Ligestillingsudvalget 2015-16
LIU Alm.del Bilag 63
Offentligt
1627492_0001.png
Fra:
[email protected]
[mailto:[email protected]]
Sendt:
28. april 2016 16:31
Til:
[email protected]; [email protected]
Cc:
SOU | Social- og Indenrigsudvalget <[email protected]>; LIU | Ligestillingsudvalget <[email protected]>; REU |
Retsudvalget <[email protected]>; BEU | Beskæftigelsesudvaglet <[email protected]>;
[email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]
Emne:
Ny international forskning for små børn og fædrebarsel
Kære Beskæftigelsesminister,
Kopi:
Socialministeren
Ligestillingsministeren
Statsministeren
Beskæftigelsesudvalget
Ligestillingsudvalget
Retsudvalget
Socialudvalget
Folketingets ombudsmand
Institut for Menneskerettigheder
Vedr. : Ny International forskning for små børn og fædrebarsel
Foreningen Far skal hermed orientere om de nyeste internationale forskningsresultater, som støttes af 110
internationale forskere og eksperter. Vi skal på baggrund af forskningen, som viser at fælles forældreskab
og overnatning er bedst for små børn i alle familieformer forespørger beskæftigelsesministeren, om
ministeren vil tage initiativ til indførsel af 3 måneders fædre barsel for små børn. En fædre barsel som efter
nærmere overvejelser kan indføres, som en udvidelse, øremærkning eller med mulighed for overførsel
mellem forældrene, så vi sikre frit valg, lige mulighed og samme retssikkerhed – samt det bedste for barnet.
Vi skal samtidig spørge om beskæftigelsesministeren på baggrund af de nyeste forskningsresultater vil
sikre, at barselsdagpengene i henhold til barselsbekendtgørelsens paragraf 8 stk. 2 fordeles ligeværdigt
mellem forældre, da fælles forældreskab og overnatning er bedst for små børn. Foreningen Far finder at de
foreliggende internationale forskningsresultater kan danne grundlag for menneskerettighedssager i
Danmark og ved den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, såfremt vi i Danmark ikke ændre
lovgivningen og sikre barnet ligeværdig kontakt med begge forældre som udgangspunkt.
Foreningen Far står til rådighed for positivt samarbejde og anbefalinger.
LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 63: Henvendelse af 28/4-16 fra Foreningen Far om "Ny International forskning for små børn og fædrebarsel"
Med venlig hilsen
Jesper Lohse, Landsformand
Mobil 26229730
PRESSEMEDDELELSE:
INTERNATIONAL FORSKNING - FÆLLES FORÆLDRESKAB OG OVERNATNING ER BEDST FOR SMÅ BØRN
110 internationale forskere og eksperter er enige om, at fælles forældreskab og overnatning for små børn
hos begge forældre har positiv betydning for børns opvækst. Den amerikanske forsker Richard A. Warshak
har analyseret mere end fire årtiers forskning og lavet en peer review konsensus rapport om forældrerollen
og overnatninger for små børn. Som forventet gav rapporten en bølge af misinformation for at genoplive
kasserede myter om barnets udvikling og forsøg på igen at få indarbejdet fortidens myter i professionel
praksis og familieret.
Listen over personer som i dag internationalt anbefaler rapporten og de faglige resultater afspejler
imidlertid den udbredte accept af konsensus rapportens konklusioner, der fremmer fælles forældreskab og
overnatning for små børn hos begge forældre under normale omstændigheder. To år efter
offentliggørelsen, forbliver konklusionerne og anbefalingerne fra Warshak konsensus rapporten støttet af
videnskaben.
VIGTIGE SPØRGSMÅL FOR SMÅ BØRN
Dommere og lovgivere hører ofte divergerende versioner fra psykologiske områder om, hvilken
forældretilknytning og overnatningsform, der er bedst for meget små børn. Debatten om forældrerollen og
overnatning for små børn er ofte rejst i forhold til forældre, der lever adskilt fra hinanden og omfatter
generelt tre hovedspørgsmål.
1. Skal små børns tid koncentreres hovedsageligt under pleje og overvågning af en forælder, eller skal deres
tid være mere ligeligt fordelt mellem forældrene?
2. Skal børn under en alder på fire år tilbringe nætter i hver forælders hjem, eller skal de sove i samme
hjem hver aften?
3. Er fordelene for barnet af involvering med begge forældre og ved overnatning, formindsket eller mistet,
hvis forældrene er uenige om forældresamarbejdet, eller hvis en eller begge forældre føler stort ubehag
eller er fjendtlighed mod den anden?
Meningsforskelle vedrørende delt forældreskab til børn under fire år fokuserer på spørgsmålet om,
hvorvidt mere tid for børn sammen med deres fædre, der tager sigte på at styrke far-barn relationer,
risikerer at skade mor-barn relationen. Bekymringen har været, at for meget tid væk fra moderen, eller
overnatninger væk fra hende, vil øge sandsynligheden for, at et barn der bruger megen tid med begge
forældre, vil have dårligere relationer til begge forældre.
INTERNATIONAL EKSPERT KONSENSUS
110 internationale forskere og eksperter, er enige om, at den nuværende tilstand af den videnskabelige
litteratur understøtter følgende konklusioner og anbefalinger. Denne erklæring bør virke som en stærk
anbefaling for politiske retningslinjer og beslutningstagning.
LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 63: Henvendelse af 28/4-16 fra Foreningen Far om "Ny International forskning for små børn og fædrebarsel"
1. Ligesom vi opfordrer forældre i kernefamilier at deles om deres børn, mener vi, at der er
samfundsvidenskabelige beviser på at udviklingen af sunde forældre-barn relationer, og de langsigtede
fordele ved sunde forældre-barn relationer, understøtter det synspunkt, at delte forældre bør være
normen for børn i alle aldre, herunder meget små børn. Vi anerkender, at nogle forældre og situationer er
uegnede til fælles forældreskab, som de i punkt #7 nævnte.
2. Små børns gavnes af to forældre som følger en forældreplan, der giver deres børn en balanceret og
meningsfuld kontakt med hver forælder og der bør undgås lovgivning og praksis, der kræver en bestemt
opdeling af tid pålagt alle familier for små børn.
3. Generelt viser resultaterne af de undersøgelser, som er medtaget i dette dokument, at forældreplaner
med mere jævn balance af små børns tid mellem to hjem er gunstige for små børn. Småbørns
udviklingsteori og data viser, at babyer normalt danner tilknytning til begge forældre, og at en forælders
fravær i lange perioder truer sikkerheden og denne tryghed.
Det dokumenteres med hensyn til mængden af forældrenes tid med barnet og virkningen ved halv tid med
spædbørn og småbørn er mere end tilstrækkeligt til at understøtte børns behov. Således, for at maksimere
børnenes chancer for at have gode og trygge relationer til hver forælder, vil vi opfordre begge forældre til
at maksimere den tid, de tilbringer sammen med deres børn. Forældre har ingen grund til bekymring, hvis
de deler forældrerollens tid op til 50/50, når det er foreneligt med logistikken i hver forælders hverdag.
4. Forskning i børns overnatninger med fædre taler for at børn under fire bliver passet ved overnatninger
hos hver forælder i stedet for at bruge hver aften i samme hjem. Vi finder de teoretiske og praktiske
overvejelser dokumenterer at overnatninger for de fleste små børn er mere overbevisende end
bekymringer om at overnatninger kan true børns udvikling.
Det er ligeledes relevant at overveje praktiske hensyn, når forældreplanen laves for små børn.
Overnatninger kan skabe potentielle fordele forbundet med logistikken ved deling af forældrerollen.
Forældre til små børn er mere tilbøjelige end forældre til ældre børn til at være på et tidligt tidspunkt i
deres karriere eller beskæftigelse, hvor de har mindre fleksibilitet og kontrol over deres arbejdstider.
Forældreplaner, der tilbyder far og barn 2-timers blokke af tid sammen, to eller tre gange om ugen, kan
unødigt stresse deres kontakt.
Overnatninger bidrager til at reducere spænding forbundet med faren for at returnere barnet, og dermed
potentielt forbedre kvaliteten og tilfredsheden i kontakten både for forældre og barn. Overnatninger giver
barnet ro, til at vende sig til faderens hjem, hvilket gør barnet, der regelmæssigt tilbringer natten i hjemmet
mere fortrolig og tryg, i forhold til et barn, der kun har time segmenter i hjemmet (der gives god mulighed
for transport og forberedelse til skiftet).
Overnatning tillader faderen at deltage i en bredere vifte af barnets aktiviteter, såsom at deltage i ritualer
ved sengetid og trøste barnet i tilfælde af natlig opvågninger. En yderligere fordel ved overnatninger er, at
far om morgenen kan returnere barnet til børnehaven og derved undgår at udsætte barnet for spændinger
forbundet med forældrenes direkte kontakt med hinanden.
På grund af de relativt få studier, der i øjeblikket er til rådighed, og de begrænsninger der er i disse
undersøgelser og den overvægt af resultater heri, der indikerer at der ingen direkte fordele eller ulemper er
for overnatninger i sig selv, men som er lavet uden sammenhæng med andre faktorer, er der ikke grundlag
for de nuværende politiske eller juridiske formodninger om overnatninger.
LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 63: Henvendelse af 28/4-16 fra Foreningen Far om "Ny International forskning for små børn og fædrebarsel"
1627492_0004.png
Den veldokumenterede sårbarhed i far-barn relationer mellem aldrig gifte og fraskilte forældre, og de
undersøgelser, der identificerer overnatninger, som en beskyttende faktor i forbindelse med øget far
forpligtelse til børneopdragelse og reduceret forekomst af fars frafald, og fordi ingen undersøgelse viser en
netto risiko for overnatninger, gør at beslutningstagerne bør erkende, at fratage små børn overnatninger
med deres fædre kan kompromittere kvaliteten af barnets udvikling.
5. Forældreplaner, der giver børn mindre kontakt end seks dage per måned med en forælder, og som
kræver børnene skal vente mere end en uge mellem kontakten, skader forældre-barn relationen. Denne
type af begrænset adgang risikerer at kompromittere grundlaget for forældre-barn tilknytningen. Det
fratager børn den type forhold og kontakt, som de fleste børn vil have med begge forældre. Forskningen
understøtter den stigende tendens af lovgivning og retspraksis, der tilskynder maksimering børns tid med
begge forældre. Dette kan være endnu mere vigtigt for små børn for at danne grundlag for et stærkt
fundament for deres relationer med deres fædre og fremme sikkerheden i disse relationer.
6. Der er ingen beviser til støtte for udskydelse af indførsel af regelmæssigt og hyppigt engagement,
herunder overnatninger, hos begge forældre med deres babyer og småbørn. Fastholdelse af børns
vedvarende relationer hos hver af forældrene er en vigtig overvejelse ved udvikling af forældreplaner.
Sandsynligheden for at opretholde disse relationer er maksimeret, ved at reducere længden af adskillelser
mellem børn og hver af forældrene og tilstrækkelig forældre tid til hver forælder. Sådanne ordninger giver
hver forælder mulighed for at lære barnets individuelle behov og at finpudse forældrekompetencer mest
hensigtsmæssige for hver udviklingsperiode. Den optimale hyppighed og varighed af børns tid hos hver af
forældrene vil variere blandt børn, afhængigt af flere faktorer, såsom deres alder og deres forældres
situation, motivationer og evner til at tage sig af børnene. Andre vigtige overvejelser omfatter børns
forhold med hver forælder og deres oplevelse af de enkelte forældres omsorg og engagement. I hvert
enkelt tilfælde, hvor det er ønskeligt at fremme forældre-barn forhold, skal forældreplanen være følsom
over for barnets behov samt hyppighed, varighed og struktur for kontakten.
7. Vores anbefalinger gælder under normale omstændigheder, for de fleste børn med de fleste forældre.
Det faktum, at nogle forældre er uansvarlige, har misbrug, eller er groft mangelfulde i deres forældreskab –
og forældre, hvis børn ville have brug for beskyttelse mod dem selv i kernefamilier – bør ikke bruges som
argument til at fratage de fleste børn, der har to gode og kærlige forældre, at fortsætte med at have den
tilknytning, hvis forældrene ikke bor sammen.
Link:
PRESSEMEDDELELSE:
http://www.mypresswire.com/dk/pressroom/28025/pressrelease/99691
REPORT: International Consensus on Shared parenting and Overnightin
http://www.warshak.com/e-libe/wp-content/uploads/2016/04/CR68-e-Stemming-the-Tide.pdf