Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del Bilag 109
Offentligt
1569656_0001.png
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K.
Vandværksvej 7
5000 Odense C
Tlf. 63 13 23 33
Fax 63 13 23 34
[email protected]
www.vandcenter.dk
Revision af vandsektorloven – Skovrejsning
Skovrejsning er ud fra en samfundsøkonomisk betragtning det mest effektive virke-
middel til at beskytte grundvandet. Det påpeger De Økonomiske Råd i den seneste
miljøøkonomiske vismandsrapport. Skovrejsning giver en permanent beskyttelse af
grundvandet på grund af fredskovspligten. Samtidig kan skoven give rekreative og
naturmæssige gevinster samt øge biodiversiteten. Samfundet som helhed og vand-
selskaberne i særdeleshed har derfor en meget væsentlig interesse i, at den økono-
miske regulering understøtter vandselskabernes muligheder for at rejse skov med
henblik på at beskytte det grundvand, der skal anvendes til produktion af drikke-
vand.
Vandselskaberne gennemfører skovrejsning i et samarbejde med Naturstyrelsen eller
med den lokale kommune, men det er også muligt for vandselskaberne at samar-
bejde med private parter eller fonde. Kommunerne og Naturstyrelsen har ofte størst
interesse i bynær skovrejsning, hvor de rekreative elementer har størst vægt. Er der
derimod tale om skovrejsning i landområderne, er det efter VandCenter Syds vurde-
ring ofte nødvendigt at inddrage private parter i samarbejdet.
Den gældende økonomiske regulering af vandsektoren har imidlertid vist sig at med-
føre problemer for vandselskaberne, når vi ønsker at rejse skov for at beskytte
grundvandet mod forurening. Et par eksempler:
Privat skovrejsning
VandCenter Syd har indgået en samarbejdsaftale med Hedeselskabet vedr. privat
skovrejsning. Aftalen betyder, at såfremt der er enighed mellem parterne om det
hensigtsmæssige i at rejse skov i et givet område - og grundejerne er interesserede
heri - så opkøbes arealerne af Hedeselskabet, hvorefter VandCenter Syd refunderer
Hedeselskabet halvdelen af omkostningerne. Som modydelse for VandCenter Syds
bidrag til skovrejsningen tinglyses deklarationer om forbud mod tilførsel af pesticider
og næringsstoffer samt adgang for VandCenter Syd til at etablere indvindingsborin-
ger, adgangsveje m.v. i området.
I forbindelse med et konkret projekt har VandCenter Syd i efteråret 2015 været i dia-
log med Forsyningssekretariatet om, hvordan privat skovrejsning kan finansieres. I
henhold til den økonomiske regulering vedr. miljø- og servicemål, så skal VandCenter
Syds omkostninger til skovrejsning afholdes samme år, som investeringen foretages.
Dette vil for det samlede projekt til 15 mio. kr. medføre en takststigning 1,75 kr./m3
ekskl. moms i 2016, hvorefter taksten i 2017 skal sættes tilsvarende ned igen.
Det er efter vores opfattelse uheldigt, at forbrugerne skal udsættes for sådanne vari-
erende takster. Skovrejsningsprojekter kan være økonomisk omfattende, hvilket vil
18. november 2015
Kontakt:
Anders Bækgaard
Direkte 63 13 23 13
[email protected]
MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 109: Henvendelse af 18/11-15 fra VandCenterSyd om vandsektorloven (skovrejsning)
1569656_0002.png
kunne betyde store variationer i vandprisen og i sidste ende begrænse mulighederne
for skovrejsning.
Det vil være meget mere hensigtsmæssigt, at omkostningerne til skovrejsningen kan
fordeles over en årrække, således at der opnås en jævn takstudvikling. Konkret løses
det aktuelle problem ved, at VandCenter Syd – efter aftale med Forsyningssekretari-
atet - anvender selskabets kassekredit, men dette er uhensigtsmæssigt set i forhold
til andre finansieringsbehov til eksempelvis grundvandsbeskyttelse ved andre kilde-
pladser, og der bør findes en mere permanent løsning.
Offentlig skovrejsning
VandCenter Syd indgik tilbage i 2001 en aftale med Skov- og Naturstyrelsen og
Odense Kommune om skovrejsning i Odense Kommune med henblik på at beskytte
grundvandet. Skovrejsningsaftalen indebar, at VandCenter Syd mod at betale mindst
50% af omkostningerne til at erhverve jord kunne få tinglyst deklarationer til sikring
af naturlig, uforurenet grundvandsdannelse og ret til at etablere kildepladser med til-
hørende adgangsveje ved områderne.
I 2009 opstod muligheden for at rejse skov på et betydeligt areal vest for Odense.
Skov- og Naturstyrelsen og Odense Kommune havde ikke på daværende tidspunkt
mulighed for at finansiere købet, hvorfor VandCenter Syd under henvisning til Skov-
rejsningsaftalen i 2010 indgik en aftale med Odense Kommune og Skov- og Natursty-
relsen om, at stå for en mellemfinansiering af hele investeringen. Det blev lagt til
grund, at man ikke turde vente med køb af jorden, da det var usikkert om en tilsva-
rende mulighed for at erhverve arealer i området igen ville opstå. VandCenter Syd vi-
deresolgte i 2012 de opkøbte arealer til Skov- og Naturstyrelsen og Odense Kom-
mune med henblik på skovrejsning, mod at der blev tinglyst deklarationer om pesti-
cidfri drift m.v. VandCenter Syds samlede omkostninger ved skovrejsningsprojektet
udgjorde ca. 67 mio. kr.
Forsyningssekretariatet og senere Konkurrenceankenævnet afslog at give investe-
ringstillæg i prisloftet for VandCenter Syds omkostninger til grundvandsbeskyttelse
under henvisning til, at der var tale om investeringer i jord. Investeringstillæg fast-
sættes på baggrund af afskrivninger, men da jord ikke mister værdi som andre akti-
ver, kunne der ifølge Forsyningssekretariatet ikke afskrives på jord, og dermed
kunne der heller ikke gives et investeringstillæg. Konsekvensen heraf var, at Vand-
Center Syd ikke inden for prisloftsreguleringen kunne afholde renter og afdrag på de
optagne lån til brug for grundvandsbeskyttelsen.
Efter at VandCenter Syd i gennem flere år havde påpeget problemstillingen over for
Forsyningssekretariatet, blev der starten af 2015 endelig fundet en løsning, hvor For-
syningssekretariatet ekstraordinært lovliggjorde de konkrete lån, som VandCenter
Syd havde optaget.
Miljø- og servicemål
Med reglerne om de såkaldte miljø- og servicemål fra 2012 blev betingelserne for,
hvornår vandselskaber kan indgå i projekter vedr. skovrejsning, præciseret.
Ved offentlig skovrejsning er det et krav, at staten eller kommunen opkøber det sam-
lede areal, hvor der ønskes rejst skov. Herefter refunderer vandselskabet staten eller
Side 2 af 3
MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 109: Henvendelse af 18/11-15 fra VandCenterSyd om vandsektorloven (skovrejsning)
1569656_0003.png
kommunen en nærmere fastsat procentdel af erhvervelsesomkostningerne. Refusio-
nen fordeles over et antal år og indgår som en del af vandselskabets driftsomkostnin-
ger til miljø- og servicemål.
Som eksemplet fra Odense viste har disse regler imidlertid den store ulempe, at
vandselskaberne er afhængige af, at kommunen eller Naturstyrelsen har de nødven-
dige midler til rådighed til at opkøbe jord, og - ikke mindst - at midlerne er til rådig-
hed på det rette tidspunkt. I takt med at midlerne til statslig skovrejsning reduceres
– der er sket en halvering i forhold til niveauet for 2013-14 – bliver dette sværere og
sværere.
Deklarationer behandles som et aktiv
Efter vores opfattelse vil problemet kunne løses, hvis de deklarationer om pesticidfri
drift, som et vandselskab opnår som led i skovrejsningen eller andre former for
grundvandsbeskyttelse, betragtes som et aktiv på linje med andre aktiver. Det vil be-
tyde, at vandselskaberne kan optage lån med henblik på at investere i grundvands-
beskyttelse, at der kan afskrives på deklarationerne og at der kan opnås et investe-
ringstillæg. Afskrivningsperioden kunne f.eks. sættes lig levetiden for en boring, såle-
des at der er parallelitet mellem afskrivningen på deklarationen og afskrivningen på
det aktiv deklarationen skal beskytte.
Dette vil være fuldstændig i overensstemmelse med hvordan deklarationer betragtes
i mange andre sammenhænge. I forbindelse med traditionelle anlægsprojekter gen-
nemføres der således i vidt omfang tinglysninger med henblik på at sikre VandCenter
Syds rettigheder til ledningstracéer, udløbsbygværker m.v. VandCenter Syds ret-
tigheder beskrives her i en tinglyst deklaration. Omkostningerne til deklarationen ind-
går som en del af den samlede investering, og der afskrives på deklarationen efter
samme principper, som det anlæg deklarationen vedrører.
Alternativet til at beskytte grundvandet er at etablere videregående rensning for pe-
sticider. Et sådant anlæg vil der uden videre kunne afskrives på og vandselskaberne
vil kunne opnå et investeringstillæg. Det virker ikke rimeligt, at den økonomiske re-
gulering favoriserer en bestemt løsning (rensning), som oven i købet er i modstrid
med den generelle danske politik om, at produktionen af drikkevand skal baseres på
uforurenet grundvand.
Da bekendtgørelsen om miljø- og servicemål i henhold til lovbemærkningerne fore-
slås ophævet, er der behov for en ny regulering, der beskriver hvordan skovrejsning
kan finansieres. VandCenter Syd skal derfor opfordre til, at problemstillingen tages
op i forbindelse med revisionen af Vandsektorloven.
Kopi af brevet er ligeledes sendt til Miljø- og Fødevareudvalget.
Med venlig hilsen
Anders Bækgaard
Direktør
Side 3 af 3