TIL ALLE FOLKEVALGTE
Jeg vil gerne anmode om foretræde for Miljøudvalget snarest.
Jeg har i 6 år været nabo til 2 store vindmøller.
Det har haft store helbredsmæssige og økonomiske konsekvenser, for mig og min familie.
Vi er undersøgt på Arbejdsmedicinsk Klinik, og har fået at vide at vi har svære og varige
søvnforstyrrelser, som senere kan udvikle sig til hjerteproblemer og kredsløbsforstyrrelser.
Vi kan ikke sælge vores hus, og dermed komme væk fra møllerne, vi har ikke råd til at
købe hus et andet sted, når vi ikke kan få solgt det vi bor i.
Vi er meget bekymrede for fremtiden, da vi kan se og høre at bekendtgørelsen ikke bliver
ændret, til trods for dens mangler. Den nuværende bekendtgørelse beskytter ikke
naboerne tilstrækkeligt.
Man er i Svendborg Kommune nu ved at planlægge opstilling af flere møller, så vi kommer
til at bo midt mellem vindmølleområderne. Det går ud over 4 små landsbyer i
Udkantsdanmark.
Denne gang får vi fortalt at vi kan søge om Værditabserstatning ( de andre møller blev
stillet op før denne ordning), men er stillet i udsigt at vi måske kan få 25.000 kr.
Et godt helbred kan ikke købes for penge.
Jeg har bedt om foretræde for at fortælle om bekendtgørelsens mangler og hvilke store
konsekvenser det har for alle os i de 4 små landsbyer.
Med venlig hilsen
Gitte Nielsen
Monnetvej 8
Tåsinge
5700 Svendborg