LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 83: SFI-rapport af 29/6-2016: Lige muligheder - udsatte børn og unge

Ligestillingsudvalget 2015-16
LIU Alm.del Bilag 83
Offentligt

LIGE MULIGHEDER

– UDSATTE BØRN OG UNGE

AFSLUTTENDE EVALUERING

16:20

ANNA-KATHARINA HØJEN-SØRENSEN

KATRINE SYPPLI KOHL

KAREN MARGRETHE VENDELBO DAHL

ANEMONE SKÅRHØJ

HELENE OLDRUP

JAN HYLD PEJTERSEN

LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 83: SFI-rapport af 29/6-2016: Lige muligheder - udsatte børn og unge - Afsluttende evaluering LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 83: SFI-rapport af 29/6-2016: Lige muligheder - udsatte børn og unge - Afsluttende evaluering

16:20

LIGE MULIGHEDER – UDSATTE

BØRN OG UNGE

AFSLUTTENDE EVALUERING

ANNA-KATHARINA HØJEN-SØRENSEN

KATRINE SYPPLI KOHL

KAREN MARGRETHE VENDELBO DAHL

ANEMONE SKÅRHØJ

HELENE OLDRUP

JAN HYLD PEJTERSEN

KØBENHAVN

2016

SFI – DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD

LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 83: SFI-rapport af 29/6-2016: Lige muligheder - udsatte børn og unge - Afsluttende evaluering

LIGE MULIGHEDER – UDSATTE BØRN OG UNGE. AFSLUTTENDE EVALUERING

Afdelingsleder: Anne-Dorthe Hestbæk

Afdelingen for børn og familie

ISSN: 1396-1810

ISBN: 978-87-7119-386-2

e-ISBN: 978-87-7119-387-9

Layout: Hedda Bank

Forsidefoto: Colourbox

Oplag: 300

Tryk: Rosendahls a/s

SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

Herluf Trolles Gade 11

1052 København K

Tlf. 33 48 08 00

[email protected]

www.sfi.dk

SFI’s publikationer kan frit citeres med tydelig angivelse af kilden.

LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 83: SFI-rapport af 29/6-2016: Lige muligheder - udsatte børn og unge - Afsluttende evaluering

INDHOLD

FORORD

SAMMENFATNING

INDLEDNING

Baggrunden for ”Lige Muligheder”

Evalueringens formål

Metode

Rapportens opbygning

EFTERVÆRN TIL TIDLIGERE ANBRAGTE UNGE

Introduktion

Deltagerne før indsatsen

Projekternes betydning for de unge

Konklusion

LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 83: SFI-rapport af 29/6-2016: Lige muligheder - udsatte børn og unge - Afsluttende evaluering

AMBULANTE TILBUD TIL UNGE, ENLIGE OG SÅRBARE

MØDRE

Introduktion

Deltagerne før indsatsen

Projekternes betydning for de unge

KonKlusion

NETVÆRK OG SAMTALEGRUPPER FOR SÅRBARE BØRN

OG UNGE

Introduktion

Deltagerne før indsatsen

Projekternes betydning for de unge

Konklusion

105

SOCIALE VICEVÆRTER I UNGDOMSBOLIGER

Introduktion

Forudsætningerne for indsatsen

Projekternes betydning for de unge

Konklusion

107

110

115

120

24-TIMERS KONTAKTORDNING

Introduktion

Beskrivelse af indsatserne

Beskrivelse af deltagerne

Hjælpen til de unge

Konklusion

123

125

127

129

130

FORANKRING

Introduktion

Metode og datagrundlag

133

137

LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 83: SFI-rapport af 29/6-2016: Lige muligheder - udsatte børn og unge - Afsluttende evaluering

Forankringsprocesserne

Forankringsbegrundelser

Konklusion

138

147

154

BILAG

Bilag 1

Bilag 2

Bilag 3

Den løbende evaluering af projekterne under ”Lige

Muligheder”

Efterværn for tidligere anbragte

Ambulante tilbud til unge, enlige og sårbare mødre

157

158

161

162

163

164

Bilag 4 Netværk og samtalegrupper for sårbare børn og unge

Bilag 5 Sammenligning af kommunale nøgletal i 24-timers

kontaktordninger

LITTERATUR

167

SFI-RAPPORTER SIDEN 2015

169

FORORD

Denne rapport udgør den afsluttende evaluering af fem initiativer vedrø-

rende udsatte børn og unge under handlingsprogrammet ”Lige Mulighe-

der”, der blev igangsat af Socialstyrelsen i 2009 med midler fra satspuljen.

Formålet med programmet var, at børn og unge, der er udsatte eller i

risiko for at blive udsatte, fik styrket deres personlige ressourcer og mu-

ligheder for at skabe sig en god tilværelse. De fem initiativer, der evalue-

res i denne rapport, er:

•

Efterværn til tidligere anbragte unge

Ambulante tilbud til unge, enlige og sårbare mødre

Netværk og samtalegrupper for sårbare børn og unge

Sociale viceværter i ungdomsboliger

24-timers kontaktordning.

I alt 39 forsøgsprojekter blev gennemført under de fem initiativer. Rap-

porten opsamler de erfaringer, som projekterne og projektdeltagerne har

gjort sig i projektperioden. Evalueringen bidrager med viden om, hvor-

dan udsatte børn og unge kan styrkes i deres muligheder for at skabe sig

en tilværelse, hvor de kan deltage i uddannelsessystemet, på arbejdsmar-

kedet og i det hele taget deltage aktivt i samfundslivet på lige fod med

deres jævnaldrende.

LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 83: SFI-rapport af 29/6-2016: Lige muligheder - udsatte børn og unge - Afsluttende evaluering

Undersøgelsen er finansieret af Social- og Indenrigsministeriet

og gennemført for Socialstyrelsen. Den afsluttende rapport er udarbejdet

af videnskabelig assistent Anna-Katharina Højen-Sørensen, forsker Ka-

trine Syppli Kohl, forsker Karen Magrethe Dahl, videnskabelig assistent

Anemone Skårhøj, forsker Helene Oldrup samt seniorforsker og projekt-

leder Jan Hyld Pejtersen. Mie Katrine Lassesen har været med til at ana-

lysere data på initiativet 24-timers kontaktordning.

Frank Ebsen, docent, Professionshøjskolen Metropol har funge-

ret som referee på rapporten. Vi takker for værdifulde og konstruktive

kommentarer. Vi takker også den nedsatte følgegruppe, som bestod af:

Susse Kolster, KL, Mette Grostøl, Socialpædagogernes Landsforbund,

Mia Nordstrand, TABUKA – Landsforeningen for nuværende og tidlige-

re anbragte, Michael Christensen, LOS, Nanna Maria Brostrup Hansen,

Socialstyrelsen, Marie Luise Nørrelykke, Socialstyrelsen og Charlotte

Aastrup Poole, Social- og Indenrigsministeriet for gode og relevante

kommentarer.

Vi takker derudover alle de børn og unge, projektmedarbejdere

og ledere, som med deres deltagelse i projekterne har gjort evalueringen

mulig.

København, juni 2016

AGI CSONKA

LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 83: SFI-rapport af 29/6-2016: Lige muligheder - udsatte børn og unge - Afsluttende evaluering

SAMMENFATNING

Denne rapport omhandler evalueringen af fem initiativer med i alt 39

forsøgsprojekter for udsatte børn og unge under handlingsprogram-

met ”Lige Muligheder”.

Formålet med programmet var, at børn og unge, der er udsatte

eller i risiko for at blive udsatte, får de samme muligheder for personlig

udfoldelse, udvikling og sundhed som deres jævnaldrende. For at skabe

lige muligheder for alle børn og unge er det derfor vigtigt at styrke den

enkeltes personlige ressourcer til at kunne klare sig i uddannelsessystemet

og på arbejdsmarkedet og i det hele taget deltage aktivt i samfundslivet.

De fem initiativer, der evalueres i denne rapport, er:

•

Efterværn til tidligere anbragte unge (fra 2009-2013)

Ambulante tilbud til unge, enlige og sårbare mødre (fra 2010-2013)

Netværk og samtalegrupper for sårbare børn og unge (fra 2009-2013)

Sociale viceværter i ungdomsboliger (fra 2010-2014)

24-timers kontaktordning (fra 2009-2013).

Handlingsprogrammet ”Lige Muligheder” udsprang af VK-regeringens

strategi fra 2006 til at bekæmpe negativ social arv. Formålet med strate-

gien var, at alle børn og unge skal have en reel mulighed for at gøre brug

af samfundets tilbud, så de får et aktivt og udviklende barndoms- og

LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 83: SFI-rapport af 29/6-2016: Lige muligheder - udsatte børn og unge - Afsluttende evaluering

ungdomsliv. Der blev derfor opstillet fire centrale ”indsatsområder”,

som skulle være med til at skabe lige muligheder for alle børn og unge:

•

Tidlig indsats

Unges sociale problemer (med fokus på skolegang og uddannelse)

Udsatte børn og unges netværk

Styrkelse af indsatsen over for forældrene.

Inden for disse fire områder blev der igangsat en række initiativer, her-

under de fem, som er temaet for denne evaluering.

Både inden for og på tværs af de fem initiativer er der tale om en

relativt heterogen vifte af indsatser for udsatte børn og unge. Også mål-

grupperne for indsatserne er relativt heterogene på tværs af – og i nogle

tilfælde inden for - initiativerne. Generelt har man haft succes med at

tiltrække den gruppe af udsatte unge, som initiativerne var tiltænkt. Der

er dog en overvægt af piger, og i to af de tre indsatser, hvor vi har oplys-

ninger om etnicitet, er der en undervægt af unge fra etniske minoritets-

familier. Fælles for projekterne er et fokus på at udvikle og styrke den

enkeltes personlige ressourcer gennem en tidlig indsats rettet mod sociale

problemer og ofte gennem styrkelse af deltagernes sociale netværk. Akti-

viteterne i projekterne har favnet bredt: fx faciliterede gruppesamtalefor-

løb, hjælp til at komme i misbrugsbehandling eller til psykolog, undervis-

ning i studieteknik og hjælp til at håndtere sociale, praktiske eller person-

lige udfordringer på bo- eller uddannelsessted.

TVÆRGÅENDE RESULTATER

Trods den store spredning og variation i initiativer, deltagere og aktivite-

ter er der alligevel en tværgående lære at drage fra indsatserne, der evalu-

eres i denne rapport.

SOCIAL RUMMELIGHED, MEN BEGRÆNSET EFFEKT PÅ ARBEJDE OG UD-

DANNELSE

De initiativer, der er blevet evalueret på baggrund af kvalitative inter-

views med deltagerne (alle andre end 24-timers kontaktordningerne), ser

bredt set ud til at have haft succes med at få de udsatte og sårbare børn

og unge til at føle sig hørt, set og rummet som dem, de er med deres re-

spektive udfordringer. Mange af deltagerne giver udtryk for at have fået

et frirum i en hverdag, præget af stempling og følelsen af at være unor-

LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 83: SFI-rapport af 29/6-2016: Lige muligheder - udsatte børn og unge - Afsluttende evaluering

mal. Der er dog også deltagere, der giver udtryk for at have følt sig stem-

plet, netop ved at blive udvalgt til projektet, og enkelte kan gennem del-

tagelsen have fået forstærket deres identitet som udsatte.

De interviewede børn og unge giver generelt udtryk for, at pro-

jekterne har udgjort en vigtig støtte og har hjulpet dem, fx forbedret de-

res sociale kompetencer, og for nogle også givet et løft i retning af ud-

dannelse og arbejde. I et enkelt initiativ oplever deltagerne forbedringer i

deres skolepræstationer efter projektdeltagelsen, men generelt ser indsat-

serne ikke ud til at have medført forbedringer af deltagernes uddannel-

ses- og arbejdsmarkedstilknytning, når vi måler det statistisk.

Forskellen på resultater af de kvantitative og kvalitative data

skyldes først og fremmest, at de måler forskellige aspekter af projektdel-

tagelsen. Dertil kommer, at de kvalitative data kan opfange små sociale

og psykiske udviklingstrin, som ikke er store nok til, at de viser sig i regi-

strene. En del af forklaringen kan dog også ligge i, hvem man får infor-

mation om og fra ved de to metoder. Når vi har gennemført kvalitative

interview med børn og unge, er det med informanter, som projektmed-

arbejdere og projektledere har udpeget til os. Det vil sige, de børn og

unge, som ikke er hoppet fra, og som formentlig i nogen grad finder en

mening med projektet. Det er altså plausibelt, at netop de kvalitative in-

terviews har en bias i retning af at være gennemført blandt børn og unge,

der har en relativt positiv oplevelse af projekterne og deres betydning for

dem selv.

Når vi ser på deltagerne som helhed i en statistisk analyse, hvor

alle måles op mod kontrolgruppen, og vi ikke finder en målbar forbed-

ring her i forhold til uddannelse og arbejde – på nær i projekterne med

netværk og samtalegrupper - kan én forklaring være, at målgruppens ud-

fordringer er så relativt tunge, at tidsperioden mellem indsats og registre-

ring af virkning er for kort. En anden mulig forklaring kan være, at de

professionelles omsorg og forståelse for børnene og de unges udfordrin-

ger i nogle tilfælde har ledt dem til at udtrykke for lave krav og forvent-

ninger til deltagernes uddannelses- og arbejdsmæssige indsats og præsta-

tioner. Både de kvalitative og de kvantitative data siger sandsynligvis no-

get sandt om projekterne, idet projektdeltagerne gennem deltagelsen

godt kan have opnået en positiv selvforståelse og selvværd, uden at knyt-

te dette selvværd til deres uddannelsesdeltagelse eller position på ar-

bejdsmarkedet (endnu).

LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 83: SFI-rapport af 29/6-2016: Lige muligheder - udsatte børn og unge - Afsluttende evaluering

Når indsatserne tilsyneladende har haft størst oplevet effekt på

områder som praktisk og følelsesmæssig hjælp i hverdagen, sociale kom-

petencer og selvværd, kan det således også hænge sammen med, at ind-

satsernes hovedfokus har været på at afhjælpe børnene og de unges følel-

sesmæssige og praktiske udfordringer, og ikke, eller kun i mindre grad, på

lektiehjælp, studievejledning, studiestøtte, hjælp til fx jobsøgning og an-

dre aktiviteter, der mere direkte fremmer deres deltagelse i uddannelse og

arbejde. På baggrund af erfaringerne fra forsøgsprojekterne i denne eva-

luering er det derfor relevant at diskutere, hvordan disse elementer kan

gives større vægt i designet af fremtidige indsatser for målgruppen af ud-

satte og sårbare børn og unge, således at indsatsen ikke bliver en isoleret

ø for den unge, men netop en trædesten til udvikling hen imod uddan-

nelse og arbejde.

Samtidig er det interessant og værd at nævne, at en relativt billig

indsats som netværk og samtalegrupper, der i høj grad har haft fokus på

sociale og følelsesmæssige problematikker, er det

eneste

af initiativerne,

hvor den kvantitative analyse

viser positive virkninger

på deltagernes adfærd,

kriminalitet og selvrapporterede skoleresultater. I arbejdet med at give

det uddannelses- og arbejdsmarkedsunderstøttende indhold mere plads i

fremtidige projekter bør man derfor være opmærksom på ikke at neglige-

re den psykosociale støtte, som projektdeltagerne oplever, at de har haft

gavn af. De gode resultater af netværk og samtalegrupper kan også hæn-

ge sammen med, at dette initiativ i højere grad end de andre har haft suc-

ces med at gribe ind over for en gruppe, som ikke ellers ville have fået et

tilbud på daværende tidspunkt – og hvoraf nogle formentlig havde ud-

viklet sig til at have en egentlig sag i socialforvaltningen.

FÅ DRENGE OG FÅ MED MINORITETSBAGGRUND

Den relativt

skæve kønsfordeling

med langt flere piger end drenge og relativt

få deltagere med etnisk minoritetsbaggrund bør også være et opmærk-

somhedspunkt. Lidt forenklet ser det ud til, at de evaluerede projekter

især har appelleret til børn og unge, som er vant til at bruge sproget til at

bearbejde selvforståelse, følelser etc. Og har haft sværere ved at rekrutte-

re unge, som har en mindre verbal tilgang til at bearbejde kriser og opnå

afklaring. Vi ved ikke, om disse skævheder gør sig gældende i hele feltet

af sociale indsatser, rettet mod udsatte unge, men er det tilfældet, kan

kommunerne overveje at tilbyde flere ”handlingsorienterede” indsatser,

LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 83: SFI-rapport af 29/6-2016: Lige muligheder - udsatte børn og unge - Afsluttende evaluering

der måske kan appellere til flere drenge, og gøre mere for også at nå ud-

satte unge blandt de etniske minoritetsgrupper.

PROJEKTERNES FORANKRING

Størstedelen af de 39 projekter, der modtog støtte fra ”Lige Muligheder”,

er efter projektudløbet blevet enten helt eller delvist videreført og således

forankret i kommunerne. Selvom netværk og samtalegrupper er den ene-

ste indsats, der kvantitativt kan dokumentere positive resultater, er det

efterværnsprojekter og 24-timers kontaktordning, der har haft størst suc-

ces med at blive videreført i kommunerne, mens projekterne for unge,

sårbare mødre har haft mindst succes med dette.

De 26 indsatser, som er fortsat efter projektperiodens ophør, er

typisk videreført i kommunalt regi og for kommunale midler. I en del

tilfælde er finansieringen frembragt med midler fra forskellige forvaltnin-

ger, eller med medfinansiering fra fx boligorganisationer, uddannelsesin-

stitutioner eller en statslig styrelse. Nogle kommuner har omprioriteret

midlerne til udsatte og anbragte børn og unge (fx ved at hjemtage an-

bragte). Projekterne er typisk videreført med lavere budget.

Ifølge de professionelle har videreførelsen af projekterne i få til-

fælde ligget i kortene fra starten, mens den i andre tilfælde virkede nær-

mest usandsynlig indtil sidste øjeblik. Den endelige beslutning er ofte

truffet så sent, at det i nogle tilfælde har påvirket medarbejdernes enga-

gement og muligheden for at fastholde kvalificerede medarbejdere.

Implementeringen af de oprindelige projekter blev forsinket, og

en generel anbefaling til fremtidige projekter er derfor at tænke praktisk

om rekruttering og opstart allerede i ansøgningsfasen. Erfaringerne fra

de oprindelige projekter har derudover givet ny viden om målgrupperne

og deres behov: eksempelvis at ensomhed ofte er knyttet til angstpro-

blematikker; at mange spørgsmål til anonyme rådgivninger er af sund-

hedsfaglig karakter; at nogle temaer er for tabuiserede til at kunne be-

handles gruppebaseret.

I forbindelse med videreførelsen af en del af projekterne har

man diskuteret, om indsatsen skulle fortsættes med åben adgang, med

aldersbegrænsning eller med decideret visitation. Det har ikke altid været

muligt at videreføre indsatsens tværgående karakter, der ellers har været

med til at binde tilbuddet til målgruppen sammen, blandt andet på tværs

af skellet mellem børn og unge-området og voksenområdet.

LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 83: SFI-rapport af 29/6-2016: Lige muligheder - udsatte børn og unge - Afsluttende evaluering

FORANKRINGSBEGRUNDELSER

De professionelles begrundelser for, at indsatsen er blevet forankret i

kommunerne, kan for de flestes vedkommende indpasses under en af tre

overordnede forankringsbegrundelser: at projektet opfattes som me-

ningsfuldt; rettidigt dokumenterede resultater; samt de professionelles

markedsføring, lobbyarbejde og arbejde med at fremme ejerskab hos in-

teressenterne.

At et projekt er

meningsfuldt,

betyder i denne sammenhæng, at

den professionelle ser indsatsen som velfungerende og efterspurgt af bå-

de dem, der henviser, og af målgruppen. Derudover at det opfattes som

en aktivitet og en målgruppe, det er berettiget for kommunen at bruge

penge på. Når de professionelle taler om

rettidigt dokumenterede resultater,

kædes det sammen med behovet for at etablere det – i den lokale sam-

menhæng - nødvendige vidensgrundlag for forankringsbeslutningen. Det

skal dog ikke forstås som håndfaste effektmålinger af projekternes virk-

ninger.

Opfattet meningsfuldhed og rettidig dokumentation er imidlertid

ikke de eneste faktorer, der, ifølge de professionelles vurdering, har ind-

flydelse på, om en indsats videreføres. Ejerskabet og viljen skal også være

til stede hos de relevante beslutningstagere, hvis de skal prioritere dette

projekt frem for andre. Her kommer den tredje hovedbegrundelse for

forankring - markedsføring, lobbyarbejde og (opdyrkning af) ejerskab -

ind i billedet. Konkret har de professionelle sørget for at synliggøre ind-

satserne over for relevante interessenter. Indsatser og metoder, der pas-

ser til værtsorganisationen eller kommunens profil, strategi eller politik,

opleves som nemmere at få forankret.

MANGLENDE KOBLING MELLEM EFFEKT OG FORANKRING

Selvom disse overordnede begrundelser, som vi har nævnt ovenfor, går

igen i forankringsanalysens datamateriale, er det tydeligt, at forskellige

forløb kan lede til forankring af projekter. Det er ikke alle velfungerende

projekter, der er blevet videreført efter den oprindelige projektperiodes

udløb. Omvendt er der også eksempler på, at projekter videreføres, uden

at der ligger grundig dokumentation for, at projekterne har en effekt,

også når man foretager en mere kvantitativt baseret måling og ikke ude-

lukkende baserer sig på brugeroplevelser. Det er derfor ikke nødvendig-

vis et projekts opfattede kvalitet, der er afgørende for, om det viderefø-

res.

LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 83: SFI-rapport af 29/6-2016: Lige muligheder - udsatte børn og unge - Afsluttende evaluering

I det følgende beskriver vi de fem initiativer og de resultater, der

er fundet inden for hvert initiativ.

INITIATIVET EFTERVÆRN TIL TIDLIGERE ANBRAGTE UNGE

Initiativet ”Efterværn for tidligere anbragte unge” består af i alt 10 pro-

jekter. I alt har 451 unge deltaget i efterværnsinitiativerne i perioden

2009-2013. Aktiviteterne i projekterne kan overordnet set deles op i indi-

viduelle og gruppebaserede tilbud. De individuelle tilbud består oftest af

en kontaktpersonsordning, men der er også eksempler på terapeutiske og

psykoterapeutiske forløb, mentorordning med henblik på at få den unge i

gang med uddannelse og nærmere arbejdsmarkedet, netværksmøder med

centrale aktører fra den unges netværk samt rollemodelordning, hvor den

unge kobles med en anden ung for at lave aktiviteter sammen i fritiden.

De gruppebaserede tilbud spænder over forskellige kurser, botilbud og

selvhjælpsgrupper, pigegrupper, misbrugsgrupper, forældregrupper samt

grupper, der tager udgangspunkt i det at være anbragt.

RESULTATER - EFTERVÆRN

Deltagerne i efterværnsprojekterne ligner som ventet gruppen af (andre)

tidligere anbragte unge generelt. De kommer fra socialt og økonomisk

marginaliserede hjem, har mange problemer med uddannelse, beskæfti-

gelse og psykisk sygdom, flytter ofte og er overrepræsenterede i krimina-

litetsstatistikkerne. Overgangen fra anbringelse til at skulle stå på egne

ben beskrives som en svær tid.

De interviewede unge vurderer efterværnsprojekterne særdeles

positivt. De oplever den følelsesmæssige og praktiske støtte, de har fået

fra deres professionelle, som afgørende for deres selvværd, selvtillid, ev-

ne til at indgå i netværk og mod på livet generelt. De unge taler om efter-

værnsprojekterne som fristeder, der giver dem mulighed for at dele erfa-

ringer med andre unge med samme opvækst som dem selv, og hvor de

ikke føler sig anderledes og forkerte. De oplever anerkendelse, forståelse,

omsorg og mulighed for afklaring i forhold til fremtiden. Overordnet set

har efterværnsdeltagelsen opfyldt et stort behov hos de unge, og de giver

udtryk for, at projekterne har gjort en positiv forskel i deres liv.

Det er dog ikke muligt at se de positive virkninger i den kvanti-

tative analyse, der ikke viser nogen virkning af efterværnsprojekterne for

de unges beskæftigelse, kriminalitet, psykiske tilstand eller boligsituation,

når vi sammenligner med tilsvarende unge, som ikke har været med i

LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 83: SFI-rapport af 29/6-2016: Lige muligheder - udsatte børn og unge - Afsluttende evaluering

projektet. Den største forskel på de unge efterværnsdeltagere og den

matchende kontrolgruppe er, at de unge efterværnsdeltagere har en lidt

svagere tilknytning til uddannelsessystemet og flytter mere. At de positive

effekter kun ses i den kvalitative evaluering, rejser et spørgsmål om,

hvorvidt efterværnsprojekterne nogle gange bliver små isolerede øer,

som opfylder de unges behov for netværk med ligesindede og anerken-

delse fra professionelle, men ikke (i første omgang) øger deres netværk

uden for anbringelsesmiljøet, som kan hjælpe dem med at finde fodfæste

i det omgivende samfund. Det er dog muligt, at de unge på lidt længere

sigt vil kunne udnytte de ressourcer, de har fået med sig gennem efter-

værnsdeltagelsen, og at vi, hvis vi analyserede de unges situation om fem

eller ti år, også kvantitativt ville se en gavnlig virkning på fx uddannelse

og beskæftigelse.

INITIATIVET AMBULANTE TILBUD TIL UNGE, ENLIGE OG SÅR-

BARE MØDRE

Initiativet er afprøvet i fire projekter i perioden 2010-2013. I alt 165

mødre har i løbet af projektperioden modtaget indsatsen. Formålet har

været at hjælpe unge mødre, der på grund af alder eller socioøkonomisk

situation betegnes som sårbare, til at gennemføre en kompetencegivende

uddannelse og opnå fast beskæftigelse, samt styrke mødrenes trivsel,

forældreevne og sociale netværk. To af projekterne har fungeret som ak-

tiveringstilbud og to som frivillige tilbud. Kvinderne har deltaget i pro-

jektforløb, der har varet mellem 16 uger og 3 år. I tre af projekterne be-

står indsatsen primært af gruppeforløb og fællesaktiviteter, mens den i

det sidste primært består af en individuel mentorordning. Alle projekter-

ne rummer dog både individrettede og gruppeorienterede aktiviteter. De

individrettede aktiviteter spænder over praktisk hjælp, støtte- og vejled-

ningssamtaler, til coachforløb eller terapeutiske forløb. De gruppebase-

rede aktiviteter spænder over foredrag om forskellige emner, fx baby-

førstehjælp, sex og samliv, undervisning i fx dansk og geografi til aktivi-

teter med et rent socialt indhold, fx fællesspisning og udflugter.

RESULTATER – UNGE MØDRE

Kvinderne i projekterne udgør ikke en homogen gruppe, men dækker

over store variationer i opvækst- og livsbetingelser, samt i karakteren og

omfanget af aktuelle livsudfordringer. Som gruppe er projektdeltagerne

dog generelt dårligere stillet end andre kvinder, der er blevet mødre i en

LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 83: SFI-rapport af 29/6-2016: Lige muligheder - udsatte børn og unge - Afsluttende evaluering

tidlig alder. De kommer fra socialt og økonomisk vanskeligere opvækst-

vilkår og har i højere grad været anbragt uden for hjemmet eller modta-

get forebyggende foranstaltninger under egen opvækst. De er i højere

grad enlige forsørgere, har færre uddannelsesressourcer samt en svag til-

knytning til arbejdsmarkedet. De er lidt oftere kriminelle og flytter ofte.

Den kvantitative evaluering viser, at mødrene, der har deltaget i

projekterne, klarer sig dårligere beskæftigelsesmæssigt end kontrolgrup-

pen ved projektets afslutning. Derudover kan der ikke konstateres mål-

bare forskelle på deltagerne og kontrolgruppen på de undersøgte udvik-

lingsparametre.

I kvalitative interview vurderer de interviewede kvinder til gen-

gæld projekterne i positive vendinger. De unge mødre fremhæver fælles-

skabet med andre unge mødre som et fordomsfrit rum, hvor det er legi-

timt at udvise usikkerhed, og hvor de kan udveksle tanker, frustrationer

og erfaringer i forhold til de udfordringer, de møder i deres forældreskab,

familieliv og i forhold til uddannelse. I projekterne oplever kvinderne at

blive taget seriøst, anerkendt som mennesker og behandlet som kompe-

tente og ligeværdige voksne. Den følelsesmæssige og praktiske støtte fra

de professionelle i projekterne, vurderer kvinderne, har haft stor betyd-

ning for deres samlede livskvalitet og trivsel. Dette i form af øget selv-

værd og selvtillid, oplevelsen af bedre forældreevner samt i form af et

mere optimistisk syn på fremtiden og en øget motivation i forhold til

uddannelse. De kvalitative interviews vidner dog også om, at nogle af de

unge kvinder har oplevet at blive (yderligere) stemplet som unge, mindre

kompetente mødre ved at blive udvalgt til projektet, og de vidner om

kvinder, der til at begynde med har følt sig presset til at deltage.

Samlet må vi dog konstatere, at projekterne (endnu) ikke har

opnået den uddannelses- og beskæftigelseseffekt, som initiativtagerne

havde håbet på. Data giver ikke belæg for at sige hvorfor, men en tese er,

at (selv)stemplingen og sammensætningen af svage unge kvinder har

medført, at både deltagere og de professionelle har sænket eller haft lave

forventninger til udbyttet. En anden tese er, at deltagere og professionel-

le har haft stort fokus på de risici, projektdeltagerne og deres børn ud-

sættes for, hvis de ikke lever op til samfundets og deres egne forventnin-

ger til moderrollen, og at dette fokus på det risikable moderskab måske

har taget fokus væk fra den uddannelses- og beskæftigelsesorienterede

indsats. Endelig må man være åben overfor, at kvinderne gennem pro-

jektdeltagelsen har opnået en positiv selvopfattelse, der er tæt knyttet til

LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 83: SFI-rapport af 29/6-2016: Lige muligheder - udsatte børn og unge - Afsluttende evaluering

moderrollen, og som ikke nødvendigvis harmonerer med den oplevelse,

de har af sig selv på arbejdsmarkedet, hvor de typisk vil få tilbudt lavt-

lønsjobs forbundet med lav status.

INITIATIVET NETVÆRK OG SAMTALEGRUPPER FOR SÅRBARE

BØRN OG UNGE

Initiativet består af 12 delprojekter, målrettet sårbare og udsatte børn i

alderen 8-23 år, der fx er anbragte, ensomme eller kommer fra hjem præ-

get af psykisk sygdom, misbrug eller vold. Hovedformålet med projek-

terne var at styrke de deltagende børn og unges selvværd samt deres net-

værk til familie, pårørende og venner og derved fremme børnene og de

unges tilknytning til uddannelsessystemet samt forebygge misbrug, kri-

minalitet og selvmord. Hovedaktiviteten i projekterne var samtalegrup-

per. Derudover omfattede projektaktiviteterne fx udflugter, fællesspis-

ning og undervisning. I nogle af projekterne kunne børnene og de unge

deltage i hele projektperioden på to år eller længere, mens andre tilbød

kortere forløb af et halvt til et helt års varighed. Den typiske mødefre-

kvens var hver eller hver anden uge. I alt har SFI oplysninger om 264

børn og unge deltagere i perioden 2009-2014.

RESULTATER – NETVÆRK OG SAMTALEGRUPPER

Deltagerne i netværk og samtalegrupper har relativt svag familiebaggrund,

sammenlignet med børn og unge, der ikke har været anbragt eller har

modtaget forebyggende foranstaltninger i deres barndom. Deres forældre

er således mindre uddannede, havde lidt ringere tilknytning til arbejds-

markedet, var i højere grad skilt og havde flere strafferetlige afgørelser

end ikke-udsatte børn og unges forældre. En fjerdedel af deltagerne har

på et tidspunkt været anbragt uden for hjemmet. De yngste deltagere var

ved projektstart i lige så høj grad som ikke-udsatte i gang med en uddan-

nelse, mens de ældste i noget mindre grad var i gang med eller havde

gennemført en ungdomsuddannelse. Både yngre og ældre deltagere rap-

porterede relativt dårlig skoletrivsel og lavt fagligt niveau. Beskæftigel-

sesmæssigt stod de ældste projektdeltagere også svagt, sammenlignet

med såvel andre udsatte som ikke-udsatte jævnaldrende. Derudover hav-

de projektdeltagerne ved projektstart et højt niveau af adfærdsproblemer,

havde begået mere kriminalitet end ikke-udsatte og havde relativt dårlige

relationer til deres forældre.

LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 83: SFI-rapport af 29/6-2016: Lige muligheder - udsatte børn og unge - Afsluttende evaluering

Den kvantitative undersøgelse viser – som det eneste af de fem

initiativer - en forbedring af deltagernes kriminalitetsrate i forhold til

kontrolgruppen. Derudover viser før- og eftermålingen forbedringer i

forhold til venskabsrelationer, færre adfærdsproblemer og de unges ople-

velse af fagligt niveau i skolen. Den kvantitative analyse viser til gengæld

ingen effekt for beskæftigelse og relationer til familien.

Det hovedindtryk, som det kvalitative materiale efterlader, er, at

de børn og unge, der deltager i netværk og samtalegrupper, er rigtig glade

for at være i grupperne og generelt rapporterer bedre trivsel end før. In-

terviewene med deltagerne indikerer, at den mindskede kriminalitet hæn-

ger sammen med de forbedrede venskabsrelationer, fordi deltagelse i

gruppen i flere tilfælde ledsages af udskiftning af en vennekreds, som

barnet eller den unge følte sig negativt påvirket af. En del beskriver også,

at projektet har forbedret deres sociale kompetencer i en grad, så det og-

så hjælper dem uden for projektrummets fire vægge, hvilket harmonerer

med de adfærdsforbedringer, som spørgeskemadataene viser.

INITIATIVET SOCIALE VICEVÆRTER I UNGDOMSBOLIGER

Initiativet ”Sociale viceværter i ungdomsboliger” er afprøvet i seks pro-

jekter og retter sig mod udsatte unge i kollegie- eller ungdomsboligmiljø-

er. Formålet er at styrke udsatte unges muligheder for at gennemføre en

uddannelse og på længere sigt klare sig på arbejdsmarkedet. Dette sker

ved, at der til bo-miljøet knyttes en social vicevært, der står til rådighed

for de unge i forhold til at afhjælpe de problemstillinger, de står med,

samt bidrager til at styrke det sociale bo-miljø, der udgør rammerne om

beboernes hverdagsliv. Af de seks projekter er fem rettet mod ungdoms-

kollegiemiljøer eller almindelige kollegiemiljøer, mens det sidste er rettet

mod unge i ungdomshybler i et almennyttigt boligselskab. Initiativet ad-

skiller sig fra de øvrige initiativer ved, at den primære målgruppe for ind-

satsen, udsatte unge, udgør en mindre og ikke på forhånd kendt del af

den samlede beboerkreds. En væsentlig del af den sociale viceværtindsats

består derved også i opsøgende arbejde, der kan synliggøre ordningen

over for de unge beboere.

Målgruppen i projekterne spændte konkret over unge med gene-

relle udfordringer i forhold til det lige at være flyttet hjemmefra til unge

med mere omfattende problemstillinger som fx rusmiddelmisbrug, psy-

kiske problemer og social isolation. Indsatsen bestod af både individuel

støtte og aktiviteter rettet mod at styrke beboernes interne relationer og

LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 83: SFI-rapport af 29/6-2016: Lige muligheder - udsatte børn og unge - Afsluttende evaluering

det sociale bo-miljø som helhed. Den individuelle støtte spændte over

hjælp til at håndtere hverdagens praktiske udfordringer, fx omkring øko-

nomi eller at få et studie- og fritidsliv til at fungere, til støtte i forhold til

personlige kriser eller problemstillinger, fx gennem terapeutiske samtaler

eller videreformidling af den unge til de rette hjælpeinstanser. Aktiviteter,

rettet mod bo-miljøet, spændte over organisering af fællesrengøring eller

sociale arrangementer til etablering af ung-til-ung-ordninger for nye be-

boere eller støtte til håndtering af interne beboerkonflikter.

RESULTATER – SOCIALE VICEVÆRTER

Interviewene med beboerne peger på en række positive virkninger af den

sociale vicevært-indsats. Støtten fra den sociale vicevært opleves som

særligt værdifuld i forhold til at håndtere praktiske eller personlige pro-

blemstillinger og udfordringer, som den unge ikke selv har kunnet over-

skue eller finde en løsning på. Mange af de interviewede beboere oplever

den følelsesmæssige og praktiske hjælp fra den sociale vicevært som af-

gørende for, at de har kunnet fortsætte i, kunnet komme tilbage til eller

har færdiggjort deres uddannelse. Det fremhæves som en stor tryghed at

vide, at den sociale vicevært hurtigt kan træde til og hjælpe, og at man

ikke står alene med at håndtere de udfordringer, der måtte opstå.

Flere af de interviewede tilskriver desuden den sociale vicevært-

indsats direkte betydning for, at de hurtigt har fået opbygget relationer

inden for bo-miljøet. Mange fremhæver, at den sociale vicevært-indsats

har betydet et bedre socialt fællesskab, hvor beboerkonflikter bliver løst

på en mere konstruktiv måde. Endelig peger beboerne på, at den sociale

vicevært-ordning har bidraget til, at der er kommet en større fælles op-

mærksomhed på, hvordan ens medbeboere trives.

En enkelt kritisk indvending i forhold til initiativtagernes ønske

om at styrke unges mulighed for at klare sig på egen hånd (Jakobsen,

Langhede & Sørensen 2011: 53) kan være, at de sociale viceværter skal

passe på ikke at tage initiativet fra de unge ved at overtage ansvaret også

for løsning af mindre konflikter, som de unge selv kunne have håndteret.

INITIATIVET 24-TIMERS KONTAKTORDNING

Initiativet er afprøvet i syv kommuner. Initiativet er et forsøg med ano-

nyme telefon- og rådgivningstjenester, og formålet har været at sikre, at

unge med sociale eller psykiske problemer har ét sted i kommunen at

henvende sig, når der opstår behov for hjælp. Tanken var, at kontakt-

LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 83: SFI-rapport af 29/6-2016: Lige muligheder - udsatte børn og unge - Afsluttende evaluering

ordningen skulle yde råd og vejledning eller sende de unge videre til rele-

vante aktører, der kunne yde mere specialiseret hjælp. Den indledende

kontakt har kunnet ske via telefon, personligt fremmøde, sms, mail og

sociale medier. Alle projekterne har tilbudt telefonisk rådgivning nogle

timer alle ugens hverdage. Uden for åbningstid kunne brugerne indtale

besked på en telefonsvarer, hvorefter en medarbejder tog kontakt til den

unge inden for 24 timer. Flere projekter havde også åbne telefonlinjer på

udvalgte tidspunkter i weekenden. På fem af projekterne var der desuden

mulighed for at møde op uanmeldt én eller flere dage om ugen.

Målgruppen for kontaktordningerne har været en bred gruppe af

unge mellem 13 og 23 år, der har sociale eller psykiske problemer, eller

som udsættes for pludselige sociale begivenheder – fx sygdom, dødsfald

eller skilsmisse.

RESULTATER – 24-TIMERS KONTAKTORDNING

24-timers kontaktordningerne er blevet evalueret ved hjælp af anonyme

registreringer af brugerne – fx køn, uddannelsessituation og hovedpro-

blemstillinger. Vi kan som følge af anonymiseringen ikke sige noget om,

hvorvidt kontaktordningerne har haft en egentlig effekt for de konkrete

unge, men udelukkende give en overordnet karakteristik af de unge.

I alt 4.123 unge i alderen 13-23 år har, ifølge indberetningerne til

SFI, henvendt sig via ordningen i de syv kommuner. Det er en del færre

end forventet. De fleste har henvendt sig pr. telefon. Langt de fleste un-

ge, som har henvendt sig, har befundet sig i uddannelsessystemet, og

analysen af registreringerne viser, at hovedparten har henvendt sig med

problemer såsom en skilsmisse i familien, problemer med at leve op til

forventningerne i uddannelsessystemet eller problemer med egen identi-

tet og selvbillede. Der er dog også et mindretal, der har henvendt sig

med tungere problemstillinger såsom seksuelle overgreb, misbrug og

psykiske problemer.

Næsten 100 pct. af de unge har modtaget rådgivning inden for

24 timer fra deres første henvendelse, og langt de fleste har kunnet nøjes

med den hjælp, de har modtaget i 24-timers kontaktordningerne fremfor

at blive sendt videre til andre behandlere eller rådgivere. Kommunerne

har oplevet, at kontaktordningerne har hjulpet dem med at opfylde deres

almindelige åbne rådgivningsforpligtelse og har derfor i stort omfang

videreført projekterne. Alligevel kan man på baggrund af oplysningerne

om antallet af brugere, deres problemstillinger og omkostningerne til PR

LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 83: SFI-rapport af 29/6-2016: Lige muligheder - udsatte børn og unge - Afsluttende evaluering

samt de fysiske rammer overveje, om tjenesterne fremover kan integreres

i kommunernes almindelige forvaltninger. Her kunne man fx etablere et

tættere samarbejde med nationale telefonrådgivningstjenester, rettet mod

børn og unge, som kan stå for døgnbemandingen.

EVALUERINGERNES DATAGRUNDLAG

Evalueringen af de fem initiativer under ’Lige Muligheder’ trækker på

mange forskellige datatyper – herunder kvantitative registerdata, spørge-

skemadata og kvalitativt interviewmateriale.

Registerdataene,

der dækker perioden 2008 til 2013, kortlægger hele

befolkningen i de årgange, som projektdeltagerne i tre af projekterne til-

hører samt deres forældre og eventuelle børn.

Spørgeskemadataene,

der

bruges til at evaluere Netværk- og samtalegrupperne, er indhentet af

SFI’s medarbejdere blandt projektdeltagerne ved projektstart og efter

projektafslutningen. Og deltagerne til

de kvalitative interviews

er udvalgt af

projektmedarbejdere og interviewet på forskellige tidspunkter af deres

projektdeltagelse.

De forskellige datakilder har hver deres styrker og svagheder.

Registerdataenes fordel er, at de dækker alle, der, ifølge indberetningerne,

har deltaget i projekterne. Svagheden ved registerdata kan være, at data

ikke er nuancerede nok og ikke kan opfange detaljer i deltagernes psyko-

sociale og emotionelle udvikling. Desuden har vi i denne evaluering kun

mulighed for at få adgang til registerdata til og med 2013, og derfor kan

vi ikke måle deltagernes langsigtede udbytte af deltagelsen. Spørgeske-

madataene dækker, på grund af frafald blandt dem, der skal besvare ske-

maerne, ikke alle deltagere. Til gengæld kan vi gennem spørgeskemaerne

få oplysninger om fx holdninger, adfærd og den oplevede udvikling, som

registerdataene ikke kan vise, og dermed vise deltagernes udvikling mere

detaljeret. Endelig er interviewdataenes styrke, at de lader deltagerne selv

komme til orde og udtrykke deres egen oplevelse af, hvad der har været

godt og skidt, samt hvordan deltagelsen har påvirket dem. Netop afdæk-

ning af brugernes oplevelse har været et væsentligt ønske til denne evalu-

ering. Ulempen er, at vi ikke har mulighed for at vide, om de interviewe-

de deltagere repræsenterer de øvrige deltagere, og hvorvidt vi dermed

kan bruge disse data til at generalisere på vegne af alle deltagerne i pro-

jekterne.

LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 83: SFI-rapport af 29/6-2016: Lige muligheder - udsatte børn og unge - Afsluttende evaluering

Tilsammen giver de forskellige datatyper dog et godt grundlag

for at vurdere de fem forskellige indsatstyper. Tabel 1 giver en oversigt

over datagrundlaget for rapportens enkelte kapitler.

TABEL 1.

Oversigt over datagrundlag for evalueringen af de enkelte initiativer samt foran-

kringsanalysen.

Efter-

værn

Unge Netværk & sam-

mødre

tale-grupper

Sociale

viceværter

24-timers-

kontakt-

ordning Forankring

Interview

Fokusgruppe-

interview

Telefoninterview

Spørgeskema

Registerdata, indi-

viduelle

Registerdata, ag-

gregeret

Registrerings-

skemaer

DATA – EFTERVÆRN

Evalueringen af efterværnsprojekterne bygger på både kvantitative og

kvalitative data. De kvantitative data er registerdata med oplysninger om

den samlede gruppe af unge efterværnsdeltageres uddannelsesniveau,

uddannelsesdeltagelse, beskæftigelse, kriminalitet, psykiske sygdom og

stabilitet i boligforhold i 2008-2013, det vil sige før, under og efter pro-

jektet. Ved hjælp af en matching-analyse har vi sammenlignet de unge

efterværnsmodtagere med den matchende kontrolgruppe. De kvalitative

data består af individuelle interview og fokusgruppeinterview med i alt 14

tidligere anbragte unge, 2 medarbejdere og 10 projektkoordinatorer, for-

delt på de 10 projekter.

DATA – AMBULANTE TILBUD TIL UNGE MØDRE

Evalueringen af projekterne rettet mod unge mødre bygger på kvantitati-

ve og kvalitative data. De kvantitative data består af registerdata om del-

tagernes uddannelsesniveau, beskæftigelsessituation, kriminalitet, psykisk

og somatisk sygdom, samt familie- og boligsituation i 2009 og 2013, det

vil sige før og efter projektet. Ved hjælp af en matching-analyse er delta-

gernes situation i 2013 blevet sammenholdt med en kontrolgruppe, der

ligner deltagerne på en række udvalgte parametre, forud for projekternes

opstart. De kvalitative data består af oplysninger, indhentet ved fokus-

LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 83: SFI-rapport af 29/6-2016: Lige muligheder - udsatte børn og unge - Afsluttende evaluering

gruppe- og individuelle interview med i alt 26 mødre, fordelt på de fire

projekter, samt interview med de projektansvarlige.

DATA – NETVÆRK OG SAMTALEGRUPPER

Evalueringen af netværk og samtalegrupperne bygger på registerdata,

spørgeskemadata og kvalitative interview med deltagerne. Der er regi-

sterdata for 264 deltagere, som er målt første gang i 2008 og sidste gang i

2013. Registerdataene måler deltagernes og deres forældres igangværende

og færdiggjorte uddannelser, beskæftigelsessituation, kriminalitet, psykisk

og somatisk sygdom, boligsituation og familiesituation. Ved hjælp af en

matching-analyse er deltagernes situation i 2013 blevet sammenholdt

med en kontrolgruppe, der ligner deltagerne på alle registeroplysninger,

forud for projekternes opstart. Da en del deltagere i 2013 var for unge til,

at de administrative registre kunne bruges til at evaluere deres udvikling,

er selve matching-analysen kun baseret på de 12-26-årige deltagere.

Spørgeskemadataene bruges til at måle udviklingen i deltagernes ad-

færdsproblemer ved hjælp af SDQ-skalaen, deres trivsel og faglige niveau

i skolen, deres relation til venner og familie samt deres egen opfattelse af

deres udbytte af projekterne. Deltagerne har udfyldt spørgeskemaer tre

gange: 1) ved projektstart, 2) ved projektafslutning og 3) ved en opfølg-

ningsundersøgelse et år efter projektafslutning. Evalueringen bygger på

første og tredje runde af spørgeskemaundersøgelsen, da der var for få

besvarelser i anden runde.

De kvalitative data består af interview med i alt 22 deltagere,

som giver børnene og de unge mulighed for at fortælle om deres situati-

on og udvikling samt berette, hvilke dele af projektdeltagelsen der i særlig

grad har gjort en forskel for dem. Det kvalitative materiale fungerer såle-

des både uddybende og forklarende i forhold til de kvantitative resultater.

DATA – SOCIALE VICEVÆRTER

Evalueringen af projekterne under initiativet ”sociale viceværter i ung-

domsboliger” bygger på kvalitative data i form af fokusgruppe- og indi-

viduelle interview med i alt 52 beboere fra fem af de seks projekter, samt

individuelle interview med syv projektansvarlige/sociale viceværter for-

delt på de seks projekter. På tre af projekterne har der desuden været

afholdt individuelle interview med andre centrale aktø-

rer/samarbejdspartnere (i alt fire andre aktører).

LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 83: SFI-rapport af 29/6-2016: Lige muligheder - udsatte børn og unge - Afsluttende evaluering

DATA – 24-TIMERS KONTAKTORDNING

Da ordningen er anonym, har vi evalueret indsatsen ved hjælp af deskrip-

tive analyser. Vi har udarbejdet et registreringsskema, som medarbejder-

ne på projektet har brugt til at registrere forskellige karakteristika for

brugerne af kontaktordningen. Vi kender derfor de unges køn, alder, ud-

dannelses- eller beskæftigelsessituation, overordnede problemtype, samt

hvordan de unge har fået kendskab til eller er blevet henvist til ordningen.

Da brugerne af ordningerne er anonyme, har vi ikke mulighed

for at undersøge, hvilken effekt ordningen har haft for brugerne selv.

DATA – FORANKRING

Analysen bygger på 28 semistrukturerede kvalitative telefoninterview

med professionelle medarbejdere og/eller ledere fra 23 projekter, der

modtog støtte under ”Lige Muligheder”. Projekterne er udvalgt blandt

dem, der i 2013 så ud til at ville opnå forankring. Alle fem initiativer un-

der ”Lige Muligheder” er repræsenteret i materialet.

KAPITEL 1

INDLEDNING

Denne rapport udgør den afsluttende evaluering af fem initiativer under

handlingsprogrammet ”Lige Muligheder”, der blev igangsat af Socialsty-

relsen i 2008 med midler fra satspuljen. Handlingsprogrammets formål

var at sikre, at børn og unge, der er udsatte eller i risiko for at blive ud-

satte, opnår de samme muligheder for personlig udfoldelse, udvikling og

sundhed som deres jævnaldrende.

De fem initiativer er:

•

Efterværn til tidligere anbragte unge (fra 2009-2013)

Ambulante tilbud til unge, enlige og sårbare mødre (fra 2010-2013)

Netværk og samtalegrupper for sårbare børn og unge (fra 2009-2013)

Sociale viceværter i ungdomsboliger (fra 2010-2014)

24-timers kontaktordning (fra 2009-2013).

I alt 39 forsøgsprojekter blev igangsat under de fem initiativer.

Forud for denne afsluttende evaluering er udkommet to delrap-

porter. Evalueringsrapport 1 indeholder en beskrivelse af initiativerne og

forsøgsprojekterne (Jakobsen, Langhede & Sørensen, 2011) og evalue-

ringsrapport 2 er en gennemgang af det metodiske grundlag for evalue-

ringen (Jakobsen, Lyk-Jensen & Stigaard, 2012). Derudover udkom der i

LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 83: SFI-rapport af 29/6-2016: Lige muligheder - udsatte børn og unge - Afsluttende evaluering

2010 en midtvejsevaluering af ”Forsøg med Efterværn” (Jakobsen,

Hammen & Steen, 2010).

BAGGRUNDEN FOR ”LIGE MULIGHEDER”

Handlingsprogrammet ”Lige Muligheder” udsprang af VK-regeringens

strategi fra 2006 til at bekæmpe negativ social arv. Formålet med strate-

gien var, at alle børn og unge skal have en reel mulighed for at gøre brug

af de tilbud, samfundet tilbyder, så de får et aktivt og udviklende barn-

doms- og ungdomsliv. For at skabe lige muligheder for alle børn og unge

er det afgørende at styrke den enkeltes personlige ressourcer til at kunne

klare sig i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet og i det hele taget

deltage aktivt i samfundslivet.

I handlingsprogrammet ”Lige Muligheder” blev der opstillet fire

centrale indsatsområder, som skulle være med til at skabe lige muligheder

for alle børn og unge, nemlig:

•

Tidlig indsats

Unges sociale problemer (med fokus på skolegang og uddannelse)

Udsatte børn og unges netværk

Styrkelse af indsatsen over for forældrene.

Inden for disse indsatsområder blev der igangsat en række initiativer med

en samlet beløbsramme på 630 mio. kr. (jf. Aftale om satspuljen på det

sociale område for 2008-2011), herunder de fem initiativer, som danner

udgangspunkt for denne evaluering. Budgettet for disse fem initiativer

var oprindelig 170 mio. kroner. Fire af de fem initiativer er blevet ud-

meldt som ansøgningspuljer, hvorfra blandt andet kommuner, regioner,

frivillige organisationer og ungdomsboliginstitutioner har kunnet søge

om tilskud til etablering af forsøgsprojekter. Dette gælder for initiativer-

Efterværn til tidligere anbragte unge, Ambulante tilbud til unge, enlige og sårbare

mødre, Netværk og samtalegrupper for sårbare børn og unge

samt

Sociale viceværter i

ungdomsboliger.

Initiativet

24-timers kontaktordning

er etableret som forsøgs-

projekt blandt udvalgte kommuner. Det er Socialstyrelsen, der har stået

for udvælgelsen af de deltagende forsøgsprojekter, og styrelsen er ligele-

1. Baggrunden for handlingsprogrammet” ”Lige Muligheder” er udførligt beskrevet i den tidligere

SFI-rapport (Jakobsen, Langhede & Sørensen, 2011).

LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 83: SFI-rapport af 29/6-2016: Lige muligheder - udsatte børn og unge - Afsluttende evaluering

des opdragsgiver for den samlede evaluering, som er gennemført af SFI

– Det Nationale Forskningscenter for Velfærd med COWI A/S som

underleverandør

EVALUERINGENS FORMÅL

Hovedformålet med evalueringen er at skabe viden om, hvorvidt for-

søgsprojekterne under de fem initiativer under ”Lige Muligheder” kan

være med til at sikre, at børn og unge, som enten er udsatte eller i risiko

herfor kan opnå de samme muligheder for personlig udfoldelse, udvik-

ling og trivsel som deres jævnaldrende. Indsatserne i forsøgsprojekterne

under de fem initiativer er beskrevet i detaljer i evalueringsrapport (Ja-

kobsen, Langhede & Sørensen, 2011). I det følgende giver vi en kort be-

skrivelse af initiativerne og deres formål:

•

Efterværn til tidligere anbragte unge

er rettet mod unge, som snart skal

eller netop har afsluttet en anbringelse uden for hjemmet. Formålet

med initiativet er at styrke kommunernes efterværnstilbud, så tidlige-

re anbragte unge får samme muligheder for personlig udfoldelse,

udvikling og sundhed som deres jævnaldrende. Målet er, at de unge,

der modtager tilbud om efterværn under initiativet, kommer i et ud-

dannelsesforløb eller opnår stabil tilknytning til arbejdsmarkedet,

opnår stabile boligforhold samt stabile relationer til familie og net-

værk. Yderligere er målet, at efterværnsindsatsen skal forebygge un-

ges misbrug, kriminalitet og selvmord.

Ambulante tilbud til unge, enlige og sårbare mødre

har til formål at støtte

unge og sårbare mødre til at opbygge og anvende deres ressourcer

på lige fod med deres jævnaldrende. Der fokuseres på, at de unge

mødre fastholder og gennemfører en kompetencegivende uddannel-

se og opnår en fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Desuden lægges

der vægt på at understøtte, at mødrene opnår en stabil og menings-

fuld tilværelse. Målgruppen for initiativet er unge, enlige mødre (og

gravide) under 20 år samt unge, enlige og sårbare mødre (og gravide)

under 25 år.

•

2. COWI har stået for den løbende evaluering, som er blevet indrapporteret til Socialstyrelsen. Erfa-

ringerne fra den løbende evaluering er beskrevet i bilag 1.

LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 83: SFI-rapport af 29/6-2016: Lige muligheder - udsatte børn og unge - Afsluttende evaluering

•

Netværk og samtalegrupper for sårbare børn og unge

er rettet mod udsatte

børn og unge i alderen 8-23 år. Formålet med initiativet er at skabe

meningsfulde sociale fællesskaber med henblik på at mindske ople-

velsen af at stå alene i en særligt sårbar situation. Initiativet skal være

med til at styrke selvværd og sociale relationer, og på længere sigt

skal netværksfællesskaberne og samtalegrupperne bidrage til, at bør-

nene og de unge fastholdes i positive livsforløb.

Sociale viceværter i ungdomsboliger

er rettet mod udsatte unge, der bor på

kollegier eller i ungdomsboliger. Formålet med initiativet er at skabe

boligmæssige rammer, der kan sikre, at disse unge bedre kan passe

en uddannelse eller et arbejde. Indsatsen består i, at der til boligerne

knyttes sociale viceværter, som står til rådighed for de unge, opfan-

ger eventuelle problemer tidligt i forløbet og ligeledes bidrager til at

bygge bro mellem udsatte unge og øvrige beboere.

24-timers kontaktordning

er rettet mod unge i alderen 13-23 år med

sociale og psykiske problemer. Formålet med initiativet er at sikre, at

de unge har et sted at henvende sig, når der opstår behov for hjælp

til at tackle sociale problemer. Kontaktordningen skal yde råd og

vejledning, og der skal skabes hurtig og effektiv kontakt mellem de

unge og de relevante aktører, som skal forestå hjælpen. Målet med

ordningen er at bidrage til at nedbringe frafald fra ungdomsuddan-

nelser og styrke beskæftigelsen blandt de unge.

•

METODE

Evalueringens data og metoder varierer mellem de fem initiativer. I eva-

lueringen af initiativerne

Efterværn til tidligere anbragte unge, Ambulante tilbud

til unge sårbare mødre

Netværk og samtalegrupper for sårbare børn og unge

har

vi indhentet registerdata på deltagerne og deres jævnaldrende og brugt

dette til at sammenligne deltagernes udvikling henover projektperioden

med udviklingen blandt en sammenlignelig gruppe jævnaldrende. Disse

kvantitative analyser er i alle tre projekter suppleret med analyser af kvali-

tative interviewdata, indhentet blandt deltagerne og de projektansvarlige.

I Netværk og samtalegrupper har vi desuden indhentet spørgeskemadata

før og efter projektdeltagelsen blandt projektdeltagerne. I evalueringen af

LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 83: SFI-rapport af 29/6-2016: Lige muligheder - udsatte børn og unge - Afsluttende evaluering

initiativet

Sociale viceværter

har det ikke været muligt præcist at afgrænse

den samlede gruppe unge, der har været i berøring med viceværterne, og

det har derfor ikke været muligt at indhente kvantitative individdata på

alle deltagerne. I stedet har vi interviewet udvalgte deltagere og projekt-

medarbejdere kvalitativt. Endelig er initiativet

24-timers kontaktordning

anonym rådgivningstjeneste, hvilket ikke muliggør analyser af brugernes

individuelle udvikling. Medarbejderne har dog registreret alle henvendel-

ser til tjenesten, og vi kan på den baggrund deskriptivt beskrive deltager-

nes køn, alder, uddannelsessituation og problemtyper.

Registerdata har den fordel, at de dækker alle de individer, som

ud fra SFI’s oplysninger har deltaget i projektet, og samtidig kan de bru-

ges til at identificere en kontrolgruppe, der i udgangspunktet havde

samme karaktertræk som deltagerne. En ulempe kan være, at de ikke er

nuancerede nok til at kunne dokumentere mindre markante effekter på

fx job- og uddannelsesparathed eller psykosocial udvikling. En anden

ulempe er, at det tager tid at opdatere registerdataene, og at vi derfor i

denne evaluering kun har adgang til registerdata til og med 2013. Spørge-

skemadata har den fordel, at de giver adgang til mere detaljerede oplys-

ninger om deltagerne og kan bruges til at lave en før- og eftermåling på

fx psykosocial udvikling. Ulempen er, at der altid, og særligt blandt res-

sourcesvage grupper, er frafald blandt respondenterne, og at data derfor

er mindre repræsentative. Derudover har det ikke i evalueringen af

Net-

værk og samtalegrupper

været muligt at identificere en kontrolgruppe, der

kunne modtage samme spørgeskema som deltagerne, og vi har dermed

ikke mulighed for at bruge spørgeskemaet til at vurdere, om deltagernes

udvikling skyldes projektdeltagelsen eller andre faktorer. Endelig har de

kvalitative data den fordel, at de lader deltagerne selv formulere, hvilke

dele af indsatsen der gør en forskel og hvordan. Vi kan derved få vigtig

indsigt i mekanismer og processer, som de kvantitative data ikke kan give

os. Ulempen ved de kvalitative interviewdata er, at vi ikke ved, om inter-

viewpersonerne er repræsentative for den samlede gruppe af deltagere.

I initiativerne Efterværn til tidligere anbragte unge, Ambulante

tilbud til unge, enlige og sårbare mødre samt Netværk og samtalegrupper

for sårbare børn og unge har vi anvendt ”propensity score matching” til

at vurdere de unges udbytte af initiativerne på en række registerbaserede

udfaldsparametre såsom uddannelse, beskæftigelse, kriminalitet, psykisk

tilstand og boligsituation. Vi vurderer de unges udbytte af initiativerne

ved at sammenligne projektdeltagernes situation i 2013 med en kontrol-

LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 83: SFI-rapport af 29/6-2016: Lige muligheder - udsatte børn og unge - Afsluttende evaluering

gruppe, der ét år før projektstart (2008/2009) lignede deltagerne på alle

de parametre, vi har oplysninger om fra de administrative registre, men

som ikke har deltaget i det pågældende initiativ under ”Lige Muligheder”.

Denne analysemetode er en relativt stærk statistisk analyse, men

analysemetoden giver os dog ikke mulighed for at vise, at der er en kau-

sal sammenhæng mellem den indsats, de unge har fået, og den målte ef-

fekt. Vi har dog valgt at anvende betegnelserne virkning eller effekt i

rapporten, selvom analysen således ikke kan vise, om der er tale om en

kausal sammenhæng mellem indsats og effekt/virkning.

De kvalitative data er indhentet ved hjælp af individuelle og fo-

kusgruppeinterview med deltagere, der er udvalgt af projektmedarbej-

derne. Derudover er projektansvarlige fra hvert initiativ blevet inter-

viewet individuelt, enten telefonisk eller face-to-face.

Personerne bag de interviewudsagn, der citeres i de kvalitative

analyser, har fået nye navne i forbindelse med anonymiseringen. Det

samme gælder de personer, der omtales i citaterne, mens projektnavne er

blevet erstattet med [projektet].

TILPASNINGER I EVALUERINGSDESIGN

Den oprindelige plan med evalueringen af initiativerne under ”Lige Mu-

ligheder” var at lave en effektmåling af initiativerne i forhold til de børn

og unge, der har modtaget et tilbud under et af initiativerne. Effektmå-

lingen skulle omfatte en kvantitativ undersøgelse og analyse af effekt på

baggrund af spørgeskemaundersøgelser, koblet til relevante registerdata

før og efter implementeringen af initiativerne. Registeranalysen skulle

desuden laves som en matching-analyse i forhold til relevante kontrol-

grupper, som ikke havde modtaget indsatser under initiativer i ”Lige Mu-

ligheder”. Analyserne skulle suppleres med en kvalitativ analyse på bag-

grund af individuelle interview og fokusgruppeinterview med projektdel-

tagerne. Evalueringsdesignet blev konstrueret ud fra en forventning om,

at det samme design kunne benyttes på tværs af initiativerne. I praksis

har dette vist sig ikke at være muligt, da initiativerne var for forskellige til,

at de meningsfuldt kunne underlægges en fælles metodisk skabelon. Det

har derfor været nødvendigt at udvikle særskilte designs for hvert af de

fem initiativer. De metodiske overvejelser om evalueringsdesignet for det

enkelte initiativ er beskrevet i detaljer i en særskilt rapport (Jakobsen,

Lyk-Jensen & Stigaard, 2012). I det følgende beskriver vi overordnet eva-

lueringsdesignet for de fem initiativer.

LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 83: SFI-rapport af 29/6-2016: Lige muligheder - udsatte børn og unge - Afsluttende evaluering

Det har været en udfordring at foretage en præcis afgrænsning af

indsatsernes karakter og indhold, da de, ikke blot på tværs af initiativer,

men også på tværs af projekter inden for samme initiativ, har vist sig at

være meget forskellige (Jakobsen, Lyk-Jensen & Stigaard, 2012). Kom-

pleksiteten i initiativerne og projekterne understreges tydeligt ved initiati-

vet

Efterværn til tidligere anbragte unge,

hvor kommuner både har kunnet

søge om puljemidler til at give alle unge i målgruppen et tilbud om efter-

værn – og om midler til at udvikle nye efterværnsindsatser. I dette tilfæl-

de er det ikke en velafprøvet og ensartet intervention, der måles på, da en

del af formålet med puljen netop er socialfaglig metodeudvikling. Resul-

taterne af evalueringen af de samlede initiativer kan derfor dække over

variationer mellem de enkelte projekter under hvert initiativ.

RAPPORTENS OPBYGNING

Efter dette indledende kapitel (kapitel 1) følger evalueringen af de fem

initiativer:

Efterværn til tidligere anbragte unge

(kapitel 2),

Ambulante tilbud til

unge, enlige og sårbare mødre

(kapitel 3),

Netværk og samtalegrupper for sårbare

børn og unge,

(kapitel 4),

Sociale viceværter i ungdomsboliger

(kapitel 5) og

24-

timers kontaktordning

(kapitel 6). Rapporten afsluttes med kapitlet

Foran-

kring

(kapitel 7), hvor vi beskriver og begrunder forankringen af de fort-

satte indsatser efter forsøgsprojekternes afslutning.

KAPITEL 2

EFTERVÆRN TIL TIDLIGERE

ANBRAGTE UNGE

INTRODUKTION

Dette kapitel beskriver evalueringen af de efterværnsprojekter, der blev

igangsat under ”Lige Muligheder” for tidligere anbragte unge.

Efterværn til tidligere anbragte unge er støttende foranstaltnin-

ger, der kan iværksættes, når den unge fylder 18 år, og senest skal afslut-

tes, når den unge fylder 23 år. Formålet med efterværn generelt – og med

de specifikke efterværnsprojekter under ”Lige Muligheder” – er at støtte

unge tidligere anbragte i overgangen til voksenlivet, herunder at støtte

dem i forhold til uddannelse, arbejdsmarked, boligsituation og undgå

social marginalisering i form af fx kriminalitet og udvikling af psykisk

sygdom (se blandt andet TABUKA, 2005; Mølholt m.fl., 2012; Olsen,

Egelund & Lausten, 2011; Skårhøj m.fl., 2016). Anbragte unge har ikke

som udgangspunkt krav på at få efterværn

, men de unge har krav på, at

der træffes en afgørelse om, hvorvidt de har behov for efterværnsstøtten,

3. Dog har unge, som er anbragt uden samtykke, krav på at få tilbudt støtte i form af en kontaktper-

son frem til det fyldte 23. år, jf. serviceloven § 76, stk. 5, og unge, som er anbragt på eget værelse,

kollegium eller kollegielignende opholdssteder, har krav på at få tilbudt støtte i form af en kon-

taktperson frem til det fyldte 19. år, jf. serviceloven § 76, stk. 6. I begge tilfælde gælder det, at

støtten kun tilbydes unge, der ikke tilbydes støtte i form af opretholdelse af døgnophold.

LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 83: SFI-rapport af 29/6-2016: Lige muligheder - udsatte børn og unge - Afsluttende evaluering

senest seks måneder inden de fylder 18 år, jf. serviceloven § 68, stk. 12.

Det er den unges sagsbehandler, der skal vurdere, om den unge har be-

hov for efterværn. Den unge vælger selv, om han/hun vil tage imod til-

buddet.

De mest anvendte efterværnsforanstaltninger er forlængelse af

døgnophold, tildeling af fast kontaktperson, etablering af udslusnings-

ordning, hvilket fx kan betyde, at den unge fortsat kommer på weekend-

ophold på anbringelsesstedet i en fastlagt periode efter fraflytning.

Med Barnets Reform i 2011 gennemgik efterværnsparagraffen en

række præciseringer. Blandt andet blev det en mulighed at iværksætte

andre former for støtte, der har til formål at bidrage til en god overgang

til en selvstændig tilværelse for den unge, jf. serviceloven § 76, stk. 3, nr.

4. Samtidig blev det med Barnets Reform muligt at tildele eller genetable-

re efterværn indtil det fyldte 23. år, hvis den unge fortryder tidligere at

have afvist støtte, jf. serviceloven § 76, stk. 4.1. Disse tilføjelser har åbnet

op for mere fleksibilitet i efterværnsindsatsen, hvilket både dansk og

norsk forskning har påpeget behovet for (Bakketeig & Backe-Hansen,

2008; Jakobsen, Hammen & Steen, 2010; Mølholt, 2012; Skårhøj m.fl.,

2016).

BESKRIVELSE AF PROJEKTERNE

I alt har 10 forskellige kommuner modtaget midler til efterværnsprojek-

ter under initiativet

Efterværn for tidligere anbragte unge,

(se tabel 2.1). Projek-

terne skulle i deres ansøgning angive, om de ønskede at søge midler til:

1) ”Tilbud om efterværn til alle” og/eller 2) ”Udvikling af nye metoder

til efterværn”. ”Tilbud om efterværn til alle” vil sige, at alle anbragte unge,

der fylder 18 år, får et tilbud om støtte i overgangsfasen til voksenlivet.

Dette adskiller sig fra de gældende regler, hvor efterværn tilbydes ud fra

en individuel behovsvurdering. ”Udvikling af nye metoder til efterværn”

er, som navnet angiver, udviklingsprojekter, der adskiller sig fra andre

efterværnsindsatser ved i højere grad at være tilbud, som kan klassificeres

som ”andre former for støtte”, jf. serviceloven § 76, stk. 3.4. Otte ud af ti

projekter valgte at fokusere på begge dele, mens de to sidste projekter

udelukkende søgte om midler til enten ”Tilbud om efterværn til alle” el-

ler ”Udvikling af nye metoder”. For en nærmere beskrivelse af efter-

værnsprojekterne, se delrapport 1 om beskrivelse af projekterne un-

der ”Lige Muligheder” samt midtvejsevalueringen af forsøg med efter-

LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 83: SFI-rapport af 29/6-2016: Lige muligheder - udsatte børn og unge - Afsluttende evaluering

værn (Jakobsen, Langhede & Sørensen, 2011; Jakobsen, Hammen &

Steen, 2010).

I alt har 451 unge, ifølge de indberetninger SFI har modtaget fra

otte ud af ti projekter, deltaget i efterværnsinitiativerne under ”Lige Mu-

ligheder” i perioden 2009-2013.

Aktiviteterne i projekterne spænder bredt og kan overordnet de-

les op i individuelle og gruppebaserede tilbud.

De individuelle tilbud består oftest af en kontaktpersonsordning,

hvor den unge ved projektets start får tildelt en fast kontaktperson, som

følger den unge gennem hele forløbet. Kontaktpersonen skal yde rådgiv-

ning og hjælpe den unge med at udvikle sig i den ønskede retning. I et

projekt er der etableret en mentorordning, hvor den unge tilknyttes en

privat person med tilknytning til virksomheder eller uddannelsesinstituti-

oner i lokalområdet for at hjælpe den unge med at komme tættere på

uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet. Nogle projekter tilbyder net-

værksmøder mellem den unge og forskellige centrale dele af dennes net-

værk, herunder familie, bolig, fritid, skole og/eller arbejde. Og i andre

projekter tilbydes udviklende samtaler i form af terapeutiske og psykote-

rapeutiske forløb. Dertil kommer en rollemodelordning, hvor den unge

sættes sammen med en anden ung, som har lyst til at lave aktiviteter med

den unge i fritiden.

De gruppebaserede tilbud består blandt andet af kurser i sund-

hed, samfundsmæssige forhold og i prævention samt bo-træning, tilpas-

set de unges specifikke behov. Derudover tilbydes et mødested, lektie-

hjælp, biografture og sociale arrangementer centreret omkring eftermid-

dagshygge eller aftensmad. To projekter tilbyder et botilbud til de unge,

der har brug for en struktureret overgang, inden de skal ud at bo selv.

Ligeledes er der tilbud om selvhjælpsgrupper, pigegrupper, misbrugs-

grupper, forældregrupper samt grupper, der tager udgangspunkt i det at

være anbragt.

Da der er forholdsvis få unge i hvert projekt, og da vi ikke har

præcis viden om, hvilke delindsatser hver enkelt ung har deltaget i, har vi

ikke mulighed for at vise, hvilke af disse typer af indsatser, der har haft

bedst virkning for de unge.

LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 83: SFI-rapport af 29/6-2016: Lige muligheder - udsatte børn og unge - Afsluttende evaluering

TABEL 2.1

Beskrivelse af efterværnsprojekterne.

Kommune og pro-

jekttype

Ballerup

”Efterværn til alle”

”Nye metoder”

Bornholm

”Efterværn til alle”

”Nye metoder”

Haderslev

”Efterværn til alle”

”Nye metoder”

Holbæk

”Efterværn til alle”

”Nye metoder”

Antal

Aktiviteter

unge

Individuelle tilbud: psykologisk bistand/individuel terapi; kontakt-

person; rådgivning fra fagprofessionel.

Gruppebaserede tilbud: samtalegruppe.

131

Individuelle tilbud: kontaktpersonsordning.

Gruppebaserede tilbud: madaftener; morgenmad; lektiecafé; ef-

termiddagshygge; netværksskabende, gruppetilbud; misbrugs-

gruppe, pigegruppe, selvhjælpsgrupper; gruppesparring med tid-

ligere anbragte, forældregrupper.

Individuelle tilbud: forløb med fokus på de unges bolig og job-

/uddannelsessituation.

Gruppebaserede tilbud: gruppesparring med tidligere anbragte.

Obligatorisk gruppebaseret kursusforløb.

Boafdeling med 4 udslusningsværelser.

Individuelle tilbud: tværfaglige møder, hvor den unges handleplan

udarbejdes; kontaktperson; identificering af alle relevante inte-

ressenter omkring den unge med henblik på at udarbejde en hel-

hedsorienteret indsats; virksomhedsnetværk; forløb med henblik

på udvikling af basale færdigheder; kompetenceudvikling i forhold

til konfliktløsning, sundhed og helbred.

Individuelle tilbud: kontaktperson; møde med UU; uddannelses-

/arbejdsforløb; hjælp til praktiske færdigheder og gøremål; hand-

leplan.

Ej oplyst

Individuelle tilbud: personlig rådgivning; bo-træning; rollemodeller.

Gruppebaserede tilbud: kurser i økonomistyring, hygiejne, madlav-

ning m.m.; social adfærdstræning (konfliktløsning og kommuni-

kation).

Ej oplyst

Individuelle tilbud: kontaktperson; brug af nulpunktsmålin-

ger/profilskemaer; brug af netværkskort; rollemodelordning.

Gruppebaserede tilbud: biografture, madlavningsaften, vandretur

mv.; forberedelse til ”voksendanmark”: a-kasse, budget, joban-

søgninger mv.; temaerne fastlagt af unge selv; netværksskabelse

på tværs af offentlige og private tiltag; løbende samtaler med

medarbejderne og de unge selv for at afdække, om der er behov

for justeringer af værktøjer/metoder i indsatsen.

Individuelle tilbud: mentorordning med private personer med til-

knytning til virksomheder eller uddannelsesinstitutioner i lokal-

området.

Gruppebaserede tilbud: kurser af diverse indhold.

Individuelle tilbud: psykologisk undersøgelse; kontaktpædagog;

terapeutiske forløb målrettet de unges specifikke problemstillin-

ger.

Gruppebaserede tilbud: opgangsbofællesskaber, hvor den unge

trænes i at bo for sig selv med støtte fra andre unge samt pæda-

gogisk personale; terapeutiske forløb målrettet de/unges speci-

fikke problemstillinger; kurser i fx sundhed, samfundsmæssige

forhold og prævention, bo-træning tilpasset de unges specifikke

behov.

Individuelle tilbud: kontaktperson; netværksmøder; psykologisk

og/eller terapeutisk behandling.

Gruppebaserede tilbud: mødested.

Lyngby-Taarbæk

”Efterværn til alle”

”Nye metoder”

Næstved

”Efterværn til alle”

Randers

”Efterværn til alle”

”Nye metoder”

Sønderborg

”Nye metoder”

Thisted

”Efterværn til alle”

”Nye metoder”

Aarhus

”Efterværn til alle”

”Nye metoder”

METODE OG DATAGRUNDLAG

Evalueringen af efterværnsprojekterne bygger på både kvantitative og

kvalitative data.

LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 83: SFI-rapport af 29/6-2016: Lige muligheder - udsatte børn og unge - Afsluttende evaluering

KVANTITATIVE DATA

De kvantitative data er hentet fra Danmarks Statistiks registre. Her får vi

oplysninger om den samlede gruppe af unge efterværnsdeltageres ud-

dannelsesniveau, uddannelsesdeltagelse, beskæftigelse, kriminalitet, psy-

kiske sygdom og stabilitet i boligforhold i 2008-2013, det vil sige før, un-

der og efter projektet.

Vi beskriver de 451 deltagende unges situation i 2008, forud for

efterværnsdeltagelsen, ved at sammenligne dem med tre jævnaldrende

grupper: en gruppe af

tidligere anbragte

unge, en gruppe af

udsatte unge,

der

har modtaget forebyggende sociale foranstaltninger før 2008, samt

andre

ikke-udsatte unge,

der ikke tilhører nogen af de øvrige kategorier. Denne

beskrivende analyse gentages i 2013, hvor de fleste har afsluttet deres

projektdeltagelse.

Derudover vurderer vi de unges udbytte af efterværnsprojekter-

ne ved at sammenligne efterværnsdeltageres situation i 2013 med en kon-

trolgruppe, der i 2008 lignede deltagerne på alle de parametre, vi har op-

lysninger om fra de administrative registre, men som

ikke

har deltaget i

efterværn under ”Lige Muligheder”. Denne type statistisk analyse kal-

des ”matching” og giver os en velkvalificeret indikation af, hvordan det

ville være gået med de unge, hvis de ikke havde deltaget i efterværnsind-

satsen under ”Lige Muligheder”.

Vi matcher via en såkaldt ”propensity score matching” de unge

efterværnsdeltagere med en kontrolgruppe af unge, der før indsatsen lig-

nede de unge efterværnsdeltagere på observérbare registeroplysninger fra

Danmarks Statistik. Dernæst undersøger vi, om disse to grupper efter

indsatsen stadig ligner hinanden. Finder vi dér, at de unge efterværnsdel-

tagere er bedre stillede end kontrolgruppen, kan vi tale om en positiv

effekt af indsatsen. Omvendt kan vi tale om en negativ effekt, hvis efter-

værnsdeltagerne klarer sig dårligere end kontrolgruppen. Kontrolgruppen

er afgrænset til 67.178 jævnaldrende unge, der enten har været anbragt

eller har modtaget forebyggende foranstaltninger på et tidspunkt i deres

opvækst og som, ligesom indsatsgruppen, ikke havde gennemført en

ungdomsuddannelse eller var i gang med en lang videregående uddannel-

se. Vi har matchet de unge efterværnsdeltagere og kontrolgruppen på

følgende faktorer:

4. Flertallet vil være tidligere anbragte. For at forenkle analysen har vi valgt ikke at skelne mellem

unge, der har været anbragt, og unge, der stadig er anbragt.

LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 83: SFI-rapport af 29/6-2016: Lige muligheder - udsatte børn og unge - Afsluttende evaluering

•

Køn

Alder

Etnicitet

Om de er i uddannelse i 2008

Om de er i beskæftigelse i 2008

Registrerede afgørelser for kriminalitet 2008-2010 – inkluderer bø-

destraffe, betingede og ubetingede domme

Om de har været anbragt som børn eller har modtaget forebyggende

foranstaltninger før 2008

Flytninger mellem 2008 og 2010

Om de har modtaget psykiatrisk behandling i perioden 2008-2010

Om de har modtaget behandling for somatiske sygdomme i perio-

den 2008-2010

Familiestruktur i 2008

Projektdeltagernes forældres uddannelses- og beskæftigelsesniveau

Projektdeltagernes forældres strafferetlige afgørelser 2008-2010 –

inkluderer bødestraf, betingede og ubetingede domme

Projektdeltagernes forældres behandling for somatiske eller psykia-

triske sygdomme

Om projektdeltagernes forældre er døde eller ukendte

Bilagstabel B2.1 i bilag 2 sammenligner indsatsgruppen, de unge efter-

værnsdeltagere, med kontrolgruppen på ovenstående faktorer og viser et

tæt match. Vi kan dog aldrig helt undgå, at de to grupper kan adskille sig

på uobservérbare forhold, der ikke fremgår af registrene (Olsen, Egelund

& Lausten, 2011).

KVALITATIVE DATA

Det kvalitative datamateriale er indhentet gennem individuelle interview

og fokusgruppeinterview med i alt 14 tidligere anbragte unge, 2 medar-

bejdere og 10 projektkoordinatorer fordelt på de 10 projekter, se tabel

2.2.

TABEL 2.2

Antal gennemførte interview samt interviewmetode.

Interviewpersoner:

Efterværnsdeltagere

Medarbejdere

Projektkoordinatorer

Antal interviewede

Metode

Ansigt til ansigt

Over telefon

Projekter repræsenteret

4/10

1/10

10/10

LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 83: SFI-rapport af 29/6-2016: Lige muligheder - udsatte børn og unge - Afsluttende evaluering

Interviewene med tidligere anbragte unge og medarbejdere er foretaget

ansigt til ansigt, hvor interviewene med projektkoordinatorerne er fore-

taget over telefon.

Formålet med den kvalitative analyse er, at den skal supplere,

nuancere og uddybe de kvantitative analyser ved at give et mere detaljeret

billede af de unges situation og udbytte af efterværnsprojekterne. Det

kvalitative materiale bruges desuden til at vurdere, hvilke dele af indsat-

serne og hvilke metoder og tilgange der i særlig grad har haft betydning

for deltagerne.

DELTAGERNE FØR INDSATSEN

De følgende analyser viser, at de deltagende unge i

Efterværn til tidligere

anbragte unge

under ”Lige Muligheder” som ventet er en gruppe, præget af

svære opvækstvilkår og mange problemer med uddannelse, beskæftigelse

og kriminalitet. Målt på de fleste af de parametre, vi har oplysninger om i

de administrative registre, lignede de unge efterværnsdeltagere i 2008 så-

ledes andre tidligere anbragte unge. De havde vanskeligere livsbetingelser

end udsatte unge, der havde modtaget forebyggende foranstaltninger, og

markant vanskeligere livsbetingelser end andre ikke-udsatte unge.

Som tabel 2.3 viser, er de unge efterværnsdeltagere i 2008 gen-

nemsnitligt yngre end de tre sammenligningsgrupper, og piger er overre-

præsenteret blandt deltagerne – særligt i forhold til andre tidligere an-

bragte og udsatte unge.

TABEL 2.3

Unge fordelt efter alder samt andelen, som er indvandrere og efterkommere.

Særskilt for efterværnsdeltagere (projektdeltagere), tidligere anbragte, andre

udsatte og andre ikke-udsatte unge. 2008. Procent og antal.

12-17-årige 18-22-årige

Andel piger

Indvandrere og

efterkommere

Antal

451

31.499

20.502

707.631

760.083

Efterværnsdeltagere

Tidligere anbragte

Andre udsatte

Andre unge

Alle

Børn og unge, der har modtaget en forebyggende foranstaltning før 2008.

Kilde: Danmarks Statistik.

LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 83: SFI-rapport af 29/6-2016: Lige muligheder - udsatte børn og unge - Afsluttende evaluering

Vi ved ikke, hvornår hver enkelt ung har deltaget i projektet, men sand-

synligvis vil de yngste også være nogle af de sidste, der har modtaget ind-

satsen. Andelen af indvandrere og efterkommere er i efterværnsprojek-

terne den samme som i hele aldersgruppen.

RESSOURCER OG PROBLEMER I DEN BIOLOGISKE FAMILIE

De unge efterværnsdeltageres forældre havde, som tabel 2.4 viser, en

svag tilknytning til arbejdsmarkedet og meget få uddannelsesressourcer.

Kun godt hver tredje af forældrene i 2008 havde en ungdomsuddannelse,

mens kun 42-49 pct. var i beskæftigelse.

TABEL 2.4

Andelen af unge, hvis forældre har udvalgte baggrundskarakteristika. Særskilt for

efterværnsdeltagere, tidligere anbragte, andre udsatte og andre ikke-udsatte un-

ge. 2008-2010. Procent og antal.

Efterværnsdeltagere

Tidligere Andre

anbragte udsatte

Andre

unge

Alle

760.083

Forældres uddannelse i 2008

Mor har ungdomsuddannelse

Far har ungdomsuddannelse

Mor beskæftiget

Far beskæftiget

Mor

Far

Forældre i beskæftigelse i 2008

Forældre behandlet for psykisk sygdom i perioden 2008-2010

Forældre med en strafferetlig afgørelse i perioden 2008-2010

Mor

Far

Antal

451

31.499 20.502 707.631

Børn og unge, der har modtaget en forebyggende foranstaltning før 2008.

Kilde: Danmarks Statistik.

Tabel 2.4 viser også, at en relativt stor andel af forældrene i perioden

2008-2010 havde modtaget en strafferetlig afgørelse, mens lidt flere af

forældrene i samme periode var blevet behandlet for en psykisk sygdom.

Deltagerne kommer således fra socialt og økonomisk marginaliserede

hjem og ligner, som tabellerne viser, i den henseende andre tidligere an-

bragte unge.

LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 83: SFI-rapport af 29/6-2016: Lige muligheder - udsatte børn og unge - Afsluttende evaluering

DE UNGES EGEN SITUATION FØR PROJEKTSTART

Også når det gælder de unges egen situation før projektstart, viser tabel

2.5, at deltagerne ligner andre tidligere anbragte unge og unge, der har

modtaget forebyggende foranstaltninger.

TABEL 2.5

Andelen af unge i forskellige sociale situationer. Særskilt for efterværnsdeltagere,

tidligere anbragte, andre udsatte og andre ikke-udsatte unge. 2008

. Procent og

antal.

Efterværnsdeltagere

Tidligere

anbragte

Andre

udsatte

Andre

unge

Alle

Uddannelse og beskæftigelse

12-17-årige i gang med skole

eller uddannelse

18-22-årige i gang med ud-

dannelse

18-22 årige i beskæftigelse

Familie og boligsituation

Boede med begge forældre

Boede ikke hos forældre

Mindst tre flytninger 2008-10

Kriminalitet 2008-2010

12-17-årige med strafferetlig

afgørelse

18-22-årige med strafferetlig

afgørelse

Behandling – psykisk sygdom

2008-2010

Antal 12-17-årige

Antal 18-22-årige

Antal i alt

332

119

451

15.140

16.359

31.499

424.819

335.264

760.083

6.079 403.268

14.423 304.363

20.502 707.631

Af anonymitetsgrunde kan fuldført ungdomsuddannelse og beskæftigelse for den yngste gruppe ikke refereres i

2008.

Børn og unge, der har modtaget en forebyggende foranstaltning før 2008.

Kilde: Danmarks Statistik.

Dog adskiller de 18-22-årige efterværnsdeltagere sig lidt fra andre tidlige-

re anbragte ved en højere deltagelse i uddannelse. Beskæftigelsesmæssigt

står efterværnsdeltagerne relativt svagt, idet kun 30 pct. er i beskæftigelse.

De unge efterværnsdeltageres flyttemønster og familiestruktur

ligner andre tidligere anbragte unges, jf. tabel 2.5. Her ser vi, at 45 pct. er

flyttet mindst to gange i perioden 2008-2010, mens 55 pct. af de 12-22-

årige ikke bor med deres forældre. Ser vi på andre unge, var det 21 pct.,

der oplevede at flytte mindst to gange på de tre år, og 14 pct., der ikke

boede sammen med mindst én forælder.

LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 83: SFI-rapport af 29/6-2016: Lige muligheder - udsatte børn og unge - Afsluttende evaluering

Endelig ser vi en overhyppighed af både kriminalitet og psykisk

sygdom blandt efterværnsdeltagerne, jf. tabel 2.5. Også her ligner de un-

ge efterværnsdeltagere andre tidligere anbragte unge.

I de kvalitative interview beskriver de unge efterværnsdeltagere

generelt tiden inden projektet som en svær tid. Flere af de unge fortæller,

at overgangen fra anbringelse til at bo alene har været svær, og at flere

har følt sig ensomme. En del har i denne periode haft svært ved at finde

ro og er derfor ofte endt i konflikter. En ung pige fortæller her, hvordan

hun oplevede tiden, inden hun startede i projektet, som et følelsesmæs-

sigt kaos:

Da jeg startede her, var jeg jo helt fucked up. Jeg havde ikke rig-

tig styr på mig selv, og jeg havde rigtig svært ved at kunne over-

skue mine følelser og finde ud, hvem jeg var i forhold til andre,

og hvad

jeg

ville. (Sofia, 21 år)

De unge fortæller om forskellige mere eller mindre bevidste strategier for

at håndtere deres situation. Flere af de unge fortæller, at de isolerede sig,

andre håndterede deres følelseskaos ved at ryge hash, mens enkelte eks-

perimenterede med stoffer.

PROJEKTERNES BETYDNING FOR DE UNGE

Tabel 2.6 viser de unges situation i 2013, det vil sige i slutningen af eller

efter efterværnsdeltagelsen. Lige som i beskrivelsen af de unge før delta-

gelsen er de unge opdelt i to aldersgrupper, nu 16-21-årige og 22-26-årige,

idet alderssammensætningen i deltagergruppen er forskellig fra den i

sammenligningsgrupperne.

Vi ser, at de unge efterværnsdeltagere, hvad angår uddannelses-

aktivitet, beskæftigelse, kriminalitet og psykisk sygdom, ligger på niveau

med andre tidligere anbragte unge. Mens de stadig står i en væsentligt

dårligere situation end andre ikke-udsatte unge. Det var således kun 30

pct. af de dengang 22-26-årige efterværnsdeltagerne, der i 2013 havde

gennemført en ungdomsuddannelse – stort set den samme andel, som vi

ser blandt andre tidligere anbragte unge. Til sammenligning har 79 pct. af

andre jævnaldrende unge gennemført en ungdomsuddannelse. Blandt de

16-21-årige, der er i målgruppen for at tage en uddannelse, er 42 pct. af

LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 83: SFI-rapport af 29/6-2016: Lige muligheder - udsatte børn og unge - Afsluttende evaluering

efterværnsdeltagerne i gang med en uddannelse, hvilket er mindre, end

hvad vi ser både blandt tidligere anbragte, andre udsatte og andre unge.

TABEL 2.6

Andelen af unge i forskellige sociale situationer. Særskilt for efterværnsdeltagere,

tidligere anbragte, andre udsatte og andre ikke-udsatte unge. 2013. Procent og

antal.

Tidligere

Efterværnsdeltagere anbragte

Andre

udsatte

Andre

unge

Alle

424.819

335.264

760.083

Gennemført ungdomsuddannelse

16-21-årige

22-26-årige

16-21-årige

22-26-årige

332

119

451

15.140

16.359

31.499

I gang med uddannelse

Beskæftigelse

16-21-årige

22-26-årige

Mindst tre flytninger 2011-13

Kriminalitet

16-21-årige

22-26-årige

Behandlet for psykisk sygdom

Antal 12-17-årige

Antal 18-22-årige

Antal i alt

6.079 403.268

14.423 304.363

20.502 707.631

Børn og unge, der har modtaget en forebyggende foranstaltning før 2008.

Kilde: Danmarks Statistik.

Sammenlignet med efterværnsdeltagernes eget udgangspunkt i 2008 viser

tallene, at færre efterværnsdeltagere i både den yngre og den ældre al-

dersgruppe er i gang med en uddannelse, og at lidt flere af de yngste har

fået en dom eller anden afgørelse for kriminalitet. Beskæftigelsesmæssigt

ser det lidt bedre ud for de ældste, idet 35 pct. af de 22-26-årige mod før

30 pct. er i beskæftigelse. Derudover viser sammenligningen af tallene i

tabel 2.5 og tabel 2.6, at efterværnsdeltagerne i 2013 flytter endnu mere,

end de gjorde før projektdeltagelsen, hvor antallet af flytninger i forvejen

var højt.

Den beskrivende analyse viser de unges reelle situation efter del-

tagelsen, men yder ikke nødvendigvis de unge og den indsats, de har del-

taget i, retfærdighed, idet vi ikke sammenligner unge med samme ud-

gangspunkt. For at undersøge, om deltagelsen har spillet en positiv rolle

for de unge, målt ved hjælp af registeroplysninger, foretager vi som be-

LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 83: SFI-rapport af 29/6-2016: Lige muligheder - udsatte børn og unge - Afsluttende evaluering

skrevet i metodeafsnittet en matching-analyse. Her sammenligner vi de

unge efterværnsmodtageres situation i 2013 med en matchende kontrol-

gruppe, hentet blandt tidligere anbragte unge, der i 2008 havde samme

udgangspunkt som efterværnsdeltagerne

Tabel 2.7 viser to signifikante forskelle på efterværnsgruppen og

kontrolgruppen i 2013.

TABEL 2.7

Virkninger af efterværnsindsatserne. Efterværnsdeltagernes uddannelses- og

beskæftigelsessituation samt psykisk sygdom, kriminalitet og flytninger i 2013,

sammenlignet med en kontrolgruppe med samme udgangspunkt i 2008. Procent

og antal.

Karakteristika:

Har fuldført ungdomsuddannelse

Er i gang med uddannelse

Er enten i gang med uddannelse eller har

fuldført ungdomsuddannelse

Er i beskæftigelse

Er i behandling for psykisk sygdom 2011-13

Har kriminalitetsafgørelse 2011-13

Er flyttet mindst tre gange mellem 2011-13

Antal

Efterværnsdeltagere

451

Kontrolgruppe

Signifikant

forskel

En sammenligning af projektdeltagere og kontrolgruppe findes i bilagstabel B2.1 i bilag 2. Hver projektdeltager

matches med et gennemsnit af op til fem personer i kontrolgruppen i udgangsåret (2008) og outcome-året (2013).

X angiver, at forskellen mellem projektdeltagere og kontrolgruppe er signifikant.

Kilde: Danmarks Statistik.

For det første, at lidt færre efterværnsdeltagere (49 over for 56 pct.) en-

ten har fuldført en ungdomsuddannelse eller er i gang med en uddannel-

se, og for det andet, at efterværnsdeltagerne hyppigere er flyttet mindst

tre gange i perioden 2010-2013 (56 over for 43 pct.). Overordnet bekræf-

ter matching-analysen det billede, vi ser i den beskrivende analyse, og vi

må derfor konstatere, at de unge efterværnsmodtagere ikke har udviklet

sig mere positivt end kontrolgruppen, når vi måler deres udvikling ved

hjælp af Danmarks Statistiks administrative registre. Der er altså en indi-

kation på, at efterværnsprojekterne ikke har haft den virkning, initiativta-

gerne håbede på. Fraværet af positive resultater, målt på registerdata, kan

Vi har testet robustheden af matchinganalysen ved at benytte forskellige beregningsmetoder. Disse

beregninger giver lidt variation på de enkelte estimater, men overordnet er resultatet det samme

på tværs af alle beregninger. I den endelige analyse bruger vi en probit-model, hvor vi matcher

hver projektdeltager med de fem fra kontrolgruppen, der ligner deltageren mest på alle de med-

tagne parametre.

LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 83: SFI-rapport af 29/6-2016: Lige muligheder - udsatte børn og unge - Afsluttende evaluering

skyldes, at vi måler de unges slutsituation for tidligt, og at de i 2013 end-

nu ikke har nået at udnytte de ressourcer, de har opnået gennem delta-

gelsen. Det kan også skyldes, at vi på trods af omhyggelig afgrænsning af

kontrolgruppen ikke kan matche på diverse uobservérbare forhold. En-

delig kan man tænke sig, at efterværnsindsatsen har givet nogle resultater,

som de administrative registre ikke kan opfange (endnu). I det følgende

afsnit anvender vi derfor kvalitative data, der sætter fokus på mulige psy-

kosociale resultater, som registrene ikke kan opfange.

KVALITATIV ANALYSE AF PROJEKTERNES BETYDNING

I det følgende afsnit vil vi, ved hjælp af interview med de unge, beskrive,

hvad de unge selv mener, indsatsen har betydet for dem, og hvordan de

mener, at de ansatte og aktiviteterne har hjulpet dem. Hvor fokus i de

kvantitative data er på de såkaldte ”hårde facts” som uddannelse og be-

skæftigelse, behandling, domme for kriminalitet samt antal flytninger, er

fokus i de kvalitative data primært på mere ”bløde facts” som praktisk og

følelsesmæssig støtte, personlig afklaring, øget selvværd og netværksska-

belse. I interviewene nævner de unge også uddannelse og beskæftigelse,

men det fylder generelt mindre end de blødere facts.

Vi har valgt at bruge betegnelsen ”professionel” som en fælles

betegnelse for alle de ansatte, som er tilknyttet efterværnsprojekterne,

hvilket spænder over både kontaktpersoner, psykologer, terapeuter, pæ-

dagoger, rådgivere, fagprofessionelle, vejledere, sagsbehandlere, familie-

plejekonsulenter, UU-vejledere og mentorer. Da de unge i interviewene

refererer til den ansatte ved navn og ikke ved den ansattes titel eller fag-

lighed, er det ikke muligt at differentiere mellem de forskellige professio-

nelle. I mange, men ikke alle, tilfælde vil den professionelle dog være den

unges kontaktperson, da denne funktion er den mest udbredte på tværs

af de ti projekter. I de tilfælde, hvor den unge refererer til alle de ansatte

på projektet, bruger vi betegnelsen ”de ansatte”.

BETYDNINGEN AF STØTTE FRA DE PROFESSIONELLE

Praktisk og følelsesmæssig støtte

De unge fortæller, at de både får støtte til at udvikle praktiske færdighe-

der og hjælp til at håndtere deres følelser.

I forhold til de praktiske færdigheder fortæller de unge, at den

professionelle lærer dem at håndtere dagligdags færdigheder som at købe

LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 83: SFI-rapport af 29/6-2016: Lige muligheder - udsatte børn og unge - Afsluttende evaluering

ind, lave mad, vaske tøj, rydde op, gøre rent og få styr på alt det praktiske

omkring en flytning. De unge kan også henvende sig til den professionel-

le for at få hjælp til at arrangere et møde med forældre, hvis det er svært

for den unge selv at tage kontakt. Derudover søger mange af de unge

støtte i forhold til at få styr på deres økonomi og lære, hvordan de laver

et budget, betaler regninger, tilmelder sig en forsikring og læser breve fra

det offentlige.

Udover støtte i forbindelse med praktiske færdigheder bruger

mange af de unge den professionelle til følelsesmæssig støtte. Mange af

de unge søger hjælp til at løse konflikter med blandt andet venner, kære-

ster, undervisere, kollegaer, chefer, forældre og plejeforældre. Gennem

samtaler med både den professionelle og de andre unge i projektet får de

redskaber til, hvordan de skal styre deres aggressioner og indgå i sociale

relationer. Flere af de unge nævner, at det største udbytte, de har fået af

at være med i projektet, er, at de har fået mere styr på deres følelser,

hvilket giver overskud til andre ting.

Hvis jeg ikke havde haft mulighed for at tale med Torben [den

professionelle], så havde jeg stadig været snotforvirret i dag. Det

tror jeg. Medmindre jeg stadig havde haft den samme psykolog

at tale med. Ellers så tror jeg bare, at jeg havde været rimelig for-

tabt, for så havde jeg ikke fået afklaret alle de ting, som jeg har i

dag. Og det betyder rigtig, rigtig meget, fordi nu fylder det ikke

mere i hovedet. (Celine, 21 år)

Da jeg mødte Freja [den professionelle], var jeg en lukket bog

(…) Det er det, jeg har brugt [projektet] til, til at åbne mig. Nu er

jeg nærmest som en åben bog. (Helena, 20 år)

De interviewede oplever, at den professionelle giver mere konkrete råd i

forhold til veninderne, og at han bedre kan sætte sig ind i deres situation.

I nogle af projekterne har de ansatte selv været anbragt, hvilket flere in-

terviewede fremhæver som en fordel, idet de nemmere kan spejle sig og

tage imod råd fra andre, der kender deres situation på egen krop.

Uddannelse og beskæftigelse

De unge fortæller, at de professionelle har givet dem råd og vejledning i

forhold til uddannelse og uddannelsesvalg samt praktisk hjælp til at ud-

fylde ansøgningen til uddannelsesstedet på nettet. Flere nævner, at de

LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 83: SFI-rapport af 29/6-2016: Lige muligheder - udsatte børn og unge - Afsluttende evaluering

ikke har forældre, der kan hjælpe med uddannelse, og at de derfor kom-

mer til deres professionelle.

Jeg er kommet her rigtig meget for at få hjælp i forhold til skole

og uddannelse. Jeg har ikke forældre, der kan hjælpe, og så er det

bare en rigtig stor hjælp, at der er et sted, som man kan komme,

hvis man bliver i tvivl. (Mads, 20 år)

Det er rigtig rart at have muligheden for at snakke med andre

hernede, men det vigtigste er at have voksne, som man kan be-

tro sig til. Én, der kan forsøge at sætte sig ind i det og vejlede og

hjælpe. Jeg havde aldrig fået min studenterhue uden min kon-

taktperson, aldrig. Hun har virkelig hjulpet mig meget. Vi sås

egentlig ikke så meget. Men jeg vidste, at hun var der altid, hvis

det hele ramlede. Som voksen har man også bare en anden vin-

kel på det. (Diana, 21 år)

Det, at de unge har mulighed for at søge støtte hos den professionelle,

gør, at bekymringer om fx økonomi ikke kommer til at fylde så meget, at

der ikke er overskud til at tænke på uddannelse.

Hvis ikke jeg havde haft min kontaktperson til at hjælpe mig

med mine økonomiske sager, så havde jeg endt ud i et eller andet

stort hul, og det ville overskygge mange andre ting (…) Så ville

jeg ikke kunne passe min skole. (Diana, 21 år)

Lige som det for de fleste børn er vigtigt, at deres forældre er stolte af

dem, nævner flere af de unge, at det betyder noget for dem at vise de

professionelle, at de klarer sig godt. En ung kvinde glæder sig til, at hun

en dag skal komme tilbage til projektet, når hun har gennemført sin ud-

dannelse, da hun ved, at det vil gøre hendes professionelle stolt.

En anden ung kvinde fortæller, at det har været afgørende for

hende, at de professionelle ikke har presset hende i forhold til at starte på

en uddannelse, men i stedet forsøgt at støtte hende til at finde ud af,

hvad hun gerne ville læse:

Altså de [professionelle] har ikke presset os, og sagt: ”Nu skal du

altså tage den HF færdig, for det er det bedste for dig”. De har

lagt meget vægt på, hvem vi er som personer, og om det er no-

get, vi har lyst til, og lagt vægt på, at meget andet end uddannel-

sen er vigtigt. Det har været rigtig rart, at man har fået den fri-

LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 83: SFI-rapport af 29/6-2016: Lige muligheder - udsatte børn og unge - Afsluttende evaluering

hed, og ikke skulle et eller andet for at tilfredsstille andre. Som

[den professionelle] siger: ”Lysten kommer. Hvis du gerne vil

det, skal du nok komme igennem det”. Så ja, de har bare hjulpet

mig til at finde ud af, hvad jeg gerne ville. (Celine, 21 år)

Det, at de unge ikke har følt sig presset til at starte uddannelse, men der-

imod har følt, at de har haft tid til at tænke sig om og vælge uddannelse

med omhu, oplever de unge selv som en positiv ting. Omvendt kan man

også stille sig mere kritisk og sætte spørgsmålstegn ved, om de unge bli-

ver presset for lidt i forhold til at komme i gang med en uddannelse, og

om det ville gavne dem, hvis de ansatte havde større forventninger til

deres deltagelse i uddannelsessystemet. Den svenske forsker Bo Vin-

nerljung fremhæver i sin forskning vigtigheden af, at professionelle om-

kring anbragte børn ikke må have for lave forventninger til de unges sko-

lepræstationer, da uddannelse er den primære determinant for anbragte

børn og unges livschancer (se bl.a. Vinnerljung, Berlin & Hjern, 2011).

De unge, som er i beskæftigelse eller søger beskæftigelse, oplever

også at have gavn af støtten fra de professionelle. For de jobsøgende be-

står støtten både i hjælp til at lave et CV og skrive jobansøgninger. Der-

udover kan de professionelle hjælpe de unge tættere på arbejdsmarkedet

ved at formidle kontakt videre til relevante personer i de professionelles

netværk. En ung fyr fortæller, hvordan den professionelle har formidlet

kontakt til en bekendt, som arbejder i en virksomhed, hvor han nu skal

til samtale. For de unge, som ofte har et meget spinkelt netværk, er det

en stor hjælp, at de professionelle kan hjælpe dem med at få en fod in-

denfor i virksomhederne.

Enkelte af de interviewede unge er allerede i beskæftigelse. Her

kan støtten fra de professionelle hjælpe de unge med at fastholde jobbet.

En ung fyr fortæller, at han har fået støtte til at håndtere konflikter med

kollegaer:

For 14 dage siden var der en af mine arbejdskollegaer, der med

vilje går hen og skubber til mig. Havde det været for halvandet

år siden, så var jeg gået fuldstændig i flæsket på ham. Sådan nog-

le snakke har jeg haft en del med [den professionelle], og jamen,

det hjælper jo ikke noget. Vend ryggen til og gå den anden vej,

det hjælper. At tale med [den professionelle] gør, at jeg bliver

mere afslappet, og at jeg får løst mine problemer ved snak frem

for ved at blive aggressiv. Hvis jeg kommer og har haft en lorte-

LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 83: SFI-rapport af 29/6-2016: Lige muligheder - udsatte børn og unge - Afsluttende evaluering

dag, så er det bare at tale med [den professionelle]. Hun gør mig

bare i godt humør. Hun er selve fru Efterværn. (Frederik, 18 år)

Den professionelle inkarnerer altså ifølge denne unge mand efterværnet.

Det er ved hendes hjælp, at han har fået de redskaber til at håndtere kon-

flikterne på sin arbejdsplads som gør, at chancen for, at han kan beholde

sit job, forøges.

Rusmidler

To unge kvinder fortæller, at de tidligere har eksperimenteret med stoffer.

Begge kvinder fortæller, at det, der har hjulpet dem til at blive stoffri, har

været at tale med deres professionelle, som uden at dømme dem har mo-

tiveret dem til at trappe ned. Den ene fortæller, at hun ikke kunne tale

med sin plejefamilie om sit stofforbrug, da hun var bange for at såre dem.

Hun følte, at stoffer var et tabu i plejefamilien. Det var nemmere at tale

med den professionelle om stofferne. Han dømte hende ikke, men roste

hende for de små skridt i forhold til at trappe ned og blive fri for stoffer-

ne. En anden ung kvinde fortæller ligeledes, at det at tale med den pro-

fessionelle om de følelsesmæssige problemer, hun havde, gjorde, at hun

ikke længere behøvede stofferne:

Sammen med [den professionelle] er jeg kommet dybere og dy-

bere ind i mine følelser, og har fået løst nogle knuder, og så sy-

nes jeg bare ikke, at stofferne var så spændende længere, fordi

jeg ikke havde brug for at søge væk fra noget. Jeg tror egentlig

bare, at det var det – at finde ud af det på egen hånd. Og det er

det, der er det fede, fordi [den professionelle] ikke har fortalt

mig, at jeg ikke skulle, men fordi jeg selv har fundet ud af det.

Og jeg tror også, at det er derfor, at det holder. Man lærer bedst

af egne erfaringer, er det ikke sådan, man siger? (Celine, 21 år)

En familiær relation

Lige som i tidligere undersøgelser fremhæves én-til-én-kontakten mellem

de unge og deres professionelle som betydningsfuld (Jakobsen, Hammen

& Steen, 2010; Mølholt m.fl., 2012; Skårhøj m.fl., 2016). Flere af de unge

nævner, at deres professionelle er den person, de vil ringe til først, når de

har brug for støtte. Mange af de unges positive fortællinger om oplevel-

ser i efterværnsprojekterne er bundet op på relationen til en bestemt pro-

fessionel.

LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 83: SFI-rapport af 29/6-2016: Lige muligheder - udsatte børn og unge - Afsluttende evaluering

Susanne [den professionelle] roser mig hele tiden, bare jeg har

gjort lidt, så roser hun mig helt op til skyerne og siger, at jeg er

en stærk pige. Det hører jeg ikke fra min familie eller plejefamilie

eller venner. (Tine, 18 år)

Mange anbragte unge har enten en svag tilknytning eller et kompliceret

forhold til deres familie (se bl.a. Drewsen & Kierkgaard, 2014), og de

ansatte på efterværnsprojektet kommer til at udgøre en erstatning for

deres familie.

[Projektet] gør, at man ved, at det ikke bryder sammen, fordi

man ved, at man kan komme herned på tirsdag og få hjælp. Det

betyder, at man ikke når derud, hvor man tænker, nu ramler hele

verden. Det er en backup hele vejen igennem, hvis det er det,

man har brug for. Man får det der, som man ikke kan lære fra si-

ne forældre, og så lærer man det stille og roligt. Vi har jo ikke

noget sikkerhedsnet, som andre unge får, så vi kan ikke tåle at

fejle, ikke store fejl i hvert fald, for vi bliver sgu’ ikke grebet af

nogen. Vi har ikke en eller anden stabil familie bag os. (Mads, 20

år)

Som den unge mand udtrykker det her, giver efterværnet de unge et sik-

kerhedsnet, som andre unge har i form af deres forældre. De oplever en

moderlig/faderlig omsorg fra de ansatte, en ubetinget accept og oplever

samtidig at blive respekteret og talt til som voksne:

Så kommer madmor (…). Der bliver rigtig hygget og pussenus-

set om os hernede (…). Man kan få lov til at være lidt barn igen.

Uden at det bliver for meget. Det er sgu’ egentlig meget dejligt.

(Frederik, 18 år)

Susanne [den professionelle] hjælper, fordi hun giver noget kær-

lighed og noget feedback. Lige meget om jeg så er blevet junkie,

så ændrer Susanne [den professionelle] ikke sit syn på mig. (Tine,

18 år)

Tilgængelighed

Det er vigtigt for de unge, at de professionelle er let tilgængelige. Det

betydningsfulde ved at have en voksen i baghånden, som de kan kontak-

te, hvis der opstår et behov, går igen i flere af interviewene med de unge.

Flere nævner, at den professionelle oftest vender tilbage samme dag og

LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 83: SFI-rapport af 29/6-2016: Lige muligheder - udsatte børn og unge - Afsluttende evaluering

senest dagen efter. Dette er betydningsfuldt, da de unges liv er meget

omskiftelige, og ting, der fylder meget i dag, kan være helt ligegyldige at

snakke om i næste uge. Samtidig har flere af de unge alvorlige problema-

tikker, som kræver, at der handles med det samme.

Jeg har også oplevet, at hvis jeg har haft brug for [den professio-

nelle] en lørdag, så er hun kommet ud til mig, hvilket betyder

rigtig meget. Det viser jo, hvor meget hun bekymrer sig for én,

at hun bruger sin fridag på at komme ud og snakke, fordi jeg har

brug for det. Jeg har altid kunnet få kontakt til [den professionel-

le], og hvis hun ikke lige var der, så skulle hun nok ringe tilbage.

Fordi jeg har haft selvmordstanker og sådan nogle ting. (Majken,

19 år)

Ud fra interviewene med de unge fremgår det tydeligt, at de oplever stort

udbytte af relationen til den professionelle. Det er dog ikke til at sige, om

relationen til den professionelle også vil have betydning for de unge vide-

re frem, eller om det mere er en støtte, som er gavnlig for den unge her

og nu. Der er en risiko for, at de unge vil opleve et svigt, hvis relationer-

ne ikke vedholdes, efter at den unge ikke længere deltager i projektet.

Denne risiko er altid til stede i projekter, hvor den unge kun er tilknyttet

i en afgrænset periode. Man kan håbe, at de unge vil kunne tage de egen-

skaber med sig, som de har tilegnet sig i projektet – såsom øget selvværd

og selvtillid, åbenhed og tillid – og derved stå stærkere, efter at de afslut-

ter projektet, selv om relationerne til den professionelle ikke varer ved.

BETYDNING AF SAMVÆR MED ANDRE TIDLIGERE ANBRAGTE UNGE

I de kvalitative interview med de unge fremgår det ligeledes, at de unge

har stort udbytte af samværet med de andre unge i efterværnsprojekterne.

Fælles forståelse på baggrund af fælles fortid

Som resultat af en ofte kaotisk og nogle gange traumatisk barndom, hvor

det i mange tilfælde har været den unges ansvar at tage sig af både foræl-

drene og mindre søskende, føler mange af de unge sig mere modne, eller

at de har mere livserfaring, end deres jævnaldrende. En ung kvinde for-

tæller, at mens hendes veninder gik til fest, sørgede hun for, at hendes

mor blev holdt i live efter en overdosis. Flere nævner, at det er rart at

være blandt andre unge, som er samme sted som én selv, hvor det er mu-

ligt at have en fornuftig snak om de hårde ting i livet og ikke bare om

LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 83: SFI-rapport af 29/6-2016: Lige muligheder - udsatte børn og unge - Afsluttende evaluering

fest og ballade, som de oplever fylder mere for deres venner uden for

efterværnsprojektet.

Noget af det, der går igen i interviewene med de unge, er deres

oplevelse af fællesskab med de andre unge på baggrund af deres fælles

fortid. De har en fælles forståelse af, hvordan det er, når ens forældre

ikke er i stand til at tage sig af én, hvilket kan være svært for deres venner

at sætte sig ind i.

Det er nemt at snakke med de andre unge, hvis der er noget galt,

fordi de har samme oplevelser, måske ikke til punkt og prikke,

men mange af de ting, vi har oplevet, er vi fælles om. (…) Hvis

en er ked af det, så er det nemmere at forholde sig til, fordi man

ved, at man har samme baggrund. (Thomas, 19 år)

En ung kvinde fortæller ligeledes, at hun, gennem samvær med andre

unge mødre, som formår at håndtere forældrerollen, samt ved hjælp af

samtaler med den professionelle, har fået mere tro på sig selv og på, at

hun kommer til at klare sig bedre end sin egen mor:

Jeg har tit tænkt, om jeg ville ende som min mor, skidestiv på en

bænk og uden nogen penge, og hvordan vil jeg blive som mor.

Men det at se andre unge mødre, som formår at tage sig af deres

børn, giver mig tro på, at man ikke behøver at klare det dårligt,

bare fordi man har haft en dårlig opvækst. Man kan lære nogle

ting undervejs, det behøver man ikke være bange for. (…) Jeg

kan blive i tvivl, om jeg vil kunne komme til at klare livet lige-

som alle andre, kunne have et arbejde og være social uden stress.

Men her fortæller de os, at vi er stærke børn, der ved, hvad der

er rigtigt og forkert, og at vi nok skal klare det. Der er ikke noget

at frygte. (Tine, 18 år)

Det at få tro på sig selv er noget, der går igen i flere af de unges fortæl-

linger. For mange har det at komme i efterværnsprojektet hjulpet dem til

at finde livsglæde gennem tryghed og hyggeligt samvær med de andre

unge. Mange fortæller, at de ofte føler sig ensomme, når de er alene, men

at de gennem deltagelse i projektet har fået et mere positivt syn på livet.

Nogle gange føler man ikke, at man har nogen positive ting i sit

liv. Jeg kan have meget svært ved at se positivt, men så kan man

komme herned i [projektet] og så er det bare positivt og glæde

det hele. Lige så snart man kommer ind ad døren her, så kan

LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 83: SFI-rapport af 29/6-2016: Lige muligheder - udsatte børn og unge - Afsluttende evaluering

man mærke en strøm af fred og ro. (…) [Projektet] er min tryg-

hedsbase. Ligesom hvis der er krig oppe på jorden, og så går

man her ned, og så er der helt fred. (Tine, 18 år)

Fordomsfrit, accepterende og anerkendende miljø

Flere af de unge nævner, at de har oplevet, at folk, de møder på uddan-

nelsesinstitutioner eller i byen, har fordomme over for dem på grund af

deres fortid. Det kan for eksempel være fordomme om, at de selv har

problemer med alkohol eller stoffer, hvis deres forældre har været mis-

brugere, eller at de laver mere ballade end andre unge, fordi de er vokset

op på en institution. Disse fordomme oplever de ikke blandt de andre

tidligere anbragte unge.

Jeg synes, at det er nemmere at tale med de unge her end alle

mulige andre steder. (…) Folk hernede forstår lidt bedre end fx

folk, man møder i byen. De unge her har jo prøvet noget af det

samme, at deres forældre har været nogle svin over for dem. Ude

blandt andre oplever man ofte fordomme. Når folk ikke selv har

prøvet det, så ved de jo ikke, hvordan det er. (Frederik, 18 år)

En ung kvinde fortæller ligeledes, at hun føler sig accepteret blandt de

andre unge i projektet:

Jeg har aldrig været bange for at træde ved siden af eller fejle

hernede, for det ville aldrig blive taget dårligt imod. Der er lige-

som plads til det. Det er nemlig normalt med sådanne nogle un-

ge som os. Hele vores liv har været lidt ved siden af. Det dér

normale har ikke rigtig været en del af vores liv. Så vi dømmer

ikke hinanden. (Celine, 21 år)

Efterværnsprojektet er for mange af de unge et pusterum, hvor der er

plads til, at de kan være sig selv, og hvor der er forståelse for deres reak-

tioner.

Jeg synes, at det er et fristed. Her kan jeg være mig selv og hygge

mig med andre unge, mens de er sig selv, i stedet for at sætte en

eller anden facade op. Det er mere ægte. (Frederik, 18 år)

Jeg synes, at det er enormt dejligt at være her. Alle de skoler, jeg

har gået på, har jeg aldrig følt mig normal. Jeg har altid følt mig

lidt udenfor, fordi jeg har haft andre holdninger og måske været

LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 83: SFI-rapport af 29/6-2016: Lige muligheder - udsatte børn og unge - Afsluttende evaluering

lidt mere moden end andre på min alder. Men her klinger jeg

med dem alle sammen, og hvis jeg lige pludselig reagerer lidt

voldsomt på noget, som de siger for sjov, så ved de, hvorfor jeg

gør det, fordi de har forståelse for min baggrund. (Tine, 18 år)

I enkelte af projekterne har nogle af de ansatte selv været anbragt, eller

der er tilknyttet frivillige, der tidligere har været anbragt. En ung kvinde

nævner, at det ikke er noget, hun tænker over, men at hun ville lægge

mærke til det, hvis der startede en ansat, som ikke havde været anbragt.

En anden ung kvinde fortæller, at hun finder det nemmere at tage imod

råd fra andre, som også er vokset op uden deres familier, da de derved

kender til hendes virkelighed.

De unge betoner, at det er rart at være i efterværnsprojekterne,

og at de føler sig godt tilpas. Samtidig har det særlig værdi for dem at

blive bragt sammen med andre unge, som er i ”samme båd”, som har en

tilsvarende baggrund, og som kender til nogle af de samme problemstil-

linger. Dette fænomen er kendt fra andre undersøgelser, hvor de tidligere

anbragte unge fremhæver samværet med andre tidligere anbragte unge

som betydningsfuldt (Jacobsen, Hammen og Steen, 2010; Mølholt m.fl.,

2012; Skårhøj m.fl., 2016). Det kan dog diskuteres, hvorvidt samværet

med andre tidligere anbragte unge (både som projektdeltagere og ansatte)

er gavnligt for de unge, eller om samværet også eventuelt kan have en

fastholdende eller ekskluderende effekt. Det kan fx tænkes, at unge, som

får tilfredsstillet deres sociale behov inden for projektets rammer, er

mindre tilbøjelige til at opsøge og investere i fællesskaber med unge uden

for projektet som fx på uddannelsesinstitutioner. Hvis dette er tilfældet,

kan samværet med andre tidligere anbragte unge risikere at betyde, at de

unge kommer længere væk fra fællesskaber med unge uden for projektet.

Ligesom man bør forholde sig kritisk til de kvantitative register-

datas anvendelighed i forhold til evalueringens formål, er det også væ-

sentligt at synliggøre, hvordan de kvalitative data er fremkommet. De

interviewede unge er udvalgt af projektmedarbejdere og er muligvis ikke

repræsentative for alle deltagerne i projektet. Sandsynligvis er unge, der

er negativt indstillede over for projektet, og unge, der bruger projektet

meget lidt, underrepræsenterede i interviewene. Derfor må vi forvente, at

interviewene udtrykker en mere positiv holdning til projekterne, end

hvad vi ville kunne finde blandt den samlede gruppe af deltagere.

LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 83: SFI-rapport af 29/6-2016: Lige muligheder - udsatte børn og unge - Afsluttende evaluering

KONKLUSION

I den kvantitative matching-analyse ses ingen tydelige positive effekter af

efterværnsprojekterne for de unges uddannelse, beskæftigelse, kriminali-

tet, psykiske tilstand og boligsituation. Før- og eftermålingen af deltager-

nes situation i 2008 og 2013 viser heller ingen fremskridt på de nævnte

områder ud over en svag stigning i beskæftigelse for de ældste. Den stør-

ste forskel på de unge efterværnsdeltagere og den matchende kontrol-

gruppe er, at de unge efterværnsdeltagere har en lidt svagere tilknytning

til uddannelsessystemet og flytter mere.

Det kvalitative materiale viser unge, der har været særdeles glade

for at deltage, og som oplever den følelsesmæssige og praktiske støtte, de

har fået fra deres professionelle, som afgørende for deres selvværd, selv-

tillid, evne til at indgå i netværk og mod på livet generelt. De unge taler

om efterværnsprojekterne som fristeder, der giver dem mulighed for at

dele erfaringer med andre unge med samme opvækst som dem selv, og

hvor de ikke føler sig anderledes og forkerte. De oplever anerkendelse,

forståelse, omsorg og mulighed for afklaring i forhold til fremtiden. For

de interviewede unge har efterværnsdeltagelsen opfyldt et stort behov og

har gjort en positiv forskel i deres liv.

Spørgsmålet er dog, om efterværnsprojekterne nogle gange bli-

ver små isolerede øer, som opfylder de unges behov for netværk med

ligesindede og anerkendelse fra professionelle, men som derimod ikke (i

første omgang) øger deres mulighed for at danne netværk med unge

uden for anbringelsesmiljøet og opnå anerkendelse i det omkringliggende

samfund. Man kan ligeledes spørge sig selv, når man holder de kvantita-

tive og de kvalitative resultater op imod hinanden, om blandingen af for-

ståelse og forventning er den rette for disse unge: De har oplevet barske

ting i deres opvækst og har forståeligt nok et behov for at spejle sig i an-

dre, der har oplevet lignende ting og lige som dem selv bøvler med livet.

Men måske skal forventningspresset i forhold til fremtiden øges lidt og

fokus på de unges forståeligt svære fortid nedtones en smule, hvis de

unge skal kunne mobilisere kræfter nok til at flytte sig socialt i forhold til

deres forældre.

Det er også muligt, at de unge først på lidt længere sigt vil kunne

udnytte de ressourcer, de har fået med sig gennem efterværnsdeltagelsen,

og at vi, hvis vi analyserede de unges situation om fx fem år, også kvanti-

tativt ville se en gavnlig virkning.

LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 83: SFI-rapport af 29/6-2016: Lige muligheder - udsatte børn og unge - Afsluttende evaluering

KAPITEL 3

AMBULANTE TILBUD TIL UNGE,

ENLIGE OG SÅRBARE MØDRE

INTRODUKTION

Dette kapitel beskriver evalueringen af projekterne under initiativet

Am-

bulante tilbud til unge, enlige og sårbare mødre.

Formålet med initiativet er, at

unge, enlige og sårbare mødre støttes til at opbygge og anvende deres

ressourcer på lige fod med deres jævnaldrende, og at mødrene i højere

grad gennemfører en kompetencegivende uddannelse og opnår en fast

tilknytning til arbejdsmarkedet. Andre formål er at bedre mødrenes for-

ældreevne, sociale netværk og generelle trivsel. I alt fire projekter modtog

midler under dette initiativ.

Kapitlet beskriver først indsatserne og beskriver dernæst projek-

ternes deltagere, der kendetegnes ved et lavt ressourceniveau, sammen-

lignet fx med andre unge mødre. Dernæst sammenligner vi projektdelta-

gernes situation med en matchet kontrolgruppe for at vurdere effekten af

deltagelse i projekterne. Endelig bruges kvalitative interview til at give et

mere nuanceret billede af, hvordan projekterne har fungeret.

LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 83: SFI-rapport af 29/6-2016: Lige muligheder - udsatte børn og unge - Afsluttende evaluering

BESKRIVELSE AF INDSATSERNE

Tabel 3.1 giver et overblik over de fire projekter. Ifølge de indberetnin-

ger, SFI har modtaget fra projekterne, har i alt 165 mødre deltaget i pro-

jektperioden (fra midten af 2010 frem til 2013/2014). Herefter blev ét

projekt videreført.

Tre af projekterne havde gruppeforløb og fællesaktiviteter som

omdrejningspunkt for indsatsen, men med forskellige muligheder for

individuel støtte og vejledning, fx i form af individuelle samtaler, terapi-

forløb eller en personlig mentor. Det fjerde projekt havde som bærende

indsats en individuel mentorordning med lønnede, kommunalt ansatte,

men tilbød derudover forskellige gruppeforløb mv.

Indholdsmæssigt varierede aktiviteterne i projekterne. Nogle

havde specifikt fokus på uddannelse og beskæftigelse og tilbød fx kurser

i studieteknik og lektiehjælp. Andre havde primært fokus på at styrke

mødrenes forældreevne og generelle trivsel samt sociale netværk, blandt

andet i form af terapi (i gruppe eller individuelt), foredrag (fx om kost og

motion, anerkendende kommunikation og babymassage) samt fællesspis-

ning og udflugter. Aktiviteterne var individuelt tilpasset de unge kvinder,

da alle projekterne tog udgangspunkt i deltagernes konkrete ønsker og

behov.

To projekter var frivillige og havde én fast gruppedag hver eller

hver anden uge. Aktiviteterne her lå typisk i eftermiddags-og aftenti-

merne. Børnene deltog, og indsatsen her minder dermed om mødefor-

men i almindelige mødregrupper. To andre projekter var aktiveringstil-

bud i forbindelse med kontanthjælp. Her mødtes de unge mødre i dagti-

merne enten tre eller fem gange om ugen. Her var børnene typisk i pas-

ningstilbud og blev dermed ikke inddraget i fællesaktiviteterne.

Indsatsernes varighed svingede fra 16 uger og op til 3 år. I korte-

revarende forløb modtog nogle mødre indsatsen to eller flere gange hen

over projektperioden. Flere projekter tilbød også en form for efterværn

efter forløbets afslutning, hvor de unge fortsat havde mulighed for at

kontakte projektmedarbejderne eller blev inviteret til aktiviteter som fx

brunch eller julearrangementer.

LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 83: SFI-rapport af 29/6-2016: Lige muligheder - udsatte børn og unge - Afsluttende evaluering

TABEL 3.1

Ambulante tilbud til unge, enlige og sårbare mødre. Varighed, intensitet og vilkår

for deltagelse.

Kommune

Odense

Vilkår for deltagelse Forløbslængde og intensitet

Aktivering

Op til et år (+ yderligere 1 år i efterværn).

Individuel terapi en 1 gang om ugen og gruppemøde 2-3

dage om ugen fra 10-15.

�½

Frivilligt

1/2 år.

Gruppemøde alle hverdage fra 9-14

16 uger (+ mulighed for deltagelse i aktiviteter efter forløb)

Gruppemøde 1 gang om ugen for henholdsvis mødre på

barsel og mødre i studieaktiv gruppe.

Op til tre år.

Individuel mentorordning samt gruppemøde ca. hver 14.

dag.

Vordingborg

Randers

Ringsted

Frivilligt

METODE OG DATAGRUNDLAG

KVANTITATIVE DATA

SFI bruger registerdata fra Danmarks Statistik på de 165 projektdeltagere

til at beskrive deres baggrund og følge deres udvikling frem til 2013. Føl-

gende faktorer indgår i beskrivelsen af deltagerne og vurderingen af deres

udbytte:

•

Alder

Etnicitet

Om de er i gang med en uddannelse i 2009

Om de har færdiggjort en ungdomsuddannelse i 2009

Om de er i beskæftigelse i 2009

Om de har modtaget psykiatrisk behandling i perioden 2008-2010

Om de har modtaget behandling for somatiske sygdomme i perio-

den 2008-2010

Registrerede afgørelser for kriminalitet 2008-2010 – inkluderer bø-

destraffe, betingede og ubetingede domme.

Om de før 2008 har modtaget forebyggende foranstaltninger

Om de har været anbragt som børn

Flytninger mellem 2008 og 2010

Bopæl - hos forældre, alene eller i parfamilie - i 2009

Antal børn i 2010

LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 83: SFI-rapport af 29/6-2016: Lige muligheder - udsatte børn og unge - Afsluttende evaluering

•

Om projektdeltageren har barn, der er anbragt før 2010 eller mod-

tog forebyggende foranstaltninger før 2010.

Projektdeltagernes forældres uddannelses- og beskæftigelsesniveau

Om projektdeltagernes forældre har strafferetlige afgørelser 2008-

2010 – inkluderer bødestraf, betingede og ubetingede domme.

Projektdeltagernes forældres behandling for somatiske eller psykia-

triske sygdomme.

Om projektdeltagernes forældre er døde eller ukendte

Når vi

beskriver

projektdeltagerne ved hjælp af registerdata, sammenligner

vi dem med to populationer: jævnaldrende kvinder, der inden 2013 hav-

de født mindst ét barn, og kvinder, der ikke havde født nogen børn i

2013. Vi ser på blandt andet kvindernes uddannelsesniveau, uddannel-

sesdeltagelse, beskæftigelse, kriminalitet, psykisk sygdom og familie- og

boligsituation i henholdsvis 2009 og 2013, det vil sige før og efter projek-

tet.

Når vi

vurderer

deltagernes udbytte på baggrund af registerdata,

matcher vi dem med en kontrolgruppe, hentet blandt i alt 101.754 jævn-

aldrende mødre, der ikke i 2009 havde en videregående uddannelse eller

var i gang med en lang videregående uddannelse. Matchningen sker i

forhold til de to gruppers situation i 2009

, og vurdering af udbyttet af

projekterne sker ved at sammenligne de to matchede gruppers situation i

2013. Metoden kaldes ”propensity score matching”. Se bilag 3 for detal-

jer om matchningen af de to grupper. De to grupper kan dog stadig ad-

skille sig på forhold, der ikke fremgår af registrene (Olsen, Egelund &

Lausten, 2011). Udover sammenligning med kontrolgruppe bruger vi

registerdata til at lave en før- og eftermåling, hvor vi sammenligner delta-

gernes situation efter deltagelsen i projektet (2013) med deres situation

før projekternes opstart (2009).

KVALITATIVE DATA

Det kvalitative datamateriale består dels af individuelle interview og fo-

kusgruppeinterview med i alt 27 mødre, fordelt på de fire projekter.

Endvidere er projektansvarlige blevet interviewet, primært for at give en

forståelse af projekternes organisering.

Enkelte oplysninger om mødrenes forældre og egne opvækstforhold er fra 2008, mens oplysninger

om kvindernes egen familiesituation ved projektstart er fra 2010

LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 83: SFI-rapport af 29/6-2016: Lige muligheder - udsatte børn og unge - Afsluttende evaluering

De projektansvarlige har stået for rekrutteringen af mødre til fo-

kusgruppeinterview og individuelle interview, og interviewene er typisk

gennemført i projekternes lokaler inden for eller i forlængelse af projek-

ternes normale åbningstid. Enkelte individuelle interview er gennemført

som telefoninterview. Alle fokusgruppeinterviewene varer 1�½ til 2 timer,

mens de individuelle interview varer 40 minutter til 1 time.

DELTAGERNE FØR INDSATSEN

For at give en idé om de deltagende mødres sociale, helbredsmæssige og

økonomiske situation ved projektstart beskriver vi i dette afsnit deres

situation i år 2009 - cirka ét år før projekterne begyndte.

ALDER OG ETNICITET

I 2009 var projektdeltagerne gennemsnitligt 20 år - den yngste var 15 år

og den ældste 29 år. Knap 30 pct. af mødrene var under 20 år, mens 7

pct. af projektdeltagerne var over 24 år. Kvinderne, der deltog i de frivil-

lige projekter, var gennemsnitligt yngre end deltagerne i aktiveringspro-

jekterne.

De beskrivende analyser af kvindernes uddannelses- og beskæf-

tigelsessituation opdeles på projektdeltagere, der i 2009 var henholdsvis

15-19 år og 20-24 år. De relativt få projektdeltagere over 24 år udelades

af hensyn til anonymisering.

Kvinder med indvandrerbaggrund er underrepræsenterede i pro-

jekterne, idet deltagere, født af forældre, der er indvandret til Danmark,

udgør 6 pct. af projektdeltagerne mod 16 pct. af jævnaldrende kvinder

med og uden børn.

UDDANNELSE

Inden projektstart havde deltagerne relativt få uddannelsesressourcer og

en svag tilknytning til uddannelsessystemet, se tabel 3.2. I 2009 var 36

pct. af de 15-19-årige og 22 pct. af de 20-24-årige projektdeltagere i gang

med en uddannelse

. Dette er klart lavere andele end hos såvel andre un-

ge mødre, som hos jævnaldrende kvinder uden børn. Ingen af de yngste

Uddannelse dækker over både grundskole, ungdomsuddannelse og videregående uddannelser, men

drejer sig for projektdeltagernes vedkommende primært om uddannelse på grundskole- og ung-

domsuddannelsesniveau.

LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 83: SFI-rapport af 29/6-2016: Lige muligheder - udsatte børn og unge - Afsluttende evaluering

mødre blandt projektdeltagerne havde færdiggjort en ungdomsuddannel-

se i 2009. Blandt de 20-24-årige havde 14 pct. færdiggjort en sådan ud-

dannelse – det samme gjaldt for 56 pct. af andre jævnaldrende mødre og

68 pct. af kvinder uden børn.

At projektdeltagerne som gruppe har relativt få uddannelsesres-

sourcer, fremgår også af det kvalitative materiale, hvor mange af mødre-

ne fortæller om en skolegang præget af fx mange skoleskift, specialskole-

ophold og en manglende tro på egne faglige evner. Flere af de interview-

ede mødre stod derudover uden en fuld afgangsprøve fra folkeskolen.

TABEL 3.2

Andelen af 15-24-årige kvinder med fuldført og igangværende uddannelse. Sær-

skilt for aldersgrupper samt for projektdeltagere, andre mødre og kvinder uden

børn. 2009. Procent og antal.

Færdiggjort ungdomsuddannelse

I gang med uddannelse

Antal

8.814

162.082

113

41.456

118.327

165

141.549

341.958

15-19-årige

Projektdeltagere

Andre mødre

Kvinder uden børn

20-24-årige

Projektdeltagere

Andre mødre

Kvinder uden børn

Alle

Projektdeltagere

Andre mødre

Kvinder uden børn

Kilde: Danmarks Statistik.

BESKÆFTIGELSESSITUATION

Også beskæftigelsesmæssigt stod projektdeltagerne forud for projektstart

relativt svagt. Det fremgår således af tabel 3.3, at 28 pct. af de 15-19-årige

og 19 pct. af de 20-24-årige projektdeltagere var uden beskæftigelse i

2009. Dette er langt lavere andele end i de to sammenligningsgrupper.

LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 83: SFI-rapport af 29/6-2016: Lige muligheder - udsatte børn og unge - Afsluttende evaluering

TABEL 3.3

15-24-årige kvinder, fordelt efter beskæftigelsessituation. Særskilt for alders-

grupper samt for projektdeltagere, andre mødre og kvinder uden børn. 2009. Pro-

cent og antal.

Ikke i beskæftigelse

Antal

8.842

162.082

112

41.162

118.323

165

141.549

341.958

15-19-årige

Projektdeltagere

Andre mødre

Kvinder uden børn

20-24-årige

Projektdeltagere

Andre mødre

Kvinder uden børn

Alle 15-24-årige

Projektdeltagere

Andre mødre

Kvinder uden børn

Kilde: Danmarks Statistik.

FORÆLDRES SOCIOØKONOMISKE SITUATION

Den usikre tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet gæl-

der ikke kun projektdeltagerne, men også deres forældre. Som tabel 3.4

viser, havde kun et mindretal en ungdomsuddannelse, det gælder 44 pct.

af projektdeltagernes mødre og 36 pct. af deres fædre.

TABEL 3.4

Andelen af 15-24-årige kvinder, hvis forældre har ungdomsuddannelse eller er i

beskæftigelse. Særskilt for projektdeltagere, andre mødre og kvinder uden børn.

2008. Procent og antal.

Mor har

ungdoms

uddannelse

Far har

Mor i

Far i

ungdoms

uddannelse beskæftigelse beskæftigelse

Antal

160

50.270

280.409

Projektdeltagere

Andre mødre

Kvinder uden børn

Kilde: Danmarks Statistik.

Godt halvdelen, det vil sige 55 pct. af forældrene, var i beskæftigelse i

2008. Til sammenligning havde såvel andre unge mødre som jævnaldren-

de kvinder generelt forældre, der var såvel bedre uddannede som hyppi-

gere i beskæftigelse.

LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 83: SFI-rapport af 29/6-2016: Lige muligheder - udsatte børn og unge - Afsluttende evaluering

FAMILIE OG BOLIGSITUATION

Ser man på projektdeltagernes familie- og boligsituation, viser tabel 3.5,

at projektdeltagerne i mindre grad boede hjemme hos deres forældre end

jævnaldrende kvinder uden børn. I forhold til andre jævnaldrende mødre

boede projektdeltagerne endvidere oftere alene frem for i parfamilier.

Projektdeltagerne havde i gennemsnit også flere børn - en tredjedel af de

20-24-årige havde to børn eller flere. Kun en femtedel af andre 20-24-

årige mødre havde to eller flere børn.

TABEL 3.5

15-24-årige kvinder, fordelt efter familieforhold. Særskilt for aldersgrupper samt

for projektdeltagere, andre mødre og kvinder uden børn. 2010. Procent og antal.

Familietype

Antal børn

Bor hos

forældre Enlig Parfamilie Ingen børn 1 barn 2 eller flere børn Antal

15-19-årige

Projektdeltagere

Andre mødre

Kvinder uden børn

100

8787

0 161.212

113

21 41.287

0 113.814

20-24-årige

Projektdeltagere

Andre mødre

Kvinder uden børn

Kilde: Danmarks Statistik.

MØDRENES OPVÆKST OG LEVEVILKÅR

Projektdeltagerne har både som børn og voksne haft turbulente levevil-

kår, jf. tabel 3.6. Sammenlignet med jævnaldrende kvinder både med og

uden børn har projektdeltagerne i højere grad været anbragt eller har

modtaget forebyggende foranstaltninger som børn (fx kontaktperson

eller en aflastningsfamilie), flere har modtaget en afgørelse for kriminali-

tet, og de har hyppigt en mere ustabil boligsituation med flere flytninger

bag sig (se tabel 3.6).

Tallene i tabel 3.6 viser samlet set, at projektdeltagerne fra de fire

indsatser under

Ambulante tilbud til unge, enlige og sårbare mødre,

er en udsat

gruppe, der har oplevet mere modgang end jævnaldrende kvinder, såvel

med som uden børn. Dette billede fremgår også af det kvalitative data-

materiale, hvor mange af mødrene beretter om forskellige psykiske lidel-

ser i form af angst, depression, ADHD, personlighedsforstyrrelse og lavt

selvværd.

LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 83: SFI-rapport af 29/6-2016: Lige muligheder - udsatte børn og unge - Afsluttende evaluering

TABEL 3.6

Andelen af 15-24-årige kvinder med sociale vanskeligheder som børn eller voks-

ne. Særskilt for projektdeltagere, andre mødre og kvinder uden børn. Procent og

antal.

Anbragt Modtaget forebyg-

som gende foranstalt- Dømt for krimina-

børn

ning før 2008 litet 2008-2010

Mere end to

flytninger

2008-2010

Antal

164

120.295

332.797

Projektdeltagere

Andre mødre

Kvinder uden børn

Kilde: Danmarks Statistik.

Nogle af mødrene har været i parforhold, præget af psykisk eller fysisk

vold. Flere af mødrene beretter desuden om tidligere misbrug af alkohol,

hash eller hårdere stoffer:

Jeg fik en fødselsdepression, som først blev opdaget 2 år efter,

og så røg jeg i et misbrug (…). Det er også en af grundene til, at

jeg valgte, at Markus skulle bo hos sin far (…), og så var det, jeg

valgte at flytte herover for at slippe væk fra misbrug. (Janni, 23

år)

PROJEKTDELTAGERNES NETVÆRK OG RELATIONER

De kvalitative interview vidner om projektdeltagere med et stærkt be-

grænset netværk. For nogle unge skyldes det, at de bor langt fra resten af

familien. For hovedparten af de interviewede unge handler det dog om

anstrengte og konfliktfyldte relationer og et familienetværk, de ikke har

ressourcer til at yde følelsesmæssig eller praktisk støtte.

Min far har alkoholdemens og kan ikke huske, at vi kommer, så

jeg kan ikke rigtig bruge min far til så meget mere. Jeg har set

min mor for nylig, men før det havde jeg ikke set hende i to år,

så der er ikke rigtig kontakt, og det er der heller ikke til min lille-

søster. (Amalie, 28 år)

Min mor har borderline, og det er rigtig slemt, så jeg snakker ik-

ke med hende, men hun skrev en besked til mig forleden, så nu

har jeg da hendes nummer. Min far slog hånden af mig, da jeg

blev gravid (…), så ham har jeg ikke kontakt til. Min lillebror

(…) har det rigtig svært psykisk, og min søster er udviklings-

hæmmet. (Julie, 23 år)

LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 83: SFI-rapport af 29/6-2016: Lige muligheder - udsatte børn og unge - Afsluttende evaluering

Mange af de unge har haft en turbulent eller vanskelig opvækst, hvor de

har været anbragt eller er flyttet meget rundt med familien. Det har for

mange af de unge mødre betydet, at de har haft vanskeligt ved at bibe-

holde gamle og opbygge nye venskabsrelationer.

Vi er flyttet rigtig meget rundt, da jeg var mindre, og gennem

teenageårene også. (…). Jeg tror, jeg skiftede folkeskole otte

gange. Også fordi de lærer på hver sin måde, og så skulle [jeg]

starte forfra med at få nye venner. (Kira, 21 år)

En del af de unge er af forskellige årsager flyttet, hvilket også kan betyde

tab af relationer. Endvidere har det at blive mor i en tidlig alder i sig selv

været forbundet med et tab af venskabsrelationer. Kvinder i Danmark

får typisk børn omkring 30-års-alderen. Dermed oplever hovedparten af

de unge mødre at være de første - og ofte de eneste - i deres omgangs-

kreds, der er blevet forældre med et hverdagsliv, der på mange måder

adskiller sig fra deres venners.

Ens gamle veninder de kan ikke rigtig relatere til det der med, at

de ikke kan skrive klokken otte om aftenen og spørge, om man

ikke kommer på besøg. Sådan lidt: Jamen, så skal jeg til at tage

mit barn og vække hende og putte hende over i en sovepose og

ud i barnevognen og rulle af sted. Så det kan jo ikke lade sig gø-

re. (Maria, 21 år)

Når moderrollen sætter store begrænsninger i forhold til de unges mulig-

heder for at deltage i det normale ungdomslivs sociale sammenhænge,

kan det være vanskeligt for mødrene at opbygge nye venskaber fx på ud-

dannelsesstedet. Samtidig har de unge mødre ofte vanskeligt ved at rela-

tere til væsentligt ældre mødre, hvis livssituation også adskiller sig fra de

unges.

Jeg kom i en almindelig mødregruppe, (…) og det var så deres

tredje barn, så de (…) problemer, de havde med, hvor hårdt det

var at have syge børn, når de samtidig havde et spædbarn, det

kunne jeg ikke rigtigt snakke med om, og det, jeg skulle bruge,

var mere det med, at det var svært nogle gange at have sådan en

omvæltning i ens liv. (Katrine, 24 år)

LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 83: SFI-rapport af 29/6-2016: Lige muligheder - udsatte børn og unge - Afsluttende evaluering

For mødre, der fx har stærkt begrænsede familienetværk, kan behovet for

støtte i hverdagen også sætte venskabsrelationerne under pres.

Jeg har mistet mange veninder, specielt dem, der havde bil, på at

de har været nødt til at hjælpe mig med at hente barn eller køre

til vagtlægen. (…) Det slider på venskabet. (Marianne, 24 år)

MOTIVATION OG FORVENTNINGER

Mødrene beretter om forskellige motivationer for deltagelse, afhængigt af,

om projekterne var aktiveringstilbud, eller om deltagelse var frivillig. De

frivillige projekter havde mødrene typisk hørt om gennem veninder,

gennem deres barns sundhedsplejerske eller fx via internettet eller en

lærer på deres studie. Mødrene forventede, at projekterne ville kunne

give støtte i hverdagen og være en mulighed for at opbygge netværk med

andre unge mødre.

Jeg stod bare lige pludselig i den situation, at jeg var gravid, og så

googlede jeg det, og så kom det faktisk frem. Jeg er ikke selv her

fra byen, så det var ligesom en mulighed for at lære nogle perso-

ner at kende, der boede her i byen og stod i samme situation

som én selv. (Maria, 21 år)

Mødre fra aktiveringsprojekterne har typisk hørt om projektet gennem

deres egen eller deres børns sagsbehandler. Nogle mødre har aktivt valgt

tilbuddet til, mens hovedparten deltager for at undgå at komme i eksiste-

rende aktiveringstilbud, som de har hørt dårligt om eller selv har dårlige

erfaringer med. Endelig fortalte nogle mødre, at de var blevet pålagt at

deltage uden mulighed for at sige fra.

Min søns børn og unge-sagsbehandler [fortalte om det], idet jeg

gik fra min ekskæreste. Så sagde de, at de var meget bekymrede,

og hvis jeg ikke startede her, så ville de fjerne min søn. (Linea,

22 år)

BARRIERER FOR DELTAGELSE

Af interviewene fremgår det, at flere af mødrene ikke identificerer sig

med at være ”ung mor”, som de ofte ser som synonymt med en mor, der

ikke kan varetage sine børns behov, som lever på offentlig forsørgelse og

som har betydelige vanskeligheder.

LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 83: SFI-rapport af 29/6-2016: Lige muligheder - udsatte børn og unge - Afsluttende evaluering

Projektdeltagerne, der har deltaget i de kommunale aktiverings-

projekter, kunne i forlængelse heraf have en frygt for, at tilbuddet ud-

gjorde en form for kommunal kontrol i forhold til forældreevne.

Jeg var meget, meget skræmt. Jeg tænkte, det havde jeg ikke brug

for – at skulle have kommunen i nakken – og vil de nu gå ind og

vurdere, om man overhovedet kunne det her, fordi man var ung

mor. (…) Altså ”ung mor”, så kan du sikkert ikke finde ud af

det. Det var den følelse, jeg gik hjem med. (Simone, 26 år)

I forhold til de frivillige projekter kunne projektets organisering i kom-

munalt regi og beskrivelsen af målgruppen udgøre en barriere i forhold

til, om de unge mødre ville opsøge tilbuddet.

Jeg var meget skeptisk i starten, fordi jeg fik at vide, at det var

unge enlige mødre, og jeg var meget sådan; ”Jamen, jeg har jo en

kæreste, og vi bor i hus og har bil”. (…) Det er nok en dårlig er-

faring, for i Kolding var jeg også i en mødregruppe med unge

mødre, og det var meget, hvor der kun blev snakket om fester

og ”Nej, hvor er min unge irriterende”. (Janni, 23 år).

Begge citater vidner om kvinder, der i kraft af deres moderskab og ung-

dom føler sig stemplet som dårlige mødre, og som umiddelbart oplever

at få forstærket denne negative identitet gennem opfordringen til at del-

tage i projektet. Yderligere viser citaterne, at kvinderne også vurderer

andre unge mødre negativt og i udgangspunkt ikke ønsker at blive identi-

ficeret med disse.

Også de anvendte målgruppekriterier kunne fungere som en bar-

riere for deltagelse. Målgruppen var som udgangspunkt defineret som

enlige mødre (eller gravide) under 20 år samt enlige og sårbare mødre

(eller gravide) under 25 år. Kriteriet ’enlig’ blev i løbet af projektperioden

dog blødt op eller fraveget i projekterne, da en utilsigtet konsekvens her-

af var, at mødre, der under forløbet kom i fast, men ikke nødvendigvis

stabilt, forhold, ellers måtte afbryde forløbet. En anden konsekvens af

familiestatuskriteriet har været, at unge mødre med behov for deltagelse

enten er blevet afskåret herfra, eller ikke har set projektdeltagelse som en

mulighed, fordi de som udgangspunkt ikke var enlige.

LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 83: SFI-rapport af 29/6-2016: Lige muligheder - udsatte børn og unge - Afsluttende evaluering

PROJEKTERNES BETYDNING FOR DE UNGE

KVANTITATIVE ANALYSER

Vi evaluerer projektdeltagernes udbytte af projekterne ved hjælp af op-

lysninger om deres igangværende og afsluttede uddannelsessituation samt

beskæftigelsessituation i 2013. Derudover bruger vi registerdata til at un-

dersøge, i hvor høj grad projektdeltagerne i perioden 2011-2013 har fået

en afgørelse for kriminalitet, har oplevet hyppige boligskift (mindst tre på

tre år) eller er blevet behandlet for en psykisk sygdom. Vi inddrager også

registerdata for, om barnet er anbragt eller bor hos andre end moren

som (lidt grove) mål for morens forældreevne, eller om hun har et barn,

der er anbragt uden for hjemmet. I data indgår også, om et barn i 2013 er

bosat hos barnets anden forælder.

I forhold til projektdeltagernes uddannelses- og beskæftigelses-

udvikling henover projektperioden viser tabel 3.7, sammenlignet med

tabel 3.2 og tabel 3.3, at 9 procentpoint flere projektdeltagere har færdig-

gjort en ungdomsuddannelse (19 over for 10 pct.), mens 6 procentpoint

færre er i beskæftigelse (21 over for 15 pct.). Derudover kan vi ikke kon-

statere tydelige ændringer i deltagernes situation henover projektperioden.

Når vi sammenligner projektdeltagerne med kontrolgruppen, vi-

ser tabel 3.7, at der med hensyn til uddannelse, kriminalitet, psykisk triv-

sel og familiesituation i 2013 ikke er signifikant forskel på projektdelta-

gerne og kontrolgruppen. Den eneste signifikante forskel er, at andelen i

beskæftigelse er 10 procentpoint (15 over for 25 pct.) mindre blandt pro-

jektdeltagerne end blandt kontrolgruppen. Den kvantitative analyse kan

således ikke dokumentere en positiv effekt af projekterne – tværtimod

Vi har testet robustheden af matchinganalysen ved at benytte forskellige beregningsmetoder. Disse

beregninger giver lidt variation på de enkelte estimater, men overordnet er resultatet det samme

på tværs af alle beregninger. I den endelige analyse bruger vi en probit-model, hvor vi matcher

hver projektdeltager med de fem fra kontrolgruppen, der matcher deltageren bedst på alle de

medtagne parametre.

LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 83: SFI-rapport af 29/6-2016: Lige muligheder - udsatte børn og unge - Afsluttende evaluering

TABEL 3.7

Virkning af deltagelsen i ’Ambulante tilbud til unge, enlige og sårbare mødre’. Pro-

jektdeltagere sammenlignet med matchet kontrolgruppe på uddannelses- og

beskæftigelse samt psykisk sygdom, kriminalitet og familiesituation i 2013. Pro-

cent og antal.

Udviklingsmål:

I gang med uddannelse 2013

Færdiggjort ungdomsuddannelse

I gang med uddannelse eller færdiggjort

ungdomsuddannelse

Er i beskæftigelse

Har modtaget en dom 2011-13

Psykiatrisk diagnose 2011-13

Barn bor ikke hos moren 2013

Barn anbragt

Barn modtaget forebyggende foranstalt-

ninger efter 2010

Mindst tre flytninger

Antal

X betyder, at sammenhængen er signifikant.

Kilde: Danmarks Statistik.

Projektdeltagere

165

Kontrolgruppe

Forskellen er

signifikant

KVALITATIV ANALYSE AF PROJEKTERNES BETYDNING

Hvor den kvantitative analyse viser en negativ effekt i forhold til mødre-

nes beskæftigelse, tyder de kvalitative interview med projektdeltagerne på,

at deltagelsen bidrager positivt til fx opbygning af netværk med jævnald-

rende og adgang til praktisk og følelsesmæssig støtte fra de professionelle.

Interviewpersonernes positive oplevelser af projekterne kan være udtryk

for et udbytte for alle deltagerne, men reelt ved vi ikke, i hvor høj grad

interviewpersonernes opfattelse af projekterne er repræsentativ for alle

deltagerne, og hvorvidt det bringer dem tættere på uddannelse og be-

skæftigelse.

BETYDNING AF FÆLLESSKAB MED ANDRE UNGE

Gennemgående satte interviewpersonerne pris på at være blevet bragt

sammen med andre, der ligesom dem selv er unge mødre og står med

nogle af de samme udfordringer.

Det er rart at være herinde. (…) Jamen, have et sted at komme

hen og kunne sige lige, hvad man vil, og hvad der fylder én, lige

meget om det drejer sig om ens forældre eller søskende eller et

eller andet, uden at der er nogen, der bonger én oven i hovedet.

(Linea, 22 år)

LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 83: SFI-rapport af 29/6-2016: Lige muligheder - udsatte børn og unge - Afsluttende evaluering

I dette fælleskab kan mødrene også opleve, at det er mere legitimt at ud-

vise usikkerhed og tale om problemer. Det er vigtigt for mødrene, der

ellers ofte oplever at blive mødt med negative forventninger og hurtigere

bliver stemplet som dårlige mødre.

Dog var det ikke alle projektdeltagerne, der satte pris på disse

fællesaktiviteter. Nogle deltagere i frivillige projekter fravælger disse akti-

viteter og benytter sig udelukkende af fx tilbud om mentorstøtte. Fælles-

skab inden for projektet fører heller ikke nødvendigvis til varige relatio-

ner imellem deltagerne efter projekternes ophør.

Engang imellem, der inviterer Tine [projektansvarlig] os [grup-

pen] til kaffe, og så sidder vi bare og snakker om alt muligt, (...)

men jeg mødes ikke rigtigt med de andre ellers, for det har jeg

ikke rigtig tid til (…) på grund af min hverdag, der bare er helt

booket op. Og når jeg så har fri et par timer, hvor jeg ikke skal

noget, så vil jeg bare gerne hjem og bare dovne og sidde under

dynen og se TV. (Silja, 25 år)

Størstedelen af mødrene i de projekter, der løber over en længere periode

eller tilbyder en form for efterværn, fremhæver det dog som betydnings-

fuldt, at de fortsat bliver inviteret med til aktiviteter som fx fællesspisning

eller ferieture, hvor de fx kan give deres børn nogle gode oplevelser.

Deltagelse i sådanne aktiviteter kan endvidere give mulighed for

fortsat kontakt til projektmedarbejderne. Det kan være særlig vigtigt for

de projektdeltagere, der mangler voksne omsorgspersoner i deres liv, fx

tidligere anbragte mødre.

For mig er det en form for tryghed, fordi man er ikke vant til, at

der er nogen, der viser omsorg eller er der for mig. (…) Er ban-

ge for at blive cuttet af, fordi hvad nu hvis jeg har brug for et el-

ler andet eller skulle falde tilbage i noget gammelt. (Julie, 25 år)

PRAKTISK OG FØLELSESMÆSSIG STØTTE FRA

PROFESSIONELLE

På tværs af projekterne fremhæver de unge mødre den praktiske og følel-

sesmæssige støtte, de har fået fra projektmedarbejdere, terapeuter og

mentorer som centralt for deres udbytte af den samlede indsats. Her ta-

ger de fire projekter afsæt i forskellige metoder, fx løsningsfokuseret me-

tode, Marte Meo og Ken Heaps gruppemetode.

LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 83: SFI-rapport af 29/6-2016: Lige muligheder - udsatte børn og unge - Afsluttende evaluering

På tværs af projekterne fremstår oplevelsen af at blive taget seri-

øst, anerkendt som menneske og behandlet som en kompetent voksen

som central for relationen til den professionelle. Konkret yder de profes-

sionelle på projekterne forskellige former for støtte. Det kan være prak-

tisk hjælp – fx i forhold til at finde bolig, blive tilmeldt en uddannelse

eller skrive ansøgninger.

Når man er færdig med en gymnasial uddannelse og skal til vide-

regående uddannelse, får man ikke SU i sommerferien. (…) Og

selvom du finder et arbejde, så vil du heller ikke kunne få noget

før den første august. (…) Så har hun [mentor] prøvet at tale

med nogen, der har med projektet at gøre, om jeg kunne få lov

at arbejde her en måned. (Silja, 25 år)

De professionelle yder også mere personlig støtte i forhold til fx de un-

ges muligheder for uddannelse eller udfordringer i forældreskabet. En

sådan støtte kan være vigtig for de unge mødre i projektet, der dels har

begrænsede ressourcer selv, og dels møder mange, samtidige udfordrin-

ger i en ung alder. I nogle tilfælde er projektmedarbejdere således vigtige

støtter i akutte krisesituationer.

Jeg stod lige pludselig med et barn, der skulle opereres (…), og

dér ringede jeg også til Tine [projektansvarlig] sent om aftenen,

og så rykkede hun bare det, som hun skulle, fordi jeg meget ger-

ne ville have hjælp. (…) Så kom Tine [projektansvarlig] også ba-

re med det samme i bil og hentede os. (Frederikke, 21 år)

De unge mødre møder som tidligere nævnt ofte negative forventninger,

hvilket kan få dem til at forsøge at skjule deres eventuelle usikkerhed og

fx afholde sig fra at søge hjælp. Sparringen med professionelle, de føler

sig trygge ved, kan give sådanne mødre en mere nuanceret og realistisk

forståelse af, hvad en god mor er.

[Min søn] er meget vild og har et stort temperament og er ikke

sød ved de andre børn ovre i børnehaven (…), og det snakkede

jeg så med hende [fagperson tilknyttet projektet] om, at hvis jeg

(…) vil have et møde [med børnehaven] for måske at få en støt-

tepædagog, så tænker jeg med det samme, at jeg bliver stemplet,

og det kommer til kommunen, og jeg får fjernet mine børn. Men

så fik hun talt mig til rette og fortalte, at det slet ikke kommer

LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 83: SFI-rapport af 29/6-2016: Lige muligheder - udsatte børn og unge - Afsluttende evaluering

videre til kommunen, og at det jo er bedre, at du reagerer, frem-

for at de [pædagogerne] tager fat i dig. (Frederikke, 21 år)

I kraft af deres faglige viden og indgående kendskab til den unge samt

hendes situation og problemstillinger kan de professionelle fra projekter-

ne også tale den unges sag. Det kan fx være som bisidder ved netværks-

og statusmøder med andre kommunale aktører, eller i den unges bank,

uddannelsessted eller barnets daginstitution. Flere af de unge beskriver,

at de professionelle her har medvirket til, at aftaler, der var bedre for de

unge, kom i stand.

Jeg ville gerne have 9. klasse om, men jeg kunne ikke gøre det på

en SU, og så sagde hun [mentor], at hun syntes, at jeg skulle gøre

det på en kontanthjælp. Og min sagsbehandler blev ved med at

sige nej (…), og så skrev min mentor til min sagsbehandler, at

jeg skulle gå der, og at jeg skulle have min kontanthjælp, og der

fik hun så hjulpet mig. (Juliane, 27 år)

Også i forhold til projektdeltagernes ofte meget vanskelige opvækst kan

de professionelle have en vigtig funktion i forhold til at lytte og støtte de

unge mødre i at reflektere over deres situation. Det kan have stor betyd-

ning for unge mødre i særligt vanskelige situationer.

Jeg har jo altid haft et ønske om at få børnene hjem, men Lis

[den professionelle] kiggede på mig og sagde: ”Det får du ikke,

det er de sgu’ for skadede til”. Og så ved jeg, hvad jeg har at gå

efter. (...) Jeg hadede hende (…) som pesten til at starte med, for

at sige det, men i dag kan jeg godt lide hende. (Amalie, 28 år)

De professionelle voksne synes at indtage en vigtig rolle for mange af

mødrene og synes i nogle tilfælde at være den primære støtte- og om-

sorgsperson. De tætte relationer, som nogle af projektdeltagerne har til

de professionelle, må forventes at blive afbrudt, når projektet afsluttes.

Det indebærer en risiko for, at det opleves som noget, der føjer sig til

den række af svigt, en del af projektdeltagerne har oplevet. Omvendt kan

disse relationer være væsentlige i forhold til at støtte projektdeltagerne i

nogle udfordrende år som enlige småbørnsmødre.

LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 83: SFI-rapport af 29/6-2016: Lige muligheder - udsatte børn og unge - Afsluttende evaluering

PROJEKTETS BETYDNING FOR SELVVÆRD OG AFKLARING

Interviewmaterialet tegner et billede af, at projektdeltagelsen gennemgå-

ende har bedret de unges livskvalitet og trivsel, hvilket de unge samtidig

oplever afspejler sig i deres børns trivsel. Flere fortæller her, at projek-

ternes fokus på deres egen udvikling har haft positiv betydning og fået

dem til at tro mere på sig selv.

Det er virkelig et boost, der siger spar-røv. (…) Altså fordi der-

hjemme, dér handler det om dine børn og eventuelt kæreste,

hvor dér sætter man sgu’ sig selv lidt til side. Og når man så

kommer herned og får at vide, at du er altså lige så vigtig, (…)

fordi hvis ikke du får tanket dit overskud op, så har du jo ikke

overskud til dine børn heller. Så hvis du går og har det ad helve-

de til, det kan dine børn jo også mærke. (Mona, 22 år)

Ligesom det var tilfældet i Efterværnsprojektet i kapitel 2, er det også

væsentligt at påpege, at de interviewede mødre er udvalgt af projektmed-

arbejdere og muligvis ikke er repræsentative for alle deltagerne i projektet.

Sandsynligvis er mødre, der er negativt indstillede over for projektet, og

unge, der bruger projektet meget lidt, underrepræsenterede i interviewe-

ne. Derfor må vi forvente, at interviewene udtrykker en mere positiv

holdning til projekterne, end hvad vi ville kunne finde blandt den samle-

de gruppe af deltagere.

KONKLUSION

Den kvantitative evaluering viser ingen positive virkninger af deltagelsen

Ambulante tilbud til unge, enlige og sårbare mødre

for deltagernes uddannel-

sesaktivitet, kriminalitet, psykiske trivsel, familie- og boligsituation. I ste-

det viser analysen, at deltagerne, sammenlignet med en kontrolgruppe

med samme udgangspunkt i 2009, i mindre grad er i beskæftigelse i 2013.

Baseret på disse data synes projekterne dermed ikke at have haft en

kvantitativt målbar positiv effekt – tværtimod.

Det kan skyldes, at projekterne – der endvidere var meget for-

skellige i tilgang og intensitet – reelt ikke har haft den tilsigtede virkning i

forhold til fx uddannelse og beskæftigelse. En alternativ forklaring kan

være, at positive effekter af projektdeltagelse først viser sig senere og

dermed ikke kan registreres i 2013.

LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 83: SFI-rapport af 29/6-2016: Lige muligheder - udsatte børn og unge - Afsluttende evaluering

I de kvalitative interview fortalte deltagerne, at projekterne hav-

de haft en positiv indvirkning på deres liv – dog mere i form af fx øget

selvværd og et mere optimistisk syn på fremtiden, frem for som decide-

ret springbræt til uddannelse og beskæftigelse. På tværs af projekterne

fremhæver deltagerne også praktisk og følelsesmæssig støtte fra de pro-

fessionelle som vigtigt i en fase af livet, hvor de unge, og generelt res-

sourcesvage mødre skal forholde sig til en lang række udfordringer. En

del af deltagerne fremhæver fællesskabet med andre mødre, der står i

samme situation, som væsentligt, fordi projektdeltagerne ofte har fravalgt

almindelige mødregrupper, hvor de kan føle sig stemplet som ”unge (og

dårlige) mødre”. Selve opfordringen til at deltage i et projekt for sårbare

unge mødre kan dog, ifølge interviewene, i sig selv være stemplende, li-

gesom flere af de unge mødre også selv stempler andre kvinder i samme

situation som dem selv som mindre kompetente mødre med mindre styr

på livet. Udover risikoen for stempling beretter interviewpersonerne om

blandede motiver til at deltage i projekterne. I de frivillige projekter er

motivet blandt andet ønsket om fællesskab med kvinder i samme situati-

on som dem selv, mens kvinderne i aktiveringsprojekterne i flere tilfælde

har følt sig presset til deltagelsen, fx fordi sagsbehandlere har udtrykt

bekymring for deres børn.

På trods af interviewpersonernes generelt positive vurdering af

projektdeltagelsen finder vi måske her et par bud på en forklaring på den

manglende og negative kvantitative virkning af projekterne: Man kan fo-

restille sig, at den lave motivation hos nogle af deltagerne har bremset

deres udbytte af projekterne. Det kan også være, at kvinderne (i endnu

højere grad end før deltagelsen) har taget stemplingen som ”problemati-

ske mødre” på sig og måske, for at bevise deres moderskabskompetencer

for omverdenen, har brugt så meget energi på deres moderskab, at de

ikke har haft overskud til at søge og fastholde beskæftigelse. Eller, mere

positivt fortolket, at kvinderne gennem projektdeltagelsen er blevet

(yderligere) bekræftet i en positiv identitet som mødre, og at den identitet,

de kan opnå gennem arbejdsmarkedsdeltagelse i hovedsageligt ufaglærte

jobs, er mindre attraktiv. Og endelig kan man forestille sig, at de profes-

sionelle i deres ønske om at vise forståelse og anerkendelse for mødrenes

vanskelige situation måske ubevidst har sænket forventningerne til deres

uddannelses- og beskæftigelsesdeltagelse.

Vi kender ikke den præcise vægtning mellem uddannelses- og

beskæftigelsesfremmende indsatser og indsatser, der har sat fokus på

LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 83: SFI-rapport af 29/6-2016: Lige muligheder - udsatte børn og unge - Afsluttende evaluering

forældreskab og børns trivsel. Begge dele er vigtige, men hvis målet med

denne type indsatser er at fremme uddannelse og beskæftigelse blandt

unge sårbare forældre, bør man fra professionel side være opmærksom

på at fastholde deltagernes fokus på uddannelse og beskæftigelse, tyde-

liggøre muligheder for at kombinere forældreskab med uddannelse og

beskæftigelse og samtidig være opmærksom på de stemplingsprocesser,

der kan foregå, når vanskeligt stillede borgere udvælges og sættes sam-

men i projekter.

LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 83: SFI-rapport af 29/6-2016: Lige muligheder - udsatte børn og unge - Afsluttende evaluering

KAPITEL 4

NETVÆRK OG

SAMTALEGRUPPER FOR

SÅRBARE BØRN OG UNGE

INTRODUKTION

Dette kapitel evaluerer projekterne under initiativet

Netværk og samtale-

grupper for sårbare børn og unge,

der var en del af ”Lige Muligheder”. Projek-

ternes målgruppe er sårbare og udsatte børn og unge i alderen 8-23 år.

De kan blandt andet være ensomme, have forældre, der er psykisk syge

eller har et misbrug, eller de kan være berørt af vold i familien. Desuden

kan børnene være anbragte eller tidligere anbragte.

Hovedformålet med netværk og samtalegrupperne var at styrke

de deltagende børn og unges selvværd og sociale relationer til familie og

venner. Herved ville man forbedre børnene og de unges netværkskom-

petencer for at fremme, at de kommer i uddannelse, får en stabil tilknyt-

ning til arbejdsmarkedet og opnår stabile boligforhold samt forebygge

misbrug, kriminalitet og selvmord.

Evalueringen fokuserer på initiativets betydninger for følgende

forhold hos de unge:

•

Adfærd og kriminalitet

Netværk og relationer

LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 83: SFI-rapport af 29/6-2016: Lige muligheder - udsatte børn og unge - Afsluttende evaluering

•

Hverdagsliv og trivsel

Uddannelse og beskæftigelse.

BESKRIVELSE AF INDSATSERNE

Netværk og samtalegrupperne udmøntedes i 12 delprojekter for forskel-

lige målgrupper af sårbare børn og unge. Projekternes hovedmålsætning

var at styrke børnene og de unges selvværd og sociale relationer. Tabel

4.1 indeholder en oversigt over projekterne, der stort set alle havde sam-

talegrupper for sårbare børn og unge som hovedaktivitet (Jakobsen,

Langhede & Sørensen, 2011). Projektaktiviteterne omfattede derudover

blandt andet fællesspisning, biografture, temaaftner, gokartkørsel, tivoli-

tur, paintballarrangementer samt egentlig undervisning.

En del af projekterne bestod af relativt løst organiserede café- og

klubtilbud med socialt samvær og aktiviteter for ensomme børn og unge,

mens andre var mere formaliserede psykologfaglige gruppesamtaleforløb

til fx børn og unge med psykisk syge forældre.

I nogle af projekterne kunne børnene og de unge deltage i hele

projektperioden på to år eller længere, mens andre tilbød kortere forløb

af et halvt til et helt års varighed.

Alle projekterne havde flere ansatte tilknyttet, men typisk på del-

tid. De 11 var kommunale og det sidste i fondsregi. De kommunalt an-

satte frikøbtes fra en del af deres almindelige arbejdsopgaver. Personale-

gruppen bestod primært af pædagoger, men talte også socialrådgivere,

psykologer, socialformidlere, lærere og sundhedsplejersker. De fleste

projekter kalkulerede med omkring 35 arbejdstimer om ugen, afhængigt

af aktiviteternes intensitet.

Den typiske mødefrekvens var én gang hver eller hver anden

uge. Enkelte projekter havde dog større eller mindre mødeaktivitet. Pro-

jekterne blev igangsat i 2009 eller 2010 og afsluttet i 2012 eller 2013. Ef-

ter projektperiodens udløb er 7 af de 12 netværk og samtalegrupper regi-

streret som videreført, enten af værtsorganisationen eller i kommunalt

regi (se kapitel 7).

LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 83: SFI-rapport af 29/6-2016: Lige muligheder - udsatte børn og unge - Afsluttende evaluering

TABEL 4.1

Netværk og samtalegrupper for sårbare børn og unge. Kommuner/ organisationer

og aktiviteter.

Kommune eller organisation

Esbjerg Kommune

Gentofte Kommune

Guldborgsund Kommune

Hjørring Kommune

Holstebro Kommune

Københavns Kommune

Lyngby-Taarbæk, Gentofte, Gladsaxe og Rødovre

Kommuner

Odense Kommune

PsykiatriFonden (KBH)

Randers Kommune

Skive Kommune

Aktiviteter

Mødesteder

Samtalegruppe

Samtalegrupper

Samtale med forældre

Samtalegrupper

Ung til ung

Mødesteder

Samtalegrupper

Fællesspisning, temaaftner, biograf mv.

Samtalegrupper,

Ung til ung

Fællesspisning, temaaftner, biograf mv.

Samtalegrupper

Fællesspisning, temaaftner, biograf mv.

Samtalegrupper

Samtale med forældre

Mødesteder

Samtalegruppe

Samtalegrupper

Fællesspisning, temaaftner, biograf mv.

METODE OG DATAGRUNDLAG

Vi evaluerer initiativet på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik,

spørgeskemadata, indsamlet af SFI, og kvalitative data, ligeledes indsam-

let af SFI. Vi bruger de kvantitative data til at beskrive de deltagende

børn og unge, inden deres deltagelse i netværk og samtalegrupperne, og

til at vurdere deltagernes udbytte af deltagelsen i projektet. De kvalitative

data uddyber og nuancerer billedet af de børn og unge, der har deltaget i

netværk og samtalegrupperne, og bruges derudover til at vise, hvilke

elementer i indsatsen der efter børnenes og de unges egen vurdering har

haft betydning for dem. Overvejelserne bag valget af evalueringsmetoden

er at finde i SFI’s metoderapport fra 2012 (Jakobsen, Lyk-Jensen & Sti-

gaard, 2012).

REGISTERDATA

Ifølge projekternes indberetninger til SFI har 264 børn og unge deltaget i

Netværk og samtalegrupperne henover projektperioden. Ved hjælp af

registerdata beskriver vi disse børn og unges familiebaggrund og indivi-

LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 83: SFI-rapport af 29/6-2016: Lige muligheder - udsatte børn og unge - Afsluttende evaluering

duelle livssituation før og efter projektperioden, det vil sige i år 2008 og

2013. Derudover bruger vi registerdataene til at vurdere virkningen af

projektdeltagelsen for de 172 deltagere, der i 2008 var mindst 12 år.

Denne aldersafgrænsning er foretaget, fordi registrene rummer for få

oplysninger om de yngste deltagere til at udføre en meningsfuld analyse.

Følgende faktorer indgår i beskrivelsen af deltagerne og vurderingen af

deltagernes udbytte:

•

De unges køn

De unges alder

De unges etnicitet

Om de er i gang med en uddannelse i 2008

Om de er i beskæftigelse i 2008

Hvorvidt de unge har modtaget en strafferetlig afgørelse for krimi-

nalitet 2008-10 (dækker alt fra mild bødestraf til ubetingede domme)

Om de har været anbragt som barn

Om de har modtaget forebyggende foranstaltninger før 2008

Om de har været i behandling for psykisk sygdom 2008-2010

Om de har været i behandling for andre sygdomme 2008-2010

Hvordan deres familiestruktur så ud i 2008

Deres forældres uddannelse i 2008

Deres forældres beskæftigelse i 2008

Om deres forældre er behandlet for psykisk sygdom 2008-2010

Hvorvidt deres forældre har modtaget en strafferetlig afgørelse for

kriminalitet 2008-10 (dækker alt fra mild bødestraf til ubetingede

domme)

Når vi

beskriver

projektdeltagerne ved hjælp af registerdata, sammenligner

vi dem med tre populationer: 1) jævnaldrende

tidligere anbragte

børn og

unge, 2) andre jævnaldrende

udsatte børn og unge,

defineret som dem, der

har modtaget forebyggende foranstaltninger inden 2008, men ikke har

været anbragt, og 3) jævnaldrende børn og unge i den øvrige befolkning,

der i kapitlet betegnes

andre (ikke-udsatte) børn og unge.

Når vi

vurderer

de ældste deltageres udbytte ved hjælp af register-

data, matcher vi de 12-26-årige deltagere med 76.953 i en jævnaldrende

kontrolgruppe, der i 2008 alle havde været anbragt eller havde modtaget

forebyggende foranstaltninger og i øvrigt lignede deltagerne på de oplys-

ninger, vi har adgang til i registerdataene. Vi har valgt denne afgrænsning

LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 83: SFI-rapport af 29/6-2016: Lige muligheder - udsatte børn og unge - Afsluttende evaluering

af kontrolgruppen, fordi de beskrivende analyser, der følger efter dette

afsnit, viser, at deltagerne ligner børn og unge, der har været anbragt eller

har modtaget forebyggende foranstaltninger. Vi har derfor en

formodning om, at deltagerne, såfremt de ikke havde deltaget i netværk

og samtalegrupperne under ”Lige Muligheder”, ville have haft en

udvikling, der mindede om kontrolgruppens, og at de forskelle på

deltagerne og kontrolgruppen, vi observerer i 2013, skyldes deltagernes

deltagelse i netværk og samtalegrupperne.

Den statistiske metode, som vi bruger til at matche deltagerne og

kontrolgruppen i 2008 og til at vurdere forskelle og ligheder i deres

situation i 2013 med, kaldes ”propensity score matching”. Tabel B4.1 i

bilag 4 sammenligner projektdeltagerne med kontrolgruppen i 2008 og

viser et tæt match. Vi kan dog aldrig helt undgå, at de to grupper adskil-

ler sig på uobservérbare forhold, der ikke fremgår af registrene (Olsen,

Egelund & Lausten, 2011).

SPØRGESKEMADATA

Spørgeskemadataene bruges til at måle deltagernes udgangspunkt og ud-

vikling i venskabsrelationer (hvor ofte de ses med deres venner, og hvor

godt de taler med deres venner), adfærd (måles ved hjælp af SDQ-

skalaens 25 spørgsmål) og relation til forældre (hvor godt de taler med

dem) samt deres oplevelse af trivsel og fagligt niveau i skolen.

Der er foretaget tre spørgeskemarunder blandt deltagerne i pro-

jekterne. Deltagerne har således fået tilsendt et skema ved indskrivningen,

et skema ved udskrivningen og et opfølgningsskema cirka et år efter, de

har deltaget i projekterne. I alt 137 udfyldte det første spørgeskema, 73

udfyldte andet skema og 166 udfyldte opfølgningsskemaet et år efter del-

tagelsen. Opnåelsesgraden var 52 pct. (137/264) af de registrerede i før-

ste runde, 28 pct. (73/264) i anden runde og 63 pct. (166/264) i tredje

runde. På grund af den lave opnåelse i anden runde bygger analyserne af

spørgeskemadata kun på runde 1 og 3, hvor opnåelsesgraden er accepta-

bel. En stor del af spørgsmålene er identiske i runde 1 og 3. Disse bruges

til at lave en før- og eftermåling af deltagerne, hvor vi kun bruger data

for de unge, der har besvaret spørgsmålene i begge runder. I alt har 83

børn og unge besvaret alle eller nogle af spørgsmålene i skemaerne fra

runde 1 og runde 3. Derudover er deltagerne i runde 3 blevet spurgt om,

hvilket udbytte de selv mener at have fået gennem deltagelsen, og hvad

der har gjort en forskel for dem. Disse spørgsmål bruger vi, uafhængigt

LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 83: SFI-rapport af 29/6-2016: Lige muligheder - udsatte børn og unge - Afsluttende evaluering

af besvarelserne i runde 1, til at beskrive deltagernes udbytte af projekt-

deltagelsen.

Vi beskriver deltagernes familiesituation, adfærd, trivsel i skolen

og relation til forældrene før deltagelsen ved hjælp af spørgeskemadata.

Her sammenligner vi – for at få en mere retvisende sammenligning – de

af deltagerne, der ved projektstart var mellem 11 og 19 år gamle, med

4.391 11-, 15- og 19-årige børn og unge, der har deltaget i SFI’s spørge-

skemaundersøgelse ”Børn og unge i Danmark 2014” (betegnes ”andre

børn og unge”), og med 1.404 11-, 13-, 15- og 17-årige, der har deltaget i

SFI’s spørgeskemaundersøgelse ”TABU – Trivsel blandt anbragte børn

og unge 2014”, og som på interviewtidspunktet var anbragt (beteg-

nes ”anbragte børn og unge”).

KVALITATIVE DATA

De kvalitative data supplerer de kvantitative resultater ved at give et mere

udfoldet og detaljeret billede af deltagerne i netværk og samtalegrupperne.

Ved at lade deltagerne selv komme til orde i interviewene med SFI får vi

børnene og de unges opfattelse af indsatsen og af deres egen udvikling.

Det er særlig vigtigt i indsatser, der er så heterogene som netværk og

samtalegrupperne, og hvor det ellers ville være vanskeligt at komme med

et bud på, hvad de kvantitative udviklinger på registerniveau skyldes.

De kvalitative data stammer fra 12 individuelle interview og 4

fokusgruppeinterview med i alt 22 børn og unge fra forskellige projekter

under initiativet. Børnene er interviewet én gang hver, nogle i 2010 og

andre i 2012, i forbindelse med deres deltagelse i netværk og samtale-

grupperne. De interviewede børn og unge var mellem 12 og 23 år gamle

på interviewtidspunktet. Ikke overraskende er der blandt andet derfor

stor forskel på refleksionsniveauet hos de enkelte interviewpersoner.

Køn er en anden faktor, der også ser ud til at kunne have betydning for

børnene og de unges åbenhed eller talegaver. De yngste børn og drenge-

ne giver fx i de fleste tilfælde mindre uddybende svar end mange af pi-

gerne.

De 22 interviewede børn og unge fordeler sig på 7 af de 12 pro-

jekter. Projekterne er ikke lige repræsenterede i det kvalitative materiale,

idet 6 af de individuelle interview er med unge fra et af projekterne og 3

fra et andet, mens der er 1 fokusgruppe- eller enkeltinterview fra flere af

de andre projekter. Ligesom i efterværnsprojekterne og i projekterne ret-

tet mod unge mødre har projektmedarbejderne selv stået for at rekrutte-

LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 83: SFI-rapport af 29/6-2016: Lige muligheder - udsatte børn og unge - Afsluttende evaluering

re deltagerne til kvalitative interview og kan have udvalgt deltagerne, så

projekterne fremstår i et ekstrapositivt lys. I Netværk- og samtalegrup-

perne er der dog større overensstemmelse mellem de kvantitative og de

kvalitative data og derfor mindre behov for at diskutere og problematise-

re datatypernes kvalitet.

DELTAGERNE FØR INDSATSEN

Data fra første runde af spørgeskemaundersøgelsen, der blev gennemført,

da børnene og de unge begyndte på projektet, viser, at 18 pct. af delta-

gerne ved projektstart var 9-11 år, 39 pct. var 12-15 år, 18 pct. var 16-17

år, mens 25 pct. var 18-26 år (kun to personer var over 23 år). Register-

dataene viser, at børn og unge med etnisk minoritetsbaggrund er lidt un-

derrepræsenterede i projektet, idet kun 3 pct. af deltagerne i netværk og

samtalegrupperne er indvandrere eller efterkommere mod 8 pct. af øvri-

ge børn og unge i samme aldersgruppe.

SOCIOØKONOMISK BAGGRUND OG OPVÆKSTFORHOLD

Deltagerne i netværk- og samtalegrupperne kommer, ifølge registerdata-

ene, fra familier, karakteriseret ved lidt flere socioøkonomiske ressourcer

end tidligere anbragte børn og unge, nogenlunde samme eller lidt bedre

ressourcer end andre udsatte børn og unge, og færre ressourcer end an-

dre ikke-udsatte børn og unge.

TABEL 4.2

Andelen af unge, hvis forældre har gennemført ungdomsuddannelse eller er i

beskæftigelse. Særskilt for projektdeltagere, tidligere anbragte, andre udsatte og

andre børn og unge. 2008. Procent og antal.

Mor gennemført

ungdoms-

uddannelse

Projektdeltagere

Tidligere anbragte

Andre udsatte

Andre børn og unge

Alle

Mor i Far gennemført

beskæf-

ungdoms-

tigelse

uddannelse

Far i

beskæftigelse Antal

264

47 39.151

56 24.442

76 849.503

74 913.360

Børn og unge, der har modtaget en forebyggende foranstaltning før 2008.

Kilde: Danmarks Statistik.

LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 83: SFI-rapport af 29/6-2016: Lige muligheder - udsatte børn og unge - Afsluttende evaluering

Således viser tabel 4.2, at godt 50 pct. af deltagernes forældre i 2008 hav-

de gennemført en ungdomsuddannelse, og at henholdsvis 54 pct. af

mødrene og 67 pct. af fædrene var i beskæftigelse. Blandt andre ikke-

udsatte børn og unge havde 72 pct. af mødrene og 67 pct. af fædrene

gennemført en ungdomsuddannelse, mens knap 80 pct. var i beskæftigel-

se.

Derudover viser tabel 4.3, at en fjerdedel af projektdeltagerne

har været anbragt uden for hjemmet i løbet af barndommen, og 14 pct.

har modtaget forebyggende foranstaltninger. Endvidere har 22 pct. en

far, der har fået en strafferetlig afgørelse og 10 pct. en mor, der har fået

en strafferetlig afgørelse i perioden 2008-2010. Dette tal er på samme

niveau som tidligere anbragte børn og unge, men næsten dobbelt så højt

et niveau som blandt andre børn og unge, hvor henholdsvis 12 og 5 pct.

har en far og/eller en mor, der har fået en strafferetlig afgørelse mellem

2008 og 2010. Endelig ser vi, at henholdsvis 4 og 2 pct. af

projektdeltagerne har en mor og/eller en far, der har været i behandling

for psykisk sygdom i perioden 2008 til 2010.

TABEL 4.3

Andelen af børn og unge med udvalgte øvrige opvækstbetingelser. Særskilt for

projektdeltagere, tidligere anbragte, andre udsatte og andre børn og unge. 2008-

2010. Procent og antal.

An-

bragt

som

barn

Projektdeltagere

Tidligere anbragte

Andre udsatte

Andre børn og unge

Alle

100

Har modtaget

Forældre har

forebyggende Forældre i behand-

ling for psykisk

kriminalitetsaf-

foranstaltnin-

ger før 2008 sygdom 2008-10 gørelser 2008-10

Mor

Far

Mor

Far

100

Antal

264

39.151

24.442

849.503

913.360

Børn og unge, der har modtaget en forebyggende foranstaltning før 2008.

Kilde: Danmarks Statistik.

De kvalitative interview underbygger billedet af, at projektdeltagerne dels

har baggrund i familier med færre ressourcer og flere økonomiske udfor-

dringer end flertallet. Og dels, at de unge ofte har forældre med hel-

bredsmæssige eller misbrugsrelaterede problemer, der kunne give børne-

ne et for stort ansvar i for ung en alder.

LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 83: SFI-rapport af 29/6-2016: Lige muligheder - udsatte børn og unge - Afsluttende evaluering

Ved projektstart boede 28 pct. af de 11-19-årige projektdeltagere

sammen med begge deres forældre mod ca. to tredjedele af andre 11-19-

årige børn og unge (jf. tabel 4.4). 42 pct. boede med én af deres biologi-

ske forældre (evt. med en stedforælder) eller på skift hos forældrene, ca.

en fjerdedel var anbragt uden for hjemmet, mens 7 pct. var flyttet hjem-

mefra. Der er altså relativt få af deltagerne, der ved projektstart levede i

en kernefamilie, og relativt mange, der levede hos en eneforsørger, i en

stedfamilie eller var anbragt uden for hjemmet.

TABEL 4.4

11-19-årige børn og unge, fordelt efter familiesituation. Særskilt for projektdelta-

gere ved projektstart og andre 11-19-årige børn og unge. Procent og antal.

11-19-årige Andre 11-19-årige

projektdeltagere

børn og unge

101

105

4.351

Boede med begge forældre

Boede hos én forælder (inkluderer deleordning og

stedfamilier)

Anbragt uden for hjemmet

Udeboende

I alt, pct.

Antal

Kilde: SFI-spørgeskemadata: ”Lige Muligheder” og ”Børn og unge i Danmark”.

UDDANNELSE OG BESKÆFTIGELSE

Tabel 4.5 viser, at 16-19-årige projektdeltagere i 2008 var lige så aktive i

uddannelsessystemet som andre ikke-udsatte unge, idet 87 pct. af pro-

jektdeltagerne mod 89 pct. af andre ikke-udsatte unge var i gang med en

grundskole- eller en ungdomsskoleuddannelse i 2008. Den lille gruppe

20-26-årige haltede derimod bagefter de ikke-udsatte unge med hensyn

til uddannelsesaktivitet og var ringere stillet end både de udsatte og de

ikke-udsatte, hvad angik færdiggjorte uddannelser. 25 pct. af projektdel-

tagerne var således i gang med en uddannelse mod 48 pct. af andre 20-

26-årige unge, mens 10 pct. havde gennemført en ungdomsuddannelse

mod 58 pct. af andre 20-26-årige unge.

LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 83: SFI-rapport af 29/6-2016: Lige muligheder - udsatte børn og unge - Afsluttende evaluering

Antal

6-15-årige

180

9.873

3.625

283.769

297.447

TABEL 4.5

Andelen af 6-26-årige børn og unge med udvalgte karakteristika vedrørende skole- og uddannelsesaktivitet samt færdiggjort ungdomsuddan-

nelse. Opdelt på alder og særskilt for projektdeltagere, tidligere anbragte, andre udsatte og andre ikke-udsatte børn og unge. 2008. Procent og

antal.

Projektdeltagere

Tidligere anbragt

Andre udsatte

Andre børn og unge

Alle

6-15 år,

skoleaktiv

6-19-åriges skole- og uddannelsesaktivitet 20-26-åriges uddannelsesaktivitet og gennemførte ungdomsuddannelser

Antal

16-19 år, skole- og

Gennemført

uddannelsesaktiv

16-19-årige

I gang med uddannelse

20-26-årige

ungdomsuddannelse

12.579

16.308

7.224

13.546

258.518

292.162

278.382

322.036

Kilde:

Børn og unge, der har modtaget en forebyggende foranstaltning før 2008.

Danmarks Statistik.

LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 83: SFI-rapport af 29/6-2016: Lige muligheder - udsatte børn og unge - Afsluttende evaluering

Beskæftigelsesmæssigt stod deltagerne relativt svagt før deres deltagelse i

netværk og samtalegrupperne, jf. tabel 4.6. Kun 28 pct. af de 16-19-årige

deltagere og 32 pct. af de 20-26-årige deltagere var således i beskæftigelse

før projektdeltagelsen mod 53 pct. af andre ikke-udsatte 16-19-årige unge

og 73 pct. af andre ikke-udsatte 20-26-årige.

TABEL 4.6

Andelen af 16-26-årige børn og unge i beskæftigelse. Særskilt for projektdeltage-

re, tidligere anbragte, andre udsatte og andre ikke-udsatte børn og unge. 2008.

Procent og antal.

16-19-årige i

beskæftigelse Antal 16-19-årige

12.506

7.205

254.782

274.554

20-26-årige i

beskæftigelse Antal 20-26-årige

16.237

13.482

277.388

307.126

Projektdeltagere

Tidligere anbragt

Andre udsatte

Andre børn unge

Alle

Børn og unge, der har modtaget en forebyggende foranstaltning før 2008

Kilde: Danmarks Statistik.

Spørgeskemadataene viser, at deltagerne i aldersgruppen 11-19 år gene-

relt trivedes dårligere i skolen og vurderede deres faglige niveau ringere

end både anbragte børn og unge og den almindelige børne- og ungebe-

folkning ved projektstart (jf. tabel 4.7).

Kun 26 pct. af deltagerne i netværk og samtalegrupperne angav,

at de

virkelig godt

kunne lide skolen, og 20 pct. angav, at de

ikke

kunne

lide den. Blandt andre 11-19-årige børn og unge angav 50 pct., at de godt

kunne lide skolen mod 5 pct., der ikke brød sig om den. Selv de anbragte

unge var over en kam mere positive, idet 39 pct. af denne gruppe angav,

at de virkelig godt kunne lide skolen. Deltagerne vurderede også deres

faglige niveau som ringere end både anbragte børn og unge og andre

børn og unge. I alt vurderede godt halvdelen af deltagerne ved projekt-

start, at de klarede sig godt fagligt, mod 63 pct. af anbragte børn og unge

og 81 pct. af andre børn og unge.

De kvalitative data indeholder også en del eksempler på dårlig

skoletrivsel og mange skoleskift. En del af deltagerne fortæller om kon-

flikter og faglige vanskeligheder i skolen. Den dårlige trivsel henføres

både til faglige og sociale problemer, men også til, at projektdeltagernes

andre problematikker gør det svært for dem at koncentrere sig.

LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 83: SFI-rapport af 29/6-2016: Lige muligheder - udsatte børn og unge - Afsluttende evaluering

TABEL 4.7

11-19-årige børn og unge, fordelt efter deres vurdering af skolen og egen faglig-

hed. Særskilt for projektdeltagere ved projektstart, anbragte og andre børn og

unge. Procent og antal.

11-19-årige

projektdeltagere

11-17-årige anbragte

børn og unge

100

1.404

100

1.404

Andre 11-19-årige

børn og unge

3.912

100

3.911

Vurdering af skolen

Kan virkelig godt lide skolen

Synes den er nogenlunde

Kan ikke lide skolen

I alt, pct.

Antal

100

Vurdering af egen faglighed

Klarer sig godt

Klarer sig mindre godt

I alt, pct.

Antal

Kilde: SFI-spørgeskemadata: ”Lige Muligheder”, ”Trivsel blandt Anbragte 2014” og ”Børn og unge i Danmark 2014”

Jeg tog 10. klasse to gange. (…) Jeg kunne simpelthen ikke bestå

eksamen, så jeg måtte tage den to gange. Det var også svært fag-

ligt – jeg var bagud i alting. Hvis man ikke har det godt, så kan

man ikke lære noget. (Anita, 19 år)

ADFÆRD OG KRIMINALITET

En høj andel af projektdeltagerne har adfærdsproblemer og problemer

med kriminalitet. Tabel 4.8 viser således, at 49 pct. af deltagerne havde

socio-emotionelle adfærdsproblemer af større (28 pct.) eller mindre (21

pct.) omfang, målt ved hjælp af SDQ-skalaen (Strength and Difficulties-

skalaen), hvilket er nogenlunde den samme andel, som vi finder blandt

anbragte børn og unge, men en væsentligt højere andel, end vi finder i

gruppen af andre børn og unge

. Der er altså en tydelig indikation på, at

ca. halvdelen af de deltagende børn og unge har nogle sociale og følel-

sesmæssige udfordringer, som de kunne have brug for støtte til at hånd-

tere.

9. Sammenligningsgruppen er hentet fra SFI’s forløbsdatasæt ”Børn og unge i Danmark 2014” samt

fra TABU – Trivsel blandt anbragte børn og unge 2014.

LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 83: SFI-rapport af 29/6-2016: Lige muligheder - udsatte børn og unge - Afsluttende evaluering

TABEL 4.8

11-19-årige børn og unge, fordelt efter grad af adfærdsvanskeligheder, målt vha.

SDQ-spørgsmål

. Særskilt for projektdeltagere ved projektstart, anbragte og an-

dre børn og unge. Procent og antal.

11-19-årige

projektdeltagere

100

11-17-årige anbragte

børn og unge

100

1404

11-15-årige andre

børn og unge

101

3137

Normalområde

Grænseområde

Uden for normalområde

I alt, pct.

Antal

SDQ = styrker og vanskeligheder, målt ved hjælp af 25 spørgsmål om barnets adfærd.

SDQ-spørgsmål er ikke stillet til 19-årige i ”Børn og unge i Danmark”.

Kilde: SFI-spørgeskemadata: ”Lige Muligheder”, ”Trivsel blandt Anbragte 2014” og ”Børn og unge i Danmark 2014”.

Den relativt høje andel af børn og unge med adfærdsproblemer stemmer

godt overens med, at en relativt høj andel af de ældste deltagere havde

fået en strafferetlig afgørelse inden eller i begyndelsen af deres projekt-

deltagelse. I tabel 4.9 ser vi således, at 21 pct. af de 16-26-årige deltagere

havde en afgørelse for kriminalitet i perioden 2008-2010, hvilket er dob-

belt så mange som vi ser blandt andre ikke-udsatte unge, men lidt færre,

end vi ser blandt tidligere anbragte og andre udsatte unge.

TABEL 4.9

Andelen af 16-26-årige unge, der har modtaget strafferetlig afgørelse. Særskilt

for projektdeltagere, tidligere anbragte, andre udsatte og andre ikke-udsatte børn

og unge. 2008-2010. Procent og antal.

Projektdeltagere

Tidligere anbragte

Andre udsatte

Andre unge

Alle

Modtaget strafferetlig afgørelse 2008-10

Antal

28.887

20.770

550.680

600.418

Børn og unge, der har modtaget en forebyggende foranstaltning før 2008.

Kilde: Danmarks Statistik.

Det kvalitative materiale bekræfter billedet af børn, der har problemer

med deres adfærd og ofte har konflikter med forældre, lærere og andre

børn og unge.

Jeg er ikke venner med de voksne i skolen. Fordi vi råber og

skriger ad hinanden, og så løber jeg fra klassen (…) Jeg har gået

LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 83: SFI-rapport af 29/6-2016: Lige muligheder - udsatte børn og unge - Afsluttende evaluering

på syv skoler eller sådan noget. (…) Jeg er oppe og skændes med

mange af mine [jævnaldrende]. Og den ene af dem, vi har været

oppe og (…) slås så meget, at jeg er blevet taget kvælertag på to

gange. (Jeanette, 12 år)

VENSKAB OG NETVÆRK

Deltagerne i netværks- og samtalegrupperne havde ifølge tabel 4.10 lidt

mindre samvær med deres venner end gruppen af andre børn og unge

før projektstart, idet lidt færre af deltagerne sås privat med deres venner.

Samme tabel viser dog også, at deltagerne ved projektstart, i lige

så høj grad som gruppen af andre børn og unge, oplever at kunne tale

fortroligt med deres venner, idet 71 pct. finder det nemt at tale fortroligt

med deres venner.

TABEL 4.10

11-19-årige børn og unge, fordelt efter kontakt og fortrolighed med venner. Sær-

skilt for projektdeltagere ved projektstart, anbragte og andre børn og unge. Pro-

cent og antal.

11-19-årige

projektdeltagere

11-17-årige anbragte

børn og unge

100

1.404

11-19-årige andre

børn og unge

100

4.391

100

4.391

Privat samvær med venner

Ses ugentligt

Ses ikke ugentligt

I alt procent

Antal

100

104

100

Fortrolighed med venner

Nemt at tale med venner

Svært at tale med venner

Har ingen venner

I alt procent

Antal

Anden svarkategori – ses sjældent med venner.

Kilde: SFI-spørgeskemadata: ”Lige Muligheder”, ”Trivsel blandt Anbragte” og ”Børn og unge i Danmark”.

Ser man på det kvalitative materiale, er indtrykket imidlertid, at en del af

børnene og de unge har oplevet det som vanskeligt at tale åbent om de-

res problemer. Interviewene bærer præg af, at deltagerne kom med en

bred vifte af problemer, der spænder fra ensomhed til anbringelse og det

at være pårørende til en syg, og at disse problemer hæmmede deres rela-

tioner til jævnaldrende inden projektdeltagelsen.

LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 83: SFI-rapport af 29/6-2016: Lige muligheder - udsatte børn og unge - Afsluttende evaluering

Jeg kunne ikke fortælle mine veninder om min [mors og brors

sygdom] før, fordi jeg ... Altså, jeg har altid været glad og sådan

noget, men de vidste ikke altid, hvad der var indeni. Jeg var ban-

ge for, at de ville behandle mig anderledes. (Felicia, 14 år)

Følelsen af at være unormal og anderledes udtrykkes særligt ofte hos de

anbragte deltagere, der ofte beskriver, at de, før de kom med i projektet,

følte sig som de eneste i verden, der ikke boede hos deres forældre, og at

de ofte havde haft svært ved at tale med venner og klassekammerater om

deres situation. Forskellen kan blandt andet skyldes, at spørgeskemaet er

besvaret ved projektstart, mens de kvalitative interview lå senere i forlø-

bet, hvor de unges opfattelse af, hvad fortrolighed er, kan have rykket sig

på grund af deres deltagelse.

RELATION TIL FORÆLDRE

Deltagerne i netværk og samtalegrupperne har, som tabel 4.11 viser,

markant dårligere relationer til deres forældre end gruppen af andre børn

og unge. På spørgsmålet om, hvorvidt de har let eller svært ved at tale

fortroligt med deres forældre, svarer 59 pct. af deltagerne, at de har nemt

ved at tale med deres mor, og 27 pct., at de har nemt ved at tale med de-

res far. Til sammenligning oplever henholdsvis 86 pct. og 75 pct. af an-

dre børn og unge, at de har nemt ved at tale med deres mor og far.

TABEL 4.11

11-19-årige børn og unge, fordelt efter fortrolighed med forældre. Særskilt for

projektdeltagere ved projektstart og andre unge. Procent og antal.

11-19-årige projektdeltagere

11-19-årige andre børn og unge

100

4.391

100

4.391

Fortrolighed med mor

Nemt at tale med mor

Svært at tale med mor

Har ingen mor

I alt procent

Antal

100

Fortrolighed med far

Nemt at tale med far

Svært at tale med far

Har ingen far

I alt procent

Antal

Kilde: SFI-spørgeskemadata: ”Lige Muligheder” og ”Børn og unge i Danmark”.

LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 83: SFI-rapport af 29/6-2016: Lige muligheder - udsatte børn og unge - Afsluttende evaluering

En femtedel af deltagerne har aldrig haft en far eller har mistet deres far,

og 5 pct. har mistet deres mor. Det er fem gange så mange som blandt

gruppen af andre børn og unge.

Det kvalitative materiale viser relativt store forskelle på projekt-

deltagernes relation til deres forældre. Mange af de unge fortæller dog, at

de har relativt lidt kontakt til enten den ene eller begge forældre.

Jeg ser meget sjældent mine forældre, selvom vi bor i samme by.

Det er for det meste min far, der ringer til mig, når han er skide

fuld. Og så gider jeg ikke kontakte ham. Når det er højtider,

hans fødselsdage eller mine søskendes fødselsdage, så kan vi lige

ringe til hinanden og sige tillykke. (Mira, 22 år)

Selv for de børn, der har en god relation til forældrene, kan det være

svært at betro sig til dem, fordi de ikke vil belaste dem med flere proble-

mer.

Da min mor og storebror var syge samtidig, så var det sådan, at

man skulle holde gejsten oppe lidt. Altså, de var jo søde, men

man kunne jo godt mærke på dem, at der var noget, og at de var

trætte. (Felicia, 14 år)

HELBRED

Tabel 4.12, der er baseret på registerdata, viser, at en lidt større andel af

projektdeltagerne, sammenlignet med andre børn og unge, har modtaget

behandling for psykiske eller somatiske sygdomme i sundhedsvæsenet i

perioden 2008-2010.

Det kvalitative interviewmateriale indeholder flere eksempler på

interviewede børn og unge, der fortæller, at de har ADHD. Af somatiske

sygdomme lider deltagerne fx af autoimmune og neurologiske sygdom-

me. Interviewene viser, at sygdommene fylder meget i nogle af deltager-

nes liv. De fortæller, at deres sygdom påvirker deres skolegang, uddan-

nelse, sociale liv og trivsel.

LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 83: SFI-rapport af 29/6-2016: Lige muligheder - udsatte børn og unge - Afsluttende evaluering

TABEL 4.12

Andelen af 16-26-årige børn og unge, der er behandlet for psykiske og somatiske

sygdomme i 2008-2010. Særskilt for projektdeltagere, tidligere anbragte, andre

udsatte og andre børn og unge. Procent og antal.

Behandlet for psykisk sygdom Behandlet for somatisk sygdom

2008-10

2008-2010

Antal

264

39.151

24.442

849.503

913.360

Projektdeltagere

Tidligere anbragt

Andre udsatte

Andre børn og unge

Alle

Børn og unge, der har modtaget en forebyggende foranstaltning før 2008.

Kilde: Danmarks Statistik.

Med min [gigt] er det en meget bestemt lærer, der kan hjælpe

mig med at lære noget. (…) Jeg skal passe meget på, hvad jeg

gør, fordi hvis bare min knogle siger knæk i min hånd eller sådan

noget, så har jeg ondt i den resten af dagen. (Frederikke, 13 år)

Jeg gik ud af skolen, jeg kunne ikke rigtig holde til det pga. min

[sygdom]. Vi bor jo fire nede på min gang på ungdomspensio-

nen, (…) der skal deles om toilettet om morgenen, og det kunne

jeg ikke klare at stå op til. Så jeg var nødt til at stoppe skolen.

(…) Jeg er ikke så meget sammen med venner. (…) Jeg er blevet

rimelig indelukket, efter at jeg fik min sygdom, da jeg var otte.

(Lars, 17 år)

De kvalitative interview bekræfter altså det billede, vi får fra de admini-

strative registre af, at børnene og de unge, der har deltaget i netværk og

samtalegrupperne før deltagelsen, var en sårbar gruppe, både hvad angik

deres forældres og deres egen situation. I det følgende viser vi, på bag-

grund af registerdata, spørgeskemadata og kvalitative interview, hvilken

virkning deltagelsen i netværk og samtalegrupperne har haft for deltager-

ne.

PROJEKTERNES BETYDNING FOR DE UNGE

PROJEKTETS BETYDNING FOR ADFÆRD OG KRIMINALITET

Vi beskriver først deltagernes adfærd og kriminalitet efter deltagelsen,

idet vi her ser indikationer på en positiv virkning af deltagelsen i net-

LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 83: SFI-rapport af 29/6-2016: Lige muligheder - udsatte børn og unge - Afsluttende evaluering

værks- og samtalegrupperne. Såvel analyserne af de administrative regi-

sterdata som analyserne af spørgeskemadata samt analyserne af inter-

viewene med de unge selv peger på, at deltagelsen har hjulpet en del af

de unge til færre adfærdsproblemer, mindre kriminalitet, forbedrede net-

værk og øgede netværkskompetencer, så de måske i fremtiden også vil

have nemmere ved at indgå i nye netværk.

Ser vi først på andelen af deltagerne, der har modtaget en afgø-

relse for kriminalitet, viser analysen af registerdata i tabel 4.13, at 13 pct.

af de ældste deltagere (12-26 år i 2008) i perioden 2011-2013 har modta-

get en afgørelse for noget kriminelt, mod 20 pct. af kontrolgruppen.

Denne forskel er signifikant, og analysen tyder altså på, at deltagelsen i

netværks- og samtalegrupperne har mindsket deltagernes risiko for at få

en strafferetlig afgørelse, sammenlignet med kontrolgruppen. Udover

forskellen på kriminalitetsafgørelser viser matching-analysen ingen signi-

fikante forskelle mellem deltagerne og kontrolgruppen, hvad angår om-

fanget af psykisk sygdom og omfanget af flytninger

TABEL 4.13

Andelen af børn og unge, der har fået kriminalitetsafgørelser og behandling for

psykisk sygdom samt er flyttet mindst to gange i 2013. Særskilt for projektdelta-

gere og kontrolgruppe. Procent og antal.

Afgørelse eller dom for kriminalitet 2011-13

Behandling for psykisk sygdom 2011-13

Flyttet mindst to gange mellem 2011-13

Antal

Alle projektdeltagere Kontrolgruppe Signifikant

172

X markerer, at forskellen mellem projektdeltagere og kontrolgruppe er signifikant.

Kilde: Danmarks Statistik

De positive resultater, som registeranalyserne viser, understøttes af ana-

lyserne af spørgeskemadataene. Således fremgår det af tabel 4.14, at 73

pct. af deltagerne

efter deltagelsen ligger i normalområdet på SDQ-

skalaen mod kun 58 pct. før deltagelsen - en positiv ændring på 15 pro-

centpoint. En normalscore på SDQ-skalaen hænger i andre undersøgel-

Vi har testet robustheden af matching-analysen ved at benytte forskellige beregningsmetoder.

Disse beregninger giver lidt variation på de enkelte estimater, men følger det samme mønster. I

den endelige analyse bruger vi en probit-model, hvor vi matcher hver projektdeltager med de

fem fra kontrolgruppen, der matcher deltageren bedst på alle de medtagne parametre, idet denne

model giver det tætteste match mellem kontrolgruppen og deltagerne.

11. De deltagere, der har besvaret første og sidste runde af spørgeskemaundersøgelsen.

LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 83: SFI-rapport af 29/6-2016: Lige muligheder - udsatte børn og unge - Afsluttende evaluering

ser blandt andet sammen med mindre kriminalitet og bekræfter dermed

resultaterne, baseret på registerdata.

TABEL 4.14

Projektdeltagerne

fordelt efter adfærd. Særskilt for projektstart og et år efter

projektafslutning. Procent og antal.

Normalområde

Grænseområde

Uden for normalområde

I alt pct.

Antal

Ved projektstart Et år efter projektdeltagelsen

De af projektdeltagerne, der har besvaret SDQ-spørgsmålene i begge runder af spørgeskemaundersøgelsen.

Kilde: SFI-spørgeskemadata: ”Lige Muligheder”.

De kvalitative interview bekræfter, at deltagerne har oplevet forbedringer

af deres adfærd, idet en del af projektdeltagerne oplever, at deltagelsen i

grupperne har hjulpet dem til at forbedre deres adfærd, fx ved at have

færre konflikter, være mere udadvendte og socialt kompetente eller holde

sig fra kriminalitet.

Jeg har gået i projektet i to år nu (…). Det, jeg har fået ud af det,

det er, at man laver nogle andre vaner, du ved, i stedet for krimi-

nalitet – så kommer du herned, så hygger du dig fx. Jeg tror, at

hvis jeg ikke havde gruppen, så tror jeg stadig, jeg var den sam-

me gamle Malika. Malika, som var ballademageren. (Malika, 16

år)

Citatet stammer fra et interview med en 16-årig pige, hvis adfærd tidlige-

re var præget af vold og kriminalitet. Hun fortæller, at hun helt har af-

brudt forbindelsen til sine tidligere venner, og fremhæver selv sin delta-

gelse i netværk- og samtalegruppen og det, at hun er kommet på special-

skole, som begrundelse for, at hun er lykkedes med at bryde med sit tid-

ligere miljø og ikke længere er kriminel.

Flere af de andre deltagere beskriver ligesom Malika, at de i for-

bindelse med projektdeltagelsen og/eller skoleskift har udskiftet deres

vennekreds, fordi den påvirkede dem negativt.

Før gik jeg meget sammen med nogle af de der dumme typer.

(…) Vi lavede sådan noget, man laver, når man er lidt dum.

(Mikkel, 13 år)

LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 83: SFI-rapport af 29/6-2016: Lige muligheder - udsatte børn og unge - Afsluttende evaluering

Det kan meget vel tænkes, at projektdeltagernes signifikant lavere krimi-

nalitetsrate hænger sammen med projekternes netværks- og relationsfo-

kuserede indsats. Der er imidlertid ikke andre direkte eller indirekte hen-

visninger til kriminalitet i de kvalitative data.

PROJEKTETS BETYDNING FOR NETVÆRK OG RELATIONER

Som beskrevet tidligere var der i netværk og samtalegrupperne et stærkt

fokus på at styrke de unges sociale relationer og evne til at skabe netværk.

Spørgeskemaundersøgelsen bekræfter, at børnene oplever forbedret so-

cial trivsel og forbedrede relationer til jævnaldrende. Derimod tyder de

kvantitative data ikke på, at forbedringen i noget større omfang påvirker

børnenes relation til deres forældre (jf. tabel 4.15).

TABEL 4.15

Andelen af projektdeltagere, der har oplevet positive forandringer vedrørende bl.a.

familie og uddannelse i forbindelse med deltagelsen, målt ét år efter projektaf-

slutning. Procent og antal.

Procent

Antal

166

140

166

165

140

Livsændringer efter projektdeltagelsen vurderet af deltagerne

Ser familie mere

Føler sig mere knyttet til uddannelse

Mere viden om uddannelse

Begyndt på uddannelse

Færdiggjort uddannelse

Mulighed for samtale med børn/ unge i samme situation

Mulighed for samtale med forstående voksne

Nye venner og større netværk

Mulighed for hjælp og råd i hverdagen

Nye venner

Ny kæreste

Nyt job

Flyttet hjemmefra

Ikke direkte knyttet til projektet af deltagerne

Kilde: SFI-spørgeskemadata: ”Lige Muligheder”.

Billedet, vi får af før- og eftermålingerne af børnenes og de unges sociale

trivsel, stemmer godt overens med børnene og de unges egne vurderin-

ger af, hvilke forandringer projekterne har medført. Således ser vi i tabel

4.15, at 59 pct. af deltagerne angiver, at projekterne har givet dem større

mulighed for at tale med børn og unge i samme situation som dem selv,

og 49 pct. af deltagerne angiver, at de gennem projektet har fået mulig-

hed for at tale med forstående voksne. 32 pct. har oplevet at få nye ven-

LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 83: SFI-rapport af 29/6-2016: Lige muligheder - udsatte børn og unge - Afsluttende evaluering

ner og større netværk gennem projektet, og 21 pct. har oplevet at kunne

få hjælp og rådgivning til at klare hverdagen. Derimod er der kun få, der

oplever, at de ser deres familie mere, føler sig mere knyttet til deres ud-

dannelse eller har fået mere viden om uddannelse som følge af projektet.

Derudover viser tabel 4.15 også, at 61 pct. af deltagerne fortæller, at de

har fået nye venner efter deltagelsen, at 32 pct. er begyndt på en uddan-

nelse, 16 pct. har færdiggjort en uddannelse, mens 17 pct. har fået nyt job.

FORBEDREDE RELATIONER TIL JÆVNALDRENDE

Den positive forandring, børnene oplever, ser ud til at handle om relati-

onernes kvalitet snarere end deres kvantitet. Som tabel 4.16 viser, ser

børnene og de unge således ikke deres venner oftere et år efter projekt-

deltagelsen, snarere tværtimod. Men de oplever, at de nemmere kan bru-

ge deres venner som fortrolige samtalepartnere end før projektet.

TABEL 4.16

Projektdeltagere, fordelt efter netværk og social trivsel. Særskilt for projektstart

og et år efter projektafslutning. Procent og antal.

Ved projektstart Et år efter projektdeltagelsen

Privat samvær med venner:

Ses ugentligt

Ses ikke ugentligt

I alt pct.

Antal

100

Fortrolighed med venner:

Nemt at tale med venner

Svært at tale med venner

Har ingen

I alt pct.

Antal

Kilde: SFI-spørgeskemadata: ”Lige Muligheder”.

Interviewene med deltagerne understøtter de kvantitative resultater,

nemlig at projektdeltagerne ikke har fået mange nære, nye venner af at

deltage i projekterne. Det er heller ikke dem alle, der oplever at have be-

hov for det. Det kvalitative materiale viser dog, at børnene og de unge er

glade for det sociale samvær i projektet, og at nogle har haft held til at

danne varige venskaber med andre projektdeltagere. For dem, der havde

få eller ingen venner før projektstart, har det stor betydning.

LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 83: SFI-rapport af 29/6-2016: Lige muligheder - udsatte børn og unge - Afsluttende evaluering

Dem i min klasse, de kendte mig ikke rigtig. (…) Jeg fortalte

først om anbringelsen til mine klassekammerater, efter at jeg var

startet i [projektet]. Efter at jeg havde været her tre gange, tænkte

jeg: ”Jamen det er jo ikke så slemt! Jeg kan fortælle det til hele

verden, hvis det skulle være”. Jeg har lært, at jeg ikke er unormal.

(Anja, 16 år)

Mange af projektdeltagerne beskriver lettelse ved at møde unge, der er

lige som dem selv og derfor forstår dem.

Man kan snakke om det med at være plejebarn, fordi de ved lige

præcis, hvordan man har det. Jeg har været i pleje, siden jeg var

9, og jeg tænkte, at jeg var den eneste. På min skole var der hel-

ler ikke andre, der var plejebørn. (Martin, 12 år)

De kvalitative data indikerer også, at en del af deltagerne selv føler, at de

har fået forbedret deres sociale kompetencer og relationer til jævnaldren-

de gennem deres deltagelse i netværk og samtalegrupperne.

Jeg har lært at være mere social og ikke bare grave mig ned, fx

når folk kommer og spørger mig om noget. Før jeg startede her,

svarede jeg dem slet ikke, men lukkede bare af. (Bitten, 15 år)

De forbedrede sociale kompetencer understøttes også af, at en del af

børnene fortæller, at indsatsen har forbedret deres evne til at skabe nye

venner.

Jeg synes at det er blevet meget nemmere at få venner, også

uden for projektet. Jeg har lært noget af at gå her. Hvordan man

skal snakke med andre mennesker. Det var jeg tidligere ikke så

god til, men det kom her, når vi var tvunget sammen. (…) Da

jeg startede her, var jeg menneskesky – jeg turde slet ikke være i

en almindelig klasse, men gik i specialklasse. Men efter at jeg

havde gået her i to år, så kunne jeg begynde at gå i en normal

klasse. Det tror jeg ikke, at jeg havde kunnet, hvis ikke jeg havde

gået her. (Anita, 19 år)

GODE RELATIONER TIL PROJEKTMEDARBEJDERNE

Ligesom i spørgeskemaundersøgelsen fremhæver en del af de interview-

ede projektdeltagere også det positive i relationen til en eller flere af de

voksne projektmedarbejdere. En del af projektmedarbejderne ser ud til at

100

LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 83: SFI-rapport af 29/6-2016: Lige muligheder - udsatte børn og unge - Afsluttende evaluering

være til rådighed for børnene og de unge langt ud over normal arbejdstid,

og det betyder meget for deltagerne. Samværet med de voksne projekt-

medarbejdere er en af de begrundelser, deltagerne giver for at komme i

projektet. Her får de fx backup i forhold til vanskeligheder i hverdagen,

én at tale med om problemer i familien eller det skub og den selvtillid,

der skal til, for at søge ind på eller fuldføre en uddannelse.

De er med til lige at give mig det spark, (…) hvis jeg ind imellem

har lyst til at hoppe fra eller er sådan lidt over, at jeg synes, det er

svært. Så får jeg at vide: ”Det kan du godt!” Og fx da jeg fortalte

i dag, at jeg faktisk var blevet optaget på SOSU-assistenten, så

siger den ene pædagog: ”Det var sgu’ godt!” (…). Det er jo godt,

at hun giver den selvtillid til mig. (Karina, 19 år)

STABIL RELATION TIL FORÆLDRE

Spørgeskemabesvarelserne viser, at projektdeltagernes relation til deres

forældre er stabil hen over projektperioden og der ses altså ikke nogen

forbedring af forældrerelationen på de indikatorer, vi har spurgt til (jf.

tabel 4.17).

TABEL 4.17

Projektdeltagere, fordelt efter fortrolighed med forældre. Særskilt for projektstart

og et år efter projektafslutning. Procent og antal.

Ved projektstart

Et år efter projektdeltagelsen

100

Fortrolighed med mor

Nemt at tale med mor

Svært at tale med mor

Har ingen mor

I alt pct.

Antal

101

100

Fortrolighed med far

Nemt at tale med far

Svært at tale med far

Har ingen far

I alt pct.

Antal

Kilde: SFI-spørgeskemadata: ”Lige Muligheder”.

Det kvalitative materiale indeholder både eksempler på, at forholdet til

forældrene beskrives som stabilt, og på, at kontakten til forældrene (for

de anbragte) er mindsket i projektperioden. Men der er bestemt også ek-

101

LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 83: SFI-rapport af 29/6-2016: Lige muligheder - udsatte børn og unge - Afsluttende evaluering

sempler på, at børn og unge giver udtryk for, at relationen til deres mor

og/eller far er forbedret.

Min mor synes i hvert fald [griner], at det har gjort en forskel for

mig at gå her. (…) Hun synes, jeg er begyndt at snakke mere

med hende. (…) Hun er glad for, at jeg har været med. (Morten,

17 år)

PROJEKTETS BETYDNING FOR HVERDAGSLIV OG TRIVSEL

Den kvalitative analyse støtter billedet af, at projekterne især har forbed-

ret projektdeltagernes sociale trivsel (se tabel 4.15), som vi fandt i analy-

serne af register- og spørgeskemadata. Interviewene bærer præg af, at

deltagerne generelt er glade for at deltage i projekterne. De påskønner

især muligheden for at møde andre børn og unge i samme situation, for

at tale om deres problemer i et fortroligt rum og for at deltage i sjove

aktiviteter.

Flere beskriver projektet som et frirum eller et sted, hvor de kan

komme ud af huset og blive i bedre humør.

Det giver mig en glæde [at komme] hernede. Folk (…) har en

sjov humor. (…) Som regel plejer jeg næsten altid at blive glad.

Det er sjældent, at jeg er sur efterhånden. (Lars, 17 år)

Det giver mig mere selvtillid at komme her op og blive bekræftet

i, at det ikke er min skyld, at min mor er syg. Når jeg er hjemme,

kan jeg godt være ked af det og bekymret over, hvordan min

mor har det, men det gør jeg ikke her oppe, her er tankerne helt

væk, fordi man har det sjovt. (Bitten, 15 år)

Andre fortæller, at de har nemmere ved at acceptere og håndtere famili-

ens problemer efter projektdeltagelsen. Nogle af børnene fremhæver så-

ledes den øgede viden om familiens situation og egne reaktioner og

handlemuligheder som det mest positive ved projekterne.

Jeg har lært, hvorfor jeg er i plejefamilie, og jeg er begyndt at

forstå, at det egentlig er bedst for mig selv, at jeg er der. (Anita,

19 år)

Jeg tror, det har betydet mest for mig selv. Men jeg tror, at det

dér med ikke altid at skulle være glad. (…) Fordi så ville det bare

102

LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 83: SFI-rapport af 29/6-2016: Lige muligheder - udsatte børn og unge - Afsluttende evaluering

være hårdere for min familie. Det har jeg fundet ud at, at det er

ok, at jeg også har brug for at være sur nogle gange, og at jeg og-

så har brug for at gå ind på mit værelse. (Felicia, 14 år)

PROJEKTETS BETYDNING FOR UDDANNELSE OG

BESKÆFTIGELSE

Analyserne af registerdataene i tabel 4.18 viser ingen signifikante forskel-

le i uddannelse og beskæftigelse mellem deltagerne og kontrolgruppen.

Andelen af deltagere, der har fuldført en ungdomsuddannelse i 2013, er

således 11 pct. mod 14 pct. i kontrolgruppen, mens andelen af deltagere i

beskæftigelse i 2013 er 26 pct. mod 29 pct. i kontrolgruppen.

TABEL 4.18

Andelen af børn og unge med udvalgte karakteristika vedrørende uddannelses- og

beskæftigelse i 2013. Særskilt for projektdeltagere og kontrolgruppe. Procent og

antal.

Fuldført ungdomsuddannelse

Under uddannelse

I alt i gang med uddannelse eller fuldført

ungdomsuddannelse

I beskæftigelse

Antal

Kilde: Danmarks Statistik.

Projektdeltagere

172

Kontrolgruppe

Signifikant

Deltagerne i netværks- og samtalegrupperne er gennemsnitligt yngre end

i de øvrige initiativer under ”Lige Muligheder”, og for en del af dem vil

en eventuel uddannelses- og beskæftigelseseffekt ikke i første omgang

vise sig som ændringer i beskæftigelsesfrekvens og færdiggjorte ung-

domsuddannelser. I spørgeskemaundersøgelsen har vi som beskrevet

spurgt til deltagernes vurdering af deres faglige niveau og trivsel i skolen,

og her viser data en positiv forandring i oplevelsen af det faglige niveau

blandt deltagerne. Efter projekternes afslutning var der således 84 pct. af

deltagerne i uddannelse, der oplevede, at de klarede sig godt, mod kun 48

pct. før projektstart. Analysen viser til gengæld ingen forskel i skoletrivs-

len.

103

LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 83: SFI-rapport af 29/6-2016: Lige muligheder - udsatte børn og unge - Afsluttende evaluering

TABEL 4.19

Projektdeltagere, fordelt efter trivsel og faglighed i skolen. Særskilt for projekt-

start og et år efter projektafslutning. Procent og antal.

Ved projektstart Et år efter projektdeltagelsen

Skoletrivsel

Kan virkelig godt lide skolen

Synes den er nogenlunde

Kan ikke lide skolen

I alt pct.

Antal

100

Selvvurderet faglighed

Klarer sig godt

Klarer sig mindre godt

I alt pct.

Antal

Kilde: SFI-spørgeskemadata: ”Lige Muligheder”.

I de kvalitative interview fortæller en del børn og unge, at de har oplevet

tydelige forbedringer i forhold til deres skolegang ved at komme i grup-

perne.

Jeg kan koncentrere mig meget bedre i skolen. Jeg har altid gået

med meget på mine skuldre, fordi min mor har psykiske lidelser.

Det har hjulpet mig meget at komme herop og kunne snakke

om det, fordi jeg altid har haft en mor-rolle, fordi det var mig,

der skulle tage mig af min lillebror. Her har jeg lært, at det skal

jeg ikke, fordi det ikke er mit ansvar. (Bitten, 15 år)

Blandt skolemæssige forbedringer, som deltagerne i de kvalitative inter-

view fortæller om, finder vi fx bedre relationer til klassekammerater, me-

re koncentration eller overvinding af psykosociale barrierer for at tage en

uddannelse.

Jeg havde ikke kunnet gennemføre en uddannelse, et grundfor-

løb, hvis jeg ikke havde været i projektet, tror jeg. Fordi jeg er

utryg ved andre mennesker. Jeg tør nu gå hen og snakke med

folk. (Simone, 18 år)

Enkelte projektdeltagere beskriver fortsatte problemer i skolen. En an-

bragt pige kobler fx sin manglende skoletrivsel til følelsen af at være an-

derledes og ikke blive forstået.

104

LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 83: SFI-rapport af 29/6-2016: Lige muligheder - udsatte børn og unge - Afsluttende evaluering

Det går ikke så godt i skolen. (…) Mange af dem i skolen er lidt

fine på den, og jeg tænker, at de ikke ved, hvordan jeg har det.

(Lene, 13 år)

Både de børn, der oplever forbedringer i forhold til deres skole, og dem,

der ikke gør, kobler deres skoletrivsel til deres generelle trivsel og sociale

relationer. Det kan derfor tænkes, at forbedrede skoleresultater hænger

sammen med en bedre psykosocial trivsel og sociale kompetencer.

KONKLUSION

Den kvantitative analyse viser en mindre kriminalitetsrate hos indsats-

gruppen efter deltagelsen i netværk og samtalegrupperne i forhold til

kontrolgruppen, der havde samme udgangspunkt i 2008. Derudover vi-

ser før- og eftermålingen, baseret på spørgeskemadata, forbedringer i

forhold til deltagernes venskabsrelationer og færre adfærdsproblemer.

Analyserne af registerdata viser ingen effekt for uddannelse, beskæftigel-

se og relationer til familien. Til gengæld viser analysen af spørgeskemada-

ta blandt de deltagere, der både var i uddannelse ved projektstart og et år

efter projektstart, et væsentligt forbedret selvoplevet fagligt niveau.

Også i det kvalitative materiale fremhæver en del deltagere pro-

jekterne som vigtige for deres skoletrivsel og beretter, at deltagelsen har

forbedret deres koncentrationsevne og sociale kompetencer. De inter-

viewede børn og unge er generelt glade for grupperne. Især de anbragte

børn fremhæver fællesskabet med unge i samme situation som positivt.

Deltagernes udsagn indikerer, at den mindskede kriminalitet kan knyttes

til forbedrede venskabsrelationer, fordi deltagelse i gruppen i flere tilfæl-

de ledsages af udskiftning af en vennekreds, som barnet eller den unge

føler sig negativt påvirket af. En del beskriver også, at projektet har for-

bedret deres sociale kompetencer i en grad, så det også hjælper dem uden

for projektrummets fire vægge, herunder i skolen.

105

KAPITEL 5

SOCIALE VICEVÆRTER I

UNGDOMSBOLIGER

INTRODUKTION

Dette kapitel beskriver unge beboere og professionelles oplevelse af ind-

satsen i de seks projekter, der blev igangsat under initiativet

Sociale vicevær-

ter i ungdomsboliger,

og som retter sig mod udsatte unge i ungdomsboliger

eller på kollegier. Af de seks projekter er tre videreført efter ophøret af

projektperioden, der løb fra 2010 til 2013-2014. Initiativets målsætning er

at styrke de unges muligheder for at gennemføre en uddannelse og på

længere sigt klare sig på arbejdsmarkedet. Indsatsen består i, at der til

boligmiljøet ansættes en social vicevært, der står til rådighed for de unge

og tidligt opfanger eventuelle problemer, samt bidrager til at styrke det

sociale miljø, der udgør rammerne om den unges hverdagsliv. Målgrup-

pen for indsatsen er defineret bredt og spænder fra unge, der har pro-

blemer med misbrug, kriminalitet, psykiske udfordringer og ensomhed,

til unge med generelle udfordringer i forbindelse med at flytte hjemmefra.

BESKRIVELSE AF INDSATSERNE

I alt seks projekter modtog midler under initiativet

Sociale viceværter i ung-

domsboliger,

hvoraf tre var udvidelser af allerede eksisterende ordninger.

107

LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 83: SFI-rapport af 29/6-2016: Lige muligheder - udsatte børn og unge - Afsluttende evaluering

Projekterne var organiseret forskelligt og var samtidig forankret inden

for forskelligartede ungdomsbolig- og kollegiemiljøer (jf. tabel 5.1).

Et af projekterne var rettet mod unge i ungdomshybler (små lej-

ligheder, spredt inden for et større alment boligområde). De øvrige fem

projekter lå inden for forskellige kollegiemiljøer, hvor beboerne typisk

deler køkken, fællesrum og vaskefaciliteter samt, i nogle tilfælde, køle-

skab, toilet og bad. Et af de fem kollegieprojekter var etableret inden for

et lille ungdomskollegiemiljø og forbeholdt særligt udsatte unge (herun-

der socialt svage, tidligere anbragte, og unge med en kriminel fortid),

mens de øvrige fire projekter var i store ungdomskollegiemiljøer, hvor

kun en mindre del af den samlede beboerkreds er udsatte (se tabel 5.1).

Dermed havde de sociale viceværter meget forskellige betingelser for

deres arbejde.

I de fleste projekter var der en enkelt, fuldtidsansat social vice-

vært. Tønder og Lyngby havde dog flere ansatte (ca. 1�½-3 fuldtidsstillin-

ger). De store bo-miljøer brugte desuden lønnede studentermedhjælpere

til fx praktiske opgaver. De sociale viceværter havde varierende uddan-

nelsesmæssig baggrund, fx inden for psykologi, pædagogik og social- og

sundhedsområdet, og flere havde tidligere erfaring med målgruppen.

Alle projekterne rummede både individuelle og gruppeorientere-

de aktiviteter. Hvor nogle projekter fokuserede på individuel støtte, ret-

tede andre sig mere imod at styrke det sociale bo-miljø som helhed. Ak-

tiviteterne på projekterne spændte fra organisering af fællesspisning og

fællesrengøring over håndtering af konflikter beboerne imellem til indi-

viduel hjælp til fx indkøb og tøjvask. Også rådgivning omkring fx øko-

nomi og uddannelse og individuelle eller terapeutiske samtaler (om fx

personlige eller familiemæssige problemer) indgik i indsatserne, der der-

med var forskellige i omfang, intensitet og indhold.

108

LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 83: SFI-rapport af 29/6-2016: Lige muligheder - udsatte børn og unge - Afsluttende evaluering

TABEL 5.1

Bo-miljø

Alder

Typer af problemstillinger

Sociale viceværter i ungdomsboliger. Projekter, målgrupper, bo-miljøer, alder og type af problemstillinger.

Ca. 18-25 år Unge med sociale, fysiske eller psykiske problemer.

Tidligere misbrugere og unge med økonomiske problemer.

Unge, der er for velfungerende til at modtage mere omfattende tilbud, men for

svage til at klare sig selv.

Unge med behov for botræning så de kan klare sig i egen bolig.

Ca. 16-20 år Umodenhed.

Unge med sociale og personlige problemstillinger.

Fra unge med behov for hjælp til praktiske hverdagsting til unge med misbrug,

psykiske problemer og problematikker som incest, misbrug eller psykisk sygdom

i familien.

Ca. 16-20 år Umodenhed.

Fra unge med behov for hjælp til alt fra praktiske hverdagsting, psykiske proble-

mer, hashmisbrug til krisehjælp i forbindelse med dødsfald eller sygdom.

Ca. 20-25 år Ensomhed. Frafald fra uddannelse. Psykiske problemer. Unge med behov for hjælp

til alt fra kontakt til kommunen, uddannelses- og erhvervsvejledningen, konflikter

med andre beboere til personlige samtaler fx i forbindelse med social isolation.

Ca. 18-28 år Unge med sociale og psykiske problemstillinger.

Unge med behov for hjælp til kollegie- eller uddannelsessituation. Opgangskonflik-

ter.

Ca. 20-30 år Social isolation. Psykiske problemer. Omsorgssvigt i barndommen og dysfunktio-

nelle familieforhold. Kollegiekonflikter. En kultur blandt ingeniørstuderende, hvor

personlige problemer er tabu. Hjælp til at balancere studie og arbejdsliv.

Projekt

Målgruppe

Tønder, SIC- Beboere i SIC-fondens hybelordning. Lille miljø:

Fonden

Er henvendt til socialt svage, sent 17 beboere

udviklede og udsatte unge, herun- Ungdomskollegie

der tidligere anbragte, tidligere

misbrugere og unge med en krimi-

nel fortid.

Lille miljø:

Ca. 45 beboere

Ungdomskollegie

Morsø

Gymnasium

Beboere på to kollegier, der admini-

streres af gymnasiet og er forbe-

holdt skolens elever. Fokus på de

særligt udsatte.

Lille miljø:

Ca. 170 beboere

Ungdomskollegie

Marstal,

HF-studerende på kollegierne i Mar-

stal. Særligt fokus på 1. års-

4. Maj Kolle-

studerende og særligt sårbare.

giet m.fl.

Avedøre Bo-

ligselskab

Beboere i boligselskabets ungdoms- Lille miljø:

hybler. Særligt fokus på sårbare,

Ca. 180 beboere

ensomme/isolerede unge.

Hybler

Aarhus,

Skjoldhøj-

kollegiet

Alm. kollegie

Beboere på Skjoldhøjkollegiet. Sær- Stort miljø:

ligt fokus på udsatte/svage beboere. 1.000+ beboere

Lyngby,

Beboere fra kollegierne på DTU Cam- Stort miljø:

pus. Særligt fokus på særligt sårba- 1.700+ beboere

Kollegie-

re og isolerede beboere.

konsulent-

Alm. kollegier

ordningen

109

LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 83: SFI-rapport af 29/6-2016: Lige muligheder - udsatte børn og unge - Afsluttende evaluering

METODE OG DATAGRUNDLAG

Evalueringen er baseret på kvalitative data og giver dermed et godt ind-

tryk af indsatsen og dens betydning for de interviewede unge. Da vi ikke

har kvantitative data på alle unge, der har været i kontakt med de sociale

viceværter før og efter deltagelsen, kan evalueringen ikke bruges til at

vurdere virkningen for alle berørte unges uddannelsesdeltagelse og trivsel.

Datamaterialet består af fokusgruppeinterview med i alt 52 beboere, for-

delt på fem af de seks projekter, samt individuelle interview med projekt-

ansvarlige/sociale viceværter på alle projekter. Der er ikke gennemført

interview med unge fra Avedøre-projektet

. I et af projekterne indgår

endvidere tre individuelle interview med beboere for at belyse særligt

følsomme emner. På tre af projekterne er også centrale samarbejdspart-

nere interviewet (i alt fire aktører).

Evalueringen af indsatsens betydning for de unge er primært ba-

seret på beboerinterviewene, mens interviewene med projektmedarbejde-

re og andre aktører primært har givet viden om indsatsens organisering.

Samlet bygger denne evaluering således på interview med:

•

55 beboere, fordelt på fem projekter

7 projektansvarlige/sociale viceværter fordelt på seks projekter

4 andre aktører, fordelt på tre projekter.

Alle beboerinterview er gennemført ansigt til ansigt, mens en del inter-

view med projektansvarlige/sociale viceværter og andre aktører er gen-

nemført pr. telefon. De sociale viceværter har rekrutteret beboere til in-

terview. Fremmødet til fokusgrupperne har generelt været højt.

FORUDSÆTNINGERNE FOR INDSATSEN

Projekterne under initiativet

Sociale viceværter i ungdomsboliger

adskiller sig

(med undtagelse af et enkelt projekt) fra de øvrige initiativer i denne rap-

port ved, at de udsatte unge udgør en mindre andel af den samlede be-

boergruppe, og at den sociale vicevært som udgangspunkt ikke har viden

om, hvilke beboere der er særligt udsatte. Indsatsen forudsætter derfor,

12. Projektet lukkede ned tidligere end forventet, hvorfor det ikke har været muligt at gennemføre

interview med beboerne herfra.

110

LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 83: SFI-rapport af 29/6-2016: Lige muligheder - udsatte børn og unge - Afsluttende evaluering

at de udsatte unge selv opsøger hjælpen og deltager i relevante aktiviteter,

eller at den sociale vicevært kan opspore de beboere, der har behov for

hjælp, men som ikke selv opsøger den.

Den sociale vicevært har i hovedparten af projekterne et fysisk

kontor med faste åbningstider, enten inden for bo-miljøet eller den til-

knyttede uddannelsesinstitution, hvor de unge har mulighed for at hen-

vende sig. Den væsentligste del af de sociale viceværters arbejde er imid-

lertid opsøgende aktiviteter.

SYNLIGGØRELSE OG OPSPORING

Både de projektansvarlige og de interviewede beboere fremhæver, at det

er vigtigt, at den sociale viceværtordning er synlig for beboerne, så de ved,

at muligheden for hjælp eksisterer. I forhold til synliggørelse og opspo-

ring anvender de sociale viceværter forskellige metoder, afhængigt af det

bo-miljø, de fungerer indenfor.

I ungdomskollegiemiljøerne er den sociale vicevært typisk ofte

direkte involveret i beboernes hverdagsliv. Dette sker både i form af

støtte til, at de unge passer deres uddannelse (fx med morgenvækning)

og ved at igangsætte aktiviteter (fx rengøring af fælleskøkken og fælles-

spisning). Denne tilstedeværelse i hverdagen er med til at øge beboernes

personlige kendskab og tillid til den sociale vicevært.

Vi snakker med hende [den sociale vicevært] dagligt, og hun

spørger, hvordan vi har det, og hvis vi fx har nogle problemer,

(…) så kan vi bare spørge. (Emilie, 20 år)

I de store kollegiemiljøer, hvor beboerne typisk er ældre, er kontakten

med den enkelte beboer ofte mere sporadisk, og den sociale viceværts

involvering i beboernes hverdagsliv er mindre. Her kan den sociale vice-

vært også igangsætte aktiviteter og fx besøge kollegiekøkkenerne for at

informere nye beboere om ordningen. Flere beboere fremhæver, at disse

besøg gør det nemmere at tage kontakt, hvis behov herfor opstår.

I de store kollegiemiljøer samarbejder den sociale vicevært desu-

den med beboerråd og klageudvalg, der består af valgte beboerrepræsen-

tanter, der håndhæver kollegiets husorden og fx mægler i konfliktsituati-

oner og klagesager beboerne imellem.

Hvis der kommer noget til klageudvalget, så vil vi typisk sige det

til Marianne [social vicevært], og det gør hun ved stort set alle de

111

LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 83: SFI-rapport af 29/6-2016: Lige muligheder - udsatte børn og unge - Afsluttende evaluering

advarsler, vi deler ud, og så tager hun lige en snak med personen

og siger ”Har du forstået,

hvorfor

du ikke må spille musik klokken

3 om natten?”. Og det kan der være nogle, som på helt ærlig vis

har svært ved at forstå og sætte sig ind i. Så kan man sige, unge

mennesker, som så lige er flyttet hjemmefra og har nogle pro-

blemer, (…) tidligere så kunne de så bare larme de der 2-3 gange,

inden de røg ud. Nu får de altså en chance mere, når Marianne

er der. (Alexander, 25 år)

Samarbejdet med fx beboerrådet udgør således en vigtig kilde til opspo-

ring af beboere, der kan have behov for hjælp, og bidrager samtidig til at

synliggøre ordningen over for de øvrige beboere, fx ved at beboerrådets

medlemmer informerer om eller henviser til ordningen.

Især i de almene kollegiemiljøer kan den sociale vicevært også

mere bredt have en funktion i forhold til at håndhæve husorden og hjæl-

pe beboerne med at håndtere de konflikter, der løbende opstår.

SAMARBEJDE MED BOLIGORGANISATION

I næsten alle projekter har den sociale vicevært en direkte samarbejdsfla-

de med boligorganisationen eller boligadministratoren og har i nogle af

projekterne kontor på fx boligkontoret. Dette samarbejde kan også bru-

ges til at synliggøre ordningen, fx via opslag på boligorganisationens

hjemmeside eller ved at ordningen omtales, fx i dokumenter, der anven-

des ved indflytning eller klagesager.

I nogle af projekterne er den sociale vicevært direkte involveret i

visiteringen af nye beboere og er ofte den første, som nye beboere mø-

der ved indflytning. En ung fortæller om sin indflytning på kollegiet:

Man skulle herned [på boligkontoret] og hente sin nøgle, og den

første, der står nede i døren, det er Lisbeth [social vicevært], ik-

ke? Siger pænt velkommen, (…) og: ”Er I klar over, hvor I skal

hen, og skal I have hjælp til noget?” (Signe, 20 år)

Samarbejdet med boligorganisationen kan også bruges i forhold til op-

sporing af udsatte eller sårbare unge – fx ved at den sociale vicevært ori-

enteres, hvis en ung er kommet i huslejerestance eller der indløber bebo-

erklager. Her kan den sociale vicevært tage kontakt til den unge og hjæl-

pe med at finde en løsning på problemerne. I nogle tilfælde har den soci-

ale vicevært i forbindelse med indflytning mulighed for at tage en samtale

112

LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 83: SFI-rapport af 29/6-2016: Lige muligheder - udsatte børn og unge - Afsluttende evaluering

med den unge selv eller med fx den unges forældre, et anbringelsessted

eller den kommunale sagsbehandler.

Det sker fx i Tønder, hvor bo-miljøet minder om et socialpæda-

gogisk botilbud. I de andre projekter beror tidlig opsporing mere på til-

fældigheder, som når fx forældre eller en kontaktperson til en ung, der

skal flytte hjemmefra, kontakter den sociale vicevært. Sådanne samtaler

kan give informationer om, hvorvidt den unge fx har diagnoser, misbrug

eller tidligere har været anbragt.

SAMARBEJDE MED KOMMUNALE AKTØRER

Alle projekter samarbejder med de kommunale forvaltninger, men det er

forskelligt, hvor formaliseret samarbejdet er. Samarbejdet handler pri-

mært om den sociale viceværts muligheder for at hjælpe de unge over i

relevante tilbud eller koordinere en sammenhængende indsats.

I nogle af projekterne orienterer sagsbehandlerne den sociale vi-

cevært, når en ung, der i forvejen modtager en kommunal indsats, flytter

ind på kollegiet. Derved kan den sociale vicevært tidligt sætte ind med

støtte samt endvidere samarbejde med den kommunale aktør.

Denne form for opsporing er primært mulig i projekter med et

mere omfattende samarbejde med kommunen og forudsætter endvidere,

at de kommunale sagsbehandlere har kendskab til ordningen.

Vi har ikke fundet så mange [beboere], som ikke allerede har

kontakt med systemet på en eller anden måde. Det, synes jeg,

har været lidt en overraskelse. Og det betyder jo, at i stedet for,

at det skal komme fra os [kollegiet] og så ud til kommunen, så vil

vi jo gerne have, at når de [kommunen] hjælper nogle ud på kol-

legiet, at det så er dem, der tager kontakten til os. Men det er lidt

besværligt at nå ud til alle sagsbehandlere. Det er altså ikke no-

get, der lige sker natten over. (Marianne, social vicevært)

SAMARBEJDE MED UDDANNELSESINSTITUTIONER

I tre af projekterne samarbejder den sociale vicevært med den uddannel-

sesinstitution, som hovedparten af beboerne er tilknyttet, og er ofte til

stede på uddannelsesinstitutionen.

De [sociale viceværter] er dér, hvor man er det meste af ugen.

Det er nemt at finde tid til dem, fordi de er herude [på uddan-

nelsesstedet], og nogle gange kan det bare være i frokostpausen

113

LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 83: SFI-rapport af 29/6-2016: Lige muligheder - udsatte børn og unge - Afsluttende evaluering

eller når man ikke lige har timer. Det er rigtig godt. (Emma, 25

år)

Her kan den sociale vicevært fx stikke hovedet ind i klasserne for at tjek-

ke fremmødet. De sociale viceværter kan også være involveret i uddan-

nelsesstedets øvrige aktiviteter, som fx åbent hus-arrangementer og ori-

enteringsmøder for kommende studerende. Dette samarbejde betyder

også, at den sociale vicevært bliver synlig for underviserne, hvilket udgør

en mulighed for at opspore unge, der kan have behov for hjælp. Således

kan undervisere eller vejledere, der opdager, at en ung bliver mobbet el-

ler udebliver fra timerne, kontakte den sociale vicevært eller foreslå den

unge at henvende sig.

Jeg gik ned med mit afgangsprojekt og blev så anbefalet af min

specialevejleder at komme op og snakke med Kirsten [social vi-

cevært]. Og så har hun så mere eller mindre hjulpet mig igen-

nem, må man sige (David, 28 år)

TILGÆNGELIGHED OG FLEKSIBILITET

I puljevejledningen til initiativet fremgår det, at de sociale viceværter skal

være ”let tilgængelige for de unge, når de har behov for at søge støtte”

(Velfærdsministeriet, 2009). Denne mulighed for hurtig hjælp, særligt i

forbindelse med akutte problemer, fremhæves på tværs af projekterne

som særligt vigtig.

Man har sådan en fornemmelse af, at man altid kan ringe til

ham. Det ikke sådan, at han siger ”nu jeg på arbejde, og nu har

jeg fri”. Jeg tror klokken var 24, da strømmen gik oppe på kolle-

giet den aften, og så står han der 25 minutter senere. Det er su-

perfedt, man ved, man altid kan ringe til ham. (Jeppe, 19 år)

Jeg havde nogle personlige problemer, og hun havde en aftale,

hun skulle til senere på dagen, men hun er meget kompromisløs,

hun smider alt, hvad hun havde i hænderne til min fordel, og det

er jo super, super fantastisk. (Gustav, 19 år)

De sociale viceværter ser også selv denne store tilgængelighed og synlig-

hed som en vigtig del af deres arbejde.

114

LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 83: SFI-rapport af 29/6-2016: Lige muligheder - udsatte børn og unge - Afsluttende evaluering

Jeg bruger flere end 37 timer på det her, for sådan arbejder jeg.

(…) I starten var det jo sådan set meningen, at jeg skulle have

kontortid, og det skulle skematiseres, hvor mange timer jeg hav-

de dér, og hvor mange timer jeg havde dér. Og det fungerer ikke

i det job her. (Henrik, social vicevært)

Et arbejde, der ikke er klart afgrænset tidsmæssigt, kan dog være udfor-

drende. Nogle sociale viceværter orienterer derfor de unge om, at de kun

må kontaktes om natten eller i weekenden i særlige nødstilfælde – hvis de

fx er kommet til skade eller er blevet uvenner med forældrene. I et pro-

jekt som Tønder, hvor man har flere medarbejdere, skiftes man om at

varetage en akuttelefon uden for normal arbejdstid.

PROJEKTERNES BETYDNING FOR DE UNGE

I dette afsnit præsenterer vi de sociale viceværters funktion på baggrund

af de unges egne udsagn. Vi ser først på betydningen for de unge, og

dernæst på betydningen for bo-miljøet.

Beboerne bruger ikke selv betegnelsen ”social vicevært”, men

anvender i stedet betegnelser som ”skolemor”, ”social konsulent”

og ”beboerrådgiver”. For at det enkelte projekt ikke bliver genkendeligt,

bruger vi her begrebet ”social vicevært” for de ansatte på projekterne.

PRAKTISK STØTTE

På tværs af projekterne fremhæver de unge, at de sætter stor pris på den

praktiske støtte fra den sociale vicevært – fra at lægge budget og søge SU

til at blive kørt til lægen eller finde et fritidsjob. Dette kan være særligt

vigtigt for yngre beboere, der netop er flyttet hjemmefra.

Det er ikke altid, man forstår, når man får et brev fra Skat, om

man skal betale penge eller ej. For du kan jo sagtens sidde og læ-

se det igennem, men du sidder bare ”hvad?” (…) Der ville jeg

godt nok tænke, hvis de ikke var der: ”Hvad fanden skulle jeg så

gøre”, fordi man kan jo ikke gå til andre, for ens forældre de bor

jo forskellige steder. (Morten, 19 år)

FØLELSESMÆSSIG STØTTE

På tværs af projekterne fortæller beboerne, at de sociale viceværter giver

dem tryghed – de ved, at der er én, der hurtigt kan træde til, og som kun

115

LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 83: SFI-rapport af 29/6-2016: Lige muligheder - udsatte børn og unge - Afsluttende evaluering

er en telefonopringning væk. Her omtaler flere de sociale viceværter som

reserveforældre.

Jeg har altid set Henrik [social vicevært] som sådan en ekstra far.

(…) Jeg har ligesom én, jeg kan gå til i stedet for, fordi mine

forældre, de kan ikke gøre så meget, fordi de er så langt væk.

(Jonathan, 20 år)

Flere af de yngre beboere fremhæver, at den sociale vicevært er opmærk-

som på, hvordan de trives, og griber ind ved tegn på, at en ung har det

svært og hjælper dem, før problemerne eskalerer.

Jeg fik nogle forkerte venner, (…) og så kørte det af sporet. (…)

Vi røg lidt meget sjov tobak, og (…) det gik ud over min skole,

og hun [social vicevært] tog mig til side og sagde, at jeg skulle

komme væk fra den gruppe og finde nogle andre at være sam-

men med og stoppe det her. Det har jeg så gjort lige siden, og

det er faktisk gået opad. (Jacob, 18 år)

Flere beboere fremhæver også vigtigheden af, at den sociale vicevært er

opsøgende. Det giver en tryghed at vide, at man kan blive ”fundet” og få

hjælp, også selvom man ikke selv opsøger den. Et eksempel på dette er

Christina, der efter nogle dages fravær fra skolen ender med at få hjælp

til at komme til psykolog og bearbejde en barndom, præget af sygdom og

forældrenes alkoholproblemer:

Hun [social vicevært] kom op til mig og bankede på og spurgte

om, hvorfor jeg ikke var i skole, og det udløste faktisk en masse

ting. Jeg fik hjælp til problemer, jeg havde, netop fordi jeg ikke

havde været i skole et par dage. (…) Selvom jeg ikke selv var ude

at spørge om hjælp, så fandt hun mig stadig og hjalp mig. (Chri-

stina, 18 år)

Nogle af de unge snakker med de sociale viceværter om meget personlige

ting. Fortroligheden styrkes af, at de sociale viceværter ikke har pligt til at

underrette de unges forældre.

Lige umiddelbart kunne jeg ikke forestille mig noget, jeg ikke

ville snakke med Lisbeth [social vicevært] om. Jeg har siddet

med kærestekvaler og tudbrølet på hendes skuldre, og det jo ikke

noget, man normalt gør, hverken over for sine forældre eller

116

LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 83: SFI-rapport af 29/6-2016: Lige muligheder - udsatte børn og unge - Afsluttende evaluering

dem, der skal agere forældre for dig. Men lige netop fordi hun

ikke

forælder, og hun ikke har ansvar, altså hun behøver ikke

at gribe knoglen og ringe til mine forældre og sige: ”Nu skal du

høre, hvad Amalie sagde til mig her den anden dag”, så det …

På den måde er der egentlig flere ting, man godt kan sige til hen-

de. Eller sådan har jeg det i hvert fald. (Amalie, 19 år)

STØTTE I FORHOLD TIL SKOLE OG UDDANNELSE

Af de interviewede beboere er langt størstedelen på interviewtidspunktet

i et uddannelsesforløb. En mindre gruppe har eller har tidligere haft sy-

georlov fra studiet, mens enkelte af de ældre interviewede har færdiggjort

uddannelse og er i ordinært arbejde. Flere interviewede fortæller, at den

sociale vicevært har haft betydning for deres uddannelsesforløb, fx i

form af hjælp med praktiske eller personlige problemer. Bevidstheden

om, at den sociale vicevært holder øje med, at man passer sin skole og

kan afkræve én en forklaring ved pjæk, kan også motivere til at komme

afsted om morgenen.

Det gjorde, at jeg ikke bare lige havde lyst til at pjække, for jeg

havde ikke lyst til at skulle konfronteres med hende over det.

Det var nok noget af det, der gjorde, at jeg var i skole hver dag,

medmindre jeg var syg. (Marie, 18 år)

For de typisk ældre beboere fra almene kollegiemiljøer fremhæves den

sociale vicevært endvidere som en vigtig støtte og sparringspartner ved

fx personlige kriser.

Jeg har haft nogle perioder, hvor jeg er gået ned med stress, og

hvor jeg har hoppet lidt rundt i uddannelser. Jeg kunne ikke rig-

tig finde ud af, hvad jeg skulle, og så var hun [den sociale vice-

vært] inde og hjælpe med at finde ud af, hvis jeg kom med nogle

forslag – så var hun inde og undersøge hvordan og hvorledes.

Og det, synes jeg, var rigtig rart, fordi når man er nede med

stress så, så har man ikke lige så meget overskud til selv at gå ind

og kigge på de ting – så det har været en stor hjælp. (Malene, 30

år)

Flere beboere fortæller, at den sociale vicevært har haft betydning for

deres uddannelsesforløb i forbindelse med sygemeldinger. Det gælder fx

for Emma, der genoptog sit studie efter en længere sygemelding med

117

LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 83: SFI-rapport af 29/6-2016: Lige muligheder - udsatte børn og unge - Afsluttende evaluering

depression. Opstartsprocessen var dog udmattende og frustrerende, og

Emma fortæller, at den sociale viceværts hjælp var af stor betydning på

dette tidspunkt i hendes liv.

Jeg tror ikke, at jeg var kommet tilbage til studiet, hvis de ikke

havde været der – havde ikke haft overskud og energi. Det ville

jeg ikke kunne klare med alle de ansøgninger og alle de her ting

med at vende tilbage til studiet. Det er der ikke lige nogen ma-

nual på. (…) Der er så mange opgaver, ud over at man skal blive

et menneske igen og have med sin sygdom at gøre, (…) der ko-

ster kræfter, der handler om ting, der ikke handler om mig og

mit studie. (…) Det ved jeg ikke, om jeg ville kunne overskue.

Det var nok ikke lykkedes uden [den sociale vicevært]. (Emma,

25 år)

INDSATSENS BETYDNING FOR BO-MILJØET

Ifølge beboerne kan de sociale viceværter også have en vigtig rolle som

facilitatorer for det sociale fællesskab, blandt andet ved at de enten selv

sætter aktiviteter i gang eller støtter beboernes egne initiativer. Det kan

dreje sig om filmaftener og praktiske arrangementer som fælles havear-

bejde eller organisering af mentorordninger for nye beboere. Flere bebo-

ere fremhæver, at disse aktiviteter gør det nemmere at opbygge relationer

inden for bo-miljøet.

Jeg er sådan en meget stille person, der ikke kommer ud. (…) Da

min eneste veninde flyttede, var jeg så lidt nødt til at komme ud,

og det sørgede Henrik [social vicevært] for. Han sagde, at han

(…) syntes virkelig, jeg skulle komme til morgenmad og sådan

noget for at komme lidt mere ud. Ellers tror jeg også bare, at jeg

havde siddet hjemme på mit værelse og gloet for mig selv stadig.

(Sara, 19 år)

De sociale viceværters opsøgende arbejde, kan også være med til, at be-

boerne i bo-miljøet i højere grad bliver opmærksomme på hinandens

trivsel og selv reagerer, hvis en beboer fx trækker sig fra det sociale.

Efter at der er begyndt at komme nogen ind forbi [kollegiekøk-

kenet] en gang imellem og lige sige ”Hej og hvordan går det

her?” og spørge: (…)”Er der nogen, I er bekymrede for?”, så

tror jeg, at også det ændrede lidt tankegangen på køkkenet. At li-

ge pludselig så var det, i stedet for at tænke: ”De har selv valgt,

118

LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 83: SFI-rapport af 29/6-2016: Lige muligheder - udsatte børn og unge - Afsluttende evaluering

at de ikke vil være sociale”, så blev det til: ”Vi vil faktisk hellere

være lidt for bekymrede end ikke”, (…) og så kan det være, at

der er nogle, der opdager, de har det skidt, og kan hjælpe dem

videre. (Camilla, 25 år)

STØTTE TIL AT LØSE OG FOREBYGGE INTERNE KONFLIKTER

Et tema, der går på tværs af projekterne, er beboerkonflikter og den so-

ciale viceværts funktion i forhold til at håndtere og løse dem.

I ungdomskollegiemiljøerne står den sociale vicevært, som tidli-

gere beskrevet, typisk for at styre, uddelegere og igangsætte de praktiske

opgaver og sociale aktiviteter, der forbindes med et kollegieliv (fx rengø-

ring af fælleskøkken og fællesspisning). Flere af de unge beboere frem-

hæver, at det har stor betydning for fællesskabet og beboernes interne

relationer, at den sociale vicevært påtager sig en form for forældrean-

svarsrolle.

Jeg bor ved siden af en dreng, og (…) han spiller virkelig høj

musik, og der er jo nogle regler med, at der skal være ro klokken

ti (…). Og først sagde jeg det selv til ham her fyren, men det

blev bare ved. Og Henrik [social vicevært] har bare hele tiden

sagt ”Ej, men du skal komme til mig, sådan så I ikke bliver

uvenner”. Så i sidste ende endte jeg også med at sige det til Hen-

rik. Og sådan nogle ting, synes jeg, at han er god til. At der ikke

skal laves konflikt imellem os på kollegiet. (Sara, 19 år)

Interviewene med de unge rummer i det hele taget mange eksempler på,

hvordan den sociale vicevært fungerer som en tydelig autoritet i bo-

miljøet i forhold til at håndhæve reglerne. Det er derfor måske ikke over-

raskende, at interne beboerkonflikter er meget lidt fremtrædende i inter-

viewene med de unge fra ungdomskollegiemiljøerne. En ung forklarer

det sådan her:

Jeg tror […], at hvis man fjerner Henrik [social vicevært], så er

der måske nogen, der ville prøve at udfylde det tomrum, der

blev efterladt, ved at være tovholder for det sociale. Men der er

ingen, der har lyst til at gå og være bussemand over for sine kol-

legiekammerater og skælde folk ud. Så ja, det er bedre, der er en

autoriet, som kan tage skraldet. (Frederik, 18 år)

119

LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 83: SFI-rapport af 29/6-2016: Lige muligheder - udsatte børn og unge - Afsluttende evaluering

Hvor det i ungdomskollegiemiljøerne er den sociale vicevært, der sørger

for at fastsætte rammerne og reglerne for de unges sameksistens i bo-

miljøet, er det i de almene kollegiemiljøer op til beboerne selv. Her må

beboerne komme til enighed om, hvilke praktiske og sociale spilleregler

der skal gælde for fællesskabet inden for bo-miljøet. Her er det i mange

tilfælde de ældre kollegianere, der har boet længe på kollegiet, der sætter

nye beboere ind i de sociale regler og retningslinjer og inkluderer dem i

eventuelle fælles aktiviteter. Den sociale vicevært har her en vigtig funk-

tion som sparringspartner, vejleder og mægler i forhold til at håndtere

konflikter på kollegiekøkkenet.

Det handler om at få taget de små konflikter (…) i opløbet, fordi

ligeså snart de bliver for store, så ødelægger de et helt køkken,

og det bliver ikke rigtig godt, før der har været en ordenlig ud-

skiftning. Og det er derfor, det er skidegodt, at vi har sådan et

sted som her [den sociale vicevært-ordning], hvor vi kan få klaret

nogle af de små problemer, […] bibeholde det dér fællesskab, og

så har alle det meget bedre. (Camilla, 25 år)

Tilstedeværelsen af den sociale vicevært medvirker derved til at skabe et

bedre socialt fællesskab, hvor beboerkonflikter bliver løst på en kon-

struktiv måde, uden at det skaber splid mellem beboerne.

KONKLUSION

Den kvalitative evaluering af sociale viceværter i ungdomsboliger peger

på en række positive virkninger af indsatsen i forhold til at styrke udsatte

og sårbare unges muligheder for at gennemføre en uddannelse samt i

forhold til at styrke bo-miljøet, der udgør rammerne om de unges liv.

Beboerinterviewene peger også på, at den sociale vicevært fungerer som

en katalysator for det sociale fællesskab og kan medvirke til, at beboer-

konflikter bliver løst på en konstruktiv måde.

Indsatsens succes afhænger af, at de udsatte unge selv opsøger

hjælpen, eller at den sociale vicevært formår at opspore dem. Ordningens

synlighed og de sociale viceværters tilgængelighed er derfor afgørende for

successen.

Lidt kritisk kan man indvende, at den sociale vicevært skal passe

på med ikke at overtage opgaver, som de velfungerende studerende godt

120

LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 83: SFI-rapport af 29/6-2016: Lige muligheder - udsatte børn og unge - Afsluttende evaluering

selv kunne have håndteret. Etablerer man et beskyttet ungdomsmiljø,

hvor unge vænner sig til, at andre fixer konflikterne og gør samværet

med andre gnidningsfrit, kan det måske gøre de unge mindre kompeten-

te i forhold til de udfordringer, de vil møde i andre botyper. De stude-

rendes egne konfliktløsningskompetencer og evne til selv at organisere et

fællesskab må derfor ikke blive begrænset af den ’voksne’ autoritet, der

jævner vejen foran dem. Den sociale vicevært spiller en vigtig rolle i for-

hold til at inkludere meget udsatte unge i et fællesskab, men bør ikke

nødvendigvis løse almindelige konflikter om høj musik og snavsede tal-

lerkner.

121

KAPITEL 6

24-TIMERS KONTAKTORDNING

INTRODUKTION

Dette kapitel evaluerer syv kommunale forsøg med telefon- og rådgiv-

ningstjenester under den samlede betegnelse

24-timers kontaktordning.

Eva-

lueringen bygger på anonyme registreringer af unge, der har kontaktet

24-timers kontaktordning og kan derfor ikke vise nogen effekt for de

individuelle unge, der har benyttet sig af kontaktordningerne. I stedet

fokuserer evalueringen på, om målgruppen, der har benyttet tjenesterne,

stemmer overens med den oprindeligt tiltænkte målgruppe. Det oprinde-

lige projektdesign foreslog at benytte kommunale nøgletal til at sammen-

ligne udviklingen i uddannelse, beskæftigelse og offentlig forsørgelse i de

syv projektkommuner med resten af landets kommuner. Det har vi gjort,

men da andelen af unge, der har benyttet sig af kontaktordningerne, er

begrænset i forhold til kommunernes samlede ungegruppe, kan disse

sammenligninger ikke bruges til at afgøre, om ordningerne samlet set har

haft en effekt for unges beskæftigelses- og uddannelsesaktivitet i de syv

kommuner. Sammenligningerne mellem projektkommunerne og lands-

gennemsnittet kan ses i bilag 5.

123

LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 83: SFI-rapport af 29/6-2016: Lige muligheder - udsatte børn og unge - Afsluttende evaluering

Formålet med 24-timers kontaktordningerne har været at sikre,

at unge med sociale eller psykiske problemer har et sted at henvende sig,

når der opstår behov for hjælp, og at de unge her kan få hurtig hjælp, når

behovet opstår. Tankegangen var, at kontaktordningen selv skulle yde

råd og vejledning, og, når der var behov for det, sende de unge videre til

relevante aktører, der kunne yde mere specialiseret hjælp. Den indleden-

de kontakt har kunnet ske via telefon, personligt fremmøde, sms, mail og

sociale medier.

Målgruppen for kontaktordningerne har været en bred gruppe af

unge mellem 13 og 23 år, der har sociale eller psykiske problemer, eller

som udsættes for pludselige sociale begivenheder, som kan påvirke deres

evne til at fastholde et uddannelsesforløb eller et arbejde. Hensigten var

således at forebygge frafald og arbejdsløshed. Ordningen henvendte sig

dog også til unge, der allerede var faldet fra en uddannelse eller ud af be-

skæftigelse, og som havde brug for hjælp til at opsøge den rette støtte

eller behandling.

Kontaktordningerne blev etableret i 2009, og projektperioden

løb indtil udgangen af 2012. Følgende syv kommuner deltog i initiativet:

Guldborgsund, Herning, Høje Taastrup, Odense, Sønderborg, Vejle og

Vordingborg. De syv kommuner repræsenterer et bredt udvalg af kom-

munerne, både geografisk, størrelsesmæssigt og i forhold til urbanise-

ringsgrad.

METODE OG DATAGRUNDLAG

Da ordningen er anonym, har vi evalueret indsatsen ved hjælp af deskrip-

tive analyser. Vi har udarbejdet et registreringsskema, som medarbejder-

ne på projektet har brugt til at registrere forskellige karakteristika for

brugerne af kontaktordningen. Vi kender derfor de unges køn, alder, ud-

dannelses- eller beskæftigelsessituation og overordnede problemtype,

ligesom vi ved, hvordan de unge har fået kendskab til eller er blevet hen-

vist til ordningen. På baggrund af disse registreringer vurderer vi, om

brugerne af ordningen svarer til den forventede målgruppe, og om der er

variationer i problemtype, afhængigt af de unges køn, alder og situation.

Vi viser derudover variationer mellem kommunerne i forhold til mål-

gruppe og problemtype.

124

LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 83: SFI-rapport af 29/6-2016: Lige muligheder - udsatte børn og unge - Afsluttende evaluering

BESKRIVELSE AF INDSATSERNE

Alle projekterne har tilbudt telefonisk rådgivning nogle timer alle ugens

hverdage. Uden for åbningstid kunne brugerne indtale besked på en tele-

fonsvarer, hvorefter en medarbejder tog kontakt til den unge inden for

24 timer. Flere projekter havde også åbne telefonlinjer på tidspunkter i

weekenden. På fem af projekterne var der desuden mulighed for at møde

op uanmeldt én eller flere dage om ugen. Flere af kommunerne har dog i

løbet af projektperioden lukket disse tilbud, fordi de ikke blev brugt.

Den primære kontaktform har, som tabel 6.1 viser, været telefo-

nisk kontakt. Knap en femtedel har henvendt sig pr. mail, mens godt

hver tiende har kontaktet 24-timers kontaktordning via sms.

TABEL 6.1

De unge brugere af 24-timers kontaktordning, fordelt efter kontakttype ved første

kontakt. Antal

Telefon

Personlig samtale/fremmøde

Mail

Sms

Chat

Ukendt

Kilde: Registreringsskema, udfyldt af medarbejdere.

2.236

370

816

462

214

Alle projekterne har været underlagt en administrativ leder i den afdeling

i forvaltningen, hvor projektet er forankret (fx i børne- og familiecentret).

Bemandingen har bestået af en eller flere daglige ledere samt en række

projektansatte. Projektmedarbejderne har for størstedelens vedkommen-

de været ansat på deltid. I alt har der været mellem 2 og 3,5 fuldtidsstil-

linger i hvert projekt. Størstedelen af medarbejderne har været uddanne-

de pædagoger, psykologer og socialrådgivere.

Kontaktordningerne har haft en bred vifte af samarbejdspartne-

re som fx jobcentre, skoler og ungdomsuddannelsesinstitutioner, sund-

hedsplejen, praktiserende læger, psykiatrien, misbrugscentre, politi, SSP

og forskellige frivillige organisationer.

En enkelt af kontaktordningerne byggede videre på et allerede

eksisterende rådgivningstilbud til unge og havde derfor allerede ved pro-

jektets opstart en god kontakt til potentielle brugere, lige som de fysiske

og organisatoriske rammer var på plads. De øvrige projekter måtte bruge

125

LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 83: SFI-rapport af 29/6-2016: Lige muligheder - udsatte børn og unge - Afsluttende evaluering

en del tid i opstartsfasen på at kommunikere til potentielle brugere og

samarbejdspartnere samt etablere sig fysisk. Projekternes kommunikati-

onstiltag har omfattet: Facebook-sider, foldere, plakater, postkort, badges,

biografreklamer, annoncer og artikler i lokalaviser og fagblade. Derud-

over har flere af projekterne lavet opsøgende arbejde for at reklamere for

ordningen, fx ved at holde oplæg på skoler og ungdomsuddannelser.

Undervejs har der været behov for en del løbende oplysningsarbejde

over for unge og relevant fagpersonale.

Tabel 6.2 viser, at de unge brugere primært har opnået kendskab

til 24-timers kontaktordning gennem professionelle, de har været i kon-

takt med, og dernæst via forskellige former for kommunikationstiltag fra

projekternes side i form af PR- og reklamekampagner. Som tabellen viser,

er der dog stor variation projekterne imellem. Det kan afspejle projekter-

nes forskellige strategier til at udbrede kendskabet til tjenesten blandt de

unge samt forskelle i samarbejdsrelationer mellem 24-timers kontaktord-

ningerne og kommunens øvrige indsatser.

TABEL 6.2

De unge brugere af 24-timers kontaktordning, fordelt efter, hvor de har opnået

kendskab til ordningen. Særskilt for kommuner. Procent og antal.

Kommuner:

Professionelle Familie Venner PR/reklame

Guldborgsund

Herning

Høje Taastrup

Odense

Sønderborg

Vejle

Vordingborg

Total

Kilde: Registreringsskema, udfyldt af medarbejdere.

Andet

I alt, pct.

100

Antal

630

628

814

743

335

3.248

Når de unge vælger at kontakte en af 24-timers kontaktordningerne, sker

det, som tabel 6.3 viser, oftest på initiativ af deres familie, dernæst efter

opfordring fra professionelle og endelig efter egen tilskyndelse.

126

LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 83: SFI-rapport af 29/6-2016: Lige muligheder - udsatte børn og unge - Afsluttende evaluering

TABEL 6.3

De unge brugere af 24-timers kontaktordning, fordelt efter, hvem der har været

primær initiativtager til den unges kontakt. Procent og antal.

Kommuner:

Guldborgsund

Herning

Høje Taastrup

Odense

Sønderborg

Vejle

Vordingborg

Total

Professionel Familie Den unge selv

Venner

Andet I alt, pct.

100

Antal

282

743

634

872

823

292

3.676

Kilde: Registreringsskema, udfyldt af medarbejdere.

BESKRIVELSE AF DELTAGERNE

I alt har 24-timers kontaktordningen, ifølge de indberetninger SFI har

modtaget, været i kontakt med 4.122 brugere i perioden 2009-2012. Al-

dersmæssigt var knap en tredjedel af brugerne (31 pct.) 13-15 år, godt en

tredjedel var 16-18 år (38 pct.) og lidt under en tredjedel (30 pct.) 19-23

år, jf. tabel 6.4. To tredjedele af brugerne af kontaktordningen var piger,

og de drenge, der kontaktede ordningen, var generelt ældre end pigerne.

En af medarbejderne i ordningerne forklarer denne kønsfordeling med,

at piger umiddelbart identificerer sig mere med denne type tilbud end

drenge. Samme medarbejder mener dog, at kønsfordelingen blev mere

lige undervejs i projektforløbet, i takt med at ordningen blev mere kendt

blandt de unge (Ungekontakten, Odense).

TABEL 6.4

De unge brugere af 24-timers kontaktordning, fordelt efter alder. Særskilt for køn.

Procent og antal.

Drenge

Piger

Total

7-12 år

13-15 år

16-18 år

19-30 år

Pct. i alt

100

Antal

1.194

2.440

3.634

Kilde: Registreringsskema, udfyldt af medarbejdere

Hovedparten af de unge, der har henvendt sig til 24-timers kontaktord-

ningerne, er, som tabel 6.5 viser, under uddannelse – enten går de i fol-

127

LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 83: SFI-rapport af 29/6-2016: Lige muligheder - udsatte børn og unge - Afsluttende evaluering

keskole, eller også er de i gang med en ungdomsuddannelse. Blandt de

ældste er der en stor gruppe, hvis situation enten er ukendt, eller som er

registreret som arbejdsløse.

TABEL 6.5

De unge brugere af 24-timers kontaktordning, fordelt efter beskæftigelses- og

uddannelsessituation. Særskilt for alder. Procent og antal.

Folkeskole

Ungdoms- Videregående

uddannelse

Beskæf- Arbejds-

tiget

løs

Andet

I alt,

pct.

100

Antal

1.068

1.304

1.047

3.463

7-12 år

13-15 år

16-18 år

19-30 år

Antal

Kilde: Registreringsskema, udfyldt af medarbejdere.

De unges problemer, som de er blevet registreret af medarbejderne ved

24-timers kontaktordning, kan opdeles i 12 hovedkategorier som vist i

tabel 6.6.

TABEL 6.6

De unge brugere af 24 timers kontaktordning, fordelt efter hovedproblem (priori-

teret rækkefølge). Procent og antal.

Hovedproblemer:

Personlighed og identitetsproblemer

Familieproblemer

Skole-/uddannelsesproblemer

Misbrug

Psykiatriske problemer

Venskaber

Sorg

Selvmord

Vold

Arbejde

Overgreb

Parforhold

Andet

Uoplyst

Pct. i alt

Antal

Kilde: Registreringsskema, udfyldt af medarbejdere.

Procent

3815

De tre hyppigste problemer er personligheds- og identitetsproblemer,

familieproblemer og skole- og uddannelsesproblemer, som tilsammen

dækker 64 pct., det vil sige næsten 2/3 af alle henvendelser.

128

LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 83: SFI-rapport af 29/6-2016: Lige muligheder - udsatte børn og unge - Afsluttende evaluering

Drenge og piger har, som tabel 6.7 viser, til en vis grad de sam-

me problemer, men der er lidt forskel på forekomsten af problemerne

blandt de to grupper, idet hovedproblemet blandt pigerne er identitets-

problemer, mens uddannelsesproblemer fylder mere blandt drengene.

De tungere problemer som misbrug og psykiatriske problemer fylder

mere for drengene og de ældste brugere, end de gør for pigerne og de

yngre brugere. Dette bekræftes af interview med projektmedarbejdere,

der fortæller, at de problematikker, som drengene henvender sig med,

typisk ligger i den tunge ende af skalaen (COWI, 2012 s. 25).

Identitetsproblemerne dækker, ifølge interview med projektmed-

arbejderne, over problemer med at leve op til de forventninger, der stilles

til de unge, men medarbejderne har også talt med en del unge piger med

selvskadende adfærd i løbet af projektperioden. Et af projekterne nævner

desuden, at det store skift fra folkeskole til en ungdomsuddannelse får

mange unge til at føle sig utilstrækkelige (COWI, 2010, s. 16). Familie-

problemer dækker især over problemer i forbindelse med skilsmisse, men

også, ifølge registreringerne, over tungere problemstillinger som seksuelle

overgreb, psykisk og fysisk vold samt misbrug.

TABEL 6.7

Andelen af unge brugere af 24-timers kontaktordning med bestemte hovedpro-

blemer. De fem hyppigste problemer hos drenge og piger. Procent.

Drenge

Hyppigste problemer

Skole-/uddannelsesproblemer: 22 pct.

Personligheds-/identitetsproblemer: 20 pct.

Familieproblemer: 19 pct.

Misbrug: 10 pct.

Psykiatri: 6 pct.

Personligheds-/identitetsproblemer: 26 pct.

Familieproblemer: 25 pct.

Skole-/uddannelsesproblemer: 15 pct.

Venskaber: 6 pct.

Sorg/krise: 5 pct.

Piger

Kilde: Registreringsskema, udfyldt af medarbejdere.

HJÆLPEN TIL DE UNGE

Som beskrevet var hensigten med 24-timers kontaktordningerne, at de

unge modtog hjælp, før der var gået 24 timer. Det er lykkedes i næsten

100 pct. af de registrerede henvendelser, idet en opgørelse viser, at 59 pct.

129

LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 83: SFI-rapport af 29/6-2016: Lige muligheder - udsatte børn og unge - Afsluttende evaluering

har modtaget rådgivning i det øjeblik, de har henvendt sig (0 timer fra

første henvendelse til egentlig kontakt), mens 40 pct. har modtaget råd-

givning, inden der er gået 24 timer (1-23 timer fra første henvendelse til

egentlig kontakt).

De fleste af henvendelserne ser ud til at være blevet afsluttet en-

ten efter første samtale eller efter et kortere forløb i 24-timers kontakt-

ordningerne, og 24-timers kontaktordningerne kan derfor have fungeret

som den fremskudte, forebyggende indsats, den var tænkt som (Unge-

kontakten, Odense). Dog kan vi ikke afgøre, hvor stor en andel af hen-

vendelserne, der var blevet til sociale sager, hvis 24-timers kontakt ikke

havde eksisteret, og hvor stor en andel, der havde fået løst deres problem

af familie, netværk eller private aktører.

Projektmedarbejderne oplevede et stort behov for samarbejde

med andre faggrupper i kommunen, både om henvisning til rådgivning

og viderehenvisning til behandlingstilbud i kommunen (COWI, 2012, s.

26).

KONKLUSION

Projekterne har formået at tiltrække unge i aldersgruppen 13-23 år. Langt

de fleste unge har befundet sig i skole- og uddannelsessystemet, og ana-

lysen af registreringerne tyder på, at ¾ har henvendt sig med ”almindeli-

ge” ungdomsproblemer såsom en skilsmisse i familien, problemer med at

leve op til forventningerne i uddannelsessystemet eller problemer med

egen identitet og eget selvbillede. Vi kan ikke på baggrund af registrerin-

gerne vurdere, om de unge reelt har været i risiko for at falde ud af ud-

dannelsessystemet, og om 24-timers kontaktordning derfor reelt har væ-

ret med til at forhindre frafald fra uddannelsessystemet eller eksklusion

på arbejdsmarkedet. Blot må vi konstatere, at børnene og de unge har

oplevet problemernes tyngde af en sådan karakter, at de har følt sig mo-

tiveret til at kontakte en anonym, professionel rådgivningstjeneste.

I forhold til den oprindelige forventning har færre unge benyttet

sig af muligheden for rådgivning gennem 24-timers kontaktordning. Pro-

jekterne nævner selv, at opretholdelsen af kontaktordningen kræver en

del løbende markedsføring, både over for de unge og over for de profes-

sionelle, som henviser de unge til ordningen. Derudover oplever projek-

terne selv, at det lavere antal henvendelser end forventet skyldes proble-

130

LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 83: SFI-rapport af 29/6-2016: Lige muligheder - udsatte børn og unge - Afsluttende evaluering

mer i opstartsperioden med at få de praktiske ting på plads – herunder

etablering af de fysiske rammer, så der kan afholdes personlige samtaler

med de unge, samt at få projektet oprettet på sociale medier og etableret

en projekthjemmeside.

Kontaktordningerne er populære blandt professionelle i kom-

munerne og er ifølge kapitel 7 om forankringen af projekterne i stort

omfang blevet videreført i kommunerne. Det opfattes som et relativt

billigt tilbud, der opfylder et behov for hurtig hjælp til en gruppe unge,

der ikke i forvejen er kendt af systemet. Samtidig er åben rådgivning til

unge en serviceydelse, som kommunerne er forpligtede på, og spørgsmå-

let om forankring har derfor ikke nødvendigvis handlet om,

hvorvidt

man

skulle have kontaktordningerne, men om,

hvordan

man skulle have dem.

På baggrund af tallene for, hvor mange unge der benytter sig af de

kommunale tjenester, oplysningerne om de omkostninger, der har været

til PR og fysiske rammer, og det, de unge fortrinsvis bruger tjenesterne til,

kunne man overveje, om kommunerne skulle integrere indsatsen i de

øvrige forvaltninger og begrænse åbningstiderne. Udover deres eget råd-

givningstilbud kunne kommunerne etablere et tættere samarbejde med

nationale telefon- og rådgivningstjenester som fx Børns Vilkårs ”Børne-

telefonen”

(www.bornetelefonen.dk)

eller

”Headspace”

(www.headspace.dk), der kunne stå for døgnbemandingen af telefontje-

nesterne. Disse tjenester kendes og bruges i forvejen af mange børn og

unge med problemstillinger, der ligner dem, brugerne af 24-timers kon-

taktordning har haft. Et tættere samarbejde mellem kommunerne og de

nationale telefonrådgivningstjenester, hvor fx Børnetelefonen havde ét

telefonnummer, de kunne henvise til i hver kommune, ville øge sandsyn-

ligheden for, at de unge, der har brug for mere hjælp, end de kan få gen-

nem telefonrådgivningen, hurtigt kan blive sendt videre til anden støtte

eller behandling i deres lokale miljø.

131

KAPITEL 7

FORANKRING

INTRODUKTION

Hovedparten af de i alt 39 projekter, der modtog støtte under ”Lige Mu-

ligheder”, er efter projektudløbet blevet enten helt eller delvist videre-

ført.

Hvor vi i de foregående kapitler har fokuseret på indsatsens effek-

ter på projektdeltagerne og på deres perspektiv på projektdeltagelsen,

handler dette kapitel om, hvad der er sket med indsatserne efter projekt-

afslutningen. Vi spørger derfor til, hvor mange af de gennemførte aktivi-

teter der er blevet videreført, efter at satspuljebevillingen var opbrugt, og

hvordan de professionelle begrunder de videreførte projekters foran-

kringsmæssige succes.

Undersøgelsen omfatter de projekter, som i begyndelsen af 2013

så ud til at ville blive videreført (COWI, 2013). Analysen bygger på 28

interview med professionelle medarbejdere eller ledere fra 23 projekter,

der repræsenterer alle fem initiativer under ”Lige Muligheder”.

I enkelte tilfælde inddrager vi viden om afsluttede projekter, der

grundet personsammenfald, eller fordi projektet mod forventning allige-

13. For at variere sproget bruger vi i dette kapitel begreberne ”videreført”, ”forankret”, og ”fortsat”

synonymt.

133

LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 83: SFI-rapport af 29/6-2016: Lige muligheder - udsatte børn og unge - Afsluttende evaluering

vel var afsluttet, figurerede i interviewene med professionelle. På den

måde har vi fået mulighed for at sætte deres forankringsbegrundelser i

perspektiv.

De interviewede professionelles forklaringer på, at netop deres

projekt er blevet forankret, kan for de flestes vedkommende grupperes

under en af tre overordnede begrundelser:

•

Den første er, at de opfatter projektet som

meningsfuldt.

Et projekts

meningsfuldhed kædes i interviewene sammen med, at det er vel-

fungerende, efterspurgt af brugere og professionelle og opfattes som

berettiget, fx fordi det ses som virkningsfuldt og som udfyldende et

hul i kommunens service over for en relevant målgruppe.

Den anden almindelige forankringsbegrundelse går ud på, at medar-

bejderne har sørget for at

dokumentere og evaluere

deres indsats i god

tid før projektperiodens udløb, og på den måde har banet vejen for

forankringsbeslutningen. I denne sammenhæng fremhæver inter-

viewpersonerne, at det også er en fordel, hvis medarbejderne i pro-

jektets forløb har opnået større viden om målgruppen og har sørget

for at opkvalificere indsatsen, blandt andet ved hjælp af relevant ef-

teruddannelse og kurser.

Den tredje hyppigt anførte forankringsbegrundelse fremhæver

mar-

kedsføring, lobbyarbejde og ejerskab.

De professionelle beskriver i en del

tilfælde arbejdet med at skabe opbakning og ejerskab gennem lob-

byarbejde og markedsføring af projektet over for relevante beslut-

ningstagere. Derudover er det en vigtig forankringsbegrundelse, at

projektet passer til de politiske strategier, der er i kommunen.

Selvom disse tre overordnede begrundelser går igen i mange af inter-

viewene med de professionelle, er det også tydeligt, at der er forskellige

forløb, der kan lede til forankring, og at alle tre forankringsbegrundelser

kan være til stede, uden at et projekt af den grund bliver videreført. Un-

dersøgelsen viser dermed også, at det ikke nødvendigvis er et projekts

opfattede kvalitet, der er afgørende for, om det kommer til at fortsætte.

INDSATSERNES FORANKRING

De 39 projekters oprindelige projektperiode løb fra cirka medio 2010 til

udgangen af 2013. Flere af projekterne fortsatte dog ind i 2014, da pro-

jektmidlerne endnu ikke var brugt op. En sådan forlængelse er dog ikke

134

LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 83: SFI-rapport af 29/6-2016: Lige muligheder - udsatte børn og unge - Afsluttende evaluering

at betragte som en egentlig forankring af indsatserne, da midlerne ikke er

nye. Umiddelbart opfatter man ofte det, at et projekt forankres eller vide-

reføres, som ensbetydende med, at det konkrete projekt fortsættes på

lokalt plan. Som vores undersøgelse viser, er det imidlertid ikke den ene-

ste måde, puljefinansierede aktiviteter bliver videreført på (Anker m.fl.,

2001).

At der er mere end én måde, en indsats kan fortsætte på, betyder

også, at det er forbundet med visse vanskeligheder at kortlægge de afled-

te effekter af en pulje som ”Lige Muligheder” på kommuners og organi-

sationers tilbud til udsatte. Tabel 7.1 viser, at 22 af de 39 projekter i be-

gyndelsen af 2013 så ud til at ville blive videreført (COWI, 2013). Tabel-

len viser også, hvor mange af projekterne under programmets enkelte

initiativer, der stod til at blive forankret. Tilsyneladende har 24-timers

kontaktordningerne haft størst succes med at opnå forankring (71 pct.),

efterfulgt af efterværnsprojekterne (60 pct.), netværk og samtalegrupper-

ne (58 pct.) og de sociale viceværtsordninger (50 pct.). Tiltagene for unge

mødre har haft mindst succes med at slå rod i kommunerne, da kun et af

de fire projekter (25 pct.) fortsatte efter projektperiodens udløb.

TABEL 7.1

Status for projekter under de fem initiativer i ”Lige Muligheder”, baseret på projek-

ternes løbende indberetning. Antal.

Initiativ:

Efterværn til tidligere anbragte unge

24-timers kontaktordning for unge

Netværk og samtalegrupper for sårbare børn og unge

Sociale viceværter i ungdomsboliger

Ambulante tilbud til unge, enlige og sårbare mødre

Total

Kilde:

Tal fra COWI’s sidste delrapport (COWI, 2013).

Projekter

Videreført

Afsluttet

Tallene i tabel 7.1 stammer fra projekternes egne indberetninger i pro-

jektperioden (COWI, 2013). Nogle af projekterne var imidlertid endnu

ikke afsluttet på tidspunktet for opgørelsen, hvorfor den endelige afgø-

relse ikke altid var truffet. Forlængelsen af nogle af de oprindelige pro-

jekter skyldtes, at mange af initiativerne oplevede problemer med at re-

kruttere ansatte og deltagere så hurtigt som oprindeligt påregnet og der-

for var kommet senere i gang med aktiviteterne end forventet. En del fik

derfor tilladelse til at fortsætte efter den oprindeligt projekterede slutdato,

finansieret af ubrugte midler.

135

LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 83: SFI-rapport af 29/6-2016: Lige muligheder - udsatte børn og unge - Afsluttende evaluering

Tallene i tabel 7.1 bygger altså for nogle af projekternes ved-

kommende på en forankring, der allerede har fundet sted, mens de i an-

dre tilfælde er udtryk for en forventning om, at det pågældende projekt

vil blive videreført. Tallene skal derfor tages med et vist forbehold. Da

SFI i 2014 og 2015 kontaktede de projekter, der oprindeligt så ud til at

ville blive videreført, viste det sig, at nogle af disse alligevel var blevet

afsluttet, mens et af projekterne, der var opført som afsluttet, omvendt

viste sig at være blevet forankret. Endelig var et projekt i første omfang

blevet videreført, men senere lukket ned. Dette forhold eksemplificerer

det relativt omskiftelige og usikre liv, et projekt har, både fordi opbak-

ningen til forankringen kan forsvinde i sidste øjeblik som følge af øko-

nomiske vilkår eller politiske forhandlinger, og fordi økonomien og der-

med forankringen typisk skal genforhandles med jævne mellemrum. At

en indsats eller et projekt i første omgang er blevet videreført, er derfor

heller ingen garanti for, at det også findes nogle år efter.

Undersøgelsen viser, at spørgsmålet om et projekts forankring

ikke altid er ét, der kan besvares med et simpelt ja eller nej. Det ene

yderpunkt på skalaen fra forankring til afslutning er, at projektet videre-

føres som selvstændigt initiativ med nogenlunde samme tilbud, målgrup-

pe og bemanding som før, men med ny finansiering. I den anden ende af

skalaen finder vi projekter, der er blevet afsluttet før eller ved projektpe-

riodens udløb, og hvor hverken projektet selv eller dets metoder ser ud

til at være blevet implementeret. Mellem disse to yderpunkter befinder

sig en række projekter, der ikke er blevet fortsat som sådan, men hvor

interviewene viser, at tilbud og metoder i et eller andet omfang er im-

plementeret i kommunens praksis.

Hvis man i gruppen af forankrede indsatser medregner de pro-

jekter, der betegnes som afsluttede, men hvor interviewene viser, at ele-

menter af metoden og/eller tilbuddet er blevet implementeret i kommu-

nens praksis, er det ikke 22 men 26 af de 39 projekter, som modtog støt-

te under ”Lige Muligheder”, der kan betegnes som forankrede (jf. tabel

7.2).

136

LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 83: SFI-rapport af 29/6-2016: Lige muligheder - udsatte børn og unge - Afsluttende evaluering

TABEL 7.2

Status for projekter under de fem initiativer i ”Lige Muligheder”, baseret på projek-

ternes løbende indberetning samt interview. Antal.

Initiativ

Efterværn til tidligere anbragte unge

24-timers kontaktordning for unge

Netværk og samtalegrupper for sårbare

børn og unge

Sociale viceværter i ungdomsboliger

Ambulante tilbud til unge, enlige og sår-

bare mødre

Total

Projekter

Videreført Delvist videreført Afsluttet

Kilde: Tal fra COWI, 2013 og opdateret på baggrund af SFI’s interview fra 2014-15.

Således opgjort har hele 80 pct. af efterværnsprojekterne opnået foran-

kring. For 24-timers kontaktordningerne ligger forankringsprocenten

stadig på 71 pct., mens netværk og samtalegrupperne kommer op på 75

pct. forankring. Projekterne med de sociale viceværter ligger stadig på 50

pct., mens forankringsprocenten for projekterne for de unge mødre lig-

ger på 25 pct.

METODE OG DATAGRUNDLAG

Evalueringen af projekternes forankring bygger på 28 kvalitative telefon-

interview med projektmedarbejdere og ledere fra 23 forskellige projekter,

foretaget af SFI i 2014. Formålet er at undersøge, hvad der efter fagper-

sonernes opfattelse har ledt til, at netop disse projekter har opnået for-

ankring. Projekterne er som nævnt blevet udvalgt til interview, fordi de i

begyndelsen af 2013 så ud til at blive videreført.

Telefoninterviewene er kvalitative og semistrukturerede. De er

foretaget på baggrund af en interviewguide, hvori der spørges til bag-

grunden og begrundelsen for at forankre projektet, til beslutningsproces-

sen og finansieringen af forankringen, til hvordan det forankrede projekt

forholder sig til det oprindelige projekt, og til projektets berettigelse. In-

terviewene er blevet optaget og analyseret kvalitativt.

137

LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 83: SFI-rapport af 29/6-2016: Lige muligheder - udsatte børn og unge - Afsluttende evaluering

FORANKRINGSPROCESSERNE

Interviewene med de professionelle indeholder blandt andet oplysninger

om forankringsforløbet, hvordan finansieringen er tilvejebragt, og hvilke

forandringer forankringsfasen medførte.

FORLØBET

De forankrede projekter er videreført på forskellige måder. De fleste af

projekterne, der fik midler under ”Lige Muligheder”, befandt sig i kom-

munalt regi. De er også typisk blevet forankret i kommunerne efterføl-

gende. Blandt undtagelserne er en af indsatserne for børn af psykisk syge

forældre, der fik støtte fra Sundhedsstyrelsen til at fortsætte, og en af de

sociale viceværtsordninger, som kollegiets bestyrelse havde mulighed for

at videreføre.

De interviewede professionelle beskriver forløbet omkring for-

ankringen af deres projekt forskelligt. Få fortæller, at de allerede på et

tidligt tidspunkt har haft en begrundet forventning om, at forankringen

ville lykkes. De fleste har løbende arbejdet på at få forankret projektet,

uden at vide om deres anstrengelser ville bære frugt, og for et par af pro-

jekternes vedkommende er forlængelsen sket meget sent og mod for-

ventning.

Der var ikke nogen, der troede på, at det ville fortsætte, men der

sker noget, når det er det politiske spil – når vi andre ikke sidder

med om bordet. Der er ikke noget A til B her, der har været Å

inde over nogle gange. (Daglig leder)

Omvendt beskriver nogle af de professionelle det som relativt nemt at

forhandle fortsættelsen af projektet hjem, fordi de havde opbakning fra

den eller de bevilgende parter.

Jeg har været med til at skubbe i den retning i samspil med den

stabsledelse, jeg er en del af, og vi har så været med til at servere

argumenterne for områdecheferne, som så har truffet den be-

slutning, at ”ja, det vil vi gerne”. [Det var ikke en hård kamp].

Det er småpenge på et stort budget, de skal af med. (Projektko-

ordinator)

138

LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 83: SFI-rapport af 29/6-2016: Lige muligheder - udsatte børn og unge - Afsluttende evaluering

Når beslutningen om forankring falder på plads relativt sent, kan det ha-

ve negative konsekvenser for nuværende medarbejderes motivation og

dedikation og samtidig vanskeliggøre rekruttering af nye medarbejdere.

Det klingede voldsomt af, fordi de medarbejdere, der var ansat i

det, de fornemmede ret hurtigt, at det her, det fortsætter ikke. Så

deres engagement i at være der forsvandt – og det sagt, at det var

nogle rigtig dygtige medarbejdere, men når man kan mærke, at

man sidder i et projekt, der dør lige her om lidt, så har man sgu’

ikke så stor lyst til at lægge sin ildsjæl i det. (Teamleder)

Det er særlig problematisk, fordi rekruttering af kvalificerede medarbej-

dere har været en udfordring i en del af projektforløbene (se bilag 1).

FINANSIERINGEN

Ifølge en del af de interviewede professionelle er økonomiske overvejel-

ser en væsentlig begrundelse for, at kommunerne har valgt at fortsætte så

mange af projekterne under ”Lige Muligheder”. Fx er der i netværk og

samtalegrupperne efter de professionelles opfattelse tale om relativt billi-

ge projekter, som har potentiale til at medføre besparelser på længere

sigt.

Det er ikke specielt dyrt. Det koster omkring 7-8.000 at have et

barn i en gruppe over 20 uger. Inklusive før- og efterarbejde. Så

det er en ret billig indsats. (Koordinator)

Finansieringen af projekternes fortsættelse er tilvejebragt på forskellige

måder. For de kommunale projekter er det fx forskelligt, om forvaltnin-

gen har haft midler på budgettet i en eller flere relevante afdelinger til, at

man stort set har kunnet videreføre projektet administrativt, eller om det

har været et emne for hede politiske budgetforhandlinger i byråd og ud-

valg.

Når kommunerne har skullet finde penge på budgettet til at for-

ankre en indsats, der hidtil har været gratis, har de i enkelte tilfælde for-

søgt at gøre det i samarbejde med andre kommuner eller med regionen.

Der er også eksempler på, at kommuner har medfinansieret fortsættelsen

af projekter i eksternt regi, fx en social viceværtordning, der er blevet

videreført med finansiering fra kommune, uddannelsesinstitution og bo-

ligselskab.

139

LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 83: SFI-rapport af 29/6-2016: Lige muligheder - udsatte børn og unge - Afsluttende evaluering

De kommuner, der selv har finansieret hele fortsættelsen, har

ifølge de professionelle tilvejebragt midler på forskellige måder, fx ved at

hjemtage mange af kommunens anbragte fra andre kommuner, ved at

lade de henvisende afdelinger betale et beløb pr. henvist barn eller ved at

omprioritere de midler, kommunerne ifølge serviceloven skal bruge på

forebyggende arbejde på børn og unge-området (”§ 11-midler”). En

sandsynlig medvirkende årsag til, at 24-timers kontaktordningerne har

haft stor succes med at blive videreført, er, at kommunerne i forvejen har

pligt til at yde råd og vejledning til udsatte og sårbare børn og unge. I

nogle tilfælde er pengene fundet i kommunens børn og unge-afdeling,

mens andre projekter får eller har søgt medfinansiering fra fx beskæfti-

gelses-, sundheds- eller voksenhandicapområdet. En måde at fordele ud-

giften til indsatsens videreførelse på er, at de berørte afdelinger skiftes til

at allokere medarbejderressourcer til at drive projektet.

Vi fik en lille tillægsbevilling fra foranstaltningsområdet. Præcist

hvor pengene blev taget fra, er jeg ikke sikker på. Men vi kører

det som sådan et selvorganisatorisk projekt stadigvæk, så fami-

liecentret her får tildelt nogle penge, som vi fordeler til dem af

de tre, der har stafetten – det går på skift. (Centerleder)

Indsatserne er typisk blevet videreført med et reduceret budget i forhold

til tidligere. Nedskæringerne har i en del tilfælde ramt aktivitetsbudgettet,

hvis der har været et, mens det i andre tilfælde er gået ud over personale-

normeringen eller tilbuddets omfang.

Projektmidlerne gav, så vidt jeg husker, 100.000 [kr.] om året til

aktiviteter, til at prøve at dykke eller ride eller tage på skitur til

Sverige, altså sådan en endagstur. Og det kan vi så ikke gøre på

helt samme måde. Der bliver vi nødt til at være lidt mere spar-

tanske og sige: ”Hvad kan lade sig gøre på lommeuld og plaster”.

(…) Men det er jo indholdet, det kommer an på, og det kan vi

nogenlunde fastholde. (Teamleder)

For nogle af projekterne er nedskæringerne på budgettet ledsaget af ind-

skrænkninger af fx åbningstid, tilgængelighed eller målgruppe. I andre

tilfælde er der ikke længere penge til markedsføring. I de fleste tilfælde

lader det ikke til, at medarbejderne opfatter nedskæringerne som meget

vanskelige at have med at gøre. De oprindelige midler fra ”Lige Mulighe-

der” har finansieret etablerings- og PR-fasen og i mange tilfælde mulig-

140

LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 83: SFI-rapport af 29/6-2016: Lige muligheder - udsatte børn og unge - Afsluttende evaluering

gjort udvikling af metoder og tilgange. I det lys præsenterer de professio-

nelle mange af budgetreduktionerne som relativt gennemtænkte og hånd-

térbare.

Der var en justering i forbindelse med den dér permanentgørel-

se. Der lå jo fx i 24/7, at man kunne kontakte alle dage i ugen,

og vi havde medarbejdere til at kunne tage telefonen i weeken-

den. Men vi kunne registrere, at dér havde vi nærmest ingen op-

kald, og dér har vi så justeret lidt ind på det og på åbningstider-

ne. (…) Det har vi jo haft dokumentation på. (…) Så datagrund-

laget har givet os et rigtig fint billede af, hvor der var brug for

det. (Centerleder)

Ikke alle nedskæringer gør altså lige ondt, og selvom et projekts samlede

bevilling er mindre end før, kan medarbejderne godt føle, at de har, hvad

de skal bruge, fx fordi ressourcerne er blevet omfordelt til poster, hvor

de gør større gavn.

Vi har haft en forøgelse af bemandingen, (…) og det er i en tid,

hvor der ellers blev fyret folk, så før i tiden og før projektet, der

var der en [medarbejder] 37 timer og to [medarbejdere] 25 timer

[om ugen]. Nu [efter projektet] er der tre 32 og en 37 timer, så i

de her tider er det en pæn forøgelse. (Projektmedarbejder)

I de fleste tilfælde ser kommunerne ud til at have ramt en balance, hvor

projektet finansieres med færre midler, uden at det bliver til en så svæk-

ket version, at indsatsen ikke kan fungere. Undtagelsen er en netværk og

samtalegruppe, der blev videreført i en så reduceret udgave, at det gik ud

over fastholdelsen af deltagerne, og projektet endte med at lukke.

Vi (…) havde [ikke] lyst til at nedlægge det, men vi havde heller

ikke råd til at fortsætte grupperne, så vi beholdt det her cafétil-

bud, hvor vi så håbede, de ville komme og spise noget mad en

gang om måneden og hyggesnakke lidt, og det har vi jo desværre

så ikke haft den helt store succes med. Når vi har været mange,

har vi været en otte stykker. Så det har været svært at fastholde

dem, når vi ikke havde grupperne. (Projektmedarbejder)

Tre af projekterne blev videreført med flere ressourcer end tidligere. I

det ene tilfælde blev finansieringen tilvejebragt af kommunen selv ved at

hjemtage opgaver fra andre kommuner, herunder anbringelser. De andre

141

LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 83: SFI-rapport af 29/6-2016: Lige muligheder - udsatte børn og unge - Afsluttende evaluering

to projekter, der fik hævet deres samlede bevilling i forankringsfasen, har

begge udvidet tilbuddets omfang og målgruppe. Fortsættelsen af disse to

projekter er finansieret af henholdsvis kommunale og statslige midler. I

begge tilfælde er forhøjelsen af deres bevillinger så stor, at det har givet

en udvidelse af aktiviteter og af staben med flere nye medarbejdere.

Det er mere end en fordobling. Der er fire gruppeledere nu,

hvor der før var to, og vi bruger mere tid. (Projektleder)

Særligt for de sociale viceværtordninger gælder det, at finansieringen ty-

pisk er søgt fremskaffet med en kombination af kommunale midler og

midler fra de berørte uddannelsesinstitutioner og kollegiernes egne kas-

ser, det vil sige huslejemidler. I et enkelt tilfælde er kollegiet så stort, at

bestyrelsen selv har haft midler på sit aktivitetsbudget til at videreføre

projektet, uden af den grund at have været nødt til at hæve huslejen.

ERFARINGER OG FORANDRINGER

Den oprindelige projektperiode har for mange af projekternes vedkom-

mende bibragt vigtige erfaringer med, hvad det kræver at etablere og dri-

ve projekter som dem, der modtog støtte under ”Lige Muligheder”. Det

kan både være i forhold til planlægningen og organiseringen af indsatsen

og i form af ny viden om målgruppen og dens behov.

Projekterne har benyttet forskellige strategier til at imødegå de

udfordringer, som projektforløbet bød på. Mange af projekterne blev

som nævnt forsinket, fordi det viste sig mere udfordrende og tidskræ-

vende at løbe indsatsen i gang end først antaget. I et af interviewene un-

derstreger den professionelle da også, at det er en fordel allerede i projek-

teringsfasen at konkretisere, hvordan projektet skal videreføres.

Flere af de professionelle fortæller, at det var vanskeligere at nå

ud til målgruppen, end man havde regnet med, og at det var en medvir-

kende årsag til, at etableringsfasen i en del tilfælde trak ud. Rekrutte-

ringsudfordringen medførte et behov for at finde på mere eller mindre

kreative løsninger på problemet med at synliggøre de nye indsatser over

for formelle eller uformelle henvisere og potentielle deltagere. En 24-

timers kontaktordning indgik fx et samarbejde med kommunens børn og

unge-læge, der tilføjede et spørgsmål om kontaktordningen til et spørge-

skema, som hvert år sendes til samtlige 9. klasser i kommunen. Dermed

fik ordningen øget synlighed. En anden 24-timers kontaktordning brugte

142

LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 83: SFI-rapport af 29/6-2016: Lige muligheder - udsatte børn og unge - Afsluttende evaluering

projektmidler på opslag, foldere og avisartikler på uddannelsesinstitutio-

ner, samt på at give rådgivningen en synlig placering på byens gågade.

NY VIDEN OM MÅLGRUPPEN

Projekterne under ”Lige Muligheder” har ifølge de professionelle givet

værdifuld ny viden om målgrupperne og deres udfordringer, hvilket kan

have medført tilpasninger af praksis, både under og efter de oprindelige

projekters projektperiode. En fagperson fortæller fx, at angst viste sig at

være en overraskende udbredt problematik i gruppen af ensomme unge.

Et andet projekt har erfaret, at der er grænser for, hvad der kan behand-

les i samtalegrupper, og i en af 24-7 kontaktordningerne har man priori-

teret den sundhedsfaglige ekspertise, da man oplevede mange sundheds-

relaterede henvendelser fra unge.

Det er imidlertid ikke kun egenskaber ved målgruppen, der ind i

mellem har overrasket de professionelle. En tredje fortæller således, at de

ikke var forberedt på, hvor mange af målgruppens problemer, der hæn-

ger sammen med den måde, projektdeltagerne bliver mødt på i omver-

denen.

I og med at man kommer med i ufattelig mange sammenhænge

som mentor, så får man også en indsigt i, hvordan de unge mød-

re bliver mødt rundt omkring. Eksempelvis at hvis de henvender

sig et eller andet sted i systemet, det kan fx være deres bank, for-

di rigtig mange af dem har rod i økonomien, at så er det måske

ikke sådan, at de oplever sig mødt med åbne arme. Det kan væ-

re, de får nej til at lave en budgetkonto. Men hvis en mentor er

med, så oplever vi, desværre og tankevækkende, at der er en ting,

der engang imellem kan blive til et ja, hvor det før var et nej. Og

det er ikke kun i private virksomheder som banker, men også i

vores egne rækker. Det er i statsforvaltningen. Det er i kommu-

nalt regi. Det er i uddannelsessystemet. (Projektleder)

Denne mentorordning viste sig altså at være meningsfuld. Ikke kun, fordi

mentorerne kunne vejlede de unge mødre, men også fordi mentorerne

kunne bevirke, at de fik en bedre behandling, end de ellers ville have fået.

Dette er et af flere eksempler på, at projekterne kan spille en rolle i for-

hold til andre problematikker end dem, de var tiltænkt. Som reaktion på

denne form for ny viden om de udsatte og sårbare børn og unges behov

har en del af projekterne opkvalificeret deres medarbejdere eller tilpasset

målgruppe eller indsats efter erfaringerne.

143

LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 83: SFI-rapport af 29/6-2016: Lige muligheder - udsatte børn og unge - Afsluttende evaluering

BUREAUKRATISKE FORHINDRINGER

Projektperiodens udløb har i mange tilfælde været en naturlig anledning

til at tage projekternes form, målgruppe og indhold op til fornyet revisi-

on. En af styrkerne ved nogle af de projekter, der modtog støtte un-

der ”Lige Muligheder” var deres tværgående karakter, der fx gav mulig-

hed for at sikre sammenhæng i indsatsen over for udsatte og sårbare

børn og unge, også når de overgik til voksensystemet som 18-årige. Flere

af de professionelle beskriver imidlertid, at denne tværgående karakter

kan skabe udfordringer i forankringsfasen.

Den lovgivningsmæssige eller kommunale måde at strukturere

opgaveløsningen på har i nogle tilfælde vist sig at være en barriere for

forankring. Det gælder ikke mindst for de projekter, der har ønsket en

fleksibel øvre aldersgrænse for deltagerne. De har ikke altid kunnet bibe-

holde den nemme og fleksible adgang til hjælp, som var et kerneelement

i mange af initiativerne under ”Lige Muligheder”.

Da vi evaluerede på det, kunne vi se kvalitet og relevans i begge

forløb, men unge-ADHD-gruppen var den, som i mindst ud-

strækning kunne retfærdiggøres som en Børn og Unge-opgave.

Dér havde vi mange over 18 år. Så dér gik vi i dialog med vok-

senområdet for at høre, om det var noget, som vi eventuelt kun-

ne samarbejde med dem om eller finde nogle former, hvor det

kunne give mening at beholde tilbuddet og eventuelt bruge det

til at styrke samarbejdet hen over børn og unge- og voksengræn-

sen. Og det var jeg selv meget tændt på, men det lykkedes ikke at

finde tilstrækkeligt fodslag. (Centerleder)

Bureaukratiske skel og grænsedragninger kan således spille en rolle for i

hvilken form, et projekt har mulighed for at fortsætte. Det er ikke mindst

et spørgsmål om økonomi og hænger sammen med de forskellige lov-

givningsmæssige og økonomiske rammer for de forskellige afdelingers

virke.

Noget af det, der var en udfordring, var, at vores tilbud var

åbent og ikke krævede visitation, hvor voksenområdet er så

trængt på ressourcer, at sådan en idé ville de ikke kunne indgå i.

De vil kun kunne understøtte noget, der var specifikt målrettet

deres målgruppe. (…) Så de lavede deres egne tilbud på handi-

capområdet i voksenpsykiatrien. (Centerleder)

144

LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 83: SFI-rapport af 29/6-2016: Lige muligheder - udsatte børn og unge - Afsluttende evaluering

Der er dog også eksempler på, at projekter har fået lov at udvide mål-

gruppen aldersmæssigt i forbindelse med forankringen, enten fordi de

har fået tilført flere ressourcer eller foranlediget af lignende lovgivnings-

mæssige overvejelser.

Vi tager dem længere ned. Når det er § 11 [-midler, ]så er det og-

så forældresamtaler, og det er småbørnssamtaler, og vi har udvi-

det med sorggrupper og alt muligt. Så selve tilbuddet har udvidet

sig. (Daglig projektansvarlig)

Spørgsmålet om, hvem der skal have adgang til et projekt, handler imid-

lertid ikke blot om ansvarsfordeling og om, hvem der betaler, men også

om at sikre, at det er den tiltænkte målgruppe, der får glæde af indsatsen.

Noget af det, der ifølge nogle af de professionelle har været diskuteret i

forbindelse med fortsættelsen af fx netværk og samtalegrupper, er, om

projektet skal kræve visitering eller ej. Visitering kan sikre en screening af

deltagerne, der forhindrer, at unge, der ikke er sårbare nok, tager pladser

fra dem, indsatsen var tiltænkt, samt sikrer, at kommunen kan monitore-

re indsatsens virkninger og pris pr. person. Omvendt kan krav om visite-

ring være en barriere for, at unge, der kunne have glæde af projektet, får

adgang.

[At undgå visitering] er nok helt klart en fordel – altså det bety-

der, at vi tager unge ind, som ikke nødvendigvis har en sag i for-

valtningen, og det gør det nemmere at komme med i projektet.

For en visitering vil typisk ligge under § 11.3, men der skal stadig

tages stilling i forvaltningen, om vedkommende er berettiget til

det. (Socialchef)

I interviewene er der en del eksempler på, at kommuner med varierende

held har søgt at finde løsninger på de bureaukratiske grænse- og kontrol-

problematikker, som visitation og aldersgrænser er eksempler på.

I arbejdsmarkedslovgivningen er man jo ung, indtil man er 30.

Og det er jo omkring det her med uddannelsespligt og betragt-

ninger om arbejds- og uddannelsesparathed – der skiller den ved

30 eller 29. Så det var et ønske fra arbejdsmarkedsforvaltningen,

som vi i øvrigt rigtig gerne gik ind på, fordi en af vores erfaringer

i projektperioden er jo, at de udfordringer, man står i, ikke nød-

vendigvis hænger sammen med en ung alder. (…)Vi har jo også

145

LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 83: SFI-rapport af 29/6-2016: Lige muligheder - udsatte børn og unge - Afsluttende evaluering

oplevet i projektperioden at måtte sige nej til nogen alene pga.

deres alder, fordi der var rigeligt at tage af inden for målgruppen.

Så det er i hvert fald en forandring. (Projektleder)

En af de udfordringer, de professionelle har stået overfor i forankrings-

fasen, har været, at projektformen tilsyneladende har muliggjort en lidt

løsere og mindre bureaukratisk tilgang til adgangskriterier og kontrol,

end nogle kommuner efterfølgende har haft lyst til – eller har set sig i

stand til – at fortsætte med. En del af de kommunale projekter har såle-

des haft en åben adgang, der minder mere om den tilgang, man forventer

sig af en frivillig organisation, end om et kommunalt tilbud (Lipsky &

Smith, 1989). Flere af de interviewede frygter, at kvaliteterne i den frie

organisering vil gå tabt, hvis kommunen for at spare slår projektet sam-

men med egentlige myndighedsopgaver og dermed knytter projektdelta-

gerne til de sårbare og udsattes levegrundlag.

Det kan godt være, at vi er kommunalt ansatte, men vi leverer

faktisk et stykke forrygende relationsarbejde. Og på en eller an-

den måde går der mudder ind i det, hvis man bringer myndig-

hedsopgaven ind over også. Det er rigeligt, at der sidder mento-

rer, (…) der er socialrådgivere og faktisk sidder i børnefamilie-

rådgivningen (…) med anbringelsessager. Det er den samme,

som man kan møde hernede i [projektet]. Det i sig selv er jo en

udfordring, når man laver relationsarbejde. Hvis vi så også skulle

være dem, der konkret kunne være udslagsgivende for, om man

får sin ydelse eller ej eller bliver trukket i ydelse ... Det har vi i

hvert fald valgt i første omgang at lade ligge. (Projektleder)

Nogle projekter beskrives som bedre egnede til integration i kommunens

normaltilbud end andre, fx fordi de er udvidelser af eksisterende tilbud til

målgrupper med kendte behov. Fx har to forskellige kommuner, der

begge har haft både netværk og samtalegrupper samt 24-timers kontakt-

ordning, i det ene tilfælde valgt at videreføre grupperne og i det andet

kontaktordningen. Forskellen kan hænge sammen med demografiske

forskelle kommunerne imellem, men også med forhold som fx samar-

bejdet mellem projektets medarbejdere og andre afdelinger i kommunen.

146

LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 83: SFI-rapport af 29/6-2016: Lige muligheder - udsatte børn og unge - Afsluttende evaluering

FORANKRINGSBEGRUNDELSER

De interviewede professionelle fremhæver mange grunde til, at netop

deres projekt er blevet forankret. Selvom der er forskel på, hvad de læg-

ger vægt på i deres forankringsfortællinger, kan de fleste af deres forkla-

ringer indpasses under en af tre overordnede forankringsbegrundelser:

•

Projektets meningsfuldhed

Projektets rettidigt dokumenterede resultater

De professionelles markedsføring, lobbyarbejde og arbejde med at

fremme ejerskab.

MENINGSFULDHED

Den hyppigste forankringsbegrundelse i interviewene er, at projektet bli-

ver opfattet som

meningsfuldt.

Meningsfuldhed hænger blandt andet sam-

men med tilbuddets kvalitet, altså det at have et godt og velfungerende

projekt. Det er imidlertid påfaldende, at de fire afsluttede projekter, der

omtales i interviewene, i næsten lige så høj grad som de forankrede pro-

jekter beskrives som gode og velfungerende. Undersøgelsen viser altså, at

det ikke altid er i forhold til kvalitet, at de afsluttede projekter adskiller

sig fra de forankrede. Denne pointe kan være med til at understrege, at

der skal mere til end opfattet meningsfuldhed for, at en kommune eller

en anden aktør vælger at finansiere forankringen af et projekt.

For at et projekt skal være meningsfuldt, skal det også være ef-

terspurgt af målgruppen og de fagpersoner, der henviser til det:

De gode resultater fra projektperioden. At (…) der er rigtig

mange børn og forældre, der har været glade for at kunne bruge

grupperne. Det jo ret vigtigt. At henviserne synes, det har været

rigtig fint at have et tilbud at kunne henvise til. Og så har vi lavet

en intern evaluering, som viste, at der var et behov, men også, at

børn, forældre og henvisere tænker, at det er et rigtig godt tilbud.

De ventelister og den mødefrekvens, der har været, siger også

noget om tilbuddets kvalitet, og at både børn og forældre synes

om det. Og lige p.t. står der omkring 50 børn på venteliste til de

kommende grupper. (Projektkoordinator)

Ud over projekternes positive virkninger og efterspørgslen efter dem,

skal der altså typisk også være en opfattelse af, at projektet udfylder et

147

LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 83: SFI-rapport af 29/6-2016: Lige muligheder - udsatte børn og unge - Afsluttende evaluering

hul i kommunens eller organisationens serviceydelser over for en mål-

gruppe, som man føler sig berettiget til at bruge ressourcer på, hvis pro-

jektet skal have held med at blive forankret:

Det blev politisk besluttet, at vi skulle fortsætte, og det, der har

ligget til grund, er, at vi har haft rigtig mange unge igennem – vi

ligger på omkring 350 årlige henvendelser. [Og] vi har på længe-

re sigt måttet lave en grænse på maks. ti samtaler per ung. Så det

har været et rigtig godt tilbud, og samarbejdspartnerne har været

meget tilfredse med at have det her tilbud at kunne henvise til,

fordi man kan sige, at der har været et hul tidligere, hvor der ikke

var nogen at henvise de unge til i forhold til de her lettere pro-

blemstillinger, hvor det ikke er myndighedsafdelingen, der skal

ind over. (Projektmedarbejder)

For at et projekt skal kunne kaldes meningsfuldt, kan man altså argumen-

tere for, at det både skal have kvalitet, være efterspurgt og dermed være

en berettiget udgift. Fordi meningsfuldhed består af andet end en intern

kvalitetsvurdering, kan udsving i efterspørgsel og politiske og strategiske

ændringer i kommunens tilgang til målgruppen også være med til at un-

derminere et projekts forankring. Det sker blandt andet i forbindelse

med analyser af kommunernes udgifter med henblik på at finde de poster,

der kan undværes, når der skal findes besparelser. Flere professionelle

fortæller, at deres projekt er blevet foreslået afsluttet på baggrund af den

slags analyser, fordi indsatserne ikke bliver opfattet som kommunale

kerneopgaver.

Man [har] grundlæggende (…) tænkt, at man havde et projekt

her, man kunne undvære, set i lyset af, at [kommunen] de sene-

ste år har skullet spare rigtig mange penge. Og så har man skåret

ind til benet og sagt: ”Der er noget, der er skal-ydelser, og det

her er ikke en af dem”. (Centerleder)

Om den enkelte kommune er endt med at følge anbefalingen eller ej, er

forskelligt. At nogle kommuner har siddet anbefalingen overhørig kan fx

bunde i demografiske eller politiske forskelle kommunerne imellem, her-

under nogle kommuners ambitioner om at kunne fremvise konkrete re-

sultater i forhold til eksempelvis en politisk strategi om forebyggelse af

sociale problemer.

148

LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 83: SFI-rapport af 29/6-2016: Lige muligheder - udsatte børn og unge - Afsluttende evaluering

VELDOKUMENTEREDE RESULTATER

For at et projekt kan blive forankret, må de ansvarlige ledere eller med-

arbejdere levere det nødvendige beslutningsgrundlag. De skal derfor sør-

ge for løbende at dokumentere deres indsats og resultater, deltagerantal

o.l. og sørge for, at oplysningerne bliver sendt videre til relevante beslut-

ningstagere sammen med formelle indstillinger eller ansøgninger på de

rigtige tidspunkter i forløbet.

Nogle af de professionelle fortæller om positive effekter af pro-

jektdeltagelsen på målgruppen. De henviser fx til, at antallet af børnesa-

ger i kommunen, ifølge deres egne opgørelser, er faldet, mens indsatsen

har stået på, eller at deltagerne i et konkret projekt har opnået bedre ud-

dannelses- og arbejdsmarkedsdeltagelse end før.

Vi har fulgt det meget tæt, både med den statistik, der er blevet

indleveret, men også derudover, og det gjorde vi helt fra start af.

Og der kunne vi både vise stigende henvendelser, men det viste

sig også, at dem, vi havde fat i, ikke senere [blev] til sager i

kommunen. (Centerleder)

Vi lavede en midtvejsevaluering, hvor vi kunne påvise, at flere

[af de unge mødre] var kommet i uddannelse og var blevet selv-

forsørgende. Så arbejdsmarkedsområdet kunne se, at ”det her

giver rigtig god mening for os, fordi vi sparer faktisk nogle over-

førselsindkomster”. Og vi kunne påvise, at antallet af børnesager

var faldet, altså fra 21 aktive børnesager på de cpr-numre, som vi

lavede evaluering på, hvor der var 9, der var lukket ned. Så for-

anstaltningsområdet kunne se: ”Det her giver rigtig god mening

for os, fordi vi rent faktisk har færre foranstaltninger på børne-

området”. Og sundhedstjenesten kunne se: ”Jamen, hov, det, at

der er mentorer, det påvirker antallet af behovsbesøg”. (Projekt-

leder)

At de professionelle beskriver evaluering og dokumentation som en af

hovedårsagerne til, at et projekt bliver forankret, skal dog ikke forstås

sådan, at et projekt skal kunne fremvise statistisk signifikante virkninger

for at blive videreført. Selvom en del af de professionelle har sat konkre-

te mål op, som fx at mindske frafald, har de oplevet problemer med at

dokumentere, at en eventuel forbedring skyldes indsatsen.

149

LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 83: SFI-rapport af 29/6-2016: Lige muligheder - udsatte børn og unge - Afsluttende evaluering

Vi evaluerer det selvfølgelig løbende. Men det, vi også har fun-

det ud af, det er, at det jo er svært at måle på tal. Vi har lavet de

der smart-sikrede mål: bo-perioden vil vi gerne have til at stige

og færre udsættelsessager osv. (..) der er længere bo-tid, men der

er så mange faktorer, der spiller ind, så man ved jo ikke helt, om

man alene kan tilskrive det beboerrådgiveren. For det kan også

være noget med, at der er flere, der søger. (Administrator)

Flere professionelle begrunder forankringsbeslutningen med en for-

nemmelse af, at indsatsen virker og har potentiale til at skabe besparelser

på længere sigt, snarere end med tal for uddannelsesrater og arbejdsmar-

kedstilknytning. Dokumentation skal dermed forstås som fx registrerin-

ger af efterspørgsel i form af brugerhenvendelser og ikke som egentlige

målinger af effekten af det forebyggende arbejde i forhold til de sårbare

og udsatte unges helbred eller uddannelses- og arbejdsmarkedsdeltagelse.

Det (…) er ikke den dybere cost/benefit-analyse, der har ligget

til grund [for forankringsbeslutningen], det er mere på fornem-

melsen af, at det her, det forekommer simpelthen for menings-

fuldt til at lade være. Og indsatsen er overkommelig. (Centerle-

der)

Timing beskrives som væsentlig for at opnå den nødvendige dokumenta-

tion. Men de professionelles fortællinger indeholder eksempler på afslut-

tede projekter, hvor personalet har udvist rettidig omhu i forhold til at få

deres resultater dokumenteret og har skrevet de rigtige indstillinger og i

et enkelt tilfælde endda rejst medfinansiering fra det private erhvervsliv,

uden at det er lykkedes at få kommunen til at finansiere resten.

Hele forankringsprocessen startede jeg op med fra dag ét […],

og det var også planen, hvor der også har været møder med che-

ferne fra de forskellige afdelinger og direktøren osv., osv., osv.

Men da vi kom til pengekassen, blev der lukket i. (…) Jeg tror,

det handler om, at jeg har været for langt fremme i skoene, og

jeg har simpelthen været for fremsynet, været for udviklingsmin-

ded i forhold til [forankringen] – og i og med at jeg har siddet

med mit eget lille projekt. Der har ikke været nogle ledere der-

oppe, der har fået den her idé. (Projektleder)

150

LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 83: SFI-rapport af 29/6-2016: Lige muligheder - udsatte børn og unge - Afsluttende evaluering

Sagen er et eksempel på, at det ikke altid er nok til at sikre forankring at

have et velrenommeret projekt med tilfredse brugere og levere det nød-

vendige beslutningsgrundlag i rette tid.

Selvom manglende dokumentation og evaluering beskrives som

en risikofaktor i forhold til at videreføre sociale projekter, kan det natur-

ligvis være svært at afgøre, om manglende eller halvhjertet dokumentati-

on og argumentation er årsagen til, at et projekt ikke opnår forankring.

Eller om den manglende dokumentation og evaluering bunder i en for-

håndsviden om manglende interesse for at fortsætte projektet blandt be-

slutningstagerne.

Ret tidligt blev det tydeligt, at [det ville blive afsluttet]. Så vi fulg-

te projektet til dørs, og vi har forsøgt at lave de beskrivelser, der

skulle til, men vi har vidst, at det havde nok svære kår. (Center-

leder)

MARKEDSFØRING, LOBBYARBEJDE OG EJERSKAB

Dokumentationen og evalueringerne har ikke alene udgjort et væsentligt

beslutningsgrundlag for de personer, der har haft den endelige afgørelse i

forhold til, om indsatserne skulle fortsætte. De har også givet projekt-

medarbejdere og -ledere anledning til at fortælle om deres arbejde internt

og eksternt. De har dermed tjent en funktion i forhold til markedsføring,

lobbyarbejde og opdyrkning af ejerskab, som udgør den tredje hovedbe-

grundelse for forankring i interviewene med de professionelle.

Materialet viser, at der i mange tilfælde har været behov for at

markedsføre projektet, ikke blot over for brugerne, men også over for

samarbejdspartnere og internt i forvaltningen.

Det væsentligste har været, at der både har været et tværsektori-

elt ejerskab i styregruppe og koordineringsgruppe, og at der har

været en evaluering, der viser, at det gav mening og var brugbart

for alle tre områder, og at der har været politisk opbakning.

Kendskab og opbakning. (Projektmedarbejder)

Mange af de professionelle har aktivt anvendt nyhedsbreve og oriente-

ringsmøder i politiske udvalg og styregrupper til at fodre politikere og

administratorer med information og gode eksempler, som de har kunnet

referere til og bruge i deres daglige arbejde.

151

LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 83: SFI-rapport af 29/6-2016: Lige muligheder - udsatte børn og unge - Afsluttende evaluering

En succesfuld markedsføring på chef-/afdelingsniveau og direktørniveau

og over for politikere har derfor været et element i arbejdet med at skabe

en politisk opbakning og ejerskab hos relevante beslutningstagere. Det

har ikke mindst været nødvendigt for de indsatser, der har befundet sig i

skellet mellem forskellige afdelingers ansvarsområder.

Den, der lever alene, dør alene. Altså, hvis det nu havde været

sundhedstjenestens eller sundhedsplejerskernes projekt, så kan

det godt være, at de har været vildt begejstrede for det. Og det

kan godt være, at man har kunnet sige, at det ser godt ud. Men

den dag, man skal tage stilling til, om man vil bidrage til, at det

fortsætter, så er det sundhedsplejerskernes projekt (...) Så man

bliver nødt til at lave de samarbejder, så det giver mening for

andre at bidrage til det. (Projektmedarbejder)

Manglende ejerskab kan både hænge sammen med, at projektet har eksi-

steret for isoleret i forhold til kommunen og ikke har haft held med at

etablere fx samarbejde og stabil kontakt til interessenter andre steder i

organisationen. Projekter kan også, som følge af reorganiseringer eller

politiske overvejelser, blive lagt i hænderne på personer, der ikke er sær-

ligt interesserede i dem. Et par af de afsluttede projekter lader således til

at være blevet en slags stedbørn i afdelinger, hvor ingen følte nok for

dem til at kæmpe for deres forankring.

Det store fokus på kommunikation og markedsføring af projek-

tet, der er i en del af interviewene, indikerer, at et vellykket projekt har

brug for, at dets stab eller ledelse omfatter en eller flere personer med

gode kommunikationsfærdigheder og et godt netværk eller gode net-

værksfærdigheder.

Projektkoordinator [formåede] på fornemste vis (…) at køre det

projekt igennem med statistikker og registreringer og alt, hvad

der bimler og bamler og plus kontakt til det politiske niveau og

(…) chef- og direktørniveau (…). Det har simpelthen gjort, at

både politikere og direktører har villet, at vi implementerede det

projekt. (…) Når de rette folk gør de rette folk nysgerrige, så

kommer bevågenheden. Så det er et spørgsmål om, hvem man

har. Og vedkommende, der var projektkoordinator, kender hele

det politiske system (…) og sidder med i [udvalg]. (Daglig pro-

jektansvarlig)

152

LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 83: SFI-rapport af 29/6-2016: Lige muligheder - udsatte børn og unge - Afsluttende evaluering

En sådan bred inddragelse af forskellige niveauer i projekterne er dog

kun en fordel, så længe de involverede parter er samarbejdsvillige. Det er

således også muligt for en projektleder at udtale, at mangel på styregrup-

pe og en stille eksistens har været den væsentligste forskel på hendes for-

ankrede projekt og et andet ”Lige Muligheder’-projekt, der ikke blev

fortsat.

De kørte jo på en helt anden måde med at have styregruppe og

chefer og alt sådan noget, og det endte jo fandme med at blive

lukket før tid. (…) Der sad nogle mennesker i den styregruppe

helt op på chef- og direktørniveau, som faktisk ikke havde hver-

ken tid eller overskud eller interesse for projektet. (…) De fik

simpelthen ikke den opbakning, de havde brug for, og de havde

heller ikke råderet over økonomien – de skulle hele tiden spørge

og beskrive til deres nærmeste chef og styregruppe. Og det var

egentlig, derfor (…) de valgte at sige: ”Nu finder vi et nyt arbej-

de”. (…) Vi har [omvendt] haft det som fordel, at vi ikke har

haft en styregruppe, som har skullet sidde og diskutere eller have

meninger om, hvordan vi greb tingene an. Vi havde fuldstændig

frie hænder (…) til at gøre tingene, som vi ville. (…). (Projekt-

medarbejder)

Det er ikke kun de professionelles lobbyarbejde over for politiske og

administrative nøglepersoner, der har fremmet forankringen af visse pro-

jekter. Det understøtter de positive evalueringer fra projektdeltagerne i

de foregående kapitler, hvor såvel pårørende som plejefamilier og delta-

gerne selv aktivt har søgt at få projekterne videreført.

Vi har også plejebørn med på vores projekt, og de begyndte at

ringe til borgmesteren! Fordi de ville have det skulle fortsætte,

fordi de synes det var så godt. Og det var der også ensomme

børn, der gjorde. Jeg ved ikke hvor mange, men jeg ved, de var

meget aktive. (Projektkoordinator)

Et sidste aspekt, der fremhæves i interviewene, er, at det i forhold til ar-

bejdet med at markedsføre, skabe ejerskab og lobbye for et projekts for-

ankring er en klar fordel, hvis projektets tilgang passer med en politisk

strategi eller strømning i tiden.

Nogle synes, det en serviceforringelse, men lige meget hvad er

der ikke nogen vej udenom, vi bliver nødt til at rette ind efter de

153

LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 83: SFI-rapport af 29/6-2016: Lige muligheder - udsatte børn og unge - Afsluttende evaluering

røgsignaler, der kommer fra den politiske pibe, der bappes på, så

derfor forsøger vi at sætte nogle forløb op, der klart kvalificerer

til at være en del af et fællesskab, som vi kan stå inde for. Og der

er evidensbasis for, at mennesker godt kan komme sig i fælles-

skaber af forskellige størrelser og ikke kun 1:1. (…) Og det bety-

der ikke, [at] vi slipper den her 1:1-tilgang helt, men vores tænk-

ning er nødt til at være en anden. (Centerleder)

I andre interview nævner de professionelle, at projekterne passer godt til

kommunens fokus på forebyggelse eller gruppebaserede tilganges aktuel-

le popularitet. Overensstemmelse mellem projektets metoder og tilgange

og aktuelle strømninger i det sociale arbejde kan dels begrunde, at ét pro-

jekt vælges frem for et andet:

Mit bedste bud handler om, at det spiller rigtig godt ind med den

tidligere forebyggelse, at børnegrupperne er en indsats, der kan

(…) adressere nogle svære problematikker eller udfordrende

livssituationer på en anden måde, end hvis vi når så langt hen, at

der bliver lavet en sag på barnet. Så det taler rigtig godt ind i det

forebyggende arbejde. Og så ved jeg, at det at arbejde med grup-

per er det nye sort i [kommunen], og det er der mange, der er

glade for. (Projektkoordinator)

KONKLUSION

Mellem halvdelen og to tredjedele af de 39 projekter, der modtog støtte

under ”Lige Muligheder”, ser efterfølgende ud til at være blevet forankret

i et eller andet omfang. De videreførte projekter dækker alle puljens fem

indsatsområder, men ikke i lige høj grad. Efterværnsprojekterne og 24-

timers kontaktordningerne har haft størst succes med at blive videreført,

mens projekterne for unge, sårbare mødre havde mindst succes.

FORANKRINGSPROCESSERNE

De forankrede projekter er blevet videreført på baggrund af et forløb,

hvor medarbejderne har søgt finansiering hos relevante parter i eller

uden for hjemorganisationen. De fleste af projekterne er fortsat i kom-

munalt regi. I et mindretal af forløbene har forankringen stort set været

en formalitet, eller den er sket i 11. time og mod forventningen. For de

fleste projekters vedkommende har det tilsyneladende været noget, der

154

LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 83: SFI-rapport af 29/6-2016: Lige muligheder - udsatte børn og unge - Afsluttende evaluering

krævede benarbejde, men uden at det blev en hård kamp. I mange tilfæl-

de er den endelige afgørelse tilsyneladende taget sent, hvilket medfører

en risiko for, at medarbejderne søger væk og/eller mister engagementet i

projektet i de sidste måneder.

Finansieringen af fortsættelserne er tilvejebragt med midler fra

kommunens budget, eventuelt som et samarbejde fra flere af de afdelin-

ger, der potentielt vil have gavn af projektets resultater, fx børn & unge-,

sundheds- og/eller beskæftigelsesområdet. I nogle tilfælde har kommu-

nen hjemtaget opgaver som anbringelser fra andre kommuner, ompriori-

teret sin brug af midler til forebyggende arbejde eller søgt medfinansie-

ring udefra. For de fleste, men ikke alle, projekters vedkommende er vi-

dereførelsen sket med et reduceret budget.

Erfaringerne fra de oprindelige projekter har både ledt til foran-

dringer før og i forbindelse med forankringen. Det tog fx længere tid at

rekruttere personale og deltagere til projekterne end påregnet, og nogle

af projekterne udviklede derfor kreative markedsføringsløsninger. Det

anbefales at medtænke implementeringsarbejdet allerede i planlægnings-

fasen. Projekterne har ført til ny viden om målgrupperne og deres pro-

blemer, fx at ensomhed hos unge ofte er relateret til social angst, at me-

dicinsk ekspertise er efterspurgt hos anonyme rådgivningstilbud, og at

prostitution er for tabuiseret til at kunne behandles gruppebaseret. Den

nye viden har i flere tilfælde ledt til kompetenceudvikling og/eller juste-

ringer af indsats og målgruppe.

FORANKRINGSBEGRUNDELSER OG -RISICI

De professionelle kæder således fortsættelsen af deres projekter sammen

med især følgende tre faktorer:

Meningsfuldhed

Dokumentation af resultater

Markedsføring, lobbyarbejde og ejerskab.

At en indsats er

meningsfuld,

betyder fx, at den bliver anset for at være vel-

fungerende, at der er efterspørgsel efter den blandt målgruppen og

blandt dem, der henviser eller visiterer til tilbuddet. For at kommunen

eller andre aktører finansierer en fortsættelse, skal der være tale om en

indsats og en målgruppe, som det opfattes som rimeligt at bruge penge

på. Det betyder i praksis, at også projekter, der betegnes som velfunge-

155

LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 83: SFI-rapport af 29/6-2016: Lige muligheder - udsatte børn og unge - Afsluttende evaluering

rende og efterspurgte, er blevet afsluttet, fx fordi det ikke blev opfattet

som begrundet at tilbyde den form for indsats til denne målgruppe.

Den anden forankringsbegrundelse er, at projektets fremgang og

resultater er

veldokumenterede.

Det skal ikke forstås sådan, at der har været

et krav om målbare effekter, men snarere sådan, at man har foretaget en

registrering af aktiviteter, henvendelser o.l. Rettidig dokumentation, an-

søgninger og indstillinger kan dog ikke alene garantere forlængelse.

Den sidste hovedbegrundelse for, at projekterne har kunnet for-

ankres, handler om politik og om, hvordan projektmedarbejderne gen-

nem

markedsføring, lobbyarbejde og (opdyrkelse af) ejerskab

hos relevante inte-

ressenter kan være med til at fremme forankringen af indsatsen efter pro-

jektperiodens udløb. Undersøgelsen peger på, at en af de faktorer, der

kan være med til at bære forankringen af en indsats igennem, er, at den

er velintegreret i de afdelinger, der skal finansiere fortsættelsen.

I markedsførings- og lobbysammenhæng er det en fordel, hvis

projektet matcher kommunens strategi eller politiske strømninger på fel-

tet. Om der er politisk vilje til at forlænge en indsats, kan altså også hæn-

ge sammen med, om indsatsen passer ind i en overordnet strategi og

dermed kan være med til at demonstrere politisk handlekraft. De øko-

nomiske realiteter, der præger hverdagen i kommunerne og hos andre

projektejere, har ligeledes været med til at fremme indsatser og metoder,

der får pengene til at strække længere. Netop opfattelsen af, at man

får ”meget virkning for få penge”, har tilsyneladende fremmet, at mange

af de indsatser, der har modtaget støtte under ”Lige Muligheder”, efter-

følgende blev forankret - også selvom det for de flestes vedkommende

ikke umiddelbart har været muligt at måle og dokumentere indsatsernes

effekter.

156

LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 83: SFI-rapport af 29/6-2016: Lige muligheder - udsatte børn og unge - Afsluttende evaluering

BILAG

157

LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 83: SFI-rapport af 29/6-2016: Lige muligheder - udsatte børn og unge - Afsluttende evaluering

BILAG 1

DEN LØBENDE EVALUERING AF PROJEKTERNE

UNDER ”LIGE MULIGHEDER”

Som en del af evalueringen har COWI foretaget en løbende evaluering af

projekterne, som er blevet indrapporteret til Socialstyrelsen i form af en

rapport en gang om året (COWI 2013, COWI 2012, COWI 2011, COWI

2010). Den løbende evaluering af projekterne havde fokus på evaluering

af selve projektformen og ikke på resultater.

For de fleste projekter viste det sig, at opstarten var sværere og

tog længere tid end forventet. Det var forskellige faktorer, som gjorde, at

det generelt tog op til et år, før et projekt var etableret og i fuld drift. De

faktorer, som især gjorde sig gældende, var ansættelse af personale og

den fysiske etablering af projektet.

I forhold til ansættelse af personale var det for en række projek-

ter svært at finde de rette profiler og efterfølgende at fastholde dem. Især

de projekter, som baserede sig på halvtidsstillinger eller havde et timetal

derunder, havde svært ved at ansætte og fastholde personale.

Mange projekter havde større udfordringer med at finde de rette

fysiske lokaliteter end forventet, herunder overvejelser om, hvilket signal

den fysiske placering sendte til målgruppen, fx om projektet blev oplevet

som en del af den kommunale forvaltning eller som et særskilt tilbud. En

del af projekterne så det som en fordel ikke at blive opfattet som en del

af den kommunale forvaltning, da børn og unge i målgrupperne generelt

kan have mistillid eller skepsis til ”systemet”. Omvendt var der for de

projekter, som havde brug for tæt samarbejde med sagsbehandlerne i

kommunen, en fordel i at være tæt på eller integreret i det kommunale

miljø. En anden erfaring er, at det allerede ved oprettelsen af projektet er

vigtigt, at der er en klar strategi for, hvordan projektet indgår i kommu-

nens samlede tilbud på det givne område, samt hvordan projektet foran-

kres på længere sigt. Er denne strategi ikke klar og tydelig, risikerer pro-

jektet meget nemt dels at komme til at fungere som et ”isoleret” tilbud,

der skal kæmpe for sin berettigelse, dels at bruge mange kræfter i slutnin-

gen af projektperioden på at sikre videreførelse i kommunalt (eller andet)

regi.

De fleste projekter har fastholdt deres formålsbeskrivelser. En-

kelte projekter har dog måttet revidere formålsbeskrivelsen på grund af

forskellige omstændigheder, men generelt har der ikke været problemer

med at leve op til formålsbeskrivelserne. Samtidig er erfaringen, at en

158

LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 83: SFI-rapport af 29/6-2016: Lige muligheder - udsatte børn og unge - Afsluttende evaluering

klar og tydelig formålsbeskrivelse er et vigtigt fundament for at få et suc-

cesfuldt projekt.

Erfaringen fra projektperioden viser, at det er vigtigt, at rekrutte-

ringen af målgruppen er både velovervejet og velplanlagt allerede ved

projektstart. Jo bredere målgruppen er, desto mere detaljeret skal selve

rekrutteringen være planlagt. I overvejelserne om rekruttering skal indgå

både, hvorledes projektet markedsfører sig over for potentielle deltagere,

og hvorledes projektet får etableret et tæt samarbejde med de sagsbe-

handlere, der skal visitere deltagerne (såfremt visitation er et krav), eller

de samarbejdspartnere, der kan henvise mulige deltagere.

Erfaringerne peger på, at det er en styrke, hvis der inden opstart

af projektet foretages en screening af, hvordan den potentielle deltager-

gruppe ser ud, herunder hvilke snitflader der er til andre tilbud i kom-

munen eller regionen, og om der er praktiske forhindringer i forhold til

at rekruttere de planlagte deltagere, som eksempelvis transporttid og

samtykke fra forældre.

Projekterne har stort set gennemført alle de planlagte aktiviteter

med de tilpasninger, som følger af den konkrete deltagergruppe. Samtidig

peger erfaringerne på, at det er vigtigt at give deltagerne mulighed for at

få indflydelse på de aktiviteter, der gennemføres, så der sikres ejerskab og

inddragelse. De fleste projekter har fulgt deres tidsplan, dog med lidt for-

skydning på grund af en senere og længere opstart end planlagt ved pro-

jektansøgningen, herunder en længere fase med rekruttering af deltagere.

Erfaringerne peger på, at organiseringen af projektet har stor be-

tydning for gennemførelsen af og succesen med projektet. Hvordan den

konkrete organisering skal være, afhænger naturligvis meget af det enkel-

te projekts formål og målgruppe, men der er på tværs af initiativerne

nogle generelle elementer, som er afgørende for gennemførelsen af pro-

jekterne:

•

Tilgængelighed. En del projekter har oplevet, at det er af stor betyd-

ning at være tilgængelig døgnet rundt, således at barnet eller den un-

ge oplever trygheden ved at vide, at der er hjælp at hente uanset

tidspunktet. Skal dette imødekommes, stiller det store krav til orga-

nisering og bemanding af et projekt. Derfor må det nøje overvejes,

hvor høj grad af tilgængelighed projektet vil tilbyde samt de økono-

miske konsekvenser af tilgængeligheden (jo højere tilgængelighed,

desto dyrere bliver projektet).

159

LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 83: SFI-rapport af 29/6-2016: Lige muligheder - udsatte børn og unge - Afsluttende evaluering

•

Personlige relationer. Den personlige relation mellem barnet/den

unge og projektmedarbejderen har stor betydning og er en afgøren-

de faktor for projektets succes. Det indebærer, at opbygning af rela-

tioner skal medtænkes i projektets organisering. Samtidig er en stabil

medarbejderstab af afgørende betydning, da hyppige medarbejder-

skift kan få negativ indflydelse på projektets resultat, da man mister

viden og erfaring, hver gang en medarbejder forlader et projekt.

Projektledelse. Det har vist sig vigtigt, at projektlederen er tæt på

projektet og deltager i aktiviteterne, således at han/hun også er den,

der kan sikre en tæt forankring til den organisation, som projektet er

en del af. Erfaringerne viser, at det i de projekter, hvor projektlede-

ren ikke er med i den daglige drift, er sværere at forankre projektet.

Der er nogle generelle forhold, som uanset projekternes (og initiativernes)

forskellighed kan have indflydelse på projekternes resultater. En stabil,

fagligt dygtig og engageret medarbejderstab har stor betydning for bør-

nene/de unges tillid til projektet og dermed for muligheden for at opnå

positive resultater. Det er så at sige fundamentet for at kunne komme til

at arbejde med konkrete indsatser og udvikle eller afprøve nye metoder.

Tværfaglige samarbejder med sagsbehandlere, psykiatriske tilbud, andre

sociale tilbud, skoler, uddannelsessteder, boligselskaber, jobcentre, Ung-

dommens Uddannelsesvejledning (UU) mv. har vist sig at have stor be-

tydning, både for at kunne tilbyde børnene/de unge en sammenhængen-

de indsats, og for at understøtte indsatsen i det enkelte projekt. Det var

de færreste projekter, der på forhånd havde indgået aftaler om tværfagli-

ge samarbejder.

160

LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 83: SFI-rapport af 29/6-2016: Lige muligheder - udsatte børn og unge - Afsluttende evaluering

BILAG 2

EFTERVÆRN FOR TIDLIGERE ANBRAGTE

Bilagstabel B2.1 sammenligner projektdeltagerne i

Efterværn for tidligere

anbragte

og en kontrolgruppe, identificeret ved hjælp af propensity score

matching. Tabellen viser et meget tæt match mellem de to grupper, idet

der ikke er signifikant forskel på de to grupper på nogen af de medtagne

parametre før projektstart.

BILAGSTABEL B2.1

Andele af unge med bestemte baggrundsforhold. Særskilt for projektdeltagere i

’Efterværn’ og kontrolgruppe før projektstart. Procent

Pige

Alder i 2009

Etnisk minoritet

I gang med uddannelse 2008

I beskæftigelse 2008

Har modtaget strafferetlig afgørelse 2008-10

Har været anbragt som barn

Har modtaget forebyggende foranstaltninger før 2010

Behandling for psykisk sygdom 2008-10

Behandling for andre sygdomme 2008-10

Antal flytninger 2008-2010

Boede i kernefamilie i 2008

Var udeboende eller anbragt i 2008

Far havde ungdomsuddannelse i 2008

Far i beskæftigelse 2008

Far i behandling for psykisk sygdom 2008-10

Far strafferetlig afgørelse 2008-10

Mor havde ungdomsuddannelse i 2008

Mor i beskæftigelse 2008

Mor i behandling for psykisk sygdom 2008-10

Mor strafferetlig afgørelse 2008-10

Mor død eller ukendt

Far død eller ukendt

Projektdeltagerens alder angivet i år. Flytninger angivet i antal.

Kilde: Danmarks Statistiks registerdata.

Efterværnsdeltagere

16,5

1,1

Kontrolgruppe

16,6

1,1

161

LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 83: SFI-rapport af 29/6-2016: Lige muligheder - udsatte børn og unge - Afsluttende evaluering

BILAG 3

AMBULANTE TILBUD TIL UNGE, ENLIGE OG

SÅRBARE MØDRE

Bilagstabel B3.1 sammenligner projektdeltagerne i

Ambulante tilbud til unge

sårbare mødre

og en kontrolgruppe, identificeret ved hjælp af propensity

score matching. Tabellen viser et meget tæt match mellem de to grupper,

idet der ikke er signifikant forskel på de to grupper på nogen af de med-

tagne parametre før projektstart.

BILAGSTABEL B3.1

Andel af kvinder med bestemte baggrundsforhold, særskilt for projektdeltagere i

’Ambulante tilbud til unge, enlige og sårbare mødre’ og en kontrolgruppe før del-

tagernes projektstart. Procent

Havde gennemført ungdomsuddannelse i 2009

Var i gang med uddannelse i 2009

Var i beskæftigelse i 2009

Havde strafferetlig afgørelse 2008-2010

Har været anbragt som barn

Mor har fået forebyggende foranstaltninger før 2010

Havde psykiatrisk diagnose i 2009

Havde andre diagnoser i 2009

Antal flytninger mellem 2008 og 2010

Hjemmeboende i 2010

Enlig forsørger i 2010

Antal børn i 2010

Barn var/ havde været anbragt i 2009

Barn med forebyggende foranstaltning før 2010

Mors egen alder (år)

Mor tilhører etnisk minoritet

Mormor havde strafferetlig afgørelse 2008-2010

Morfar havde strafferetlig afgørelse 2008-2010

Mormor i behandling for somatisk sygdom 2008-2010

Morfar i behandling for somatisk sygdom 2008-2010

Mormor i behandling for psykisk sygdom 2008-2010

Morfar i behandling for psykisk sygdom 2008-2010

Mormor havde ungdomsuddannelse i 2008

Morfar havde ungdomsuddannelse i 2008

Mormor i beskæftigelse i 2008

Morfar i beskæftigelse i 2008

Mormor død eller ukendt

Morfar død eller ukendt

Antal børn og flytninger angivet i antal. Mors alder angivet i år.

Kilde: Danmarks Statistiks registerdata.

Projektdeltagere Kontrolgruppe

1,4

1,0

20,6

20,5

421,5

162

LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 83: SFI-rapport af 29/6-2016: Lige muligheder - udsatte børn og unge - Afsluttende evaluering

BILAG 4

NETVÆRK OG SAMTALEGRUPPER FOR SÅRBARE

BØRN OG UNGE

Bilagstabel B4.1 sammenligner projektdeltagerne i

Netværk og samtalegrup-

per for udsatte børn og unge

og en kontrolgruppe, identificeret ved hjælp af

propensity score matching. Tabellen viser et meget tæt match mellem de

to grupper, idet der ikke er signifikant forskel på de to grupper på nogen

af de medtagne parametre før projektstart.

BILAGSTABEL B4.1

Andel af børn og unge med bestemte baggrundsforhold, særskilt for projektdel-

tagere i ’Netværk og samtalegrupper’ og kontrolgruppe før projektstart

. Procent

Pige

Alder i 2009 (år)

Etnisk minoritet

Fuldført ungdomsuddannelse

I gang med uddannelse i 2008

I beskæftigelse i 2008

Har modtaget strafferetlig afgørelse 2008-2010

Har været eller er anbragt

Har modtaget forebyggende foranstaltninger før 2010

I behandling for psykisk sygdom 2008-2010

I behandling for andre sygdomme 2008-2010

Flyttet mindst tre gange 2008-2010

Bor i kernefamilie i 2008

Udeboende eller anbragt i 2008

Far gennemført ungdomsuddannelse i 2008

Mor gennemført ungdomsuddannelse i 2008

Far i beskæftigelse i 2008

Mor i beskæftigelse i 2008

Far i behandling for psykisk sygdom 2008-2010

Far modtaget strafferetlig afgørelse 2008-2010

Mor i behandling for psykisk sygdom 2008-2010

Mor i behandling for somatiske sygdomme 2008-2010

Mor modtaget strafferetlig afgørelse 2008-2010

Mor ukendt eller død

Far ukendt eller død

Projektdeltagerens alder angivet i år.

Kilde: Danmarks Statistiks registerdata.

Projektdeltagere Kontrolgruppe

15,7

15,5

163

LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 83: SFI-rapport af 29/6-2016: Lige muligheder - udsatte børn og unge - Afsluttende evaluering

BILAG 5 SAMMENLIGNING AF KOMMUNALE NØGLETAL I

24-TIMERS KONTAKTORDNINGER

Sammenligningen af udviklingen i unges uddannelsesaktivitet, uddannel-

sesniveau, arbejdsmarkedsdeltagelse og andelen af offentligt forsørgede

unge

i projektkommunerne og resten af landet viser kun få forskelle i

projektperioden og efterfølgende.

Bilagsfigur B5.1 viser en positiv udvikling i andelen af 16-22-

årige, der er i gang med en uddannelse i perioden 2009-2014, både i pro-

jektkommunerne og i hele landet. Der er ikke forskel på udviklingen i

unge under uddannelse i projektkommunerne og resten af landet.

BILAGSFIGUR B5.1

Andelen af 16-22-årige under uddannelse. Særskilt for projektkommuner og hele

landet. 2009-2014. Procent.

Procent

2009

2010

2011

Projektkommuner

2012

2013

Hele landet

2014

Kilde: Statistikbanken. Register Krhfu3.

14. Fraregnet SU-modtagere.

164

LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 83: SFI-rapport af 29/6-2016: Lige muligheder - udsatte børn og unge - Afsluttende evaluering

BILAGSFIGUR B5.2

Andelen af 18-24-årige med uddannelse over grundskoleniveau. Særskilt for pro-

jektkommuner og hele landet. 2009-2014. Procent.

Procent

2009

2010

2011

2012

2013

Hele landet

2014

Projektkommuner

Kilde: Statistikbanken. Register Krhfu3.

Bilagsfigur B5.2 viser, at andelen af 18-24-årige, der i 2009 havde

gennemført en ungdomsuddannelse i projektkommunerne, var lidt

lavere, end den var i hele landet – henholdsvis 45 pct. og 46 pct., og at

udviklingen i andelen, der havde gennemført en ungdomsuddannelse i

projektkommunerne, nogenlunde følger udviklingen i hele landet.

Andelen af 16-24-årige på offentlig forsørgelse (ekskl. SU), vist i

bilagsfigur B5.3, er højere i projektkommunerne end i hele landet – både

ved 24-7-indsatsens start i 2009 og ved projektafslutningen ultimo 2012.

I 2014 er forskellen mellem projektkommunerne og hele landet indsnæv-

ret betydeligt, men det er meget vanskeligt at sige, om det har nogen for-

bindelse til 24-7-indsatsen eller skyldes generel positiv udvikling i øko-

nomien i de pågældende kommuner.

165

LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 83: SFI-rapport af 29/6-2016: Lige muligheder - udsatte børn og unge - Afsluttende evaluering

BILAGSFIGUR B5.3

Andelen af 16-24-årige på offentlig forsørgelse (ekskl. SU). Særskilt for projekt-

kommuner og hele landet. 2009-2014. Procent.

Procent

2009

2010

2011

Projektkommuner

2012

2013

Hele landet

2014

Kilde: Statistikbanken. Register AUK01.

BILAGSFIGUR B5.4

Andelen af 16-24-årige, som er arbejdsløse. Særskilt for projektkommuner og

hele landet. Procent.

Procent

2009

2010

2011

2012

2013

Hele landet

2014

Projektkommuner

Kilde: Statistikbanken. Register AUP01.

Endelig viser bilagsfigur B5.4, at udviklingen i unges arbejdsløshed i pe-

rioden 2009 til 2014 er næsten overlappende i projektkommunerne og

hele landet.

166

LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 83: SFI-rapport af 29/6-2016: Lige muligheder - udsatte børn og unge - Afsluttende evaluering

LITTERATUR

Anker, J., A. Munk, I. Koch-Nielsen & M. Raun (2001):

De sociale puljer:

En tværgående analyse af Socialministeriets puljemidler.

København:

Socialforskningsinstituttet.

Bakketeig, E. & E. Backe-Hansen (2008):

Forskningskunnskab om ettervern.

NOVA – Norsk institutt for forskning om opvekst, velferd og aldring,

rapport nr. 17/08.

COWI (2013):

Årlig afrapportering af den løbende evaluering af projekter under

Lige Muligheder,

delrapport 2d, for projektår 2012. København:

Socialstyrelsen, oktober 2013.

COWI (2012):

Årlig afrapportering af den løbende evaluering af projekter under

Lige Muligheder,

delrapport 2c, projektår 2011. København: Soci-

alstyrelsen, juni 2012.

COWI (2011):

Årlig afrapportering af den løbende evaluering af projekter under

Lige Muligheder,

delrapport 2b, år 2011. København: Socialstyrel-

sen, september 2011.

COWI (2010):

Årlig afrapportering af den løbende evaluering af projekter under

Lige Muligheder,

delrapport 2a, år 2010. København: Socialstyrel-

sen, december 2010.

Drewsen, J. & A. Kierkgaard (2014):

Et spørgsmål om relationer.

Aalborg

Universitet.

167

LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 83: SFI-rapport af 29/6-2016: Lige muligheder - udsatte børn og unge - Afsluttende evaluering

Jakobsen, T.B., S.V. Lyk-Jensen & D.L. Stigaard (2012):

Lige muligheder –

metodisk grundlag for en effektevaluering. Evalueringsrapport 2.

Køben-

havn: SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 12:36.

Jakobsen, T.B., A.P. Langhede & K. Sørensen (2011):

Lige

muligheder – støtte til udsatte børn og unge. Evalueringsrapport 1: Beskri-

velse af igangsatte forsøgsprojekter.

København: SFI – Det Nationale

Forskningscenter for Velfærd, 11:18

Jakobsen, T.B., I. Hammen & L. Steen (2010):

Efterværn – støtte til tidligere

anbragte unge. Midtvejsevaluering af forsøg med efterværn under handlings-

programmet ”Lige Muligheder”.

København: SFI – Det Nationale

Forskningscenter for Velfærd, 10:31.

Lipsky, M., & S.R. Smith (1989): ”When social problems are treated as

emergencies”.

Social Service Review,

63(1), s. 5-25.

Mølholt, A., S. Stage, J.H. Pejtersen & P. Thomsen (2012):

Efterværn for

tidligere anbragte unge. En videns- og erfaringsopsamling.

København:

SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 12:04.

Olsen, R.F., T. Egelund & M. Lausten (2011):

Tidligere anbragte som unge

voksne.

København: SFI – Det Nationale Forskningscenter for

Velfærd, 11:35.

Skårhøj, A., A. Højen-Sørensen, K. Karmsteen H. Oldrup & J.H. Pejter-

sen (2016):

Anbragte unges overgang til voksenlivet. Evaluering af fire ef-

terværnsinitiativer under Efterværnspakken.

København: SFI – Det

Nationale Forskningscenter for Velfærd, 16:01.

TABUKA (2005):

Tidligere anbragtes bud på kvalitet i anbringelse af børn og

unge.

Red. H. E. Nielsen. København: Forlaget Børn og Unge.

Velfærdsministeriet (2009):

Vejledning om ansøgning til puljen sociale viceværter

§ 15.75.11.70

Vinnerljung, B., M. Berlin & A. Hjern (2011): ”School Performance in

Primary School and Psychosocial Problems in Young Adulthood

Among Care Leavers from Long Term Foster Care”.

Children

and Youth Services Review,

(33)12, s. 2489-2497.

168

LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 83: SFI-rapport af 29/6-2016: Lige muligheder - udsatte børn og unge - Afsluttende evaluering

SFI-RAPPORTER SIDEN 2015

SFI-rapporter kan købes eller downloades gratis fra www.sfi.dk. Nogle

rapporter er kun udkommet som netpublikationer, hvilket vil fremgå af

listen nedenfor.

15:01

Ottosen, M.H., M. Lausten, S. Frederiksen & D. Andersen:

An-

bragte børn og unges trivsel 2014.

122 sider. ISBN: 978-87-7119-276-

6. e-ISBN: 978-87-7119-277-3. Pris: 120,00 kr.

Benjaminsen, L., T. Dyrvig & T. Gliese:

Livet på hjemløseboformer.

144 sider. ISBN: 978-87-7119-278-0. e-ISBN: 978-87-7119- 279-

7. Pris: 140,00 kr.

Gorinas, C. & V. Jakobsen:

Indvandreres og efterkommeres placering på

det danske arbejdsmarked.

176 sider. ISBN: 978-87-7119-280-3. e-

ISBN: 978-87-7119- 281-0. Pris: 170,00 kr.

Niss, N.K., A. Kierkgaard, A.-K. Højen-Sørensen & A.Aa. Han-

sen:

Barrierer for tidlig opsporing af alkoholproblemer i børnefamilier. En

analyse af barrierer for frontpersonalet.

145 sider. e-ISBN: 978-87-

7119-282-7. Netpublikation

Bengtsson, S., A.L. Rasmussen & S. Gregersen:

Metoder i botilbud.

208 sider. ISBN: 978-87-7119-283-4. e-ISBN: 978-87-7119- 284-

1. Pris: 200,00 kr.

15:02

15:03

15:04

15:05

169

LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 83: SFI-rapport af 29/6-2016: Lige muligheder - udsatte børn og unge - Afsluttende evaluering

Larsen, M.R. & J. Høgelund:

Handicap og beskæftigelse. Udviklingen

mellem 2002 og 2014.

240 sider. ISBN: 978-87-7119-285-8. e-

ISBN: 978-87-7119- 286-5. Pris: 240,00 kr.

15:07 Dietrichson, J., M. Bøg, T. Filges & A.-M.K. Jørgensen.

Skoleret-

tede indsatser for elever med svag socioøkonomisk baggrund.

144 sider.

ISBN: 978-87-7119-287-2. e-ISBN: 978-87-7119-288-9. Pris:

140,00 kr.

15:08 Østergaard, S.V., A.B. Steensgaard, A.T. Hansen, S. Henze-

Pedersen & J. Østergaard:

På vej mod ungdomskriminalitet. Hvilke

faktorer i barndommen gør en forskel?

100 sider. e-ISBN: 978-87-

7119- 289-6. Netpublikation.

15:09 Keilow, M. & A. Holm:

Udvikling af måleinstrument for elevadfærd og

-holdninger. Baselinedata fra evaluering af folkeskolereformen.

56 sider. e-

ISBN: 978-87-7119-290-2. Netpublikation.

15:10 Albæk, K., H.B. Bach, R. Bille, B.K. Graversen, H. Holt, S. Jen-

sen & A.B. Jonassen:

Evaluering af mentorordningen.

144 sider. e-

ISBN: 978-87-7119-291-9. Netpublikation.

15:12 Christensen, E. & S. Baviskar:

Unge i Grønland. Med fokus på sek-

sualitet og seksuelle overgreb.

128 sider. ISBN: 978-87-7119-293-3. e-

ISBN: 978-87-7119- 294-0. Pris: 120,00 kr.

15:13 Christensen, E. & S. Baviskar:

Kalaallit nunaanni inuusuttut.

Kinguaassiuutinut tunngasut kinguaasiuutitigullu innarliisarnerit

qitiunneqarlutik.

144 sider. ISBN: 978-87-7119-295-7. e-ISBN:

978-87-7119-296-4. Pris: 140,00 kr.

15:14 Rangvid, B.S., V.M. Jensen & S.S. Nielsen.

Forberedende tilbud og

overgang til ungdomsuddannelse.

99 sider. e-ISBN: 978-87-7119- 297-

1. Netpublikation.

15:15 Amilon, A. (red.): Inkluderende skolemiljøer – elevernes roller.

288 sider. ISBN: 978-87-7119-304-6. e-ISBN: 978-87-7119- 300-

8. Pris: 280,00 kr.

15:16 Amilon, A.:

Evaluering af lokale initiativer for førtidspensionister.

sider. e-ISBN: 978-87-7119- 301-5. Netpublikation

15:17: Jakobsen, V.:

Uddannelses- og beskæftigelsesmønstre i årene efter grund-

skolen. En sammenligning af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige

lande og etniske danskere.

144 sider. ISBN: 978-87-7119-305-3. e-

ISBN: 978-87-7119- 306-0. Pris: 140,00 kr.

15:18 Christensen, G., A.G. Jeppesen, A.A. Kjær & K. Markwardt:

Udsættelser af lejere – Udvikling og benchmarking. Lejere berørt af foged-

15:06

170

LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 83: SFI-rapport af 29/6-2016: Lige muligheder - udsatte børn og unge - Afsluttende evaluering

15:19

15:20

15:21

15:22

15:23

15:24

15:25

15:26

15:27

15:28

15:29

sager og udsættelser i perioden 2007-13.

178 sider, e-ISBN: 978-87-

7119-307-7. Netpublikation

Christensen, C.P. & C. Scavenius:

Et felteksperiment med Kærlighed i

Kaos. Et forældretræningsprogram til familier med ADHD eller ADHD-

lignende vanskeligheder.

96 sider. ISBN: 978-87-7119-308-4. e-ISBN:

978-87-7119- 309-1. Pris: 90,00 kr.

Larsen, M.R. & J. Høgelund:

Handicap og beskæftigelse i 2014. Regi-

onale forskelle.

96 sider. ISBN: 978-87-7119-310-7. e-ISBN: 978-

87-7119- 311-4. Pris: 90,00 kr.

Nielsen, C.P., M.D. Munk, M.T. Jensen, K. Karmsteen & A.-

M.K. Jørgensen:

Mønsterbryderindsatser på de videregående uddannelser.

En forskningskortlægning.

168 sider. e-ISBN: 978-87-7119- 312-1.

Netpublikation.

Sievertsen, H.H. & C.J. de Montgomery:

Børn i lavindkomstfamilier.

105 sider. e-ISBN: 978-87-7119-313-8. Netpublikation.

Wendt, R.E. & A.-M.K. Jørgensen:

Forskningskortlægning, kvalitets-

vurdering og analyse af udviklingen i skandinavisk dagtilbudsforskning for

0-6-årige i året 2013.

98 sider. E-ISBN:978-87-7119-314-5. Net-

publikation.

Termansen, T., T. Dyrvig, N.K. Niss & J.H. Pejtersen:

Unge i

misbrugsbehandling.

176 sider. ISBN: 978-87-7119-315-2. e-ISBN:

978-87-7119- 316-9. Pris: 170,00 kr.

Christensen, E.:

Det har vi lært af NAKUUSA.

56 sider. e-ISBN:

978-87-7119-317-6. Netpublikation.

Christensen, E.:

Nakuusamit makku ilikkarpavut. NAKuusap

meeqqanut isummersorfiani ilaasortanik apersuineq.

62 sider. e-ISBN:

978-87-7119-318-3. Netpublikation.

Keilow, M. & A. Holm:

Skalaer til måling af elevtrivsel på erhvervsud-

dannelserne. En analyse af data fra tidligere trivselsmålinger. Bidrag til

Undervisningsministeriets udvikling af elevtrivselsmålinger på erhvervsud-

dannelserne.

92 sider. e-ISBN: 978-87-7119-319-0. Netpublikation.

Andersen, D. & B.S. Rangvid:

Skoleudvikling med fokus på sprog i al

undervisning. Implementering og elevresultater af udviklingsprogram til

styrkelse af tosprogede elevers faglighed i de 2 første år.

116 sider. e-ISBN:

978-87-7119- 320-6. Netpublikation.

Baviskar, S:

Grønlændere i Danmark. En registerbaseret kortlægning.

102 sider. e-ISBN: 978-87-7119- 321-3. Netpublikation.

171

LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 83: SFI-rapport af 29/6-2016: Lige muligheder - udsatte børn og unge - Afsluttende evaluering

15:30

Siren, A., R.N. Brunner & R.C.H. Jørgensen:

”Øvelse gør mester”

15:31

15:32

15:33

15:34

15:35

15:36

15:37

15:38

15:39

15:40

15:41

322-0. Netpublikation.

Holt, H., M. Larsen, H.B. Bach & S. Jensen:

Borgere I fleksjob efter

reformen.

208 sider. ISBN: 978-87-7119-323-7. e-ISBN: 978-87-

7119- 324-4. Pris: 200,00 kr.

Keilow, M., M. Friis-Hansen, R.M. Kristensen & A. Holm:

Ef-

fekter af klasseledelse på elevers læring og trivsel.

176 sider. ISBN: 978-

87-7119-325-1. e-ISBN: 978-87-7119-326-8. Pris: 170,00 kr.

Christensen, E:

3-5 år efter ophold i Mælkebøtten – en opfølgning af 26

børn og unge.

64 sider. ISBN: 978-87-7119-327-5. e-ISBN: 978-87-

7119-328-2. Pris: 60,00 kr.

Christensen, E:

Meeqqanik inuusuttunillu 26-nik malinnaaqqinneq -

Mælkebøttenimit nuunnerinit ukiut 3-5 kingorna.

64 sider. ISBN: 978-

87-7119-329-9. e-ISBN: 978-87-7119- 330-5. Pris: 60,00 kr.

Benjaminsen, L. & H.H. Lauritzen:

Hjemløshed i Danmark 2015.

National kortlægning.

208 sider. ISBN: 978-87-7119-333-6. e-ISBN:

978-87-7119-334-3. Pris: 200,00 kr.

Nielsen, C.P., A.T. Hansen, V.M. Jensen & K.S. Arendt:

Folke-

skolereformen. Beskrivelse af 2. dataindsamling blandt elever.

137 sider.

E-ISBN: 978-87-7119-335-0. Netpublikation.

Jensen, M.T., K. Karmsteen, A.-M.K. Jørgensen & S.B. Rayce:

Psychosocial Function and Health in Veteran Families - A Gap Map of

Publications within the Field.

220 sider. e-ISBN: 978-87-7119-336-7.

Netpublikation.

Sievertsen, H.H:

En god start – betydningen af alder ved skolestart for

barnets udvikling.

83 sider. e-ISBN: 978-87-7119- 337-4. Netpubli-

kation.

Mehlsen, L., H. Holt, H.B. Bach & C. Törnfeldt:

Ressourceforløb.

Koordinerende sagsbehandleres og borgeres erfaringer.

108 sider. ISBN:

978-87-7119-338-1. Pris: 200,00 kr.

Kjer, M.G., S. Baviskar & S.C. Winter:

Skoleledelse I folkeskolere-

formens første år. En kortlægning.

140 sider. e-ISBN: 978-87-7119-

340-4. Netpublikation.

Benjaminsen, L., S.B. Andrade, D. Andersen, M.H. Enemark &

J.F. Birkelund:

Familiebaggrund og social marginalisering i Danmark.

i Næstved Kommune. Evaluering af livskvalitet i forbindelse med et

rehabiliteringsforløb på plejecentre

. 71 sider. e-ISBN: 978-87-7119-

172

LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 83: SFI-rapport af 29/6-2016: Lige muligheder - udsatte børn og unge - Afsluttende evaluering

15:42

15:43

15:44

15:45

15:46

16:01

16:02

16:03

16:04

En registerbaseret kortlægning.

336 sider. ISBN: 978-87-7119-341-1.

e-ISBN: 978-87-7119- 342-8. Pris: 330,00 kr.

Lausten, M., S. Frederiksen, R.F. Olsen, A.A. Nielsen & T.T.

Bengtsson:

Anbragte 15-åriges hverdagsliv og udfordringer – del II. Rap-

port fra tredje dataindsamling af forløbsundersøgelsen af anbragte børn født i

1995.

128 sider. ISBN: 978-87-7119-343-5. e-ISBN: 978-87-

7119- 344-2. Pris: 120,00 kr.

Niss, N.K. & I.S. Rasmussen:

Evaluering af satspuljen forebyggende

indsatser for overvægtige børn og unge.

129 sider. e-ISBN: 978-87-

7119-345-9. Netpublikation.

Jakobsen, V., M. Larsen & S. Jensen:

Virksomheders sociale engage-

ment. Årbog 2015.

272 sider. ISBN: 978-87-7119-346-6. e-ISBN:

978-87-7119- 347-3. Pris: 270,00 kr.

Christensen, G., R.C.H. Jørgensen & M.R. Larsen:

Erfaringer med

at ændre socialt mix i udsatte boligområder. Evaluering af brugen af anvis-

nings- og udlejningsredskaber som led i Landsbyggefondens 2006-10-midler.

208 sider. ISBN: 978-87-7119-348-0. e-ISBN: 978-87-7119- 349-

7. Pris: 200,00 kr.

Mehlsen, L., M.T. Jensen, A.-M.K. Jørgensen, R.E. Wendt & G.

Christensen:

Effektfulde indsatser i boligområder til forebyggelse af kri-

minalitet. En systematisk forskningsoversigt, nr. 1 af 4.

112 sider. ISBN:

978-87-7119-350-3. e-ISBN: 978-87-7119- 351-0. Pris: 110,00 kr.

Skårhøj, A., A.-K. Højen-Sørensen, K. Karmsteen, H. Oldrup &

J.H. Pejtersen:

Anbragte unges overgang til voksenlivet. Evaluering af fire

efterværnsinitiativer under efterværnspakken.

160 sider. ISBN: 978-87-

7119-352-7. e-ISBN: 978-87-7119-

353-4.

Pris: 160,00 kr.

Andersen, D., M.B. Holtet, L. Weisbjerg & L.L. Eriksen:

Alko-

holbehandling til socialt udsatte borgere. Systemets tilbud i borgerperspektiv.

176 sider. ISBN: 978-87-7119-354-1. e-ISBN: 978-87-7119-355-

8. Pris: 170,00 kr.

Baviskar, S., M.N. Christoffersen, K. Karmsteen, H. Hansen, M.

Leth-Espensen, A. Christensen & J. Brauner:

Kontinuitet i anbrin-

gelser. Evaluering af lovændringer under Barnets reform, delrapport 1.

128

sider. e-ISBN: 978-87-7119-356-5. Netpublikation.

Niss, N.K., K.I. Dannesboe, C.P. Nielsen & C.P. Christensen:

Evaluering af inklusionsindsatsen i Billund Kommune.

132 sider. e-

ISBN: 978-87-7119-357-2. Netpublikation.

173

LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 83: SFI-rapport af 29/6-2016: Lige muligheder - udsatte børn og unge - Afsluttende evaluering

16:05 Benjaminsen, L., M.H. Holm & J.F. Birkelund:

Fattigdom og afsavn.

Om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige.

336 sider. ISBN: 978-87-7119-358-9. e-ISBN: 978-87-7119-359-

6. Pris: 320 kr.

16:06 Keilow; M., M. Friis-Hansen, S. Henze-Pedersen & S. Ravn:

In-

klusionsindsatser i folkeskolen. Resultater fra to lodtrækningsforsøg.

128

sider. ISBN: 978-87-7119-361-9. e-ISBN: 978-87-7119-362-6.

Pris: 130 kr.

16:07 Niss, N.K. & I.S. Rasmussen:

Evaluering af satspuljen ”Forebyggende

indsatser for overvægtige børn og unge”. Projekt ”Øget udbytte” på Jule-

mærkehjemmene.

130 sider. e-ISBN: 978-87-7119-363-3. Netpubli-

kation.

16:08 Andersen, D, K. Markwardt, L.B. Larsen & M.A. Svendsen:

Vel-

færdsteknologi i plejeboliger. Borger, medarbejder og økonomisk perspektiv.

200 sider. e-ISBN: 978-87-7119-364-0. Netpublikation.

16:09 Amilon, A & A.G. Jeppesen:

Økonomisk udsatte pensionister. Levevil-

kår blandt økonomisk dårligt stillede pensionister.

98 sider. ISBN: 978-

87-7119-365-7. e-ISBN: 978-87-7119-366-4. Pris: 100 kr.

16:10 Bille, R.:

Implementering af beskæftigelsespolitik i Danmark.

102 sider.

e-ISBN: 978-87-7119-369-5. Netpublikation.

16:11 Bach, H.B., L. Mehlsen & J. Høgelund.:

Evidens om effekten af ind-

satser for ledige seniorer.

62 sider. e-ISBN: 978-87-7119-370-1. Net-

publikation.

16:12 Mehlsen, L., R.C.H. Jørgensen, M.G. Kjer & V. Jakobsen:

Effekt-

fulde indsatser i boligområder til at forbedre børns skolegang og uddannelse

og voksnes arbejdsmarkedsparathed. En systematisk forskningsoversigt, nr.

2 og 3 af 4.

172 sider. ISBN: 978-87-7119-371-8. e-ISBN: 978-87-

7119-372-5. Pris 170 kr.

16:13 Mehlsen, L., R.C.H. Jørgensen, M.G. Kjer & V. Jakobsen:

Effekt-

fulde indsatser i boligområder til at øge børns trivsel og forbedre forældres

kompetencer. En systematisk forskningsoversigt, nr. 4 af 4.

134 sider.

ISBN: 978-87-7119-373-2. e-ISBN: 978-87-7119-374-9. Pris: 130

kr.

16:14 Højen-Sørensen, A.-K., L. J. Kristiansen, A.-M.K. Jørgensen &

R.E. Wendt:

Kortlægning, kvalitetsvurdering og analyse af udviklingen i

skandinavisk dagtilbudsforskning for 0-6-årige i året 2014.

107 sider. e-

ISBN: 978-87-7119-375-6. Netpublikation.

174

LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 83: SFI-rapport af 29/6-2016: Lige muligheder - udsatte børn og unge - Afsluttende evaluering

16:15

16:16

16:17

16:18

16:19

16:20

Larsen, M., H. Holt, M.R. Larsen:

Et kønsopdelt arbejdsmarked.

Udviklingstræk, konsekvenser og forklaringer.

170 sider. ISBN: 978-

87-7119-376-3. e-ISBN: 978-87-7119-377-0. Pris: 170 kr.

Oldrup, H., M.N. Christoffersen, I.L. Kristiansen, S.V. Øster-

gaard:

Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge i Danmark 2016.

256 sider. ISBN: 978-87-7119-378-7. e-ISBN: 978-87-7119-379-

4. Pris: 250,00 kr.

Oldrup, H., S. Frederiksen, S. Henze-Pedersen & R.F. Olsen:

Indsat far udsat barn. Hverdagsliv og trivsel blandt børn af fængslede.

140

sider. e-ISBN: 978-87-7119-380-0. Netpublikation.

Thomsen, J.-P. (red):

Unge i Danmark – 18 år og på vej til voksenlivet.

Årgang 95 – Forløbsundersøgelsen af børn født i 1995.

288 sider. ISBN:

978-87-7119-383-1. e-ISBN: 978-87-7119-384-8. Pris: 290,00 kr.

Hansen, H, C.P. Christensen & T. Termansen:

Evaluering af Feed-

back-Informed Treatment ved Silkeborg Kommunes Familiecenter.

77 si-

der. e-ISBN: 978-87-7119-385-5. Netpublikation.

Højen-Sørensen, A.-K., Kohl, K.S., Dahl, K.M.V., Oldrup, H. &

Pejtersen, J.H.:

Lige Muligheder – Udsatte børn og unge. Afsluttende

evaluering.

176 sider. ISBN: 978-87-7119-386-2. e-ISBN: 978-87-

7119-387-9. Pris: 180,00 kr.

175

LIGE MULIGHEDER – UDSATTE BØRN OG UNGE

AFSLUTTENDE EVALUERING

Denne rapport udgør den afsluttende evaluering af fem initiativer med i alt 39 forsøgsprojekter for udsatte

børn og unge under handlingsprogrammet ”Lige Muligheder”. Projekterne løb fra 2009 til 2014 og havde til

formål at give udsatte børn og unge de samme muligheder for personlig udfoldelse, udvikling og sundhed

som deres jævnaldrende.

Rapporten evaluerer fem initiativer: Efterværn til tidligere anbragte unge, Ambulante tilbud til unge, enlige

og sårbare mødre, Netværk og samtalegrupper for sårbare børn og unge, Sociale viceværter i ungdomsboli-

ger og 24-timers kontaktordning. De fleste indsatser er evalueret både kvantitativt og kvalitativt. Derudover

beskrives det, hvordan indsatserne er blevet forankret i kommunerne efter projekterne udløb i 2014.

Der er stor forskel på de indsatser, der indgår i evalueringen. Den overordnede konklusion er dog, at indsat-

serne giver et tiltrængt socialt frirum for de udsatte børn og unge. Til gengæld ser det generelt ikke ud til, at

indsatserne får de unge i arbejde eller ind på en uddannelse, selv om det ofte er formuleret som et eksplicit

mål. Det ser heller ikke ud til, at kvaliteten af en indsats nødvendigvis er afgørende for, om indsatsen vide-

reføres.

Undersøgelsen er finansieret af Social- og Indenrigsministeriet og gennemført af SFI for Socialstyrelsen.

SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

16:20

ISSN: 1396-1810