Kulturudvalget 2015-16
KUU Alm.del Spørgsmål 180
Offentligt
1660330_0001.png
Kulturudvalget
Til:
Dato:
Kulturministeren
1. september 2016
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
Spørgsmål 180
Ministeren bedes redegøre for, om han er enig i, at der bør være adgang til en
tydelig og klar rådgivning af og kommunikation til alle ansøgere om tildeling af
mediestøtte, og at ansøgere, der modtager afslag fra Kulturstyrelsen og Me-
dienævnet skal have en fuldstændig begrundelse for, på hvilket grundlag de
har fået afslag. Herunder bedes ministeren redegøre for, om han er enig i:
– at man som et nystartet eller mindre medie bør kunne få konkret rådgiv-
ning fra Kulturstyrelsen angående mediestøttereglerne?
– at man bør kunne få uddybende svar fra Kulturstyrelsen på konkrete
spørgsmål om, hvorfor og hvordan man på et enkelt udspecificeret kriterie
har fået afslag på en ansøgning om mediestøtte?
– at man som ansøger, der fået afslag på sin ansøgning, bør kunne få infor-
mation om, hvilke kriterier man lever op til, og hvilke kriterier man ikke le-
ver op til (på nuværende tidspunkt anvendes følgende standardsvar, som
her er citeret fra et officielt afslag fra Kulturstyrelsen: "Da mediet allerede
af denne grund ikke er tilskudsberettiget, har Medienævnet ikke forholdt
sig til, om mediet opfylder lovgivningens øvrige betingelser for redaktionel
produktionsstøtte").
Herudover bedes ministeren svare på
– hvordan 'tilstrækkeligt omfang" defineres, hvis en ansøger eksempelvis
har fået afslag på en ansøgning under henvisning til, at mediet "ikke i til-
strækkeligt omfang behandler kulturelle temaer” (i henhold til § 3, stk. 1,
nr. 7, i bekendtgørelse nr. 1653 af 27. december 2013). Vil et medie, der
udkommer dagligt, leve op til kriterierne, hvis man udgiver to eller flere ar-
tikler omhandlede kulturelle temaer hver uge?
– hvordan artikler om ”kulturelle temaer” defineres? Vil et medie, der be-
skæftiger sig med politisk journalistisk, kunne leve op til kriterierne ved at
skrive om kulturpolitik, f.eks. om politiske forslag om omlægning af stats-
støtte til kunstinstitutioner som Arken eller DR. (I forarbejderne til loven
står der: "Artikler om kulturelle temaer beskrevet ud fra det pågældende
medies særlige profil, f.eks. en økonomisk eller teknisk vinkel, vurderes
også at opfylde kravet").
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mogens Jensen (S).
Spørgsmålet ønskes besvaret senest den 20. september 2016.
Svar bedes sendt elektronisk til spørgeren på [email protected] og til
[email protected].
På udvalgets vegne
Orla Hav
formand
1/1