8. september 2015
Attention:
Steen B. Andersen og Michel Steen-Hansen, Danmarks Biblioteksforening
Jakob Heide Petersen, eReolen
Jeppe Mossin, Danskernes Digitale Bibliotek, Kulturstyrelsen
Mogens Vestergaard, Bibliotekschefforeningen
Åbent
brev til eReolen og Folkebibliotekerne om Gyldendal og det digitale udlån
_______________________________________________________________
November 2011
åbnede
eReolen som et pilotprojekt, der skulle undersøge muligheden for at stille
et digitalt bibliotek til rådighed for borgerne i takt med, at forlagenes bøger også udgives digitalt.
Gyldendal og datterforlaget Rosinante&Co var helt naturligt deltagere i projektet, da vi og vore
forfattere traditionelt har haft stor glæde af folkebibliotekerne.
Pilotprojektet blev baseret på en meget
åben
udlånsmodel, klik-modellen, hvor biblioteket betalte
for hvert udlån (klik), og hvor den eneste lånebegrænsning var de udlånslofter, som de enkelte
kommuner valgte. Det viste sig imidlertid, at projektet slog en bremse i udviklingen af et
kommercielt marked: udlånet oversteg hurtigt salget. Det var ikke en sund markedsudvikling efter
vores opfattelse.
Det lykkedes ikke at blive enige om en ny udlånsmodel på eReolen. Vi
ønskede
i en periode at teste
en udlånsmodel, licens-modellen, som vi kendte fra USA, og som i sin struktur bremser udlånet,
bl.a. fordi lånerne vil kunne opleve at stå i kø til en bog. Vores
ønske
var ikke at gøre det enkelte
udlån dyrere for biblioteket, men at skabe en friktion, altså en form for bremse, i det offentlige
tilbud mod de kommercielle tilbud på markedet i håb om en mere afbalanceret markedsudvikling.
Men eReolen stod dengang urokkeligt fast på klik-modellen, og i efteråret 2012 udløb aftalen med
eReolen. Vi stod ved, at vi gerne ville være til stede med et digitalt tilbud, og i 2013 lancerede vi
med følge af andre forlag Ebib, hvor vores ebøger var tilgængelige for udlån i licens-modellen. Vi
synes, at det var imponerende, at ca. to tredjedele af landets kommuner gik med på at teste Ebib.
Blandt andre København og Aarhus kommuner stod udenfor.
I perioden 2013-2014, hvor vi og andre forlag var på Ebib og ikke eReolen, konstaterede vi i
Gyldendal en flot vækst i salget af vores ebøger til det kommercielle marked.
Det blev dog klart for os, at mange biblioteker ikke var glade for at skulle arbejde med to
udlånsplatforme, både eReolen og Ebib. Det lyttede vi til, og da det i begyndelsen af 2014 var vores
indtryk, at eReolen var sindet at se på en kombination af erfaringerne fra eReolen og Ebib, gik vi i
2014 igen til forhandlingsbordet. Efter lang dialog fandt vi en aftalemodel, som vi var trygge ved,
fordi vi kunne gøre vores bøger tilgængelige i forskellige udlånsmodeller (klik, licens, med karenstid
m.m.) og sikre, at de kommercielle aktører samtidig havde mulighed for at udvikle markedet. Vi
forstod det sådan, at eReolen ville fokusere mere på formidling af litteratur, og at eReolen nu var
positivt indstillet over for friktions-modeller.
Januar 2015 flyttede Gyldendal og de
øvrige
Ebib-forlag til eReolen, som samtidig
åbnede
en
moderniseret og flot platform, hvor bibliotekernes lydbogstjeneste Netlydbog blev fuldt integreret.