Kulturudvalget 2015-16
KUU Alm.del Bilag 57
Offentligt
1581615_0001.png
Kære Kulturudvalg.
Danmarks Restauranter & Cafeer (DRC) er blevet opmærksomme på væsentlige uklarheder
vedrørende administrationen af tv til offentlig visning. DRC kan konstatere, at
rettighedsorganisationen Copydan giver udtryk for at repræsentere rettigheder til offentlig visning af
tv, som organisationen ikke kan redegøre for. Endvidere opkræver Copydan et urimelig højt vederlag
for at vise biprodukter til sportstransmissioner (f.eks. reklame, optakt mv.), som organisationen ikke
vil redegøre nærmere for.
Disse uklarheder er forbundet med store økonomiske udfordringer for DRC´s medlemmer, idet nogle
rettighedshavere afregner på baggrund af tommer, modsat tidligere hvor man afregnede i forhold til
antal siddepladser i virksomheden, som man gør i andre lande.
DRC har som følge af denne uklare situation på rettighedsområdet, forgæves forsøgt at afklare
situationen mellem medlemmerne, rettighedsorganisationerne samt de kommercielle tv-selskaber,
hvorfor DRC nu fremsender denne skrivelse i håb om, at Kulturudvalget vil tage problemstillingerne
op.
DRC opfordrer til, at der fra politisk side tages handling, i håb om at der skabes transparens omkring
administrationen af rettigheder og den dertilhørende økonomi.
Situationen kan skitseres med dette eksempel:
Restaurant X viser lejlighedsvist tv for sine gæster. X’s tv er 50 tommer. Blandt de viste tv-
programmer er bl.a. de store sportsbegivenheder samt familieudsendelser fredag og lørdag aften,
f.eks. X-factor og tegnefilm til børnene.
X bliver som følge af den offentlige visning af programmerne i restauranten opkrævet følgende:
Tv-pakke for offentlig visning af Viasat programmer afregnet efter tommer.
Tv-pakke for offentlig visning af Canal Digital programmer afregnet efter tommer.
Basis-pakke til rettighedsorganisationen Copydan afregnet efter tommer.
Adgangen til tv-signal via YouSee.
Rettighedsorganisationen Copydan oplyser overfor X, at X er sikret alle rettigheder til offentlig visning
ved at indgå en aftale med dem.
X bliver imidlertid opmærksom på, at de sportsbegivenheder, som X viser, ikke er omfattet af aftalen
med Copydan. Rettighederne til udsendelserne er derimod omfattet af aftalerne med Viasat og Canal
Digital. X stiller sig derfor uforstående overfor, hvorfor X skal betale vederlag til Copydan. Copydan
oplyser om dette, at de repræsenterer rettighederne for bl.a. reklamerne og optakten til
sportsbegivenhederne, og at der derfor skal betales til Copydan
KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 57: Henvendelse af 16/12-15 fra Danmarks Restauranter & Cafeer (DRC) om uklarheder vedrørende administrationen af tv til offentlig visning
1581615_0002.png
X også får en henvendelse fra rettighedsorganisationen Motion Picture Lisencing Company, der vil
opkræve vederlag, da X viser tv til offentlig visning, herunder bl.a. programmer som Motion Picture
Lisencing Company repræsenterer rettighederne for. Dette står i kontrast til hvad Copydan har
oplyst, og det er nu åbenlyst, at der mellem alle rettighedshaverne ikke er enighed om, hvor
grænserne for rettighederne går.
Rettighedshavernes uenighed får den konsekvens, at X nu må betale dem alle, da alle
rettighedshavere truer med retlige konsekvenser, hvis X ikke betaler. Dette vel og mærke selvom
rettighedshaverne er klar over, at X ikke forstår, hvad der betales for og at størrelsen af
rettighedsvederlaget potentielt kan udgøre en trussel for virksomhedens videre eksistensgrundlag.
Konsekvenser:
I DRC konkluderer vi, at den nuværende situation kan få følgende konsekvenser:
Flere restauratører vil fremover afholde sig fra at vise TV herunder sportsbegivenheder.
Særligt sportsbarer vil ikke kunne udvikle deres forretning som følge af
tommeafregningsmodellen – nogen vil formentlig være nødt til at lukke.
Situationen virker hæmmende for udenlandske investeringer. Rettighedssituationen kan
blive den direkte årsag til at store udenlandske sportsbar-kæder, ikke vil etablere deres
koncepter i Danmark.
2. Rettigheder på DR og TV2s kanaler samt det resterende kanaludbud
Efter ophavsretsloven må tv ikke gengives offentligt (offentlig visning), dvs. at tv ikke må fremvises
udenfor en privat husstand, uden at have en aftale med den, der har produceret indholdet på tv-
kanalerne. Årsagen hertil er, at skuespillere, producenter, tv-stationer, forfattere og fotografer m.fl.
(ophavsmanden) ejer rettighederne til deres værk, f.eks. et tv-program. Virksomhederne betaler et
vederlag for den offentlige visning til organisationerne, som forvalter rettigheder for offentlig visning,
og som uddeler vederlaget til ophavsmanden. Som modydelse får virksomhederne lov til at vise tv-
indholdet til deres kunder, f.eks. på en restaurant, på en cafe eller på et hotel.
Ofte misforstås rettighedsopdelingen således, at TV-stationers signalret (ophavsretslovens § 69)
misforstås til også per automatik at omfatte indholdet af signalet – altså programindholdet. Men
dette er ikke tilfældet. TV-stationer kan ved aftale erhverve ophavsrettighederne til
programindholdet, men de erhverver ikke automatisk sådanne rettigheder i medfør af § 69.
En TV-station kan således ikke give tilladelse til fornyet offentlig visning (f.eks. skærmgengivelse i en
restaurant) af programindholdet, medmindre TV-stationen specifikt har erhvervet denne rettighed af
rettighedshaveren – oftest producenten. Undtagelsen er naturligvis TV-stationens egenproducerede
programmer (f.eks. DR’s og TV2’s nyhedsudsendelser mv.)
Tilsvarende gælder vedrørende re-transmission (Ophavsretslovens § 35). Re-transmissionen er en
selvstændighed rettighed, der ikke i sig selv giver ret til fornyet offentlig visning (f.eks. i
restauranter). Dette fremgår bl.a. lovmotiverne til 1985-loven, hvor det er understreget, at § 35 (re-
transmission) ”ikke
handler om rettigheder til selvstændig ny offentlig fremførelse af udsendelserne,
KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 57: Henvendelse af 16/12-15 fra Danmarks Restauranter & Cafeer (DRC) om uklarheder vedrørende administrationen af tv til offentlig visning
1581615_0003.png
f.eks. ved højtaler- eller skærmgengivelse i butikker, supermarkeder, lufthavne og
erhvervsvirksomheder.
” Disse rettigheder må derfor klareres særskilt.
Blandt de rettighedsorganisationer som forvalter rettigheder for offentlig visning (ophavsretslovens §
2) er bl.a. Copydan Erhverv og Motion Picture Lisencing Company (MPLC).
Ad. Copydan Erhverv
Copydan Erhverv er et af ud af seks selvstændige Copydan rettighedsselskaber og er ejet af over 30
forskellige rettighedsorganisationer fra kulturbranchen i Danmark.
Copydan er en non-profit organisation, som administrerer og håndterer ophavsrettigheder i
forbindelse med distribution m.v. af danske og udenlandske tv- og radiokanaler mm. Copydan
Erhverv er godkendt af Kulturministeriet.
Det fremgår både af Copydans almindelige betingelser for aftale om TV til offentlig visning og flere
steder på Copydans hjemmeside, at Copydan repræsenterer og fungerer som én central indgang til
samtlige
rettigheder inden for et specificeret udbud af tv-kanaler.
Det fremgår f.eks. af § 1 i de almindelige betingelser, jf.
bilag 1,
og
bilag 2,
hvor det angives, at
”Copydan
Erhverv tilbyder en samlet pakke, der giver ret til at vise bl.a. DR1 (…), TV2 Danmark (…)
samt en række nabolandskanaler. (…) Pakken omfatter alle de rettigheder, som er indeholdt i andre
tv-kanaler, i det omfang rettighederne ikke tilhører tv-stationerne. ”
Det fremgår endvidere af hjemmesiden, at
”Copydan Erhverv sikrer dig rettighederne til at vise de
største danske tv-kanaler (…). Tv-kanaler hvor vi repræsenterer samtlige rettigheder (…). DR1, DR2,
DR3, DR K, DR Ramasjang, DR Ultra, TV2 Danmark, TV2 News (…)
”, jf.
bilag 3.
Der kan i øvrigt
henvises til
bilag 4.
Endeligt kan det bemærkes, at Copydan Erhverv i sit brevpapir angiver, at organisationen
”giver
adgang til DR, TV2 (…) ”,
jf. bilag 1.
Det må således udledes, at når man indgår aftale med Copydan om TV til offentlig visning, er man
sikret retten til offentlig visning af alle tv-programmer på de angivne tv-kanaler.
Ad. Motion Picture Lisencing Company (MPLC)
MPLC er en tilsvarende rettighedsorganisation, som primært administrerer rettigheder til film som
f.eks. Disney, men også kommercielle tv-produktioner som f.eks. Vild med dans, X-factor, Go’ aften
og Go’ morgen Danmark. MPLC har – til forskel fra Copydan – en udspecificeret liste af alle de
rettigheder, som de repræsenterer. Listen er offentlig tilgængelig. Et antal af MPLC’s rettigheder
vises på DR og TV2’s kanaler, som Copydan angiver at repræsentere, jf. bilag 1-4.
Danmarks Restauranter & Cafeer har været i dialog med MPLC, som fastholder deres
repræsentationsret til tv-programmerne. Danmarks Restauranter & Cafeer har endvidere forgæves
forsøgt at komme i dialog med Copydan om denne uheldige situation.
KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 57: Henvendelse af 16/12-15 fra Danmarks Restauranter & Cafeer (DRC) om uklarheder vedrørende administrationen af tv til offentlig visning
1581615_0004.png
Som brancheorganisation for over 1500 medlemmer stiller Danmarks Restauranter & Cafeer sig
uforstående overfor, hvorledes Copydan som rettighedsorganisation kan foregive at repræsentere
rettigheder som administreres hos en anden rettighedsorganisation.
3. Taksten for virksomheden, som udelukkende viser sportsbegivenheder.
Sportsbegivenheder er som udgangspunkt ikke repræsenteret af rettighedsorganisationerne for tv i
Danmark, fordi de kommercielle tv-kanaler selv køber rettighederne direkte af sportsforbundene.
Viasat køber f.eks. Champions Leauge direkte af UEFA – og altså ikke gennem f.eks. Copydan eller
MPLC.
Copydans aftalebetingelser fastslår, at sportsbegivenheder ikke er omfattet af aftalen med
virksomhederne, jf. de almindelige betingelser for aftale om TV til offentlig visning § 4 (bilag 1).
Når en sportsbar viser f.eks. en fodboldkamp, afregnes sportsbaren i tommer af Viasat. Har
virksomheden f.eks. 10 fjernsyn á 50 tommer, skal virksomheden betale for 500 tommer. Tidligere
har Viasat og det resterende kommercielle tv-marked afregnet på baggrund af antallet af
siddepladser i virksomheden. Danmark er – så vidt Danmarks Restauranter & Cafeer er bekendt med
– det eneste land, hvor tv-selskaberne, herunder Viasat, afregner virksomhederne på baggrund af
antallet af tommer.
Når en sportsbar køber rettighederne til at vise f.eks. Champions League af Viasat, følger adgangen til
at modtage et antal andre kanaler med, f.eks. DR Ramasjang og TV2 FRI. Men virksomhedens aftale
med Viasat omfatter ikke alle rettighederne til offentlig visning, fordi nogle af rettighederne
repræsenteres af bl.a. Copydan og MPLC. Copydan bruger en tilsvarende tomme-afregningsmodel
som tv-selskaberne. Den umiddelbare problemstilling ved afregningsmodellen er, at der ikke er noget
loft for, hvor meget man som virksomhed kan komme til at betale for offentlig visning. En sportsbar
der f.eks. udelukkende viser sport, og lejlighedsvist viser udbuddet af sport på DR og TV2’s kanaler,
betaler det samme vederlag som alle andre virksomheder, selvom den faktuelle sportsudsendelse
ikke er omfattet af Copydans aftale. For denne aftale er tommesatsen 15,24 kr. pr tomme.
Copydan har for nyligt fremlagt et tilbud for offentlig visning til tv til restaurationer, som
udelukkende viser sportsbegivenheder på kommercielle kanaler, dvs. at restaurationerne slet ikke
viser DR’s og TV 2’s kanaler. For sådanne restaurationer er det muligt at indgå en særaftale.
Særaftalen er møntet på den situation, hvor der i restaurationen udelukkende vises kommercielle tv-
kanaler (f.eks. TV3, 3+, 3Puls, Kanal 4, Kanal 5, 6'eren, 7'eren, Eurosport og CANAL 9) på tidspunkter,
hvor der sendes sportstransmissioner (inkl. optaktsprogrammer, reklamer og lignende). For denne
aftale er tommesatsen 4 kr. pr tomme.
Danmarks Restauranter & Cafeer har i den forbindelse forelagt Copydan spørgsmålet om, hvilke
rettigheder taksten på henholdsvist 15,24 kr. og 4 kr. pr tomme repræsenterer, idet Copydan selv
siger, at deres sportsbegivenheder ikke er del af aftalen. Copydan vil ikke specificere det nærmere,
men giver som eksempel, at
”når man viser en fodboldkamp, vises der normalt også optakt, reklamer
i pausen og lignende. Således vil der blive vist indhold, som ikke er omfattet af de rettigheder, som
indgår i aftalen.
”, jf.
bilag 5.
KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 57: Henvendelse af 16/12-15 fra Danmarks Restauranter & Cafeer (DRC) om uklarheder vedrørende administrationen af tv til offentlig visning
1581615_0005.png
Danmarks Restauranter & Cafeer er uenige i, at f.eks. sportsbarer med over f.eks. 1000+ tommer skal
betale enten 15,24 kr. (inkl. DR og TV2) eller 4 kr. (uden DR og TV2). pr. tomme for et biprodukt
såsom reklamer og lignende, som ikke er en del af selve hovedproduktet, dvs. sportsbegivenheden.
En sportsbar med 1000 tommer vil således skulle betale enten 182.880 kr. (inkl. DR og TV2) eller
48.000 kr. (uden DR og TV2) om året for rettigheder til Copydan udelukkende for at vise reklamer mv.
Hertil kommer vederlaget til f.eks. Viasat eller Canal Digital for at vise sportsbegivenheden til
offentlig visning som forklaret i Casen ovenfor.
Danmarks Restauranter & Cafeer har opfordret Copydan til at redegøre for, hvorledes Copydan kan
repræsentere rettigheder på kommercielle kanaler såsom TV3, svarende til 4 kr. pr. tomme for
reklamer mv. Copydan har imidlertid ikke ville redegøre for det nærmere regnestykke, herunder om
de 4 kr. dækker over rettigheder, som Copydan ikke repræsenterer.
Copydan mener at dette ”(…)
egentlig er uvedkommende for alle andre end Copydan”,
jf.
bilag 6.
Ad. Væksthæmmende administration
Danmarks Restauranter & Cafeer er i øjeblikket i dialog med større udenlandske kæder, som er
tilbageholdende med at etablere sig i Danmark, som følge af den uklare og problematiske situation
på rettighedsmarkedet i forhold til offentlig visning af tv. Ydermere kan Danmarks Restauranter &
Cafeer konstatere, at flere af vore 1500 medlemmer konkret overvejer at ophøre med at vise tv til
offentlig visning, som følge af de meget høje vederlag herfor.
Danmarks Restauranter & Cafeer bemærker afslutningsvist, at de ovenfor beskrevne situationer er
fremlagt på baggrund af de iagttagelser, som vi har gjort i forbindelse vores undersøgelse af
området. Danmarks Restauranter & Cafeer tager således forbehold for, at den faktiske situation
skulle forholde sig anderledes i forhold til, hvorledes rettighedshaverne fordeler og afregner
rettighederne, desuagtet det ikke har været muligt at finde ud af ved almindelig henvendelse.
Danmarks Restauranter & Cafeer skal på baggrund af ovenstående anmode om at foretræde for
Kulturudvalget, således at vi kan uddybe vores bekymring og forslag til løsning.
Med venlig hilsen
Jeppe Møller-Herskind
Danmarks Restauranter & Cafeer