Kulturudvalget 2015-16
KUU Alm.del Bilag 74
Offentligt
1603370_0001.png
LANDSFORENINGEN FOR BYGNINGS- & LANDSKABSKULTUR
Foretræde for Kulturudvalget d 2/3-2016.
Anledningen er kampagnen ’GodeByer.dk’ – en ny smiley-ordning for bymiljøerne
i Danmarks historiske bykerner.
BYMILJØSAGEN.
Landsforeningen for Bygnings- & Landskabskultur har lanceret en
kampagne for
bymiljøsagen
på hjemmesiden
www.GodeByer.dk.
Denne sag skal ses som en
(forsinket) parallel til naturmiljøsagen. Planlovens §1 omtaler begge miljøtyper, men
bymiljøerne har ikke haft politisk opmærksomhed på linie med naturmiljøerne. Det
ønsker vi at ændre på.
KULTURARV.
Vi anser bymiljøerne i de historiske bykerner for at være den
vigtigste kulturarv,
vi
har. Det politiske ansvar for bybevaring ligger i kommunerne, men det er vores indtryk,
at kommunalpolitikerne ikke har særlig stor viden om eller interesse for sagen.
Der kommer hele tiden nye sager om ødelæggelser af historiske bymiljøer. Der er
aktuelle nedrivningssager i bl.a. Svendborg, Sorø, Frederiksværk, Køge og på
Vesterbro i København.
FORMÅL.
Landsforeningen foreslår en
ændring af Planloven,
så kommunerne pålægges at
udarbejde bevarende lokalplaner for de historiske bykerner i landets 76
middelalderkøbstæder. De udgør ca. en halv promille af Danmarks areal – til
sammenligning er 5% af eller et 100 gange så stort areal fredet natur. Og mens natur
sjældent affredes, har den nye fredningslov igangsat en omfattende affredning af
bygninger (hvilket er i strid med, hvad embedsmændene før lovens vedtagelse fortalte
Kulturudvalget). Vi ønsker ikke fredning af de enkelte bygninger, men vi ønsker
bevaring (og genopretning) af byrummene. Dette vil ikke være tilstrækkeligt til at sikre
bykernerne mod overgreb (som nybyggeriet ved Skagens Kunstmuseum så tydeligt
illustrerer), men det vil være en god begyndelse. I dag er der meget ringe beskyttelse.
Næsten hele Strøget i København kan nedrives.
GODEBYER.DK – EN ’BYKANON’.
Vore vurderinger handler om, hvorvidt en by har forvaltet sin kulturarv med omhu og
respekt for stedets ånd. For eksempel har Odense og Roskilde meget at fremvise, men
de har også ødelagt meget. Derfor får de kun 1 stjerne. Bogense og Ebeltoft har kun
lidt, men det har man passet på. De får 6 stjerner. Alle byer står således i
udgangspunktet lige. København er opdelt i 13 kvarterer. Det handler ikke om
arkitektur, men om at bevare
sammenhæng og harmoni
i de gamle bymiljøer. Det
KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 74: Henvendelse af 11/1 2016 fra Jep Loft om GodeByer.dk
1603370_0002.png
skaber liv og trivsel. Gode bymiljøer tiltrækker handel, turister og gode skatteborgere.
Dårlige bymiljøer fører til ghettodannelser. Frankrig og Italien har passet på deres byer,
England har ikke. Vi prøver at udtrykke, hvad vi tror, at et flertal af almindelige
mennesker uden særlig faglig viden mener om den måde, hvorpå vore bymiljøer er
blevet behandlet. Vi ønsker at gøre bymiljøsagen til en folkesag.
PRESSEDÆKNING.
Kampagnen har fået bred dækning i medierne, bl.a. i følgende:
DR P4 Sjælland, Lolland-Falster
DR P4 Østjylland
Jyske Vestkysten, Ringkøbing
Jyske Vestkysten, Ribe
TV2-Øst
TV2-Syd
Folkebladet, Nyk F
Folkebladet, Stubbekøbing
Sydsjællands Avis
Fyens Stiftstidende
Fyns Amtsavis
TV Vesterbro
DR P1-eftermiddag
Journalisthøjskolen
ARKENs Nyhedsblad
Søndagsavisen, Skælskør
Dagbladet, Køge
Bornholms tidende
Vendelboposten
Ugebladet Præstø
VD online
Sjællandske, Slagelse
Dagbladet Roskilde
BYFO
Kulturkupeen.dk
Stræderne, København
Gamle Bygningers Bevaring
Facebook
Der er endvidere blevet fulgt op med byvandringer og foredrag arrangeret af lokale
medlemsforeninger.
Hjemmesiden er landkort, hvor man kan klikke på de enkelte byer:
KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 74: Henvendelse af 11/1 2016 fra Jep Loft om GodeByer.dk
1603370_0003.png
KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 74: Henvendelse af 11/1 2016 fra Jep Loft om GodeByer.dk
1603370_0004.png
KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 74: Henvendelse af 11/1 2016 fra Jep Loft om GodeByer.dk
1603370_0005.png
Med venlig hilsen
Jep Loft,
Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur
talsmand, medlem af bestyrelsen.
Tlf:
5378 0123
[email protected]