Ligestillingsudvalget 2015-16
LIU Alm.del Bilag 23
Offentligt
1579801_0001.png
CIVILE RETTIGHEDER,
VELFÆRDSSTATEN OG LIGESTILLINGEN
ANETTE BORCHORST
INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB, AAU
Symposium i anledning af
stemmeretsjubilæet
Christiansborg, 14. december 2015
 LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 23: Præsentationer fra afholdelse af symposium den 14. december 2015 i anledning af stemmeretsjubilæet
1579801_0002.png
Kvinderettigheder
før og efter stemmeretten
•
Midt 1800 tallet: Husbonden som overhoved
institutionaliseret i alle typer lovgivning
•
1850’erne
→
kvinders civile, politiske og sociale rettigheder
forbedres gradvis
•
Civile og politiske rettigheder var en forudsætning for den
danske (og nordiske) velfærdsstatsmodel
T.H. Marshall (1950): medborgerskabsrettigheder en
forudsætning for udvikling af demokratiske samfund.
Civile → politiske→ sociale rettigheder
Udledt fra en mandlig norm
 LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 23: Præsentationer fra afholdelse af symposium den 14. december 2015 i anledning af stemmeretsjubilæet
1579801_0003.png
•
Civile rettigheder
•
1857. Ugifte kvinder får myndighed
•
1880. Gifte kvinder får rådighed over det, de selv tjener
•
1899. Gifte kvinder får myndighed
•
1922/1925. Ægteskabslove: Gensidig forsørgerpligt, adgang til
skilsmisse, fælles forældremyndighed
•
Politiske rettigheder
•
1903. Menighedsråd.1907, Hjælpekasser,
•
1908. Kommunale valg.
•
1915. Nationale valg
•
Sociale rettigheder
•
1901. Fire ugers tvungen barselshvile
•
1914. Lov om offentlige arbejdsløshedskasser (økonomisk
støtte til mødre i fire uger )
 LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 23: Præsentationer fra afholdelse af symposium den 14. december 2015 i anledning af stemmeretsjubilæet
1579801_0004.png
Nordisk samarbejde og policy læring
•
Første Nordiske Juristmøde 1872
•
Første Nordiske Kvindesagsmøde 1888
•
Skandinavisk familieretskommission 1910-1918
 LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 23: Præsentationer fra afholdelse af symposium den 14. december 2015 i anledning af stemmeretsjubilæet
1579801_0005.png
Hvorfor fik danske kvinder
medborgerrettigheder relativt tidligt?
Septemberforliget 1899 skabte grobund for politisk
konsensus
Tværpolitiske kvindealliancer uden for Rigsdagen
Lydhøre reformpolitikere inden for Rigsdagen
International indflydelse
Særlig dansk vej til gradvis flere rettigheder for kvinder
- Men også klar international og især nordisk afsmitning
 LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 23: Præsentationer fra afholdelse af symposium den 14. december 2015 i anledning af stemmeretsjubilæet
1579801_0006.png
Nordiske kvinders civile
og politiske rettigheder
Danmark Finland
Island
Norge
Sverige
Ugifte kvinder får
myndighed
Gifte kvinder får
myndighed
Kvindelig stemmeret
-
Lokale valg
-
Nationale valg
1857
1899
1864
1930
1861
1900
1863
1888
1863
1921
1908
1915
1917
1906
1910
1915
1910
1913
1918
1921
Familielovgivning
(Forældremyndighed,
Skilsmisse, Ægteskab)
19221/
1925
1929
1921/
1923
1918/
1927
1915/
1920
 LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 23: Præsentationer fra afholdelse af symposium den 14. december 2015 i anledning af stemmeretsjubilæet
1579801_0007.png
 LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 23: Præsentationer fra afholdelse af symposium den 14. december 2015 i anledning af stemmeretsjubilæet
1579801_0008.png
Velfærdsreformer med
ligestillingspolitisk rækkevidde
•
1933 Socialreformen
•
1956 Universel folkepension (husmødre får deres egen
pension)
•
1964 Lov om Børne- og Ungdomsforsorg
•
1970 Deltidsarbejdende får adgang til
arbejdsløshedsforsikring
•
Barselsorlov til kvinder forbedres,
1960, 1967, fædre 1984
Bred konsensus - dog ikke om mænds
orlovsrettigheder
 LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 23: Præsentationer fra afholdelse af symposium den 14. december 2015 i anledning af stemmeretsjubilæet
1579801_0009.png
Ligestillingsstrategier
1. Ligestilling gennem uddannelse til kvinder og
integration på arbejdsmarkedet
barselsorlov og udbygning af børneinstitutioner
2. Inklusion af mænd i omsorg
Øremærkning af barselsorlov til mænd
Den danske ligestillingsmodel helt overvejende 1
(Norge,
Island og Sverige også 2)
 LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 23: Præsentationer fra afholdelse af symposium den 14. december 2015 i anledning af stemmeretsjubilæet
1579801_0010.png
100
10
20
30
40
50
60
70
80
90
0
1975
1976
1977
1978
1979
1980
1981
1982
1983
1984
1985
1986
1987
1988
1989
1990
1991
1992
1993
1994
1995
1996
1997
1998
1999
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
Island
Norge
Finland
Sverige
Danmark
Danske børn kommer tidligst i institution
1 årige i offentlig dagpasning nordiske lande. Pct.
 LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 23: Præsentationer fra afholdelse af symposium den 14. december 2015 i anledning af stemmeretsjubilæet
1579801_0011.png
Danske mænd holder kortest barselsorlov
Fædres andel af orloven i nordiske lande, dage i pct.
40
35
30
25
20
15
10
5
0
1995
1996
1997
1998
1999
2000
2001
2002
2003
Finland
2004
2005
Island
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
Danmark
Norge
Sverige
 LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 23: Præsentationer fra afholdelse af symposium den 14. december 2015 i anledning af stemmeretsjubilæet
1579801_0012.png
1970’ernes ligestillingslovgivning -
en ny tilgang til rettigheder
•
Ligestillingslove som opfølgning af ligestillingsdirektiver
•
Anti-diskrimination som grundprincip
•
Fra hel overvejende kollektive (parlamentariske eller
arbejdsmarkedsforhandlede) rettigheder til langt flere
individuelle retlige
 LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 23: Præsentationer fra afholdelse af symposium den 14. december 2015 i anledning af stemmeretsjubilæet
1579801_0013.png
 LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 23: Præsentationer fra afholdelse af symposium den 14. december 2015 i anledning af stemmeretsjubilæet
1579801_0014.png
Udfordringer for den danske
ligestillingstilgang
•
Civile, politiske og sociale rettigheder til kvinder i slutn. af
1800 tallet og beg. af 1900 tallet formede et tidligt
ligestillingsspor, der var afgørende for opbygningen af
dansk demokrati
•
Afgørende ligestillingsreformer – især i velfærdspolitikken
er forhandlet uden fokus på køn og ligestilling
•
Svag mainstreamingstradition betyder, at dansk ligestilling
kan få tilbageskridt, når der gennemføres store
velfærdsreformer
•
Den dominerende ligestillingsstrategi cementerer
kønssegregering af arbejdsmarkedet
 LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 23: Præsentationer fra afholdelse af symposium den 14. december 2015 i anledning af stemmeretsjubilæet
1579801_0015.png
Tak for
opmærksomheden