Kulturudvalget 2015-16
KUU Alm.del Bilag 93
Offentligt
1593728_0001.png
Sendt pr. e-mail
Teatrenes Interesseorganisation – TIO
Farvergade 27
1463 København K
Att.: Gitta Malling;
[email protected]
Loa Haislund Larsen;
[email protected]
Cc.: Sanne Bech;
[email protected]
Aarhus
22. januar 2016
J.nr. 263078/DME
Diana Mønniche
Direkte 8732 7449
[email protected]
([email protected])
Advokatpartnerselskab
Åboulevarden 13
DK-8000 Aarhus C
T +45 7011 1122
CVR-nr. 33 365 365
Egns- og små storby teatres skattemæssige retstilling
Kære Gitta Malling og Loa Haislund Larsen
I forlængelse af, at vi har fået oplyst, at Kulturministeriet har rettet henvendelse til SKAT, vedrørende den
skattemæssige behandling af egnsteatre og små storby teatre, har vi udarbejdet dette brev med henblik
på kort at opsummere den skattemæssige problemstilling vedrørende egns- og små storbyteatrene.
Det er vores opfattelse, at egnsteatre og små storby teatre er omfattet af selskabsskattelovens regler om
beskatning af foreninger og selvejende institutioner mv., som fremgår af selskabsskattelovens § 1, stk. 1,
nr. 6.
Teatre, som er skattepligtige efter denne regel, er kun skattepligtige af indtægt, som hidrører fra er-
hvervsmæssig virksomhed.
Egn- og små storby teatrenes skattepligt af teateraktiviteterne er derfor afhængig af, om teateraktiviteten
er at anse som erhvervsmæssig eller almennyttig.
Vi mener ikke, at egns- og små storbyteatres teateraktivitet kan anses for at være erhvervsmæssig.
Dette er efter vores opfattelse særlig tydeligt, da den teateraktivitet som egnsteatre og små storby teatre
udfører, er direkte påkrævet efter lov om scenekunst, bekendtgørelse om egnsteatre og bekendtgørelse
om små storby teatre. Det er et krav, at udøvelsen af de pågældende teateraktiviteter skal være af en høj
kunstnerisk kvalitet og komme den bredere befolkning til gode. Dette er en direkte forudsætning for at
modtage støtte i henhold til lov om scenekunst.
Vi mener, at de teatre, som er omfattet af teaterlovgivningen og lever op til denne lovgivning, må anses
for at udøve almennyttig virksomhed og ikke erhvervsmæssig virksomhed. Der skal i den sammenhæng
henses til, at teatrene primært er finansieret via offentlige tilskud, og tilskuddet er ydet med henblik på at
give en bred del af befolkningen adgang til kunst af høj kvalitet. For at sikre, at midlerne bliver anvendt til
de tilskudsberettigede aktiviteter, skal der endvidere henses til, at der føres tilsyn med egns- og små stor-
by teatrene efter de samme bestemmelser, som er gældende for det kongelige teater og landsscenerne.
KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 93: Henvendelse af 29/1-16 fra Advokaterne Delacour til Teatrenes Interesseorganisation om beskatning af egnsteatre og små storbyteatres teateraktiviteter
1593728_0002.png
SKATs nuværende praksis
SKAT har fortolket reglerne i skattelovgivningen således, at teatre som opkræver entre ved teaterforestil-
linger automatisk bliver anset som værende erhvervsdrivende. Denne praksis har dog ikke været håndhæ-
vet overfor alle frem til 2015.
Fortolkningen er efter SKATs opfattelse stadfæstet i to tidligere Landsskatterets kendelser om den skat-
temæssige kvalificering af teateraktiviteter - TfS2000.690.LSR og TfS2003.72.LSR.
Derudover fremhæver SKAT, at det fremgår af teaterlovgivningen, at der skal være tale om
professionel
scenekunst.
SKAT sætter dermed lighedstegn mellem begrebet
professionel scenekunst
og
erhvervsmæssig virksomhed.
Vores vurdering af den skattemæssige kvalifikation af teatervirksomhed
Vi mener, at det er væsentligt at fremhæve et par forhold vedrørende den fortolkning, som SKAT lægger
til grund for den skattemæssige kvalifikation af teatervirksomhed.
For det første kan TfS2000.690.LSR og TfS2003.72.LSR ikke tages til udtryk for, at den teatervirksomhed,
som egnsteatre og små storby teatre udøver, er erhvervsmæssig.
I begge afgørelser kom Landsskatteretten frem til, at overskud ved teatervirksomheden var skattepligtig
erhvervsmæssig indkomst. Begrundelsen herfor var, at der ved forestillingerne blev opkrævet entré.
Resultatet af kendelserne blev derfor, at tilskud, som var tildelt teatervirksomheden, dermed blev skatte-
pligtig, når der samtidig blev genereret entreindtægter.
I den første afgørelse, TfS2000.690.LSR, var der tale om en forening, der havde til formål at forestå opfø-
relsen af en friluftsforestilling. Der var således ikke tale om et egnsteater eller et lille storby teater.
Det er vores opfattelse, at afgørelsen derfor ikke kan overføres til at gælde for teatre, som er omfattet af
lov om scenekunst, lovbekendtgørelse nr. 526 af 4. juni 2012, herunder egnsteatre og små storbysteatre.
I den senere afgørelse, TfS2003.72.LSR, lægges det blot til grund, at der grundet den tidligere afgørelse i
TfS2000.690.LSR også er skattepligt for det i sagen omhandlede teater, alene af den grund, at der opkræ-
ves entre. Som sagen er procederet, behandles spørgsmålet om teatrenes erhvervsmæssige virksomhed
ikke af Landskatteretten, og Landskatteretten lægger derfor uanfægtet den tidligere afgørelse til grund.
Dette er efter vores opfattelse forkert.
Det afgørende for vurderingen af, om den teateraktivitet, som udøves, kan anses for erhvervsmæssig eller
ej, må være, hvilken lovgivning teatrene er underlagt og ikke det forhold, om der opkræves billetindtæg-
ter eller ej.
Efter vores opfattelse er det en afgørende forskel, at egnsteatre og små storby teatre er direkte omfattet
af lov om scenekunst og dertil hørende bekendtgørelser. Lov om scenekunst indeholder en nærmere de-
finition af, hvad der kan betegnes som et egnsteater og små storby teatre. For både egnsteatre og små
storby teatre er det eksempelvis et krav, at teatret driver
professionel scenekunst.
2
KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 93: Henvendelse af 29/1-16 fra Advokaterne Delacour til Teatrenes Interesseorganisation om beskatning af egnsteatre og små storbyteatres teateraktiviteter
1593728_0003.png
Derudover er egnsteatre og små storby teatre underlagt en lang række betingelser med hensyn til teat-
rets formål og opgaver, og teatrene er underlagt tilsyn og kontrol med hensyn til opfyldelse af disse be-
tingelser.
Det er derfor vores vurdering, at den virksomhed, som egnsteatre og små storby teatre udøver i relation
til lov om scenekunst mv., medfører, at der er tale om almennyttig virksomhed.
Egnsteatre og små storby teatres aktiviteter er ikke sammenlignelige med den aktivitet, som udøves af fri-
luftsteatret i TfS2000.690.LSR.
I denne relation er det værd at bemærke at,
1) begrebet
professionel scenekunst
ikke er identisk med begrebet
erhvervsmæssig virksomhed,
og
2) betingelserne for, at staten og kommunerne (det offentlige) kan tildele tilskud, er, at der er tale
om
almennyttig virksomhed.
Det er disse særlige forhold omkring egnsteatre og små storbyteatre, som SKAT ved vurdering af den
skattemæssige kvalifikation undlader at hense til. Dermed kommer SKAT ud fra deres fortolkning frem til,
at egns- og små storby teatre ikke kan anses for at være almennyttige.
Uenigheden går således ikke på lovreglernes udformning, men derimod på SKATs fortolkning af reglerne.
Ved SKATs fortolkning af begrebet erhvervsmæssig virksomhed, bør der endvidere henses til, at Erhvervs-
styrelsens har taget stilling til, at et teater underlagt kontrol og tilsyn i henhold til lov om scenekunst ikke
er at betragte som en erhvervsdrivende fond.
Når forskellige myndigheder fortolker begrebet ”erhvervsmæssig”, bør der være ensartet fortolkning af
den selv samme organisation.
Afsluttende bemærkninger
SKATs nuværende praksis medfører, at de tilskud, som skulle være anvendt på kultur, går direkte tilbage
til statskassen uden at komme være til gavn for det formål, midlerne blev udbetalt til.
En sådan konsekvens af SKATs fortolkning af reglerne er ikke ønskværdigt, og SKATs fortolkning kan og
skal derfor ikke opretholdes. Den nuværende praksis/fortolkning kan efter vores vurdering ændres uden
et egentlig behov for lovændring. Der skal blot henses til de kriterier, som skal være opfyldt for, at til-
skuddene kan udløses.
Med venlig hilsen
Christian Bachmann
Diana Mønniche
Moms Director, Adv.fm.
3