Ligestillingsudvalget 2015-16
LIU Alm.del Bilag 44
Offentligt
1610199_0001.png
Ministeriet for Børn,
Undervisning og Ligestilling
Ministeren
Notat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Ligestillings-
udvalg om besvarelse af Kommissionens åbningsskrivelse nr.
2012/2170
Kommissionen har ved brev af 11. december 2015 sendt åbningsskrivel-
se nr. 2012/2170 til Danmark vedrørende mangelfuld gennemførelse af
direktiv 2004/113/EF af 13. december 2004 om gennemførelse af prin-
cippet om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med adgang
til og levering af varer og tjenesteydelser (herefter ”direktivet”). Kom-
missionen har anført, at det drejer sig om den specifikke ordlyd af undta-
gelsesbestemmelsen i § 3 a i lov om ligestilling af kvinder og mænd, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1678 af 19. december 2013 (herefter ”ligestillings-
loven”).
Kommissionen har anført, at direktivets artikel 4, stk. 5, kun giver mu-
lighed for en bestemt undtagelse fra princippet om ligebehandling af
mænd og kvinder inden for direktivets anvendelsesområde, nemlig;
”[…] hvis leveringen af varer og tjenesteydelser udeluk-
kende eller først og fremmest til personer af det ene køn er
grundet i legitime mål, og midlerne til at opfylde dette mål
er hensigtsmæssigt og nødvendige.”
Ligestillingslovens § 3 a har følgende ordlyd:
”Uanset § 2 er denne lov ikke til hinder for forskelsbe-
handling af det ene køn, hvis det er begrundet i et legitimt
mål og midlerne til at opfylde dette mål er hensigtsmæssige
og nødvendige.”
Kommissionen har i den forbindelse bemærket, at det forhold, at den
danske bestemmelse ikke som direktivets artikel 4, stk. 5, kun dækker
levering af varer og tjenesteydelser udelukkende eller først og fremmest
til personer af det ene køn, indebærer, at det vil være muligt, at kvinder
og mænd kan få tilbudt samme vare eller tjenesteydelse på forskellige
vilkår, herunder til forskellige pris.
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. 3392 5000
Fax 3392 5547
E-mail [email protected]
www.uvm.dk
 LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 44: Notat vedr. besvarelse af Kommissionens åbningsskrivelse nr. 2012/2170, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
2
Kommissionen anerkender den betydning, som lovbemærkninger til
lovforslag i den danske retsorden har for fortolkningen af lovforslagets
indhold, når det er blevet vedtaget. Alligevel finder Kommissionen, at
der ikke herved er en garanti for, at kvinder og mænd ikke kan få tilbudt
samme vare eller tjenesteydelse på forskellige vilkår inden for rammerne
af ligestillingslovens § 3 a.
Efter Kommissionens opfattelse bekræftes dette af, at der i lovbemærk-
ningerne udelukkende gives eksempler på situationer, hvor undtagelse fra
direktivet er berettiget. Kommissionen påpeger, at de danske myndighe-
der anfører tydeligt ”for eksempel” før de opregner situationer, hvor der
kan være en begrundelse. Kommissionen finder, at der således efter den
danske lov er mulighed for andre undtagelser, og at bestemmelsen såle-
des ikke udelukker, at der anvendes forskellige priser over for henholds-
vis kvinder og mænd.
Kommissionen anfører til sidst, at selvom den danske regering har frem-
hævet, at praksis for anvendelsen af ligestillingslovens § 3 a indtil videre
har været i overensstemmelse med direktivets artikel 4, stk. 5, så begrun-
der det f.eks. ikke, hvordan bestemmelsen udelukker, at der anvendes
forskellige priser over for mænd og kvinder.
Regeringens bemærkninger til implementering af direktivets arti-
kel 4, stk. 5.
Regeringen skal bemærke, at direktiver alene er bindende for medlems-
staterne med hensyn til det tilsigtede mål. Det overlades ifølge TEUF art.
288, stk. 3, til de nationale myndigheder at bestemme form og midler for
gennemførelsen. Det fremgår af EU-Domstolens praksis, at medlemssta-
terne generelt ikke har en forpligtelse til at implementere direktiver ved
f.eks. en ordret gengivelse af en direktivbestemmelses ordlyd, jf. f.eks.
Sag 363/85, Kommissionen mod Tyskland, præmis 7. Afgørende er, at
borgere og virksomheder sættes i stand til at få fuldt kendskab til deres
rettigheder med henblik på i givet fald at håndhæve disse rettigheder ved
en national domstol. Gennemførsel af direktiver i national ret må heller
ikke medføre forringelser i det eksisterende nationale beskyttelsesniveau.
Det er også fastslået i EU-Domstolens praksis, at EU-retten har forrang
for national ret, jf. f.eks. Sag 6/64, Costa mod Enel. De danske myndig-
heder og domstole mv. skal således efterleve princippet om EU-rettens
forrang. Hertil kommer, at medlemsstaterne også efter EU-Domstolens
praksis er forpligtet til at fortolke national ret i overensstemmelse med de
til enhver tid gældende EU-retlige regler, jf. f.eks. Sag 14/83, von Col-
son, præmis 26. De danske myndigheder, herunder de danske domstole,
skal således så vidt muligt også fortolke national ret i overensstemmelse
med EU-retten.
 LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 44: Notat vedr. besvarelse af Kommissionens åbningsskrivelse nr. 2012/2170, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
3
Dansk retspraksis viser, at danske domstole i høj grad opfylder forplig-
telsen til at fortolke national ret i overensstemmelse med EU-retten. Et
eksempel er Højesterets dom fra 2014 (U2014.1998H), hvor det anføres:
”Det fremgår af forarbejderne til varemærkelovens § 15,
stk. 3, nr. 3 (Folketingstidende 1996-97, tillæg A, side 982),
at bestemmelsen er udformet med henblik på at sikre en
korrekt gennemførelse af artikel 4, stk. 4, litra g, i vare-
mærkedirektivet. På denne baggrund finder Højesteret, at
udtrykket ”havde eller burde have haft kendskab til” i va-
remærkelovens§ 15, stk. 3, nr. 3, skal fortolkes i overens-
stemmelse med den forståelse af begrebet ”ond tro” i arti-
kel 4, stk. 4, litra g, i varemærkedirektivet, som EU-
Domstolen har fastslået.”
Regeringen skal også gentage, at loves forarbejder nyder en ganske særlig
status i dansk – og skandinavisk – retstradition. Efter dansk ret spiller en
lovs forarbejder en væsentlig rolle både for Folketingets behandling af
lovforslaget og for den efterfølgende retsanvendelse af loven af forvalt-
ningen, domstolene og Folketingets Ombudsmand.
Direktivets artikel 4, stk. 5, er efter den danske regerings opfattelse im-
plementeret ved § 3 a i ligestillingsloven.
Det fremgår udtrykkeligt af bemærkninger til ligestillingslovens § 3 a, at:
”bestemmelsen gennemfører artikel 4, stk. 5.”
Det fremgår videre af bemærkningerne:
”Princippet om ligebehandling i forbindelse med adgang til
og levering af varer og tjenesteydelser kræver ikke, at der
altid skal leveres faciliteter til mænd og kvinder på et fælles
grundlag, så længe de ikke leveres på gunstigere betingelser
til medlemmer af det ene køn. For ikke at formålet med
diskriminationsforbuddet udhules, bør bestemmelsen for-
tolkes snævert.”
Dette skal sammenholdes med, at de eksempler, der oplistes i bemærk-
ningerne, alle vedrører områder, hvor en ydelse kun eller først og frem-
mest leveres til det ene køn. Det fremgår af bemærkningerne til ligestil-
lingslovens § 3 a, som er en direkte gengivelse af direktivets præambelbe-
tragtning 16:
 LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 44: Notat vedr. besvarelse af Kommissionens åbningsskrivelse nr. 2012/2170, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
4
”Forskelsbehandling kan kun accepteres, hvis den er be-
grundet i et legitimt mål. Et legitimt mål kan for eksempel
være beskyttelse af ofre for kønsrelateret vold (i tilfælde så-
som oprettelse af centre til beskyttelse forbeholdt det ene
køn), hensyn til privatlivets fred og blufærdighed (i tilfælde
såsom indlogering hos en person af denne persons hjem),
fremme af ligestilling mellem mænd og kvinder eller
mænds eller kvinders interesser (for eksempel frivillige or-
ganisationer, hvor kun det ene køn er repræsenteret) for-
eningsfrihed (i tilfælde af medlemskab af private klubber,
hvor kun det ene køn er repræsenteret) og tilrettelæggelse
af sportsaktiviteter (for eksempel sportsbegivenheder, som
kun det ene køn har adgang til). Enhver begrænsning bør
imidlertid være hensigtsmæssig og nødvendig i overens-
stemmelse med de kriterier, der kan udledes af EF-
domstolens retspraksis.”
Det er således regeringens opfattelse, at det med udgangspunkt i be-
mærkningerne ikke vil være overensstemmelse med bestemmelsen at
levere ens ydelser til kvinder og mænd på forskellige vilkår, herunder til
forskellig pris. Dette skyldes bl.a., at eksemplerne alene vedrører varer og
tjenesteydelser, der kun eller først og fremmest leveres til det ene køn, og
bestemmelsen således skal fortolkes inden for rammerne af eksemplerne.
Det er således regeringens opfattelse, at det ikke vil være i overensstem-
melse med lovens bemærkninger at fortolke ligestillingslovens § 3 a såle-
des, at den tillader, at der anvendes forskellige priser over for mænd og
over for kvinder.
Formålet med at anføre ”for eksempel” i bemærkningerne er, at andre
situationer skal ligne eksemplerne. Alternativet hertil ville være at oprem-
se en udtømmende liste af situationer, hvilket ville have været uhen-
sigtsmæssigt i forhold til fx at efterleve kommende afgørelser fra EU-
Domstolen.
Regeringen kan endvidere oplyse, at der kun findes begrænset dansk
domstolspraksis vedrørende anvendelsen af undtagelsesbestemmelsen i
ligestillingslovens § 3 a, som i alle tilfælde ligger inden for direktivets
område.
Ligebehandlingsnævnets praksis, som udgøres af talrige afgørelser, viser,
at ligestillingslovens undtagelsesbestemmelse § 3 a fortolkes meget snæ-
vert og i alle tilfælde inden for direktivets rammer, herunder at nævnet i
ingen tilfælde accepterer forskellige vilkår for kvinder og mænd ved leve-
ring af samme vare eller tjenesteydelse, som fx forskellig pris.
 LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 44: Notat vedr. besvarelse af Kommissionens åbningsskrivelse nr. 2012/2170, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
5
Det forhold, at der ikke ses dansk praksis i strid med direktivet, viser, at
danske retsanvendende instanser fortolker ligestillingslovens undtagel-
sesbestemmelse EU-konformt, så bestemmelsen – uanset dens ordlyd –
får det indhold, der også fremgår af lovens bemærkninger og som stem-
mer overens med direktivets artikel 4, stk. 5.
Den danske regering fastholder på baggrund af ovenstående gennem-
gang, at bestemmelsen i ligestillingslovens § 3 a sammenholdt med be-
mærkningerne til bestemmelsen implementerer direktivets artikel 4, stk.
5, på en måde der ikke kan anses for mangelfuld. Regeringen tillægger
det herved også vægt, at den danske praksis, der findes i forhold til be-
stemmelsen, er i overensstemmelse med direktivets ordlyd.
Regeringens fremadrettede tiltag
I lyset af den danske retstradition, princippet om EU-rettens forrang i
dansk ret samt princippet om EU-konform fortolkning, deler regeringen
heller ikke Kommissionens bekymring for, at der ikke er nogen garanti
for, hvordan undtagelsesbestemmelses i den danske ligestillingslov vil
blive anvendt fremover.
Regeringen vil dog imødekomme Kommissionens usikkerhed i forhold
til, hvordan ligestillingslovens undtagelsesbestemmelse vil blive fortolket
i fremtiden.
Regeringen vil derfor udarbejde en ministerunderskrevet vejledende ud-
talelse til Ligebehandlingsnævnet om regeringens opfattelse af retstil-
standen vedrørende ligestillingslovens § 3 a, der præciserer rækkevidden
af undtagelsesbestemmelsen i overensstemmelse med direktivets art. 4,
stk. 5. Den vejledende udtalelse optages i Retsinformation, og på mini-
steriets hjemmeside linkes til udtalelsen i Retsinformation. Den vejleden-
de udtalelse vil således blive gjort offentlig tilgængelig, hvorfor der ikke
vil være tvivl hos hverken Ligebehandlingsnævnet eller borgere og virk-
somheder om retstillingen i Danmark. Den vejledende udtalelse forven-
tes udstedt senest inden udgangen af august 2016. Kommissionen vil
blive orienteret, når det er sket.
Regeringen vil endvidere gennemføre en nøje, løbende monitorering af
afgørelserne på området med henblik på, at den danske praksis forbliver
i overensstemmelse med direktivet. Giver monitorering mod forventning
anledning til tvivl om retstilstanden, vil regeringen træffe de nødvendige
foranstaltninger med henblik på at sikre fuld efterlevelse af direktivet i
Danmark.
Regeringen har besvaret åbningsskrivelsen i overensstemmelse med
ovenstående. Besvarelsen til Kommissionen er vedlagt en oversigt over
eksempler på ligebehandlingsnævnets praksis.