Ligestillingsudvalget 2015-16
LIU Alm.del Bilag 94
Offentligt
1659893_0001.png
SKR nr 9846 af 23/08/2016 (Gældende)
Ministerium:
Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling
Journalnummer: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, j.nr.
006.872.351
Udskriftsdato: 29. august 2016
Senere ændringer til forskriften
Ingen
Skrivelse om fortolkning af ligestillingslovens § 3 a
Vejledende udtalelse om fortolkning af ligestillingslovens § 3 a
§ 2 i lov om ligestilling af kvinder og mænd (herefter ligestillingsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1678 af
19. december 2013, forbyder direkte og indirekte forskelsbehandling på grund af køn. Hvorvidt der er tale
om ulovlig forskelsbehandling beror på en konkret vurdering. Direkte forskelsbehandling er defineret
ved, at en person på grund af køn behandles ringere end det andet køn er blevet eller ville blive i en tilsva-
rende situation. Ved indirekte forskelsbehandling stilles en gruppe personer af det ene køn særligt ufordel-
agtigt i forhold til personer af det andet køn.
Ligestillingslovens § 3 og § 3 a åbner dog mulighed for to typer lovlig forskelsbehandling af kvinder og
mænd.
I henhold til § 3 kan ressortministeren give dispensation til at fremme ligestilling gennem positive særfor-
anstaltninger, når forskelsbehandling på grund af køn skal forebygges eller opvejes. Samtidig er der hjem-
mel til ministeren for børn, undervisning og ligestilling til at fastsætte regler om at fravige ligestillingslo-
ven uden at få dispensation fra ressortministeren. Denne hjemmel er benyttet til at udstede bekendtgørelse
nr. 340 af 10. april 2007 om initiativer til fremme af ligestilling, der beskriver adgangen til at iværksætte
ligestillingsfremmende initiativer uden dispensation.
Ligestillingslovens § 3 a tillader forskelsbehandling af det ene køn, hvis det er begrundet i et legitimt mål,
og midlerne til at opfylde dette mål er hensigtsmæssige og nødvendige.
Denne vejledende udtalelse præciserer anvendelsen af ligestillingslovens § 3 a og afgives på baggrund af
en henvendelse fra EU-Kommissionen til Danmark den 11. december 2015.
Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling skal på den baggrund vejledende udtale, at undtagel-
sesbestemmelsen i ligestillingslovens § 3 a skal fortolkes snævert og i overensstemmelse med direktivet.
Det betyder, at der kun kan ske undtagelser fra forbuddet mod forskelsbehandling på grund af køn, hvis
der er tale om leveringen af varer og tjenesteydelser udelukkende eller først og fremmest til personer af
det ene køn. Undtagelsen skal endvidere være begrundet i legitime mål, og midlerne til at opfylde dette
mål skal være hensigtsmæssige og nødvendige. Det betyder, at salg af en vare eller tjenesteydelse på for-
skellige vilkår til kvinder og mænd, herunder til forskellig pris, ikke er forenelig med ligestillingslovens
forbud mod forskelsbehandling.
Denne vejledende udtalelse skal ses i forlængelse af, at det i bemærkningerne til ligestillingslovens § 3 a
fremgår, at § 3 a bør fortolkes snævert, for at forbuddet mod forskelsbehandling ikke udhules, jf. forarbej-
1
 LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Til underretning orientering vedrørende opfølgende brev til Kommissionens åbningsskrivelse nr. 2012/2170, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
derne til lov nr. 434 af 11. maj 2007 om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd (lovforslag nr.
L 137, der er fremsat af ministeren for ligestilling den 31. januar 2007). Det fremgår endvidere af be-
mærkningerne, at § 3 a gennemfører artikel 4, stk. 5, i Rådets direktiv nr. 2004/113/EF af 13. december
2004 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med adgang til
og levering af varer og tjenesteydelser.
Som eksempler på områder, hvor der kan ske undtagelser fra forbuddet mod forskelsbehandling, angiver
direktivet beskyttelse af ofre for kønsrelateret vold (i tilfælde såsom oprettelse af centre til beskyttelse
forbeholdt det ene køn), hensyn til privatlivets fred og blufærdigheden (i tilfælde såsom indlogering hos
en person i en del af denne persons hjem), fremme af ligestilling mellem mænd og kvinder eller mænds
eller kvinders interesser (for eksempel frivillige organisationer, hvor kun det ene køn er repræsenteret),
foreningsfrihed (i tilfælde af medlemskab af private klubber, hvor kun det ene køn er repræsenteret) og
tilrettelæggelse af sportsaktiviteter (for eksempel sportsbegivenheder, som kun det ene køn har adgang
til).
På baggrund af den hidtidige afgørelsespraksis vedrørende ligestillingslovens § 3 a forventes der ikke en
ændring af praksis i forlængelse af nærværende vejledende udtalelse.
Nærværende vejledende udtalelse vil blive optaget i Retsinformation og gjort tilgængelig på Ministeriet
for Børn, Undervisning og Ligestillings hjemmeside.
Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, den 23. august 2016
E
LLEN
T
RANE
N
ØRBY
/ Mette Kaae Hansen
2