Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del Bilag 128
Offentligt
1577619_0001.png
Miljøminister
Eva Kjer Hansen
Slotsholmsgade 12
1216 København K
29-10-2015
På foranledning af vort møde i MIM torsdag d. 28 oktober 2015, fremsender vi hermed vore
klager over Kystdirektoratet i Lemvig.
Vi gør gældende at Kystdirektoratet helt bevidst begår magtmisbrug, når man sandfodrer ind i et
Referenceområde i et videnskabeligt projekt ved Skodbjerge.
Vi betragter det som magtmisbrug, når Kystdirektoratet forsøger at fjerne et trykudligningsanlæg
ved Skodbjerge i 2013 uden saglig begrundelse.
Vi betragter det også som magtmisbrug når KDI begynder at sandfodre i SIC projektet i 2010 og
2011, når der ikke er behov for sandfodring.
Kystdirektoratet begår også magtmisbrug i 2015, hvor Kystdirektoratet sandfodrer ved Søndervig ,
når der ikke er behov for sandfodring.
Vi gør endvidere gældende at Kystdirektoratet afgiver urigtige oplysninger til folketinget og
ministrene samt befolkningen, når Kystdirektoratet fortsat påstår at sandfodring virker.
Vi beskriver efterfølgende vore oplevelser med Kystdirektoratet
KDI Ane Nielsen:
Klage over Ane Nielsen om utroværdige udtalelser i TV2 om sandfodring. Ane udtaler
her, at sandfodring er det eneste, der virker og henviser TV2 til stranden i Lønstrup.
Herefter sendte TV2 et fly på vingerne og kunne konstatere, at der ikke var et
sandkorn.
Konklusionen er, at Ane taler usandt både om at sandfodring virker, og hun henviser
til en strand uden sand. Hvordan kan man have en dyrlæge ansat til at varetage
kystsikring? Alle de udtalelser jeg har hørt i de digitale medier og i den skrevne
presse har været utroværdige. Udtalelserne er så åbenlyst forkerte, at alle griner ad
hende og siger, at det kan da ikke passe, at man har en person ansat i KDI, som
kommer med så utroværdige oplysninger.
Jørn Aagaard Kirksvej Grundejerforening
1
MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 128: Henvendelse af 25/11-15 fra Poul Jakobsen, Dialog Gruppen, om kystbeskyttelse med trykudligningsrør
1577619_0002.png
KDI Per Sørensen:
Klage over Per Sørensen vedr. opgravning af trykudligningsrør med begrundelse i, at
der skulle ryddes op.
Der var ikke noget at rydde op. Trykudligningsrør stod 1,5-2 m under
strandoverfladen. Trykudligningsrør virker så godt, at stranden bliver høj og bred, så
der er og var ikke noget at rydde op. KDI gravede 11 km strand op og fandt 68 rør af
800 rør. Det kostede samfundet 500.000 kr. til ingen verdens nytte.
Per Sørensen konstruerede et billede med 4 rør, som KDI lagde ud på hjemmesiden
for at gøre deres oprydning legal. Dem, der ved noget om, hvordan rørene står i
stranden, kunne se at billedet var konstrueret, da rørene vendte forkert med
bundprop rød opad, og den indbyrdes afstand passede heller ikke. Rørene ragede 1
m op over stranden i vandkanten, hvilket aldrig ville kunne forekomme naturligt.
Jeg var på stranden med meget jævne mellemrum i perioden, hvor KDI gravede, og
så ikke et eneste rør i perioden, hvor de gravede ej heller ikke på andre tidspunkter
har jeg set rør. Per Sørensen er en både uværdig og utroværdig person, der ikke
tjener samfundets interesser, og som ikke bør være ansat i offentlig tjeneste.
KDI Per Sørensen:
Klage over Per Sørensen over revlefodring i reference områder i en forsøgsperiode.
Resultatet var, at havet høvlede rigtig meget af vores strand, så den blev smallere og
der blev dannet niveauforskelle ned til havet. Dette var et tydeligt bevis på, at Per
Sørensen bevidst saboterede forsøget. Vores strand i rørområdet var så høj, at han
ikke kunne ødelægge den. Men Per Sørensen bliver ved med ødelæggende
virksomhed, for eksempel opgravning af rør. Hele tiden påstår han, at sandfodring er
det eneste der virker. Vi som lægmænd kan se, at det ikke virker. PS skyller 100
millioner i havet hvert år - mine og dine penge.
KDI Klage:
Klage over KDIs manglende behandling af tilbud på de 110 km rør på den jyske
vestkyst. I udbudsrunden fik KDI i efteråret 2014 et tilbud fra BAM i Holland, et tilbud
på sikring af vestkysten på 110 km. KDI ville ikke engang se på tilbuddet på trods af,
at tilbuddet var 55 millioner billigere pr. år end et tilbud fra Rode Nielsen. Klagen går
også på, at KDIs medarbejdere misinformerer befolkningen, politikere, embedsmænd
i Ministeriet samt miljøministeren og Folketinget.
Endvidere går klagen også på, at KDIs medarbejdere ikke varetager borgernes
interesser i at vælge den bedste og billigste løsning på kystsikring, men dyrker egne
interesser.
Jørn Aagaard Kirksvej Grundejerforening
2
MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 128: Henvendelse af 25/11-15 fra Poul Jakobsen, Dialog Gruppen, om kystbeskyttelse med trykudligningsrør
1577619_0003.png
Klage over to breve fra minister Eva Kjer Hansen:
Vi takker for den interesse Eva Kjer Hansen har vist i vores sag mod KDI og ser frem
til møde med ministeren i november.
Jeg vil klage over brevenes tekst fremsendt til Kirksvej Grundejerforening. Jeg har
ligeledes fået en kopi af et brev sendt til Poul Eriksen med samme tekst indhold.
Brevet er ikke skrevet af ministeren men af KDI. Jeg kender KDI så godt, at jeg kan
genkende formuleringer, der er brugt i brevet. Det er ganske enkelt ikke i orden, at
KDI misinformere ministeren så groft. Der er ikke et ord, der nærmer sig hverken
sandhed eller relevante fakta. KDI ved udmærket godt, at rør virker. Det fik de
beviser for den 26. august, da vi var til møde i KDI sammen med BAM. Derfor er det
utroligt, at KDI fortsætter med at misinformere ministeren og embedsmænd. Det er
ganske enkelt manipulation og magtmisbrug.
Klage over KDIs medarbejdere:
Klage over uhæderlige personer, der omgående bør sendes på orlov, indtil der er
ryddet op i KDI.
Merete Løvschall, Ane Nielsen, Per Sørensen og Holger Toxvig.
Et eksempel på et højt niveau.
På et offentligt møde udtalte Merete Løvschall, at hun er i lære som kystdirektør.
Hun kunne ikke svare på et eneste spørgsmål, men bad Per Sørensen om at svare.
Endvidere blev hun spurgt om sine visioner for KDI. Det kunne hun svare på: ” Jeg har
ingen”. Hvad laver hun i KDI?
Formand for grundejerforeningen og talsmand for 1300 grundejere på Holmsland Klit
Jørn Aagaard
Birke Alle 14 Ødsted 7100 Vejle
Sommerhus, Kirstinevej 110 6960 Hvide Sande
Mail:
[email protected]
Tlf. 75865646 eller 20400898
Jørn Aagaard Kirksvej Grundejerforening
3