Kulturudvalget 2015-16
KUU Alm.del Bilag 60
Offentligt
1582467_0001.png
Onsdag d. 16/12 2015
Til Kulturministeren,
Brancherådet for Scenedans i Danmark vil hermed gerne ytre vores bekymring i forbindelse med beskæringen af
projektstøttemidlerne.
2,1 millioner virker sikkert ikke som en stor besparelse i et samlet finansregnskab, men lige netop inden for det i
forvejen pressede frie felt, vil det få helt katastrofale konsekvenser. Det frie felt er kendt for at udnytte de få midler til
rådighed virkeligt godt, og derfor mener vi, at netop dette område bør der værnes ekstra godt om. Der vil kunne
produceres adskillige projekter for denne “lille besparelse” og får derfor helt afgørende betydning. Der findes nemlig
stor dynamik og sammenhæng mellem talentmassen og professionelle, i netop denne del af det producerende
scenekunst miljø, som er så vigtig for fødekæden og feltets positive udvikling. Det er en meget uheldig retning og
politisk mangel på interesse der tegner sig, og det maler et fremtidsbillede af helt igennem ubæredygtige
arbejdsforhold - hvilket vil betyde mindre udvikling, vækst og dårligere kvalitet.
Der findes netop i denne tid en voksende interesse for dansk og eksperimenterende scenekunst. Fraværet af støtte
og politisk værnen af området, kan af samme grund ikke falde på et dårligere tidspunkt. De danske uafhængige
scenekunstnere er et af Danmarks vinduer til resten af verdenen, hvor de ofte opererer - og dette spiller også en
vigtigt rolle i udviklingen af kunstarten. Den politiske modvind vil sætte den positive udvikling af feltet og den
internationale interesse tilbage. Projektstøtteudvalget er den primære støttekilde for dans, performance og fysisk
scenekunst i Danmark, og derfor føler vi os nødsaget til at reagere i denne sag. Det bekymrer os dybt at
Kulturministeriet agerer udenom armslængde princippet, hvilket vi opfatter som en underkendelse af Statens
Kunstfonds fagudvalg. Vi er rent ud sagt rystede over at det finder sted.
I vores Europæiske nabolande støttes der i denne tid op om kulturlivet- og kunsten for at styrke identiteten, både
indenfor og udenfor landets grænser. Vi kan kun håbe på at Danmark vil følge denne gode strategi! Vi håber at
Kulturministeren kan se at der netop findes en fantastisk god strategi i at støtte op om vores lille lands kunstnere, da
de netop ofte arbejder internationalt og i forvejen fungerer som et vindue for Danmark. Og derudover er de erfaringer
og den udveksling kunstnerne får med hjem fra udlandet helt afgørende for at den danske scenekunst kan hæves op
på et højere niveau, hvor vi ligeværdigt kan følge med.
Alt dette kræver at fokus ændrer sig til at værne om de danske kunstnere og deres arbejde.
Vi står i bestyrelsen i Brancherådet for Scenedans i Danmark altid til rådighed for sparring og dialog omkring
scenedansens vilkår, udfordringer og muligheder.
De Bedste hilsener
Bestyrelsen i Brancherådet for Scenedans i Danmark
[email protected]
ww.scenedans.dk
|
w