Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del Bilag 145
Offentligt
Forslag
Til
Lov om ændring af dyreværnsloven
(Strafskærpelse, påbuds- og forbudsordning, ophævelse af krav om tilladelse til æglægningsbure)
§1
I dyreværnsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1150 af 12. september 2015, foretages følgende ændringer:
1.
§ 6
affattes således:
Ȥ
6.
Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om indretning, drift og anvendelse af
ægproduktionssystemer, herunder om pasning og pleje af æglæggende høner.«
2.
§ 7
og
§ 8
ophæves.
3.
§ 24 b, stk. 1,
affattes således:
»Miljø- og fødevareministeren kan meddele de påbud og forbud, der anses for nødvendige for at sikre
overholdelsen af loven eller regler fastsat i medfør af loven eller af Den Europæiske Unions forordninger
om forsvarlig behandling af dyr og om beskyttelse af dyrs velfærd. Påbud og forbud skal meddeles skriftligt.
Endvidere skal den, der har ansvaret for dyret, have lejlighed til at udtale sig, før et påbud eller forbud
meddeles.«
4.
To steder i
§ 24 b, stk. 3,
og i
§ 24 e, stk. 1,
og i
§ 28, stk. 2, nr. 3,
som bliver § 28, stk. 3, nr. 3, ændres
»påbud« til: »påbud eller forbud«.
5.
§ 28, stk. 1,
affattes således:
»Den, som ved overanstrengelse, vanrøgt eller på anden måde behandler dyr uforsvarligt, straffes med
bøde eller fængsel indtil 2 år. Der skal ved udmålingen af straffen tages hensyn til, om der foreligger
uforsvarlig eller grovere uforsvarlig behandling af dyr.
6.
I § 28 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
Stk. 2.
Har det i stk. 1 nævnte forhold haft karakter af mishandling, er straffen fængsel indtil 2 år.«
Stk. 2 - 9 bliver herefter til stk. 3 - 10.
7.
I
§ 28, stk. 2, nr. 1,
der bliver stk. 3, nr. 1, udgår »§ 6, stk. 1,«.
8.
I
§ 28, stk. 7,
der bliver stk. 8, ændres »stk. 5 og 6« til »stk. 6 og 7«.
9.
I
§ 29, stk. 4,
ændres »§ 28, stk. 9« til »§ 28, stk. 10«.
10.
I
§ 32, stk. 4, 2. pkt.,
ændres »§ 28, stk. 7« til »§ 28, stk. 8«.
1
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 145: Udkast til lov om ændring af dyreværnsloven m.m., fra miljø- og fødevareministeren
§2
Loven træder i kraft den 1. juli 2016.
§3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Skærpelse af bødestraffe og fængselsstraffe i grove dyreværnssager
2.1. Gældende ret
2.1.1. Dyreværnslovens § 28, stk. 1
2.1.2. Niveauet for bøder og fængselsstraffe
2.1.2.1. Bødeniveauer
2.1.2.2. Retspraksis vedrørende fængselsstraf
2.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser
2.3. Lovforslagets indhold
2.3.1. Særligt om bøder
2.3.2. Særligt om fængselsstraf
3. Påbuds- og forbudsordning
3.1. Gældende ret
3.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser
3.3. Lovforslagets indhold
4. Ophævelse af krav om tilladelse til at anvende æglægningsbure
4.1. Gældende ret
4.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser
4.3. Lovforslagets indhold
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
8. Miljømæssige konsekvenser
9. Forholdet til EU-retten
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
11. Sammenfattende skema
2
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 145: Udkast til lov om ændring af dyreværnsloven m.m., fra miljø- og fødevareministeren
1. Indledning
Med lovforslaget foreslås straffen for overtrædelse af dyreværnsloven skærpet i sager om mishandling af
dyr, grovere uforsvarlig behandling af dyr, og i gentagelsestilfælde af uforsvarlig behandling af dyr, både
hvad angår varigheden af fængselsstraffe og – for så vidt angår sager om grovere uforsvarlig behandling af
dyr og i gentagelsestilfælde af uforsvarlig behandling af dyr – bødestørrelserne. Forslaget omfatter såvel
overtrædelser begået i forbindelse med gerningsmandens udøvelse af sit erhverv som sager om privates
behandling af dyr. Dog foreslås der ingen ændringer i bødestørrelserne for så vidt angår de sager om
transport af dyr, som blev skærpet med lov nr. 530 af 6. juni 2007 om ændring af dyreværnsloven.
Baggrunden for den foreslåede strafskærpelse er, at mishandling af dyr, grovere uforsvarlig behandling af
dyr og gentagelse af uforsvarlig behandling af dyr er alvorlige forseelser, hvilket i højere grad bør afspejles i
strafudmålingen.
Med lovforslaget foreslås det at ændre den nuværende påbudsbestemmelse således, at
anvendelsesområdet for påbud udvides. Det foreslås endvidere samtidig at indføre hjemmel til at meddele
forbud. Med forlig om veterinærområdet af 2. november 2012 (Veterinærforlig II) blev det aftalt at
overveje at øge anvendelsen af påbud samt at indføre mulighed for brug af forbud på
dyrevelfærdsområdet, som en del af den styrkede incitamentsstruktur for at motivere til regelefterlevelse.
Miljø- og Fødevareministeriet har vurderet, at der er behov for i videre udstrækning at kunne anvende
påbud på området samt at indføre hjemmel til at kunne meddele forbud.
Herudover foreslås det, at kravet i dyreværnslovens § 6 om, at æglægningsbure kun må anvendes med
tilladelse fra Fødevarestyrelsen, ophæves. Baggrunden er, at der ikke længere vurderes at være behov for
særlige tilladelser til burægproduktion, da alle burægproducenter nu har omlagt produktionen til berigede
bure. Med den nye affattelse af bestemmelsen foreslås de gældende bemyndigelsesbestemmelser i lovens
§ 6, stk. 2 og 3, til at fastsætte nærmere regler om indretning og drift af æglægningssystemer samt pasning
og pleje af dyrene videreført.
2. Skærpelse af bødestraffe og fængselsstraffe i grove dyreværnssager
2.1. Gældende ret
Den generelle strafbestemmelse i dyreværnsloven er § 28, hvorefter overtrædelse af dyreværnsloven og
regler udstedt i medfør af loven straffes med bøde eller fængsel.
Den centrale del af straffebestemmelsen er lovens § 28, stk. 1. Efter denne bestemmelse kan den, som ved
overanstrengelse, vanrøgt eller på anden måde behandler dyr uforsvarligt, straffes med bøde eller fængsel
indtil 1 år. Hvis behandlingen af dyret har haft karakter af mishandling, er straffen fængsel indtil 1 år og i
gentagelsestilfælde indtil 2 år, jf. dyreværnslovens § 28, stk. 1, 2. og 3. pkt.
Dyreværnslovens § 28, stk. 2, fastsætter strafferammen for overtrædelser af en række nærmere angivne
bestemmelser i dyreværnsloven (herunder bestemmelserne §§ 1–3), når overtrædelsen ikke samtidig
udgør uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller mishandling af dyr. Efter § 28, stk. 2,
straffes overtrædelse af de heri nævnte bestemmelser med bøde eller fængsel indtil 4 måneder. Samme
strafferamme gælder for tilsidesættelse af et vilkår for en tilladelse eller undladelse af at efterkomme et
3
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 145: Udkast til lov om ændring af dyreværnsloven m.m., fra miljø- og fødevareministeren
påbud efter § 24 b, stk. 1, uden at der er tale om uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling
eller mishandling af dyr.
Ved udmåling af straf efter dyreværnsloven eller efter regler fastsat i medfør af § 28, stk. 5 og 6, i
dyreværnsloven skal det anses for en skærpende omstændighed, hvis overtrædelsen er begået som led i
udøvelse af erhverv, herunder dyretransporter, jf. § 28, stk. 7.
Ud over bøde- og fængselsstraf kan den, der ved dom findes skyldig i mishandling, grovere uforsvarlig
behandling, eller i på ny at have gjort sig skyldig i uforsvarlig behandling af dyr, ved dom blive frakendt
retten til at eje, bruge, passe eller slagte eller i det hele taget beskæftige sig med dyr, jf. § 29. Forbuddet
kan begrænses til at angå bestemte dyrearter, og ifølge retspraksis kan forbuddet også begrænses til at
angå et bestemt antal dyr.
I straffesager om overtrædelse af dyreværnsloven kan der indhentes sagkyndige udtalelser om veterinære
spørgsmål fra Det Veterinære Sundhedsråd og Fødevarestyrelsen. Det Veterinære Sundhedsråd kan i
principielle sager bl.a. udtale sig om, hvorvidt en nærmere beskrevet adfærd indebærer uforsvarlig
behandling, grovere uforsvarlig behandling eller mishandling af dyr.
2.1.1. Dyreværnslovens § 28, stk. 1
Ved udmåling af straffen efter dyreværnslovens § 28, stk. 1, skal anklagemyndigheden og domstolene tage
hensyn til, om der foreligger uforsvarlig eller grovere uforsvarlig behandling af dyr. Er et forhold så groft, at
der er tale om egentlig mishandling af dyret, skal der som udgangspunkt idømmes fængselsstraf.
Mishandling er den groveste form for overlast, som dyr kan udsættes for. Der findes ikke en egentlig
definition af mishandling i forhold til grovere uforsvarlig behandling. Ifølge forarbejderne til ændringen af
dyreværnsloven i 2007 vil dyrene i sager om grovere uforsvarlig behandling typisk have været udsat for
overlast, der har medført skader af grovere karakter, f.eks. ved høj grad af smerte, lidelse, angst eller varigt
mén, jf. dyreværnslovens § 1 (Almindelige bemærkninger, punkt 4.1.1. i LSF 215/2006/1). Det Veterinære
Sundhedsråd kategoriserer ikke forhold som ”mishandling”, men som ”groft uforsvarlig behandling med
karakter af mishandling”. Forholdet bliver vurderet ud fra dyret/dyrenes lidelsesgrad, varigheden af den
behandling dyret/dyrene er udsat for og det enkelte dyrs konkrete skade/skader.
Bestemmelserne i dyreværnslovens § 28 om straf indebærer således en vurdering af, om en overtrædelse
må anses for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller mishandling af dyr. For så vidt
angår sager om mishandling af dyr, skal der som udgangspunkt nedlægges påstand om fængselsstraf.
I praksis vil påstand om fængselsstraf – hvis tiltalte ikke tidligere er straffet for overtrædelse af
dyreværnslovgivningen – primært være relevant i sager om grovere uforsvarlig behandling af dyr, og typisk
hvor der er tale om adskillige dyr, flere overtrædelser eller, hvor overtrædelsen har medført omfattende
skader på dyrene.
Ved strafudmålingen finder de almindelige strafferetlige principper og bestemmelserne i straffelovens
almindelige del anvendelse. Betingede fængselsstraffe kommer især på tale i de sager, hvor den tiltaltes
personlige forhold har været en af årsagerne til lovovertrædelsen.
4
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 145: Udkast til lov om ændring af dyreværnsloven m.m., fra miljø- og fødevareministeren
1575184_0005.png
2.1.2. Niveauet for bøder og fængselsstraffe
En gennemgang af domme viser blandt andet, at der i dyreværnssager ofte er tale om forhold, der
indebærer en overtrædelse både af bestemmelser i dyreværnsloven (f.eks. §§ 1–3) og af bestemmelser i de
dyreartsspecifikke velfærdslove eller regler i andre retsforskrifter (f.eks. regler om mærkning eller regler
om transport). Den typiske sag vedrører således sjældent alene overtrædelser af dyreværnsloven. Straffen
vil i de tilfælde blive udmålt samlet, og sanktionen for den enkelte lovovertrædelse fremgår ikke altid af
den konkrete dom.
På baggrund af Rigsadvokatens udtalelse af 20. september 2002 om straffene for overtrædelse af
dyreværnsloven blev bødeniveauet i sager om overtrædelse af dyreværnslovgivningen generelt set skærpet
væsentligt med lov nr. 384 af 28. maj 2003 ændring af dyreværnsloven i 2003 (L 154, 2002-2003 Tillæg A
3831). Skærpelserne omfattede både sager om overtrædelser, der var begået som led i gerningsmandens
udøvelse af erhverv og sager om privates hold af dyr. Bødeniveauet blev derimod ikke skærpet i sager, hvor
der alene er tale om brud på helt formelle regler, og hvor dyr ikke konkret har været udsat for væsentlig
ulempe m.v.
Af bemærkningerne til ændringslovens ikrafttrædelsesbestemmelse fremgår det, at tidligere straffe for
overtrædelse af de hidtidige regler i dyreværnslovgivningen kan tillægges gentagelsesvirkning efter de nye
regler.
Med lov nr. 530 af 6. juni 2007 om ændring af dyreværnsloven (L 215, 2006-2007 Tillæg A 7754 og Tillæg B
1441) blev sanktionerne for visse dyretransporter yderligere skærpet. Hermed blev bl.a. det generelle
bødeniveau i dyreværnslovens § 28 hævet for overtrædelse af reglerne om transport af dyr.
Bødeskærpelsen omfatter de landmænd og transportører af dyr, som hver især bærer et ansvar for
transportens forløb. Der var for disse persongrupper tale om mere end en fordobling af minimumsbøderne
i forhold til det niveau, som blev vedtaget med 2003-ændringen af dyreværnsloven.
2.1.2.1. Bødeniveauer
De nuværende bødetakster m.v. i sager om overtrædelse af dyreværnslovgivningen fremgår af
bemærkningerne til lovforslagene vedrørende ændringslov nr. 384 af 28. maj 2003 og ændringslov nr. 530
af 6. juni 2007 og betænkningen til denne lov, ligesom de er indarbejdet i Rigsadvokatens meddelelse nr.
2/2008. Tidligere straffe for overtrædelse af de hidtidige regler i dyreværnslovgivningen kan tillægges
gentagelsesvirkning efter 2003-reglerne.
I sager om privates hold af dyr bør der, i følge forarbejderne til 2003-ændringen af dyreværnsloven (L 154,
2002-03, Almindelige bemærkninger, punkt 2.3.2.5.), som udgangspunkt ikke udmåles bøder under
følgende strafpositioner i sager om uforsvarlig og grovere uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens
§ 28, stk. 1, 1. og 2. pkt., i andengangstilfælde for så vidt der ikke findes grundlag for fængselsstraf:
Overtrædelse
Uforsvarlig behandling af dyr
Grovere uforsvarlig behandling af dyr
1. gang
2.000 kr.
5.000 kr.
2. gang
3.000 kr.
7.500 kr.
Når overtrædelsen er begået som led i erhverv betragtes det som en skærpende omstændighed, jf. § 28,
stk. 7. I de sager, bør der som udgangspunkt ikke udmåles bøder under følgende strafpositioner i sager om
5
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 145: Udkast til lov om ændring af dyreværnsloven m.m., fra miljø- og fødevareministeren
1575184_0006.png
uforsvarlig og grovere uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens § 28, stk. 1, 1.og 2. pkt., jf. stk. 7, i
andengangstilfælde for så vidt der ikke findes grundlag for fængselsstraf:
Overtrædelse
Ikke uforsvarlig behandling af dyr
(væsentlig ulempe)
Uforsvarlig behandling af dyr
Grovere uforsvarlig behandling af dyr
1. gang
3.000 kr.
5.000 kr.
10.000 kr.
2. gang
4.500 kr.
7.500 kr.
15.000 kr.
Med lov nr. 530 af 6. juni 2007 om ændring af dyreværnsloven er bødestraffene blevet skærpet for så vidt
angår visse sager om transport af dyr (overtrædelser begået af landmænd og transportører). Under
lovforslagets behandling i Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri indstillede et flertal lovforslaget til
vedtagelse med ændringsforslag om bl.a. bødestraffene (jf. betænkningen til denne lov). Ændringsforslaget
havde til formål at skærpe strafniveauet i visse sager om transport af dyr i forhold til det strafniveau, der
fremgår af L 215, 2006-2007, Almindelige bemærkninger, punkt 3.2. Justitsministeriets overvejelser.
Ændringsforslaget blev vedtaget og indebar, at straffene herefter som minimum bør være følgende:
Overtrædelse
Ikke uforsvarlig behandling af dyr
Uforsvarlig behandling af dyr
Grovere uforsvarlig behandling af dyr
1. gang
7.000 kr.
13.000 kr.
25.000 kr.
2. gang
12.000 kr.
18.000kr.
40.000 kr.
For at modvirke, at personer, som led i deres erhverv konsekvent overtræder dyreværnslovgivningen vil der
i sådanne sager kunne være grundlag for absolut kumulation, dvs. sammenlægning af de bøder, der isoleret
set er forskyldt i de enkelte tilfælde. Det anføres i bemærkningerne til både lov nr. 384 af 28. maj 2003 og
lov nr. 530 af 6. juni 2007, at det må bero på en konkret vurdering i den enkelte sag, i hvilket omfang dette
udmålingsprincip (absolut kumulation) bør anvendes.
Spørgsmålet om hvilken bøde, der skal udmåles i den enkelte konkrete sag, beror på domstolenes samlede
vurdering af sagens foreliggende omstændigheder. Det betyder, at der kan være grundlag for at udmåle
bøder, der er højere og efter omstændighederne væsentligt højere end dem, der følger af de nævnte
udgangspunkter. Det kan f.eks. være i sager, hvor det konkret kan lægges til grund, at der er opnået eller
tilsigtet en økonomisk vinding. Omvendt kan der også konkret være grundlag for at udmåle lavere bøder
end de anførte, f.eks. hvis forholdet i den konkrete sag har mindre strafværdighed eller den pågældendes
personlige forhold taler for det. De domme, hvor bødestørrelserne adskiller sig fra de vejledende
bødestørrelser, er for så vidt angår lavere bødestørrelser primært konkret begrundede i særlige
tidsmæssige eller personlige forhold, og for så vidt angår større bødestørrelser, er der er ofte tale om
domme, der vedrører mange forhold/overtrædelser på flere områder, der er til bedømmelse samtidig.
2.1.2.2. Retspraksis vedrørende fængselsstraf
Justitsministeriet har på baggrund af en forespørgsel fra Miljø- og Fødevareministeriet indhentet en
udtalelse fra Rigsadvokaten i marts 2015 om retspraksis generelt ved overtrædelse af
dyreværnslovgivningen. I den forbindelse oplyser Rigsadvokaten blandt andet, at strafniveauet efter
retspraksis i sager, hvor der er tale om mishandling af dyr, jf. dyreværnslovens § 28, stk. 1, 3. pkt., synes at
ligge i niveauet omkring 30 dages fængsel afhængig af sagens omstændigheder og grovhed.
Straffastsættelsen i disse sager beror ligesom i andre straffesager på domstolenes konkrete vurdering af
6
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 145: Udkast til lov om ændring af dyreværnsloven m.m., fra miljø- og fødevareministeren
forholdets karakter og grovhed sammenholdt med sagens øvrige omstændigheder, herunder oplysninger
om den tiltaltes personlige forhold.
I praksis foreligger sager om mishandling blandt andet i situationer, hvor landmænd gennem længere tid
ikke har draget omsorg for en besætning af produktionsdyr bl.a. med den følge, at dyrene er syge, stærkt
afmagrede eller døde, men kan også foreligge ved private personers manglende omsorg for eller
skadeforvoldelse mod dyr.
Som eksempler fra retspraksis på sager, hvor der er straffet for overtrædelse af dyreværnslovens § 28, stk.
1, 3. pkt., om mishandling kan fremhæves:
Retten i Hernings dom af 10. oktober 2012 (Rettens nr. 5-1861/2012), hvor en landmand, der tidligere var
straffet for overtrædelse af dyreværnsloven, blev fundet skyldig i to forhold om overtrædelse
dyreværnslovens § 28, stk. 1. Landmanden blev fundet skyldig i overtrædelse af dyreværnslovens § 28, stk.
1, 3. pkt., jf. stk. 7, jf. § 1, ved at have behandlet sin svinebesætning groft uforsvarligt med karakter af
mishandling, idet grisene ikke blev tilført tilstrækkeligt foder, hvilket medførte at ca. 500 smågrise døde, og
ca. 450 smågrise måtte aflives ligesom flere grise åd af kadaverne. Endvidere blev landmanden fundet
skyldig i overtrædelse af dyreværnslovens § 28, stk. 1, 2. pkt., jf. stk. 7, jf. § 1 og § 2, ved at have behandlet
sin svinebesætning groft uforsvarligt, idet 7 slagtesvin igennem dage til uger ikke var blevet behandlet for
deres lidelser, hvilket medførte, at dyrene måtte aflives. Tiltalte blev idømt 30 dages betinget fængsel med
en prøvetid på 1 år. Derudover blev landmanden frakendt retten til at eje, bruge, passe eller slagte eller i
det hele taget beskæftige sig personligt med produktionsdyr i 3 år.
Østre Landsrets dom af 19. september 2005 (gengivet i U2006.61Ø), hvor en ustraffet (land-)mand blev
fundet skyldig i overtrædelse af dyreværnslovens § 28, stk. 1, og stk. 2, jf. §§ 1 og 2, ved gennem en
længere periode at have holdt høns på en groft uforsvarlig måde med karakter af mishandling, idet der på
tiltaltes ejendom blev fundet mange tusinde udsultede, døde høns. Tiltalte blev idømt 30 dages fængsel og
frakendt retten til at eje, bruge, passe, slagte eller i det hele beskæftige sig personligt med dyr i 5 år.
Retten i Næstveds dom af 6. oktober 2010 (gengivet i anklagemyndighedens vidensbase som AM2010-
10.06B2), hvor den tiltalte blev idømt 30 dages ubetinget fængsel for at have behandlet sin hund groft
uforsvarligt med karakter af mishandling, idet han slog hunden mange gange i hovedet med et jernrør i den
hensigt at aflive hunden, jf. dyreværnslovens § 28, stk. 1, 3. pkt., jf. § 1, § 2 og § 28, stk. 2, nr. 1, jf. § 13.
Retten lagde ved strafudmålingen vægt på, at tiltalte nøje havde planlagt at aflive sin hund på en for
hunden smertefuld måde. Tiltalte blev i øvrigt samtidig frakendt retten til at eje, bruge, passe, slagte eller i
det hele beskæftige sig med dyr i 5 år, jf. dyreværnslovens § 29, stk. 1.
Østre Landsret dom af 11. juni 2015, hvor to tiltalte begge blev idømt 30 dags ubetinget fængsel for i
forening, og efter forudgående aftale, at have udsat en pony for grov uforsvarlig behandling med karakter
af mishandling, idet de pågældende skar halsen over på ponyen med en kniv uden forudgående bedøvelse,
jf. dyreværnslovens § 28, stk. 1, 3. pkt., jf. § 28, stk. 2, jf. § 1, § 2 og 13, stk. 1.
Vestre Landsrets dom af 16. august 2012 (gengivet i Tidsskrift for Kriminalret 2012, side 989), hvor tiltalte
blev idømt betinget fængsel i 20 dage ved at have behandlet en hund af racen Chihuahua groft uforsvarligt
med karakter af mishandling, jf. dyreværnslovens § 28, stk. 1, 3. pkt., jf. § 1, idet han kastede hunden mod
en dør og derefter ud på en græsplane, hvorefter han ruskede hunden, hvorefter hunden afgik ved døden.
7
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 145: Udkast til lov om ændring af dyreværnsloven m.m., fra miljø- og fødevareministeren
Ved straffastsættelsen blev der på den ene side lagt vægt på, at der var tale om dyremishandling, og på den
anden side forholdets enkeltstående karakter, de formildende omstændigheder omkring optakten til
episoden, tiltaltes personlige forhold, samt at forholdet var begået for næsten 2 år siden.
Som eksempler fra retspraksis på sager, hvor der er straffet for overtrædelse af dyreværnslovens § 28, stk.
1, 1. og 2. pkt., om grovere uforsvarlig behandling af dyr, kan der henvises til:
Retten i Helsingørs dom af 10. marts 2009 (gengivet i anklagemyndighedens vidensbase som AM
2009.03.10B2), hvor tiltalte blev idømt en bøde på 7.500 kr. for grovere uforsvarlig behandling af en
schæferhund samt frakendt retten til at holde dyr i 3 år. Tiltalte blev dømt skyldig i overtrædelse af
dyreværnslovens § 28, stk. 1, 1. pkt., jf. 2. pkt., jf. § 1, § 2 og § 3 stk. 1, ved at holde schæferhunden under
uhygiejniske forhold og for manglende pleje, hvilket medførte, at schæferhunden måtte aflives.
Østre Landsrets dom af 24. april 2006 (gengivet i U2006.2197Ø), hvor en 55-årig ustraffet landmand blev
idømt 20 dages betinget fængsel for overtrædelse af dyreværnslovens § 28, stk. 1, 1. og 2. pkt., jf. §§ 1, 2
og 3, jf. § 28, stk. 7, ved at have behandlet sin besætning bestående af ca. 1.700 svin groft uforsvarligt bl.a.
ved gennem et længere tidsrum ikke at have givet svinene permanent adgang til frisk vand og halm og for
ikke at have adskilt syge svin fra raske svin og herved at have sørget for behandling af de syge svin. En
nedlagt påstand om rettighedsfrakendelse blev ikke fulgt.
Endelig kan der – som eksempel på en dom, hvor der var tale om gentagelsestilfælde af uforsvarlig
behandling af dyr – henvises til en dom afsagt den 28. juni 2010 af Retten på Bornholm (1-187/2010 og
370/2009). Den tiltalte, som tidligere var dømt for uforsvarlig behandling af dyr, blev idømt en bøde på
5.000 kr. for uforsvarlig behandling af 3 heste, 5 hunde og et fjerkræhold ved gennem længere tid ikke at
have passet dyrene i overensstemmelse med deres behov med hensyn til navnlig fodring, vanding og
generel behandling. Retten fandt det endvidere bevist, at de rum og arealer, hvor dyrene blev holdt ikke
havde været indrettet på en måde, der tilgodeså dyrenes behov. Retten fandt det desuden bevist, at tiltalte
ikke havde efterkommet et meddelt pålæg. Østre Landsret stadfæstede dommen den 23. september 2010
(10. afd. a.s. nr. S2152-10), idet Landsretten også fandt tiltalte skyldig i overtrædelse af hundelovens § 12,
stk. 1, jf. § 1, stk. 1, ved at have undladt at mærke og registrere hunde..
2.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser
Mishandling af dyr er alvorlige forseelser. Miljø- og Fødevareministeriet ønsker, at straffen for de grovere
overtrædelser af dyreværnsloven, det vil sige i sager om mishandling af dyr, grov uforsvarlig behandling af
dyr og i sager om gentagelsestilfælde af uforsvarlig behandling af dyr, skal sættes op, så strafniveauet i
højere grad afspejler forholdets grovhed. Dette forventes samtidig at kunne have en forebyggende effekt.
Efter Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse er der ikke behov for, at skærpe straffene i sager om
førstegangstilfælde af uforsvarlig behandling af dyr.
Dyr, der er i menneskers varetægt skal behandles forsvarligt og omsorgsfuldt. Det skal sikres, at straffen for
overtrædelse af dyreværnslovgivningen afspejler forholdets grovhed, uanset om der er tale om dyr, som
holdes i erhvervsmæssig henseende eller som familie- eller hobbydyr. Der er eksempler på sager, hvor der
er idømt korte fængselsstraffe for at slå dyr ihjel på en brutal måde. Den retstilstand bør efter Miljø- og
Fødevareministeriet opfattelse ændres og længden af fængselsstraffene i sagerne om grovere
8
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 145: Udkast til lov om ændring af dyreværnsloven m.m., fra miljø- og fødevareministeren
overtrædelser af dyreværnsloven øges. Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at der også er
behov for at skærpe bødeniveauet i sager om grovere uforsvarlig behandling af dyr og i gentagelsestilfælde
af uforsvarlig behandling af dyr (for så vidt der ikke skal idømmes fængselsstraf), så bøderne i højere grad
sættes i forhold til alvoren af den konkrete overtrædelse.
Som det fremgår ovenfor under punkt 2.1. ligger udgangspunktet for de idømte fængselsstraffe for
mishandling af dyr på ca. 30 dage. Som eksemplerne viser, gælder dette også i tilfælde, hvor overtrædelsen
er begået forsætligt.
Derfor er der behov for at ændre strafferammen, således at de fængselsstraffe, der fremover bliver idømt i
sager om overgreb mod dyr, bliver yderligere differentieret ved, at der idømmes længere fængselsstraffe
ved de grovere forhold, end tilfældet er i dag.
Det antages almindeligvis, at strafferammen i særlovsbestemmelser ikke bør overstige fængsel indtil 2 år,
idet lovovertrædelser, der er så alvorlige, at de kan medføre længere fængselsstraffe, bør findes i
straffeloven. Det er Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse, at der ikke på nuværende tidspunkt er behov
for en sådan bestemmelse i straffeloven.
Det følger af almindelige strafferetlige principper, jf. straffelovens § 81, nr. 1, at gentagelse er en
skærpende omstændighed. I retspraksis tillægges forstraffe således betydning for udmåling af straf inden
for normalstrafferammen. Som konsekvens af en forhøjelse af strafferammen til 2 år, vil behovet for en
særlig strafferamme til gentagelsestilfælde bortfalde.
Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af
samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående
retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de
almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.
2.3. Lovforslagets indhold
Med lovforslaget lægges der op til en skærpelse af straffene i dyreværnslovens § 28, stk. 1, som vedrører
overgreb på dyr. Strafferammen foreslås skærpet til 2 år, der er det maksimale udgangspunkt for særlove,
og som på Miljø- og Fødevareministeriets område bl.a. kendes fra § 70, stk. 2, i lov om hold af dyr. Der
lægges, foruden en skærpelse af fængselsstraffene, op til en forhøjelse af bødeniveauerne (de vejledende
normalbødestørrelser).
Loven foreslås ændret for så vidt angår bødestørrelser i sager om grovere uforsvarlig behandling af dyr og i
gentagelsestilfælde af uforsvarlig behandling af dyr, og for så vidt angår fængselsstraf i sager om
mishandling af dyr, grovere uforsvarlig behandling af dyr og gentagelsestilfælde af uforsvarlig behandling af
dyr (for så vidt der skal idømmes fængselsstraf). Dog foreslås der ingen ændringer i bødestørrelserne for så
vidt angår de sager om transport af dyr, som blev skærpet med lov nr. 530 af 6. juni 2007 om ændring af
dyreværnsloven. Overtrædelser af dyreværnslovgivningen, der ikke udgør uforsvarlig eller grovere
uforsvarlig behandling af dyr eller mishandling af dyr, vil som hidtil kunne straffes med bøde eller fængsel
indtil 4 måneder, jf. § 28, stk. 2 (der med forslaget bliver stk. 3).
Det foreslås, at dyreværnslovens § 28, stk. 1, ændres således, at overtrædelser af dyreværnslovgivningen
som udgør uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling af dyr, kan straffes med bøde eller
9
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 145: Udkast til lov om ændring af dyreværnsloven m.m., fra miljø- og fødevareministeren
fængsel indtil 2 år og således, at forhold, der har karakter af mishandling af dyr, jf. § 28, stk. 1, 3. pkt., der
med forslaget bliver stk. 2, kan straffes med fængsel indtil 2 år. Disse skærpelser har til formål at hæve
strafniveauet for så vidt angår sager om mishandling af dyr, grovere uforsvarlig behandling af dyr eller
gentagelsestilfælde af uforsvarlig behandling af dyr.
Som følge af den forhøjede strafferamme bortfalder den særlige strafferamme til gentagelsestilfælde. Der
er samme rummelighed indenfor den foreslåede normalstrafferamme, som der er efter den gældende
bestemmelse var, til at tage højde for gentagelsestilfælde.
2.3.1. Særligt om bøder
Der er senest ved lov nr. 384 af 28. maj 2003 sket en generel forhøjelse af bødestørrelserne for
overtrædelse af dyreværnslovgivningen, mens bødeniveauet for overtrædelse af reglerne om
erhvervsmæssig transport af dyr er skærpet yderligere ved lov nr. 530 af 6. juni 2007. I bemærkningerne til
lov nr. 384 af 28. maj 2003 er det anført, at der er tale om "minimums-strafpositioner", hvilket betyder, at
der kan udmåles bøder, der er højere eller lavere end de fastsatte udgangspunkter for bødestraf. Er et
forhold så groft, at der er tale om egentlig mishandling af dyr, skal der som udgangspunkt idømmes
fængselsstraf. Den endelige afgørelse heraf henhører under domstolene.
Med lovforslaget foreslås der ikke nogen ændring i 2003- opdelingen af minimumsbøder efter alvor
(uforsvarlig behandling og grovere uforsvarlig behandling af dyr). Hvis forholdet har karakter af mishandling
skal straffen fortsat være fængsel. Alvorsgraden i den gældende § 28, stk. 1, fastholdes således uændret,
men bestemmelsen foreslås opdelt så det tydeliggøres, at der fortsat ikke kan gives bøder i sager om
mishandling. Lovforslaget ændrer heller ikke ved § 28, stk. 7, der med forslaget bliver stk. 8, hvorefter det
som hidtil betragtes som en skærpende omstændighed, at overtrædelsen er sket i forbindelse med
gerningsmandens udøvelse af sit erhverv.
Der foreslås ikke ændringer i den § 28, stk. 2, der med forslaget bliver stk. 3, om overtrædelse af nærmere
angivne bestemmelser i dyreværnsloven, der ikke samtidig udgør uforsvarlig behandling, grovere
uforsvarlig behandling eller mishandling af dyr. Det er hensigten, at bødeniveauet for disse overtrædelser
og for førstegangstilfælde af uforsvarlig behandling af dyr skal forblive uændret – både hvad angår
bødestørrelserne i og uden for erhverv.
Det er Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse, at skærpelsen af bødestraffene for overtrædelse af § 28,
stk. 1, 1. og 2. pkt., i dyreværnsloven for så vidt angår sager om grovere uforsvarlig behandling af dyr og
gentagelsestilfælde af uforsvarlig behandling af dyr (for så vidt der ikke skal idømmes fængselsstraf), bør
bestå i en fordobling af de minimumsbøder, som er angivet i forarbejderne til lov nr. 384 af 28. maj 2003 (L
154, 2002-2003, Almindelige bemærkninger punkt 2.3.2.5) og gengivet ovenfor under punkt 2.1.2.1.
Herefter forudsættes
strafpåstanden.
fremover
følgende
”minimums-strafpositioner”
som
udgangspunkt
for
10
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 145: Udkast til lov om ændring af dyreværnsloven m.m., fra miljø- og fødevareministeren
1575184_0011.png
Overtrædelser udenfor erhvervsforhold (privates hold af dyr):
Overtrædelse
Uforsvarlig behandling af dyr
Grovere uforsvarlig behandling af dyr
Overtrædelser i erhvervsforhold:
Overtrædelse
Uforsvarlig behandling af dyr
Grovere uforsvarlig behandling af dyr
1. gang
5.000 kr.
20.000 kr.
2. gang
15.000 kr.
30.000 kr.
1. gang
2.000 kr.
10.000 kr.
2. gang
6.000 kr.
15.000 kr.
Derudover finder Miljø- og Fødevareministeriet, at det skal anses som en skærpende omstændighed, hvis
der i sager inden for erhverv, foreligger gentagne og eventuelt systematiske overtrædelser af
dyreværnslovens § 28, stk. 1, 1. og 2. pkt., og derfor fører til en væsentlig højere bøde end det ovenfor
anførte i andengangstilfælde inden for erhverv, ville føre til. Dette gælder dog ikke i de sager om transport
af dyr, som blev skærpet med lov nr. 530 af 6. juni 2007 om ændring af dyreværnsloven.
For at modvirke, at personer, som led i deres erhverv konsekvent overtræder dyreværnslovgivningen, er
det Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse, at der i sådanne sager vil kunne være grundlag for absolut
kumulation, dvs. sammenlægning af de bøder, der isoleret set er forskyldt i de enkelte tilfælde. Derved
opnås samme retsstilling for det øvrige erhverv som for dyretransporter. Der henvises i den forbindelse til
de betragtninger, der er fremført for så vidt angår overtrædelser af transportreglerne i forarbejderne til lov
nr. 384 af 28. maj 2003 (L 154, 2002-03, Almindelige bemærkninger, punkt 2.3.4.) og i forarbejderne til lov
nr. 530 af 6. juni 2007 (L 215, 2006-07, Almindelige bemærkninger, punkt 3.2.). Det bemærkes, at det må
bero på en konkret vurdering i den enkelte sag, i hvilket omfang dette udmålingsprincip (absolut
kumulation) bør anvendes.
Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af
samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående
retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de
almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.
2.3.2. Særligt om fængselsstraf
Med lovforslaget foreslås det at hæve udgangspunktet for længden af udmålte fængselsstraffe, navnlig i de
grove tilfælde af uforsvarlig behandling af dyr og ved egentlig mishandling af dyr.
Det foreslås derfor at hæve fængselsstraffene for mishandling og grov uforsvarlig behandling af dyr til et
udgangspunkt, der svarer til det dobbelte af den straf, der udmåles i dag, både hvad angår overtrædelser
begået i det private og i forbindelse med erhvervsudøvelse. Ligeledes foreslås det, at der (på tilsvarende
vis) sker en skærpelse af udgangspunktet for minimumsstraffen i sager om gentagelsestilfælde af
uforsvarlig behandling af dyr, hvor domstolene vurderer, at der bør idømmes en frihedstraf.
Det er ikke hensigten at udvide de kategorier af lovovertrædelser, der kan medføre fængsels-/frihedsstraf,
men at de fængselsstraffe, der idømmes for de grovere forhold som udgangspunkt bliver dobbelt så lange.
11
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 145: Udkast til lov om ændring af dyreværnsloven m.m., fra miljø- og fødevareministeren
Dyreværnsloven skelner ikke mellem dyrearter. Derfor forudsættes det, at der ved strafudmålingen ikke
bliver lagt afgørende vægt på, hvilken dyreart sagen vedrører. Strafudmålingen foretages ud fra en konkret
vurdering i det enkelte tilfælde. I vurderingen vil der bl.a. skulle lægges vægt på overtrædelsens alvor,
overtrædelsens omfang, overtrædelsens art (er der f.eks. alene tale om en formel overtrædelse), om
overtrædelsen er sket med fortsæt og/eller har systematisk karakter, andre omstændigheder (jf.
straffelovens almindelige del).
Ved tvivl om, hvorvidt et konkret forhold skal karakteriseres som uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig
behandling eller mishandling af dyr forudsættes som hidtil indhentet en udtalelse fra Det Veterinære
Sundhedsråd.
Det skal generelt bemærkes, at fastsættelsen af straffen fortsat vil bero på domstolens konkrete vurdering i
det enkelte tilfælde af samtlige sagens omstændigheder, og at udgangspunktet for udmålingen af straf vil
kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller
formildende omstændigheder. Straffelovens almindelige regler om straffastsættelse vil således fortsat
finde anvendelse.
3. Påbuds- og forbudsordning
3.1. Gældende ret
Dyreværnsloven indeholder hjemmel til, at der kan meddeles den ansvarlige for et dyrehold påbud om
inden for en fastsat frist at træffe de foranstaltninger, som findes nødvendige for at overholde regler i
dyreværnsloven eller regler fastsat i medfør af denne lov. Loven indeholder ikke hjemmel til at meddele
forbud.
Det fremgår af § 24 b, stk. 1, at der kan meddeles påbud til den ansvarlige for dyreholdet, hvis det
konstateres, at der er sket overtrædelser af reglerne på området.
Det fremgår af forarbejderne til ændringerne af dyreværnsloven i 2009 (L 162 (A/B) 2008-2009, Tillæg A
5047), at påbudshjemlen i § 24 b blev indført bl.a. med hensyn til de situationer, hvor det af hensyn til at
sikre dyrenes velfærd bør være muligt at påbyde en ændring af forholdene uden at skulle afvente forløbet
af en politianmeldelse. Det kunne f.eks. være i tilfælde af mangelfuld pleje af syge dyr, hvor den
besætningsansvarlige i givet fald ville kunne pålægges at flytte dyret til en egnet sygesti eller lignende og
straks iværksætte den nødvendige pleje.
Det er strafbart ikke at efterkomme et påbud inden for den fastsatte frist, og den ansvarlige for dyreholdet
vil i sådanne tilfælde kunne straffes for såvel overtrædelse af dyreværnsloven som for manglende
efterkommelse af påbuddet.
3.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser
Den nuværende påbudsordning blev indført i dyreværnsloven med lov nr. 500 af 12. juni 2009 (L 162 B
2008-2009) på baggrund af Forlig om veterinærområdet af 22. august 2008 (Veterinærforlig I). Herefter kan
den ansvarlige for et dyrehold meddeles påbud om inden for en fastsat frist at træffe de foranstaltninger,
som findes nødvendige for at overholde lovgivningen på området, hvis der er konstateret overtrædelser af
dyreværnslovens regler, regler udstedt i medfør af loven eller regler i Det Europæiske Fællesskabs
forordninger om forsvarlig behandling af dyr og beskyttelse af dyrs velfærd. Med Veterinærforlig II (af 2.
12
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 145: Udkast til lov om ændring af dyreværnsloven m.m., fra miljø- og fødevareministeren
november 2012) blev det aftalt at overveje at øge anvendelse af påbud samt at indføre mulighed for brug
af forbud på dyrevelfærdsområdet, som en del af den styrkede incitamentsstruktur for at motivere til
regelefterlevelse.
Den nuværende påbudsbestemmelse er afgrænset til at kunne anvendes over for den ansvarlige for et
dyrehold, og påbud kan alene meddeles, når reglerne faktisk er konstateret overtrådt. På
dyreværnsområdet anvendes påbud f.eks. i forbindelse med påbud om behandling og håndtering af
tilskadekomne dyr.
Bestemmelsens nuværende ordlyd om, at der alene kan meddeles påbud til den ansvarlige for et dyrehold,
skal ses i sammenhæng med dyreværnslovens § 2, hvorefter enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de
behandles omsorgsfuldt. Ordlyden i påbudsbestemmelsen afgrænser tilsynsmyndighedens mulighed for at
meddele påbud til andre end den ansvarlige for dyreholdet, typisk besætningsejeren eller den
driftsansvarlige, hvilket kan være nødvendigt for at sikre overholdelse af reglerne.
Der forekommer i praksis tilfælde, hvor andre end den ansvarlige for dyreholdet håndterer dyr.
Eksempelvis kan der med den nuværende ordlyd herske tvivl om, hvorvidt der kan meddeles påbud i
forbindelse med overtrædelser konstateret under transport samt på slagterier og samlesteder og lignende,
hvortil dyr er transporteret eller opholder sig midlertidigt. Det forekommer også i praksis, at der i
forbindelse med en uvarslet velfærdskontrol alene er en landbrugsmedhjælper tilstede som eneste
repræsentant for besætningsejeren, og hvor det vurderes, at der er behov for at påbyde
hasteforanstaltninger, som ikke kan afvente besætningsejers eller driftsleders tilstedeværelse.
Tilsynsmyndigheden må for at kunne sikre dyrevelfærden, være i besiddelse af egnede instrumenter til at
sikre, at der hurtigst muligt rettes op på dyrevelfærdsmæssigt uforsvarlige forhold. Af hensyn til dyrenes
velfærd må det i de situationer, hvor det for tilsynsmyndigheden kan være vanskeligt umiddelbart at
fastlægge, hvem der er den ansvarlige for dyreholdet, endsige at kontakte denne med henblik på
partshøring, være muligt at meddele påbuddet eller forbuddet til den, der i situationen håndterer dyrene,
f.eks. et slagteri eller et samlested. Påbud og forbud bekræftes efterfølgende skriftligt til virksomheden,
besætningsejeren eller den driftsansvarlige, som også er den påbuddet eller forbuddet har retsvirkning
over for.
I medfør af dyreværnslovens § 21 kan politiet give den ansvarlige pålæg om dyrets behandling. Pålæg er
forbeholdt situationer, hvor der er tale om uforsvarlig behandling af dyr. Det følger af § 24 e, stk. 3, at
pålæg udstedt af politidirektøren har fortrinsret fremfor påbud efter § 24 b, stk. 1. Et påbud bortfalder
desuden, hvis der efterfølgende meddeles pålæg efter § 21 for samme forhold.
Af hensyn til dyrenes velfærd og den praktiske udførelse af kontrollen vurderer Miljø- og
Fødevareministeriet, at der bør kunne meddeles påbud allerede på det tidpunkt, hvor det er åbenlyst, at
der vil ske en overtrædelse af reglerne, hvis forholdet ikke rettes, i modsætning til i dag, hvor reglerne skal
være konstateret overtrådt, før der kan meddeles påbud.
Et eksempel på, at det er uhensigtsmæssigt, at reglerne skal være konstateret overtrådt, før der kan
meddeles påbud, er indladningskontroller i forbindelse med transport af dyr, hvor den tilsynsførende ud fra
besigtigelse af antal dyr og dokumentkontrol kan konstatere, at det vil være en overtrædelse at foretage
transporten som planlagt. Efter den nuværende bestemmelse kan den tilsynsførende i dag ikke meddele et
påbud til chaufføren eller transportvirksomheden om f.eks. at fjerne dyr fra den planlagte transport, hvis
13
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 145: Udkast til lov om ændring af dyreværnsloven m.m., fra miljø- og fødevareministeren
antallet overstiger det tilladte, før transporten reelt er startet. Med den foreslåede ændring vil chaufføren
såvel som transportvirksomheden kunne meddeles påbud eller forbud både i tilfælde, hvor reglerne er
konstateret overtrådt, men også i de tilfælde hvor overtrædelse af reglerne vil ske, hvis ikke forholdet
ophører eller rettes.
Mens et påbud indeholder en præcisering af, hvad modtageren konkret skal gøre for at overholde en
generel regel i lovgivningen, så anvendes forbud til at forbyde modtageren at udføre en bestemt handling
og til at præcisere konkret, hvilken handling der skal undlades for at undgå overtrædelse af lovgivningen.
Miljø- og Fødevareministeriet vurderer, at et forbud ofte vil være mere proportionalt og mindre
indgribende over for modtageren sammenlignet med et påbud, idet forbuddet overlader valget af løsning
til modtageren, hvorimod påbuddet konkret fastlægger en bestemt handling. Som eksempel kan nævnes
forbud mod at anvende bestemt maskinel eller materiel i forbindelse med indfangning af slagtekyllinger,
hvis dette vurderes at udgøre en fare for dyrene, fremfor at meddele et påbud om, at maskinel eller
materiel skal renoveres eller andet, før at indfangningen kan fortsætte.
Det vurderes hensigtsmæssigt, ligesom med hensyn til påbud, at tilsynsmyndigheden får mulighed for at
meddele forbud til andre end den ansvarlige for dyreholdet. Det er endvidere hensigtsmæssigt, at forbud
kan meddeles såvel i den situation, hvor tilsynsmyndigheden konstaterer, at der vil ske en overtrædelse af
reglerne på området, hvis ikke forholdet ophører, som i den situation, hvor reglerne er konstateret
overtrådt.
Der er ikke med de foreslåede ændringer tale om, at der sker en ændring af retstilstanden om, at
meddelelse af påbud og med forslaget også forbud i udgangspunktet skal ske skriftligt, at parten skal have
mulighed for at komme med sin udtalelse, samt at disse krav, jf. stk. 2, kan fraviges i det omfang, det er
nødvendigt for at afværge en væsentlig lidelse for dyret. Det følger af forvaltningslovens regler, at
afgørelser i udgangspunktet skal ske skriftligt, og at parten i visse tilfælde skal have mulighed for at komme
med en udtalelse forud for afgørelsen.
3.3. Lovforslagets indhold
Med lovforslaget forslås det, at miljø- og fødevareministeren fremadrettet kan meddele de påbud og
forbud, der anses for nødvendige for at sikre overholdelsen af loven eller regler fastsat i medfør af loven
eller af Den Europæiske Unions forordninger om forsvarlig behandling af dyr og om beskyttelse af dyrs
velfærd.
Påbud og forbud er forvaltningsretlige afgørelser, der har retsvirkning over for virksomheden,
besætningsejeren eller den driftsansvarlige, og skal som udgangspunkt meddeles skriftligt. Kravet
vedrørende skriftlighed, der følger af dyreværnslovens § 24 b, stk. 1, 2. pkt., og kravet om partshøring, jf. §
24 b, stk. 1, 3. pkt., vil med ændringen også omfatte afgørelser om forbud. Kravet om skriftlighed og
partshøring kan dog fraviges efter § 24 b, stk. 2, i det omfang det er nødvendigt for at afværge en væsentlig
lidelse for dyret. Der tilsigtes med forslaget ingen ændring af denne retstilstand, som er i
overensstemmelse med de gældende forvaltningsretlige regler.
Med forslaget vil påbud og forbud kunne meddeles, hvis det konstateres, at der er sket en overtrædelse,
eller at der vil ske en overtrædelse af reglerne på området, såfremt forholdet ikke rettes. Det kan
14
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 145: Udkast til lov om ændring af dyreværnsloven m.m., fra miljø- og fødevareministeren
eksempelvist være relevant at meddele et forbud mod transport af dyr i tilfælde, hvor dyr vil lide overlast,
såfremt transporten gennemføres, f.eks. en planlagt transport af dyr i ekstremt vejr.
Bestemmelsens nuværende afgrænsning af, at der alene kan meddeles påbud til den ansvarlige for et
dyrehold foreslås ændret således, at tilsynsmyndigheden får mulighed for at meddele påbud og forbud til
andre end den ansvarlige for dyreholdet. Den foreslåede ændring indebærer således en præcisering af, at
påbuddet kan meddeles til andre end besætningsejeren, f.eks. en tilstedeværende repræsentant for
besætningsejeren, eller andre der i situationen håndterer dyrene, f.eks. et slagteri eller et samlested.
Forudsætningen for, at et påbud eller forbud kan meddeles på et kontrolbesøg, er, at den, til hvem det
meddeles, faktisk håndterer dyrene og derfor har en tilknytning til besætningen eller dyrene. Eksempelvis
bør der kunne meddeles forbud til et slagteri mod at anvende bedøvelsesapparatur eller
fastholdelsesapparatur, hvis disse ikke opfylder lovgivningskravene. Det er nødvendigt at gøre det klart for
modtageren af påbuddet eller forbuddet, hvilke handlinger der skal iværksættes eller standses, for at loven
og de med hjemmel heri fastsatte krav overholdes. Påbuddets og forbuddets indhold vil derfor afhænge af
forholdene i den konkrete situation.
Den gældende retstilstand om, at pålæg meddelt af politidirektøren efter § 21 har fortrinsret i forhold til et
påbud vedrørende samme forhold, opretholdes. Dette kommer med forslaget også til at gælde i forhold til
forbud.
Konstaterer tilsynsmyndigheden ved den ekstrakontrol, der bl.a. udføres efter, at der er meddelt påbud og
med den foreslåede ændring også forbud, at det meddelte påbud eller forbud ikke er efterkommet, vil
dette kunne straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, jf. § 28, stk. 2, nr. 3, der med forslaget bliver
§ 28, stk. 3, nr. 3.
4. Ophævelse af krav om tilladelse til at anvende æglægningsbure
4.1. Gældende ret
Dyreværnslovens §§ 6-8 vedrører anvendelsen af æglægningsbure og andre ægproduktions-systemer.
Ifølge dyreværnslovens § 6 må man kun anvende æglægningsbure, hvis man har indhentet en tilladelse fra
Fødevarestyrelsen. Tilladelse kan meddeles for indtil 5 år ad gangen. Bestemmelsen omfattede oprindelig
alle former for æglægningsbure, det vil sige både de såkaldte ikke-stimulusberigede bure (traditionelle
æglægningsbure) og de stimulusberigede bure. Anvendelsen af de traditionelle æglægningsbure blev
imidlertid forbudt fra den 1. januar 2012, jf. Rådets direktiv 1999/74/EF af 19. juli 1999 om mindstekrav til
beskyttelse af æglæggende høner (EF-Tidende nr. L 203 af 3. august 1999, side 53-57).
De nærmere regler for æglægningsproduktion er fastsat i bekendtgørelse nr. 533 af 17. juni 2002 om
beskyttelse af æglæggende høner. Bekendtgørelsen implementerer Rådets direktiv 1999/74/EF af 19. juli
1999 om mindstekrav til beskyttelse af æglæggende høner.
Direktivet fastsætter mindstekrav til beskyttelse af æglæggende høner i de traditionelle æglægningsbure,
som i dag er forbudt, i de stimulusberigede bure og i alternative systemer. Ved alternative systemer menes
der blandt andet produktion af skrabeæg eller æg fra fritgående høner. Direktivet giver desuden mulighed
for fastsættelse af nationale regler.
15
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 145: Udkast til lov om ændring af dyreværnsloven m.m., fra miljø- og fødevareministeren
Dyreværnslovens § 4, stk. 1, indeholder hjemmel til, at ministeren kan fastsætte regler om bl.a. dyrs
opholdsarealer og opholdsrum. Det følger af § 4, stk. 2, at denne bemyndigelse, for så vidt angår
landbrugsdyr, kun gælder regler af mindre indgribende betydning, medmindre reglerne beror på en
international forpligtelse.
Bestemmelserne i dyreværnslovens § 6, stk. 2 og 3, indebærer en fravigelse af begrænsningen i § 4, stk. 2. §
6 giver således hjemmel til at fastsætte nationale regler, som har mere indgribende betydning end de
regler, som kan fastsættes i medfør af § 4. Bemyndigelsen i § 6 giver hjemmel til at fastsætte regler om
tilladelse til æglægningsbure, dyrenes pasning og pleje, og indretning, driften og anvendelsen af andre
ægproduktionssystemer end æglægningsbure, som f. eks. ved produktion af æg fra fritgående høns.
Efter dyreværnslovens § 7 kan Fødevarestyrelsen tilbagekalde en tilladelse til at anvende æglægningsbure,
hvis ægproducenten groft eller gentagne gange har overtrådt vilkårene for tilladelsen eller reglerne om
dyrenes pasning og pleje.
Efter dyreværnslovens § 8 kan de afgørelser, som Fødevarestyrelsen træffer efter § 6, stk. 1, om tilladelse
til anvendelse af æglægningsbure og efter § 7 om tilbagekaldelse af sådanne tilladelser, ikke indbringes for
anden administrativ myndighed.
4.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser
Som det fremgår ovenfor af punkt 4.1., har det siden den 1. januar 2012 været forbudt at anvende
traditionelle æglægningsbure. Lovens krav om tilladelse til anvendelse af traditionelle æglægningsbure er
således blevet overflødigt.
Ægproducenter skal registrere sig i CHR-registeret (Miljø- og Fødevareministeriets Centrale
Husdyrbrugsregister) i overensstemmelse med § 3 i bekendtgørelse nr. 1237 af 30. oktober 2013 om
registrering af besætninger i CHR. Gennem denne registrering har Fødevarestyrelsen kendskab til de
ægproducenter, der skal føres kontrol med.
De producenter, der ønsker at anvende stimulusberigede bure som produktionsform, skal opfylde de krav,
der fremgår af bekendtgørelse om beskyttelse af æglæggende høner. Kravene til de stimulusberigede bure
tilgodeser på tilstrækkelig vis en række af æglæggende høners basale behov. Efter Miljø- og
Fødevareministeriets vurdering er der således ikke behov for at opretholde en tilladelsesordning for de
stimulusberigede bure.
De særlige danske bestemmelser for alternative produktionssystemer stiller krav til belægningsgraden, til
indretningen af produktionssystemet og til adgang til udearealer. De særlige danske bestemmelser for
produktion i stimulusberigede bure stiller blandt andet krav til areal og til kapaciteten af fodertrug og
drikkevandsanlæg. Desuden er der en særlig dansk bestemmelse om, at der højst må være 10 høner pr.
bur.
De danske særregler har blandt andet medvirket til, at dødeligheden i de stimulusberigede bure er den
laveste af alle i forhold til de forskellige ægproduktionssystemer, ligesom de har bidraget til en forbedring
af dyrevelfærden for burhøns. Der vil derfor fortsat være behov for hjemmel til at fastsætte særlige danske
regler om de alternative ægproduktionssystemer samt de stimulusberigede bure, hvorfor det er nødvendigt
at opretholde bemyndigelsesbestemmelser med et indhold svarende til de gældende § 6, stk. 2 og 3.
16
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 145: Udkast til lov om ændring af dyreværnsloven m.m., fra miljø- og fødevareministeren
Efter lovens vedtagelse vil bekendtgørelse nr. 533 af 17. juni 2002 om beskyttelse af æglæggende høner
blive ophævet, og der vil blive udstedt en ny bekendtgørelse, der viderefører kravene til de alternative
ægproduktionssystemer og til de stimulusberigede bure.
4.3. Lovforslagets indhold
Det foreslås, at kravet i dyreværnslovens § 6, stk. 1, om, at æglægningsbure kun må anvendes med
tilladelse fra Fødevarestyrelsen ophæves, da de traditionelle bure, som nævnt ovenfor under pkt. 4.1. og
4.2., har været forbudt siden 2012, og da der ikke vurderes at være behov for at opretholde en
tilladelsesordning for så vidt angår de stimulusberigede bure.
Bemyndigelsesbestemmelsen i lovens § 6, stk. 2, om at miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler
om dyrenes pasning og pleje, og bemyndigelsesbestemmelsen i § 6, stk. 3, om at miljø- og
fødevareministeren kan fastsætte regler om indretning, driften og anvendelsen af ægproduktionssystemer,
foreslås nyaffattet som konsekvens af ophævelsen af stk. 1. Der tilsigtes ingen indholdsmæssige ændringer
i den foreslåede affattelse.
Da det foreslås, at der ikke længere skal søges om tilladelse til at anvende æglægningsbure, mister
bestemmelserne i både dyreværnslovens § 7 og § 8 deres betydning, hvorfor disse bestemmelser også
foreslås ophævet.
Som en konsekvens af ophævelsen af kravet i dyreværnslovens § 6, stk. 1, foreslås det, at henvisningen i
straffebestemmelsen i dyreværnslovens § 28, stk. 2, nr. 1, der med forslaget bliver § 28, stk. 3, nr. 1, udgår.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Det vurderes, at forslaget om ophævelse af krav om tilladelse til at anvende æglægningsbure vil medføre
begrænsede administrative lettelser for det offentlige.
Forslaget om udvidelse af påbudsmuligheden vurderes at kunne få mindre administrative konsekvenser
som følge af en mindre stigning i antallet af meddelte påbud. Omkostninger i forbindelse med den
opfølgende ekstrakontrol, som tilsynsmyndigheden foretager, når der er meddelt påbud afholdes fortsat af
virksomheden/besætningsejeren. Tilsvarende vil gælde med forslaget om indførelse af forbud. Forslaget
om hjemmel til at meddele forbud vurderes ikke at medføre administrative konsekvenser for det offentlige,
da forbud forventes at træde i stedet en række af de påbud, som udstedes i dag.
Forslaget om at skærpe straffen for overtrædelse af den gældende § 28, stk. 1, der med forslaget bliver stk.
1 og 2, herunder en fordobling af fængselsstraffen, skønnes ikke at have økonomiske konsekvenser af
betydning.
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Det vurderes, at forslaget om ophævelse af krav om tilladelse til at anvende æglægningsbure, herunder
tidsbegrænsningen på 5 år lovforslaget, vil medføre mindre administrative byrdelettelser for den enkelte
burægsproducent. Da der i alt kun er ca. 30 producenter på landsplan, bliver omfanget af den samlede
byrdelettelse meget begrænset.
17
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 145: Udkast til lov om ændring af dyreværnsloven m.m., fra miljø- og fødevareministeren
Forslaget om hjemmel til at meddele forbud og udvidet mulighed for påbud vil ikke medføre økonomiske
eller administrative konsekvenser for regelrette virksomheder. Påbud og forbud meddeles i forbindelse
med en konstateret overtrædelse eller en nærtforestående overtrædelse af lovgivningen, og omkostninger
til eventuel opfølgende ekstrakontrol i forbindelse med meddelte påbud og forbud vil derfor ikke få
konsekvenser for regelrette virksomheder.
Forslaget om ændring af bødestørrelserne og fængselsstraffene medfører ikke økonomiske eller
administrative konsekvenser for regelrette virksomheder eller borgere.
Lovforslaget har været forelagt Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering, som har vurderet, at
lovforslaget medfører administrative lettelser for erhvervslivet. De administrative lettelser består i, at
lovens § 6 ændres, således kravet om, at æglægningsbure kun må anvendes med tilladelse fra
Fødevarestyrelsen, ophæves. Dermed vil de omtrent 30 burægproducenter på landsplan opnå en mindre
administrativ lettelse, da det ikke længere er nødvendigt at søge om tilladelse til at anvende
æglægningsbure hvert 5. år. TER vurderer, at de administrative lettelser ikke overstiger 4 mio. kr. på
samfundsniveau årligt. De bliver derfor ikke kvantificeret yderligere.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget vurderes ikke at medføre administrative konsekvenser for borgerne.
8. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at medføre miljømæssige konsekvenser.
9. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget vurderes ikke at indeholde EU-retlige aspekter.
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den XX til den YY været i høring hos følgende myndigheder og
organisationer m.v.:
A-consult a/s, Advokatrådet, ALECTIA, Alternativfondet, Anticimex, Arbejdsgiverforeningen for konditorer,
bagere og chokolademagere (AKBC), A/S Mortalin, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Astma- og
Allergiforbundet, Bager- og Konditormestre i Danmark, Biodania, Biodynamisk Forbrugersammenslutning,
Brancheforeningen for farmaceutiske industrivirksomheder i Danmark, Brancheforeningen for Kaffe og The
(Niels Gade), Brancheforeningen for Lægemiddelvirksomheder i Danmark (LIF), Brancheforeningen SPT,
Bryggeriforeningen, Bureau Veritas, Cbfood ApS, Center for Miljø og Toksikologi på DHI Vand-Miljø-
Sundhed, CIBIS - Fødevarerådgivning, Coop Danmark, Dacopa, DAKA, DAKOFO, Danish Seafood Association
(DSA), Dankost ApS, Danmarks Aktive Forbrugere, Danmarks Apotekerforening, Danmarks Biavlerforening,
Danmarks Farve- og Lakindustri (FDLF), Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Krebseavlerforening,
Danmarks Restauranter og Caféer, Danmarks Skibsmæglerforening, Danmarks Tekniske Universitet, Dansk
Akvakultur, Dansk Akvarieunion, Dansk Erhverv, Dansk Fødevaresupport, Dansk Fåreavl, Dansk Galop,
Dansk Gede Union, Dansk Hunderegister, Dansk Kennel Klub, Dansk Kvæg, Dansk Landbrugsrådgivning,
Dansk Primat Sammenslutning, Dansk Ride Forbund, Dansk Skaldyrcenter, Dansk Supermarked, Dansk
18
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 145: Udkast til lov om ændring af dyreværnsloven m.m., fra miljø- og fødevareministeren
1575184_0019.png
Terrier Klub, Dansk Transport og Logistik (DTL), Dansk Travsports Centralforbund, Dansk Varefakta Nævn,
Dansk Åleproducentforening, Danske Advokater, Danske Erhvervsakademier, Danske Lammeproducenter,
Danske Læskedrik Fabrikanter, Danske Professionshøjskoler, Danske Regioner, Danske Speditører, Danske
Svineproducenter, Danske Universiteter, Datatilsynet, DAZA (Danske Zoologiske Haver og Akvarier), DCA -
Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, De Samvirkende Købmænd, Den Danske Brancheorganisation
for Vitalmidler, Den Danske Dyrlægeforening, Det Danske Fjerkræraad, Det Dyreetiske Råd, Det
Sundhedsvidenskabelige Fakultet - KU, Det Veterinære Sundhedsråd, DFO - Dansk Flavour Organisation,
DHI - Center for Miljø og Toksikologi, DI Fødevarer, DI Handel, Diabetesforeningen, DTU -
Fødevareinstituttet, DTU - Veterinærinstituttet, DOSO – DyreværnsOrganisationernes
SamarbejdsOrganisation, Dyrefondet, Dyreforsøgstilsynet, Dyrenes Beskyttelse, Dyrenes Hjælpekomité
Freja, Dyreværnsforeningen Alle Dyrs Ret, Dyreværnsrådet, E-Branchekoden ApS, Ecscom v/Kim Iversen,
EFSA - Effektiv Food Safety Advise, Elite Food Aps, Emballageindustrien, EMCON, eSmiley, Eurofins Steins
Laboratorium, Faglig Fælles Forbund 3F, Fairtrade Mærket, FEHA, Felis Danica, Fokus på Dyr, Foodcare,
Food Diagnostics ApS, FoodEfficiency, Forbrugerrådet, Force Technology, Foreningen af Danske
Spiritusfabrikanter, Foreningen af Fiskeauktioner og Samlecentraler i Danmark, Foreningen af
Tilsynsfunktionærer, Foreningen Fair Dog, Foreningen for Biodynamisk Jordbrug (biodynamisk), Foreningen
Muslingeerhvervet (FME), Forsvarets Bygnings - & Etablissementstjeneste, FS-C.dk (Food Safety Consult),
FødevareDanmark, FødevareExperten, Fødevaregruppen, Fødevarekonceptet, Gigtforeningen, Greenpeace
Danmark, Grøn Hverdag, Grønlands Selvstyre, Hatting-KS A/S, HELSAM, Helsebranchens
Leverandørforening, Hestens Værn, Hjerteforeningen, HORESTA, HygiejneGruppen, Hygiejne Konsulent,
Højmarklaboratoriet a/s, International Transport Danmark, Kantineledernes Landsklub, KGH customs
services Danmark, KGH customs services Sverige, Kopenhagen Fur, Kommunernes Landsforening, Komply
A/S, Kontrolgruppen, Konsumfiskeindustriens Arbejdsgiverforening, Kost, Motion & Sund fornuft (KMS),
Kost og ernæringsforbundet, Kræftens Bekæmpelse, Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen af Danske
Mælkeproducenter, Landsforeningen Danske Fugleforeninger (LDF), Landsforeningen for Bæredygtigt
Landbrug, Landsforeningen Frie Bønder - Levende Land, Landsforeningen Komitéen mod Dyreforsøg,
Landskontoret for Heste, Lolex aps, Lynges E. Kontrol, Marine Ingredients, Mejeriforeningen, Møllers
Fødevarerådgivning, Nemhygiejne, Ninkovich Consult ApS v/ Dyrlæge Ognjen Ninkovic, NOAHs Sekretariat
(noah), NOPALAX, Nyt Hesteliv, Nærbutikkernes Landsforening, OASA, Plastindustrien i Danmark, Poul
Kjaerulff, Professionshøjskolerne, QESH Consult, Q-food ApS, QMS- Consult, Rådet for Dyreforsøg, Rådet
vedrørende Hold af Særlige Dyr, Sammark, Sedan, SEGES, Sills & Løndal Rådgivning Aps, SKAT, Smiley-One,
SPF-Danmark, Stop Spild Af Mad, Strømmen Vordingborg Produktionsskole, SundhedsRådet, Teknologisk
Institut, Tonny Møldrup, Veterinærmedicinsk Industriforening, Videncenter for Svineproduktion,
Videncentret for Landbrug, World Animal Protection Danmark, Økologisk Landsforening.
11. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser
Mindre udgifter
for Ingen
Negative konsekvenser
Merudgifter
Forslaget om skærpede straffe,
herunder en fordobling af
fængselsstraffe, vil ikke medføre
økonomiske konsekvenser af
betydning.
Økonomiske konsekvenser
stat, kommuner og regioner
19
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 145: Udkast til lov om ændring af dyreværnsloven m.m., fra miljø- og fødevareministeren
1575184_0020.png
Administrative konsekvenser for Forslaget om ophævelse af krav
stat, kommuner og regioner
om tilladelse til at anvende
æglægningsbure vil medføre
begrænsede administrative
lettelser.
Økonomiske konsekvenser
erhvervslivet
for Ingen
Administrative konsekvenser for Forslaget om ophævelse af krav
erhvervslivet
om tilladelse til at anvende
æglægningsbure vil medføre
begrænsede administrative
byrdelettelser.
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for Ingen
Ingen
borgerne
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget har ingen EU-retlige konsekvenser
Forslaget om udvidelse af
påbudsmuligheden vurderes at
kunne få mindre administrative
konsekvenser som følge af en
mindre stigning i antallet af
meddelte påbud.
Forslaget om skærpede straffe,
herunder bødestørrelser, vil ikke
medføre økonomiske
konsekvenser for regelrette
virksomheder.
Forslaget om hjemmel til at
meddele forbud og udvidet
mulighed for påbud vil ikke
medføre
økonomiske
eller
administrative konsekvenser for
regelrette virksomheder Påbud og
forbud meddeles i forbindelse
med en konstateret overtrædelse
eller
en
nærtforestående
overtrædelse af lovgivningen, og
omkostninger
til
eventuel
opfølgende
ekstrakontrol
i
forbindelse med meddelte påbud
og forbud vil derfor ikke få
konsekvenser
for
regelrette
virksomheder.
Ingen konsekvenser for regelrette
virksomheder
20
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 145: Udkast til lov om ændring af dyreværnsloven m.m., fra miljø- og fødevareministeren
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Med forslaget ophæves kravet i lovens § 6, stk. 1, om at æglægningsbure kun må anvendes med tilladelse
fra Fødevarestyrelsen. Forslaget indebærer, at det fra og med lovens ikrafttræden ikke længere vil være
nødvendigt at søge om tilladelse til anvendelse af æglægningsbure.
Derudover foreslås det, at bemyndigelsesbestemmelserne i § 6, stk. 2, og i § 6, stk. 3, om at ministeren kan
fastsætte reger om henholdsvis pasning og pleje af æglæggende høner og indretningen, driften og
anvendelsen af andre ægproduktionssystemer, bibeholdes i en ny § 6. Der tilsigtes ingen indholdsmæssige
ændringer med den foreslåede bestemmelse.
Ved denne lovs ikrafttræden vil Miljø- og fødevareministeriet ophæve bekendtgørelse nr. 533 af 17. juni
2002 om beskyttelse af æglæggende høner, hvorefter der vil blive udstedt en ny bekendtgørelse der
indholdsmæssigt vil være tilpasset ophævelse kravet i § 6, stk. 1, om tilladelse til at anvende
æglægningsbure.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger, punkt 4.
Til nr. 2
§§ 7-8 ophæves som konsekvens af ophævelse af kravet i lovens § 6, stk. 1, om tilladelse til at anvende
æglægningsbure, jf. nr. 1 ovenfor.
Til nr. 3
Med den foreslåede ændring af bestemmelsens § 24 b, stk. 1, gives miljø- og fødevareministeren hjemmel
til at meddele de påbud og forbud, der anses for nødvendige til at sikre overholdelsen af loven eller regler
fastsat i medfør af loven eller af Den Europæiske Unions forordninger om forsvarlig behandling af dyr og
om beskyttelse af dyrs velfærd.
En bestemmelse med tilsvarende indhold findes i lov om hold af dyr § 63, dyrlægelovens § 34 og
fødevarelovens § 52.
Den foreslåede bestemmelse skal sikre, at tilsynsmyndigheden er i besiddelse af de instrumenter, der er
egnede til at sikre, at reglerne overholdes, samtidig med at de er proportionale i forhold til overtrædelsen.
Udgangspunktet vil fortsat være, at påbud og med den foreslåede ændring også forbud, meddeles til den
ansvarlige for dyreholdet, altså typisk besætningsejeren eller den driftsansvarlige. Dog bliver det med den
foreslåede ændring også muligt, at der kan meddeles påbud og forbud til personer, der i kontrolsituationen
håndterer dyr, uden at de som sådan er ansvarlige for dyreholdet. Det kunne f.eks. være tilfælde, hvor det
for at sikre dyrenes velfærd er nødvendigt at meddele påbud eller forbud, men hvor det for
tilsynsmyndigheden kan være vanskeligt umiddelbart at fastslå det formelle ansvarsforhold. Bestemmelsen
bringes derfor på linje med dyreværnslovens § 1, som retter sig mod enhver og ikke kun mod den, der
holder dyr, jf. § 2.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger under punkt 3.3.
21
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 145: Udkast til lov om ændring af dyreværnsloven m.m., fra miljø- og fødevareministeren
Med den foreslåede ændring vil forbud kunne anvendes i situationer, hvor et påbud ikke vurderes
proportionalt med overtrædelsen, eller hvor et påbud ikke i tilstrækkelig grad vil sikre overholdelse af
reglerne. Karakteren af de enkelte påbud og forbud vil afhænge af den konkrete situation, og
udgangspunktet, jf. § 24 b, stk. 1, 2. og 3. pkt., er fortsat, at påbud og med den foreslåede ændring også
forbud skal meddeles skriftligt, og at modtageren forinden skal have lejlighed til at udtale sig.
I overensstemmelse med forvaltningslovens regler, har tilsynsmyndigheden efter § 24 b, stk. 2, mulighed
for mundtligt at meddele påbud i forbindelse med kontrolbesøget, i det omfang det er nødvendigt for at
afværge en væsentlig lidelse for dyret, for derefter at eftersende det skriftlige påbud til modtageren. Dette
vil med den foreslåede ændring også gælde for forbud.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt 3.2.
Til nr. 4
Den foreslåede ændring af § 24 b, stk. 3, er en konsekvens af den foreslåede hjemmel til at meddele
forbud. Det fremgår af forarbejderne til ændringerne af dyreværnsloven i 2009 (L 162, 2008-2009), at
hjemlen i § 24 b til at meddele påbud vil kunne anvendes i forhold til enhver overtrædelse af
dyreværnsloven eller regler fastsat i medfør heraf, mens politidirektørens mulighed for pålæg efter § 21 er
forbeholdt situationer, hvor der er tale om uforsvarlig behandling af dyr. Med forslaget tilsigtes ingen
ændringer i den gældende retstilstand om, at pålæg, meddelt efter § 21 vedrørende samme forhold, har
fortrinsret i forhold til påbud meddelt efter § 24 b, stk. 1, og med den foreslåede ændring nu også forbud.
Den foreslåede ændring af § 24 e, stk. 1, er en konsekvens af den foreslåede hjemmel til at meddele
forbud. Besætningsejeren vil med ændringen også selv skulle afholde udgifterne til opfølgende besøg, som
følge af forbud meddelt efter § 24 b, ligesom dette er tilfældet med påbud meddelt efter § 24 b. Af
forarbejderne til ændringerne af dyreværnsloven i 2009 (L 162 2008-09) om indførelse af en påbudsordning
fremgår det, at besætningsejere selv afholder udgifterne til opfølgende besøg, bl.a. som følge af påbud
efter § 24 b.
De udgifter, som besætningsejeren selv skal afholde, vil bl.a. være udgifter til dækning af opfølgende besøg
med henblik på at kontrollere, om besætningsejeren har efterkommet påbuddet eller forbuddet.
Den foreslåede ændring af § 28, stk. 2, nr. 3, der med forslaget bliver § 28, stk. 3, nr. 3, er en
konsekvensændring som følge af den foreslåede hjemmel til at meddele forbud. Med ændringen vil en
overtrædelse af et forbud meddelt efter § 24 b, stk. 1, kunne straffes med bøde eller fængsel indtil 4
måneder. Konstaterer tilsynsmyndigheden således ved ekstrakontrollen, der udføres efter der er påvist
manglende overholdelse af reglerne på området, at et forbud ikke er efterkommet, kan overtrædelsen
straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, tilsvarende den nuværende retstilstand for påbud, der
ikke er efterkommet, jf. det foreslåede stk. 3, nr. 3.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.3.
Til nr. 5 og 6
Den foreslåede ændring af dyreværnslovens § 28, stk. 1, indebærer en væsentlig skærpelse af strafniveauet
i sager om overgreb mod dyr. Med lovforslaget foreslås strafferammen vedrørende uforsvarlig behandling
og grovere uforsvarlig behandling ændret fra bøde eller fængsel indtil 1 år til bøde eller fængsel indtil 2 år. I
22
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 145: Udkast til lov om ændring af dyreværnsloven m.m., fra miljø- og fødevareministeren
sager om mishandling af dyr, jf. det nye stk. 2, foreslås strafferammen ændret fra fængsel indtil 1 år til
fængsel indtil 2 år. Som følge af den foreslåede forhøjelse af strafferamme bortfalder (behovet for) en/den
særlige strafferamme til gentagelsestilfælde i sager om mishandling. Der vil være rummelighed indenfor
den foreslåede normalstrafferamme til at tage højde for gentagelsestilfælde. Ændringerne har til formål at
hæve strafniveauet for sager om mishandling af dyr, grovere uforsvarlig behandling af dyr og
gentagelsestilfælde af uforsvarlig behandling af dyr – såvel i som udenfor erhverv., herunder både hvad
angår udmålingen af fængselsstraffe og bøder. Dette gælder dog ikke for så vidt angår bødestørrelser i de
sager om transport af dyr, som blev skærpet med lov nr. 530 af 6. juni 2007 om ændring af dyreværnsloven.
Med lovforslaget foreslås det at hæve fængselsstraffene for mishandling af dyr, grov uforsvarlig behandling
af dyr og i gentagelsestilfælde af uforsvarlig behandling af dyr, både hvad angår overtrædelser i det private
og i forbindelse med erhvervsudøvelse. Som det fremgår af de almindelige bemærkninger, punkt 2.3,
hæves strafferammen med henblik på, at de fængselsstraffe, der idømmes for grovere forhold, fremover
bliver fordoblet i forhold til det nuværende strafniveau.
Med lovforslaget foreslås endvidere en fordobling af bødeniveauerne (de vejledende
normalbødestørrelser) i sager om grovere uforsvarlig behandling dyr og gentagelsestilfælde af uforsvarlig
behandling af dyr (for så vidt der ikke skal idømmes fængselsstraf), både i og udenfor erhvervsforhold, dog
foreslås der ingen ændringer i bødestørrelserne for så vidt angår visse sager om transport af dyr i
erhvervsøjemed (jf. ovenfor).
Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af
samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående
retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de
almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.
Der henvises til punkt 2.3.2. i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 7
Den foreslåede ændring af § 28, stk. 2, nr. 1, der med forslaget bliver stk. 3, nr. 1, er en konsekvensændring
som følge af ophævelsen af bestemmelsen i dyreværnlovens § 6, stk. 1, jf. nr. 1 ovenfor. Idet kravet i § 6,
stk. 1, om, at æglægningsbure kun må anvendes med tilladelse fra Fødevarestyrelsen, foreslås ophævet, vil
en straffebestemmelse om overtrædelse af dette krav ikke længere være relevant. Henvisningen til § 6,
stk. 1, udgår derfor.
Til nr. 8 – 10
De foreslåede ændringer er en konsekvens af forslaget om at opdele § 28, stk. 1, i to stykker, således at
straf for mishandling af dyr bliver reguleret i et særskilt stykke.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2016.
Loven finder anvendelse på overtrædelser af dyreværnslovgivningen, der begås efter den 1. juli 2016. Er
gerningsmanden tidligere blevet straffet for overtrædelse af dyreværnslovgivningen, kan sådanne
overtrædelser tillægges gentagelsesvirkning efter de nye regler.
23
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 145: Udkast til lov om ændring af dyreværnsloven m.m., fra miljø- og fødevareministeren
Til § 3
Bestemmelsen fastsætter lovens territoriale anvendelsesområde og indebærer, at loven ikke gælder på
Færøerne og i Grønland. Det skyldes, at dyrevelfærd er et hjemmestyreanliggende for Færøerne og et
selvstyreanliggende for Grønland.
24