Folketingets Ligestillingsudvalg
Christiansborg
1240 Købehavn K
Beskæftigelsesministeren
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 01
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
Opfølgning på orientering vedrørende Barselsudligning for Selvstændige
6. oktober 2015
J.nr. 2015-3669
I forlængelse af min orientering til Beskæftigelsesudvalget den 9. september 2015
kan jeg oplyse, at regeringen har set på mulighederne for at målrette barselsudlig-
ningsordningen for selvstændige.
I afdækningen af mulighederne har vi ønsket at skabe et så stort sammenfald mel-
lem ordningens bidragsydere og kompensationsmodtagere som muligt.
I det arbejde har det vist sig vanskeligt at afgrænse gruppen af honorarmodtagere
med B-indkomst, ligesom beregninger af en indtægtsgrænse for selvstændig virk-
somhed fører til, at en eventuel ordnings fremtidige målgruppe indskrænkes betrag-
teligt, med den konsekvens, at bidragssatsen forhøjes markant til i størrelsesorde-
nen 1.600 kr. årligt fra 328 kr. årligt.
Jeg vil snarest invitere beskæftigelses- og ligestillingsordførerne til en orientering
om beregningerne og politiske drøftelser om ordningens fremtid, men jeg vil alle-
rede nu tilkendegive, at regeringen på baggrund af de foretagne beregninger indstil-
ler, at ordningen afvikles.
I overensstemmelse med mit brev af 9. september 2015 har jeg oversendt et akt-
stykke til Finansudvalget med henblik på at sikre hjemmel til, at bidrag for 2015
ikke opkræves, og som, uagtet de kommende politiske drøftelser, ønskes vedtaget
på udvalgets møde den 8. oktober 2015.
Venlig hilsen
Jørn Neergaard Larsen