Ligestillingsudvalget 2015-16
LIU Alm.del Bilag 94
Offentligt
Europakommissionen
Generalsekretariatet
Rue de la Loi 200
1049 Bruxelles
Ministeriet for Børn,
Undervisning og Ligestilling
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. 3392 5000
Fax 3392 5547
E-mail [email protected]
www.uvm.dk
Orientering om vejledende udtalelse vedrørende ligestillingslovens
§3a
Den danske regering sendte den 11. marts 2016 svar på Kommissionens
åbningsskrivelse nr. 2012/2170 af 11. december 2015 vedrørende gen-
nemførelse af direktiv 2004/113/EF af 13. december 2004 om gennem-
førelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse
med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser. Åbningsskrivelsen
vedrørte undtagelsesbestemmelsen i § 3 a i lov om ligestilling af kvinder
og mænd, jf. lovbekendtgørelse nr. 1678 af 19. december 2013.
Det fremgår af svaret, at regeringen vil imødekomme Kommissionens
usikkerhed i forhold til, hvordan ligestillingslovens undtagelsesbestem-
melse vil blive fortolket i fremtiden. Dette vil ske ved at udarbejde en
ministerunderskrevet vejledende udtalelse om ligestillingslovens § 3 a og
ved en løbende monitorering af afgørelserne på området.
Kommissionen orienteres hermed om, at den vejledende udtalelse, som
præciserer rækkevidden af undtagelsesbestemmelsen i overensstemmelse
med direktivets art. 4, stk. 5, netop er udstedt. Den vejledende udtalelse
optages i Retsinformation og gøres tilgængelig på Ministeriet for Børn,
Undervisning og Ligestillings hjemmeside, ligesom den er sendt til Lige-
behandlingsnævnet og det nationale ligebehandlingsorgan for køn (Insti-
tut for Menneskerettigheder). Den vejledende udtalelse er vedlagt.
Herudover monitorerer ministeriet løbende afgørelserne på området
med henblik på, at den danske praksis forbliver i overensstemmelse med
direktivet.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby