Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Den 1. december 2015
Sagsnummer: 2015-7673
./.
Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering revideret notat til Europaudvalget vedrørende
forslag til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) af XXX om vedtagelse af en liste
over invasive ikkehjemmehørende arter, som er problematiske på EU-plan (herefter kaldet EU-
listen) og om forslag til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) af XXX om vedtagelse
af formatet for det dokument, der tjener som dokumentation for den tilladelse, hvorved en
medlemsstats kompetente myndigheder giver foretagender mulighed for at udføre visse
aktiviteter vedrørende invasive ikkehjemmehørende arter, der betragtes som problematiske på
EU-plan (herefter kaldet dokument-formatet) - Ændringen i notatet vedrører alene tilføjelsen
af listen over de 37 arter samt en korrektion af overskriften. (Komitésag).
Der skal stemmes om forslagene i Komitéen for Invasive Arter den 4. december 2015.
Forslagene vil have en positiv påvirkning af miljø-, natur- og sundhedsbeskyttelsesniveauet i
både Danmark og EU.
Regeringen agter at stemme for begge gennemførelsesforordninger.
Med venlig hilsen
Henrik Hedeman Olsen
Departementet
Slotsholmsgade 12
DK-1216 København K
Tel +45 33 92 33 01
Fax +45 33 14 50 42
ww.mfvm.dk