er ikke lykkedes for initiativer som SUSFOOD og Food4life at trænge igen-

nem med prioriteringen inden for forarbejdningsområdet i det omfang, som det fortjener. Her-

til bemærker Landbrug & Fødevarer videre, at den danske fødevaresektors succes skyldes i høj

grad vores evne til at arbejde i hele værdikæder. Hvis vi fortsat skal udvikle erhvervet og en

bæredygtig fødevareproduktion, skal det bygges på et forskningsbaseret videngrundlag i en

sammenhængende indsats, som dækker hele værdikæden.

Afslutningsvis bemærker Landbrug & Fødevarer, at der er behov for en samlet prioritering af

fødevareforskningen i et stærkt samspil internt i Kommissionen mellem tjenestegrenene, hvor

koordineringen mellem tjenestegrenene forbedres.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at flere medlemsstater, herunder de toneangivende på området, Tyskland,

Frankrig og Nederlandene, vil kommentere arbejdet i Den Stående Komite for Landbrugsforsk-

ning og udtrykke støtte til det fortsatte arbejde.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Danmark er generelt tilhænger af samarbejdet og koordination på landbrugsforskningsområ-

det.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 151: Samlenotat vedr. rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 14.-15. december

(Evt.) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om beskyttelsesforan-

staltninger mod planteskadegørere

KOM (2013) 267

Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 30. april 2015.

Ændringer er markeret i marginen.

Resumé

Kommissionen har fremsat forslag til en forordning om beskyttelsesforanstaltninger mod plan-

teskadegørere. Med forslaget lanceres mulighed for midlertidige importforbud for nye typer

planter til plantning, indtil en EU risikoanalyse er gennemført, skærpede krav til medlemssta-

ternes beredskabsplaner og -aktioner, etablering af EU- og nationale referencelaboratorier,

betoning af de professionelle operatørers ansvar for ikke at indføre og sprede planteskadegøre-

re samt krav til deres kompetencer og aktiviteter, øget informationsdeling og bedre frem- og

tilbagesporing af partier, og EU medfinansiering af medlemsstaternes udgifter til overvågning

for prioriterede planteskadegørere og til inddæmnings- og udryddelsesindsatser samt tabs-

kompensation. Bestemmelser om principper og procedurer for offentlig kontrol i det nugæl-

dende EU plantesundhedsdirektiv udgår og erstattes af en ny kontrolforordning, som også in-

deholder bestemmelser om gebyrfinansiering af kontrollen. Forslaget skønnes at have en

positiv virkning på beskyttelsesniveauet i Danmark og EU. Formandskabet har opnået opbak-

ning til ændringsforslag, og der er i andet halvår 2015 indledt trilogforhandlinger mellem Rå-

det, Europa-Parlamentet og Kommissionen. Forslaget forventes eventuelt sat på rådsmødet

(landbrug og fiskeri) den 14.-15. december 2015 med henblik på politisk enighed.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2013) 267 den 6. maj 2013 fremsendt forslag til Europa-

Parlamentets og Rådets forordning om beskyttelsesforanstaltninger mod planteskadegørere.

Forslaget er oversendt til Rådet den 21. maj 2013 i en dansk sprogudgave.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 2 og skal behandles efter proceduren

for den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.

Forslaget forventes eventuelt sat på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 14.-15. december

2015 med henblik på politisk enighed.

Formål og indhold

Forslaget udgør en rammelovgivning og vil, tilsammen med forslag til en kontrolforordning,

erstatte den eksisterende EU-lovgivning på plantesundhedsområdet samt en række suppleren-

de direktiver om bekæmpelse af specifikke planteskadegørere. Med forslaget flyttes alle kon-

trolbestemmelser fra EU plantesundhedsdirektivet til en revideret EU kontrolforordning. Regu-

leringen af kvalitetsforringende planteskadegørere, som er en del af EU reguleringen i de nu-

værende markedsdirektiver om frø og planteformeringsmateriale, flyttes til den nye plante-

sundhedsforordning.

Forslaget bygger på resultatet af den evaluering af den eksisterende EU plantesundhedsord-

ning, som blev gennemført i 2010-11. Evalueringen viste, at den nuværende ordning må til-

passes, hvis de fremtidige risici skal kunne håndteres effektivt.

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 151: Samlenotat vedr. rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 14.-15. december

Forslaget, indeholder følgende overordnede elementer, med henblik på bedre forebyggelse

mod introduktion og spredning af karantæneskadegørere med den stigende verdenshandel og

dermed en styrkelse af EU plantesundhedsregimet:



Mulighed for midlertidige importforbud for nye typer planter til plantning, indtil en EU risi-

koanalyse er gennemført.



Skærpede krav til medlemsstaternes beredskabsplaner og -aktioner.



Etablering af EU og nationale referencelaboratorier på plantesundhedsområdet.



Betoning af de professionelle operatørers ansvar for ikke at indføre og sprede planteskade-

gørere samt krav til deres kompetencer og aktiviteter.



Øget informationsdeling og bedre frem- og tilbagesporing af partier.



EU medfinansiering af medlemsstaternes udgifter til overvågning for prioriterede plante-

skadegørere og til inddæmnings- og udryddelsesindsatser samt tabskompensation fastsæt-

tes i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 652/2014 af 15. maj 2014

om bestemmelser vedrørende forvaltning af udgifter i tilknytning til fødevarekæden, dyre-

sundhed og dyrevelfærd samt til plantesundhed og planteformeringsmateriale (finansie-

ringsforordningen).



Administration af medlemsstaternes udstedelse og modtagelse af plantesundhedscertifika-

ter via en EU IT-platform.

Forslaget vil indebære mere harmoniserede bestemmelser om offentlig planteskadegører-

overvågning, -inddæmning og -udryddelse samt om et samspil med et nyt EU system for in-

formation og rapportering. Disse harmoniseringer vil styrke EU plantesundhedsordningen sam-

let set.

Forslaget indeholder følgende væsentlige ændringer i forhold til de gældende regler på plante-

sundhedsområdet:

Reguleringens omfang

Det eksisterende plantesundhedsdirektiv indeholder en specificeret liste over planter og plan-

teprodukter, som kræver plantepas i specificerede omsætningsled og dermed offentlig avls- og

omsætningskontrol. Den danske avlskontrolmodel har hidtil indeholdt nationale krav til regi-

strering og kontrol af produktion og markedsføring af alle planter til plantning, uanset om der

kræves plantepas. Med forslaget udvides de fælles EU krav, således at der kræves plantepas

for alle planter til plantning, uanset planteart. Hermed opnår ordningen på EU-niveau et om-

fang og en reguleringsmæssig enkelhed, som stort set svarer til den nuværende danske model

for engros produktionen og omsætningen af planter.

EU lovgivningen bringes i harmoni med den internationale plantebeskyttelseskonvention

(IPPC), idet det tydeliggøres, at EU-reguleringen omfatter beskyttelse af såvel planteavlen som

naturens biodiversitet. EU lovgivningen vil, betydeligt mere eksplicit end i den nuværende lov-

givning, indeholde krav til:

Medlemsstaternes beredskab, inklusiv beredskabsplaner og øvelser for EU prioriterede

planteskadegørere.

Medlemsstaternes aktioner for at hindre etablering og spredning i EU af specifikke plante-

skadegørere.

Forebyggelsen mod introduktion af hidtil ikke-regulerede planteskadegørere til EU med nye

arter af planter til plantning eller sådanne fra nye oprindelser skærpes gennem krav om forud-

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 151: Samlenotat vedr. rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 14.-15. december

gående risikoanalyse, inden import er mulig. Krav om professionelle operatørers brug af plan-

tepas udvides til at omfatte alle planter til plantning til professionel anvendelse samt en række

andre planter eller planteprodukter. Der indføres i senere gennemførselsretsakt krav om an-

vendelse af et nyt EU plantepas-logo og plantepasformatet kan harmoniseres yderligere. Små

mængder planter til endelige brugere undtages kravet om plantepas.

Forslaget komplementerer den nye forordning om ikke hjemmehørende invasive arter, der blev

fremsat i medfør af EU strategien om biodiversitet. Forslaget introducerer en ny kategori af

planteskadegørere i forhold til planter til plantning (”kvalitetsskadegørere”) under plantesund-

hedslovgivningen, i overensstemmelse med international standard, således at forordningen

omfatter såvel de hidtil regulerede karantæneskadegørere som kvalitetsskadegørere, herunder

de skadegørere, der hidtil har været omfattet af ”markedsføringsdirektiverne” for frø og forme-

ringsmateriale.

Krav til professionelle operatører

Forslaget lancerer begrebet ”professionelle operatører”. Hermed menes de personer og virk-

somheder, som erhvervsmæssigt indfører, producerer og markedsfører (inklusiv eksport) plan-

ter og planteprodukter, som er omfattet af krav om plantepas. De professionelle operatører

skal registreres hos myndigheden. Undtaget herfra er operatører, som alene leverer planter og

planteprodukter til endelige brugere til ikke professionel anvendelse.

Det tydeliggøres, at det er de professionelle operatørers ansvar at sikre, at de producerede og

markedsførte planter og planteprodukter ikke indebærer fare for introduktion og spredning af

farlige planteskadegørere. Forslaget indebærer skærpede kvalifikationskrav til operatører, som

autoriseres til at udstede plantepas. Det harmoniseres yderligere, hvilke producent- og mar-

kedsføringsled, som skal være registreret til kontrol og autoriseres til at udstede plantepas.

Operatørerne forpligtes til at opbevare oplysninger, som sikrer sporbarhed frem og tilbage for

alle markedsførte partier af regulerede planter og planteprodukter. Operatørerne forpligtes til

at trække fejlbehæftede varer retur og orientere modtagerne om fejlbehæftede partier og der

indføres krav om, at eksportører af planter og planteprodukter skal registreres hos myndighe-

den.

Forebyggelse

Forebyggelsen mod introduktion og spredning af farlige planteskadegørere til EU styrkes ved:

Foreløbige restriktioner mod import af nye typer planter til plantning, indtil en EU risiko-

analyse er gennemført.

underretningspligt mellem myndigheder for forsendelser, som transporteres gennem en

beskyttet zone i EU og som ikke overholder kravene i den beskyttede zone.

generel underretningspligt om fund af eller mistanke om karantæneskadegørere.

krav om etablering af eller adgang til karantænefaciliteter for opbevaring af materiale un-

der observation.

skærpede overvågnings-forpligtelser for medlemsstaternes myndigheder for en række fæl-

les højt-prioriterede karantæneskadegørere herunder krav om, at medlemsstaterne skal

udarbejde flerårige undersøgelsesprogrammer der beskriver procedurer for overvågning

og indhentning af oplysninger mv.

øget elektronisk informationsdeling mellem medlemsstaternes myndigheder samt Kom-

missionen via fælles systemer, med henblik på bedre mulighed for at risikobasere de of-

fentlige kontrol- og overvågningsindsatser. Importører skal fremover anmelde alle impor-

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 151: Samlenotat vedr. rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 14.-15. december

ter af regulerede planter og planteprodukter gennem et elektronisk ”EU sundheds-import

dokument” (”Community Health Entry Document”).

styrket offentlig information om plantesundhedsrelaterede trusler til professionelle opera-

tører og til offentligheden.

Inddæmning og udryddelse af planteskadegørere

Kravene til medlemsstaternes myndighedsapparat skærpes og harmoniseres for at hindre

yderligere spredning på det indre marked ved udbrud af planteskadegørere, som er karantæ-

neskadegørere eller som potentielt kan få karantænestatus. Det sker i form af:

krav om, at medlemsstaterne har et beskrevet og operationelt myndighedsberedskab og

har beskrevet planlagte aktioner ved skadegørerudbrud.

krav om, at medlemsstaterne gennemfører beredskabsøvelser, eventuelt i samarbejde med

nabolande.

harmoniserede krav til metodikken for etableringen af udryddelses-, inddæmnings- og ob-

servationszoner omkring karantæneskadegørerudbrud.

Offentlig kontrol og dens finansiering

Det fastlægges, at autorisationer til udstedelse af plantepas skal trækkes tilbage i tilfælde af

gentagne fejl i produkter, operatøren har ansvar for. Bestemmelser fra det nugældende plan-

tesundhedsdirektiv om principper og procedurer for den offentlige kontrol udgår og erstattes af

kontrolbestemmelserne i en revideret kontrolforordning. Dermed lanceres muligheden for risi-

kobaseret plantesundhedskontrol. Flytning af kontrolbestemmelserne til kontrolforordningen vil

kunne betyde en EU harmonisering, hvad angår brugerbetaling af kontrollen. Den danske plan-

tesundhedskontrol i virksomheder, med undtagelse af læggekartoffelkontrollen, har hidtil væ-

ret fuldt brugerbetalt.

Samarbejde og informationsudveksling mellem myndighederne

Der sker en formalisering af det hidtidige frivillige arrangement med myndigheders udveksling

i et standardiseret dokument (EU pre-eksport certifikat) af eksportrelaterede oplysninger om

forsendelser, der er produceret i én medlemsstat, men som eksporteres fra en anden med-

lemsstat og hvor plantesundhedsreglerne i destinationslandet er forskellige fra EU reglerne. De

fælles elektroniske EU systemer for informationsudveksling udbygges.

Kommissionen får med forslaget beføjelser til blandt andet at fastsætte nærmere regler ved

delegerede retsakter, TEUF artikel 290 på en række konkrete områder:

Ændringer af det geografiske anvendelsesområde

Kriterier for klassificering af skadegørere ud fra en risikovurdering

Kriterier for identificering af prioriterede skadegørere

Elementer til klassificering af planter til plantning med særlig risiko

Foranstaltninger og principper for risikostyring

Indholdet af plantesundhedscertifikater ved import

Plantepas

Mærkning af træemballage

Indholdet af plantesundhedscertifikater ved eksport

Sammenligningstabel

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 151: Samlenotat vedr. rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 14.-15. december

Kommissionen foreslår endvidere gennemførelsesretsakter, TEUF artikel 291, på en lang række

områder med henblik på at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af forordningen.

Som eksempler kan nævnes:

Oprettelse af liste over karantæneskadegørere

Oprettelse af liste over prioriterede skadegørere

Fastlæggelse af foranstaltninger mod specifikke karantæneskadegørere

Anerkendelse, ændring eller ophævelse af beskyttede zoner samt associerede skadegørere

og planter etc., samt særlige krav for indførsel og flytning heraf

Oprettelse af liste over kvalitetsskadegørere og de associerede planter til plantning

Oprettelse af liste over indførselsforbudte planter etc. og associerede geografiske oprindel-

ser

Fastsættelse af særlige plantesundhedsmæssige importkrav til planter etc.

Fastlæggelse af plantepassets format.

Formandskabets ændringsforslag

Formandskabet opnåede i sommeren 2015 opbakning til følgende væsentlige ændringsforslag:

Omfanget af produkter der underlægges importkrav og krav om plantesundhedscertifikat

udvides til som udgangspunkt at omfatte alle levende plantedele.

For højrisiko planter og planteprodukter fra bestemte lande, listet af Kommissionen ved

gennemførselsretsakter, etableres et midlertidigt forbud mod import indtil en risikoanalyse

fører til konklusioner om produkternes endelige regulering.

Desuden foreslås, at muligheden for at stille midlertidige, skærpede krav om importin-

spektion eller karantæne udvides til at omfatte alle produkttyper.

Det foreslås, at reguleringen kan dække både parasitiske og ikke-parasitiske planter, der

efter en risikoanalyse kan karakteriseres som karantæneskadegørere.

Det foreslås, at antallet af gennemførselsbestemmelser reduceres, og at en større andel

deraf udformes som gennemførselsretsakter i stedet for delegerede retsakter.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet vedtog sin udtalelse i førstebehandlingen den 18. april 2014. Europa-

Parlamentets udtalelse indeholder en række tekniske ændringsforslag til Kommissionens for-

slag, herunder forslag om, at

mange af de gennemførselsretsakter, som Kommissionen havde foreslået som gennemfør-

selsretsakter, gennemføres som delegerede retsakter i stedet.

der indsættes bilag direkte i forordningen med lister over EU karantæneskadegørere, EU

prioriterede planteskadegørere og EU kvalitetsforringende planteskadegørere. Europa-

Parlamentet foreslår herunder, hvilke konkrete planteskadegørere, der skal listes som pri-

oriterede organismer, og at disse ikke nødvendigvis skal begrænses til maksimalt 10 % af

EU karantæneskadegørerne, som ellers foreslået af Kommissionen. Det foreslås, at fremti-

dige ændringer af listerne skal ske ved delegerede retsakter. Kommissionen har forslået,

at indledende listning foregår via gennemførselsbestemmelser og efterfølgende ændringer

via gennemførselsretsakter.

der etableres en liste over ”EU alert” planteskadegørere og der kræves skærpede informa-

tionsindsatser til offentligheden.

der etableres mekanismer til sikring af en vis koordinering af medlemslandendes beløbsni-

veauer for disses eventuelle udbetalinger af tabskompensationer til skadeslidte i forbindel-

se med udbrud og udryddelse af planteskadegørere.

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 151: Samlenotat vedr. rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 14.-15. december

det overlades til medlemsstaterne at fastsætte detaljer om gennemførelse af nationale

beredskabsøvelser.

der ikke bliver muligheder for at opstille strengere nationale krav på eget territorium, hel-

ler ikke selvom disse ikke er i konflikt med det indre markeds bestemmelser.

kravene til operatører skærpes yderligere.

der ikke fastsættes minimumsbestemmelser ved gennemførselsbestemmelser for om-

fang/frekvens af officiel kontrol.

der beskrives mulighed for, at der fra EU side kan gennemføres inspektion af forsendelser,

inden de forlader tredjelande med henblik på eksport til EU.

Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at målet for denne forordning, nemlig at sikre en harmoniseret frem-

gangsmåde med hensyn til beskyttelsesforanstaltninger mod planteskadegørere, ikke i til-

strækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne individuelt. På grund af områdets virkning,

kompleksitet, grænseoverskridende og internationale karakter, kan målet bedre nås på EU-

plan og EU kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Kommissionen konkluderer også, at i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet går

forslaget ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at opnå dette mål. Regeringen er enig i

Kommissionens vurdering af, at nærhedsprincippet er tilgodeset, idet man kan tilslutte sig

Kommissionens begrundelser.

Gældende dansk ret

Plantesundhedslovgivningen vedrører mange produkttyper og omfatter kontrol af planteavl i

blandt andet registrerede gartnerier og planteskoler og hos læggekartoffelavlere, såvel som

overvågning, kortlægning og indsatser over for planteskadegørere i skove, natur og landskab

med videre. Plantesundhedsområdet reguleres i dansk lovgivning i lov om frø, kartofler og

planter, jf. lovbekendtgørelse nr. 195 af 12. marts 2009, samt i lov om planteskadegørere, jf.

lovbekendtgørelse nr. 198 af 12. marts 2009. I medfør af lovene er udstedt en række be-

kendtgørelser.

En vedtagelse af forslaget vil medføre behov for tilpasning af dansk lovgivning. Blandt andet

forventes det at skulle indføjes i Lov om planteskadegørere, at loven skal beskytte mod intro-

duktion og spredning af planteskadegørere af relevans for såvel planteavl som natur.

Konsekvenser

Forslaget har ingen konsekvenser for EU’s budget, udover hvad der er fastsat i den flerårige

finansielle ramme. EU medfinansiering af medlemsstaternes udgifter til overvågning for priori-

terede planteskadegørere og til inddæmnings- og udryddelsesindsatser samt tabskompensati-

on fastsættes i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 652/2014 af 15. maj

2014 om bestemmelser vedrørende forvaltning af udgifter i tilknytning til fødevarekæden, dy-

resundhed og dyrevelfærd samt til plantesundhed og planteformeringsmateriale (finansierings-

forordningen).

Forslaget skønnes at få statsfinansielle og administrative konsekvenser for det offentlige, samt

økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervet.

Forslaget vurderes at betyde et øget behov for finansiering til det danske plantesundhedsmæs-

sige beredskab, særligt i en overgangssituation, hvis Danmark skal kunne efterleve de krav til

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 151: Samlenotat vedr. rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 14.-15. december

myndighederne, som forslaget indeholder. NaturErhvervstyrelsen arbejder på at kvantificere

behovet nærmere.

De nærmere detaljer for medlemsstaternes forpligtelser under den kommende forordning vil

blive fastsat efterfølgende ved gennemførselsretsakter og delegerede retsakter. Et foreløbigt

skøn for behovet for merfinansiering vil være 3-4 mio. kr. årligt, til udvidet overvågningsarbej-

de og til en styrkelse af beredskabsorganiseringen og -arbejdet samt 1-2 mio. kr. til engangs-

investeringer i IT og en opgradering af beredskabet.

Derudover anslås omkostninger til mulig etablering af eller adgang til karantænestationsfacili-

teter i det omfang, det eventuelt ikke kan pålægges operatørerne at indrette sådanne facilite-

ter. Eventuelle omkostninger hertil, kan ikke anslås endnu, ligesom eventuelle omkostninger til

kompensation for tab i forbindelse med offentlige indsatser mod forekomst og spredning af

karantæneskadegørere, heller ikke kan anslås. Omkostninger til IT-udvikling på området rela-

terer sig til indberetninger vedrørende planteskadegørere og til administrationen af udstedel-

sen og modtagelsen af plantesundhedscertifikater via en EU IT-platform.

Det vurderes ud fra erfaringer fra andre lande, at omkostninger til forebyggende tiltag og et

effektivt beredskab normalt vil være langt lavere end de betydelige meromkostninger og lang-

tidsskader, alvorlige udbrud af karantæneskadegørere kan føre til for planteavl, landskab,

skov, natur og kulturværdier.

I en overgangsperiode forventes også øgede byrder, indtil gevinsterne ved et nyt kontrolsy-

stem kan indhøstes. Forslaget kan skabe behov for efteruddannelse af registrerede virksomhe-

ders medarbejderstab for at kunne leve op til de skærpede krav. De skærpede krav til spor-

barhed forventes også at ville føre til øget pres om at anvende kvalitetssikringssystemer i virk-

somhederne. Særligt for mindre virksomheder kan de skærpede krav til professionalisering

føre til udfordringer. Det vurderes også, at der vil blive en øget byrde for importører med im-

portanmeldelse og en vis grad af importkontrol, når listen over planteprodukter der underlæg-

ges plantesundhedscertifikatkrav ved import bliver udvidet for at sikre et øget beskyttelsesni-

veau.

Også i forhold til biodiversitet, landskabs- og kulturværdier m.v. forventes forslaget at få posi-

tive konsekvenser i form af øget forebyggelse mod indslæbning og spredning af alvorlige plan-

teskadegørere. Dette kan tilsvarende få stor betydning i forbindelse med kommende klimafor-

andringer.

Forslaget skønnes at få en betydelig positiv virkning for beskyttelsesniveauet i Danmark og EU,

idet det vil indebære stærkere forebyggelse i en tid med stigende trusler om introduktion og

spredning af farlige planteskadegørere med stadigt stigende global samhandel, nye produktty-

per og klimaændringer.

Høring

Sagen har været i høring i §2-udvalget (landbrug).

Dansk Gartneri udtrykker generel tilfredshed med forslaget, idet der lægges op til en yderlige-

re ensretning af betingelserne på EU plan og for import. Dansk Gartneri opfordrer til, at det

sikres, at der sker en løbende og effektiv opdatering af de lister over prioriterede karantæne-

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 151: Samlenotat vedr. rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 14.-15. december

skadegørere, der ifølge forslaget skal etableres, således at der hurtigt kan sættes ind over for

angreb af planteskadegørere. Der opfordres til, at betingelserne for stødpudezoner og udryd-

delseszoner omkring skadegørerangreb evalueres oftere end årligt, af hensyn til handelen i

områderne. Det hilses velkomment, at der bliver mulighed for at træffe strengere nationale

forholdsregler mod planteskadegørere. Der efterspørges præciseringer og klare regler, hvad

angår praksis for erstatninger i forbindelse med følger af udryddelsesindsatser for planteska-

degørere. Dansk Gartneri hilser det velkomment, at der foreslås forbedringer og skærpelser i

forhold til plantepasreglerne og til import (plantesundhedscertifikat-området), så længe det

ikke bliver ødelæggende for indre marked samhandelen og for samhandelen med tredjelande.

Der stilles spørgsmålstegn ved omfanget af udestående delegerede retsakter, og disse bør væ-

re præciseret nærmere sammen med 2. lovtekstrunde, som en del af den egentlige implemen-

tering af den samlede lovgivning.

Danske Kartofler påpeger, at man finder det vigtigt, at forskere, myndighedspersoner og tek-

niske rådgivere ikke bliver omfattet af den foreslåede oplysningspligt over for myndigheden

om forekomst af karantæneskadegørere, men at ansvaret for dette alene bliver pålagt den, der

avler planterne som måtte være angrebet.

Sammenslutningen af danske sortsejere peger på at der er en fælles interesse blandt alle aktø-

rer og interessenter i den samlede fødevareværdikæde i at frembringe og sikre sundt og godt

formeringsmateriale af nye og forbedrede sorter indenfor alle jordbrugets grene. Det forventes

og der ses frem til, at den nye lovgivning, som forslaget fremlægges, vil kunne sikre dette.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Medlemsstaterne støtter altovervejende intentionerne med Kommissionens forslag, men der

har været stor uenighed om det grundlæggende koncept for importbestemmelserne. Alle med-

lemsstater er enige i behovet for opstramninger, således at introduktion af nye farlige plante-

skadegørere undgås i højere grad end i dag. For at opnå dette gik en gruppe af medlemsstater

ind for at der skal udføres risikoanalyser af alle produkter inden disse må importeres (”lukket

importsystem” med positivlistning af importtilladte produkter). En anden gruppe af medlems-

stater, herunder Danmark, advokerede for at fastholde et ”åbent importsystem” med negativ-

listning, hvor opstramningerne sker ved øget brug af eksisterende mekanismer samt gennem

Kommissionens forslag om en ny mulighed for at udføre midlertidige ekstra importkontrol og

risikoanalyser for nye, hidtil ukendte produkttyper eller oprindelser. Ligeledes ønskede mange

medlemsstater, at en række forhold der i Kommissionens forslag reguleres igennem delegere-

de retsakter i stedet reguleres igennem gennemførelsesretsakter.

Der forventes at kunne opnås enighed med Europa-Parlamentet om et kompromis i førstebe-

handlingen af forslaget.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen er generelt positiv overfor Kommissionens forslag, der vurderes at øge beskyttel-

sesniveauet. Regeringen støtter princippet om, at den offentlige plantesundhedskontrol som

hovedregel bør være gebyrfinansieret, baseret på de faktiske omkostninger, inklusive over-

head. Reglerne om overhead skal gøres så fleksible, at det er muligt at inddække alle indirekte

udgifter, således at kontrollen ikke underfinansieres. Bestemmelsen i kontrolforordningen om

obligatorisk friholdelse for mikrovirksomheder for gebyrer bør udgå, gøres frivillig eller kunne

tilpasses nationale forhold.

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 151: Samlenotat vedr. rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 14.-15. december

Forslaget rummer etablering af nye fælles systemer for datadeling mellem medlemsstaterne og

Kommissionen. Der bør her sikres en optimering af samspillet mellem de nationale offentlige

IT-systemer og EU IT-systemerne, således at der samlet set opnås en gevinst, såvel i form af

smidig dataindberetning og -adgang som ressourcemæssigt.

Bestemmelser i forslag til EU finansiering af plante-, foder- og fødevare- og veterinærområdet

indeholder en mulighed for EU-medfinansiering af medlemsstaters overvågning for og bekæm-

pelse af EU prioriterede planteskadegørere i et område. Det skal sikres, at listen over de fælles

EU prioriterede skadegørere, hvor der kræves aktionsplaner og skærpet overvågning og hvor

der dermed kan opnås EU medfinansiering til national

overvågning og bekæmpelse, har tilstrækkelig relevans for nordeuropæiske klimaforhold.

Danmark bør arbejde for at sikre så administrativt enkle systemer som muligt og i videst mu-

ligt omfang begrænse nye byrder for erhvervet og myndighederne. Det gælder blandt andet

reglerne for import af plantemateriale til EU. Dette hensyn bør dog ikke tilsidesætte hensynet

til at sikre et betryggende beskyttelsesniveau, og at reguleringen kræver, at alle professionelle

operatører, hvis aktiviteter udgør en væsentlig plantesundhedsrisiko, registreres og kontrolle-

res.

Kommissionen får med forslagene på en lang række områder hjemmel til efterfølgende med

afsæt i den overordnede rammelovgivning at fastsætte detaljerede regler og konkrete krav til

medlemsstaterne via delegerede retsakter, TEUF 290, ligesom der lægges op til ensartet im-

plementering af forordningen i medlemsstaterne ved gennemførelsesretsakter, TEUF 291. Fra

dansk side støttes princippet om rammelove. Rammelove forudsætter dog, at medlemsstater-

ne er en aktiv del af den efterfølgende fastlæggelse af gennemførelsesbestemmelserne. Rege-

ringen arbejder for, at regulering af stor økonomisk eller politisk betydning fastlægges i den

almindelige lovgivningsprocedure, og at medlemsstaterne har en stærk kontrol med Kommis-

sionens udøvelse af kompetencer, samt at medlemsstaternes eksperter inddrages i det forbe-

redende arbejde med retsakter.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen blev forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg den 8. maj 2015 forud for

rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 11. maj 2015, jf. samlenotat oversendt til Folketingets

Europaudvalg den 30. april 2015.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 12. december 2014 forud for rådsmø-

de (landbrug og fisker) den 15. – 16. december 2014, jf. samlenotat oversendt til Folketingets

Europaudvalg den 4. december 2014.

Der er oversendt grundnotat til Folketingets Europaudvalg den 18. juni 2013.

Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.