KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 76: Publikationen Kultur 2015

Kulturudvalget 2015-16
KUU Alm.del Bilag 76
Offentligt

Kultur

2015

TemaPubl

2016:1

Kultur

2015

KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 76: Publikationen Kultur 2015

Udgivet af Danmarks Statistik

Januar 2016

Foto: Imageselect

Pdf-udgave

Kan hentes gratis på

www.dst.dk/publ/kultur

ISBN 978-87-501-2212-8

Adresser:

Danmarks Statistik

Sejrøgade 11

2100 København Ø

Tlf. 39 17 39 17

e-mail:

[email protected]

www.dst.dk

Signaturforklaring

0,0

•

…

Nul

Mindre end en halv af den anvendte enhed

Mindre end 0,05 af den anvendte enhed

Tal kan efter sagens natur ikke forekomme

Oplysning for usikker, giver ingen mening eller udeladt af diskretionshensyn

Oplysning foreligger ikke

Foreløbige anslåede tal

Vandret eller lodret streg markerer databrud i en tidsserie.

Oplysningerne fra før og efter databruddet er ikke fuldt sammenlignelige

Som følge af afrunding kan summen af tallene i tabellerne afvige fra totalen

Forfattere:

Henrik Huusom

Claus W. Andersen

Thomas Lauterbach

og Berit Taul.

Du er velkommen til at citere fra denne publikation.

Angiv dog kilde i overensstemmelse med god skik.

Det er tilladt at kopiere publikationen til privat brug.

Enhver anden form for hel eller delvis gengivelse eller mangfoldiggørelse

af denne publikation er forbudt uden skriftligt samtykke fra Danmarks Statistik.

Kontakt os gerne, hvis du er i tvivl.

Når en institution har indgået en kopieringsaftale med COPY-DAN,

har den ret til - inden for aftalens rammer - at kopiere fra publikationen.

KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 76: Publikationen Kultur 2015

Forord

Kultur er meget andet end malerkunst, musik og museer, og der er i dag stigende

fokus på kulturlivet og de kreative sektorers direkte og afledte samspil med andre

erhverv og det øvrige samfund.

Danmarks Statistik har i mange år udarbejdet statistik om scenekunst, museer og

biografer/film. I 2010 besluttede Kulturministeriet som led i en styrkelse af doku-

mentationen på kulturområdet, at samle kulturstatistikken ét sted og indgik derfor

et samarbejdsprojekt med Danmarks Statistik. Formålet var bl.a. at styrke tilgæn-

geligheden, formidlingen og kvaliteten af data. Som led i samarbejdsprojektet

etablerede Danmarks Statistik

Kultur

som et selvstændigt statistikområde, der

samlede eksisterende statistikker fra Kulturministeriet og Danmarks Statistik og

udviklede nye statistikker. Kulturstatistikken kan anvendes til kvalificering, nuan-

cering og understøttelse af den kulturpolitiske og erhvervspolitiske debat. Statistik-

ken omfatter i dag mange forskellige små og store områder, og der pågår til stadig-

hed et arbejde med at skabe en mere sammenhængende statistisk belysning og

formidling. Som et led i denne formidling kommer nu denne publikation, der ved

hjælp af udvalgte resultater skal give en samlet, oversigtlig og let tilgængelig frem-

stilling af statistikken på kulturområdet.

Publikationen indledes med et temakapitel, som er baseret på nogle af Danmarks

Statistiks lange tidsserier for besøgstal, og som belyser forskelle og ligheder i ud-

viklingen inden for teatre, biografer og museer fra midten af 1980’erne og frem.

Derefter følger en række kapitler med kortfattede præsentationer af statistikkerne

for de enkelte kulturområder i følgende kapitler: Økonomi og erhverv; Kulturarv;

Biblioteker, litteratur og bøger; Medier; Film og biografer; Scenekunst og musik; og

Idræt og fritid. I et afsluttende bilag er vist en oversigt over kulturemnerne og deres

indbyrdes kategorisering og en samlet oversigt over Danmarks Statistiks kultur-

statistikker. Desuden indeholder bilaget en række henvisninger til andre aktuelle

og relevante kilder til belysning af kulturområdet.

Publikationen er udarbejdet af en redaktionsgruppe bestående af fuldmægtig Hen-

rik Huusom, vicekontorchef Claus W. Andersen, fuldmægtig Berit Taul og special-

konsulent Thomas Lauterbach. Redaktionsgruppen har undervejs i arbejdet sparret

med kommunikationsmedarbejder Mads Andersen. Afdelingsleder Ea Lahn Mittet

har udarbejdet publikationens figurer.

Danmarks Statistik, januar 2015

Jørgen Elmeskov, rigsstatistiker

Claus W. Andersen, vicekontorchef

KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 76: Publikationen Kultur 2015

Preface

Culture embraces a great number of activities, e.g. painting, music and museums.

Today, attention is increasingly focused on cultural life and the direct and derived

interaction of the creative sectors with other industries and other communities.

Over a great number of years, Statistics Denmark has compiled statistics on the

performing arts, museums and cinemas/movies. In 2010, The Ministry of Culture

decided to consolidate the production of statistics on culture to

inter alia

enhance

documentation. A joint project with Statistics Denmark was initiated in 2010 with

the objective of strengthening accessibility, dissemination and quality of data. As a

part of the project, existing statistics were gathered from the Danish Ministry of

Culture and new statistics were developed. Cultural statistics can be used in quali-

fying, differentiating and underpinning the debate on policies relating to culture

and business. Today, the statistics comprise a great variety of small as well as large

areas, and work is continuously in progress on creating a more coherent statistical

analysis and dissemination of the area of culture. The present publication is part of

this dissemination of statistics, aiming at providing a coherent, manageable and

easily available overview of the statistics relating to the area of culture by present-

ing selected results.

The publication starts off with a thematic chapter based on some of Statistics Den-

mark’s long time series covering the number of visitors and which monitor dispari-

ties and similarities within theatres, cinemas and museums from the mid-1980s

onwards. Subsequently, a number of chapters give brief presentations of the statis-

tics covering the individual areas of culture in the following chapters: Economy and

business structure; Cultural heritage, Libraries, Literature and books; Media;

Movies and cinemas, Performing arts and music; and Sports and leisure. The An-

nex at the back of the publication provides an overview of the cultural subjects and

their mutual categorization as well as a summary of the cultural statistics compiled

by Statistics Denmark. The Annex also contains a range of references to other cur-

rent and relevant sources for analysing the area of culture.

The publication was prepared by an editorial group consisting of Henrik Huusom,

Head of Section, Claus W. Andersen, Deputy Head of Division, Berit Taul, Head of

Section and Thomas Lauterbach, Senior Adviser. The work of the editorial group

was performed in collaboration with Mads Andersen, Communication Officer. Ea

Lahn Mittet, Senior Head Clerk, prepared the diagrams in the publication.

Statistics Denmark, January 2015

Jørgen Elmeskov, Director General

Claus W. Andersen, Deputy Head of Division

KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 76: Publikationen Kultur 2015

Indledning

I 1980 udtalte kulturminister Lise Østergård:

”Kultur? Det er alt det, der gør os

glade.”

Og det var muligvis også et udtryk for stor glæde, da den amerikanske ko-

miker Groucho Marx sagde:

“I must say I find television very educational. The

minute somebody turns it on, I go to the library and read a good book.”

Disse

citater er blot to af mange udsagn om emnet, som kommer frem når man beskæf-

tiger sig med kultur. Og helt sikkert er det, at kultur fylder meget i danskernes

hverdag:

•

Danske husstandes gennemsnitlige forbrug inden for kategorien

Fritid og

Kultur

var i 2014 på næsten 25.000 kr.

I sæsonen 2013/14 var der mere end 2,8 mio. tilskuere til teaterforestillin-

ger i Danmark.

91 pct. af alle danskere ser tv dagligt, og hver dansker over 3 år ser i

gennemsnit knap tre timers tv hver dag.

I 2014 blev der solgt 11,9 mio. biografbilletter og den mest populære film

samme år var den danske

Fasandræberne

med næsten 750.000 solgte bil-

letter.

I 2014 havde de danske museer tilsammen 14,5 mio. besøgende.

31 pct. af befolkningen har været til et sportsarrangement som betalende

tilskuer inden for det seneste år.

68 pct. af befolkningen har dyrket sport og motion mindst en gang om

ugen inden for det seneste år.

54 pct. af danskerne har besøgt et bibliotek mindst én gang inden for det

seneste år.

•

Ovenstående liste er udpluk fra nogle af de mange resultater, der er tilgængelige

gennem Danmarks Statistiks hjemmeside og statistikbank. Resultaterne er hentet

fra Danmarks Statistiks egne statistikker for området og fra de særlige kulturvane-

undersøgelser

, der bl.a. belyser hvordan befolkningens aktivitets- og forbrugs-

mønstre ændrer sig som følge af nye tilbud og aktiviteter.

Der sker løbende en publicering af resultater via Nyt fra Danmarks Statistik og det

samlede talmateriale kan gratis tilgås via over 200 tabeller i Statistikbanken. For-

uden at give en samlet fremstilling af kulturområdet, fungerer publikationen tillige

som en indgang til de mere detaljerede resultater i Statistikbanken.

Desuden udfører Danmarks Statistik serviceopgaver på basis af vores omfattende

datamateriale. Det kan fx være specialkørsler, der indeholder mere detaljerede og

geografisk fordelte oplysninger, viser andre kombinationer af data, eller på anden

vis er tilpasset særlige behov.

Kulturstatistikken afspejler et bredt kulturbegreb, der foruden traditionelle kultur-

områder som musik, scenekunst, museer mv. også omfatter fx idræt samt zoolo-

giske haver og botaniske anlæg. Centralt for disse statistikker er begrebet kultur-

emne, som er defineret efter UNESCOs struktur men tilpasset danske forhold.

Strukturen består af en række overordnede kategorier (fx Kulturarv, Visuel kunst

og design), som samler de enkelte kulturemner. Fx omfatter kategorien Visuel

kunst og design kulturemnerne Arkitektur, Billedkunst, Design, Fotografering, og

Kunsthåndværk.

Den seneste kulturvaneundersøgelse er fra 2012 og følger op på tilsvarende undersøgelser fra 1964, 1975, 1987, 1993,

1998 og 2004.

KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 76: Publikationen Kultur 2015

Kultur 2015

En fuldstændig liste over kulturemnerne er vist i bilaget bagest i publikationen.

Statistikkerne dækker de enkelte kulturemner forskelligt. Fx indgår Reklame og

Fotografering kun som brancher i statistikker om kulturvirksomheder, mens der

for fx Scenekunst og Biblioteker udarbejdes detaljeret statistik på baggrund af en

dedikeret dataindsamling.

Kulturområdet er beslægtet med Kirkestatistikken, og de to områder er placeret

sammen på Danmarks Statistiks hjemmeside og statistikbank. Kirkestatistikken

indgår dog ikke i denne publikation.

KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 76: Publikationen Kultur 2015

Indholdsfortegnelse

Sammenfatning .................................................................................................................... 8

1.1

1.2

1.3

2.1

2.2

2.3

2.4

3.1

3.2

3.3

3.4

4.1

4.2

4.3

5.1

5.2

5.3

6.1

6.2

7.1

7.2

7.3

8.1

Tema-kapitel: Besøgstal for museer, biografer og teatre ...................................... 10

Udviklingen fra 1984 til 2014 ....................................................................................... 10

Regionalfordelte aktivitetstal........................................................................................ 12

Strukturen i efterspørgslen .......................................................................................... 13

Økonomi og erhverv ................................................................................................. 14

Offentlige kulturpenge ................................................................................................. 14

Virksomheder og arbejdsmarked................................................................................. 16

Uddannelse ................................................................................................................. 19

Forskning og udvikling ................................................................................................. 20

Kulturarv .................................................................................................................... 22

Museer ........................................................................................................................ 22

Zoologiske anlæg og botaniske haver ......................................................................... 22

Fredede bygninger og fortidsminder............................................................................ 23

Arkiver ......................................................................................................................... 24

Biblioteker, litteratur og bøger ................................................................................. 26

Folkebiblioteker ........................................................................................................... 26

Forskningsbiblioteker .................................................................................................. 27

Bogproduktion ............................................................................................................. 27

Medier......................................................................................................................... 30

Trykte medier .............................................................................................................. 30

Elektroniske medier ..................................................................................................... 31

Internet ........................................................................................................................ 33

Film og biografer ....................................................................................................... 36

Film og biografer ......................................................................................................... 36

Biografer ...................................................................................................................... 38

Scenekunst og musik ............................................................................................... 39

Scenekunst.................................................................................................................. 39

Musikrettigheder .......................................................................................................... 40

Musikskoler ................................................................................................................. 42

Idræt og fritid ............................................................................................................. 43

Idræt og fritid ............................................................................................................... 43

English Summary ............................................................................................................... 45

Bilag 47

Kulturemner .......................................................................................................................... 47

Kulturstatistik hos Danmarks Statistik .................................................................................. 48

Andre relevante kilder .......................................................................................................... 49

Temapublikationer fra Danmarks Statistik ....................................................................... 50

KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 76: Publikationen Kultur 2015

Kultur 2015

Sammenfatning

Overblik over

kulturstatistik

I 2010 etablerede Danmarks Statistik

Kultur

som et selvstændigt statistikområde,

der samlede eksisterende statistikker fra Kulturministeriet og udviklede nye stati-

stikker. Kulturstatistikkens formål er kvalificering, nuancering og understøttelse af

den kulturpolitiske og erhvervspolitiske debat.

Publikationen indledes med et temakapitel, som er baseret på nogle af Danmarks

Statistiks lange tidsserier for besøgstal. Kapitlet belyser forskelle og ligheder i ud-

viklingen inden for teatre, biografer og museer fra midten af 1980’erne og frem. I

perioden er der sket en stigning i populariteten af biografer og museer. 'Block-

buster' film eller specielt besøgte udstillinger påvirker de årlige besøgstal.

Den regionale fordeling af besøgende i biografer, museer og teatre er sat i forhold

til den geografiske fordeling af befolkningen. I dette perspektiv er hovedstadsom-

rådet overrepræsenteret i forhold til befolkningstallet, især med hensyn til teatre og

i mindre grad for biografer. Dette hænger delvist sammen med, at folk fra resten af

landet anvender hovedstadens kulturinstitutioner.

Efterspørgslen efter kulturelle oplevelser og fordelingen af besøgende på de enkelte

museer, film og teaterforestillinger viser, at det er få populære produktioner, der

tiltrækker de fleste af de besøgende. Med film som eksempel ses, at 20 procent af

efterspørgslen (solgte biografbilletter) er rettet mod 1 procent af udbuddet (film-

titler). Omvendt gælder, at de 50 pct. mindst sete filmtitler tilsammen kun udgør

3 pct. af billetsalget.

Lange tidsserier for

besøgstal for teatre,

biografer og museer

Økonomi og

erhvervsstruktur

De offentlige bevillinger til kulturelle aktiviteter for 2015 var på 23,7 mia. Idræt (20

procent), radio og tv (19 procent), og biblioteker (16 procent) blev tildelt relativt

mest. I 2014, udgjorde de statslige bevillinger 55 procent af de offentlige midler til

kulturelle aktiviteter, mens kommunerne stod for de resterende 45 pct. Staten og

kommuner støtter forskellige kulturemner.

I 2013 var antallet af jobs inden for den kulturelle sektor omkring 145.000, sva-

rende til 84.000 fuldtidsstillinger. Antallet af arbejdspladser var næsten 22.000.

Omkring 2.500 nye virksomheder blev etableret i den kulturelle sektor, heraf næ-

sten 40 procent i København og hovedstadsområdet.

Kulturarv

I 2014, var det samlede besøgstal for danske museer 14,5 millioner. Af de 255 mu-

seer, der indgår i statistikken, er 129 støttet af staten. Museer, som er støttet eller

ejet af staten, havde 11,3 millioner besøgende i 2014, svarende til næsten 80 pro-

cent af det samlede besøgstal. Zoologiske haver, akvarier og botaniske haver havde

i alt 4,9 millioner besøgende.

Der er 7.000 fredede bygninger i Danmark. 35 procent af disse bruges til beboelse,

21 procent bruges til byerhverv og industri, og 14 procent er landbrugsbygninger.

Den resterende del af de fredede bygninger bruges til kulturelle, uddannelsesmæs-

sige eller andre formål.

30 procent af 32.ooo fortidsminder i Danmark er placeret i Region Midtjylland,

mens kun 11 procent af fortidsminderne er placeret i Region Hovedstaden. Den

geografiske fordeling af de gamle fortidsminder er den modsatte af fordelingen af

fredede bygninger.

Den samlede beholdning af arkivalier i Rigsarkivet var 440.000 hyldemeter og

mængden af modtagne arkivalier var 5.100 hyldemeter i 2014, mens antallet af

medarbejdere svarede til 219 fuldtidsstillinger i 2014. Antallet af stads- og lokalar-

kiver er omkring 500.

KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 76: Publikationen Kultur 2015

Kultur 2015

Biblioteker, litteratur

og bøger

Bibliotekernes udlån af trykte bøger var 27,6 mio. i 2014, et fald på 3 procent i for-

hold til året før. Denne udvikling opvejes i et vist omfang af en stigning i udlånet af

elektroniske materialer.

Forskningsbibliotekernes samlede udlånsaktivitet faldt fra 587.000 til 460.000 lån

fra 2013 til 2014, svarende til et fald på 22 pct.

Bogproduktionen i 2014 var på 18.500 titler, hvoraf 55 procent var kommercielle

udgivelser. 68 procent af bøgerne er udgivet som trykte bøger, mens 32 pct. offent-

liggøres som e-bøger mv.

Medier

Oplaget af dagblade fortsætter med at falde. På hverdage er det samlede oplag 1,7

millioner og søndagsoplaget er på 1,1 millioner. Disse tal repræsenterer et fald fra

2007 på henholdsvis 36 og 38 pct. På samme måde er antallet af daglige avislæsere

faldet fra 55 procent i 2004 til 43 pct. i 2012.

Den gennemsnitlige dansker ser TV 173 minutter eller næsten 3 timer hver dag, og

antallet af husstande, der kan modtage mere end 50 kanaler er mere end tredoblet

fra 2008 til 2014. Den daglige radiolytning i 2014 var på 119 minutter om dagen.

48 procent af internetbrugere i alderen mellem 18 og 89 har streamet film og tv-

programmer, mens 56 procent har streamet musik.

Film og biografer

I 2014 var antallet af solgte billetter til film i danske biografer 11,9 mio. Danmark

har 160 biografer med 59.000 pladser. Den mest populære film i 2014 var Fasan-

dræberne, der solgte næsten 750.000 billetter.

Tilskuertallet i statsstøttede teatre lå på 2,1 millioner for sæsonen 2014/2015, hvil-

ket er 30.000 flere end i den foregående sæson. Besøgende til de ikke-statsstøttede

teatre var 845.000. Det samlede antal teaterforestillinger i 2014/2015 var 858, en

svag stigning fra 851 i den foregående sæson.

Salget af musikrettigheder for musik-streaming og downloads i 2014 var 325 mio.

Streaming udgør 79 procent af det digitale salg af musik, en stigning fra 47 procent

i forhold til 2012.

Antallet af elever i danske musikskoler var 50.120 i sæsonen 2014/2015, hvoraf 46

procent var mandlige elever og 54 procent piger og unge kvinder. Klaver og aku-

stisk guitar var de mest populære instrumenter.

Scenekunst og musik

Idræt og fritid

Det samlede medlemstal i danske ungdoms-, idræts- og friluftsorganisationer i

2014 var 4,3 millioner, hvoraf de tre største idrætsorganisationer – Dansk Idræts-

forbund, Danske Gymnastik & Idrætsforeninger og Dansk Firmaidrætsforbund

tegner sig for 3,8 millioner medlemmer.

KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 76: Publikationen Kultur 2015

Kultur 2015

Danmarks Statistik har

lavet besøgsstatistik

siden 1980’erne

Tema-kapitel: Besøgstal for museer, biografer og teatre

Danmarks Statistik har siden begyndelsen af 1980’erne udarbejdet statistikker over

befolkningens deltagelse i udvalgte kulturaktiviteter. Dette kapitel er baseret på tal

fra:

•

Museer, der bl.a. omfatter antallet af museer, besøgssteder og besøgende.

Biografer, der fx beskrives ved antallet af biografer, film og solgte billetter.

Scenekunst, der bl.a. opgør antal forestillinger og tilskuere.

Metode og dækning

er justeret

gennem tiden

I en periode på mere end 30 år er der løbende foretaget justeringer af statistikker-

nes dækning i forhold til den population, der søges belyst, såvel som de oplysnin-

ger, der indsamles. Det er nødvendigt, da strukturerne og samfundets behov for

information forandrer sig. Fx dækkede scenekunststatistikken fra 1980 til 2002

kun aktiviteten på de statsstøttede teatre. Fra sæson 2002/2003 og frem er de ikke-

statsstøttede teatre også omfattet. Der er også sket en udvidelse af genrerne – fx

ballet og skuespil – som de forskellige forestillinger opgøres efter. Det betyder, at

sammenligninger over lange perioder skal ske med visse forbehold.

Selvom der er sket justeringer undervejs, er det alligevel muligt at beskrive udvik-

lingen i udbud og efterspørgsel for teaterforestillinger, museumsudstillinger og

biograffilm tilbage til 1984. Det sker i første afsnit nedenfor. I det efterfølgende

afsnit vises en geografisk fordeling af efterspørgslen på de tre områder, og i det

sidste afsnit præsenteres en mindre analyse af strukturen i efterspørgslen, der viser

fordelingen af publikum på de mest populære forestillinger, udstillinger og film.

Langsigtet udvikling

inden for teatre,

museer og biograffilm

1.1

Flest besøgende

på museer

i 2014

Udviklingen fra 1984 til 2014

I 1984 solgte teatre, museer og biografer tilsammen 23,1 mio. billetter. Tallet er i

2014 steget til 29,2 mio. styk - en stigning på 26 pct. Det betyder, at hver dansker i

2014 i gennemsnit gik i biografen, i teatret eller på museum 5 gange. Den mest

populære aktivitet i 1984 var biograferne, der solgte 11,8 mio. billetter. I 2014 er

den mest populære aktivitet museerne med i alt 14,5 mio. besøgende.

Besøg på museer og teatre samt solgte biografbilletter

15.000

14.000

13.000

12.000

11.000

10.000

9.000

8.000

Museer

1.500

1.000

500

Biografer

Museer/biografer

Teater

3.500

3.000

2.500

2.000

Figur 1.1

Teater

7.000

1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 2014

Anm.: Bemærk forskellige akser for teatre og for biografer/museer.

Fra 2003 er Scenekunststatistikkens dækning løbende blevet udvidet til også at omfatte de ikke-statsstøttede teatre.

Kilde:

www.statistikbanken.dk/MUS, BIO2, TEAT3

samt specialkørsler.

KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 76: Publikationen Kultur 2015

Kultur 2015

Interessen for

film og museer

er steget

Biograf-billetsalget faldt gennem 1980’erne. I slutningen af 1990’erne kom der en

fornyet interesse for at se film i biografen, og antal solgte biografbilletter ligger i

gennemsnit 15 pct. højere i 2010’erne end i 1980’erne. Museerne har oplevet en

gradvis større interesse; fra årlige besøgstal på 8-9 mio. i 1980’erne til i gennemsnit

mere end 12 mio. besøgende årligt i 2010’erne. Denne stigning falder tidsmæssigt

sammen med, at de syv statslige museer, herunder store museer som Nationalmu-

seet og Statens Museum for Kunst, indførte gratis adgang fra 1. januar 2006. Billet-

salget for teatrene dækker de statsstøttede teatre gennem hele perioden og fra 2002

også de ikke-statsstøttede. Det er derfor kun muligt at opgøre udviklingen i publi-

kumstallet for de statsstøttede teatre over en længere periode. I første halvdel af

perioden frem til omkring år 2000 lå publikumstallet for de statsstøttede teatre på

ca. 2,5 mio. årligt. I den anden halvdel frem til 2014 er publikumstallet faldet til ca.

2,0 mio. For de ikke-statsstøttede teatre er publikumstallet steget fra ca. 600.000 i

2003 til ca. 800.000 i 2014. Udviklingen for de ikke-statsstøttede teatre skal ses i

sammenhæng med at statistikkens dækning løbende er øget i løbet af perioden.

Det er karakteristisk for besøgsstatistikkerne, at publikumsinteressen svinger fra

den ene periode til den næste afhængig af, om der sker store ting, der kan tiltrække

et bredt publikum. Om biograferne har store blockbuster-film på programmet i det

aktuelle år; om et museum har en udstilling der særligt fanger publikums interesse;

eller om et teater opsætter en forestilling, som virkelig falder i publikums smag.

I 1998 havde den første Dogmefilm – Festen – premiere, og i begyndelsen af 00’er-

ne havde de meget populære Ringenes Herre-film premiere. Det hænger tidsmæs-

sigt sammen med, at biograferne efter nogle lidt sløve år i midten af 1990’erne op-

levede et løft i antal solgte billetter omkring årtusindeskiftet. I 2004 havde Amali-

enborg Museet en udstilling af Kronprinsesse Marys brudekjole, hvilket fik be-

søgstallet til at stige med 100.000. Samme år åbnede det gamle Århus Kunstmu-

seum i nye lokaler under navnet ARoS, hvilket fik besøgstallet til at stige med knap

300.000 besøgende.

Enkeltbegivenheder

kan aflæses

i statistikken

Udbuddet af

teater- og

biografsæder

er steget markant

Teatrenes og biografernes udbud er opgjort som antal sæder og udbuddet på muse-

erne er opgjort som antal åbningstimer. Oplysninger om museernes åbningstimer

er ikke indsamlet løbende for hele perioden fra 1990 og frem. Til indikation af ud-

viklingen er antallet af åbningstimer opgjort i udvalgte år. I 1990 var der i alt

75.500 sæder i teatre og biografer og museerne holdt åbent i 359.000 timer. I 2014

var der knap 91.800 sæder i teatre og biografer, mens antallet af åbningstimer på

museerne var uændret.

Sæder i statsstøttede teatre, biografsæder, samt åbningstimer på museer

70.000

60.000

50.000

40.000

30.000

20.000

10.000

1990

Teatersiddepladser

Siddepladser

Museernes åbningstimer

Åbningstimer

450.000

400.000

350.000

300.000

250.000

200.000

150.000

100.000

50.000

1992

1994

1996

1998

2000

2002

2004

2006

2008

2010

2012

2014

Figur 1.2

Biografsæder

Anm.: Bemærk forskellige akser for museer og for biografer/teatre.

Kilde:www.statistikbanken.dk/BIO2,

TEAT5, MUS1

samt specialkørsler.

KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 76: Publikationen Kultur 2015

Kultur 2015

Belægningen er steget

i biografer og på museer

I biograferne blev der i 1990 solgt ca. 170 billetter pr. biografsæde, hvilket i 2014

var steget til ca. 200. Belægningen på museerne steg fra 27 besøgende pr. åbnings-

time i 1990 til 40 i 2014. For teatrene kan udbuddet og efterspørgslen ikke direkte

sammenholdes. Det skyldes, at statistikken indeholder oplysninger om antal sidde-

pladser på de faste scener, og en betydelig del af teateraktiviteten foregår ved

turné-opførelser ligesom det konkrete antal sæder i en teatersal kan variere ved

forskellige forestillinger. Endvidere er der kun oplysninger om antal siddepladser

for de statsstøttede teatre over en længere periode. Sammenholdes udviklingen i

antallet af sæder og publikum fra 1984 til 2014 på de statsstøttede teatre er der dog

en indikation af, at belægningen er faldet.

1.2 Regionalfordelte aktivitetstal

Teater er et

storbyfænomen

Ca. 60 pct. af tilskuerne til teaterforestillinger besøger teatre i region Hovedstaden.

Hovedstadsområdet ser ud til at nå publikum til scenekunst fra et større opland, da

der er relativt få teaterbesøg i Region Sjælland. En lignende – dog ikke så udtalt –

tendens ses for biografer og museer, men udstillinger og især film er geografisk

mere spredt end teaterbesøg. For alle tre kunstformer viser figuren dog, at tilskuere

til kunst og kultur i Region Hovedstaden er overrepræsenteret i forhold til befolk-

ningstallet, som er vist i figurens øverste bjælke.

Antal besøg på museer og teatre, samt solgte billetter i biografer fordelt på regioner. 2014

Region Hovedstaden

Befolkningstal

Region Sjælland

Region Syddanmark

Region Midtjylland

Region Nordjylland

Figur 1.3

Biograf

Museum

Teater

100

Pct.

Anm.: 20 pct. af teaterbesøgene kan ikke entydigt placeres geografisk, da der er tale om forestillinger på turne. Disse besøg er

i denne opgørelse fordelt proportionalt med tilskuertallene på de faste scener.

Kilde:www.statistikbanken.dk/mus2,

BIO3, TEAT7

FOLK1.

Regionale forskelle

i kulturvaner

Figurens resultater understøttes af Kulturvaneundersøgelsen fra 2012, som belyser

de regionale forskelle i brugen af teatre ved fx at måle hvor stor en andel af de

voksne borgere i regionen, der svarer at de aldrig har set en teaterforestilling inden

for en given genre. For de fleste genrer har Hovedstaden den laveste andel og

Nordjylland den højeste andel af borgere, der aldrig har set en teaterforestilling.

Det gælder for skuespil, ballet, musical, og børneteater, hvorimod de regionale

forskelle inden for revy/kabaret og nycirkus/gøgl ikke er så betydelige. Tilsvarende

resultater er fundet for de regionale forskelle i museumsbesøg, mens Region

Midtjylland overhaler Hovedstaden som den region med den laveste andel af

voksne, der aldrig går i biografen.

KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 76: Publikationen Kultur 2015

Kultur 2015

1.3

Beskrivelse af

efterspørgslens

fordeling

Strukturen i efterspørgslen

For at belyse om der er forskelle i efterspørgslen efter det smalle og det brede mel-

lem de tre aktiviteter, er der udarbejdet såkaldte kumulerede frekvenser på be-

søgstal, publikum og biografbilletter. Med film som eksempel betyder det, at fil-

mene i statistikken er sorteret efter antallet af solgte billetter. Derefter er det op-

gjort, hvor stor en del af billetterne, der er solgt til den mest sete film, derefter til

den næstmest sete film osv. Da der er et forskelligt besøgssteder, forestillinger og

antal film opgøres de kumulerede frekvenser relativt, dvs. som procent af det sam-

lede antal museumsbesøg /teaterbilletter/film.

Strukturen i efterspørgslen er stort set identisk for de tre kulturaktiviteter, eksem-

plificeret ved film i figuren nedenfor. For både biografer, teatre og museer er det

en mindre del af film, forestillinger og udstillinger, der trækker en meget stor andel

af det samlede besøgstal. For alle tre aktiviteter er 20 pct. af efterspørgslen (fx

solgte biografbilletter) rettet mod 1 pct. af udbuddet (fx filmtitler).

Relativ efterspørgsel (solgte biografbilletter) og udbud (filmtitler) 2014

100

Pct. af filmtitler

Pct. af billetsalg

Få forestillinger, film og

udstillinger trækker

hovedparten af

efterspørgslen

Figur 1.4

Kilde:

www.statistikbanken.dk/BIO2

og specialkørsel.

Det smalle er bredt!

Der er for alle tre kunstformer en lang hale af film, forestillinger og udstillinger

med et smalt publikum. For museer og teatre er 7 pct. af efterspørgslen fordelt på

50 pct. af besøgsstederne og forestillingerne. For film er den tilsvarende andel blot

3 pct. Med en struktur, hvor langt hovedparten af interessen er koncentreret om en

relativt lille del af udbuddet, er det samlede besøgs- og publikumstal derfor stærkt

påvirket af, om der de enkelte år udbydes særligt populære film, udstillinger eller

teaterforestillinger.

KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 76: Publikationen Kultur 2015

Kultur 2015

2. Økonomi og erhverv

Statistikken om kulturlivets økonomi og struktur giver bl.a. svar på, hvor mange

offentlige midler, der går til forskellige kulturemner, som fx musik eller museer.

Desuden kan statistikken bruges til at beskrive modtagerne af kulturpengene. Det

er også muligt at få beskrevet fordelingen af virksomheder inden for kulturen og

det tilhørende arbejdsmarked, herunder beskæftigelsen for personer uddannet

inden for kunst og kultur. Endelig kan man se, hvor mange ressourcer universiteter

og højere læreanstalter anvender til forskning og udvikling inden for kulturområ-

det.

2.1

Statslige og kommunale

bevillinger på 24 mia. kr.

Offentlige kulturpenge

De offentlige kulturbevillinger for 2015 udgør i alt 23,7 mia. kr. Bevillingernes ni-

veau og fordeling har været stabil over årene og afspejler den politisk fastlagte for-

deling af kulturmidlerne. Der skete en større ændring i 2012, da bl.a. folkeoplys-

ning og folkehøjskoler blev flyttet til Kulturministeriet som resultat af en ressort-

omlægning efter regeringsskiftet i 2011.

Offentlige bevillinger til kultur

Mia. kr.

Databrud

Anden

kulterelaktivitet

Visuel kunst og

design

Scene og musik

Medier, biblioteker

og litteratur

Kulturarv

Idræt og fritid

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

Figur 2.1

Anm.: Databrud som følge af ressortomlægninger efter regeringsdannelsen i 2011. Kulturministeriet fik overdraget området

med folkeoplysning og folkehøjskolerne fra Ministeriet for Børn og Undervisning, og slotte og kulturejendomme blev flyttet fra

Finansministeriet til Kulturministeriet. Endelig blev de videregående kunstneriske uddannelser flyttet fra Kulturministeriet til

Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, men bevillingerne til disse er stadig omfattet af denne

opgørelse.

Kilde:

www.statistikbanken.dk/BEVIL02.

Kulturbevillingerne

udgør 2-3 pct.

af de samlede

offentlige budgetter

De kommunale bevillinger til kultur er i 2015 på 10,6 mia. kr. hvilket svarer til

3,1 pct. af kommunernes samlede drifts- og anlægsbudgetter. De statslige bevil-

linger omfatter finanslovsbevillinger, udlodningsmidler (tips) og licensmidler, og

ligger for 2015 på 13,1 mia. kr. Det svarer til knap 1,9 pct. af statens budgetterede

udgifter for 2015. Kommunernes andel af de offentlige kulturbevillinger er steget

fra 43 pct. i 2014 til 45 pct. i 2015, og andelen af de statslige kulturbevillinger er

faldet fra 57 pct. til 55 pct.

Kulturbevillingerne svarer for 2015 til 4.180 kr. pr. dansker. Til sammenligning var

danske husstandes gennemsnitlige forbrug af varer og tjenester inden for fritid og

kultur

knap 24.800 kr.

Tallet her er taget fra Danmarks Statistiks Forbrugsundersøgelse (www.statistikbanken.dk/FU51) og repræsenterer alle

Kulturbevillinger svarer

til 4.180 kr. pr. dansker

husstandstypers årlige forbrug på fritid og kultur, dog fratrukket pakkerejser.

KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 76: Publikationen Kultur 2015

Kultur 2015

Staten og kommunerne

støtter forskellige

kulturemner

Kommunale bevillinger går i særlig grad til kulturoplevelser i hverdagen, fx udgør

de kommunale midler omkring 80 pct. af de offentlige bevillinger til idræt og bibli-

oteker. De statslige kulturbevillinger er i høj grad rettet mod medier og teatre, fx er

der flest statslige bevillinger til film (94 pct.) og scenekunst (82 pct.). Radio og tv,

litteratur og bøger samt dagblade og tidsskrifter modtager udelukkende statslige

bevillinger, mens de offentlige bevillinger til musik fordeler sig næsten ligeligt mel-

lem stat og kommuner.

Kommunale og statslige kulturbevillinger. 2015

14.000

12.000

10.000

8.000

6.000

4.000

2.000

3 823

Mio. kr.

915

838

740

871

1 321

Idræt

Biblioteker

Musik

Museer

4 398

Scenekunst

Radio og tv

3 996

Øvrige

Figur 2.2

2 882

713

712

286

2 169

Kommunale kulturbevillinger

Statslige kulturbevillinger

Kilde:

www.statistikbanken.dk/BEVIL02.

Statens kulturpenge

udbetales primært

via Kulturministeriet

Langt den største del af de statslige kulturbevillinger bliver udmøntet via udbeta-

linger fra Kulturministeriet, som i 2014 udbetalte 8,2 mia. kr. til kulturelle formål,

svarende til 1.465 kr. pr. dansker. Over 75 pct. af pengene går til driften af myndig-

heder og institutioner inden for kulturområdet. De resterende udbetalinger går til

projekter (13 pct.), distribution (5 pct.), personlige tilskud (4 pct.) og anlæg (3 pct.).

En del af disse udbetalinger er flerårige på samme måde som driftsmidlerne.

Den største andel af Kulturministeriets udbetalinger - 17 pct. - går til scenekunst,

herunder fx Det Kongelige Teater og Statens Teaterskole. 11 pct. går til idræt, her-

under fx de store gymnastik- og idrætsforbund, mens andre 11 pct. går til museer

som fx Nationalmuseet og Statens Museum for Kunst. Af de 9 pct. som bliver ud-

betalt til biblioteker, går mere end to tredjedele til driften af Det Kongelige Biblio-

tek og Statsbiblioteket i Aarhus.

Flest statslige midler

til scenekunst

KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 76: Publikationen Kultur 2015

Kultur 2015

Tabel 2.1

Kulturministeriets udbetalinger efter kulturemne

2010

Alle kulturemner

Idræt og fritid

Fornøjelses- og temaparker

Idræt

Spil og lotteri

Kulturarv

Arkiver

Fredede bygninger

Fredede fortidsminder

Kulturmiljøer/landskaber

Museer

Sprog

Zoologiske anlæg og botaniske haver

Medier, biblioteker og litteratur

Biblioteker

Computerspil

Dagblade og tidsskrifter

Film

Litteratur og bøger

Radio og tv

Musik og scene

Musik

Scenekunst

Visuel kunst og design

Arkitektur

Billedkunst

Design

Fotografering

Kunsthåndværk

Anden kulturel aktivitet

Reklame

Statslig administration

Udstyr

Anden/tværgående kultur

Folkeoplysning og folkehøjskoler

Kilde:

www.statistikbanken.dk/KUBS01.

2011

7 390

908

222

892

791

411

341

249

736

1 335

286

162

168

459

243

2012

mio. kr.

2013

8 115

963

214

251

852

728

392

355

259

163

774

1 337

172

528

406

631

2014

8 244

938

220

197

868

751

438

390

250

172

750

1 375

156

532

405

703

7 460

924

214

872

854

419

351

267

737

1 336

280

163

147

398

307

8 110

988

214

225

842

701

398

331

254

169

724

1 333

179

561

462

614

2.2

Virksomheder og arbejdsmarked

Statistikken for kulturens virksomheder og arbejdsmarked er baseret på udtræk fra

Danmarks Statistiks registre for en række brancher, som er defineret som kerne-

eller støtteaktiviteter for kulturerhvervene. Kerneaktiviteter er fx arkiver, biografer

eller museer, mens støtteaktiviteter typisk omfatter handel med eller fremstilling af

udstyr til kerneaktiviteterne. Statistikken viser antallet af fuldtidsbeskæftigede

samt antallet af stillinger, den årlige lønsum samt antallet af arbejdssteder fordelt

på kulturemner, geografi og virksomhedsstørrelse. Desuden vises fordelingen af de

ansattes køn, alder og uddannelse på kulturemne og jobtype, dvs. hoved- eller bi-

job.

KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 76: Publikationen Kultur 2015

Kultur 2015

145.000 jobs

indenfor kultur

I 2012 var der 145.000 jobs inden for kulturerhvervene, svarende til ca. 84.300

fuldtidsbeskæftigede fordelt på knap 21.700 arbejdssteder. Den samlede lønsum

var godt 37,3 mia. kr. For den årlige lønsum og antallet af jobs er 85 pct. fordelt til

kerneaktiviteter og 15 pct. til støtteaktiviteter. For antallet af arbejdssteder og fuld-

tidsbeskæftigelsen er 83 pct. fordelt til kerneaktiviteter og 17 pct. til støtteaktivite-

ter.

Kulturens erhvervsstruktur efter kulturemne (overemne). 2013

Årlig lønsum

mio. kr.

pct.

Tabel 2.2

Fuldtids-

beskæftigede

antal

pct.

Arbejdssteder

antal

pct.

antal

Jobs

pct.

Alle kulturemner

Idræt og fritid

Kulturarv

Medier, biblioteker

og litteratur

Musik og scene

Visuel kunst og

design

Anden kulturel

aktivitet

37 341

7 915

2 266

15 006

3 303

4 569

4 282

84 326

21 115

5 657

31 019

7 751

9 741

9 043

21 681

5 096

382

3 890

2 127

7 240

2 946

145 059

44 577

7 990

45 533

14 618

17 504

14 837

Anm.: Tabellens procenttal angiver den andel, der hidrører fra kerneaktiviteter. Arbejdssteder og jobs er angivet ultimo november.

Kilde:

www.statistikbanken.dk/KUERH1.

Sammenlignet med det samlede erhvervsliv udgør kulturerhvervene næsten 7,6 pct.

af arbejdsstederne men kun 5,1 pct. af samtlige jobs og 4,1 pct. af beskæftigelsen

omregnet til fuld tid. Kulturerhvervene er karakteriseret ved relativt mange små

virksomheder med udbredt brug af deltidsansatte. Knap 8 pct. af de ansatte inden

for kulturerhverv har en kunstnerisk eller kulturel uddannelsesbaggrund. Hvilke

sektorer, som dimittender fra kunstneriske og kulturelle uddannelser finder arbej-

de i, er beskrevet i afsnittet om uddannelse nedenfor.

I 2013 blev der startet ca. 2.500 nye virksomheder inden for de kulturelle erhverv.

Næsten halvdelen af de nye virksomheder blev etableret i København og omegn. På

samme måde udgør andelen af nye jobs inden for kultur i København og Køben-

havns Omegn godt 40 pct. af samtlige nye kulturjobs.

Tabel 2.3

Kultur-iværksætteri efter landsdel. 2013

Job

antal

Hele landet

Byen København

Københavns omegn

Nordsjælland

Bornholm

Østsjælland

Vest- og Sydsjælland

Fyn

Sydjylland

Østjylland

Vestjylland

Nordjylland

Nye virksomheder

1 626

506

181

137

111

232

143

2 528

1 007

209

199

135

144

182

335

105

129

Jobs er angivet ultimo november.

Kilde:www.statistikbanken.dk/KUIV2.

KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 76: Publikationen Kultur 2015

Kultur 2015

Antallet af nye virksomheder i kulturerhvervene faldt fra 2008 til 2009, men var

allerede i 2010 tilbage på samme niveau som før krisen. Der var størst vækst i an-

tallet af nye virksomheder fra 2008 til 2013 inden for området visuel kunst og de-

sign, der blandt andet omfatter brancherne arkitektvirksomhed, industrielt design

og produktdesign og fotografisk virksomhed. Det største fald i antallet af nye virk-

somheder er inden for idræt og fritid, der blandt andet dækker forlystelsesparker

o.l., fitnesscentre og lotteri- og anden spillevirksomhed.

Figur 2.3

Nye virksomheder inden for kulturerhvervene. 2012

Anden kulturel aktivitet

14 pct.

Idræt og fritid

15 pct.

Medier, biblioteker og

litteratur

16 pct.

Visuel kunst og design

44 pct.

Scene og musik

11 pct.

Kilde:

www.statistikbanken.dk/KUIV1.

Samlet beskæftigelse

i alle kulturerhverv

stort set uændret

fra 2012 til 2013

Beskæftigelsen inden for kulturerhvervet litteratur og bøger faldt fra 2012 til 2013

med 8,1 pct. til 4.194 ansatte. Beskæftigelsen faldt også væsentligt inden for foto-

grafering med 6,7 pct. og på arkiver med 3,8 pct. Derimod steg beskæftigelsen in-

den for zoologiske anlæg og botaniske haver med 9,3 pct. til 915 stillinger omregnet

til fuld tid i 2013. Idræt er det største kulturerhverv målt på beskæftigelse og stod

for knap 18.000 fuldtidsstillinger i både 2012 og 2013. Med et fald på 1,3 pct. er

den samlede beskæftigelse i alle kulturerhverv stort set uændret fra 2012 til 2013.

Fuldtidsbeskæftigelse inden for kulturerhverv

2009

Alle kulturerhverv

Idræt

Radio og tv

Dagblade og tidsskrifter

Reklame

Arkitektur

Biblioteker

Musik

Museer

Litteratur og bøger

Scenekunst

Øvrige kulturerhverv

Kilde:

www.statistikbanken.dk/KUERH1.

Tabel 2.4

2010

86 350

17 615

9 676

9 618

7 992

5 051

5 654

4 773

4 032

4 893

3 391

13 656

2011

antal årsværk

2012

85 443

17 912

9 526

9 294

7 842

5 162

5 334

4 491

4 356

4 564

3 384

13 576

2013

84 326

17 951

9 622

8 945

7 591

5 157

5 137

4 493

4 336

4 194

3 258

13 642

89 077

17 610

9 887

10 109

9 229

5 366

5 805

4 749

4 005

5 120

3 349

13 848

86 135

17 718

9 483

9 396

7 939

5 176

5 544

4 736

4 205

4 832

3 348

13 757

Beskæftigelsen inden for kulturerhvervene er faldet hvert år siden 2008, hvor stati-

stikken blev etableret. Det samlede fald fra 2008 til 2013 er på 9,2 pct. De største

fald i perioden er sket inden for reklame, dagblade og tidsskrifter samt litteratur og

bøger. Scenekunst, museer og idræt har i modsætning hertil oplevet de største stig-

KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 76: Publikationen Kultur 2015

Kultur 2015

ninger i fuldtidsbeskæftigelsen med hhv. 15,9 pct., 9,6 pct. og 4,4 pct. fra 2008 til

2013.

Flest mænd inden for

radio/tv, arkitektur og

fotografering

Inden for radio og tv samt arkitektur er 64 pct. af de ansatte mænd, og den tilsva-

rende andel for fotografering er 65 pct. Omvendt er 72 pct. af de ansatte på biblio-

teker kvinder. For kulturerhvervene samlet udgør mændene 53 pct. og kvinderne

47 pct. af de ansatte.

Ansatte inden for idræt og film er overvejende under 30 år, mens der blandt an-

satte inden for biblioteker og museer er en større andel på 45 år eller ældre end i de

øvrige kulturerhverv. De fleste ansatte inden for radio og tv og reklame er

30-49 år.

Forskelle på

aldersfordeling i

de enkelte erhverv

2.3

Uddannelse

Statistikken viser beskæftigelsesudviklingen for de forskellige kunstneriske og

kulturelle uddannelser. Disse omfatter kunstneriske uddannelser i arkitektur, bil-

ledkunst, design, film, musik og i scenekunst. Hertil kommer uddannelser i konser-

vering og i biblioteks- og informationsvidenskab. Statistikken belyser desuden den

indkomst, som dimittender fra de forskellige uddannelsesretninger opnår.

Store forskelle på,

hvor dimittenderne

finder arbejde

Næsten 50 pct. af dimittenderne fra de kunstneriske og kulturelle uddannelser

arbejder som lønmodtagere i den private sektor, mens 38 pct. er ansat i den offent-

lige sektor. 13 pct. af dimittenderne er selvstændige eller medarbejdende ægtefælle.

Dimittenderne fra arkitekt- og designskolerne finder oftest arbejde på det private

arbejdsmarked, mens dimittenderne fra konservatorierne og konservatorerne of-

test finder arbejde i det offentlige. Dimittenderne fra den Danske Filmskole og fra

Kunstakademiets billedkunstskoler bliver i stor udstrækning selvstændige. Dimit-

tenderne fra scenekunstskolerne arbejder primært på det private arbejdsmarked

som de fleste teatre henføres til, selvom de typisk modtager offentlige tilskud.

Sektorer som dimittender fra de kunstneriske og kulturelle uddannelser finder arbejde i. 2014

Konservatorier

Konservatorer fra Scenekunstskoler

Kunstakademiet

Arkitekt- og

designskoler

Kunstakademiets

billedkunstskoler

Den Danske

Filmskole

Pct.

Lønmodtager

offentlige sektor

Lønmodtager

private sektor

Selvstændige eller

medarbejdende ægtefælle

Figur 2.4

Kilde:

www.statistikbanken.dk/KUBESK3

og specialkørsel

Ledigheden blandt de kunst- og kulturuddannede faldt svagt fra 11,9 pct. i 2013 til

11,5 pct. i 2014. Dimittenderne fra konservatorierne havde den laveste ledighed i

2014 blandt dimittender fra de kunstneriske og kulturelle uddannelser, mens di-

mittender fra Kunstakademiets billedkunstskoler havde den højeste ledighed. For

dimittender fra scenekunstskolerne er ledighedsprocenten generelt høj, hvilket

hænger sammen med, at deres arbejdsmarked er præget af tidsbegrænsede ansæt-

telser og derfor indebærer ledighedsperioder for de fleste. Dimittenderne fra Den

KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 76: Publikationen Kultur 2015

Kultur 2015

Danske Filmskoles ledighed har ligget konstant omkring de 14-15 pct. de seneste

tre år.

Figur 2.5

Bruttoledighed for kunst- og kulturuddannede – seneste ti dimittendårgange

I alt

Arkitekt- og designskolerne

Konservatorierne

Scenekunstskolerne

Kunstakademiets billedkunstskoler

Den Danske Filmskole

Konservatorer fra Kunstakademiet

Pct.

2014

2013

2012

2011

Kilde:

www.statistikbanken.dk/KUBESK3

og specialkørsel

2.4

Forskning og udvikling

Statistikken opgør universiteternes og de højere læreanstalters ressourceforbrug

inden for kulturområdet i form af både årsværk og personale samt de tilknyttede

udgifter. Tallene opgøres samlet samt fordelt på de enkelte videnskabelige specia-

ler. Personalet opdeles på køn, og udgifterne er opdelt i drifts- og anlægsudgifter.

Statistikken skal ses i sammenhæng med Danmarks Statistiks generelle opgørelser

af personale og udgifter til forskning, udvikling og innovation.

9 pct. af den offentlige

forskning og udvikling

sker på kulturområdet

Den offentlige sektor brugte i 2013 i alt knap 22.800 årsværk og 21 mia. kr. på

forskning og udvikling (FoU). Heraf gik ca. 9 pct. til kulturområdet, nemlig ca.

2.000 årsværk og 1,9 mia. kr.

Sammenholdt med 2012 er antallet af FoU-årsværk på kulturområdet gået tilbage

med 3 pct. For perioden fra 2007 til 2013 steg antallet af årsværk til FoU på kultur-

området med 34 pct. Det var en mindre stigning end de samlede offentlige FoU-

årsværk, som i perioden steg med 47 pct. Udgifterne til kulturrelateret FoU er ste-

get med 60 pct. fra 2007 til 2013, og stigningen er dermed på næsten samme ni-

veau som for de samlede offentlige FoU-udgifter, der steg med 64 pct.

KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 76: Publikationen Kultur 2015

Kultur 2015

Figur 2.6

Udgifter og årsværk til forskning på kulturområdet

170

160

150

140

130

120

110

100

2007

Indeksår 2007 = 100

FoU-udgifter

i den offentlige sektor i alt

FoU-udgifter

på kulturområdet

FoU-årsværk

på kulturområdet

FoU-årsværk

i den offentlige sektor i alt

2008

2009

2010

2011

2012

2013*

Kilde:

www.statistikbanken.dk/FOUOFF02

og specialkørsel.

Historie er det største

enkelte fagområde

Historie, sprogvidenskab og filologi, medier og kommunikation samt kunst- og

arkitekturvidenskab er de største enkelte fagområder, som tilsammen står for

44 pct. af de anvendte FoU-årsværk. Restgruppen Øvrig humanistisk videnskab

dækker over en lang række mindre fag, bl.a. pædagogik og tværkulturelle studier, er

dog samlet set det største område målt på anvendte FoU-årsværk. Omfanget af den

udførte forskning inden for øvrig humanistisk videnskab er mere end fordoblet fra

148 årsværk i 2007 til 383 årsværk i 2013.

Kulturrelateret FoU, årsværk fordelt på fag

2007

I alt

Byplanlægning, fysisk planlægning

Medier og kommunikation

Historie

Arkæologi

Sprogvidenskab, filologi

Litteraturvidenskab

Filosofi, idehistorie

Teologi

Musik, teatervidenskab

Kunst- og arkitekturvidenskab

Film- og medievidenskab

Øvrig humanistisk videnskab

Kilde:

www.statistikbanken.dk/FOUKUL02

Tabel 2.5

2008

1 713

112

265

278

138

125

190

230

2009

1 759

152

225

262

137

106

239

271

2010

årsværk

2011

2 009

173

223

287

236

168

123

125

113

310

2012

2 113

216

255

126

237

168

133

275

112

360

2013*

2 056

215

270

136

230

152

150

180

128

383

1 540

116

242

105

266

155

115

126

148

2 095

113

217

266

280

151

112

255

116

354

KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 76: Publikationen Kultur 2015

Kultur 2015

Kulturarv

Kulturarv omfatter museer, zoologiske anlæg og botaniske haver, fredede bygnin-

ger og fortidsminder samt arkiver.

3.1

Museer

I museumsstatistikken indgår:

•

Museer opdeles efter

geografi og type

Statslige og statsanerkendte museer, som får tilskud fra Kulturministeriet.

Museer, der får støtte fra andre ministerier.

Private museer, som ikke modtager statslige tilskud.

Museumsstatistikken belyser besøgstal og antal åbningstimer på museer og omfat-

ter hovedmuseer og deres museumsafdelinger samt enkeltstående museer. Muse-

erne opdeles geografisk og efter type. Museumstyperne omfatter kulturhistoriske

museer (fx Moesgaard Museum), kunstmuseer (fx Louisiana), naturhistoriske mu-

seer (fx Statens Naturhistoriske Museum) og museumslignende institutioner

(fx Rundetårn). Museumsstatistikken omfatter museer af meget forskellig størrelse,

fra Louisiana og Prinsens Palais (Nationalmuseet i København) med omkring

600.000 årlige gæster til små museer med under 100 besøgende årligt. I 2014

dækkede statistikken 255 museer med i alt 409 besøgssteder.

Fordeling af museer og besøgende efter landsdel. 2014

Byen København

Østjylland

Nordsjælland

Sydjylland

Fyn

Københavns omegn

Nordjylland

Vest- og sydsjælland

Vestjylland

Østsjælland

Bornholm

Kilde:

www.statistikbanken.dk/MUS2.

Figur 3.1

Besøgende

Museer

Pct.

Hvis man ser på den relative fordeling af museer og besøgende på landsdele, ses at

Byen København har 11 pct. af samtlige museer men 29 pct. af samtlige besøgende.

Omvendt har Nordjylland 15 pct. af museerne men kun 6 pct. af museumsgæsterne.

3.2

Zoologiske anlæg og botaniske haver

Statistikken viser besøgstal og årlig åbningstid for både statsstøttede og ikke-stats-

støttede zoologiske anlæg, botaniske haver og akvarier.

KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 76: Publikationen Kultur 2015

Kultur 2015

4,9 mio. besøg-

ende i 2014

I 2014 var der i alt 4,9 mio. besøgende i de zoologiske haver, botaniske anlæg og

akvarier. De fire store zoologiske haver i København, Odense, Aalborg og Givskud

havde tilsammen 2,2 mio. besøgende, hvilket svarer til 44 pct. af det samlede be-

søgstal.

Besøgstal for de ti mest populære zoologiske haver, botaniske anlæg og akvarier. 2014

Besøgende

Københavns Zoo

Danmarks Akvarium, Den Blå Planet

Aalborg Zoo

Odense Zoo

Givskud Zoo

Randers Regnskov

Knuthenborg Safaripark

Jesperhus Resort

Ree Park - Ebeltoft Safari

Nordsøen, Oceanarium

Kilde:www.dst.dk/da/Statistik/emner/museer-og-kulturarv/zoologiske-anlaeg-og-botaniske-haver.

Tabel 3.1

1 136 845

768 007

415 808

339 747

300 054

247 019

239 000

200 097

161 960

155 233

Zoologisk Have i København havde med 1,1 mio. gæster flest besøgende i 2014.

Udenfor hovedstaden var Aalborg Zoo det mest besøgte zoologiske anlæg med

416.000 gæster.

Figur 3.2

Besøgende opdelt i zoologiske haver, akvarier og botaniske haver. 2014

Botaniske Haver

7 pct.

Akvarier

27 pct.

Zoologiske Haver

66 pct.

Kilde:www.dst.dk/da/Statistik/emner/museer-og-kulturarv/zoologiske-anlaeg-og-botaniske-haver.

Flest besøgende i

zoologiske haver

Zoologiske haver står for to tredjedele af det samlede antal besøgende, mens akva-

rier og botaniske haver har henholdsvis 26 pct. og 7 pct. af det samlede antal besø-

gende.

3.3

Fredede bygninger og fortidsminder

Statistikken dækker over to områder, nemlig fredede bygninger og fredede fortids-

minder. Fredede bygninger er fordelt efter opførelsesår og område. Fredede byg-

ninger er ikke blot slotte og herregårde, men kan være alle typer bygninger fra par-

celhuse og kollegier til garager og udhuse. De ældste fredede bygninger er opført

omkring år 1150, og de yngste er bygget efter år 2000. Fortidsminder er fordelt

efter geografi og kategori.

KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 76: Publikationen Kultur 2015

Kultur 2015

Flest fredede bygninger

til privat bebyggelse

Figur 3.3

Der er i alt 7.000 fredede bygninger i Danmark. Heraf er 37 pct. bygninger til privat

beboelse, 21 pct. byerhverv og industri, og 14 pct. er landbrugsbygninger.

Fredede bygninger fordelt bygningstype. 2014

Privat bebyggelse

Erhvervsbebyggelse

Bygninger til landbrug Bygninger til kultur-og Andre bygningstyper

undervisningsformål

Pct.

Kilde:

www.statistikbanken.dk/KFRED1.

Fredede fortidsminder

For fredede fortidsminder, er formålet at skabe et samlet overblik over de danske

fredede fortidsminder. Et fortidsminde er fx en gravhøj. Statistikken dækker også

til- og afgang af fredede bygninger.

Der var 32.000 registrerede fortidsminder i Danmark i 2014. Heraf var knap en

tredjedel placeret i Region Midtjylland, mens 11 pct. lå i Region Hovedstaden.

Fredede bygninger og fortidsminder fordelt efter region. 2014

Fredede bygninger

11 pct.

5 pct.

Flest fredede fortidsminder

i Region Midtjylland

Figur 3.4

Fortidsminder

41 pct.

11 pct.

Region

Hovedstaden

Region

Sjælland

Region

Syddanmark

30 pct.

16 pct.

29 pct.

14 pct.

Region

Nordjylland

Region

Midtjylland

24 pct.

19 pct.

Kilde:

www.statistikbanken.dk/KFRED1

KFRED2.

3.4

Arkiver

Arkivstatistikken har til formål at belyse omfanget, udviklingen og fordelingen af

konventionelle (papirbaserede) og elektroniske arkivalier i Danmark. Statistikken

præsenterer nøgletal som bestand, årlig tilvækst, læsesalsbesøg og skriftlige hen-

vendelser samt personaleforbrug på de statslige arkiver. Statistikken forventes ud-

bygget med de ofte mindre stads- og lokalarkiver, og er baseret på indberetninger

KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 76: Publikationen Kultur 2015

Kultur 2015

fra Rigsarkivet, Sammenslutningen af Lokalarkiver og Organisationen Danske Ar-

kiver.

Tabel 3.2

De statslige arkivers samlinger, henvendelser og personale

2011

Konventionelle arkivalier

Samlingernes størrelse

Modtagne arkivalier

Digitale arkivalier

Samlingernes størrelse

Tilvækst af digitale arkivalier

Henvendelser

Gæster på læsesale

Skriftlige henvendelser

Besøg på hjemmesiden

Personale

Fastansatte medarbejdere

Øvrige medarbejdere

Kilde:

www.statistikbanken.dk/ARKIV03.

2012

1.000 hyldemeter

2013

435

3,5

3,7

14,4

5 233

197,0

23,9

2014

440

5,1

25,8

4 453

201,0

18,4

426

12,4

5,6

4,6

3 897

198,0

35,0

432

6,0

1.000 gigabyte

9,5

1.000 stk.

10,9

5 646

årsværk

212,7

29,0

Stor stigning i

digitale arkivalier

Digitale arkivalier omfatter data, som er skabt digitalt og stammer fra it-systemer,

som myndighederne har brugt i deres sagsbehandling. Rigsarkivets samling af di-

gitale arkivalier steg 62 pct. fra 2013 til 2014. Stigningen er meget markant i sam-

menligning med de konventionelle arkivalier, der i samme periode kun steg med 1

pct. Fra 2011 til 2014 er stigningen inden for de digitale arkivalier på 138 pct. i

modsætning til de konventionelle arkivaliers stigning på 3 pct.

I takt med at de elektroniske muligheder for at søge og tilgå arkivalier udbygges,

falder antallet af besøgende gæster på de statslige arkivers læsesale. Denne udvik-

ling har betydet mere end en halvering af besøgstallet siden 2007. Det seneste år

har faldet været på 15 pct.

Antallet af fuldtidsansatte i de statslige arkiver er faldet fra 331 i 2007 til 219

i 2014, svarende til en nedgang på 34 pct. Faldet i antallet af fuldtidsansatte har i

perioden været mindst i Rigsarkivet Aarhus (tidligere: Erhvervsarkivet) – 1 pct. –

og i den del af Rigsarkivet Odense, som tidligere hed Dansk Data Arkiv, hvor faldet

har været på 6 pct.

Stads- og lokalarkiver omfatter ca. 500 meget forskellige arkiver over hele landet.

Statistikken for disse arkiver er under opbygning, men viser fx at en stor del af de

små arkivers drift er baseret på frivillig arbejdskraft.

Stadig færre

besøg på

arkivernes læsesale

Færre fuldtidsansatte

fra 2007 til 2014

Ca. 500 stads- og

lokalarkiver

KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 76: Publikationen Kultur 2015

Kultur 2015

Biblioteker, litteratur og bøger

Biblioteksstatistikken omfatter opgørelser for folkebiblioteker og forskningsbiblio-

teker i Danmark. Opgørelserne viser bl.a. udviklingen i aktiviteten for udlån og

bestand af materialer såvel som bibliotekernes udbud af andre aktiviteter.

I modsætning til biblioteksstatistikken, hvor Danmarks Statistik foretager data-

indsamling, bearbejdning og offentliggørelse af alle resultater, stammer data fra

bogstatistikken fra Nationalbibliografien. Dansk Biblioteks Center, der har til op-

gave at vedligeholde Nationalbibliografien, leverer årligt alle oplysninger, der ligger

til grund for statistikken for bogproduktion, til Danmarks Statistik. Statistikken

viser udgivelser og oplag af bøger i Danmark fordelt på fx emne, medie og udgave.

4.1

Folkebiblioteker

Folkebibliotekernes udlån af trykte bøger var 3 pct. lavere i 2014 end året før. Der

blev udlånt 27,6 mio. bøger i 2014, hvilket er godt 1 mio. bøger færre end året før.

Dermed fortsætter udviklingen gennem de senere år med en årlig nedgang på

2-3 pct. i udlånet af trykte bøger.

Figur 4.1

Folkebibliotekernes udlån fordelt på fysiske materialetyper

Mio. udlån

2012

2013

2014

Bøger

Lydbøger

Musik

Film

Multimedier

Andet

Seriepubl.

Kilde:

www.statistikbanken.dk/BIB1.

Stigning i udlån

af e-bøger

Udviklingen i folkebibliotekernes udlån af trykte bøger skal ses i lyset af et betyde-

ligt og stigende udlån af elektroniske materialer. I 2014 var udlånet af e-bøger

1,6 mio. Man kan ikke umiddelbart sammenligne tallene for 2013 og tidligere med

tallene fra 2014, da der er sket en ændring i indsamlingsmetode og materialekate-

gorier, men tallet vurderes at være stigende.

Der er kun mindre regionale forskelle i bogudlånets udvikling. Det største fald i

udlånet af bøger er sket i Region Sjælland, hvor udlånet af trykte bøger var 3,9 mio.

i 2014. Det svarer til 85 pct. af udlånet i 2010. Faldet var mindst i Region Hoved-

staden, hvor udlånet af trykte bøger var 9,3 mio. bøger, hvilket svarer til

91 pct. af udlånet i 2010. I de tre jyske regioner har bogudlånet udviklet sig stort set

ens, idet bogudlånet i de tre regioner i 2014 udgjorde mellem 88 pct. og 89 pct. af

udlånet i 2010.

Med et fald på 3 pct. er trykte bøger den materialekategori, der havde den mindste

årlige ændring i udlån. Det største fald i udlånet var musik (primært cd'er), hvor

der med 2 mio. udlån blev udlånt næsten en fjerdedel mindre musik i 2014 end i

året før. Musikudlånet er faldet til under halvdelen af niveauet i 2010, hvor der var

Størst fald i udlån

af trykte bøger

i region Sjælland

Størst fald

i udlån af musik

KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 76: Publikationen Kultur 2015

Kultur 2015

5 mio. udlån. Udlånet af multimedieoptagelser faldt med 21 pct., mens lydbøger og

film faldt med hhv. 10 pct. og 9 pct.

Fortsat mange besøg

på bibliotekerne

Selv om bibliotekernes udlån i stigende grad foregår elektronisk, holder det ikke

danskerne væk fra bibliotekerne. Der var knap 36 mio. besøgende på folkebiblio-

tekerne sidste år, hvilket er på niveau med året før. Der blev afholdt 18.600 arran-

gementer og 2.800 udstillinger. Derudover blev der gennemført 9.100 undervis-

ningstimer for bibliotekernes brugere.

Der skal tages forbehold for, at der gennem de senere år har været enkelte folke-

biblioteker, som deler lokaler med eksempelvis kommunens borgerservice. De ind-

berettede besøgstal for disse biblioteker omfatter derfor også besøgende til borger-

service.

4.2

Forskningsbiblioteker

Forskningsbibliotekerne havde 5,2 mio. besøgende i 2014, og det er 13 pct. flere

end året før. Dermed fortsætter udviklingen i antal besøgende på forskningsbiblio-

tekerne gennem de senere år.

Tabel 4.1

Aktiviteter på forskningsbibliotekerne

2012

Åbningstider

Hovedbibliotek

Filialer total åbningstid

Lånere og besøg

Besøg på website

Aktive lånere

Besøg

Udstillinger og arrangementer

Udstillinger

Arrangementer

Afviklede lektioner brugerundervisning

Personale mv.

Personale i alt

Frivillige på biblioteket

Kilde:

www.statistikbanken.dk/FORSK1.

timer pr. uge

2013

2014

1 411

2 300

1 438

3 102

antal besøg og lånere

1 525

3 102

9 011 553

245 943

4 570 130

10 302 392

237 349

4 638 474

10 191 980

244 727

5 223 720

antal udstillinger og arrangementer

188

231

8 974

årsværk

149

353

10 328

184

319

10 706

1 310

personer

1 331

324

1 269

421

221

4.3

Bogproduktion

Statistikken for bogproduktion viser udgivelser og oplag af bøger i Danmark fordelt

på en række baggrundsvariable som fx emne, medie og udgave. En bog skal i denne

sammenhæng ikke blot forstås som udgivelser til det kommercielle marked, men

kan også være skriftligt materiale udgivet af offentlige institutioner, videnskabelige

rapporter o.l., der lever op til kriterierne for optagelse i Nationalbibliografien.

KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 76: Publikationen Kultur 2015

Kultur 2015

Tabel 4.2

Bogproduktion efter bog- og litteraturtype. 2014

Skønlitteratur

Alle medier

Fysisk bog

E-bog mv.

Alle medier

Fysisk bog

E-bog mv.

6 652

4 292

2 360

5 801

3 567

2 234

Faglitteratur

alle bøger

Skøn- og faglitteratur

18 451

12 572

5 879

11 340

7 646

3 694

11 799

8 280

3 519

heraf kommercielle bøger

5 539

4 079

1 460

Anm.: Opgørelsen omfatter ikke e-bøger på cd-rom for kommercielle bøger.

Kilde:

www.statistikbanken.dk/BOG2

BOG06.

Flere kommercielle

udgivelser

Kommercielle bøger er udgivelser fra forlag karakteriseret som kommercielle og

som er udgivet med henblik på salg i detailhandlen. Ikke-kommercielle bøger

kommer fra forlag, der ikke er kategoriseret som kommercielle forlag. Det kan ek-

sempelvis være organisationer, hvor bogudgivelser understøtter organisationens

virke, fx interesseorganisationer. Kommercielle udgivelser udgør ca. 55 pct. af alle

udgivelser.

Kommercielle bogudgivelser fordelt på type og medie

Tusinde udgivelser

2012

2013

2014

Figur 4.2

Faglitterære

trykte bøger

Skønlitterære

trykte bøger

Faglitterære

e-bøger

Skønlitterære

e-bøger

Kilde:

www.statistikbanken.dk/BOG2

BOG06.

Flere skønlitterære

kommercielle bøger

I 2014 blev der udgivet 5.800 skønlitterære kommercielle bøger, hvilket er 12 pct.

flere end året før. Set over en lidt længere periode er tendensen, at stadig flere bø-

ger udgives som e-bøger og færre som trykte bøger. 39 pct. af de skønlitterære

kommercielle bøger udkom som e-bøger, hvilket er samme andel som året før. I

2012 udgjorde e-bøgerne 32 pct. af alle kommercielle skønlitterære udgivelser

Tallene for 2014 er foreløbige og undervurderer antallet af udgivelser, idet en række indberetninger modtages forsinket.

KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 76: Publikationen Kultur 2015

Kultur 2015

Figur 4.3

Kommercielle skønlitterære førsteudgaver efter medie

Tusinde udgivelser

2012

2013

2014

Alle

Trykte bøger

E-bøger

Kilde:

www.statistikbanken.dk/BOG2

BOG06.

Største andel er

førsteudgaver

Af de 5.800 kommercielle skønlitterære bøger der udkom i 2014 var 81 pct. Første-

udgaver, dvs. bøger der ikke tidligere har været udgivet i samme form. De 2.000 af

førsteudgaverne blev udgivet som e-bøger, mens de resterende 2.700 udkom som

trykte bøger, svarende til en fordeling på 42 pct. e-bøger og 58 pct. trykte bøger.

Hver gang der bliver udgivet ti kommercielle skønlitterære bøger, så er ni af dem

inden for kategorierne romaner, noveller og litteraturudvalg. Resten af udgivel-

serne er digte, humor eller skuespil. Seneste kulturvaneundersøgelse fra 2012 viser,

at 22 pct. af danskerne læser eller hører skønlitteratur dagligt.

Udgivelser af faglitterære, kommercielle bøger ligger med 5.500 bøger i 2014 på

niveau med året før. Hvor fordelingen mellem trykte bøger og e-bøger er uændret

for de skønlitterære bøger, er tendensen for faglitterære kommercielle bøger at

andelen af e-bøger vokser. Med 1.500 e-bøger i 2014 svarer det til, at 26 pct. af

fagbøgerne udkom som e-bøger.

De fleste

udgivelser er

romaner og noveller

Faglitterære,

kommercielle udgivelser

på samme niveau

som året før

KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 76: Publikationen Kultur 2015

Kultur 2015

5. Medier

Statistikkerne omfatter både udbuddet af og efterspørgslen af tv, radio, aviser og

dagblade. Statistikkerne rummer en lang række oplysninger om forbrug, udbud,

økonomi og vaner. Man kan fx finde oplysninger om hvor meget fjernsyn vi ser,

udviklingen i avisernes oplag, internettets betydning som reklameplads mv.

Mediestatistikkerne dækker trykte medier som dagblade og tidskrifter samt elek-

troniske medier, der omfatter radio og tv. Udviklingen for både dagblade, tidsskrif-

ter, radio og tv er i de sidste 5-10 år i høj grad præget af udviklingen af online-tje-

nester. Det er der endnu ikke robuste tal for i statistikkerne, men udviklingen er

søgt beskrevet via bl.a. annonceomsætning fordelt på medier og befolkningens brug

af it i kapitlets sidste afsnit. Der er dog også en række huller i statistikken. Medie-

området er inde i en udvikling, hvor både aktørerne, forbrugernes adfærd og de

teknologiske platforme er under hastig forandring. Statistikkerne vil derfor i de

kommende år blive revideret for fortsat at belyse de væsentligste udviklingstræk på

medieområdet.

5.1

De trykte medier

er i tilbagegang.

Trykte medier

Inden for de sidste 7 år er dagbladenes oplag faldet med cirka en tredjedel. Hver-

dagsoplagene var i 2007 samlet på 1,7 mio., hvilket i 2014 var reduceret til

1,1 mio. Søndagsoplagene blev i samme periode reduceret fra godt 1 mio. til knapt

700. 000. Tilbagegangen er dermed stort set den samme for dagbladenes hverdags-

og søndagsoplag nemlig et fald på hhv. 36 pct. og 38 pct.

Oplagstal for dagblade

2.000

1.800

1.600

1.400

1.200

1.000

800

600

400

200

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

Dagblade - Hverdage

Tusinde

Figur 5.1

Dagblade - Søndage

Kilde:

www.statistikbanken.dk/DAGBLAD1.

Gratisaviser øgede

kortvarigt oplagstallene

Avisernes hverdagsoplag var i 1980 på knapt 2 mio. Tallet faldt frem til år 2000 til

ca. 1,4 mio. Oplagstallene var derefter nogenlunde konstante frem til 2006, hvor

fremkomsten af gratisaviser øgede hverdagsoplagene til 1,8 mio. i 2008, det højeste

i 25 år. Derefter faldt oplagstallene igen og var i 2014 på det laveste niveau siden

1957, som er den periode vi har tal for i Statistisk Årbog

. Fra 2007 til nu findes

direkte sammenlignelige tal i Statistikbanken.

I 1957 var nettoplaget på 1,5 mio.

KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 76: Publikationen Kultur 2015

Kultur 2015

Avislæsning

er især faldet

for de 30-39 årige

De faldende oplagstal kan sammenholdes med udviklingen i befolkningens læse-

vaner, som de er opgjort i kulturvaneundersøgelserne i 2004 og 2012. Samlet er

andelen af voksne over 15 år, der læser avis dagligt, faldet fra 55 pct. i 2004 til

42 pct. i 2012. Faldet ses for alle aldersgrupper, men er størst i gruppen af

30-39 årige, hvor andelen er mere end halveret fra 42 pct. til 18 pct. Andelen af

befolkningen, der angiver aldrig at læse avis, er ikke steget i samme omfang, som

andelen der læser avis dagligt, er faldet. Der læses derfor stadig aviser, men sjæld-

nere.

Andel af befolkningen, der læser avis dagligt, efter aldersgruppe

Alle

15-19 år

20-29 år

30-39 år

40-49 år

50-59 år

60-69 år

70-79 år

80 år

eller ældre

Pct.

2004

2012

Figur 5.2

Kilde:

www.statistikbanken.dk/KVU1207.

Digitalisering

præger udviklingen

En stor del af faldet i avisernes fysiske oplag og befolkningens læsevaner er sand-

synligvis opvejet af en stigning i udbuddet af digitale aviser. Det findes der des-

værre ikke præcise tal for i statistikkerne i dag. Som en indikator på denne tese er

udviklingen i annonceomsætningen opgjort for forskellige platforme i afsnittet om

internettet neden for.

5.2

Udbuddet af

tv stiger

Elektroniske medier

Udbuddet af tv kanaler og deres sendetid er steget markant siden 2008. For tv er

antallet af husstande, der kan modtage mere end 50 kanaler steget fra ca. 165.000

i 2008 til ca. 555.000 i 2014. fra 2008 er sendetiden steget fra i alt knapt 4.000

timers tv om måneden til 12.500 timer i 2013.

Den tid, danskere over 3 år i gennemsnit ser tv dagligt, er steget fra 153 minutter

i 2001 til 173 min i 2014. Udviklingen dækker over et stort set konstant forbrug fra

2001 til 2007, hvorefter forbruget steg over et par år. Fra 2010 er forbruget faldet

fra 200 til 173 minutter om dagen. Sammenholdt med udbuddet af tv er forbruget

mere konstant.

Dagligt tv

forbrug

på knap 3 timer

KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 76: Publikationen Kultur 2015

Kultur 2015

Figur 5.3

Udvikling i sendetid og seertid

340

320

300

280

260

240

220

200

180

160

140

120

100

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

Seertid pr. dag

2012

2013

Indeks 2001=100

Sendetid pr. dag

Kilde:

www.statistikbanken.dk/FOR4211(sendetid)

FOR4215

(seertid/forbrug). Baseret på data fra TNS Gallup.

Daglig radiolytning

på under 2 timer

Radioudbuddet er ikke opgjort som en del af statistikkerne, men der findes sam-

menlignelige opgørelser af den daglige radiolytning pr. dansker over 12 år tilbage til

2008. Den gennemsnitlige daglige lyttetid var på det tidspunkt 131 minutter, hvil-

ket i 2014 er faldet til 119 minutter. Radioforbruget er dermed i gennemsnit ca. en

time mindre end tv-forbruget.

Der er stor forskel på bevægelserne i tv- og radioforbruget mellem forskellige

aldersgrupper. Det fremgår af kulturvaneundersøgelserne, hvor der i 2004 og 2012

blev stillet sammenlignelige spørgsmål om tv og radioforbrug. For befolkningen

under 30 år faldt andelen af daglige tv-seere fra 92 pct. til 79 pct., mens radiofor-

bruget faldt fra 76 pct. til 51 pct. For gruppen af 30 til 59-årige faldt forbruget lidt

mindre. For befolkningen på 60 år eller derover var det stort set samme andel, der

så tv dagligt i 2004 som i 2012, mens radioforbruget faldt svagt fra 89 pct. til

79 pct. Det er dermed ændringen i de yngste aldersgruppers medievaner, der har

størst betydning for den samlede udvikling.

Voksnes forbrug af radio og tv efter aldersgruppe

100

2004

Ser tv dagligt

2012

2004

Hører radio dagligt

2012

Pct.

Under 30 år

30-59 år

60 år eller ældre

Ændringer i den

yngre befolknings

medievaner

Figur 5.4

Kilde:www.statistikbanken.dk/KVU1212.

KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 76: Publikationen Kultur 2015

Kultur 2015

5.3

Internettet afløser

de traditionelle

formidlingskanaler

Internet

Fælles for udviklingen i udbuddet af og efterspørgslen efter dagblade, radio og tv,

er, at digitaliseringen har flyttet en stor del af formidlingen fra de traditionelle

trykte og elektroniske medier til internettet. Det har skabt nye forbrugsmønstre og

forretningsmodeller, der ikke dækkes tilstrækkeligt af de eksisterende statistikker,

der tager udgangspunkt i et fysisk produkt eller en velafgrænset gruppe af udbyd-

ere. Udover medier er også film, bøger og musik påvirket af denne udvikling.

Danmarks Statistik har endnu ikke statistikker, der præcist kan beskrive digitali-

seringens betydning for mediernes udvikling. For dog at give en indikation præsen-

teres i dette afsnit først udviklingen i annonceomsætningen for forskellige medier

som indikator for deres kundegrundlag. Derefter præsenteres resultater fra under-

søgelsen af befolkningens brug af it, hvor der bl.a. indsamles data om brugen af

internettet som nyhedskilde.

Den samlede omsætning for annoncering steg fra 1999 til 2013 fra ca. 10,8 mia. kr.

til 12,5 mia. kr. svarende til ca. 16 pct. Denne udvikling dækker over en større stig-

ning frem til 2007, hvor annonceomsætningen toppede med 14,7 mia. kr. for der-

efter at falde frem til 2013. Der er i perioden sket et markant skift fra annoncering i

dagblade til annoncering på internettet. I 2000 udgjorde annonce-omsætningen på

internettet 3 pct. af den samlede annonceomsætning, hvilket i 2013 var steget til

knapt 40 pct. Omvendt faldt dagbladenes andel fra ca. 30 pct. til 12 pct. i samme

periode. De øvrige medier, der mistede markedsandele til internettet, er lokale og

regionale ugeaviser, magasiner og fagblade og tidsskrifter.

Annonceomsætning fordelt på medier

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

Radio

2012

2013

Dagblade

Andele i pct.

Internet

Indikatorer for

internettets betydning

Internettet er blevet

den vigtigste

markedsplads

for annoncer

Figur 5.5

Kilde:

www.statistikbanken.dk/VIR316.

Baseret på data fra Dansk Oplagskontrol, Reklameforbrugsundersøgelsen.

Prisen på tv-spots

er faldet

Annonceomsætningen på tv er steget med 23 pct. fra 1999 til 2013, mens antallet af

tv-spots er mere end femdoblet i samme periode. Det betyder, at annonceprisen pr.

tv-spot er faldet markant. Dette kan ses i sammenhæng med, at antallet af tv-ud-

bydere er steget og konkurrencen om annonceindtægterne dermed er skærpet.

Statistikken om befolkningens brug af it er en årlig spørgeskemaundersøgelse, hvor

der i en årrække er spurgt til brugen af internettet til at læse eller downloade ny-

heder. Andelen af befolkningen, der bruger internettet til at læse eller downloade

nyheder er faldet fra 73 pct. i 2014 til 68 pct. i 2015, hvilket er et fald på 200.000

personer. Faldet fordeler sig jævnt på alle aldersgrupperne.

Færre læser nyheder

på internettet

KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 76: Publikationen Kultur 2015

Kultur 2015

Figur 5.6

Brug af internet til at læse/downloade nyheder inden for de seneste tre måneder

I alt

16-24 år

25-34 år

35-44 år

45-54 år

55-64 år

65-74 år

75-89 år

Pct. af internetbrugere 16-89 år

2014

2015

Kilde:

It-anvendelse i befolkningen 2014

2015.

Halvdelen af

internetbrugerne

streamer film og musik

Streaming af film og musik over nettet er et andet alternativ til det traditionelle

radio og tv forbrug. Andelen af internetbrugere mellem 16 og 89 år, der har strea-

met film, serier eller tv-programmer er i 2015 på 48 pct., mens 56 pct. har streamet

musik. Andelene er faldende med alderen, således at otte ud af ti 16-24-årige inter-

netbrugere har brugt streamingtjenester til at se film eller lytte til musik. Blandt de

75-89-årige internetbrugere er det én ud af fem der har brugt streamingtjenester til

musik, men kun én ud af ti har brugt streamingtjenester til film og tv.

Streaming

Streaming betyder at man kan afspille film eller musik online på computer eller smartphone uden at

det bliver gemt på enheden.

Figur 5.7

Andel af aldersgrupper der har streamet film/musik inden for de seneste tre måneder. 2015

Pct. af internetbrugere 16-89 år

I alt

16-24 år

25-34 år

35-44 år

45-54 år

55-64 år

65-74 år

75-89 år

Streame film og tv

Streame musik

Kilde:

It-anvendelse i befolkningen 2014

2015.

Musik streames dagligt,

film ugentligt

De fleste af dem, som streamer film eller tv, gør det ugentligt, mens musik streames

dagligt. Der er store forskelle i brugen af streaming mellem de forskellige alders-

grupper. De yngre internetbrugere streamer både film og musik på daglig basis,

mens de ældre internetbrugere streamer ugentligt.

KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 76: Publikationen Kultur 2015

Kultur 2015

Musik streames

mest af

unge mænd

Det er i høj grad yngre mænd, som anvender streamingtjenester, når de lytter til

musik. 71 pct. af de 16-24-årige mænd streamer musik dagligt, mens andelen for de

16-24-årige kvinder er 61 pct.

KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 76: Publikationen Kultur 2015

Kultur 2015

6.1

Film og biografer

Danmarks Statistik har siden 1976 registreret alle film, der har haft premiere i dan-

ske biografer. En premierefilm defineres som en film, der har været vist mindst 5

gange ved offentlige forestillinger. For film med premiere før 1976 omfatter statisti-

kken kun den del af billetsalget, der er foregået siden 1976.

10.860 filmtitler

Til og med 2014 omfatter filmregistret i alt 10.860 film. Heraf er 50 pct. registreret

som amerikanske og 12 pct. som danske, men der er også film fra lande som Afgha-

nistan, Liechtenstein og Cambodja. Der er film fra i alt 80 forskellige lande.

Fra 1976 til 2014 blev der solgt knap 486 mio. biografbilletter. 56 pct. af disse bil-

letter blev solgt til amerikanske film. Danske film udgjorde 12 pct. af de samlede

antal biograffilm fra 1976 til 2014, men solgte samtidig 24 pct. af det samlede antal

billetter.

Den mest sete biograffilm siden 1976 er

Titanic,

som siden premieren i 1998 har

solgt 1,4 mio. billetter. I modsætning hertil har en spansk film med premiere i 2007

kun solgt to billetter.

Siden filmregistrets etablering har i alt 12 film solgt mere end 1 mio. billetter, heraf

de tre danske Olsen-banden film;

Olsen-banden ser rødt

(den med indbruddet i

Det Kongelige Teater),

Olsen-banden deruda’

Olsen-banden går i krig.

Alle tre

film i Ringenes Herre-serien har også solgt over 1 mio. billetter.

Billetsalg for udvalgte filmserier. 1976-2014

Solgte biograf-

Film i serien

billetter

James Bond

Olsen-banden

Far til fire

Harry Potter

Ringenes Herre

Min søsters børn

Millennium (Stieg Larsson)

Indiana Jones

Krummerne

Star Wars

Hobbitten

Tilbage til fremtiden

11 061 153

8 460 587

6 436 280

5 421 910

3 622 758

2 864 242

2 247 886

2 110 774

2 039 211

2 751 014

1 527 337

870 255

Ældste films

premiereår

1963

1968

1953

2001

1966

2009

1982

1991

1977

2012

1985

Nyeste films

premiereår

2012

1998

2014

2011

2003

2013

2009

2008

2014

2005

2014

1990

Billetsalg

pr. film (gns.)

480 920

604 328

402 268

677 739

1 207 586

286 424

749 295

527 694

407 842

458 502

509 112

290 085

I alt 486 mio.

solgte billetter

Mest sete biograffilm

er Titanic

12 film har solgt

mere end

1 mio. billetter

Tabel 6.1

Anm.: Tabellen viser det samlede antal solgte biografbilletter fra premieretidspunktet eller, hvis filmen havde premiere før

1976, fra 1976 til og med 2014.

Kilde:

www.dst.dk/da/Statistik/emner/film-boeger-og-medier/biografer-og-film.

James Bond

Fra 1976 til 2014 har filmene om verdens mest berømte agent med licens til at

dræbe, James Bond, solgt 11,1 mio. biografbilletter i Danmark. 9 af de 23 film

havde premiere før 1976, og serien har altså solgt flere billetter end statistikken

viser.

KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 76: Publikationen Kultur 2015

Kultur 2015

Ringenes Herre,

Lisbet Salander

og Harry Potter

Ser man på billetsalget pr. film er Ringenes Herre den ubestridt mest populære

filmserie. De tre film i serien har i gennemsnit solgt 1,2 mio. billetter. Filmatise-

ringerne af Stieg Larssons Millenniumserie om Lisbeth Salander har i gennemsnit

solgt knap 750.000 billetter hver. Harry Potter-filmene har solgt 680.000 billetter i

gennemsnit.

Den mest sælgende danske filmserie er ikke overraskende Olsen-banden, som regi-

streret med et salg på næsten 8,5 mio. billetter, selv om 7 ud af de i alt 14 film med

Olsen-banden havde premiere før 1976. Den første Far til fire-film havde premiere i

1953, men har ikke desto mindre solgt 312.000 biografbilletter fra 1976 til 2014.

Samlet set har Far til fire-serien solgt 6,4 mio. billetter. Alle film i de tre oven-

nævnte udenlandske filmserier har haft premiere efter 1976 i modsætning til de

bedst sælgende danske filmserier.

Andelen af solgte billetter til danske film har svinget meget fra år til år. Det abso-

lutte lavpunkt var i 1995, hvor andelen af solgte billetter til danske film var helt

nede på 9 pct. af det samlede billetsalg. Den højeste andel af danske filmbilletter

var i 2013 med 30 pct. af det samlede billetsalg.

Solgte biografbilletter i udvalgte år

1960

1970

1980

23,9

15,9

9,6

10,7

Mio.

43,9

Olsen Banden

mest populære

danske filmserie

Andelen af solgte billetter

til danske film svinger

meget i perioden

Figur 6.1

11,9

1990

2000

2010

2014

Kilde:

www.statistikbanken.dk/BIO2

og særkørsel.

Solgte biografbilletter

faldt med 34,3 mio.

fra 1960 til 1990

I 1960 blev der solgt knap 44 mio. biografbilletter i Danmark. Frem til 1990 faldt

det antal med 34,3 mio. billetter til 9,6 mio. Der blev solgt 9,6 biografbilletter pr.

indbygger i 1960 mod 1,9 biografbillet pr. indbygger i 1990. I dag er billetsalget

steget til 2,1 billet pr. indbygger.

I samme periode blev tv hvermandseje. I 1960 var der 85 tv-licenser pr. 1.000 ind-

byggere. I dag er tv-licensen afløst af en medielicens, og i 2014 var der 421 medieli-

censer pr. 1000 indbygger. Danskerne har også fået helt andre muligheder for un-

derholdning i hjemmet i perioden. VHS-videobåndoptager blev introduceret i 1976,

og antallet af videobåndoptagere steg fra 45.000 i 1980 til 995.000 i 1991. I sidste

halvdel af 1990erne blev DVD’en lanceret, og efter årtusindskiftet er streaming af

film på internettet kommet til.

Danskerne ser film

på andre medier

KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 76: Publikationen Kultur 2015

Kultur 2015

6.2

Biografer

I 1960 var der 462 biografer med 160.000 siddepladser. I løbet af de næste 30 år

faldt disse tal, så der i 1990 var 166 biografer med 50.000 siddepladser tilbage. I

2014 var der 160 biografer med 59.000 siddepladser. I slutningen af 1970’erne

begyndte man at opdele de store biografer i mindre sale. Derfor er antallet af bio-

grafsale ikke faldet så meget som antallet af biografer. Siden 1980 er antallet af

biografer faldet med 51 pct. Antallet af ensalsbiografer er faldet med 67 pct., mens

antallet af flersalsbiografer kun er faldet med 5 pct.

Figur 6.2

Biografer

350

300

250

200

150

100

Ensalsbiograf

Flersalsbiograf

Antal

Alle biografer

1980 1982 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 2014

Kilde:

www.statistikbanken.dk/BIO1.

KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 76: Publikationen Kultur 2015

Kultur 2015

7.1

Scenekunst og musik

Scenekunst

Statistikken viser aktiviteten ved de professionelle teatre i Danmark. Teatrene er

opdelt i statsstøttede og ikke-statsstøttede teatre samt koncert- og kulturhuse. For

alle teatre omfatter statistikken oplysninger om forestillingerne, herunder antal op-

førelser og tilskuere og genre samt informationer om internationale aktiviteter. For

de statsstøttede teatre omfatter statistikken endvidere informationer om økonomi.

Stabilt antal tilskuere

og forestillinger

på danske teatre

Statistikken offentliggøres årligt og udarbejdes på sæsonbasis, dvs. fra 1. juli det

ene år til 30. juni det efterfølgende år. I sæson 2014/2015 var der i alt 2,9 mio. til-

skuere til 858 forestillinger på danske teatre. Det er en stigning på 2 pct. for tilsku-

erne og 1 pct. for forestillingerne i forhold til sæson 2013/2014.

I gennemsnit var der 3.276 tilskuere pr. forestilling på statsstøttede teatre i sæson

2014/2015 mod 3.464 sæsonen før. For de ikke-statsstøttede teatre var det tilsva-

rende tal 3.705 pr. forestilling i sæson 2014/2015 og 3.047 i sæson 2013/2014.

Der bliver opført et stigende antal forestillinger ved de statsstøttede teatre de sene-

ste 10 år. Til gengæld er antallet af tilskuere ikke fulgt med i samme omfang, så den

enkelte forestilling bliver i gennemsnit set af færre tilskuere end tidligere. I sæso-

nen 2004/2005 blev hver forestilling i gennemsnit opført 24 gange; i sæsonen

2014/2015 var det tilsvarende tal faldet til 19 gange.

Forestillinger og tilskuere ved danske teatre

Forestillinger

2011/12

Alle teatre mv.

Ikke statsstøttede teatre

Statsstøttede teatre i alt

Det Kongelige Teater

Den Jyske Opera,

Folketeatret (turne)

Landsdelsscenerne Aarhus,

Odense og Aalborg

Det Københavnske

Teaterfællesskab

Dansk Danseteater,

Dansehallerne

og Det Ny Teater

Små storbyteatre

Egnsteatre

Teatre med driftsstøtte fra

Statens Kunstråd

Teatre mv. med projektstøtte

fra Statens Kunstråd

3.276 tilskuere

pr. statsstøttet

forestilling

Flere forestillinger

de seneste ti år

Tabel 7.1

Tilskuere

2014/15 2011/12 2012/13 2013/14 2014/15

tusinde

2012/13

antal

2013/14

851

264

587

855

250

605

868

283

585

858

228

630

2 912

967

1 945

333

132

252

291

2 914

841

2 073

411

132

243

281

2 838

804

2 034

342

111

252

254

2 909

845

2 064

384

102

240

208

153

148

167

171

114

176

139

327

368

117

125

141

276

357

110

120

132

290

404

125

124

151

282

423

122

152

Betty Nansen, Folketeatret (stationær), Nørrebro Teater, Østre Gasværk Teater og Republique.

Dansk Danseteater og Det Ny Teater var først statsstøttede fra sæson 2012/2013. Dansehallerne indgår i sæson 2011/2012

under små storbyteatre.

KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 76: Publikationen Kultur 2015

Kultur 2015

Performance er en

smal genre/Skuespil

mest populært

Selvom 8 pct. af forestillingerne er i genren Performance, udgør Performance kun

1 pct. af det samlede tilskuerantal. Skuespil er den mest populære genre, og dækker

37 pct. af tilskuerne og 45 pct. af forestillingerne. Operette/musical udgør 3 pct. af

forestillingerne, men står for 22 pct. af tilskuerne.

Forestillinger for statsstøttede teatre fordelt efter genre

Forestillinger

2013/2014

antal

pct.

Tabel 7.2

Tilskuere

2013/2014

pct.

tusinde

pct.

2014/2015

antal

2014/2015

tusinde

pct.

Alle genrer

Skuespil

Ballet/dans

Performance

Opera

Operette/muscial

Revy/cabaret

Musikdramatik

Nycirkus

Animation/dukketeater

Anden genre

587

302

100

630

298

100

2 034

1 001

170

194

339

139

100

2 064

913

199

180

420

123

100

Kilde:

www.statistikbanken.dk/TEAT8.

7.2

Musikrettigheder

Når vi hører musik i tv eller radioen sker der efterfølgende en betaling for retten til

at afspille musikken offentligt. Virksomheder inden for brancherne tv, radio og

musikforlag m.m. køber hovedparten af de rettigheder, som rettighedsorganisa-

tionerne modtager betalinger for. Rettighedsorganisationer er Koda, Gramex og

NCB.

Den digitale

musik i vækst

Efter en årrække med faldende salg af indspillet musik, steg salget for andet år i

træk i 2014. Samlet steg salget af musik til 437 mio. kr. i 2014 fra 429 mio. kr. året

før. Stigningen i salget dækker over en markant stigning i digital musik, som er

mere end tredoblet fra 104 mio. kr. i 2008 til 325 mio. kr. i 2014. Den markante

stigning skyldes, at danskerne i de seneste år for alvor har taget de forskellige strea-

mingtjenester til sig.

Salg af musik fordelt på distributionsformer

600

500

400

300

200

100

2008

Digitale former

Fysiske medier

Mio. kr.

Figur 7.1

2009

2010

2011

2012

2013

2014

Kilde:

www.statistikbanken.dk/MUSIK1.

KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 76: Publikationen Kultur 2015

Kultur 2015

Streaming erstatter

downloads

Salget af musik i digitale formater har gennemgået et markant skift fra digitale

downloads, hvor købte sange og albums hentes ned på køberens pc, tablet, telefon

eller lignende, til streamingtjenester hvor betaling for musikken sker via abonne-

menter. Det første år, hvor streaming er dækket af statistikken, er 2012, hvor strea-

ming udgjorde 47 pct. af det digitale musiksalg I 2014 er denne andel steget til 79

pct.

Salg af musik fordelt på digitale formater

2012

I alt

Streaming

Downloads

Kilde:

www.statistikbanken.dk/MUSIK1.

Tabel 7.3

2013

mio. kr.

2014

325

256

221

105

116

278

170

108

Salget af fysiske medier

er faldet markant

Fra 2008 til 2014 er salget af musik på fysiske medier (vinyl og CD) faldet fra

453 mio. kr. til 112 mio. kr. Hvor fysiske medier i 2008 dækkede over 80 pct. af det

samlede salg, udgjorde det blot 26 pct. i 2014.

Musiksalget i Danmark har været nogenlunde lige fordelt på dansk og international

musik siden 2008. I 2008 blev der solgt international musik for 306 mio. kr. og

dansk musik for 251 mio. kr. I 2014 er tallet faldet for begge til hhv. 251 mio. kr. og

186 mio. kr. Udviklingen har dog været forskellig idet salget af dansk musik faldt

nogenlunde jævnt gennem perioden, mens den internationale musik faldt kraftigt

fra 2008 til 2011 for derefter at stige igen. Dansk og internationalt er defineret ud

fra, hvor producenten er hjemmehørende. Som hovedregel er musikken katego-

riseret som dansk, når indspilningen er foretaget af kunstnere hjemmehørende i

Danmark.

Salg af musik fordelt på dansk og international musik

310

290

270

250

230

210

190

170

2008

International

Mio. kr.

Stigning i salget af

international musik

Figur 7.2

Dansk

2009

2010

2011

2012

2013

2014

Kilde:

www.statistikbanken.dk/MUSIK1.

Dansk musik på

fysiske medier

De traditionelle medier som CD og vinyl er mere anvendte ved køb af dansk musik

end ved international musik. I 2014 var 58 pct. af salget af fysiske medier med

dansk musik, mens andelene på streaming og downloads var på hhv. 37 pct. og

40 pct. Forbrugerne af dansk musik er således lidt mere tilbøjelige til at vælge de

fysiske medier, mens den internationale musik i højere grad efterspørges i digitale

formater. Dette mønster har været gældende gennem hele perioden 2008 - 2014.

KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 76: Publikationen Kultur 2015

Kultur 2015

7.3

Musikskoler

Musikskolestatistikken omfatter knap 100 kommunale og selvejende musikskoler,

og viser bl.a. elevaktiviteter, personale og økonomiske nøgletal. I opgørelserne over

aktiviteten er det muligt at se fordelingen af elever på en række fag inden for in-

strumentundervisning såvel som forskellige tilbud inden for sammenspil. Det

samlede antal musikskoleelever i sæsonen 2013/2014 var 50.120, når man alene

ser på instrumentfag og sang. Musikskoleeleverne er overvejende børn og unge

mennesker under 25 år, og med en andel på 54 pct. udgør piger over halvdelen af

eleverne.

Klaver og

akustisk guitar

er mest populært

Af de næsten 30 fag som musikskolerne udbyder undervisning i, er klaver og aku-

stisk guitar de mest populære. Næsten halvdelen af musikskoleeleverne følger et af

disse fag. I sæsonen 2013/2014 modtog 28 pct. af eleverne undervisning i klaver.

Heraf var 9.810 piger, og 4.140 var drenge. 19 pct.af eleverne blev undervist i aku-

stisk guitar, heraf 5.630 drenge og 3.720 piger.

Musikskoleelever fordelt på de fire mest populære fag og køn. Sæson 2013/2014

Tusinde

Piger/kvinder

Drenge/mænd

Figur 7.3

Klaver

Akustisk guitar

Slagtøj

Sang

Kilde:

www.statistikbanken.dk/MUSKOL02.

Piger synger,

drenge trommer

Kønsforskellene i elevernes præferencer for instrumenter er tydelig inden for sang

og slagtøj. I undervisningen i slagtøj er 88 pct. af eleverne drenge. I sangundervis-

ning er det derimod piger, der dominerer med 83 pct. af eleverne.

Udover de mest populære fag klaver, akustisk guitar, slagtøj og sang, er også violin,

el-guitar, saxofon og forskellige typer fløjter blandt de instrumenter, som relativt

mange af musikskoleeleverne vælger. De ti mindst populære instrumenter er

bratsch, obo, diverse horn, fagot, valdhorn, tuba, marchfløjte, kirkeorgel, ukulele og

el-orgel. Disse fag følges sammenlagt af blot 1,3 pct. af alle musikskoleeleverne.

Violin, el-guitar,

saxofon og fløjte

er også populære

KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 76: Publikationen Kultur 2015

Kultur 2015

8.1

Statistikken viser antal

medlemmer i sportsklubber

og fritidsorganisationer

samt tilskuere til udvalgte

sportsgrene

Idræt og fritid

Statistikken om idræt og fritid viser medlemstal for sportsklubber og fritidsorgani-

sationer, og tilskuertal for udvalgte sportsgrene, fx fodbold og håndbold. Danmarks

Statistik indsamler oplysninger om medlemstal for de organiserede aktiviteter fra

de store idrætsforbund og interesseorganisationer årligt. Statistikken om tilskuertal

omfatter antal kampe, tilskuerantal og tilskuergennemsnit pr. kamp på udvalgte

sportsgrene som fx fodbold, håndbold og ishockey.

Ungdoms-, idræts- og friluftsorganisationers medlemstal

2012

Børne- og ungdomsorganisationer

Dansk Idrætsforbund (DIF)

Danske Gymnastik & Idrætsforeninger (DGI)

Dansk Firmaidrætsforbund (DFI)

Friluftsorganisationer

1 912

1 507

353

414

2013

1 935

1 527

390

398

2014

1 913

1 529

373

387

Tabel 8.1

antal 1.000 medlemmer

Anm.: En person kan være medlem af flere organisationer på samme tid og kan altså tælle med flere gange.

Kilde:

www.statistikbanken.dk/medlem1.

Det samlede medlemstal i danske ungdoms-, idræts- og friluftsorganisationer var

på 4,3 mio. i 2014. Heraf har Dansk Idrætsforbund 1,9 mio. medlemmer og Danske

Gymnastik- & Idrætsforeninger 1,5 mio. medlemmer.

Figur 8.1

Idrætsorganisationers medlemstal for udvalgte sportsgrene

650

600

550

500

450

400

350

300

250

200

150

100

Fodbold

Gymnastik

Svømning

Badminton

Håndbold

Tennis

Tusinde medlemskaber

2013

2014

Kilde:

www.statistikbanken.dk/medlem1.

Flest medlemskaber

i fodboldklubber

Med i alt 615.000 medlemskaber i 2014 er fodbold fortsat den største sportsgren i

den organiserede idræt. Medlemmerne er fordelt med 335.000 i Dansk Boldspil-

Union (DBU), 256.000 i Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI) og 24.000

i Dansk Firmaidræt (DFI). Det er knap 1 pct. flere medlemskaber end året før. Til

sammenligning er gymnastik den næststørste sportsgren med 505.000 medlem-

mer. På en tredjeplads kommer svømning med 374.000 medlemskaber (tallet er

eksklusive medlemmer i DFI), og på en fjerdeplads ligger badminton med 218.000

medlemmer i 2014.

KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 76: Publikationen Kultur 2015

Kultur 2015

Svagt fald i medlemstallet

for DIF, DGI og DFI

Trods lidt flere medlemmer i DGI, faldt det samlede medlemstal i 2014 en smule i

de tre store idrætsorganisationer DIF, DGI og DFI. Antallet af medlemskaber var i

alt 3.815.000 i 2014. Det er 1 pct. færre medlemsskaber end i 2013.

Ifølge Danmarks Statistiks forbrugerundersøgelse brugte danske husstande i gen-

nemsnit i 2014 knap 2.000 kr. til sport og fritid; beløbet omfatter indkøb af udstyr

og udgifter til at deltage i eller være tilskuer til sports- og fritidsaktiviteter.

I statistikkerne for idræt og fritid findes ingen opgørelser af den mere kommercielle

del af idrætslivet, som fx aktiviteten i fitnesscentre eller deltagertallet for de store

motionsløb, der hvert år arrangeres over hele landet. Disse aktiviteter kan være be-

tydelige, fx havde DHL-stafetløbet, som afvikles i fem byer, ifølge DHL’s hjemme-

side 207.000 deltagere i 2015.

Kulturvaneundersøgelserne omfatter i modsætning til ovennævnte statistikker

danskernes sports- og motionsaktiviteter såvel indenfor som udenfor idræts- og

fritidslivet i foreningerne, fx mere kommercielt drevne sportsaktiviteter som fit-

nesscentre og store motionsløb. Resultaterne fra 2012 viser sammenhængene mel-

lem idrætsaktivitet og fx køn, alder og uddannelsesniveau. Generelt er kvinder

mere idrætsaktive end mænd, unge dyrker mere sport end ældre, og danskere med

en videregående uddannelse dyrker sport og motion mere end danskere med en

grundskole som højeste fuldførte uddannelse.

Danske husstande

brugte ca. 2.000 kr.

på sport og fritid

Ingen tal for den

kommercielle idræt

og motionsløb

Kulturvaneundersøgelserne

dækker sport og motion

generelt

KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 76: Publikationen Kultur 2015

Kultur 2015

English Summary

Overview of

cultural statistics

In 2010, Statistics Denmark established Culture as an independent statistical do-

main, gathering existing statistics from the Danish Ministry of Culture as well as

developing new statistics. Cultural statistics can be used in qualifying, differen-

tiating and underpinning the debate on policies relating to culture and business.

This publication aims at providing a coherent and easily available overview of the

statistics describing cultural activities in Denmark.

The publication starts off with a thematic chapter based on some of Statistics Den-

mark’s long time series covering the number of visitors at theatres, cinemas and

museums from the mid-1980s and onwards. The period shows an increase in the

popularity of cinemas and museums since 1984. ‘Blockbuster’ movies or popular

exhibitions affect the total annual number of visitors.

The regional distribution of visits to cinemas, museums and theatres is compared

to the geographical distribution of the population. In this perspective, the Capital

region has more than its share of visits to cinemas, museums and theatres com-

pared to the rest of the country. This pattern is strongest for theatres and less so for

cinemas. This result probably reflects that people from all of Denmark use the cul-

tural institutions of the Capital.

The demand for cultural experiences and the distribution of visitors to individual

museums, films and theatre productions shows that a few popular productions

attract most of the visitors. Using film as an example, 20 per cent of the demand

(ticket sales) concern only 1 per cent of the supply (individual film titles). Con-

versely, the aggregate ticket sales of the 50 per cent least popular film titles only

amounts to 3 per cent of total ticket sales.

Time series on cinemas,

museums and theatres

Economy and

business structure

Public funding for cultural activities for 2015 was DKK 23.7 billion. The largest

shares of funding were allocated to

Sports

(20 per cent),

Radio and TV

(19 per

cent), and

Libraries

(16 per cent). In 2014, the central government provided 55 per

cent of the public funding for cultural activities, while local municipalities provided

the remaining 45 per cent. Central government and local municipalities support

different cultural domains.

In 2013, the number of jobs within the cultural sector was around 145.000 corre-

sponding to 84.000 full time equivalents. The number of work places was almost

22.000. Around 2.500 new enterprises were established within the cultural sector,

almost 40 per cent of which were found in the Copenhagen and the Capital Region.

Cultural heritage

In 2014, admission rates of Danish museums reached 14.5 million visitors. Of the

255 museums included in the statistics, 129 are subsidized by the state. Museums

subsidized or owned by the state had 11.3 million visitors in 2014, equal to almost

80 per cent of the total number of visitors. Zoos, aquariums and botanical gardens

had a total of 4.9 million visitors.

There are 7.000 listed buildings in Denmark. 35 per cent of these are for personal

habitation, 21 per cent are for professional purposes and industry, and 14 percent

are for agricultural purposes. The remainder of the listed buildings is for cultural,

educational and other purposes.

30 per cent of the 32.ooo ancient monuments in Denmark are located in the Cen-

tral Jutland region, while only 11 per cent of the monuments are located in the

Capital region. The geographical distribution of the ancient monuments is the op-

posite of the distribution of listed buildings.

The total size of holdings in the National Archives was 440.000 meters and the

accessed records were 5.100 meters in 2014, while the number of employees corre-

sponded to 219 full time equivalents in 2014. The number of town and local ar-

chives is around 500.

KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 76: Publikationen Kultur 2015

Kultur 2015

Libraries, literature

and books

The public libraries lending of printed books were 27.6 million in 2014, a decrease

of 3 per cent compared to the previous year. This development is to some degree

offset by an increase in the lending of electronic materials.

The total lending activity of the research libraries decreased from 587.000 to

460.000 loans from 2013 to 2014, a decrease of 22 per cent.

The book production in 2014 was 18.500 titles of which 55 per cent were comercial

publications. 68 percent of the books are published as printed books while 32 per

cent are published as e-books, etc.

Media

The circulation of daily newspapers continues to decrease. On weekdays, total cir-

culation is 1.7 million copies and on Sundays circulation is 1.1 million copies. These

numbers represent a decrease from 2007 of 36 and 38 per cent, respectively. Simi-

larly, the share of the population reading newspapers on a daily basis has decreased

from 55 percent in 2004 to 43 per cent in 2012.

The average Dane watches TV 173 minutes or almost 3 hours every day. The num-

ber of households that can receive more than 50 channels has more than tripled

from 2008 to 2014. Daily radio listening time in 2014 was 119 minutes per day.

48 per cent of Internet users between the ages of 18 and 89 have streamed film and

TV programs, while 56 per cent have streamed music.

Cinemas and films

In 2014, the number of tickets sold for films screened at Danish cinemas was 11.9

million. Denmark has 160 cinemas with a total of 59.000 seats. The most popular

film in 2014 was

Fasandræberne (English title: The Absent One)

selling almost

750.000 tickets.

Admissions to state subsidized theatres reached 2.1 million in the season

2014/2015, which are 30.000 more than in the previous season. Admissions to

non-state subsidized theatres were 845.000. The total number of theater produc-

tions in 2014/2015 was 858, slightly up from 851 in the previous season.

The sale of property rights for music streaming and downloads in 2014 was DKK

325 million. Streaming represents 79 per cent of the digital sale of music, up from

47 per cent in 2012.

The number of pupils in Danish music schools was 50.120, of which 46 per cent

were male pupils and 54 per cent were female. Piano and acoustic guitar were the