Ligestillingsudvalget 2015-16
LIU Alm.del Bilag 57
Offentligt
1623802_0001.png
SOCIAL KONTROL UD FRA ET
NORSK PERSPEKTIV
INDBLIK I NORSK FORSKNING OG PRAKSIS
Halima EL Abassi
Socialrådgiver og cand.soc.
Adjunkt VIA University College
[email protected]
Tlf.23824404
LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 57: Materiale fra høring den 20/4-2016 om social kontrol
1623802_0002.png
LIGESTILLING I NORDEN
Ligestillingspolitik i Norden problematiserer sjældent den komplekse
virkelighed minoritetskvinder lever i, og overser strukturel diskriminering
knyttet til intersektionalitet, hvor køn, klasse, race, etnicitet, religion m.m.
påvirker kvinders levevilkår.
Hvis vi måler ligestilling i Norden uden at tage minoritetskvinders situation
med i betragtning, udelader man disse kvinder fra ligestillingspolitikken, og
behandler dem som om de ikke var en naturlig del af den kvindelige nordiske
befolkningen
LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 57: Materiale fra høring den 20/4-2016 om social kontrol
1623802_0003.png
DEFINITION AF ÆRESRELATERET EKSTREM KONTROL
Ekstrem kontrol er et nyligt udviklet begreb i Norge og betegner et fænomen
som hverken er det der kan kaldes streng opdragelse eller direkte æresrelateret
vold, men som kan indeholde elementer af forskellige typer kontrol eller vold og
som i enkelte tilfælde kan lede til andre former for overgreb, for eksempel
tvangsægteskaber (Paulsen mfl., 2011)
LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 57: Materiale fra høring den 20/4-2016 om social kontrol
1623802_0004.png
INSTITUT FOR SAMFUNNSFORSKNING KONKLUDERER I DERES RAPPORT FRA
2015 SOM ER EN EVALUERING AF REGERINGENS HANDLINSPLAN
En udfordring at finde begreber som fanger den reelle bredde i praksiser på feltet.
en vis skepsis i forhold til at anvende begrebet æresrelateret vold blandt andet fordi
begrebet kobler volden til kultur og dermed grupper.
I stedet for lancerede regeringen begrebet ”alvorlige begrensninger av unges frihet”
for at vise, at der er tale om et bredere problemfelt.
(Bredal & Lidén, 2015)
LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 57: Materiale fra høring den 20/4-2016 om social kontrol
1623802_0005.png
NORSK HANDLINGSPLAN
Norge var et af de første lande i Europa som først fremlagde en handlingsplan
mod tvangsægteskaber i Norge. Den blev fremlagt af den daværende regering
og blev præsenteret i slutningen af
1998
og var den første af sin slags i både i
Norge men også i Europa.
I 2012
præsenterede den Norske regering en samlet
handlingsplan mod tvangsægteskab, kønslemlestelse og alvorlige begrænsninger
af unges frihed for perioden
2013-2016.
LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 57: Materiale fra høring den 20/4-2016 om social kontrol
1623802_0006.png
ÆRESRELATERET EKSTREM KONTROL
Ekstrem kontrol er en proces som kan tage mange forskellige retninger, med
forskellige alvorlighetsgrader og konsekvenser for de involverede. For nogen er
det en periode med streng kontrol, som senere aftager ved at man får en form
for dialog og konfliktløsning. For andre er dette en proces som ender i
tvangsægteskab og udstrakt brug af vold og trakassering. (Paulsen mfl 2011)
LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 57: Materiale fra høring den 20/4-2016 om social kontrol
1623802_0007.png
EN BREDERE DEFINITION
Bredal og Skjerven (2007) peger i deres undersøgelse på at feltet er svært at
afgrænse og afdække som problem. De mener det er på tide at fokusere på et
bredere problemkompleks end at afgrænse det til Ekstrem kontrol. Det kan være
vanskeligt at vurdere hvad man står over for i mødet med unge som fortæller
om deres forhold til forældre og storfamilien.
LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 57: Materiale fra høring den 20/4-2016 om social kontrol
1623802_0008.png
EKSTREM KONTROL – DEN NORSKE DEFINITION
Begrebet æresrelatert ekstrem kontroll blev gradvist det begreb som
blev anvendt handlingsplanperioden 2008–2011 og ændret til
begrebet
alvorlige begrensninger av unges firhed
.
LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 57: Materiale fra høring den 20/4-2016 om social kontrol
1623802_0009.png
MANGEL PÅ FORSKNING
Det påpeges, at der mangler forskning i forhold til begrebet ”alvorlige
begrænsninger af unges frihed” og ”æresrelateret ekstrem kontrol”. Der
mangler forskning som udforsker disse problematikker især fra forældrenes
ståsted og som sammenligner opdragelsesstrategier og praksisser i familier
med forskellige baggrunde
LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 57: Materiale fra høring den 20/4-2016 om social kontrol
1623802_0010.png
” HVA MED 2017 – FØRSTE DELRAPPORT I FØLGEEVALUERINGEN AF
HANDLINGSPLANEN MOD
TVANGSEKTESKAP, KJØNSLEMLESTELSE
OG ALVORLIGE BEGRENSNINGER AV UNGES FIRHED 2013-2016”
Rapporten har fokus på hvordan implementeringen af handlingsplanen er organiseret,
og om denne struktur er egnet og effektiv i forhold til at nå planens overordnede mål.
Rapporten anbefaler at flytte arbejdet mod tvangsægteskaber, kønslemelstelse og
alvorlige begrænsinger af unges frihed ud af integrationspolitikken og ind i feltet vold i
nære relationer
LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 57: Materiale fra høring den 20/4-2016 om social kontrol
1623802_0011.png
INDSATSER I NORGE
Minoritetsrådgivere ved videregående skoler
Spørgsmål og svartjenester (ung.no)
Bevidstgørelse af deltagere i norskundervisning om tvangægteskaber
Støtte til frivillige organisationers holdningsskabende arbejde
Styrker og viderefører Kompetanseteam mod tvangsægteskab
Integrationsrådgiverstillinger
Bedre rutiner for håndtering af tvangsægteskaber
Indføring af obligatorisk interview for at forhindre at unge mennesker bliver presset til å indgå ægteskab
mod deres vilje
Forskning med fokus på problemstillingerne
LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 57: Materiale fra høring den 20/4-2016 om social kontrol
1623802_0012.png
VIDEN OG ERFARINGER
Minoritetsunges erfaringer med og oplevelse af social kontrol, og særligt
spørgsmål knyttet til kønsligestilling, er noget som bør diskuteres i en bredere
kontekst. Det er væsentligt at se på både ligheder og forskelle i forhold til
forskellige dele af befolkningen.
LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 57: Materiale fra høring den 20/4-2016 om social kontrol
1623802_0013.png
FOR LIDT ELLER FOR STORT FOKUS PÅ DEN KULTURELLE
BAGGRUND
Ikke nok forståelse for forældrenes s kulturelle baggrund. Mistror forældrene
uden grund og griber ind for hurtigt.
For meget respekt for kultur. Svigter børnene. Tærskelen for indgriben bliver
for høj.
Behandler alle problemer som et udtryk for kulturforskelle. Tærskelen kan
være både højere og lavere end overfor majoritetsfamilier.
LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 57: Materiale fra høring den 20/4-2016 om social kontrol
1623802_0014.png
LIKESTILLLING OG MINORITETSUNGDOM I NORDEN MED FOKUS PÅ SOSIAL
KONTROLL 2010 - RAPPORT
Rapporten er en kortlægning af tilgængelig viden om forekomsten af social kontrol af
minoritetsunge, dens omfang, udtryksformer og implikationer for piger, drenge og
familier.
Ærbarhedsnorm retfærdiggør social kontrol
Rygter som kontrolmekanisme
Kyskhed som symbol
Forældrenes rolle set igennem børnenes øjne
Kønsforskelle - drenge må mere end piger
Migrationsperspektivet
LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 57: Materiale fra høring den 20/4-2016 om social kontrol
1623802_0015.png
AUTORITÆR OG AUTORITATIV KONTROL
Fra autoritær kontrol: baseret på trusler og fysisk afstraffelse;
forældrene udøver pres på barnet til opføre sig sådan som forældrene
ønsker det. Autoritær kontrol modvirker udvikling af autonomi,
ansvarsbevidsthed og selvstændighed.
Til autoritativ kontrol: er baseret på ræsonnering og forklaring. Ved at
forklare hvorfor grænser sættes og hvilke konsekvenser barnets
handlinger ellers ville kunne få, vil barnet med tiden internalisere
normer og regler og dermed bliver selvkontrollerende
.
LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 57: Materiale fra høring den 20/4-2016 om social kontrol
1623802_0016.png
OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER – SET FRA ET NORSK
PERSPEKTIV
Det er nødvendig at udfordre forestillinger om at social kontrol bygger på og fremmer manglende
ligestilling mellem kønnene og kun findes i visse minoritetsgrupper og at det er et generelt træk
ved disse grupper.
Det er vigtigt at få en forståelse af kvinders seksualitet og andre former for begrænsninger kan
variere i både form og styrke.
alle forældre begrænser og udøver kontrol over for deres børn, men de gør det forskellige. Blandt
andet afhængig af klasse, etnisk baggrund, religion, men også personlige forudsætninger.
Når det gælder forældre med indvandrerbaggrund vil migrant og minoritetserfaringer spille
sammen med andre faktorer. For eksempel kan det at leve som medlem af en stigmatiseret
minoritet forstærke ønsket om at bevare egne traditioner og beskytte børnene mod
storsamfundet.
LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 57: Materiale fra høring den 20/4-2016 om social kontrol
1623802_0017.png
MANGEL PÅ FORSKNING
Der foreligger få nordiske studier af forældrenes opfattelser af forældrerollen,
opdragelse, social kontrol og familieforhold
Det er den forskning jeg gerne vil lave
J