KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 49: Evaluering og årsrapporter om lukning af CKO forud for besvarelse af samrådsspm. E, fra kulturministeren

Kulturudvalget 2015-16
KUU Alm.del Bilag 49
Offentligt

Kultur- og oplevelses-

økonomien i Danmark

Evaluering af aftale fra 20. juni

2007 om styrkelse af kultur- og

oplevelsesøkonomien i Danmark

Juni 2012

KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 49: Evaluering og årsrapporter om lukning af CKO forud for besvarelse af samrådsspm. E, fra kulturministeren

Kontakt

Spørgsmål til denne evaluering indhold kan stilles til partner Thomas Riisom,

tlf. +45 36 10 30 03 eller lektor Trine Bille, ph.d., tlf. +45 38 15 25 48.

Om Deloitte Consulting – Fra ide til virkelighed

Deloitte Consulting fokuserer på udvikling og effektivisering af kundernes organisation, kerne-

processer, økonomistyring og it for at bidrage til realisering af kundernes strategiske målsæt-

ninger. Vi kender den offentlige og private sektor til bunds og kombinerer vores faglige kompe-

tencer med evnen til at lede, styre og gennemføre projekter i komplekse miljøer. Det kan være

som rådgivere eller som ansvarlige for processer fra idestadie til implementering.

Deloitte er Danmarks største revisions- og rådgivningsfirma. Vi tilbyder en bred vifte af ydelser

og kombinerer konsulentrollen i Consulting med Deloittes kompetencer inden for revision, skat

og finansiering. Det giver vores kunder en unik mulighed for at få integrerede løsninger, der er

skræddersyet til de enkelte opgaver.

Vi er en del af den globale virksomhed Deloitte Touche Tohmatsu Limited. Vi udvikler og deler

viden på tværs af kontorer i mange lande. Inspirationen fra udlandet kombineret med systema-

tisk metodeudvikling på tværs af landegrænser sikrer, at vores løsninger altid tager udgangs-

punkt i den seneste viden. Det er forudsætningen for, at vi i dag og i fremtiden kan være en

attraktiv og værdiskabende rådgiver.

Deloitte Consulting

Tlf: 36 10 20 30

Fax: 36 10 20 40

E-mail:

[email protected]

www.deloitte.dk

Besøgsadresse

Weidekampsgade 6

2300 København S

Postadresse

Deloitte Consulting

Postboks 1600

0900 København C

KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 49: Evaluering og årsrapporter om lukning af CKO forud for besvarelse af samrådsspm. E, fra kulturministeren

Forord

På opdrag af Erhvervsstyrelsen og Kulturministeriet har Deloitte i samarbejde

med lektor Trine Bille, ph.d. gennemført denne evaluering af de initiativer, der

er taget som følge af den politiske aftale af 20. juni 2007 om styrkelse af kul-

tur- og oplevelsesøkonomien i Danmark.

Dermed er evalueringens genstandsfelt afgrænset til de aftalte initiativer

nemlig etableringen af et Center for Kultur- og Oplevelsesøkonomi (CKO),

hvor i også indgår en støttepulje, og etableringen af fire oplevelseszoner

inden for computerspil, madkultur, mode og musik.

Evalueringen er indledt ultimo februar og afsluttet primo juni 2012.

Thomas Riisom

Partner

Trine Bille

Lektor, ph.d.

KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 49: Evaluering og årsrapporter om lukning af CKO forud for besvarelse af samrådsspm. E, fra kulturministeren

Indholdsfortegnelse

Vurderinger og anbefalinger

Evalueringen

Aftalens mål er indfriet

En fremtidig indsats for vækst i de kreative erhverv

Oplevelseszoner ophører, men nye støttemuligheder bør

etableres

Fortsat behov for ekspertfunktion

Baggrund

1.1.

1.2.

1.3.

1.4.

1.5.

1.6.

1.7.

1.8.

1.9.

2.1.

2.2.

2.3.

2.4.

2.5.

3.1.

3.2.

3.3.

3.4.

3.5.

3.6.

3.7.

3.8.

4.1.

4.2.

4.3.

Aftalen og afsættet for evalueringen

Etableringen af CKO

Etableringen af oplevelseszonerne

Aftalens økonomi

Afgrænsning af kultur- og oplevelsesøkonomien

Evalueringens formål og afgrænsning

Effektperspektiver

Empirisk grundlag og metoder

Evalueringens temaer

Computerspilzonen

Madkulturzonen

Modezonen

Musikzonen

Center for Kultur- og Oplevelsesøkonomi

CKO’s organisering og styring

Udenlandske modeller

Vækstpuljen

Oplevelseszonernes partnerstruktur

Oplevelseszonernes administrative byrder

Samarbejdet mellem CKO og zonerne

Snitflader til andre aktører

Vurderinger og anbefalinger

Opbygning af netværk i branchen

Uddannelses- og talentudvikling

Forretningsudvikling

Aktiviteter og initiativer

Organisering og samarbejde

Oplevelseszonernes resultater og effekter

KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 49: Evaluering og årsrapporter om lukning af CKO forud for besvarelse af samrådsspm. E, fra kulturministeren

4.4.

4.5.

4.6.

4.7.

4.8.

4.9.

5.1.

5.2.

5.3.

5.4.

5.5.

5.6.

Referencer

Videngenerering og videnspredning

Internationalisering

Innovation og produktudvikling

Virksomhedssegmentering

Sektorspecifikke versus generelle indsatser

Vurderinger og anbefalinger

Projektstøtte

Profilering

Videngenerering og videnformidling

Vejledning

Ekspertfunktion

Vurderinger og anbefalinger

CKO’s resultater og effekter

Bilag 1. Status for CKO’s aktiviteter og initiativer

Bilag 2. Status for zonernes aktiviteter og initiativer

Bilag 3. Tværgående temaer

Bilag 4. Beslægtede udenlandske institutioner

KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 49: Evaluering og årsrapporter om lukning af CKO forud for besvarelse af samrådsspm. E, fra kulturministeren

Vurderinger

og anbefalinger

Den politiske aftale af 20. juni 2007 om styrkelse af kultur- og oplevelsesøko-

nomien i Danmark udsprang af forventningen om, at de kreative erhverv in-

deholdt et betragteligt uudnyttet erhvervsøkonomisk potentiale for vækst,

men også en erkendelse af behovet for at styrke vækstvilkårene i de for-

holdsvis umodne brancher inden for kultur- og oplevelseserhvervene.

Et Center for Kultur- og Oplevelsesøkonomi (CKO) skulle blandt andet ”styr-

ke vilkårene for vækst gennem bedre samspil mellem erhvervsliv og kulturliv,

herunder styrkelse af kulturlivets erhvervsmæssige kompetencer”, mens fire

oplevelseszoner inden for mode, computerspil, musik og madkultur skulle

styrke vilkårene for vækst i de respektive kreative brancher, som blev anset

for at have særligt potentiale for vækst.

Evalueringen

I den politiske aftale besluttedes desuden, at der skulle gennemføres en eva-

luering af aftalens initiativer. Deloitte har på foranledning af Erhvervsstyrel-

sen og Kulturministeriet gennemført evalueringen i perioden fra ultimo febru-

ar og afsluttet primo juni 2012. Evalueringen er gennemført i samarbejde

med lektor Trine Bille, ph.d.

Det empiriske grundlag for evalueringen udgøres af et omfattende dokumen-

tarisk materiale, som er tilvejebragt gennem åbne kilder, opdragsgiver, CKO,

zonerne og andre interessenter. Desuden indgår registerdata fra virksomhe-

der, der har været i berøring med CKO og zonerne. Og endelig er der gen-

nemført mere end 70 interview med ledelses- og medarbejderrepræsentanter

fra CKO og zonerne, konsortiepartnere, brugere og andre interessenter med

tilknytning til feltet.

Evalueringen klarlægger i overensstemmelse med dens kommissorium

effekten af CKO og zonerne i sammenhæng med aftalens overordnede

formål, de opstillede mål, milepæle og succeskriterier samt

hensigtsmæssigheden af CKO og zonernes organisering og administration.

I det følgende afsnit sammenfattes de vurderinger og anbefalinger, som den

gennemførte evaluering har foranlediget. I sammenfatningen henvises til de

væsentligste af evalueringens konkrete anbefalinger, som i deres helhed er

beskrevet i afsnit 3.8, 4.9 og 5.6.

Evaluering

Kultur- og oplevelsesøkonomien i Danmark

KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 49: Evaluering og årsrapporter om lukning af CKO forud for besvarelse af samrådsspm. E, fra kulturministeren

Aftalens mål er indfriet

I regi af såvel CKO som oplevelseszonerne er der gennemført et væld af

aktiviteter ligesom oplevelseszonerne på forskellig vis har bidraget til at styr-

ke og modne de fire respektive brancher.

Det er Deloittes vurdering, at både etableringen af CKO og de fire oplevel-

seszoner har bidraget til

bedre vilkår for vækst

i de kreative erhverv og at

aftalens målsætninger grundlæggende er indfriet.

CKO og oplevelseszonerne har samtidigt med et højt aktivitetsniveau skulle

bruge tid og betydelige ressourcer på at blive etableret med den fornødne

styring, ledelse, medarbejdere, lokalisering og daglige administrative rutiner. I

lyset af den politiske aftales begrænsede varighed finder vi, at denne betyde-

lige indsats har været unødigt stor og ikke tilstrækkeligt værdiskabende i

forhold til den politiske aftales målsætninger.

Vi vurderer, at mange gode og konkrete aktiviteter, der har været gennemført

i regi af de fire oplevelseszoner, også kunne være afviklet gennem andre

typer af samarbejder mellem interessenter i den specifikke kreative branche.

Det gælder især Modezonen og Musikzonen. Lidt anderledes forholder det

sig med Computerspilzonen og til dels Madkulturzonen, hvor den organisato-

riske konstruktion har været medvirkende til at mobilisere og modne en bran-

che præget af et spirende felt af virksomheder med svag professionskultur og

brancheidentitet.

Naturen af oplevelseszonernes aktiviteter og det forhold, at kun få projekter

støttet af CKO’s vækstpulje er afsluttede på nuværende tidspunkt indebærer,

at det ikke aktuelt er muligt systematisk at klarlægge, om aftalen har skabt

varige effekter for de involverede kreative virksomheder. Der er imidlertid en

række forhold, der sandsynliggør, at positive effekter vil kunne klarlægges på

et senere tidspunkt:



De virksomheder, der har modtaget støtte fra CKO’s vækstpulje, har stort

set alle tilkendegivet en klar forventning om, at projektstøtten vil resultere

i øget omsætning på længere sigt.

Zonernes aktiviteter inden for forretningsudvikling har i varierende om-

fang hjulpet virksomheder med etablering af nye samarbejder med

vækstpotentiale og i enkelte tilfælde resulteret i udvikling af nye produk-

ter.

CKO’s vejlednings- og videngenereringsfunktion forventes at have lang-

sigtede effekter og åbne nye muligheder og perspektiver for virksomhe-

derne på området.



Samlet set er det således vores vurdering, at aftalens initiativer har styrket

grundlaget for vækst i kultur- og oplevelsesøkonomien i Danmark.

Evaluering

Kultur- og oplevelsesøkonomien i Danmark

KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 49: Evaluering og årsrapporter om lukning af CKO forud for besvarelse af samrådsspm. E, fra kulturministeren

En fremtidig indsats for vækst i de kreative erhverv

Med udløbet af den politiske aftale om styrkelse af kultur- og oplevelsesøko-

nomien i Danmark ophører den statslige finansiering af CKO, de fire oplevel-

seszoner – hvor af Modezonen allerede er ophørt – og dermed den særlige

indsats overfor vækst i kreative erhverv.

Det er Deloittes vurdering og anbefaling, at der – som supplement til og i tæt

samspil med det almindelige erhvervsstøttesystem forankret i de regionale

væksthuse – fortsat er grundlag for en statsligt koordineret og finansieret

indsats for målrettet at fremme vækst og vækstvilkår i de kreative erhverv.

Det er videre vores anbefaling, at en fremtidig indsats hviler på to elementer:

etableringen af en ny projektpulje og en videreførelse af de ekspertfunktio-

ner, som indtil udgangen af 2012 varetages af CKO.

Oplevelseszoner ophører, men nye

støttemuligheder bør etableres

Det er Deloittes vurdering, at oplevelseszonerne på en række områder har

drevet aktiviteter, som har fremmet rammerne for vækst i de fire udvalgte

kreative brancher. Dog finder vi, at den organisatoriske konstruktion af disse

ikke har været tilstrækkelig værdiskabende i forhold til de udfordringer og de

ressourcer, der har været forbundet med etableringen. Derfor anbefaler vi, at

der efter ophøret af de tre tilbageværende zoner ikke i fremtiden etableres

nye oplevelseszoner efter samme koncept (se anbefaling 3).

En lang række af oplevelseszonernes konkrete aktiviteter finder vi særdeles

relevante, hensigtsmæssige og værdiskabende. Derfor anbefaler vi, at det i

fremtiden bliver muligt for virksomheder, organisationer og andre interessen-

ter at opnå støtte til lignende aktiviteter via en ny pulje med en bredere støt-

teprofil, der kan omfavne støtte til aktiviteter svarende til de, der i dag støttes

af CKO eller foregår i regi af oplevelseszonerne (se anbefaling 2). Det inde-

bærer, at en ny pulje eksempelvis (mindst) bør støtte fem forskellige typer

projekter, jævnfør boksen nedenfor.

Støtteformål for en ny projektpulje



Støtte til konkrete vækstprojekter mellem virksomheder udenfor den kreative sektor og

indenfor den kreative sektor, som eksempelvis samarbejde mellem henholdsvis ”almindeli-

ge” produktionsvirksomheder og kreative virksomheder, kunstnere eller kulturinstitutioner.

Støtte til konkrete vækstprojekter på tværs af kreative brancher, som eksempelvis samarbej-

de mellem virksomheder fra henholdsvis filmbranchen og modebranchen (se anbefaling 4).

Støtte til konkrete vækstprojekter indenfor specifikke brancher, som eksempelvis samarbej-

de mellem virksomheder fra computerspilbranchen (se anbefaling 6 og 8).

Støtte til videnfremme projekter fælles for den kreative sektor eksempelvis om forretningsud-

vikling, kompetenceudvikling, finansieringsmuligheder, eksportmuligheder og fælles vi-

dengrundlag, netværksaktiviteter mv.

Støtte til samarbejdsprojekter indenfor specifikke brancher eksempelvis om udvikling og

modning af branche, der ikke i forvejen har organisationer eller fora, der kan løfte dette.



De to sidstnævnte typer af projekter kan enten støttes på baggrund af ansøgning eller igangsæt-

tes proaktivt (uden ansøgning) efter konkret vurdering og identificering af behov.

Evaluering

Kultur- og oplevelsesøkonomien i Danmark

KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 49: Evaluering og årsrapporter om lukning af CKO forud for besvarelse af samrådsspm. E, fra kulturministeren

Særligt finder vi, at der er behov for projekter som samler brancherne i den

kreative sektor, og som stimulerer samarbejde, gensidig inspiration og sam-

tænkning. Den branchespecifikke indsats som kendetegner oplevelseszo-

nerne bør i højere grad forenes i en sektorspecifik indsats, om end mulighe-

derne for at branchetilpasse indsatsen opretholdes. Tilsvarende finder vi, at

der fortsat er særligt behov for projekter som knytter den kreative sektor

sammen med andre sektorer.

Desuden finder vi, at der er særligt behov for at fortsætte projekter, der har

fokus på forretningsudvikling (se anbefaling 5). Generelt har oplevelseszo-

nerne haft succes med virksomhedsnære aktiviteter såsom Growing Games

(Computerspilzonen), Fashion Accelerator (Modezonen) og Music2Business

(Musikzonen).

Det anbefales, at en ny pulje forankres administrativt i enten Erhvervsstyrel-

sen eller Kulturministeriet (se anbefaling 2), hvor rammerne for en effektiv

puljeadministration allerede findes, og at et fagligt panel etableres til støtte

for puljens udmøntning og anvendelse. I denne sammenhæng anbefales det

videre, at den viden om kreative industrier og oplevelsesøkonomi, der er

opbygget i regi af CKO, aktiviseres og nyttiggøres. Dette bør ske både i be-

dømmelsen af ansøgninger, men også proaktivt til at identificere initiativer på

tværs af de kreative brancher som (uansøgt) kan finansieres af puljen. Desu-

den bør denne viden fortsat nyttiggøres i videnopsamling, evaluering og for-

midling i forbindelse med de projekter og initiativer, som støttes af en ny pulje

(se anbefaling 8).

Fortsat behov for ekspertfunktion

CKO har siden dets etablering positioneret sig som en væsentlig og markant

aktør på området, og det vurderes, at CKO har bidraget væsentligt til at udvi-

de og udbrede kendskabet til kultur- og oplevelsesøkonomi ikke bare i Dan-

mark, men også i Norden. CKO er trods dets unge alder et veletableret cen-

ter, der har løftet de stillede opgaver tilfredsstillende og nyder anerkendelse

blandt dets brugere. Ved udgangen af 2012, hvor aftalen udløber, bortfalder

hovedparten af CKO’s finansiering.

Deloitte finder, at der også efter 2012 er brug for en ekspertfunktion, der kan

understøtte udviklingen af kreative erhverv og bidrage til at fremme samar-

bejdet mellem erhvervslivet og kreative fag blandt andet i sammenhæng med

den anbefalede pulje. Opgaverne i en sådan ekspertfunktion kan opfatte

vejledning til virksomheder, national og international viden- og videnspred-

ning, profilering af området og medvirken i udmøntningen og den faglige

opfølgning af en ny vækst pulje. Det anbefales derfor, at de kompetencer,

erfaringer og koncepter der gennem de seneste fire år er etableret i regi af

CKO sikres og nyttiggøres fremadrettet. Det bør i den sammenhæng aner-

kendes, at CKO er veletableret og indtrådt som en markant aktør på området,

og vurderes at være det videncenter i Norden, der har det største overblik på

området. Derfor kan CKO fortsat udgøre en hensigtsmæssig institutionel

ramme for en ekspertfunktion (se anbefaling 1).

Evaluering

Kultur- og oplevelsesøkonomien i Danmark

KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 49: Evaluering og årsrapporter om lukning af CKO forud for besvarelse af samrådsspm. E, fra kulturministeren

På vegne af Erhvervsstyrelsen og Kulturministeriet administrerer CKO aktuelt

en vækstpulje og forestår puljeadministrationen i denne forbindelse. Vi anser

det for atypisk, at en sådan myndighedsopgave forankres i en mindre uaf-

hængig selvejende institution, ligesom vi finder, at den praktiske puljeadmini-

stration udgør en uhensigtsmæssig stor del af centrets samlede opgavepor-

tefølje. Derfor anbefaler vi, jævnfør ovenfor, at en ny pulje forankres i enten

Erhvervsstyrelsen eller Kulturministeriet (se anbefaling 2). Som nævnt finder

vi det fortsat for afgørende, at der genereres og spredes viden fra støttede

projekter. Derfor anbefaler vi, at den viden og de erfaringer, der er genereret i

CKO, bør inddrages i den faglige og videnmæssige opfølgning og profilering

af projekterne samt i vurderingen og prioriteringen af ansøgninger. (se anbe-

faling 8 og 9).

CKO’s vejledning til virksomheder, der ønsker vejledning om, hvordan ople-

velser kan bruges til forretningsudvikling og vækst, vurderes som kompetent

og relevant, og der er efter vores vurdering flere eksempler på, at virksomhe-

der har indgået perspektivrige samarbejder med kulturlivet. Vi anbefaler, at

denne vejledningsindsats fortsættes (se anbefaling 10). En sådan fremtidig

indsats skal samtidigt øge fokus på samarbejde og deling af viden med især

de regionale væksthuse og andre aktører i det ordinære vækstfremmesy-

stem.

Evaluering

Kultur- og oplevelsesøkonomien i Danmark

KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 49: Evaluering og årsrapporter om lukning af CKO forud for besvarelse af samrådsspm. E, fra kulturministeren

1. Baggrund

CKO og oplevelseszonerne evalueres med henblik på at

vurdere de enkelte initiativers effektivitet. Evalueringen

vurderer aftalens effekter og organisering og kommer med

konkrete anbefalinger til, hvordan der sikres størst mulig

effekt af en fortsat indsats for at fremme kultur- og oplevel-

sesøkonomien i Danmark.

1.1. Aftalen og afsættet for evalueringen

Baggrunden og genstandsfeltet for denne evaluering er den brede politiske

aftale fra 20. juni 2007 om at styrke kultur- og oplevelsesøkonomien i Dan-

mark.

Til grund for den politiske aftale lå

en forventning om, at de kreative

erhverv indeholdt et betragteligt

uudnyttet erhvervsøkonomisk po-

tentiale, men også erkendelsen af

behovet for at styrke vækstvilkåre-

ne i de forholdsvis umodne bran-

cher inden for kultur- og oplevel-

seserhvervene.

”Hvis Danmark skal høste

gevinsterne af den stigende

efterspørgsel efter oplevelser

og udbygge kultur- og

oplevelsesøkonomiens

betydning for dansk økonomi,

er der behov for at skabe bedre

vilkår for vækst i kultur- og

oplevelsesøkonomien.”

Det blev i den forbindelse besluttet

Aftale om styrkelse af kultur- og

at oprette Center for Kultur- og

oplevelsesøkonomien i Danmark,

20. juni 2007

Oplevelsesøkonomi (CKO) og at

udvikle fire oplevelseszoner inden

for mode, computerspil, musik og madkultur.

CKO blev etableret med det formål at styrke vilkårene for vækst i de traditio-

nelle danske virksomheder gennem bedre samspil mellem kultur- og er-

hvervslivet og ved at styrke kulturlivets erhvervsmæssige kompetencer – det

vil sige den brede og den horisontale indsats. Oplevelseszonerne blev etab-

leret med det formål at styrke vilkårene for vækst i de fire udvalgte kreative

brancher, hvor Danmark formodes at have særlige erhvervsmæssige poten-

tialer og kreative kompetencer – det vil sige den branchespecifikke og verti-

kale indsats.

Det blev endvidere besluttet, at der skulle gennemføres en evaluering af

CKO og oplevelseszonerne, der sikrer, at der foretages en vurdering af det

Evaluering

Kultur- og oplevelsesøkonomien i Danmark

KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 49: Evaluering og årsrapporter om lukning af CKO forud for besvarelse af samrådsspm. E, fra kulturministeren

enkelte initiativs effektivitet. Evalueringen er gennemført i perioden fra ultimo

februar til medio maj 2012.

1.2. Etableringen af CKO

CKO er en offentlig, selvejende institution stiftet i 2008 af Kulturministeriet og

det daværende Økonomi- og Erhvervsministerium (nu Erhvervs- og Vækst-

ministeriet) i fællesskab. Rammerne for CKO’s virksomhed er fastlagt ved en

treårig rammeaftale for perioden 2009-2012, der suppleres med en årlig re-

sultatopfølgning.

CKO’s bestyrelse blev udpeget i foråret 2008. CKO’s direktør tiltrådte

1. marts 2009, og i august samme år åbnede CKO kontor i Forskerparken,

CAT, i Roskilde. I dag har CKO otte ansatte: én direktør, én souschef, fire

konsulenter og to studentermedhjælpere. CKO blev formelt åbnet af økono-

mi- og erhvervsministeren den 22. september 2009.

1.3. Etableringen af oplevelseszonerne

De fire oplevelseszoner udspringer af samme politiske initiativ som CKO.

Oplevelseszonerne er etableret omkring fire udvalgte brancher, hvor Dan-

mark formodes at have særlige erhvervsmæssige potentialer og kreative

kompetencer: mode, computerspil, madkultur og musik. Oplevelseszonerne

er hjemlet i lov om erhvervsfremme .

Oplevelseszonerne blev etableret med det formål at styrke vilkårene for

vækst i oplevelseserhvervene. Argumentationen lød, at de danske oplevel-

seserhverv har en række fælles udfordringer, der begrænser væksten i er-

hvervene samt erhvervenes mulighed for at bidrage til væksten i det øvrige

erhvervsliv. Karakteristisk for virksomhederne i oplevelseserhvervene er, dels

at de er små, dels at de mangler international erfaring, strategiske netværk

og forretningsmæssige kompetencer til at operere på det globale markeds

vilkår. Endelig mangler virksomhederne specialiseret rådgivning og uddan-

nelse, og de har vanskeligt ved at tiltrække risikovillig kapital.

Oplevelseszonerne er netværksorganisationer, hvor organisationer, instituti-

oner og virksomheder går sammen om at skabe vækst, innovation og viden-

deling i oplevelseserhvervene i Danmark.

Oplevelseszonerne blev udvalgt på baggrund af to udbudsrunder af økono-

mi- og erhvervsministeren efter indstilling fra en uafhængig faglig ekspert-

gruppe. Ekspertgruppen vurderede og prioriterede ansøgningerne på bag-

grund af tildelingskriterier omhandlende: målbar effekt, samarbejde, foran-

kring, finansiering, kompetencer, iderigdom, nyhedsværdi, additionalitet og

anvendelighed for andre.

Bekendtgørelse af lov om erhvervsfremme, LBK nr. 1715 af 16/12/2010.

Økonomi- og Erhvervsministeriet og Kulturministeriet (2007): Aftale mellem regeringen (V og K)

og S, DF, RV og SF om styrkelse af kultur- og oplevelsesøkonomien i Danmark.

Erhvervs- og Byggestyrelsen (2007):Retningslinjer for oplevelseszonerne.

Evaluering

Kultur- og oplevelsesøkonomien i Danmark

KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 49: Evaluering og årsrapporter om lukning af CKO forud for besvarelse af samrådsspm. E, fra kulturministeren

Oplevelseszonernes opgaveportefølje og milepæle er baseret på den konkre-

te zones ansøgning og på kommentarer fra ekspertgruppen. Efter den første

udbudsrunde i 2008 blev Modezonen udvalgt, og efter anden udbudsrunde i

2009 blev Musikzonen, Computerspilzonen og Madkulturzonen udvalgt.

Oplevelseszonerne består hver af et bredt sammensat konsortium, hvor en af

konsortiepartnerne er projektejer. Den daglige drift varetages af et zonese-

kretariat, der typisk består af to til tre medarbejdere.

1.4. Aftalens økonomi

Der blev afsat cirka 50 mio. kr. til CKO og 40 mio. kr. til oplevelseszonerne

under globaliseringspuljen fra 2007 til 2012. Endvidere blev der stillet krav til

oplevelseszonerne om en medfinansiering på minimum 50 procent. Den

overordnede økonomiske fordeling af bevillingen fremgår af nedenstående

tabel. En nærmere redegørelse for CKO’s og oplevelseszonernes økonomi-

ske rammer følger i kapitel 2.

Tabel 1:Bevillinger for CKO og oplevelseszonerne

Mio.kr

CKO

Computerspilzonen

Madkulturzonen

Modezonen

Musikzonen

I alt

Tilskud

48,4

9,3

8,3

9,4

83,77

Medfinansiering

9,4

8,3

8,6

39,3

I alt

48,4

18,7

16,6

16,9

22,4

123,0

Kilde:

Rammeaftale for CKO’s og oplevelseszonernes ansøgninger og budgetter.

1.5. Afgrænsning af kultur-

og oplevelsesøkonomien

Oplevelsesøkonomiens og de kreative erhvervs betydning for vækst er efter-

hånden dokumenteret i en række rapporter, senest i rapporten ”Vækst via

oplevelser 2011” fra Erhvervs- og Byggestyrelsen og CKO. Forståelsen, af-

grænsningen og betydningen af den danske oplevelsesøkonomi er imidlertid

ikke særlig klar eller entydig. Bille og Lorenzen (2008) samt Bille (2012) skel-

ner mellem tre afgørende forskellige forståelser af begrebet oplevelsesøko-

nomi:

1. Kultur og oplevelser som erhverv.

2. Kultur og oplevelser som kilde til værdiskabelse for ”almindelige” virk-

somheder (kultur og oplevelser som markedsføring, innovation, produkt-

indhold og organisationsudvikling).

3. Kultur og oplevelser som by- og regionsudvikling (tiltrækning af turister,

indbyggere og virksomheder).

Oplevelseszonerne er et væsentligt initiativ i forhold til at styrke den første

forståelse, mens CKO er et væsentligt initiativ til at styrke den anden forstå-

Evaluering

Kultur- og oplevelsesøkonomien i Danmark

KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 49: Evaluering og årsrapporter om lukning af CKO forud for besvarelse af samrådsspm. E, fra kulturministeren

else. Det er imidlertid ikke oplagt, hvordan staten bedst kan styrke de to for-

ståelser.

Den tredje forståelse af oplevelsesøkonomi ligger uden for den politiske afta-

le, måske fordi det primært har været et lokalt og regionalt anliggende. Den

tredje forståelse har også betydning for staten i form af branding af Danmark

og hele turistindustrien, men det ligger uden for denne evaluerings område.

Det er denne forståelse og afgrænsning af dansk oplevelsesøkonomi, der er

lagt til grund for evalueringens tilrettelæggelse og gennemførelse.

Tankegangen bag kultur og oplevelsers betydning for vækst, jf. de to første

forståelser, er kort summeret nedenfor.

1) Kultur og oplevelser som erhverv.

Tankegangen er den, at de kreative

brancher repræsenterer erhverv med dertilhørende beskæftigelse, omsæt-

ning, værditilvækst, eksport m.v. I slutningen af 1990’erne blev der sat fokus

på de kreative brancher, først og fremmest med satsningen på creative indu-

stries i Storbritannien, med udgivelsen af de første såkaldte mappings af

creative industries (Department of Culture, Media and Sports (DCMS), 1998

og 2001), der ud over de mere traditionelle kulturelle erhverv også omfatter

brancher som mode, computerspil, restauranter m.v. Med udgangspunkt i

modellen fra DCMS er der foretaget tilsvarende undersøgelser i mange andre

lande, der viser, at de kreative brancher udgør en væsentlig økonomisk fak-

tor og er karakteriseret ved en betydelig vækst. I Danmark udkom en rapport

fra regeringen med tilsvarende beregninger: Danmark i Kultur- og Oplevel-

sesøkonomien – 5 nye skridt på vejen (2003) og senere Erhvervs- og Bygge-

styrelsen (2008): Vækst via oplevelser – en analyse af Danmark i oplevel-

sesøkonomien samt Erhvervs- og Byggestyrelsen og CKO (2011): Vækst via

oplevelser – en analyse af Danmark i oplevelsesøkonomien. I de øvrige nor-

diske lande er der udarbejdet tilsvarende rapporter. For eksempler fra Norge

se Haraldsen et al. (2004 og 2008) samt Menon og Perduco (2011) og fra

Sverige se KK-stiftelsen (2003). I EU-regi udkom i 2007 rapporten: The

Economy of Culture in Europe, KEA European Affairs, European Commis-

sion.

Der er imidlertid visse problemer med denne tilgang. Et af dem er, at der ikke

findes nogen klar definition og enighed om, hvilke brancher man skal regne

med inden for de kreative erhverv (jf. Birch, 2008). Mange undersøgelser

medregner eksempelvis softwareudvikling. Men er det en del af de kreative

brancher? Herudover er de forskellige erhverv kendetegnet ved meget for-

skellige efterspørgselsforhold, teknologi, struktur m.v., og dermed udvikler de

sig meget forskelligt, og det er bestemt heller ikke alle de kreative erhverv,

der er i vækst (se Bille og Lorenzen, 2008).

Innovation er en væsentlig drivkraft i de kreative industrier blandt andet på

grund af relativt korte produktcykler. Uanset om man er musiker, modedesig-

ner, filmproducent, computerspilvirksomhed eller lignende, kan man aldrig

leve af at sende det samme produkt på markedet gennem en længere år-

række. Derfor er de kreative industrier i høj grad

produktinnovative,

og ny-

Evaluering

Kultur- og oplevelsesøkonomien i Danmark

KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 49: Evaluering og årsrapporter om lukning af CKO forud for besvarelse af samrådsspm. E, fra kulturministeren

tænkning og konceptudvikling er en generel forudsætning for de kreative

erhverv (Caves, 2000; Pratt og Jeffcut, 2009; Power og Scott, 2004). Der er

sjældent tale om nye produkter, der bryder med de etablerede rammer, sna-

rere om produktdifferentiering inden for allerede givne rammer. Filmformatet

er eksempelvis relativt stabilt over tid, selv med 3D-teknologi. Ligesom i an-

dre industrier kan der være tale om grader af innovation. Der kan være tale

om helt nye produkter, der introducerer en ny genre (fx filmen Matrix-

trilogien), eller der kan være tale om variationer omkring et tema som for

eksempel Disney-filmene Toy Story 1, 2, 3 og 4.

Den høje grad af produktinnovation har betydning for, hvordan de kreative

industrier organiserer sig. Ofte er der tale om, at de er projekt- og netværks-

baserede, og der er en omfattende forskning i relation til, hvilken rolle net-

værksdannelser og projektorganiseringen spiller for omfanget af innovation i

disse industrier (Andersen, 2011).

2) Kultur og oplevelser som kilde til værdiskabelse for almindelige virk-

somheder.

Hertil kommer, at de kreative industrier typisk er

procesinnovati-

ve,

og de kreative og innovative kompetencer og egenskaber i de kreative

erhverv kan derfor have en afsmittende effekt i det øvrige erhvervsliv. Denne

såkaldte spillover-effekt er vanskelig at indkredse i statistiske målinger (Bille

og Lorenzen 2008 og Bille 2012). Den ”traditionelle” fortolkning af begrebet

oplevelsesøkonomi har snæver tilknytning til denne tankegang. I oplevelses-

økonomien handler det om, hvordan ”ikke-oplevelsesvirksomheder” potentielt

kan købe eller koble sig til oplevelser med henblik på eksempelvis branding,

markedsføring og fremstilling af produkter, der blander oplevelse og funktio-

nalitet. Begrebet oplevelsesøkonomi blev første gang introduceret med Pine

og Gilmores bog

The Experience Economy

fra 1999. Her står markedsorien-

teringen centralt, og oplevelser defineres som en ny kilde til værdiskabelse

for virksomheder, et add-on til forskellige forbrugsprodukter og serviceydel-

ser. I bogen forudsiger Pine og Gilmore, hvordan oplevelser vil blive en afgø-

rende faktor i udviklingen af produkter, service og markedsføring, og hvordan

virksomhedernes fremtidige succes derfor afhænger af deres evne til at op-

bygge et oplevelsesunivers omkring deres produkter og serviceydelser. Si-

den 1999 er der udkommet nye bøger, der skriver sig ind i samme tilgang.

For eksempel bygger Pine og Gilmore (2007) og Boswijk et al. (2007) videre

på disse tanker og taler om 1.0-, 2.0- og 3.0-generations oplevelsesøkonomi,

hvor 1.0-generation handler om iscenesættelse af oplevelser for forbrugeren,

2.0-generation handler om forbrugeren som medskaber af oplevelser, og

3.0-generation handler om forbrugeren på en ”selvstyrende personlig rejse”.

Den særlige skandinaviske udgave af oplevelsesøkonomien er tæt knyttet til

kunst, kultur og kreative brancher, idet antagelsen er, at det er disse bran-

cher, der især kan bidrage med kreativitet og oplevelseselementer til ”almin-

delige” virksomheder. Disse effekter er imidlertid ganske vanskelige – for ikke

at sige umulige – at måle og kvantificere på et aggregeret niveau og er der-

med vanskelige at ”bevise” størrelsesordnen af (Bille, 2012). Derimod findes

der en lang række cases, der viser positive effekter (se eksempelvis Nordisk

Ministerråd og KreaNord, 2012 samt Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2008). På

Evaluering

Kultur- og oplevelsesøkonomien i Danmark

KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 49: Evaluering og årsrapporter om lukning af CKO forud for besvarelse af samrådsspm. E, fra kulturministeren

trods af vanskelighederne ved at måle den samlede effekt på aggregeret

niveau er der meget, der tyder på, at den største potentielle effekt på væk-

sten skal findes i den brede værdiskabelse, hvor kultur og oplevelser indgår

som kilde til værdiskabelse for ”almindelige” virksomheder:

”Efter vores mening ligger det store potentiale formentlig i den brede værdi-

skabelse i koblingen til oplevelsesområderne. Antallet af virksomheder i

dansk erhvervsliv, der potentielt kan kobles til oplevelsesvirksomheder, er

meget stort. Men det er ikke muligt at fastslå, for eksempel hvor stor en del af

dansk erhvervsliv der potentielt vil have gavn af at markedsføre sig gennem

dansk film eller integrere elementer fra dansk film eller video i deres produk-

ter.” (Bille og Lorenzen, 2008).

NESTA (2008) er blandt de organisationer, der har foretaget de mest omfat-

tende undersøgelser på området. NESTA’s resultater viser, at virksomheder

med kreativt uddannede har højere værditilvækst, og at virksomheder, der

samarbejder med kulturelle og kreative erhverv, er op til 12 procent mere

produktinnovative end andre virksomheder.

1.6. Evalueringens formål og afgrænsning

Denne evaluerings formål er at vurdere den samlede aftales og de enkelte

initiativers hidtidige effekt i forhold til at skabe bedre vilkår for vækst i kultur-

og oplevelsesøkonomien. Samtidig er det formålet at vurdere, om de opstil-

lede delmål, milepæle og succeskriterier er blevet indfriet, og i hvilken grad

de har bidraget til aftalens overordnede målsætning. Derudover er det formå-

let med evalueringen at vurdere hensigtsmæssigheden af den hidtidige orga-

nisering og administration af CKO og oplevelseszonerne. Evalueringen

sammenfatter endvidere fordele og ulemper ved både den horisontale (CKO)

og den branchespecifikke/vertikale (oplevelseszonerne) indsats.

Sammenfattende er det evalueringens formål at:



Vurdere effekten af CKO og oplevelseszonerne i forhold til aftalens over-

ordnede formål samt de opstillede mål, milepæle og succeskriterier.

Vurdere hensigtsmæssigheden af oplevelseszonernes og CKO’s organi-

sering og administration.

Sammenfatte fordele og ulemper ved indsatsen gennem henholdsvis

CKO og oplevelseszonerne.



Evalueringen er således som udgangspunkt bagudrettet. Resultaterne fra

evalueringen skal dog i høj grad anvendes som bidrag til den fremadrettede

politiske beslutningsproces om indsatsen for at styrke Danmarks kultur- og

oplevelsesøkonomi. Der er derfor i evalueringen lagt stor vægt på også at

præsentere en række konkrete fremadrettede anbefalinger til, hvordan ind-

holdet, tilrettelæggelsen og organiseringen af de hidtidige initiativer og aktivi-

teter kan forbedres. Derudover er der lagt vægt på at komme med anbefalin-

ger til, hvilke indsatser der med fordel kan prioriteres for at opnå størst mulig

Evaluering

Kultur- og oplevelsesøkonomien i Danmark

KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 49: Evaluering og årsrapporter om lukning af CKO forud for besvarelse af samrådsspm. E, fra kulturministeren

effekt af de ressourcer, der eventuelt fremadrettet afsættes til at styrke kultur-

og oplevelsesøkonomien i Danmark.

Ud over det fremadrettede perspektiv er der i evalueringen lagt vægt på at

vurdere, hvordan der samlet set opnås størst effekt på området. Dette er

tilvejebragt ved at vurdere CKO og oplevelseszonerne i relation til andre ak-

tører på området og vurdere den nuværende indsats i forhold til den samlede

indsats på området samt muligheder for stordriftsfordele og bedre ressource-

udnyttelse ved en anden organisering. Desuden inddrager evalueringen

udenlandske erfaringer. Endvidere inddrages generel viden og forskning om

oplevelsesøkonomi.

1.7. Effektperspektiver

Der er i forbindelse med evalueringen foretaget en systematisk vurdering af

effekten og virkningen af de forskellige initiativer og gennemførte aktiviteter

for både CKO og hver af de fire oplevelseszoner. Dette indebær en effekt-

vurdering på både aktivitets- og initiativniveau samt af den samlede aftale.

Det teoretiske afsæt for effektvurderingen er baseret på en grundlæggende

effektbaseret logik illustreret i figuren til højre.

Effekterne af aftalens forskellige

aktiviteter og initiativer er doku-

menteret og målt på baggrund af

eksisterende empirisk materiale,

herunder CKO’s og oplevelses-

zonernes statusnotater, årsrap-

porter, selvevalueringer og til-

fredshedsundersøgelser samt

interview.

Figur 1: Den grundlæggende logik i den effekt-

baserede tilgang

Ressourcer

90 mio. kr

CKO,

zonerne

og initiativer

Aftalens

mål

Mål-

gruppe

Præsta-

tioner

(

Output)

Nytte

Bedre

Effekter

vækst-

I forhold til effektevalueringen af

(Outcome)

vilkår

aftalens langsigtede målsætnin-

ger er de kausale sammenhæn-

ge mere komplekse og uklare og

således vanskeligere at vurdere,

ligesom gennemtrængningen af de fleste målsætninger rækker længere ud i

fremtiden. For at imødegå denne udfordring har vurderinger af nytte i praksis

måttet baseres på målgruppernes vurderinger frem for egentlige målinger.

Evaluering

Kultur- og oplevelsesøkonomien i Danmark

KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 49: Evaluering og årsrapporter om lukning af CKO forud for besvarelse af samrådsspm. E, fra kulturministeren

I figuren herunder er der opstillet en mere detaljeret effektstige, der synliggør,

hvor langt det er muligt at henholdsvis måle og vurdere effekten af de forskel-

lige initiativer og aktiviteter.

Figur 2: Effektstigen og de overordnede metodiske tilgange

Målgruppens

vurderinger og

skøn

Nytteværdi

Anvendelse

Kendskab

Spredning

Aktivitet

Objektive

målinger og

dokumentation

Effektstigen skelner grundlæggende mellem følgende fire effektniveauer:



Spredning er udtryk for den faktiske spredning af givne aktiviteter.

Kendskab er udtryk for målgruppernes faktiske og konkrete kendskab til

CKO’s og oplevelseszonernes tilbud samt ydelses- og videnproduktion.

Anvendelse er udtryk for, hvordan målgrupperne omsætter kendskabet til

CKO’s og oplevelseszonernes tilbud samt ydelses- og videnproduktion til

faktisk anvendelse.

Nytteværdi er udtryk for, hvorledes kunder og brugere oplever nyttevær-

dien af deres anvendelse af CKO’s og oplevelseszonernes tilbud og

ydelser, samt hvordan det eventuelt kan måles og dokumenteres.



Den oplevede nytte stemmer ikke nødvendigvis overens med den faktiske

nytteværdi. Derfor er det i evalueringen ekspliciteret, hvilke konklusioner der

hviler på oplevede vurderinger, mens den faktiske nytte i så vidt muligt om-

fang er dokumenteret.

I forlængelse heraf er der endvidere lagt stor vægt på tydeligt at fremhæve,

hvor langt det har været muligt henholdsvis at dokumentere og/eller vurdere

effekten af de forskellige aktiviteter og initiativer, hvilket i høj grad også har

afhængt af de tilgængelige data.

Evalueringens effektbaserede tilgang indebærer, at fokus har været ikke blot

på de umiddelbare præstationer og delmål, men også på de langsigtede

effekter i forhold til aftalens overordnede målsætninger, samt hvorvidt der er

blevet gennemført aktiviteter, der ikke ville være blevet gennemført uden

aftalen. Herigennem er evalueringens fremadrettede fokus på at opstille an-

befalinger og forbedringsforslag til, hvordan effekten af indsatsen for den

danske kultur- og oplevelsesøkonomi kan styrkes, understøttet.

1.8. Empirisk grundlag og metoder

Evalueringen er baseret på en alsidig metodisk og kildemæssig tilgang, hvor

der er anvendt en kombination af interview og seminarer med deltagelse af

Evaluering

Kultur- og oplevelsesøkonomien i Danmark

KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 49: Evaluering og årsrapporter om lukning af CKO forud for besvarelse af samrådsspm. E, fra kulturministeren

en lang række forskellige interessenter og aktører og systematiske gennem-

gange af eksisterende dokumentarisk materiale.

En stor del af dataindsamlingen består af dyberegående interview med en

lang række forskellige aktører, der har været eller er involveret i indsatsen for

at styrke Danmarks kultur- og oplevelsesøkonomi.

Grundlaget for at gennemføre og bearbejde interviewene er baseret på en

forudgående systematisk gennemgang og analyse af eksisterende skriftlige

kilder og empirisk materiale, herunder årsrapporter, de seneste statusnotater

og evalueringer, egne tilfredshedsundersøgelser, webstatistikker samt aktuel-

le handlingsplaner og effektmål for CKO og oplevelseszonerne.

Den kvalitative metodiske tilgang er tillagt relativt stor betydning. Det skyldes

blandt andet, at de fire oplevelseszoner på forhånd har gennemført en række

selvevalueringer i forhold til deres milepæle og succeskriterier. Derudover har

CKO veludviklede metoder og redskaber til at monitorere centrets effektmål

inden for eksempelvis profilering (antal brugerprofiler), viden (antal down-

loads) og vejledning (tilfredshedsmålinger). For at tilvejebringe ny viden og

fremadrettede ændringsforslag til at opnå større effekt og virkning af indsat-

sen har det metodiske fokus for evalueringen derfor i høj grad været at identi-

ficere kvalitative forbedringsforslag frem for at indsamle nye kvantitative data

om eksisterede effektmål, der allerede er dokumenteret.

Evalueringen belyser imidlertid ligeledes de indirekte og kvalitative effekter af

den hidtidige indsats. For at sikre repræsentative og valide konklusioner er

den kvalitative tilgang kombineret med mere kvantitative metoder i form af

strukturerede telefonbaserede interview med CKO’s og oplevelseszonernes

brugere samt registerdata om virksomhederne.

Evalueringen inddrager således forskellige kilder og belyser CKO’s og ople-

velseszonernes effekter fra mange forskellige vinkler og interessenter.

Følgende kategorier af informanter er inddraget i evalueringen:



CKO og oplevelseszonerne (evalueringens genstandsfelt).

Brugerne og målgruppen (herunder virksomheder, kreative aktører, or-

ganisationer m.fl.).

Projekt- og samarbejdspartnere (herunder for eksempel uddannelsesin-

stitutioner samt interesse- og brancheorganisationer).

Relevante offentlige myndigheder (herunder for eksempel Erhvervssty-

relsen, Kulturministeriet, Styrelsen for Forskning og Innovation m.fl.).

Eksterne eksperter i forhold til de hidtil gennemførte aktiviteter og initiati-

ver inden for aftalen.



Evaluering

Kultur- og oplevelsesøkonomien i Danmark

KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 49: Evaluering og årsrapporter om lukning af CKO forud for besvarelse af samrådsspm. E, fra kulturministeren

Af nedenstående tabel fremgår antallet af gennemførte interview og work-

shopper med de forskellige informanter. Der er gennemført 74 interview og

workshopper i forbindelse med evalueringen.

Tabel 2: Interview og seminarer

Parter

Evaluering af CKO

Interview med CKO

Brugere af vækstpuljemidler

Deltagere i videndelingsarrangementer

Vejledte virksomheder

Samarbejdspartnere

Lead users

Generelle aktører

Evaluering af oplevelseszonerne

Interview med oplevelseszonerne

Workshopper med oplevelseszonernes partnere

Computerspilzonens brugere

Madkulturzonens brugere

Modezonens brugere

Musikzonens brugere

Antal gennemførte

interview og seminarer

1.9. Evalueringens temaer

Den gennemførte evaluering har været struktureret om fire temaer, som den-

ne rapport ligeledes er organiseret i overensstemmelse med.



Perspektiver og anbefalinger.

Det indledende kapitel fungerer som

resume og fokuserer på, hvordan udmøntningen og prioriteringen af den

fremtidige indsats kan optimeres med henblik på at opnå størst mulig ef-

fekt i forhold til aftalens overordnede målsætninger.

Aktiviteter og initiativer.

Kapitel 2 tilvejebringer et kortfattet og samlet

overblik over status i forhold til CKO’s og oplevelseszonernes hidtidige

gennemførte aktiviteter og delmål, hvilket i høj grad er baseret på eksi-

sterende empirisk materiale.

Organisering og samarbejde.

Kapitel 3 vurderer hensigtsmæssigheden

af den hidtidige organisering af indsatsen. Derudover er der i kapitlet fo-

kuseret på samarbejdsformer, relationerne og kommunikationen mellem

aftalens væsentligste aktører.

Resultater og effekter.

Kapitel 4 og 5 betragter de hidtidige resultater og

effekter af aftalens forskellige aktiviteter og initiativer gennem henholds-

vis CKO og oplevelseszonerne.



Kapitlerne har et overvejende bagudskuende fokus, hvor de hidtidige aktivite-

ter, resultater og effekter samt organiseringen af indsatsen vurderes. Afslut-

Evaluering

Kultur- og oplevelsesøkonomien i Danmark

KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 49: Evaluering og årsrapporter om lukning af CKO forud for besvarelse af samrådsspm. E, fra kulturministeren

ningsvis i kapitel 3 til kapitel 5 fokuseres på den fremadrettede indsats, hvor

der er opstillet anbefalinger og forbedringsforslag til både udmøntningen og

prioriteringen af en fremtidig indsats.

Samlet set har evalueringsdesignet sikret et helhedsorienteret og strategisk

perspektiv på aftalen om styrkelse af kultur- og oplevelsesøkonomien i Dan-

mark, der giver det bedst mulige grundlag for den politiske beslutningsproces

om indholdet og organiseringen af den fremadrettede indsats efter 2012.

Evaluering

Kultur- og oplevelsesøkonomien i Danmark

KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 49: Evaluering og årsrapporter om lukning af CKO forud for besvarelse af samrådsspm. E, fra kulturministeren

2. Aktiviteter og initiativer

CKO og oplevelseszonerne har opstillet en række milepæle

og effektmål for gennemførelsen af aktiviteter og initiativer.

Overordnet set opfylder både CKO og oplevelseszonerne

på nuværende tidspunkt de fleste milepæle og effektmål.

Indledningsvis præsenteres status for hver af de fire oplevelseszoners aktivi-

teter, og herefter præsenteres status for CKO. I hvert afsnit præsenteres den

samlede status for målopfyldelsen af de pågældende milepæle og effektmål.

Vurderingen af målopfyldelsen er baseret på en gennemgang af eksisterende

dokumentarisk materiale produceret af CKO og zonerne, for eksempel sta-

tusrapporter og beskrivelser af konkrete aktiviteter. På baggrund af denne

gennemgang er udarbejdet detaljerede oversigtstabeller over de gennemfør-

te aktiviteter (se bilag 1 og 2). Disse oversigtstabeller er efterfølgende valide-

ret af CKO og zonerne og præsenteres i dette kapitel i en kondenseret form.

Herudover gennemføres desuden en opfølgning på forbrug af midler og for-

deling på de enkelte aktiviteter.

2.1. Computerspilzonen

Computerspilzonen er organiseret med et fysisk sekretariat, der er placeret

sammen med Producentforeningen i København. Sekretariatet bemandes

med to medarbejdere, og deres rolle er at igangsætte og koordinere zonens

aktiviteter. Af nedenstående tabel fremgår zonens organisering og en over-

sigt over zonens konsortiepartnere.

Tabel 3: Computerspilzonens organisering

Projektperiode

Projektholder

Konsortiepartnerne

2009-2012

Producentforeningen

Apex, Bretteville, Cat Science, Connect Danmark, Copenhagen Capaci-

ty, Det Danske Akademi for Interaktiv Underholdning (DADIU), Det

Danske Filminstitut, DI ITEK, ESport Danmark, Guppyworks, IO Interac-

tive, Københavns Universitet, No Gap, Nordisk Computerspil-program,

Playdead, Producentforeningen, Progressive Media, Symbion, The

Animation Workshop og watAgame

Kilde:

Computerspilzonens ansøgning.

Computerspilzonen har defineret følgende seks hovedaktivitetsområder, der

har til hensigt at sikre, at zonens målsætning om at skabe de bedste rammer

for en levedygtig computerspilbranche bliver opfyldt:

Evaluering

Kultur- og oplevelsesøkonomien i Danmark

KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 49: Evaluering og årsrapporter om lukning af CKO forud for besvarelse af samrådsspm. E, fra kulturministeren

Uddannelse og kompetenceudvikling:

Formålet er at sikre det bedste re-

krutteringsgrundlag nationalt og internationalt gennem videreudvikling af

eksisterende uddannelser og opbygning af nye uddannelser.

Forretningsudvikling:

Formålet er at sikre, at nystartede og etablerede

virksomheder har adgang til rådgivning og kompetenceudvikling. Målsætnin-

gen er overordnet set at forbedre kompetencerne i selskaberne for forret-

ningsudvikling og selskabsledelse.

Internationalisering:

Formålet er at gøre branchen mere international gen-

nem etablering af internationalt netværk, udvikling af eksportkompetencer og

konkrete eksportfremstød samt at sikre videndeling, netværk og internationa-

le kompetencer for danske spiludviklere.

Kapital:

Målsætningen er overordnet at sænke barrieren mellem computer-

spiludviklingsfirmaer og investorer, således at spiludviklerne får mere risiko-

villig kapital/venturekapital.

Brancheopbygning og netværk:

Formålet er at samle branchen, skabe

stærke netværk og sikre, at der opbygges viden om markedet, forretnings-

modeller, rammebetingelser osv. Ønsket er, at Computerspilzonen skal fun-

gere som ”dør” og talerør for branchen både internt og eksternt.

Formidling:

Formålet er at skabe øget bevidsthed om computerspil blandt

kunder, politikere og andre interessenter.

Nedenstående tabel viser en samlet oversigt over den nuværende status for

Computerspilzonens hovedaktivitetsområder. En detaljeret oversigt over

status for de enkelte milepæle er vedlagt som bilag (se bilag 2, tabel 36).

Evaluering

Kultur- og oplevelsesøkonomien i Danmark

KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 49: Evaluering og årsrapporter om lukning af CKO forud for besvarelse af samrådsspm. E, fra kulturministeren

Tabel 4: Status for aktiviteter og initiativer for Computerspilzonen (2011)

Hovedaktivitetsområde

Milepæle

Etablering af DADIU 2.0

Etablering af efteruddannelsesstruktur

Uddannelse og

kompetenceudvikling

Adgang til internationale kompetencer

Stimuleret talentgrundlag til alle dele af

spilproduktionen

Kortlægning af internationale kurser og

efteruddannelse

Flere kvalificerede iværksættere (fem

konkrete aktiviteter)

Forretningsudvikling

Etablering af system for rådgivning af

iværksættere

Formidling af god praksis inden for forret-

ningsmodeller

Indsamling og formidling af internationale

markedsdata

Internationalisering

Flere internationale kompetencer blandt

ledere

Etablering af nordisk spilkonference med

tilknytning til Danmark

Uddannelse af udviklerne til mødet med

investorer

Kapital

Permanente støtteordninger på dansk,

nordisk og EU-niveau

Etablering af internationalt besøgsprogram

– besøgsprogram Canada

Afholdelse af 15 netværksmøder

Branche og netværk

Kortlægning af computerspilindustrien

Etablering af model for videreførelse af

zonens aktiviteter

Formidling

Foranalyse: ”Det offentlige som indkøber af

danske computerspil”

Målopfyldelse¹

Kilde:

Computerspilzonens selvevaluering og statusrapporter.

Note:

Målopfyldelsen for hver milepæl/hovedopgave er angivet på følgende måde:

= Ikke opnået,

= Delvis opnået og

= Opnået. Målopfyldelsen angiver Deloittes vurde-

ring på baggrund af det eksisterende dokumentariske materiale. Vurderingen er valideret af

zonerne og/eller CKO. Der kan være flere forskellige forklaringer på, at en given milepæl ikke er

fuldt opnået. Eksempelvis kan milepælen forventes igangsat på et senere tidspunkt, eller være

blevet påbegyndt men ikke vurderet fuldt ud implementeret.

Samlet set har Computerspilzonen i høj grad opfyldt de opstillede milepæle.

De milepæle, der endnu ikke er opnået, forventer zonen at opnå i løbet af

2012. Den eneste milepæl, der ikke forventes opnået, er Etablering af nor-

disk spilkonference med tilknytning til Danmark under hovedaktivitetsområdet

Internationalisering.

Computerspilzonen har et samlet budget på 18,7 mio. kr., hvoraf 9,3 mio. kr.

udgør ansøgte midler. Ud over midlerne fra Erhvervsstyrelsen har Computer-

spilzonen modtaget 3 mio. kr. fra Region Hovedstaden, der indgår som egen

medfinansiering.

Evaluering

Kultur- og oplevelsesøkonomien i Danmark

KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 49: Evaluering og årsrapporter om lukning af CKO forud for besvarelse af samrådsspm. E, fra kulturministeren

Nedenstående tabel viser Computerspilzonens regnskab for første halvår af

2011 for de seks hovedaktivitetsområder. ”Afholdte udgifter for hele projekt-

perioden” dækker perioden 1. september 2009 til 30. juni 2011.

Tabel 5: Resultatopgørelse for Computerspilzonen, 1. halvår 2011 (1.000 kr.)

Budget

Regnskab

Afhold-

te ud-

gifter i

perio-

den

1.306,1

404,2

353,4

247,1

570,1

254,9

3.135,9

Afholdte

udgifter i hele

projektperio-

den

3.127,3

1.344,9

728,7

626,3

1.176,6

822,2

7.826,0

Finansiering

Udbe-

talt

tilskud i

perio-

den

649,1

200,9

175,6

122,8

283,3

126,7

1.558,5

Hovedaktivitets-

områder

Uddannelse og

kompetenceudvik-

ling

Forretningsudvik-

ling

Internationalisering

Kapital

Brancheopbygning

og netværk

Formidling

I alt

Budgettere-

de udgifter i

perioden

1.427,0

371,0

52,4

338,9

773,1

1.082,5

4.044,9

Medfinansie-

ring i perioden

657,0

203,3

177,8

124,3

286,8

128,2

1.577,4

Kilde:

Computerspilzonens statusrapport 1. halvår 2011.

I statusrapporten for første halvår 2011 gør zonen opmærksom på, at man er

betydeligt efter budgettet både i forhold til de ansøgte midler og i forhold til

zonens samlede afholdte udgifter. Som følge af denne forsinkelse anmoder

zonen om en forlængelse på fire måneder uden en yderligere forhøjelse af

tilskuddet.

2.2. Madkulturzonen

Madlaboratoriet Madeleines varetager rollen som projektholder og det dagli-

ge ledelsesansvar for Madkulturzonens sekretariat, hvilket fremgår af neden-

stående tabel, der ligeledes indeholder en oversigt over zonens konsortie-

partnere. Sekretariatet består af én projektleder, én projektkoordinator og én

kommunikationsansvarlig. Sekretariatet varetager koordinering af zonens

aktiviteter, håndterer zonens indtægtsdækkende virksomhed, styrer økono-

mien og varetager kommunikationen.

Tabel 6: Madkulturzonens organisering

Projektperiode

Projektholder

Konsortiepartnere

2009-2012

Madlaboratoriet Madeleines

Madlaboratoriet Madeleines, Visit Danmark, Wonderful Copenhagen,

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Roskilde Universitets

Center, CBS, Gesamtkunstwerk, Dansk Erhverv og HORESTA, Hotel- og

Restaurantskolen, Kost & Ernæringsforbundet og Kulturarvsstyrelsen

Kilde:

Madkulturzonens ansøgning.

Madkulturzonen har defineret følgende ti produktioner, der skal sikre opfyl-

delse af zonens målsætninger:

Evaluering

Kultur- og oplevelsesøkonomien i Danmark

KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 49: Evaluering og årsrapporter om lukning af CKO forud for besvarelse af samrådsspm. E, fra kulturministeren



Sekretariatet, ledelse af zonen, projektstyring og kommunikation,

herunder sekretariatets funktioner.

Madkulturlaboratoriet – Ny viden:

Udvikling af personas, der er stilisti-

ske, eksemplariske konturer af gæsterne i Danmark og deres behov, ind-

samling og formidling af konsortiepartnernes viden.

Madkulturlaboratoriet – Bedste praksis:

Indsamling af eksempler på

international bedste praksis og kortlægning af nye markeder med det

formål at målrette zonens internationale markedsfremstød.

Madkulturlaboratoriet – National madkulturidentitet:

Zonens under-

søgelses- og visionsarbejde skal samles i en formulering af det særlige

ved det nye danske madkulturerhverv, der kan bruges som dogme for al-

le nye madkulturprodukters markedsføring til gæster i Danmark og inter-

nationalt.

Vækstbus:

Zonens mål med vækstbussen er at involvere mindst hund-

rede danske virksomheder i vækstskabende madkulturforretningsinitiati-

ver. Vækstbussen skal være en rullende version af Madkulturzonens

samlede kræfter.

Regionale vækstprojekter:

Ét projekt udvikles for hver region, inklusive

Bornholm. Projekterne skal vise konkrete, mulige veje for det nye er-

hverv.

Internationale vækstprojekter:

”Madkultursouvenir”. Skabelse af inter-

national opmærksomhed om det nye danske madkulturerhverv.

Formidling og uddannelse –

www.mmmzonen.dk:

Hjemmesiden skal

skabe vækst i madkulturerhvervet, facilitere kompetenceudviklingen i zo-

nens netværk og fungere opsøgende og servicerende i forhold til pres-

sen.

Formidling og uddannelse – Symposier og camps:

Symposierne skal

målrettet fremme, at nye samarbejdspartnere på tværs af turisme, kultur-

og fødevareerhvervene går sammen om at udvikle nye forretningsmodel-

ler.

Formidling og uddannelse – Uddannelseskoncept:

For at sikre mad-

kulturerhvervets fremtid vil zonen tage initiativ til at udvikle en ny er-

hvervsuddannelse inden for madkultur og værtskab.



I erfaringsopsamling påpeger zonen, at det har været ”komplekst” at have

elleve partnere i konsortiet. Derudover fremhæves, at det har været ressour-

cekrævende at opbygge et projekt af denne størrelse fra bunden. Konstrukti-

onen af det organisatoriske, økonomiske og juridiske setup har taget cirka et

år.

Evaluering

Kultur- og oplevelsesøkonomien i Danmark

KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 49: Evaluering og årsrapporter om lukning af CKO forud for besvarelse af samrådsspm. E, fra kulturministeren

Nedenstående tabel viser en samlet oversigt over den nuværende status for

Madkulturzonens 10 produktioner. En detaljeret oversigt over status for de

enkelte milepæle er vedlagt som bilag (se bilag 2).

Tabel 7: Status for aktiviteter og initiativer for Madkulturzonen (2011)

Produktioner

Sekretariatet

Milepæle

Administration, styring og koordinering

Udvikling af videnopsamlingsframework

Creative encounters på CBS

Værtskab: Udvikling af personas

Udvikling af værktøjer til forretningsudvik-

ling

Madkulturlaboratoriet

– Bedste praksis

Madkulturlaboratoriet

– National madkulturidentitet

Vækstbus

Best practise – cases

Den nye madkulturbranche

Ingen milepæle²

Ingen milepæle³

Region Hovedstaden: Aktiviteter under

Copenhagen Cooking

Bornholm: Det autentiske bornholmske

køkken

Regionale vækstprojekter

Region Midtjylland: En bid af historien

Region Sjælland: Ny nordisk vikingemad

Region Syddanmark: Vært skaber vækst

Internationale vækstprojekter

Ingen milepæle

Udvikling af hjemmeside

Kommunikationsframework til konsortie-

partnere

Kommunikationsstrategi

Indlæg på hjemmeside og tilstedeværelse

i sociale medier

Formidling og uddannelse:

Symposier og camps

Formidling og uddannelse:

Masterclass

Tre symposier

Ingen milepæle

Målopfyldelse¹

Madkulturlaboratoriet

– Ny viden

Formidling og uddannelse:

www.mmmzonen.dk

Kilde:

Madkulturzonens selvevaluering og statusrapporter.

Note:

Målopfyldelsen for hver milepæl/hovedopgave er angivet på følgende måde:

= Ikke opnået,

= Delvis opnået og

= Opnået. Målopfyldelsen angiver Deloittes vurde-

ring på baggrund af det eksisterende dokumentariske materiale. Vurderingen er valideret af

zonerne og/eller CKO. Der kan være flere forskellige forklaringer på, at en given milepæl ikke er

fuldt opnået. Eksempelvis kan milepælen forventes igangsat på et senere tidspunkt, eller være

blevet påbegyndt men ikke vurderet fuldt ud implementeret.

De oprindeligt planlagte milepæle

er blevet integreret i produktionen Madkulturlaboratoriet – Ny viden.

De oprindeligt planlagte

milepæle er blevet integreret i produktionen Regionale vækstprojekter.

Der er betydelig variation i zonens målopfyldelse inden for hver af de ti pro-

duktioner. Aktiviteterne inden for de to produktioner Madkulturlaboratoriet –

Evaluering

Kultur- og oplevelsesøkonomien i Danmark

KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 49: Evaluering og årsrapporter om lukning af CKO forud for besvarelse af samrådsspm. E, fra kulturministeren

National madkulturidentitet og Vækstbus er blevet flyttet til henholdsvis Mad-

kulturlaboratoriet – Ny viden og Regionale vækstprojekter, hvorfor disse to

produktioner fremstår som ikke opnåede. Produktionen Formidling og ud-

dannelse: Masterclass forventes påbegyndt i 2012.

Madkulturzonen har et samlet budget på 16,0 mio. kr., hvoraf ansøgte midler

udgør halvdelen. Nedenstående tabel viser budgettet fordelt på de ti produk-

tioner. ”Afholdte udgifter for hele projektperioden” dækker perioden første

halvår 2011.

Tabel 8: Resultatopgørelse for Madkulturzonen, 1. halvår 2011 (1.000 kr.)

Budget

Regnskab

Afholdte

udgifter

i perio-

den

912,7

217,4

11,8

557,0

282,9

44,2

Afholdte

udgifter i

hele pro-

jekt-

perioden

2.242,7

278,7

12,4

557,5

2.033,3

56,1

Finansiering

Produktioner

Sekretariatet

Madkulturlaboratoriet

– Ny viden

Madkulturlaboratoriet

– Bedste praksis

Madkulturlaboratoriet

– National madkul-

turidentitet

Vækstbus

Regionale vækstpro-

jekter

Internationale

vækstprojekter

Formidling og ud-

dannelse:

www.mmmzonen.dk

Formidling og ud-

dannelse:

Symposier og camps

Formidling og ud-

dannelse:

Masterclass

I alt

Budgetterede

udgifter i

perioden

1.060,1

454,5

260,8

610,6

543,3

132,5

Med-

finansiering

i perioden

70,0

126,6

11,3

253,4

690,5

14,4

Udbetalt

tilskud i

perioden

842,7

90,9

0,5

303,6

-407,6

29,8

145,8

4,2

141,6

3.061,9

2.171,8

5.326,5

1.170,4

1.001,5

Kilde:

Madkulturzonens statusrapport 1. halvår 2011

De to produktioner Sekretariatet og Regionale vækstprojekter tegner sig for

klart den største andel af Madkulturzonens afholdte udgifter. Fra projektstart

til udgangen af første halvår 2011 udgør sekretariatsfunktionen 42 procent af

de samlede afholdte udgifter, mens produktionen Regionale vækstprojekter

udgør 38 procent.

2.3. Modezonen

Som tidligere beskrevet er Modezonen som den eneste af de fire oplevelses-

zoner allerede afsluttet på tidspunktet for gennemførelsen af denne evalue-

ring. Zonen blev betjent af et sekretariat baseret hos Danish Fashion Institu-

te. Sekretariatet bestod af en projektleder og projektkoordinator og havde

mulighed for at trække på ressourcer, fx administration og bogholderi, hos

Evaluering

Kultur- og oplevelsesøkonomien i Danmark

KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 49: Evaluering og årsrapporter om lukning af CKO forud for besvarelse af samrådsspm. E, fra kulturministeren

Danish Fashion Institute. Af nedenstående tabel fremgår zonens formelle

forankring.

Tabel 9: Modezonens organisering

Projektperiode

Projektholder

Konsortiepartnere

2008-2011

Danish Fashion Institute

Danish Fashion Institute, Dansk Design Center, Designskolen Kolding,

Danmarks Eksportråd, Copenhagen Business School, BEC Design, Won-

derful Copenhagen, Danmarks Designskole, Modekonsortiet, TEKO

Center og Dansk Erhverv/Tekstil & Tøj

Kilde:

Modezonens ansøgning.

Modezonen havde defineret følgende ti initiativer, der skulle sikre zonen må-

lopfyldelse inden for fem definerede hovedaktivitetsområder: Internationalise-

ring, Ny viden om erhvervet, Talentudvikling, Videndeling og netværk og

Visionær dagsordensfastsættelse:



Analyse af internationale modebrancher:

Et centralt led i at udvikle

den danske modebranche er et øget fokus på internationalisering. Inter-

nationalisering refererer her til øget viden om, hvad der foregår i andre

klynger, branding og markedsføring af den danske modebranche interna-

tionalt.

Analyse af dansk modes identitet:

Identifikation af, hvad dansk mode

står for, og fastlæggelse af, hvad dansk modes identitet er. Her menes

mulighederne for at kommunikere branchen samlet, men også viden og

bedste praksis i forhold til, hvordan virksomhedernes strategier og meto-

der inden for dette styrkes.

Styrket eksportindsats:

Intensiveret indsats for at styrke virksomheder-

nes evne til at entrere eksterne markeder. I samarbejde med Dansk Er-

hverv undersøges, om der er alternative måder at foretage eksportfrem-

stød på samt tænke i nye baner i forbindelse med eksport af dansk mo-

de.

Fashion seminars:

Afholdelse af konferencer, arrangementer m.v. med

fokus på tilførsel af ny viden om globale tendenser i tekstil- og beklæd-

ningsindustrien.

Investeringsmodning:

Modning af små og mellemstore virksomheder

samt lokalisering af risikovillig kapital. Modezonen vil åbne branchen op

for investeringer og modne såvel virksomhederne som investorerne.

Designskolen Kolding – Laboratorier:

Udvikling af uddannelsesmiljø-

erne i Danmark, hvor høj faglighed, kommercialisering og innovation går

hånd i hånd.

Matchmaking mellem det kreative talent og det forretningsmæssige

talent:

Matchmaking-projekt mellem det kreative talent på designuddan-

nelserne og det forretningsmæssige talent fra handelshøjskolerne.



Evaluering

Kultur- og oplevelsesøkonomien i Danmark

KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 49: Evaluering og årsrapporter om lukning af CKO forud for besvarelse af samrådsspm. E, fra kulturministeren



www.fashionforum.dk:

Etablering af et virtuelt netværk for hele mode-

branchen med fokus på videndeling, videnudveksling og netværksdan-

nelse for at sikre udvikling både internt i branchen og med relaterede

brancher og aktører.

Øget samarbejde mellem designskoler, handelshøjskoler og er-

hvervslivet:

Større udveksling af kompetencer og viden fra erhvervslivet

til skolerne – og den anden vej.

NICE (Nordic Initiative Clean and Ethical):

Styrkelse af bevågenheden

i forhold til branchen. Modezonen skal være initiativtager til et ambitiøst

og visionært projekt, der skal lede dansk mode mod et større fokus på

CSR, fair trade samt etisk og bæredygtig produktion.



Nedenstående tabel viser den endelige status for Modezonens initiativer. En

detaljeret oversigt over status for de enkelte milepæle er vedlagt som bilag

(se bilag 2).

Tabel 10: Status for aktiviteter og initiativer for Modezonen (2011)

Initiativer

Analyse af

internationale

modebrancher

Analyse af dansk

modes identitet

Milepæle

Konference om klyngedannelser: Clusters as

drivers for regional competitiveness i Zürich

Paris Fashion Week – research

Mode i medierne: Arrangement om eksponering

af Fashion Forum

Tre speeddating-arrangementer

Styrket

eksportindsats

Effektmåling på tidligere speeddating-

arrangementer

Producent-speeddating: Baltikum

Deltagelse i Born Creative-konference

Fashion seminars

E-tail: Konference om e-tail

Design Incubator: Pilotforløb af seks måneders

varighed

Fashion Accelerator: Iværksætterforløb

Planlægning af Designskolens modeshow på

Copenhagen Fashion Week

Designskolen Kolding

– Laboratorier

Designfagligt udviklingsprojekt: Living Lightly

Studieture, after hours-seminarer og modeblogs

Bedste praksis-studieture

Erfagruppe for de danske designskoler

Case contest: CBS og Danmarks Designskole

Next Edition: Designkonkurrence for afgangsele-

ver

www.fashionforum.dk

Drift og udvikling af hjemmesiden

Målopfyldelse¹

Investeringsmodning

Matchmaking og

øget samarbejde

Evaluering

Kultur- og oplevelsesøkonomien i Danmark

KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 49: Evaluering og årsrapporter om lukning af CKO forud for besvarelse af samrådsspm. E, fra kulturministeren

Initiativer

Milepæle

Konferencen Copenhagen Fashion Summit

Målopfyldelse¹

NICE

Udvikling af uddannelsesprogram inden for CSR

Kilde:

Modezonens selvevaluering og statusrapporter.

Note:

Målopfyldelsen for hver milepæl/hovedopgave er angivet på følgende måde:

= Ikke opnået,

= Delvis opnået og

= Opnået. Målopfyldelsen angiver Deloittes vurde-

ring på baggrund af det eksisterende dokumentariske materiale. Vurderingen er valideret af

zonerne og/eller CKO. Der kan være flere forskellige forklaringer på, at en given milepæl ikke er

fuldt opnået. Eksempelvis kan milepælen forventes igangsat på et senere tidspunkt, eller være

blevet påbegyndt men ikke vurderet fuldt ud implementeret.

Modezonen har opnået en relativt høj grad af målopfyldelse på de ti initiati-

ver, hvilket skal ses i lyset af, at Modezonen er den eneste af de fire zoner,

der er afsluttet på tidspunktet for evalueringen.

Modezonen har et samlet budget på 16,9 mio. kr. Nedenstående tabel viser

budgettet fordelt på de ti initiativer. ”Afholdte udgifter for hele projektperio-

den” dækker perioden frem til afslutningen af 1. halvår 2011.

Tabel 11: Resultatopgørelse for Modezonen, 1. halvår 2011 (1.000 kr.)

Budget

Budgetterede

udgifter i

perioden

159,0

144,0

484,0

370,0

200,0

1.148,6

390,0

284,0

419,0

50,0

3.648,6

Regnskab

Afholdte

udgifter i

perioden

84,7

63,8

375,0

105,0

285,4

775,5

298,8

191,6

171,3

44,3

2.395,3

Afholdte udgif-

ter for hele

projektperioden

865,9

583,4

2.083,0

1.598,9

581,0

2.249,4

1.111,4

2.016,8

2.219,3

301,7

13.610,8

Finansiering

Ansøgt

tilskud

51,3

32,1

295,2

53,1

170,8

597,8

164,9

148,2

77,4

44,3

-700,0

-31,2

903,9

Medfinan-

siering

33,4

31,7

79,8

51,9

114,6

177,7

133,9

43,4

93,9

700,0

1.460,2

Initiativer

Analyse af internati-

onale modebrancher

Analyse af dansk

modes identitet

Styrket eksport-

indsats

Fashion seminars

Investeringsmodning

Designskolen Kol-

ding – Laboratorier

Matchmaking og

øget samarbejde

www.fashionforum.dk

NICE

Øvrige omkostninger

Medfinansiering –

Region Hovedstaden

Regulering i forhold

til budget

Total

Kilde:

Modezonens statusrapport 1. halvår 2011.

De fire initiativer Styrket eksportindsats, Designskolen Kolding – Laboratorier,

www.fashionforum.dk

og NICE udgør næsten to tredjedele af Modezonens

samlede afholdte udgifter i perioden fra projektstart og frem til afslutningen af

1. halvår 2011.

2.4. Musikzonen

Musikzonen er nedsat med en bestyrelse, der i perioden 1. oktober 2009 til 1.

oktober 2012 består af en ledende repræsentant fra hver af konsortiepart-

nerne samt en repræsentant valgt af medlemmerne på den årlige generalfor-

Evaluering

Kultur- og oplevelsesøkonomien i Danmark

KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 49: Evaluering og årsrapporter om lukning af CKO forud for besvarelse af samrådsspm. E, fra kulturministeren

samling. Der er endvidere nedsat tre interne styregrupper, der tilsammen

dækker aktivitetsområderne. Deres rolle har været at sikre, at aktiviteterne

har taget udgangspunkt i at øge anvendelsen af musik i erhvervslivet og øge

erhvervsmæssige kompetencer i musiklivet. Af nedenstående tabel fremgår

zonens formelle forankring.

Tabel 12: Musikzonens organisering

Projektperiode

Projektholder

Konsortiepartnere

2009-2012

KODA

Copenhagen Business School, Dansk Erhverv, Dansk Industri/ITEK,

Dansk Musiker Forbund, Dansk Rock Samråd (ROSA/SPOT), IFPI Dan-

mark – pladeselskabernes brancheorganisation, KODA, Rytmisk Musik-

konservatorium og TDC

Kilde:

Musikzonens ansøgning.

Musikzonen har defineret følgende ni hovedaktivitetsområder for zonens

virke.



Sekretariatet og generelle aktiviteter:

Sekretariatet er ansvarligt for

den daglige drift af projekterne og koordinering af hovedaktiviteterne.

Webportal:

Etablering af portal, der skal være en væsentlig informati-

ons- og inspirationskilde for alle, der vil anvende musik i erhvervsmæssig

sammenhæng..

Forundersøgelse af musikbranchen:

Analyse af musikmarkedet nu og

i fremtiden. Fokus er kundernes behov og fremtidige forretningsmulighe-

der. Analysen vil blandt andet indeholde national og international bench-

marking, kontekstanalyse, kundeanalyse, konkurrentanalyse og interes-

sentanalyse.

Music United Denmark:

Etablering af tværfaglige netværksgrupper til

videndeling, udvikling og samarbejde på tværs af Musikzonens indsats-

områder.

Viden:

Skabe øget kvalitet, markedsrelevans og sammenhæng i uddan-

nelse og forskning, øge musikkens positionering inden for relevante er-

hvervspolitiske områder og øge kvaliteten i rådgiversystemerne med

henblik på at øge iværksætteri.

Internationalisering:

Musikzonen skaber adgang til udvidelse af net-

værk, der kan føre til øget eksport, indhenter viden om internationale

markeder og internationale trends samt hjælp til forretningsforståelse i

forhold til eksport.

Teknologi og tværmediale former:

Formålet er at skabe konceptuel og

teknologisk innovation, der kan virke rammesættende for det kunstneri-

ske udtryk.



Evaluering

Kultur- og oplevelsesøkonomien i Danmark

KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 49: Evaluering og årsrapporter om lukning af CKO forud for besvarelse af samrådsspm. E, fra kulturministeren



Kompetenceudvikling:

Fokus er rettet mod professionalisering af arbej-

det med og koordineringen af fødekæden i dansk musik med henblik på

øget værdiskabelse samt udvikle den markedsmæssige forståelse.

Innovation:

Fokus på nye medier, der åbner muligheder for nye måder

at distribuere, opleve og bruge musik på.



Nedenstående tabel viser en samlet oversigt over den nuværende status for

Musikzonens initiativer. En detaljeret oversigt over status for de enkelte mile-

pæle er vedlagt som bilag (se bilag 2).

Tabel 13: Status for aktiviteter og initiativer for Musikzonen (2011)

Hovedaktivitetsområder

Sekretariatet

Milepæle

Drift og udvikling af projekterne og koordinering,

planlægning og afvikling af hovedaktiviteterne og

milepæle

Udvikling og etablering af hjemmeside og vedli-

geholdelse af online zonekatalog, videnbank

med nationale og internationale rapporter og

analyser

Indsamling, beskrivelse og formidling af cases

og artikler

Etablering og vedligeholdelse af tilstedeværelse

på sociale medier (Facebook, LinkedIn, Deli-

cious og Twitter)

Kortlægning af indtægtsstrømme og eksport

Oprettelse og drift af netværk (Vækstråd)

Afholdelse af Event: Sellout is dead

Music United Denmark

Afholdelse af workshopper, seminarer og gå-

hjem-møder

Stand i mediebyen på Roskilde Festival i 2010,

2011, 2012

Analyse af kommunernes udbytte og udviklingen

af børne-MGP

Etablering af fire videngrupper

Viden

Ph.d. projekt i samarbejde med CBS

Behovsspecifikation om integrering af partner-

skaber med erhvervslivet

Deltagelse i Born Creative-konference

Indsamling af udenlandske erfaringer (Au-

stin@Austin)

Udvikling og afvikling af Music & Business

Summit 2012 med fokus på nye eksport initiati-

ver

Udvikling af Danish Music Award show 2011

Planlægning og afvikling af seminar om musik-

eksport til Rusland

Deltagelse på dansk stand på MIDEM-udstilling i

Cannes i 2010 og 2011

Teknologi og tvær-

mediale former

Seminar: Hvordan får vi gode ideer til at flyve?

Deltagelse i forskningsprojektet Cosound: udvik-

ling af en softwareplatform

Målopfyldelse¹

Webportal

Forundersøgelse af

musikbranchen

Internationalisering

Evaluering

Kultur- og oplevelsesøkonomien i Danmark

KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 49: Evaluering og årsrapporter om lukning af CKO forud for besvarelse af samrådsspm. E, fra kulturministeren

Hovedaktivitetsområder

Milepæle

Udvikling, fundraising og gennemførelse af

projektet ”Local Heroes”

Udvikling, fundrraising og igangsættelse af ny

form for OB vogn - ”Vega Vision”

Planlægning og gennemførelse af Reach Out:

Projekt i samarbejde med Alexandra Instituttet

(støttet af CKO)

Udvikling af projekterne Musiconomy, Mu-

sic2Business, Center for Sangproduktion og

Over Broen

Udvikling og afholdelse af konference om fremti-

dens musikalske entreprenører

Udgivelse af publikationer og kursuskatalog

Projektet Eventen som platform for innovation

Målopfyldelse¹

Talent- og kompetence-

udvikling

Innovation

Udvikling og gennemførelse af SPOTcast

Deltagelse i Musikparlamentet Innvationskonkur-

rence

Kilde:

Musikzonens selvevaluering og statusrapporter

Målopfyldelsen for hver milepæl/hovedopgave er angivet på følgende måde:

= Ikke opnået,

= Delvis opnået og

= Opnået. Målopfyldelsen angiver Deloittes vurde-

ring på baggrund af det eksisterende dokumentariske materiale. Vurderingen er valideret af

zonerne og/eller CKO. Der kan være flere forskellige forklaringer på, at en given milepæl ikke er

fuldt opnået. Eksempelvis kan milepælen forventes igangsat på et senere tidspunkt, eller være

blevet påbegyndt men ikke vurderet fuldt ud implementeret.

Musikzonen har et samlet budget på 19,0 mio. kr., hvoraf ansøgte midler

udgør lidt under halvdelen. Nedenstående tabel viser regnskabet fordelt på

de otte hovedaktivitetsområder. ”Afholdte udgifter for hele projektperioden”

dækker perioden første halvår 2011.

Tabel 14: Resultatopgørelse for Musikzonen, 1. halvår 2011 (1.000 kr.)

Budget

Budget-

terede

udgifter i

perioden

501,7

358,3

106,7

439,0

444,5

525,0

466,7

644,2

379,2

3.865,3

Regnskab

Afholdte

udgifter i

perioden

503,0

228,1

45,9

221,7

226,9

291,7

276,9

1.308,6

441,4

3.544,2

Afholdte udgif-

ter i hele pro-

jektperioden

1.447,9

428,4

484,8

833,7

367,6

495,0

535,9

2.560,5

321,8

7.475,6

Finansiering

Medfinan-

siering i

perioden

195,3

6,1

37,6

113,9

131,6

231,4

251,7

1.251,5

213,5

2.432,6

Udbetalt

tilskud i

perioden

307,7

222,1

8,3

107,8

95,3

60,3

25,3

57,1

227,9

1.111,8

Hovedaktivitets-

områder

Sekretariatet

Webportal

Forundersøgelse

af musikbranchen

Music United

Denmark

Viden

Eksport

Teknologi og

tværmediale

former

Talentudvikling

Innovation

I alt

Kilde:

Musikzonens statusrapport 1. halvår 2011.

Evaluering

Kultur- og oplevelsesøkonomien i Danmark

KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 49: Evaluering og årsrapporter om lukning af CKO forud for besvarelse af samrådsspm. E, fra kulturministeren

Som det fremgår af regnskabet, har Musikzonen anvendt cirka en tredjedel af

de afholdte midler på hovedaktivitetsområdet Talentudvikling og cirka

20 procent på sekretariatsfunktionen. De resterende midler er fordelt relativt

jævnt over de øvrige syv områder.

2.5. Center for Kultur- og Oplevelsesøkonomi

Center for Kultur- og Oplevelsesøkonomi (CKO) blev etableret med en missi-

on om at arbejde for at ”forbedre vilkårene for vækst gennem bedre samspil

mellem erhvervsliv og kulturliv, herunder styrkelse af kulturlivets erhvervs-

mæssige kompetencer”. CKO skal opsamle og skabe ny viden om, hvordan

oplevelser i praksis kan anvendes. Dette skal foregå gennem praksis i er-

hvervslivet, erfaringer fra kulturlivet og oplevelseserhvervene samt øget

samarbejde mellem erhvervsliv og oplevelseserhverv/

kulturliv.

Visionen for CKO er at realisere kultur- og oplevelsesøkonomiens potentiale i

dansk erhvervsliv og derigennem skabe bedre vilkår for vækst i det danske

samfund.

Målgruppen for CKO er danske virksomheder, der kan have fordel af at inte-

grere og bruge kreative kompetencer og oplevelseselementer i produkter og

serviceydelser, samt aktører i kulturlivet, der ønsker at indgå i samspil med

erhvervslivet.

Af Tabel 15 fremgår CKO’s fem hovedopgaver og dertilhørende målsætnin-

ger, der er defineret i rammeaftalen.

Vedtægter for Center for Kultur- og Oplevelsesøkonomi (2009).

Kulturministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet (2009): Rammeaftale mellem Kulturministe-

riet, Økonomi- og Erhvervsministeriet og Center for Kultur- og Oplevelsesøkonomi.

Vedtægter for Center for Kultur- og Oplevelsesøkonomi.

Evaluering

Kultur- og oplevelsesøkonomien i Danmark

KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 49: Evaluering og årsrapporter om lukning af CKO forud for besvarelse af samrådsspm. E, fra kulturministeren

Tabel 15: CKO’s hovedopgaver og målsætning for opgavevaretagelse

CKO’s kerneopgaver

1. Iværksættelse af projekter,

der styrker samspillet og udveks-

lingen af kompetencer mellem

kulturlivet og det øvrige erhvervs-

liv.

Målsætninger



Støtte projekter af høj kvalitet, der frembringer rele-

vante resultater og bidrager til CKO’s overordnede

mission.



Styrket samspil og udveksling af kompetencer mel-

lem kulturlivet og erhvervslivet.



CKO anses for en engageret støttegiver, der deltager

aktivt i projekterne med faglig sparring af høj kvalitet.



CKO vil bidrage til øget omsætning og beskæftigelse

blandt de aktører, der har modtaget projektstøtte fra

eller er blevet vejledt af CKO.

2. Profilering af kultur- og ople-

velsesøkonomien

og styrkelse af

samarbejdet mellem områdets

institutioner, virksomheder m.v.



Øget kendskab til kultur- og oplevelsesøkonomiens

betydning og metoder.



Styrket samarbejde mellem områdets institutioner,

virksomheder m.v.



CKO er facilitator for netværk mellem erhvervslivet og

kulturlivet.

3. Indsamling og generering af

viden,

herunder fra udlandet, samt

videreformidling af denne viden til

offentligheden, kulturlivet og virk-

somhederne, herunder viden fra

oplevelseszonerne.



CKO opleves som et kompetent og fagligt stærkt

videncenter med relevant og let tilgængelig viden.



CKO er kultur- og erhvervslivets foretrukne spar-

ringpartner, når det har brag for viden om, hvordan

oplevelser og kreative kompetencer kan bidrage til

oplevelsesbaseret forretningsudvikling og innovation i

erhvervslivet.

4. Sparring og vejledning

til

virksomheder, der ønsker at ar-

bejde med oplevelser og kreative

kompetencer, og til aktører i kultur-

livet, der ønsker at indgå i samspil

med erhvervslivet. CKO tilbyder

vejledningsmøder af 1-3 timers

varighed om udvikling af oplevel-

ser i forbindelse med innovation

og forretningsudvikling.

5. Ekspertfunktion:

Vurdere

konsekvenser og perspektiver

vedrørende kultur- og oplevelses-

økonomien og have fokus på

erhvervslivets forretningsmæssige

muligheder ved brug af oplevelser.



CKO tilbyder kompetent vejledning til aktører, der

overvejer oplevelsesbaseret forretningsudvikling.



CKO’s vejledning resulterer i, at flere virksomheder

samarbejder med kulturlivet i udviklingen af oplevel-

ser som en del af innovationsprocesser og forret-

ningsudvikling.



CKO bidrager til, at aktørerne oplever øget værditil-

vækst som følge af rådgivningen.



CKO yder kvalificeret rådgivning til politiske aktører

og offentlige myndigheder på området.

Kilde:

Rammeaftale mellem Kulturministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet og Center for

Kultur- og Oplevelsesøkonomi (2009).

For at sikre, at CKO løfter opgavevaretagelsen og opfylder målsætningerne,

er der endvidere opstillet en række effektmål for CKO. Af nedenstående tabel

fremgår hvert effektmål sammen med en status og vurdering af CKO’s sam-

lede opfyldelse af hver af de fem hovedopgaver.

Evaluering

Kultur- og oplevelsesøkonomien i Danmark

KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 49: Evaluering og årsrapporter om lukning af CKO forud for besvarelse af samrådsspm. E, fra kulturministeren

Tabel 16: Status for aktiviteter og initiativer for CKO (2011)

Hovedopgaver

Effektmål

Minimum 80 procent af

virksomhederne, der støt-

tes, vil fremadrettet arbejde

i samspil med kreative

aktører.²

Status

Samtlige seks virksom-

heder, der har deltaget i

afsluttede projekter,

tilkendegiver, at de er

motiveret for fortsat at

arbejde med kultur- og

oplevelsesøkonomi som

et element i forretnings-

udviklingen.

De støttede virksomhe-

der har vanskeligt ved at

dokumentere en effekt

på bundlinjen, men de

har alle forventninger om

at kunne dokumentere

en effekt på længere

sigt.

Ultimo 2011 har CKO

cirka 1.900 brugere.

Ultimo 2011 var antallet

af downloads 2.801.

Målopfyldelse¹

Projektstøtte

Minimum 80 procent af

virksomheder, der støttes,

skal kunne dokumentere en

positiv værdiskabelse.²

Profilering

Ultimo 2011 skal der være

1.300 brugerprofiler på

www.cko.dk.

Det samlede antal down-

loads af dokumenter fra

www.cko.dk

skal være

minimum 1.000 om året.

Blandt virksomheder, der er

vejledt i 1-3 timer, skal

minimum 70 procent angi-

ve, at de er tilfredse eller

meget tilfredse med den

faglige kvalitet af vejlednin-

gen.

Blandt virksomheder, der er

vejledt i mere end 3 timer,

skal minimum 80 procent

angive, at de er tilfredse

eller meget tilfredse med

den faglige kvalitet af vej-

ledningen.

Viden

I 2011 har CKO gennem-

ført 50 vejledninger.

Næsten ni ud af ti angav,

at de var tilfredse eller

meget tilfredse.

Vejledning

CKO gennemfører ikke

forløb på mere end 3

timer.

Ekspertfunktion

Efter aftale med Erhvervsstyrelsen er der ikke opstillet effektmål for denne

hovedopgave.

Kilde:

CKO’s status på effektmål 2011, CKO’s årsrapport 2011 samt CKO’s gennemførte afslut-

ningsinterview.

Note:

Målopfyldelsen for hver milepæl/hovedopgave er angivet på følgende måde:

= Ikke opnået,

= Delvis opnået og

= Opnået. Målopfyldelsen angiver Deloittes vurde-

ring på baggrund af det eksisterende dokumentariske materiale. Vurderingen er valideret af

zonerne og/eller CKO. Der kan være flere forskellige forklaringer på, at en given milepæl ikke er

fuldt opnået. Eksempelvis kan milepælen forventes igangsat på et senere tidspunkt, eller være

blevet påbegyndt men ikke vurderet fuldt ud implementeret.

CKO dokumenterer opfyldelsen af disse effektmål ved at foretage opstarts- og afslutnings-

interview med de deltagende virksomheder.

Ultimo 2011 har CKO helt eller delvis opfyldt effektmålene for fire af centrets

fem oprindeligt definerede hovedopgaver. Det skal dog bemærkes, at vurde-

ringen af opfyldelsen af effektmålet for projektstøtten skal betragtes med en

vis forsigtighed, da der kun er gennemført afslutningsinterview på to af de

støttede projekter med i alt seks virksomheder.

For hovedopgaven Ekspertfunktion er der efter aftale med Erhvervsstyrelsen

ikke opstillet effektmål, hvorfor det ikke er muligt at vurdere målopfyldelsen.

CKO’s ekspertfunktion kan imidlertid vurderes på øvrige opgaver, som CKO

har påtaget sig, og som fremgår af nedenstående boks (se afsnit 4.5).

Evaluering

Kultur- og oplevelsesøkonomien i Danmark

KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 49: Evaluering og årsrapporter om lukning af CKO forud for besvarelse af samrådsspm. E, fra kulturministeren

Boks 1: CKO’s øvrige opgavevaretagelse

KreaNord: CKO varetager et netværk finansieret af Nordisk Ministerråd, der

har til formål at forbedre vilkårene for de kreative erhverv i Norden.

Creative Business Cup: I samarbejde med Erhvervsstyrelsen har CKO ud-

viklet og afholdt Creative Business Cup.

FAME (Facilitating Access and Mobilisation of European finance for growth

of creative industries): CKO deltager på vegne af Nordisk Ministerråd.

Invio: CKO deltager i innovationsnetværket Invio sammen med Aalborg Uni-

versitet, Teknologisk Institut og Roskilde Universitetscenter.

Reach Out: Siden 2009 har CKO på vegne af Kulturministeriet varetaget

Reach Out, der har til formål at styrke brugerinddragelse og innovation i de

kreative erhverv.

De formulerede målsætninger, der fremgår af Tabel 16, er konkretiseret i

CKO’s årlige handlingsplaner, og i samarbejde med de involverede ministeri-

er er der etableret yderligere effektmål for de fem hovedopgaver. En detalje-

ret oversigt over status for de opstillede effektmål i handlingsplanen for 2011

er vedlagt som bilag (se bilag 1).

CKO’s økonomiske rammer er fastlagt i rammeaftalen og fremgår af neden-

stående tabel.

Tabel 17: CKO’s økonomiske rammer (1.000 kr. og pl-2009)

Budget

2009

Kulturministeriet

(Finanslovskonto 21.11.45)

Økonomi- og Erhvervsministeriet

(Finanslovskonto 08.33.03.40)

Samlet bevilling

– heraf til drift

– heraf til projekter

4.850

7.000

11.850

5.650

6.200

Budget

2010

4.850

7.400

12.250

6.050

6.200

Budget

2011

4.850

7.300

12.150

5.950

6.200

Budget

2012

4.850

7.300

12.150

5.950

6.200

Kilde:

Rammeaftale mellem Kulturministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet og Center for

Kultur- og Oplevelsesøkonomi.

Nedenstående tabel viser centrets regnskaber for perioden 2009-2011 base-

ret på årsrapporten for 2011.

Evaluering

Kultur- og oplevelsesøkonomien i Danmark

KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 49: Evaluering og årsrapporter om lukning af CKO forud for besvarelse af samrådsspm. E, fra kulturministeren

Tabel 18: Resultatopgørelse for CKO, 2011 (1.000 kr.)

Regnskab 2011

Indtægter

Uddelingsaktiviteter

Drift

Resultat før renter

Finansielle indtægter

Årets driftsresultat

Kilde:

CKO’s årsrapport 2011.

14.909

-6,953

-8.612

-656

-608

Regnskab 2010

16.654

-11.729

-8.626

-3.701

-3.672

Regnskab 2009

11.850

-2.041

-4.959

4.850

4.862

Resultatet for 2010 viser et merforbrug på 3,7 mio. kr. Dette merforbrug er

dækket af midler overført fra 2009 som følge af, at centrets uddeling til pro-

jektstøtte i 2009 var 4,2 mio. kr. mindre end budgetteret. I 2011 viser resulta-

tet et merforbrug på lidt over 600.000 kr.

Fra 2009 til 2010 er CKO’s indtægter steget med over 40 procent fra 11,9

mio. kr. til 16,7 mio. kr. Fra 2010 til 2011 er CKO’s samlede indtægter faldet

med næsten 2 mio. kr. til 14,9 mio. kr. Det samlede fald skyldes primært et

fald i projekttilskuddet, mens driftstilskuddet er relativt stabilt. Tabel 19 viser

en oversigt over centrets indtægter fordelt på kilder.

Tabel 19: CKO’s indtægter fordelt på kilder, 2009 og 2010 (1.000 kr.)

Regnskab

2011

Projektilskud

Kulturministeriet

Økonomi- og Erhvervsministeriet

Kulturministeriet (Reach Out)

Projekttilskud i alt

Driftstilskud

Kulturministeriet

Økonomi- og Erhvervsministeriet

Kulturministeriet (Reach Out)

Nordisk Ministerråd (KreaNord)

Styrelsen for Forskning og Innovation

(Invio)

Kulturstyrelsen (State of Green)

Driftstilskud i alt

Indtægter i alt

Kilde:

CKO’s årsrapport 2010.

2.330

3.650

800

675

804

8.339

14.909

2.330

3.720

1.200

840

264

8.354

16.654

2.425

3.225

5.650

11.850

2.520

3.650

400

6.570

2.520

3.680

2.100

8.300

2.452

3.775

6.200

Regnskab

2010

Regnskab

2009

Evaluering

Kultur- og oplevelsesøkonomien i Danmark

KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 49: Evaluering og årsrapporter om lukning af CKO forud for besvarelse af samrådsspm. E, fra kulturministeren

3. Organisering

og samarbejde

Evalueringen viser, at CKO er et veletableret center, der har

varetaget de opstillede opgaver tilfredsstillende. Ligesom

det vurderes, at oplevelseszonerne har drevet vækstinitiati-

ver, der fremmer vækstvilkårene for de kreative erhverv.

Evalueringen peger imidlertid på en række forhold af orga-

nisatorisk karakter, der med fordel kan overvejes ved ud-

formningen af fremtidige initiativer på området.

Dette kapitel fokuserer på organisatoriske og samarbejdsmæssige aspekter

af de etablerede zoner og CKO. Indledningsvis behandles CKO’s organise-

ring og styring generelt og administrationen af vækstpuljen i særdeleshed.

Efterfølgende er det zonernes organisering og interne samarbejdsrelationer,

der behandles i lighed med de administrative byrder, zonerne afføder for de

involverede partnere. Afslutningsvis behandles samarbejdet mellem zonerne

og CKO.

3.1. CKO’s organisering og styring

CKO blev stiftet i 2008 som en selvejende institution under Kulturministeriet

og Erhvervs- og Vækstministeriet. En direktør tiltrådte i marts 2009, hvor den

egentlige etablering af CKO indledtes. Året var præget af etableringen, der

ud over ansættelse af personale, leje af lokaler og etablering af arbejdsplad-

ser og administrative processer manifesterede sig i udarbejdelse af en ram-

meaftale for 2009-2012, strategi for 2009-2012, handlingsplan for 2009 og

procedurer for administrationen af CKO’s vækstpulje. Desuden blev der ud-

arbejdet effektmål med virkning for 2010 og frem.

CKO er i praksis udspændt mellem Erhvervsstyrelsen og Kulturministeriets

departement. Det er ikke atypisk for beslægtede videncentre med en sådan

tværministeriel reference, omend konstruktionen indebærer forskellig nærhed

til de respektive ministerområders politisk-strategiske ledelse som følge af

armslængdeprincippet mellem departementer og styrelser.

Som selvejende institution nyder CKO betydelige frihedsgrader og uafhæng-

ighed inden for de rammer, der er fastlagt i rammeaftalen, de årlige hand-

lingsplaner og reglerne for forvaltning og uddeling af statslige puljemidler. I

forlængelse af disse frihedsgrader er CKO blevet tilskyndet til – og har haft

succes med – at drive indtægtsdækket virksomhed inden for centrets områ-

de, blandt andet gennem opgaver såsom Reach Out om brugerinddragelse

Evaluering

Kultur- og oplevelsesøkonomien i Danmark

KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 49: Evaluering og årsrapporter om lukning af CKO forud for besvarelse af samrådsspm. E, fra kulturministeren

og innovation i kulturens verden for Kulturministeriet og KreaNord for Nordisk

Ministerråd. Det følger af CKO’s rammeaftale med Kulturministeriet og Er-

hvervs- og Vækstministeriet, at der mindst én gang årligt foretages en resul-

tatopfølgning med afsæt i de effektmål, der er fastlagt af centrets bestyrelse

og direktør i samråd med de to ministerier i 2009 og i de årlige handlingspla-

ner.

Det er CKO’s egen vurdering, at realiseringen af ideen om et center har væ-

ret og fortsat er ganske krævende. Det har været – og er til dels stadig –

udfordrende at etablere centrets organisatoriske rammer og interne praksis-

ser, samtidig med at centrets ide og ydelser profileres over for målgrupperne.

Det er der naturligvis også brugere, der har bemærket og anerkender. I det

hele taget er brugerne positivt stemt over for CKO og finder centret nyttigt,

hensigtsmæssigt og overskueligt.

3.2. Udenlandske modeller

I en række andre – primært europæiske lande – findes institutioner, der min-

der om CKO i formål og opgavevaretagelse. Nedenstående boks viser en

oversigt og beskrivelse af udvalgte udenlandske modeller. For en nærmere

beskrivelse se bilag 4.

Boks 2: Udenlandske modeller

Centre of Excellence for the Cultural and Creative Industries, CCI (DE)

er oprettet af den tyske forbundsregering og giver på føderalt niveau rådgiv-

ning og information og støtter netværk for de kreative erhverv.

Ontario Media Development Cooperation, OMDC (CAN)

er et selskab

under Ontarios kulturministerium, der har til opgave at tiltrække investerin-

ger, skabe arbejdspladser og styrke innovation og udvikling af nye forret-

ningsmodeller i udvalgte kreative brancher.

Institut pour le Financement du Cinéma et des Industries Culturelles,

IFCIC (FR)

er etableret i 1983 af den franske stat og en række banker og

tilbyder bankgarantier til de kreative erhverv.

National Endowment for Science Technology and the Arts, NESTA (UK)

er en national britisk fond rettet mod videnskab, teknologi og kunst/kultur

med fokus på økonomisk vækst, offentlig service og kreative industrier.

Creative Industries Development Agency, CIDA (UK)

i London er et pri-

vate company limited by guarantee etableret af offentlige myndigheder, kre-

ative virksomheder m.m. CIDAs opgaver er i vid udstrækning at hjælpe krea-

tive entreprenører og virksomheder med at håndtere diverse udfordringer

såsom ophavsret, finansiering og opstart af egen virksomhed gennem eks-

pertrådgivning, videnspredning og networkingevents.

CKO’s muligheder for at tilvejebringe midler ved at udføre arbejde for private eller offentlige

institutioner, fonde eller virksomheder er beskrevet i centrets vedtægter § 3, stk. 3.

Evaluering

Kultur- og oplevelsesøkonomien i Danmark

KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 49: Evaluering og årsrapporter om lukning af CKO forud for besvarelse af samrådsspm. E, fra kulturministeren

Der er betydelig forskel i opgavevaretagelsen i de fem beskrevne institutio-

ner. OMDC og NESTA varetager en lang række af de samme funktioner,

som CKO varetager – eksempelvis projektstøtte til de kreative brancher ge-

nerelt, videngenerering, videnspredning, profilering af de kreative brancher

og vejledning af virksomheder. IFCIC fokuserer derimod primært på støtte via

bankgarantier til kreative virksomheder. CKO udmærker sig imidlertid ved at

have fokus på samarbejdet mellem de kreative industrier og det øvrige er-

hvervsliv. Som led i en eventuel videreudvikling af CKO vil erfaringer fra de

forskellige udenlandske modeller med fordel kunne inddrages især i forhold

til den mest hensigtsmæssige organisering og de former for initiativer, der

giver de bedste resultater.

3.3. Vækstpuljen

Ifølge vedtægterne er CKO forpligtet til at yde tilskud til projekter, den såkald-

te vækstpulje. Beløbet, der afsættes til vækstpuljen, fastsættes af Kulturmini-

steriet og Erhvervs- og Vækstministeriet, der ligeledes fastlægger retningslin-

jer for fordeling af puljens midler.

Tabel 20: Støttede projekter

Støttede

Støttebeløb

projekter

(mio. kr.)

2009

4,2

2010

2011

I alt

7,6

11,7

23,4

Modtagerne af projektstøtte er altovervejende tilfredse med puljen og samar-

bejdet med CKO, selvom dokumentationskravene opleves som unødigt tun-

ge. Der er få støttede projekter, der er gennemført, men som det fremgår af

afsnit 5.1, er der eksempler på lovende initiativer, hvor virksomheder har

udviklet nye produkter, der forventes at give anledning til øget omsætning.

Første år modtog CKO et betydeligt antal ansøgninger til vækstpuljen, hvoraf

de fleste dog ikke honorerede udvælgelseskriterierne. Siden faldt antallet af

ansøgninger.

Med uddelingen af midler fra vækstpuljen varetager CKO som en mindre,

selvejende institution en myndighedsopgave, der almindeligvis vil være vare-

taget på departements- eller styrelsesniveau og i overensstemmelse med

gængs praksis for statslig puljeadministration. Af samme årsag har CKO

måttet etablere de fornødne rutiner for at administrere de 21 projekter, der

har modtaget støtte på i alt 23,4 mio. kr. fra 2009 til 2012. CKO erkender, at

der ikke kan opnås stordriftsfordele ved puljeadministrationen, ligesom

centret under dets etablering har måttet bruge uforholdsmæssig meget tid på

at klarlægge de formelle rammer for tildelingen af puljemidler. CKO har nu de

administrative forudsætninger for at forestå puljeadministration, omend om-

fanget og karakteren af denne administrative opgave har begrænset synergi

til centrets øvrige opgaver. Dog har CKO gode forudsætninger for at kvalifice-

re og udvælge puljeansøgninger og efterfølgende følge de støttede projekter.

Kilde:

Data fra CKO.

Note:

Projekterne er opgjort på tids-

punktet for afgivelse af tilsagn om

støtte. Støttebeløbet er korrigeret for

efterfølgende reduktion.

3.4. Oplevelseszonernes partnerstruktur

Det er karakteristik for alle fire oplevelseszoner, at de involverer et betydeligt

antal konsortiepartnere. Computerspilzonen omfatter ikke mindre end 20

partnere, mens Madkulturzonen omfatter 12, Modezonen 11 og Musikzonen

Evaluering

Kultur- og oplevelsesøkonomien i Danmark

KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 49: Evaluering og årsrapporter om lukning af CKO forud for besvarelse af samrådsspm. E, fra kulturministeren

9 partnere. Figuren nedenfor illustrerer, hvorledes partnerne i de fire zoner

kan kategoriseres.

Figur 3: Oplevelseszonernes partnerstruktur

Madkulturzonen

Modezonen

Netværks-

organisationer

Uddannelses-

institutioner

Of f entlige

institutioner

eller

myndigheder

Øvrige

virksomheder

Kreative

virksomheder

Branche-

organisationer

Netværks-

organisationer

Uddannelses-

institutioner

Of f entlige

institutioner

eller

myndigheder

Øvrige

virksomheder

Kreative

virksomheder

Branche-

organisationer

Musikzonen

Netværks-

organisationer

Uddannelses-

institutioner

Øvrige

virksomheder

Kreative

virksomheder

Branche-

organisationer

Computerspilzonen

Of f entlige

institutioner

eller

myndigheder

Netværks-

organisationer

Uddannelses-

institutioner

Of f entlige

institutioner

eller

myndigheder

Øvrige

virksomheder

Kreative

virksomheder

Branche-

organisationer

Kilde:

Oplevelseszonernes ansøgninger.

Madkulturzonen er i lighed med Computerspilzonen karakteriseret ved at

omfatte partnere over et meget bredt spektrum, mens både Musikzonen og

Modezonen er karakteriseret ved fraværet af bestemte partnerkategorier.

Traditioner, målsætninger og hensigterne med oplevelseszonerne synes at

udgøre bagtæppet for disse forskellige partnerstrukturer, der i vid udstræk-

ning har været bæredygtige, fordi alle zoner har haft én partner, der har kun-

net være vært.

Computerspilzonen repræsenterer et felt af kreative virksomheder, uddannel-

sesinstitutioner og interesseorganisationer, der tilsammen udgør ingredien-

serne i en spæd branchedannelse. Virksomhederne på feltet er uden egen

brancheforening, men partnerne tilhører typisk forskellige brancheorganisati-

oner. Det er producentforeningen, der udgør zonens kerne. Den omfattende

og brede partnerstruktur er motiveret af ambitionen om at samle feltet, blandt

andet gennem direkte inddragelse af de kreative virksomheder.

Fra et brugerperspektiv har Computerspilzonens partnerstruktur været van-

skelig helt at gennemskue indledningsvis, ligesom de administrative rammer

udefra er blevet oplevet som snævre. Organisatorisk er zonen blevet opfattet

som velfungerende og kompetent.

Evaluering

Kultur- og oplevelsesøkonomien i Danmark

KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 49: Evaluering og årsrapporter om lukning af CKO forud for besvarelse af samrådsspm. E, fra kulturministeren

Boks 3: Computerspilzonens partnere

Apex Virtual Entertainment

Bretteville Hotspot

CAT Science

CONNECT Denmark

Copenhagen Capacity

DADIU (Det Danske Akademi for Interaktiv

Underholdning)

Det Danske Filminstitut

DI ITEK (Dansk Industri)

eSport Danmark

Guppy Works

Kilde:

Computerspilzonens ansøgning.

IO Interactive

Københavns Universitet

NO Gap

Nordisk Computerspilprogram

LIMBOgame (Playdead)

Producentforeningen

Progressive Media

Symbion

The Animation Workshop

WatAgame!

Madkulturzonens organisatoriske udspring var især Madlaboratoriet Madelei-

nes og Gesamtkunstwerk, hvor førstnævnte i dag er vært for oplevelseszo-

nen. Madkulturzonen er den nyeste zone og er undergået et ledelsesskift og

omorganisering, der har forsinket zonens etablering og nogle af projekterne.

Fra et brugerperspektiv opleves partnerstrukturen som kompleks og som en

konstruktion, der kræver betydelig manøvrering, der til dels synes at være

lykkedes. Alligevel opleves den gennemførte omorganisering forskelligt, og

der synes at være modsætninger mellem partnerne.

Enkelte havde forventet at få mere ud af zonen, ligesom enkelte har haft

svært ved at finde deres målgruppe i projekterne. Enkelte partnere nævner

også, at nogle af projekterne har haft en konkurrenceforvridende karakter og

derfor ikke har virket motiverende for samarbejdet. De institutionelle rammer

fremhæves – herunder de administrative forudsætninger – og at disse kunne

have været bedre med en anden vært eller gennem mere samordning med

beslægtede initiativer. En enkelt konsortiepartner efterspørger, at Madkultur-

zonen bliver forankret i initiativet Madkulturen under Fødevareministeriet.

Boks 4: Madkulturzonens partnere

Visit Denmark

Wonderful Copenhagen

FødevareErhverv

Madlaboratoriet Madeleines

Performance Design, RUC

CBS

Kilde:

Madkulturzonens ansøgning.

Gesamtkunstwerk

Dansk Erhverv

HORESTA

Hotel- og Restaurantskolen

Kost & Ernæringsforbundet

Kulturarvsstyrelsen

Modezonen har været tæt forankret i DAFI (Danish Fashion Institute), der er

et klyngeinitiativ etableret af modebranchen. Ideen om at etablere modezo-

nen udspringer af klyngens oprindelige, men uforløste ambitioner. Som den

eneste af de fire oplevelseszoner er modezonen nu planmæssigt ophørt,

men det er indtrykket, at enkelte initiativer videreføres i regi af DAFI. Mode-

zonen har ikke haft virksomheder som partnere, fordi disse har været repræ-

senteret via DAFI.

Evaluering

Kultur- og oplevelsesøkonomien i Danmark

KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 49: Evaluering og årsrapporter om lukning af CKO forud for besvarelse af samrådsspm. E, fra kulturministeren

Fra både et bruger- og partnerperspektiv er zonen organisatorisk blevet op-

levet positivt, omend det i praksis synes at være vanskeligt helt at kunne

vurdere, hvor DAFI begynder og Modezonen ender.

Producenternes brancheorganisation – Dansk Mode & Tekstil – er ikke ind-

gået i Modezonen med den begrundelse, at zonen i for høj grad rettet imod

virksomheder i Købehavn, og at man derfor ikke anså projektet som vær-

diskabende for hele modebranchen.

Boks 5: Modezonens partnere

Danish Fashion Institute (DAFI)

Danish Design Center (DDC)

Kolding Designskole (DKS)

Danmarks Eksportråd (DE)

Copenhagen Business School

BEC Design

Kilde:

Modezonens ansøgning.

Wonderful Copenhagen (WoCo)

Danmarks Designskole (DKDS)

Modekonsortiet (MOKO)

TEKO-centret

Dansk Erhverv/Tekstil & Tøj (DE-TT)

Musikzonen er etableret i egne rammer i nær tilknytning til KODA og med en

partnerstruktur, hvor branchens organisationer vægter tungt, men hvor to

virksomheder – TDC Play og KODA – dog også indgår.

Der lægges ikke skjul på, at de betydelige interessemodsætninger i musik-

branchen også optræder i musikzonen, der dog alligevel udgør et forum for

dialog og samordning. Det antydes fra et brugerperspektiv, at partnerstruktu-

ren og nærheden til KODA kan være en barriere for samarbejdet i nogle

sammenhænge og en styrke i andre. Det efterspørges, at branchen taler

med én stemme. Musikzonen rummer mulighed for at kunne tilgodese denne

efterspørgsel, selvom det vil kræve en styrket organisation og formentlig en

bredere repræsentation af partnere.

Boks 6: Musikzonens partnere

Copenhagen Business School

Dansk Erhverv

Dansk Industri

Dansk Musiker Forbund

Dansk Rock Samråd (ROSA)

Kilde:

Musikzonens ansøgning.

IFPI Danmark

KODA

Rytmisk Musikkonservatorium

TDC Play

Forskellene mellem de fire oplevelseszoners partnerstruktur har væsentlig

betydning for zonernes fokus og retning. Men for alle fire zoner fremhæves i

varierende grad, at strukturerne har skabt nyttige og værdiskabende netværk

blandt partnerne og givet anledning til nye samarbejdskonstellationer. Zoner-

ne udgør en neutral ramme for at skabe samarbejde, hvilket især synes at

have været nødvendigt for musikzonen. Alligevel har erfaringerne med part-

nerstrukturerne ikke været entydigt positive. Inddragelsen af de mange part-

nere har været tidskrævende, og der er mange eksempler på interessemod-

sætninger, der enten er latente, eller som har krævet betydelig manøvrering

at håndtere.

Evaluering

Kultur- og oplevelsesøkonomien i Danmark

KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 49: Evaluering og årsrapporter om lukning af CKO forud for besvarelse af samrådsspm. E, fra kulturministeren

Etableringen af oplevelseszoner har i alle fire tilfælde været udfordrende og

tidskrævende. Medarbejdere har skullet ansættes, lokaler findes, de minimis-

erklæringer fremskaffes, administrative procedurer klarlægges og meget

andet. Nogle zoner har været godt hjulpet af en værtsorganisation, men alli-

gevel har det været oplevet som meget krævende og en barriere for realise-

ringen af zonernes reelle formål. Sådanne praktiske udfordringer kan næppe

helt undgås med en zonekonstruktion, og det må anerkendes, at etablering

tager tid. Men den tid og de ressourcer, det kræver at etablere zonen, skal

nøje afvejes med både zonernes (forventede) levetid og de ressourcer, der

resterer til at drive egentlige vækstinitiativer i de kreative erhverv.

3.5. Oplevelseszonernes administrative byrder

Uden undtagelse har de fire oplevelseszoner – partnere og brugere – ople-

vet, at de administrative byrder har været store. Forståelsen for, at forvaltning

af offentlige midler stiller krav til dokumentation og transparens accepteres

principielt, men i praksis har udfordringerne og forbeholdene være betydeli-

ge. Det har handlet om at afklare, forstå og efterleve de formelle krav i for-

bindelse med zonernes etablering, og det har handlet om partnernes doku-

mentation for medfinansiering i form af timer. Sidstnævnte har krævet admi-

nistrative rutiner, men også overvindelse blandt de partnere, der ikke i forve-

jen bruger tidsregistrering.

Oplevelseszonerne fremhæver, at Erhvervsstyrelsen ikke tilstrækkelig tidligt

havde den fornødne klarhed over den praktiske operationalisering af de for-

melle rammer for zonernes virke. Samtidig anerkendes det, at Erhvervssty-

relsen velvilligt har bidraget til at smidiggøre de administrative rutiner, hvor

det har været muligt.

Deloitte har ikke fået forelagt opgørelser over omfanget af de afledte admini-

strative byrder for zonerne og partnere. Zonerne har dog fremhævet eksem-

pler, der underbygger, at de administrative byrder er reelle.

3.6. Samarbejdet mellem CKO og zonerne

Indsamling og spredning af viden genereret af oplevelseszonerne indgår som

en del af CKO’s opgavevaretagelse. For at varetage denne funktion har CKO

afholdt løbende møder med zonerne og afholdt en større konference med

deltagelse fra alle fire zoner.

Det har været tilstræbt at skabe et varigt samarbejde mellem CKO og zoner-

ne, men uden at dette er lykkedes fuldt ud, når der ses bort fra afholdelsen af

møder og en enkelt konference. Der er med andre ord ikke i dag etableret et

formaliseret samarbejde eller systematisk videnudveksling. En plausibel for-

klaring er, at zonerne har skullet bruge betydelige ressourcer på at blive mo-

biliseret og på at forfølge egne mål og derfor i nogen grad har lukket sig om

sig selv.

Evaluering

Kultur- og oplevelsesøkonomien i Danmark

KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 49: Evaluering og årsrapporter om lukning af CKO forud for besvarelse af samrådsspm. E, fra kulturministeren

Samarbejdet mellem CKO og Computerspilzonen synes mest positivt. CKO

og Computerspilzonen har eksempelvis i fællesskab udgivet metodehåndbo-

gen ”Sæt strøm til – forretningsmuligheder med digitale oplevelser”.

De gennemførte interview med oplevelseszonernes brugere understøtter

ovenstående konklusion, idet kun et fåtal af brugerne er bekendt med eksi-

stensen af mere end én zone. Det er således hverken i regi af CKO eller

zonerne lykkedes at skabe en fælles profilering af eller identitet for de kreati-

ve brancher.

3.7. Snitflader til andre aktører

De kreative brancher og oplevelsesøkonomien, som den er organiseret i

CKO og de fire oplevelseszoner, er et område med mange aktører. Erhvervs-

indsatsen indeholder desuden mange forskellige elementer og kan organise-

res på mange måder, som afsnit 3.2 og bilag 4 om de udenlandske erfaringer

også viser.

Området er desuden karakteriseret ved, at flere aktører gennemfører delvis

overlappende aktiviteter.



På ministerie- og styrelsesniveau

er Erhvervsstyrelsen og Kulturministe-

riet de primære aktører, men herudover har blandt andre Erhvervs- og

Vækstministeriet, Kulturstyrelsen, Udenrigsministeriet/Eksportrådet, Mi-

nisteriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, Styrel-

sen for Forskning og Innovation samt Fødevareministeriet en række akti-

viteter, der alle har stor betydning for området.

Den horisontale indsats og generelle erhvervsstøtte,

som CKO står for,

varetages også af andre interessenter som blandt andre Vækstfonden,

regionale væksthuse og kommunale erhvervsservicecentre.

Den branchespecifikke indsats

i zonerne varetages også af brancheor-

ganisationer som Det Danske Filminstitut, Dansk Design Center, Danish

Crafts, Dansk Arkitektur Center m.fl.

Uddannelsesinstitutioner

som Copenhagen Business School, via blandt

andet uddannelsen Creative Business Processes, samt kunstuddannel-

serne og de kreative uddannelser m.v. har ligeledes indflydelse på områ-

dets udvikling.



I Danmark, som i mange andre lande, har oplevelsesøkonomien og de krea-

tive brancher været organisatorisk hjemløse. De har ikke hørt naturligt hjem-

me hos nogen instanser, idet Kulturministeriet primært har været orienteret

mod kunsten og kulturinstitutionerne, mens kultur og kreative brancher tradi-

tionelt ikke har været et stort og synligt erhvervspolitisk område. Dette har

medført, at ansvaret for området organisatorisk set er blevet placeret i Er-

hvervsstyrelsen i samarbejde med Kulturministeriet, hvilket ligeledes under-

støtter Erhvervsministeriets organisering af driftsopgaver, der normalt vareta-

ges af styrelser. Den organisatoriske hjemløshed har ligeledes gjort sig gæl-

Evaluering

Kultur- og oplevelsesøkonomien i Danmark

KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 49: Evaluering og årsrapporter om lukning af CKO forud for besvarelse af samrådsspm. E, fra kulturministeren

dende i andre lande, hvilket har ført til, at området er blevet placeret hos

meget forskellige organer og organisationer i forskellige lande (Birch, 2008).

Med oprettelsen af CKO har man valgt at oprette en ny enhed med ansvar

for kultur- og oplevelsesøkonomi i forhold til de fem hovedopgaver:



Projektstøtte

Profilering af kultur- og oplevelsesøkonomien

Videngenerering og videnformidling

Sparring og vejledning

Vurdering af konsekvenser og perspektiver for oplevelsesøkonomien.

Jævnfør afsnit 3.2 og bilag 4 har det internationale fokus ikke været på sam-

arbejdet mellem de kreative industrier og det øvrige erhvervsliv, hvorfor CKO

skiller sig ud på dette punkt. CKO fremhæves som et center, der besidder et

overblik over området, der er ulig andre aktørers overblik, og det vurderes, at

CKO’s entydige fokus på oplevelsesøkonomi og samarbejdet mellem kreative

og øvrige erhverv har været den primære årsag til dette.

Evalueringen viser, at CKO har udfyldt et ”hul” i organiseringen af området og

har etableret sig som den væsentligste aktør på området for kultur- og ople-

velsesøkonomi. Der er dog fortsat grænseflader til andre organisationer, der

bør ændres og afklares. Dette gælder først og fremmest i forhold til den ge-

nerelle erhvervsservice som væksthusene. Både denne evaluering (se afsnit

4.8) og CKO’s behovsanalyse viser, at de kreative industrier på visse punkter

samlet set har nogle særlige behov, som det derfor må antages, at en gene-

rel erhvervsservice vanskeligt vil kunne varetage uden et særligt kendskab til

de kreative industrier. Evalueringen viser, at CKO’s grænseflader og arbejds-

delingen til andre kreative branche- og interesseorganisationer er forholdsvis

klar, men at samarbejdet med en lang række aktører på området løbende må

tilpasses og videreudvikles.

Hvad angår oplevelseszonerne, har de valgt meget forskellig organisering og

forskellige konstellationer, jf. kapitel 4. Konsortiepartnerne er meget forskel-

ligt fordelt på aktørerne (brancheorganisationer, kreative virksomheder, øvri-

ge erhvervsliv, offentlige institutioner, uddannelsesorganisationer og net-

værksorganisationer) for de fire oplevelseszoner, hvilket har medført forskel-

ligt fokus i de fire zoner. Mange af de aktiviteter, som zonerne har oprettet,

har meget ens karakter, og mange af aktiviteterne kunne derfor med fordel

samles i en række sektorspecifikke og ikke branchespecifikke tiltag, hvormed

en række stordriftsfordele ville opnås.

3.8. Vurderinger og anbefalinger

På trods af udfordringer i forhold til etableringen af CKO’s organisatoriske

rammer og interne praksisser parallelt med arbejdet med profileringen af

Evaluering

Kultur- og oplevelsesøkonomien i Danmark

KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 49: Evaluering og årsrapporter om lukning af CKO forud for besvarelse af samrådsspm. E, fra kulturministeren

centrets ide og ydelser over for målgruppen vurderer Deloitte, at CKO nu er

et veletableret center, der har varetaget de opstillede opgaver tilfredsstillende

og er kendt og anerkendt blandt brugerne.

Anbefaling 1: Fortsat behov for ekspertfunktion

Deloitte finder, at der også efter 2012 er brug for en ekspertfunktion, der kan

understøtte udviklingen af kreative erhverv og bidrage til at fremme samar-

bejdet mellem erhvervslivet og kreative fag blandt andet i sammenhæng

med den anbefalede pulje. Opgaverne i en sådan ekspertfunktion kan opfat-

te vejledning til virksomheder, national og international viden- og vi-

denspredning, profilering af området og medvirken i udmøntningen og den

faglige opfølgning af en ny vækst pulje.

Det anbefales derfor, at de kompetencer, erfaringer og koncepter der gen-

nem de seneste fire år er etableret i regi af CKO sikres og nyttiggøres frem-

adrettet. Det bør i den sammenhæng anerkendes, at CKO er etableret og

indtrådt som en markant aktør på området, og derfor kan udgøre en hen-

sigtsmæssig institutionel ramme for en eventuel ekspertfunktion fremadrette.

CKO’s varetagelse af administrationen af vækstpuljen gør CKO til en myn-

dighed, hvilket ikke anses som hensigtsmæssigt for en uafhængig selvejende

institution. Dertil kommer, at CKO og brugerne har fundet administrationen

for tung, og at det ingen værdiskabelse har for CKO at administrere puljen,

når man ser bort fra profileringsmuligheden.

Deloitte vurderer imidlertid, at det vil være hensigtsmæssigt fortsat at støtte

projekter for og med virksomheder i de kreative brancher.

Anbefaling 2: Fortsat støtte til projekter for og med kreative virksomheder

Deloitte anbefaler, at det forsat bliver muligt for virksomheder, organisationer

og andre interessenter at opnå støtte til aktiviteter via en pulje med en bre-

dere støtteprofil end vækstpuljen, der kan omfavne støtte til aktiviteter sva-

rende til de, der i dag støttes af CKO eller foregår i regi af oplevelseszoner-

ne. Videre anbefales det, at administrationen af puljen overføres i sin helhed

til enten Erhvervsstyrelsen eller Kulturministeriet. Det anbefales således, at

der via en ny pulje kan ydes støtte til:



Støtte til konkrete vækstprojekter mellem virksomheder udenfor den

kreative sektor og indenfor den kreative sektor, som eksempelvis sam-

arbejde mellem henholdsvis ”almindelige” produktionsvirksomheder

oghenholdsvis kreative virksomheder, kunstnere eller kulturinstitutioner.

Støtte til konkrete vækstprojekter på tværs af kreative brancher, som

eksempelvis samarbejde mellem virksomheder fra henholdsvis film-

branchen og modebranchen (se anbefaling 4).

Støtte til konkrete vækstprojekter indenfor specifikke brancher, som

eksempelvis samarbejde mellem virksomheder fra computerspilbran-



Evaluering

Kultur- og oplevelsesøkonomien i Danmark

KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 49: Evaluering og årsrapporter om lukning af CKO forud for besvarelse af samrådsspm. E, fra kulturministeren

chen (se anbefaling 6 og 8).



Støtte til videnfremme projekter fælles for den kreative sektor om ek-

sempelvis om forretningsudvikling, kompetenceudvikling, finansierings-

muligheder, eksportmuligheder og fælles videngrundlag, netværksaktivi-

teter mv.

Støtte til samarbejdsprojekter indenfor specifikke brancher om eksem-

pelvis om udvikling og modning af branche, der ikke i forvejen har orga-

nisationer eller fora, der kan løfte dette.



De to sidstnævnte typer af projekter kan enten støttes på baggrund af an-

søgning eller igangsættes proaktivt (uden ansøgning) eefter konkret vurde-

ring og identificering af behov.

Det er i overensstemmelse med kapitel 4 vores vurdering, at zonerne på en

række områder har drevet vækstinitiativer, der er relevante og hensigtsmæs-

sige, og som medvirker til at fremme de fire kreative erhverv.

Det er imidlertid vores opfattelse, at zonernes organisatoriske ramme i sig

selv ikke er tilstrækkelig værdiskabende i forhold til at udvikle og implemente-

re vækstinitiativerne sammenholdt med de udfordringer, der er ved etablerin-

gen af en zone. Denne betragtning gælder særligt modezonen og musikzo-

nen, hvor de konkrete vækstinitiativer også kunne være afviklet med projekt-

støtte til samarbejder mellem zonernes partnere.

Computerspilzonen og til dels Madkulturzonen udgør efter vores vurdering en

undtagelse, hvor de to zoner som organisatorisk konstruktion har været med-

virkende til at mobilisere og modne et kreativt felt præget af spirende virk-

somheder, en svag professionskultur og fraværet af en brancheidentitet.

Mange af de aktiviteter, som zonerne hver for sig har oprettet, er af meget

ens karakter, og mange af aktiviteterne kunne derfor med fordel samles i en

række sektorspecifikke og ikke branchespecifikke tiltag, hvormed en række

stordriftsfordele ville kunne opnås.

Endvidere finder Deloitte, at samarbejdet på tværs af zonerne er essentielt

for de kreative erhverv. Det tværgående samarbejde understøttes imidlertid

ikke af den nuværende konstruktion.

Alt i alt viser evalueringen, at oplevelseszonerne ikke er den mest hensigts-

mæssige måde at organisere indsatsen på i fremtiden.

Evaluering

Kultur- og oplevelsesøkonomien i Danmark

KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 49: Evaluering og årsrapporter om lukning af CKO forud for besvarelse af samrådsspm. E, fra kulturministeren

Anbefaling 3: Anvendelse af zoner bør begrænses i fremtidige vækstinitiativer

Deloitte anbefaler, at den fremtidige brug af konstruktionen med zoner ophø-

rer, således at tiltagene kan målrettes de kreative industrier mere bredt frem

for enkelte brancher.

Det anbefales, at brugen af zoner ophører og erstattes af mulighed for støtte

til mobilisering og modning af nye kreative erhverv (se Anbefaling 2). Ligele-

des anbefales det, at det gøres muligt at støtte de kreative erhverv inden for

uddannelse, talentudvikling, forretningsudvikling, innovation og produktud-

vikling (se Anbefaling 2).

Evaluering

Kultur- og oplevelsesøkonomien i Danmark

KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 49: Evaluering og årsrapporter om lukning af CKO forud for besvarelse af samrådsspm. E, fra kulturministeren

4. Oplevelseszonernes

resultater og effekter

Oplevelseszonerne har i overvejende grad opfyldt målsæt-

ningen om at styrke vilkårene for vækst i oplevelseserhver-

vene. Der kan identificeres en række enkeltinitiativer, der

vurderes at have haft en særlig positiv effekt på udviklingen

af de kreative brancher.

I dette kapitel evalueres resultaterne og effekterne af de aktiviteter, som op-

levelseszonerne har gennemført. Kapitlet afsluttes med en analyse af danske

virksomheders anvendelse af oplevelseszonernes aktiviteter.

Som beskrevet i kapitel 2 har oplevelseszonerne valgt at operationalisere de

overordnede målsætninger for oprettelsen af zonerne relativt forskelligt. Mo-

dezonen har eksempelvis betydeligt fokus på eksportfremmende aktiviteter,

der ikke findes i samme grad i Madkulturzonen. Ydermere har nogle af ople-

velseszonerne valgt at fokusere en stor del af indsatsen på én eller to aktivi-

teter, mens andre har valgt en større spredning af indsatsen.

For at håndtere denne diversitet er evalueringen af oplevelseszonernes re-

sultater og effekter struktureret efter seks tværgående temaer, der samlet set

dækker zonernes aktiviteter. Temaerne er konstrueret ved at betragte zoner-

nes mange forskelligartede aktiviteter og identificere fællesnævnere mellem

dem. Eksempelvis er Computerspilzonens hovedaktivitetsområde Internatio-

nalisering, Modezonens Styrket eksportindsats og Musikzonens Eksport alle

tre dækket af det tværgående tema Internationalisering. For en nærmere

beskrivelse af indholdet af de seks tværgående temaer henvises til bilag 3.

På grund af zonernes forskellige fokus er det ikke alle zoner, der har aktivite-

ter inden for alle otte temaer. Nedenstående tabel viser en oversigt over zo-

nernes fokus inden for de tværgående temaer.

Evaluering

Kultur- og oplevelsesøkonomien i Danmark

KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 49: Evaluering og årsrapporter om lukning af CKO forud for besvarelse af samrådsspm. E, fra kulturministeren

Tabel 21: Oplevelseszonernes aktiviteter inden for de seks tværgående temaer

Tværgående

temaer

Opbygning af

netværk i branchen

Uddannelses-

og talentudvikling

Forretningsudvikling

Videngenerering

og videnspredning

Internationalisering

Innovation og

produktudvikling

Computerspil-

zonen

Madkultur-

zonen

Mode-

zonen

Musik-

Zonen



¹



Madkulturzonen har beskrevet aktiviteter inden for disse temaer i den oprindelige ansøgning,

men har efterfølgende ikke gennemført aktiviteter specifikt inden for disse temaer. For en nær-

mere beskrivelse se afsnit 2.2.

Hvert af de tværgående temaer vil i de efterfølgende afsnit blive evalueret ud

fra effektstigens fire trin (se afsnit 1.7).

4.1. Opbygning af netværk i branchen

Alle fire oplevelseszoner har gennemført aktiviteter, hvor formålet eksplicit

har været at samle branchen og skabe stærke netværk mellem branchens

forskellige aktører.

Tabel 22 viser en oversigt over zonernes aktiviteter på nuværende tidspunkt

inden for opbygning af netværk i brancherne. Flere af de præsenterede akti-

viteter har flere formål ud over opbygning af netværk. De er dog medtaget

her for at give et dækkende overblik over zonernes netværksaktiviteter.

Tabel 22: Oversigt over oplevelseszonernes konkrete gennemførte aktiviteter inden for

opbygning af netværk i branchen

Computerspil-

Zonen



Deltagelse i og

afholdelse af konfe-

rencer, camps m.v.,

fx Nordic Game

Jam, Game Deve-

lopment Camp og

Pixel Jam.



Afholdelse af net-

værksmøder.



Kortlægning af

branchen, fx via

elektronisk bran-

cheliste formidlet

via hjemmeside.



Etablering af model

for videreførelse af

zonens aktiviteter.

Musik-

zonen



Deltagelse i og

afholdelse af konfe-

rencer, camps m.v.,

fx Austin@Austin,

”Hvordan får vi go-

de ideer til at fly-

ve?” og Musikpar-

lamentet debatar-

rangementer.



Afholdelse af net-

værksmøder

(Music United

Denmark).



Zonekatalog for-

midlet via hjemme-

side



Stand på Roskilde

Festival.

Kilde:

Oplevelseszonernes statusrapporter og interview med oplevelseszonerne.

Madkultur-

Zonen



Deltagelse i og

afholdelse af konfe-

rencer, camps m.v.

Mode-

zonen



Deltagelse i og

afholdelse af konfe-

rencer, camps mv.,

fx Couture Retail

og Supply Chain

konference



NICE (Nordic

Initiative Clean and

Ethical): Fashion

Summit.



www.fashionforum.

dk.

Computerspilzonen, Modezonen og Musikzonen har gennemført en lang

række aktiviteter, der har skullet styrke netværket i brancherne. Alle tre zoner

har afholdt eller deltaget i afholdelsen af arrangementer med flere hundrede

deltagere som for eksempel Nordic Game Jam, couture retail-konferencen og

Kick Off for Vækstråd og Innovationskonference. Herudover har zonerne

Evaluering

Kultur- og oplevelsesøkonomien i Danmark

KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 49: Evaluering og årsrapporter om lukning af CKO forud for besvarelse af samrådsspm. E, fra kulturministeren

arrangeret mindre netværksmøder eller erfagrupper for relevante aktører i

branchen. Eksempelvis har Musikzonen afholdt månedlige netværkscafeer

for musikbranchen og det øvrige erhverv. Disse møder har haft 20-30 delta-

gere per gang.

De interviewede konsortiepartnere i de tre zoner betoner i høj grad vigtighe-

den af zonernes arbejde med skabelsen af netværk. Eksempelvis fremhæves

Modezonens arbejde med at bringe de forskellige danske designskoler

sammen som særdeles værdifuldt af skolerne selv. Skolerne påpeger, at

Modezonen har skabt et samarbejde og en videndeling, der ikke tidligere har

eksisteret mellem designskolerne.

Konsortiepartnerne i Computerspilzonen fremhæver blandt andet zonens

arbejde med at skabe et nationalt overblik over branchen og skabe viden om

nye aktører. Det har været et formål med zonen, at den skulle fungere som

”en dør til branchen”. Konsortiepartnerne beskriver computerspilbranchen

som en lille branche, der har været lettere at samle, men også som en bran-

che med en lav modningsgrad og med deraf følgende særlige udfordringer.

I Musikzonen har man fokuseret på at samle en branche, der allerede har en

høj grad af organisering og en betydelig søjleopdeling. Branchen har histo-

risk haft vanskeligheder ved at arbejde på tværs af de forskellige organisato-

riske søjler, og Musikzonen har derfor i særdeleshed fokuseret på netværks-

dannelse, samt at der kan skabes vækst ved at tænke på tværs af branchens

fødekæde. Musikzonen fremhæver også rollen som brobygger til andre er-

hverv og det at kunne virke som indgang til den meget bredt sammensatte

branche.

Deloitte har interviewet 36 brugere af oplevelseszonernes aktiviteter. Selvom

de fleste brugere har deltaget i mere end ét arrangement, er det ikke alle

brugere, der har deltaget i egentlige netværksaktiviteter. Samtlige brugere er

dog blevet bedt om at vurdere, hvorvidt formålet med den zone, de har haft

kontakt med, har været klart, hvorvidt zonen er kendt i branchen, og om del-

tagelse i zonens aktiviteter har givet brugerne et større netværk.

Nedenstående tabel viser en oversigt over brugernes vurdering af de fire

oplevelseszoner.

Tabel 23: Oversigt over brugernes vurdering af oplevelseszonerne

Computerspil-

zonen

Er formålet med zonen

klart?

Er zonen generelt kendt

i branchen?

Har du fået et større

netværk?

Antal brugere

Madkultur-

zonen

Mode-

zonen

Musik-

zonen

Note:

Brugernes vurdering af zonerne er angivet på følgende måde:

= Brugerne er overvejende negative,

= Brugerne er både negative og positive og

= Brugerne er overvejende positive.

Evaluering

Kultur- og oplevelsesøkonomien i Danmark

KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 49: Evaluering og årsrapporter om lukning af CKO forud for besvarelse af samrådsspm. E, fra kulturministeren

Ud fra de indsamlede data tegner der sig et billede af, at Computerspil- og

Modezonen generelt har haft succes med deres netværksaktiviteter. De to

zoner har formidlet deres formål klart til brugerne, de har opnået en høj grad

af kendskab i brancherne, og flertallet af de interviewede brugere har fået et

større netværk som følge af deltagelsen i zonernes aktiviteter. Madkulturzo-

nens brugere er ligeledes overvejende positive. Dette skal dog ses i lyset af,

at zonen i mindre grad har gennemført egentlige netværksarrangementer,

hvorfor de interviewede brugere primært har haft kontakt med zonen gennem

andre former for aktiviteter.

Musikzonens brugere er mere splittede i deres vurdering. Enkelte giver ud-

tryk for, at formålet med zonen har været klart formidlet, og at de har fået et

større netværk. Men flertallet udtrykker, at formålet med zonen har været

uklart. Denne uklarhed har ført til, at brugerne selv har forsøgt at definere

formålet med zonen ud fra, hvad de selv mente, der var vigtigt for musikbran-

chen. Eksempelvis kritiserer en bruger zonen for at have for meget fokus på

musikerne og for lidt på erhvervslivet, mens en anden bruger kritiserer zonen

for det modsatte.

Der er generelt en oplevelse blandt Musikzonens brugere af, at deltagelsen i

netværksaktiviteterne ikke i tilstrækkeligt omfang har indfriet forventningerne,

og flere giver udtryk for, at de i løbet af zonens levetid har nedtonet deres

engagement eller helt er stoppet med at deltage i arrangementerne.

4.2. Uddannelses- og talentudvikling

Samtlige fire oplevelseszoner har i ansøgningen beskrevet aktiviteter, der har

til formål at sikre det bedste rekrutteringsgrundlag for virksomheder i bran-

chen, for eksempel opbygning af nye uddannelser, udvikling af eksisterende

uddannelser, større integration og samarbejde mellem eksisterende uddan-

nelser samt tiltrækning af internationale uddannelser til Danmark.

Tabel 24 viser en oversigt over zonernes aktiviteter på nuværende tidspunkt

inden for temaet uddannelses- og talentudvikling.

Evaluering

Kultur- og oplevelsesøkonomien i Danmark

KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 49: Evaluering og årsrapporter om lukning af CKO forud for besvarelse af samrådsspm. E, fra kulturministeren

Tabel 24: Oversigt over oplevelseszonernes konkrete gennemførte aktiviteter inden for

uddannelses- og talentudvikling

Computerspil-

Zonen



Videreudvikling

af DADIU og

EUCROMA.



Etablering af

efteruddannel-

ser,

fx Game Arts &

Game Animation.



Sikre adgang til

internationale

kompetencer.



Stimuleret ta-

lentgrundlag til

alle dele af spil-

produktionen (fx

Nordic Game

Jam 2011).



Kortlægning af

internationale

kurser.

Musik-

zonen



Udvikling af Musico-

nomy.



Gåhjemmøder.



Oprettelse af forløb

med markedsføring,

pressestrategi m.v.:

Titel:

Over broen.



Kursuskatalog over

eksisterende talentud-

viklingstiltag på hjem-

meside



Workshop om Musik

& Film



Kursus om musikpro-

ducentrollen



Konference om nye

krav til musikere og

kreative uddannelses-

institutioner i den digi-

tale medievirkelighed.

Kilde:

Oplevelseszonernes statusrapporter og interview med oplevelseszonerne.

Madkultur-

Zonen



Teamforløb med

Hotel- og Restau-

rantskolen



Projektforløb

med Performan-

ce Design på

RUC

Mode-

zonen



Planlægning af

Designskolen

Koldings mode-

show på Copen-

hagen Fashion

Week.



Designfagligt

udviklingsprojekt

Living Lightly.



Best practice

studieturer



ERFA-gruppe for

de danske de-

signskoler.



Next Edition:

Designkonkur-

rence for af-

gangselever.

De tre zoner, der har gennemført aktiviteter inden for uddannelses- og ta-

lentudvikling, har hovedsageligt fokuseret på én eller to specifikke aktiviteter,

undtagen Computerspilzonen, der har fokuseret på udviklingen af DADIU

(Det Danske Akademi for Digital, Interaktiv Underholdning), udvikling af en

europæisk version af DADIU (EUCROMA –

European Cross Media Acade-

my) samt støtte til efteruddannelser eller talentudviklingsarrangementer som

for eksempel Game Arts & Game Animation, Pixel Jam og Nordic Game

Jam.

Modezonen har fokuseret på at skabe større integration og samarbejde mel-

lem de etablerede designskoler i Danmark, der også har været en del af zo-

nens konsortium, og at støtte konkrete aktiviteter på skolerne som for ek-

sempel modeshows på Copenhagen Fashion Week og konkurrencer for stu-

derende.

Musikzonen har støttet oprettelsen af Musiconomy, der er et pilotprojekt, der

tilbyder workshopper, seminarer, foredrag m.v. til musikere og komponister

med musikrelateret virksomhed. KODA og Dansk Musikerforbund har beslut-

tet at give tilsagn om yderligere tilskud, så projektperioden forlænges og til-

buddene udvides.

Videreudviklingen af DADIU og arbejdet med at etablere EUCROMA fremstår

som initiativer, der på længere sigt vil kunne bidrage betydeligt til udviklingen

og tiltrækningen af en ny og større talentmasse blandt spiludviklere i Dan-

mark. Modezonens og Musikzonens aktiviteter må ligeledes betragtes som

potentielt befordrende for udviklingen i de pågældende brancher. Det frem-

står dog mere sandsynligt, at de gennemførte aktiviteter ville være blevet

gennemført – muligvis i mindre omfang – uden zonernes medvirken.

Evaluering

Kultur- og oplevelsesøkonomien i Danmark

KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 49: Evaluering og årsrapporter om lukning af CKO forud for besvarelse af samrådsspm. E, fra kulturministeren

En egentlig effektvurdering af oplevelseszonernes uddannelsesaktiviteter er

vanskelig at gennemføre på nuværende tidspunkt, eftersom flere af uddan-

nelserne stadig er i etableringsfasen, og for de aktiviteter, der er igangsat, er

antallet af deltagere stadig relativt begrænset.

Det er dog muligt at vurdere spredningen af aktiviteterne ud fra antallet af

studerende, der har deltaget i de pågældende uddannelser. Nedenstående

tabel viser en oversigt over spredningen af udvalgte uddannelses- og talent-

udviklingsaktiviteter.

Tabel 25: Oversigt over spredningen af udvalgte uddannelses- og talentudviklingsaktiviteter

Oplevelseszone

Uddannelses-

aktivitet

DADIU

Periode

August 2011 til

december 2011

Første uddannelses-

forløb er startet

januar 2012

Antal deltagere

18 studerende per

januar 2012.

Forventet optag: 60 i

2013 og 100 i 2014.

Derefter 200 om

året.

7 kurser/ arrange-

menter med i alt 87

deltagere

Computerspilzonen

EUCROMA

Musikzonen

Musiconomy

2011-2012

Kilde:

Oplevelseszonernes statusrapporter.

I flere andre lande har man etableret særlige uddannelsestilbud for kreative

iværksættere, der med fordel kan tjene til inspiration for udviklingen af ud-

dannelser i Danmark. I 2004 og 2006 iværksatte britiske NESTA eksempelvis

en evaluering af sit Creative Pioneer Academy (en del af NESTA’s Creative

Pioneer Program) med titlen What Works? varetaget af Goldsmiths Re-

search.

Goldsmiths Research vurderer, at NESTA efter 2,5 år med programmet

Creative Pioneer Programme har skabt et unikt og effektivt forretningsudvik-

lingsprogram for kreative iværksættere. Goldsmiths Research pointerer dog,

at det er svært at fastslå den sande værdi af programmet efter kun 2,5 år, da

man stadig ikke kan se den fulde effekt på iværksætterne og deres virksom-

heder især i forhold til innovation, produktivitet, beskæftigelse, overskud og

effekt.

”The Academy” var en central del af NESTA’s Creative Pioneer Programme,

hvor kandidater med innovative ideer inden for den kulturelle og kreative

sektor gennem et intensivt femugers program kunne udvikle sig selv. Gold-

smiths Researchs vigtigste resultater fra evalueringen af ”The Academy”

inkluderer den måde, hvorpå man behandler forretningspartnerskaber, vig-

tigheden af coaching som en integreret del af virksomhedens uddannelse og

mest markant det uventede resultat for Creative Pioneers ansatte, der selv

blev modtagere, idet de efter opholdet havde en unik viden at udbrede.

4.3. Forretningsudvikling

En væsentlig del af oplevelseszonernes aktiviteter har omhandlet forret-

ningsudvikling, det vil sige aktiviteter, der har til formål at sikre, at nystartede

Evaluering

Kultur- og oplevelsesøkonomien i Danmark

KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 49: Evaluering og årsrapporter om lukning af CKO forud for besvarelse af samrådsspm. E, fra kulturministeren

og etablerede virksomheder har adgang til rådgivning og kompetenceudvik-

ling i forhold til udvikling og drift.

Tabel 26 viser en oversigt over zonernes konkrete aktiviteter på nuværende

tidspunkt inden for temaet forretningsudvikling.

Tabel 26: Oversigt over oplevelseszonernes konkrete gennemførte aktiviteter inden for

forretningsudvikling

Musik-

zonen



Støtte til udvikling

af Music2Business.



Konferencer om

forretningsudvik-

ling, fx Eventen

som platform for

innovation samt

workshop om mu-

sik og mode og

musik og mad, og

musik og detail-

branchen.



Analyser udgivet,

fx bogen Mad og

musik



Guides med råd og

cases til musikere



’Pitch din ide’ – en

skabelon til at præ-

sentere sin ide over-

for virksomheder



Speeddating mel-

lem aktører på

tværs i musiker-

hvervet og speed-

møder på tværs af

musik og andre

brancher.

Kilde:

Oplevelseszonernes statusrapporter og interview med oplevelseszonerne.

Computerspil-

Zonen



DADIU Greenhou-

se: Rådgivningsfor-

løb.



Konferencer og

seminarer om for-

retningsudvikling,

fx outsourcingkon-

ference på ITU.



Growing Games:

Udviklingsforløb

målrettet spilvirk-

somheder.



Afholdelse af Pixel

Jam.



Drejebogen:

Værktøj til den

danske computer-

spilbranche.



Etablering af nor-

disk spilkonference

(Nordic Game).

Madkultur-

Zonen



Værtskab: Udvik-

ling af personas.



Udvikling af tre

værktøjer til forret-

ningsudvikling.

Mode-

zonen



Design Incubator.



”Min Historie” for

designstuderende

og handelshøjsko-

lestuderende.



Analyser udgivet,

fx Mode, Medier og

Kultur.



Konferencer om

forretningsudvikling

afhold, fx retail- og

e-tail-konference.



Executive uddan-

nelsesprogram om

CSR.

Ud over de her præsenterede aktiviteter har Computerspilzonen, Madkultur-

zonen og Musikzonen igangsat eller planlagt at igangsætte flere aktiviteter

målrettet forretningsudvikling, der forventes afsluttet i løbet af 2012. Derud-

over vil nogle af de aktiviteter, der er beskrevet under temaet Opbygning af

netværk i branchen indeholde elementer af forretningsudvikling, hvorfor

ovenstående tabel ikke kan betragtes som fuldstændig udtømmende for zo-

nernes aktiviteter.

De deltagende virksomheder i zonernes aktiviteter inden for forretningsudvik-

ling beskriver generelt aktiviteterne som relevante og giver udtryk for, at de

har fået indsigt i værktøjer, der kan bidrage til at modne deres virksomheder.

Zonernes korte levetid taget i betragtning har de formået at skabe en relativt

stor spredning af aktiviteterne inden for forretningsudvikling. Nedenstående

tabel viser en oversigt over deltagerne i udvalgte forretningsudviklingsarran-

gementer for de fire oplevelseszoner.

Evaluering

Kultur- og oplevelsesøkonomien i Danmark

KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 49: Evaluering og årsrapporter om lukning af CKO forud for besvarelse af samrådsspm. E, fra kulturministeren

Tabel 27: Oversigt over spredningen af udvalgte forretningsudviklingsaktiviteter

Oplevelseszone

Arrangement

Pixel Jam

Computerspilzonen

Growing Games

Executive CSR

programme

Design Incubator

Musikzonen

Music2Business

Afholdt

Oktober 2010

September 2011 til

september 2012

September-oktober 2011

Juni 2011 til

december 2011

August 2011 til

Maj 2012

Antal deltagere

10 workshopper med

hver 20-75 deltagere

Modezonen

Kilde:

Oplevelseszonernes statusrapporter.

De virksomhedsrettede aktiviteter, der har en høj grad af inddragelse af del-

tagerne som de arrangementer, der er præsenteret i Tabel 27, vurderes ge-

nerelt som mest positive for de deltagende virksomheders udvikling. Delta-

gerne har fået konkret viden og værktøjer, der kan omsættes til praksis i de-

res virksomheder.

Især kan arrangementet Growing Games fremhæves. Her er deltagerne

blandt andet blevet hjulpet med at formulere præcise value propositions for

deres virksomhed og har trænet pitching af deres forretningside.

I forhold til deltagernes anvendelse kan det nævnes, at Computerspilzonen

har gennemført en evaluering blandt deltagerne i Pixel Jam, hvor 17 ud af 18

adspurgte svarer, at de efterfølgende har holdt møder eller lignende med

andre deltagere i arrangementet.

Deloittes interview med brugerne af oplevelseszonernes forretningsudvik-

lingsaktiviteter understøtter disse konklusioner. Arrangementerne beskrives

generelt som værende af høj faglig kvalitet og relevante for de deltagende

virksomheder.

En egentlig effekt i form af nytteværdi for virksomhederne, for eksempel i

form af øget omsætning, er svær at identificere ud fra de indsamlede data.

Det kan dog observeres, at en nystartet dansk virksomhed som følge af del-

tagelse i Computerspilzonens arrangement DADIU Greenhouse har fået

produceret og lanceret en prototype af spillet Blendimals med en betaversion

til iPad og iPhone.

4.4. Videngenerering og videnspredning

Oplevelseszonerne har alle gennemført aktiviteter, der skal sikre, at der op-

bygges viden om markedet, rammebetingelser osv. blandt aktørerne i de

pågældende brancher, og skabe øget bevidsthed om branchen blandt kun-

der, politikere og andre interessenter.

Nedenstående tabel viser en oversigt over zonernes konkrete aktiviteter på

nuværende tidspunkt inden for videngenerering og videnspredning.

Evaluering

Kultur- og oplevelsesøkonomien i Danmark

KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 49: Evaluering og årsrapporter om lukning af CKO forud for besvarelse af samrådsspm. E, fra kulturministeren

Tabel 28: Oversigt over oplevelseszonernes konkrete gennemførte aktiviteter inden for

videngenerering og videnspredning

Musik-

zonen



Etablering af

hjemmesiden:

www.musik-

zonen.dk



Afholdelse af work-

shopper, gåhjem-

møder, symposier

m.v.



Indsamling og

formidling af eksi-

sterende viden.



Flere publikationer

udgivet, fx Musik &

brands – En guide

til musikere og Ca-

sesamling Musik i

erhverv.



Videnbank med

nationale og interna-

tionale rapporter



Forundersøgelse af

musikbranchen

gennemført.

Kilde:

Oplevelseszonernes statusrapporter og interview med oplevelseszonerne.

Computerspil-

Zonen



Etablering af

hjemmesiden:

www.computerspil-

zonen.dk.



Afholdelse af work-

shopper, gåhjem-

møder, symposier

m.v.



Indsamling og

formidling af eksi-

sterende viden (fx

konference om co-

branding).



Flere publikationer

udgivet, fx Det of-

fentlige som indkø-

ber af dansk com-

puterspil og Dan-

ske indholdsprodu-

center i tal 2009.

Madkultur-

Zonen



Etablering af

hjemmesiden:

www.mmmzonen.dk



Afholdelse af work-

shopper, gåhjem-

møder, symposier

m.v.



Indsamling og

formidling af eksi-

sterende viden

(fx Nantucket-case

og Den nye mad-

kulturbranche).

Mode-

zonen



Etablering af

hjemmesiden:

www.fashion-

forum.dk.



Afholdelse af work-

shopper, gåhjem-

møder, symposier

m.v.



Indsamling og

formidling af eksi-

sterende viden.



Flere publikationer

udgivet, fx Mar-

kedsanalyse om

Tyskland.

Oplevelseszonernes aktiviteter inden for videnspredning er hovedsageligt

centreret omkring zonernes hjemmesider , afholdelse af arrangementer, for

eksempel workshopper, gåhjemmøder og symposier, samt publikation af

rapporter og analyser.

Alle fire oplevelseszoner har relativt kort tid efter oprettelsen etableret en

hjemmeside. Her præsenteres de forskellige zoner. Visioner og formål be-

skrives, og de gennemførte og planlagte aktiviteter beskrives. På alle fire

hjemmesider præsenteres den eksisterende viden, som zonerne har indsam-

let i form af rapporter, analyser, strategier m.v. Denne videnindsamling tager

hovedsageligt, men ikke udelukkende, udgangspunkt i publikationer udgivet

af de enkelte zoners konsortiepartnere.

Der er betydelig forskel i omfanget af denne videnspredning på de fire zoners

hjemmesider. Nedenstående tabel viser en oversigt over antallet af referen-

cer til eksisterende viden på de fire oplevelseszoners hjemmesider.

Tabel 29: Oversigt over antallet af referencer til eksisterende viden på zonernes hjemmesider

Computerspil-

Zonen

Antal

referencer

Madkultur-

zonen

Mode-

zonen

Over 100

Musik-

Zonen

Over 80

Kilde:

Opgørelsen er fremkommet enten ved en gennemgang af de oversigter, zonerne har

præsenteret på deres hjemmesider, eller ved en søgning på hjemmesiden på ordene analyse,

rapport og publikation.

Som det fremgår af tabellen, er omfanget af spredning af eksisterende viden

klart størst på Modezonens og Musikzonens hjemmesider. Zonernes mulig-

Computerspilzonen:

www.computerspilzonen.dk,

Madkulturzonen:

www.fashionfourm.dk,

Modezonen:

www.fashionfourm.dk

og Musikzonen:

www.musikzonen.dk

Evaluering

Kultur- og oplevelsesøkonomien i Danmark

KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 49: Evaluering og årsrapporter om lukning af CKO forud for besvarelse af samrådsspm. E, fra kulturministeren

heder for at indsamle og sprede eksisterende viden er naturligvis begrænset

af den mængde viden, der bliver produceret i de pågældende brancher. Mu-

sikbranchen og modebranchen er betydelig større og mere veletableret end

både computerspilbranchen og madkulturbranchen, hvorfor de observerede

forskelle ikke nødvendigvis kan tages som et direkte udtryk for forskelle i

zonernes aktivitetsniveau.

Størrelsen af sekretariaterne og den relativt begrænsede periode, som zo-

nerne har eksisteret i, taget i betragtning har zonerne opnået et pænt kend-

skab blandt brugerne målt ud fra antallet af besøgende på hjemmesiderne.

Tabel 30 viser en oversigt over antallet af unikke besøg på de fire zoners

hjemmesider.

Tabel 30: Oversigt over antal unikke besøg på zonernes hjemmesider, 2. halvår 2011

Computerspil-

Zonen

Antal besøgende

6.855

(periode)

Kilde:

Oplevelseszonernes statusrapporter

Madkultur-

zonen

6.842

Mode-

zonen

121.800

Musik-

zonen

9.080

Deloitte har foretaget en screening af zonernes hjemmesider baseret på ud-

valgte parametre fra Bedst på Nettet, der er Digitaliseringsstyrelsens årlige

måling af kvaliteten af den offentlige digitale betjening af borgere og virksom-

heder.

Oplevelseszonernes hjemmesider scorer omkring eller lidt under gennemsnit-

tet for de 306 offentlige hjemmesider, der indgår i resultatvisningen for Bedst

på Nettet i 2011. Hjemmesiderne har de fleste af de basale funktioner, men

mangler for eksempel markering af søgeord i søgefunktionens resultater,

sortering af søgeresultater og fuldstændige kontaktoplysninger.

I gennemgangen af oplevelseszonernes videnspredning via hjemmesiderne

er det væsentligt at fremhæve modezonens hjemmeside

www.fashionforum.dk.

Både i størrelse og omfang af funktioner overgår den-

ne hjemmeside de andre tre. Som vist i Tabel 30 har

www.fashionforum.dk

også langt flere besøgende end de andre zoners hjemmesider.

Hjemmesiden har en række funktioner, der ikke findes på de andre hjemme-

sider. Eksempelvis findes en jobbørs, hvor virksomhederne mod betaling kan

placere opslag. En optælling i april 2012 viste, at der er 35 opslag på hjem-

mesiden. Det skal her bemærkes, at Computerspilzonen også har en oversigt

over jobopslag på sin hjemmeside, men denne liste er udelukkende en over-

sigt over links til eksterne hjemmesider frem for en egentlig jobbørs, samt at

Musikzonen har lavet en jobservice via LinkedIn.

http://www.bedstpaanettet.dk/.

Som en del af Bedst på Nettet foretages en screening af de

deltagende hjemmesiders brugervenlighed og funktionalitet baseret på en række prædefinerede

parametre. Deloitte har gennemført en lignende screening af oplevelseszonernes hjemmesider

ud fra de parametre, der vurderes som relevante. For eksempel er spørgsmål om muligheden for

at anvende NemID og tilstedeværelsen af selvbetjeningsløsninger ikke medtaget.

Evaluering

Kultur- og oplevelsesøkonomien i Danmark

KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 49: Evaluering og årsrapporter om lukning af CKO forud for besvarelse af samrådsspm. E, fra kulturministeren

Derudover er

www.fashionforum.dk

som den eneste af zonernes hjemmesi-

der sikret videreførelse. Efter Modezonens ophør er hjemmesiden drevet

under sloganet

Hele modebranchens website

med økonomisk støtte fra Da-

nish Fashion Institute, Innovationsnetværket Livsstil - Bolig & Beklædning,

Kopenhagen Fur, Bestseller og TEKO.

Ud over formidling via hjemmesiderne har oplevelseszonerne også benyttet

sig af sociale medier. For eksempel oplyser Modezonen, at

www.fashionforum.dk

i andet halvår 2011 har over 4.700 fans på Facebook,

mens Musikzonen i kvartal 2012 har rundet 700 fans. Derudover er

www.fashionforum.dk

aktiv på Twitter, mens Musikzonen har en profil på

LinkedIn med over 750 medlemmer. Computerspilzonen oplyser, at zonen

har 292 Twitter-followers og 227 LinkedIn-medlemmer. Madkulturzonen har

benyttet sig af at dele billeder på flickr. En direkte sammenligning af zonerne

på dette område er ikke mulig, da branchernes størrelse og målgrupper er

forskellige.

Yderligere har oplevelseszonerne genereret og spredt viden til brancherne

og samfundet generelt via publicering af analyser og rapporter udarbejdet

alene af zonerne eller i samarbejde med andre aktører. Publiceringen er

foregået dels via hjemmesiderne, og dels gennem uddeling af trykte kopier.

Det ligger uden for denne evaluerings fokus at vurdere den faglige kvalitet af

zonernes publikationer.

Nedenstående er dog en række eksempler på publikationer, der vurderes

som særlig værdifulde for udviklingen af de kreative brancher enten på grund

af den nye viden, der bliver frembragt, eller på grund af publikationernes

særlige anvendelighed for virksomhederne:



Brancheoversigt/zonekatalog:

Både Computerspilzonen og Musikzo-

nen har på deres hjemmesider udviklet og publiceret lister over og be-

skrivelser af branchernes vigtigste aktører. Disse oversigter kan være

nyttige for virksomheder med et begrænset netværk, der ønsker viden

om brancherne.

Udvikling af nye metoder til opgørelse af data om virksomhederne i

brancherne:

Computerspilzonen har bidraget til rapporten Danske ind-

holdsproducenter i tal 2009, der kortlægger størrelsen og omsætningen i

computerspilbranchen. Musikzonen har igangsat en proces med udar-

bejdelsen af en årlig tilbagevendende statistik på tværs af livemusik, ind-

spillet musik og eksportstatistik.

Rapporten Tysk Markedsanalyse:

Modezonen har udarbejdet og udgi-

vet en rapport, der i detaljer beskriver det tyske marked for mode og gi-

ver en lang række konkrete anbefalinger til danske virksomheder, der

ønsker at eksportere til det tyske marked.



Evaluering

Kultur- og oplevelsesøkonomien i Danmark

KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 49: Evaluering og årsrapporter om lukning af CKO forud for besvarelse af samrådsspm. E, fra kulturministeren

4.5. Internationalisering

Aktiviteter, hvor formålet er at gøre branchen mere international gennem

etablering af internationale netværk, udvikling af eksportkompetencer og

branding af branchen og skaffe ny viden om branchen internationalt, har

udgjort en væsentlig del af oplevelseszonernes virke.

Nedenstående tabel viser en oversigt over zonernes konkrete aktiviteter på

nuværende tidspunkt inden for internationalisering og eksportfremme.

Tabel 31: Oversigt over oplevelseszonernes konkrete gennemførte aktiviteter inden for

internationalisering

Computerspilzonen

Madkultur-

Zonen

Mode-

zonen

Musik-

zonen



Deltagelse i Born



Ingen aktiviteter.



Deltagelse i Born



Deltagelse i Born

Creative-konfe-

rence, 2011.



Indsamling og



Indsamling og



Indsamling og

spredning af inter-

nationale erfarin-

ger.



Deltagelse i og



Deltagelse i og



Deltagelse i og

afholdelse af natio-

nale og internatio-

nale og internationa-

nale konferencer

nale konferencer.

le konferencer

(fx GDC 2011).



Særligt eksportfo-



Stand på MIDEM i

kus på Tyskland.

Frankrig 2010 og



Øgede internatio-

nale kompetencer

2011



Fire speeddating-

blandt danske lede-

arrangementer af-



Afholdelse af kon-

re gennem diverse

holdt.

ference om det

tilbud i forbindelse

russiske koncert-



Deltagelse i NICE

med deltagelse i

marked.

(Nordic Initiative

GDC 2011 og

Clean and Ethical).

2012.



GameBoost:

Matchmaking for

danske spilvirk-

somheder og inter-

nationale investo-

rer.



Studietur til Toronto

2010 og efterføl-

gende formidling i

netværksarrange-

menter.

Kilde:

Oplevelseszonernes statusrapporter og interview med oplevelseszonerne.

Computerspilzonen, Modezonen og Musikzonen har alle indsamlet internati-

onale erfaringer. Den indsamlede viden har form af rapporter, analyser og

beskrivelse af god praksis. Zonerne har herudover i varierende omfang været

på studieture i udlandet, besøgt udenlandske konferencer og arrangementer

samt inviteret udenlandske eksperter til Danmark. Zonerne har spredt den

indsamlede viden på deres hjemmesider og via afholdte konferencer og gå-

hjemmøder.

Derudover har Computerspilzonen, Modezonen og Musikzonen deltaget i

programmet Born Creative varetaget af Eksportrådet under Udenrigsministe-

riet. Programmet hjælper kreative virksomheder med eksportforberedelse og

skræddersyet rådgivning med henblik på, at de kan blive rustet bedst muligt

til internationale markeder. Zonerne har medvirket til at skabe netværk på

Evaluering

Kultur- og oplevelsesøkonomien i Danmark

KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 49: Evaluering og årsrapporter om lukning af CKO forud for besvarelse af samrådsspm. E, fra kulturministeren

tværs af kreative brancher og gjort opmærksom på Eksportrådets rådgiv-

ningstilbud.

De interviewede brugere og samarbejdspartnere nævner i særdeles beske-

dent omfang oplevelseszonernes aktiviteter inden for internationalisering og

eksportfremme. Brugerne har således kun opnået et ganske begrænset

kendskab til zonernes aktiviteter inden for dette tema.

Modezonens speeddating-arrangementer udgør dog en klar undtagelse.

Zonen har i en periode på over to år afholdt fire matchmaking-arrangemen-

ter, hvor udvalgte danske designvirksomheder er mødtes med udenlandske

agenter. Hver virksomhed har fået stillet et lokale til rådighed, hvorefter de

udenlandske agenter efter tur er kommet forbi og har fået præsenteret den

pågældende virksomheds produkter.

De første tre arrangementer har haft deltagelse af danske virksomheder og

agenter fra henholdsvis Tyskland, Holland/Belgien og England. Det sidste

arrangement har haft deltagelse af danske virksomheder og repræsentanter

fra producenter i Baltikum.

Ifølge Modezonens egne evalueringer af speeddating-arrangementerne har

deltagerne været godt tilfredse. For eksempel var 16 ud af 23 deltagere til-

fredse eller meget tilfredse med kvaliteten af arrangementet, der blev afholdt

med tyske agenter i 2010. Fem virksomheder indgik et samarbejde med én

eller flere af de tyske agenter, og yderligere fem var i forhandlinger efterføl-

gende. Endelig angav lidt over halvdelen af de deltagende virksomheder, at

de havde fået brugbare kontakter, der kunne føre til samarbejde med andre

agenter.

Blandt de interviewede brugere, der har deltaget i speeddating-arrangemen-

tet med engelske agenter, er der ligeledes stor tilfredshed. Kvaliteten af zo-

nens arbejde beskrives som høj og meget branchespecifik, og arrangementet

levede fuldt ud op til deltagernes forventninger. To brugere har indgået afta-

ler med engelske agenter, og begge giver udtryk for, at arrangementet har

ført til øget omsætning for virksomhederne.

Danish Fashion Institute har givet udtryk for, at instituttet ønsker at fortsætte

konceptet med speeddating efter Modezonens ophør, og at man arbejder på

en forretningsmodel med en mindre brugerbetaling fra de deltagende virk-

somheder. Endvidere har Dansk Mode og Tekstil taget konceptet til sig og

udbyder nu selv speeddating-arrangementer.

4.6. Innovation og produktudvikling

Oplevelseszonerne har gennemført aktiviteter, der skal skabe innovation eller

produktudvikling blandt branchens virksomheder, eksempelvis i form af pilot-

projekter eller test af prototyper.

Tabel 32 viser en oversigt over zonernes konkrete aktiviteter på nuværende

tidspunkt inden for temaet innovation og produktudvikling.

Evaluering

Kultur- og oplevelsesøkonomien i Danmark

KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 49: Evaluering og årsrapporter om lukning af CKO forud for besvarelse af samrådsspm. E, fra kulturministeren

Tabel 32: Oversigt over oplevelseszonernes konkrete gennemførte aktiviteter inden for

innovation og produktudvikling

Computerspil-

Zonen



Ingen aktiviteter.

Musik-

zonen



Local Heroes.



CoSound: udvikling

af en softwareplat-

form, der kombine-

rer automatiseret

audioanalyse og

brugergeneret ind-

hold.



Projektet Eventen

som platform for

innovation.



VEGA Vision



Pilotprojekt om

musik i detailbran-

chen



Pilotprojekter om

oplevelseskøkonomi

i 5 kommuner



Pilotprojekt om

mad og musik.

Kilde:

Oplevelseszonernes statusrapporter og interview med oplevelseszonerne.

Madkultur-

Zonen



Fem regionale vækstini-

tiativer:

Copenhagen Cooking

Det autentiske

bornholmske køkken

En bid af historien

Ny nordisk vikingemad

Vært skaber vækst

Mode-

Zonen



Ingen aktivi-

teter

Det skal bemærkes, at samtlige zoner har gennemført aktiviteter, der har til

formål at skabe innovation og produktudvikling. En lang række af disse aktivi-

teter er beskrevet og evalueret i kapitlets andre afsnit, eksempelvis under

uddannelses- og talentudvikling eller forretningsudvikling. Ovenstående tabel

viser således udelukkende de aktiviteter, der ikke indgår i evalueringens øv-

rige temaer.

Madkulturzonens fem regionale vækstinitiativer indgår som den klart største

del af zonens produktioner (se afsnit 2.2). Projektet i Region Hovedstaden

har til formål at udbrede kendskabet til Copenhagen Cooking og synliggøre

festivalen i det københavnske bybillede. Det autentiske bornholmske køkken

har til formål at genopfinde bornholmernes autentiske egnsretter og skabe

vækst. Projektet i Region Midtjylland En bid af historien fokuserer på at hjæl-

pe danske kulturinstitutioner og attraktioner med at bruge deres kulturhistori-

ske ståsted til at skabe vækst. I Region Sjælland skabte Ny nordisk vikinge-

mad et ”madkassekoncept” til Vikingeskibsmuseet i Roskilde. Endelig er for-

målet med Vært skaber vækst at fremme små lokale fødevareproducenter i

Region Syddanmark gennem netværk og samarbejde. I april 2012 er det

sidstnævnte projekt endnu ikke igangsat.

Der er betydelig forskel på de interviewede projektdeltageres oplevelse af de

fem projekter. Projekterne i Region Sjælland, Region Syddanmark og på

Bornholm beskrives overordnet som ganske vellykkede. Her har Madkultur-

zonen formået at samle lokale og spredte fødevarenetværk, og zonen be-

skrives som faciliterende og nytænkende. To af deltagerne giver udtryk for, at

de har fået øget omsætning, der til dels kan tilskrives Madkulturzonens pro-

jekter.

Deltagerne i projekterne i Region Hovedstaden og Region Midtjylland er be-

tydelig mere skeptiske. I det ene projekt har deltagerne ud over de tildelte

midler kun fået ét vejledningsmøde med Madkulturzonen. Mødet beskrives

Evaluering

Kultur- og oplevelsesøkonomien i Danmark

KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 49: Evaluering og årsrapporter om lukning af CKO forud for besvarelse af samrådsspm. E, fra kulturministeren

ydermere som mere forvirrende end gavnligt. I forbindelse med projektet i

Region Hovedstaden beskrives Madkulturzonen som ustruktureret i sin sty-

ring af projektet, hvorfor deltagernes forventninger til projektet ikke blev ind-

friede, og projektet beskrives som værende forblevet på ”laboratoriestadiet”.

Musikzonen har gennemført tre aktiviteter inden for innovation og produktud-

vikling, der særligt skal nævnes. Projektet Local Heroes er udviklet af Musik-

zonen i samarbejde med TDC, Bandbase, KODA og

www.spillesteder.dk.

Local Heroes arbejder på at løse udfordringer for danske bands og spilleste-

der, eksempelvis gennem formidling af kontakt mellem bands og spillesteder,

fokus på at forbedre onlinesalg og udvikling af lokale hitlister. Der er blevet

fundet en ekstern sponsor til projektet, og det er videreført uden økonomisk

støtte fra Musikzonen. Nedenstående tabel viser en oversigt over sprednin-

gen af Local Heroes.

Tabel 33: Oversigt over spredningen af projektet Local Heroes

1. halvår 2010

Antal afspilninger

Antal bands

Antal brugere

Kilde:

Musikzonens statusrapporter.

2,28 mio.

2.333

10.548

Ud over Local Heroes deltager Musikzonen i projektet CoSound. Zonen del-

tager i ansøgning for projektet under Det Strategiske Forskningsråd. Formå-

let er at udvikle en softwareplatform, der kombinerer automatiseret audioana-

lyse og brugergeneret indhold. Projektet skal bidrage til at gøre den danske

kulturarv mere tilgængelig, eksempelvis historiske radio- og lydoptagelser,

hjælpe kulturforskningen, øge det kommercielle udbytte ved hjælp af nye

metoder til måling af brugen af musik samt og bidrage til innovation inden for

musikformidlingstjenester og værktøjer inden for lydteknologisektoren. Ud

over musikzonen deltager DTU, Aalborg Universitet, Københavns Universitet,

CBS, Danmarks Biblioteksskole, DR, Bang & Olufsen, YouSee, Syntonetic,

Geckon og NSAKA.

I samarbejde med VEGA og med bidrag fra KODA, RMC og TDC, Tuborg-

fondet, Københavns Kommune og Statens Kunstråds Musikudvalg har Mu-

sikzonen udviklet det mobile lydstudie VEGA Vision. VEGA Vision gør det

muligt at lave professionelle optagelser og redigere billeder og lyd overalt.

Optagelserne kan anvendes af nystartede musikere i deres markedsføring.

Projektet blev lanceret i maj 2010 i forbindelse med en koncert på VEGA.

4.7. Virksomhedssegmentering

For at muliggøre en måling af spredningen af oplevelseszonernes aktiviteter

på tværs af de seks temaer har zonerne leveret CVR-numre på de virksom-

heder, der har deltaget i zonernes aktiviteter.

Der skal tages et vist forbehold over for sammenligningen mellem zonerne,

eftersom det må forventes, at der er forskelle på de kreative virksomheder

Evaluering

Kultur- og oplevelsesøkonomien i Danmark

KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 49: Evaluering og årsrapporter om lukning af CKO forud for besvarelse af samrådsspm. E, fra kulturministeren

inden for hver af de fire brancher, som zonerne dækker. De fire brancher er

således meget forskellige med hensyn til både virksomhedsstørrelse og virk-

somhedsform, og de forskellige mønstre for de forskellige brancher, som

resultaterne viser, vil således afspejle dels forskelligheder i branchernes virk-

somhedsstruktur som sådan, dels forskelligheder i de virksomheder, der har

været i kontakt med oplevelseszonerne.

Herudover er det særdeles vanskeligt at definere, hvilke virksomheder der på

baggrund af Danmarks Statistiks branchekoder kan betegnes som for ek-

sempel kreative virksomheder i computerspilbranchen. En problemstilling,

som både Computerspilzonen og Musikzonen også har identificeret i forbin-

delse med deres analyser af omsætningen blandt kreative virksomheder i de

pågældende brancher.

I alt har 881 virksomheder deltaget i de fire zoners arrangementer. Figur 4

viser, hvordan de 881 virksomheder fordeler sig på de fire zoner og på virk-

somhedernes størrelse.

Figur 4: Virksomheder fordelt på oplevelseszoner og antal ansatte

344

31%

281

210

35%

45%

39%

30%

32%

14%

Computerspil-

zonen

1-9

Madkultur-

zonen

10-50

50-99

Mode-

zonen

Musik-

zonen

17%

18%

14%

18%

Kilde:

Oplevelseszonernes deltagerlister.

Modezonen har samlet set haft den største kontakt med de danske virksom-

heder. 344 virksomheder har deltaget i zonens aktiviteter, mens henholdsvis

281 og 210 virksomheder har deltaget i Musikzonens og Computerspilzonens

aktiviteter. Madkulturzonen har haft mindst succes med at sikre høj spredning

blandt danske virksomheder. Kun 46 virksomheder har på nuværende tids-

punkt deltaget i zonens aktiviteter.

De virksomheder, der har deltaget i zonernes aktiviteter, er generelt små.

Cirka to tredjedele af Computerspilzonens, Modezonens og Musikzonens

virksomheder har under ti ansatte. Igen skiller Madkulturzonen sig ud. Her

har kun en tredjedel af virksomhederne under ti ansatte.

Evaluering

Kultur- og oplevelsesøkonomien i Danmark

KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 49: Evaluering og årsrapporter om lukning af CKO forud for besvarelse af samrådsspm. E, fra kulturministeren

Nedenstående figur viser de 881 virksomheder fordelt på virksomhedsform.

Figur 5: Virksomheder fordelt på oplevelseszoner og virksomhedsform

344

281

54%

210

43%

54%

41%

43%

49%

Computerspil-

zonen

Madkultur-

zonen

Mode-

zonen

Musik-

zonen

Private virksomheder

Fond, (andels)f orening, anpartsselskab mv.

Of f entlig myndighed

Anden ejer

Kilde:

Oplevelseszonernes deltagerlister.

Som det fremgår af figuren, er hovedparten af virksomhederne enten private

virksomheder eller fonde, foreninger m.v. For både Computerspilzonen,

Modezonen og Musikzonen tilhører over 90 procent af de deltagende virk-

somheder én af disse to kategorier. For Madkulturzonen er andelen en smule

mindre, men hovedparten er dog stadig enten private virksomheder eller

fonde. Madkulturzonen fremstår dog klart som den zone, der har haft mindst

kontakt til private virksomheder. Ud af de 46 deltagere i zonens arrangemen-

ter er kun 9 private virksomheder.

Oplevelseszonerne har generelt haft stor kontakt til nystartede virksomheder.

Cirka 20 procent af de 881 deltagende virksomheder er blevet oprettet i 2009

eller senere. Der er dog også en del deltagende virksomheder, der ikke læn-

gere eksisterer. Cirka 7 procent af de virksomheder, der har deltaget i zoner-

nes arrangementer, er ophørt med at eksistere med selvstændigt CVR-

nummer. Det skal her bemærkes, at dette ikke nødvendigvis betyder, at virk-

somhederne er gået konkurs. Der kan være flere forskellige forklaringer på et

givet CVR-nummers ophør.

Samlet set har oplevelseszonerne opnået en høj grad af kontakt til små, ny-

startede kreative danske virksomheder. Madkulturzonen skiller sig ud ved at

Denne kategori dækker over en lang række ”virksomheder”, eksempelvis Louisiana-Fonden,

DI, Dansk Erhverv, Force Technology, CBS og Aalborg Universitet.

Evaluering

Kultur- og oplevelsesøkonomien i Danmark

KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 49: Evaluering og årsrapporter om lukning af CKO forud for besvarelse af samrådsspm. E, fra kulturministeren

have haft en markant mindre kontakt med virksomheder og ved at have haft

kontakt til en mindre andel kreative virksomheder.

4.8. Sektorspecifikke versus generelle indsatser

Hvor oplevelseszonerne tager sig af den branchespecifikke indsats, tager

CKO sig af den horisontale, mere generelle indsats og samspillet mellem de

kreative erhverv og det øvrige erhvervsliv. Man kan diskutere indsatsen på

tre niveauer:



Branchespecifik indsats

Sektorspecifik indsats (alle de kreative brancher)

Generel erhvervspolitisk indsats.

Der er en omfattende fagøkonomisk debat omkring brugen af selektive ver-

sus erhvervsneutrale erhvervspolitiske virkemidler (se eksempelvis OECD,

2006; NOU, 1996; Reve og Jakobsen, 2001; Delgado et al., 2010; Cortright,

2006 og Spilling, 2007). Spørgsmålet er, i hvilket omfang det er nødvendigt

og ønskeligt med sektorspecifikke indsatser i forhold til mere generelle er-

hvervspolitiske tiltag. Den mest udbredte fagøkonomiske holdning er, at ge-

nerelle erhvervspolitiske tiltag er at foretrække frem for sektorspecifikke ind-

satser, blandt andet fordi sektorspecifikke instrumenter vil skævvride er-

hvervsudviklingen i forhold til de udvalgte sektorer.

Der kan imidlertid gøre sig særlige forhold gældende i enkelte brancher eller

sektorer, der kræver særlige erhvervspolitiske foranstaltninger, og der er en

fortsat faglig diskussion om, hvad og hvor meget de kreative erhverv har til

fælles, og hvor meget de adskiller sig fra andre erhverv (Caves, 2000 og

Hesmondhaglh, 2000). De kreative brancher har meget forskellig økonomi,

struktur og vækstpotentiale – nogle kreative brancher er i vækst, andre er det

ikke (Bille og Lorenzen, 2008). På den anden side har de også meget tilfæl-

les og ligner hinanden på en række punkter (se eksempelvis Caves, 2000;

Power og Scott, 2004; Pratt, 2007). Pratt (2007) nævner blandt andet følgen-

de fælles karakteristika ved de kreative brancher:



Midten mangler (enten er virksomhederne meget små eller meget store).

De kan karakteriseres som ”økosystemer”.

Virksomhederne er projektbaserede.

Der er overlappende netværk.

Winner takes it all.

Hurtig omsætning, innovation og produktcykler.

Stor markedsusikkerhed.

Evaluering

Kultur- og oplevelsesøkonomien i Danmark

KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 49: Evaluering og årsrapporter om lukning af CKO forud for besvarelse af samrådsspm. E, fra kulturministeren

En behovsanalyse for de kreative erhverv udført af CKO (CKO, 2011) viser

overordnet, at de kreative erhverv har en behovsprofil, der adskiller sig fra

det øvrige erhvervsliv: ”Det giver derfor mening at betragte de kreative er-

hverv samlet og styrke en udvikling, der kan imødekomme de særlige behov i

de kreative erhverv” (CKO, 2011). I rapporten, der bygger på telefoninterview

med 1.022 private virksomheder inden for de kreative erhverv og 602 inter-

view med virksomheder i det øvrige erhvervsliv, konkluderer CKO blandt

andet:



De kreative erhverv udviser samme grad af vækstambitioner som virk-

somheder i det øvrige erhvervsliv.

Virksomheder i de kreative erhverv har en længere kommerciel planlæg-

ningshorisont end virksomheder i det øvrige erhvervsliv.

Styrkelse af strategi og forretningsudvikling er den største udfordring,

flest kreative virksomheder oplever. Behovet er større i de kreative er-

hverv end i det øvrige erhvervsliv.

Flere kreative virksomheder end virksomheder i det øvrige erhvervsliv er

internationalt orienterede.

Immaterielle rettigheder er oftere bærende for forretningen i de kreative

erhverv end i erhvervslivet i øvrigt.

Finansieringen opleves i større grad som en udfordring i de kreative er-

hverv (CKO, 2011).



Kreative virksomheder, især små og mellemstore virksomheder (SMV’er), har

derfor nogle særlige karakteristika, der adskiller dem fra ”almindeligt” entre-

prenørskab (Manget og Røyseng (red.), 2009). De opererer ofte under særli-

ge markedsvilkår, de producerer varer, der ofte er ”kulturelle” af natur, de er

ofte mere indholdsdrevne end kommercielt orienterede, og der skabes ofte

meget små virksomheder (mikro-SMV’er), der eksisterer på basis af perma-

nente netværk og ofte eksisterer i relativt kort tid.

Der er således generel enighed om, at det er nødvendigt at stimulere entre-

prenørskab og generelle businesskompetencer i de kreative industrier. Nogle

af nøglefaktorerne, der er vigtige at forstå i forhold til at stimulere entrepre-

nørskab og vækst i de kreative industrier, er især forhold vedrørende adgang

til kapital, markedsbarrierer, ophavsret, uddannelse, innovation og samar-

bejdsprocesser:

“Cultural and creative entrepreneurs rely heavily on the use of networks with-

in highly innovative and risk-oriented environments. This shapes the need for

the creative industries SMEs to look for collaborative solutions in terms of

organization, business support or production. Developing an entrepreneurial

activity in this context requires a certain degree of flexibility, risk-oriented

solutions and cross-disciplinary skills that can also provide a non-tech-

Evaluering

Kultur- og oplevelsesøkonomien i Danmark

KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 49: Evaluering og årsrapporter om lukning af CKO forud for besvarelse af samrådsspm. E, fra kulturministeren

nological innovation driver for the rest of the economy.” (EU Kommissionen,

2010b).

Dette tyder på, at de kreative brancher har nogle særlige behov, de har tilfæl-

les, og hvor der kræves en særlig indsats (se også Bille og De Paoli 2012),

og det taler for en fælles erhvervsindsats for de kreative brancher, der særligt

retter sig mod disse behov.

En anden problemstilling knytter sig til definitionen af de kreative brancher.

En sektorspecifik indsats målrettet de kreative brancher kræver en nærmere

definition af, hvilke brancher der er omfattet. En sådan klar og mere objektiv

definition findes som tidligere nævnt ikke (jf. afsnit 1.5). Det vil dog være

muligt at specificere nærmere, hvilke brancher der er omfattet af den sektor-

specifikke erhvervsindsats.

Den branchespecifikke indsats kræver, at der udvælges konkrete brancher

for den specifikke indsats. De nuværende zoner omfatter mode, musik, com-

puterspil og mad. Men det er ikke oplagt, hvorfor netop er disse brancherder

har behov for en særlig indsats, og hvorfor andre brancher ikke er omfattet af

indsatsen. Det er således ikke klart, hvorfor der ikke er oplevelseszoner for

eksempelvis design, arkitektur eller reklamebranchen. Måske ville en bran-

chespecifik indsats rettet mod andre brancher give større effekt? Dette er

ikke usandsynligt, og derfor er en sektorspecifik indsats, der retter sig mod

samtlige kreative industrier, at foretrække. Desuden er der meget, der tyder

på, at den branchespecifikke indsats i højere grad hæmmer end fremmer

samarbejdet mellem de kreative brancher, hvilket er et yderligere argument

for en mere generel og sektoriel indsats. Derfor er der behov for en mere

fleksibel indsats rettet mod sektoren, men med mulighed for tiltag inden for

enkelte brancher. Som det fremgår af afsnit 3.2 og bilag 4 er de fleste uden-

landske initiativer rettet mod de kreative industrier generelt og ikke mod spe-

cifikke brancher.

4.9. Vurderinger og anbefalinger

Denne evaluering viser, at de fire oplevelseszoner har igangsat stort set ens

typer af aktiviteter, når det gælder:



Kompetenceudviklingsforløb

Netværksaktiviteter

Eksport og internationalisering

Etablering af data/videngrundlag.

Dette taler for en fælles erhvervsindsats for de kreative brancher, der kan

udnytte de stordriftsfordele, der vil være i en fælles administration og tilrette-

læggelse af disse aktiviteter.

Evaluering

Kultur- og oplevelsesøkonomien i Danmark

KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 49: Evaluering og årsrapporter om lukning af CKO forud for besvarelse af samrådsspm. E, fra kulturministeren

Den branchespecifikke indsats, der ligger i oplevelseszonerne, kan derfor

med fordel samles i den sektorspecifikke indsats, dog med mulighed for at

tilpasse indsatsen til de enkelte branchers behov.

På baggrund af denne vurdering anbefaler Deloitte, at mulighederne for at

etablere tværgående initiativer for de kreative brancher overvejes.

Anbefaling 4: Fastholdelse og videreudvikling af den sektorspecifikke indsats for de

kreative brancher

Deloitte anbefaler, at der i højere grad etableres sektorspecifikke initiativer

for de kreative brancher i Danmark. Denne indsats kunne håndteres i regi af

den føromtalte pulje (se Anbefaling 2).

Særligt inden for følgende områder vurderes en tværgående indsats som

værdifuld:



Styrkelse af de forretningsmæssige kompetencer i de kreative brancher.

Styrkelse af udbud af finansieringsmuligheder for virksomheder i de kre-

ative brancher.

Styrkelse af eksportmulighederne i samarbejde med Eksportrådet og

Born Creative.

Etablering af fælles videngrundlag, netværksaktiviteter, formidling m.v.



Det er dog væsentligt stadig at være opmærksom på de enkelte branchers

særkender og eventuelle særlige forhold, der gør sig gældende i opbygnin-

gen af tværgående initiativer.

Evalueringen har dokumenteret, at oplevelseszonerne har gennemført en

lang række aktiviteter med det formål at styrke samarbejde og netværk i de

enkelte brancher. I de tilfælde, hvor disse aktiviteter har været mest succes-

fulde, kan succesen delvis tilskrives det faktum, at brancherne har været

præget af en høj grad af organisatorisk umodenhed og dermed været relativt

lettere at samle.

Oprettelse af uddannelsestilbud, der understøtter udvikling af talenter, udgør

en kritisk infrastruktur inden for de kreative erhverv. Oplevelseszonerne har

således bidraget væsentligt til udviklingen inden for deres respektive bran-

cher gennem de gennemførte uddannelsesaktiviteter, særligt i det omfang at

zonerne har medvirket til at oprette eller udvikle uddannelser, der ellers ikke

ville have været udviklet. En egentlig effektvurdering af uddannelsesaktivite-

ter er vanskelig at gennemføre på nuværende tidspunkt, eftersom ingen af

uddannelserne er færdigudviklet på tidspunktet for evalueringens gennemfø-

relse.

Deloitte finder, at oplevelseszonerne generelt har haft succes med at skabe

forretningsudvikling blandt de kreative virksomheder. Effekten har været

størst blandt de virksomheder, der har deltaget i de mest virksomhedsnære

Evaluering

Kultur- og oplevelsesøkonomien i Danmark

KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 49: Evaluering og årsrapporter om lukning af CKO forud for besvarelse af samrådsspm. E, fra kulturministeren

aktiviteter. Følgende konkrete aktiviteter, der vurderes som værende mest

effektfulde for de kreative virksomheder, kan fremhæves: Pixel Jam (Compu-

terspilzonen), Growing Games (Computerspilzonen), Fashion Accelerator

(Modezonen), Design Incubator (Modezonen) og Music2Business (Musikzo-

nen).

Anbefaling 5: Videreudvikling af konkrete virksomhedsnære aktiviteter inden for forret-

ningsudvikling

Deloitte anbefaler, at der arbejdes videre med udvikling og udbredelse af

metoder og koncepter for virksomhedsnære aktiviteter, gennem for eksem-

pel fælles videnopsamling fra zonerne og identifikation af god praksis. Den-

ne indsat kunne forankres i føromtalte pulje (se Anbefaling 2), således at

støtte til de virksomhedsnære aktiviteter kunne indgå i puljens formålsbe-

skrivelse.

Det konkluderes, at oplevelseszonerne har gjort et værdifuldt arbejde med at

indsamle og sprede relevant viden til brancherne. Zonerne har gjort en stor

indsats for at indsamle eksisterende viden, generere ny viden og sprede

relevant viden via flere forskellige kanaler.

Oplevelseszonerne har indsamlet værdifuld viden om internationale erfarin-

ger og formidlet denne viden til brancherne. Zonerne har i mindre omfang

haft succes med at omsætte den formidlede viden til kendskab blandt de

danske virksomheder.

Anbefaling 6: Struktureret indsamling og opfølgning på zonernes videnhjemtagning

Deloitte anbefaler, at der foretages en struktureret indsamling og opfølgning

på zonernes videnhjemtagning med det formål at sikre større forankring af

den indsamlede viden blandt danske kreative virksomheder og udlede viden

på tværs af de fire brancher.

Blandt zonernes gennemførte aktiviteter fremstår modezonens speeddating-

arrangementer som særdeles succesfulde og effektfulde for de deltagende

virksomheder.

Anbefaling 7: Udarbejdelse og udbredelse af et brancheneutralt koncept for speeddating

Det anbefales, at der udarbejdes et koncept for speeddating inspireret af

Modezonens erfaringer, der kan udbredes til de andre kreative brancher.

Udbredelse af dette koncept kunne sikres gennem støtte fra føromtalte pulje

(se Anbefaling 2).

Innovation og produktudvikling er indtænkt som en stor del af alle fire zoners

aktiviteter. To af zonerne har dog også gennemført aktiviteter med et eksplicit

fokus på innovation og produktudvikling. Det vurderes, at der er betydelig

variation i effekterne foranlediget af de gennemførte aktiviteter.

Evaluering

Kultur- og oplevelsesøkonomien i Danmark

KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 49: Evaluering og årsrapporter om lukning af CKO forud for besvarelse af samrådsspm. E, fra kulturministeren

5. CKO’s resultater

og effekter

Gennem projektstøtte, vejledning og vurdering har CKO til

dels skabt værdi for brugerne og i det hele taget fungeret

som videnplatform. Men det er endnu for tidligt at afgøre,

om CKO har skabt varige effekter.

Med udgangspunkt i effektstigen beskrevet i afsnit 1.7 vurderes i dette kapitel

CKO’s resultater, og i hvilken grad brugerne har oplevet en effekt på bag-

grund af CKO’s indsats. Kapitlet er struktureret om CKO’s fem hovedopgaver

projektstøtte, profilering, viden, vejledning og ekspertfunktion defineret i

rammeaftalen 2009-2012.

5.1. Projektstøtte

Den første af CKO’s hovedopgaver omhandler iværksættelse af projekter,

der styrker samspillet og udvekslingen af kompetencer mellem kulturlivet og

det øvrige erhvervsliv. For en nærmere beskrivelse af antallet af støttede

projekter samt størrelsen af de uddelte midler se afsnit 3.3.

For at løse hovedopgaven har CKO i perioden 2009-2012 støttet projekter,

hvor ”erhvervsmæssige og kreative og kunstneriske kompetencer indgår i

konkrete og forpligtende samarbejder om innovationsprocesser, der har et

potentiale for at skabe vækst” . De projekter, der har kunnet søge støtte fra

vækstpuljen, har rettet sig mod brug af oplevelser i erhverv, hvor oplevelser

ikke i forvejen har været en struktureret del af forretningsudviklingen og der-

med har kunnet skabe værdi.

Antallet af partnere i projekterne har varieret fra 3 til 15 (gennemsnitligt cirka

5). Projekterne har kombineret mange forskellige brancher, og blandt pro-

jektpartnere kan for eksempel nævnes DTU, Danske Spil, Teater Katapult,

Favrskov Erhvervsråd, Euman A/S, KulturNat Aarhus, Georg Jensen, Dan-

foss, Statens Museum for Kunst, Center for Tekstilforskning og VIA Universi-

ty College.

For at kunne monitorere opfyldelsen af de opstillede effektmål og målsætnin-

gerne for projektstøtten (se afsnit 2.5) gennemfører CKO opstarts- og afslut-

Rammeaftale mellem Kulturministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet og Center for Kultur-

og Oplevelsesøkonomi (2009).

CKO: Vejledning i at søge Vækstpuljen.

www.cko.dk/projekter.

Evaluering

Kultur- og oplevelsesøkonomien i Danmark

KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 49: Evaluering og årsrapporter om lukning af CKO forud for besvarelse af samrådsspm. E, fra kulturministeren

ningsinterview med samtlige deltagende virksomheder. Under opstartsinter-

viewene bliver virksomhederne blandt andet bedt om at definere et effektmål

for projektet, vurdere usikkerhed og potentiale samt beskrive, hvilke kompe-

tencer virksomhederne mener, aktører i kultur- og oplevelsesøkonomien kan

bidrage med i processen. I afslutningsinterviewene følges blandt andet op på

virksomhedernes oplevelse af projektet, vurderingen af effekterne af projektet

– både målbare og ikke-målbare, samt hvorvidt virksomhederne er motiveret

for fremover at arbejde med kreative aktører.

Endvidere har CKO varetaget Reach Out på vegne af Kulturministeriet og

derigennem uddelt 2,5 mio. kr. i 2010-2011 til projekter med fokus på bruger-

inddragelse i kulturens verden. Denne opgavevaretagelse er ikke en del af

nærværende evaluering.

I forhold til nytteværdien viser Deloittes interview, at der blandt de virksom-

heder, der har modtaget projektstøtte, er flere eksempler på, at de støttede

projekter har ført til, at virksomhe-

derne har udviklet nye projekter,

”4 ud af 6 af de virksomheder,

der forventes at give anledning til

der er med i projektet, har fået

øget omsætning. Flere af projek-

skabt nye produkter, der lever op

terne er endnu ikke afsluttet, hvor-

til kundernes forventninger(…)

for en eventuel øget omsætning

Den ene har fået skabt helt nye

først må forventes at kunne identi-

kundesegmenter.

ficeres på et senere tidspunkt. I

Vækstpuljestøttet projekt

forhold til målsætningen om, at

CKO bidrager til øget omsætning

og beskæftigelse blandt aktører, der har modtaget projektstøtte, er det såle-

des på nuværende tidspunkt ikke muligt at frembringe et entydigt svar, men

det er vurderingen, at det for flere af projekterne vil have et direkte eller indi-

rekte afkast til følge. En decideret måling af afkast som følge af projektstøtten

vurderes imidlertid som vanskelig, hvorfor et evalueringskoncept, hvor projek-

terne bidrager med konkrete sammenlignelige informationer, kunne være

relevant.

En af målsætningerne med denne hovedopgave var, at CKO blev anset for

en engageret støttegiver, der deltager aktivt i projekterne med faglig sparring

af høj kvalitet. Oplevelsen blandt de interviewede brugere har entydigt været,

at CKO altid har stået til rådighed i forhold til sparring, og at kvaliteten af

denne har været høj. Brugerne har oplevet CKO’s medarbejdere som enga-

gerede, og de har altid kunnet svare på de spørgsmål, der måtte være. Flere

brugere fremhæver, at CKO indledningsvis har vejledt dem i forhold til op-

mærksomhedspunkter og faldgruber i løbet af projektforløbet, og at de har

fundet denne vejledning værdifuld.

Enkelte brugere efterspørger en mere direkte involvering af CKO i projekter-

ne og tættere tilknytning til projektledelsen. Det har været forskelligt, hvor

meget projekterne har efterspurgt vejledning fra CKO. Nogle har udelukken-

de modtaget vejledning i forbindelse med den administrative del, mens andre

har brugt CKO løbende ved faglige eller samarbejdsmæssige udfordringer.

Evaluering

Kultur- og oplevelsesøkonomien i Danmark

KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 49: Evaluering og årsrapporter om lukning af CKO forud for besvarelse af samrådsspm. E, fra kulturministeren

Brugernes kendskab til CKO og projektstøtten er generelt foranlediget på

baggrund af kontakter eller netværk, der i forvejen har kendt til CKO. Endelig

er der brugere, der har læst om CKO gennem oplæg i faglige fora, herunder

innovationsnetværket Invio. Det er således ikke en systematisk markedsfø-

ringsindsats, der har skabt brugernes kendskab til CKO og CKO’s projekt-

støtte.

Den administrative del af projektstøtten er fra både CKO og de støttede pro-

jekter blevet karakteriseret som tung og omfangsrig. Brugerne har fundet

ansøgningsdelen, statusrapporterne, timeregistreringen og afrapporteringen

for ressourcekrævende. Flere brugere har nævnt, at de ikke ville have an-

søgt, såfremt de på forhånd havde været bekendt med omfanget. CKO har

selv efterspurgt viden om de formelle og juridiske rammer til at kunne vareta-

ge en myndighedsopgave som denne.

5.2. Profilering

CKO’s anden hovedopgave omhandler profilering af kultur- og oplevelses-

økonomien og styrkelse af samarbejdet mellem områdets institutioner, virk-

somheder m.v. Formålet er at øge forståelsen af potentialet og kendskabet

til oplevelsesbaseret forretningsudvikling samt at styrke netværket mellem

kulturliv og erhvervsliv.

For at sprede kendskabet til potentialerne i oplevelsesbaseret forretningsud-

vikling har CKO blandt andet gennemført følgende aktiviteter:



Etablering af CKO’s hjemmeside.

Engagering af lead users på hjemmesiden.

Indlæg fra støttede projekter på hjemmesiden.

Omtale i landsdækkende, regionale og brancherettede medier samt ud-

sendelse af nyhedsbreve og pressemeddelelser.

Udvikling af profileringsmateriale for CKO’s vejledningstilbud og vækst-

puljen.

Vært og medarrangør af flere konferencer, arrangementer og events.

Samarbejde med Aalborg Universitet, Teknologisk Institut og Roskilde

Universitet om Innovationsnetværket for Videnbaseret Oplevelsesøko-

nomi, Invio.

Afholdelse af Creative Business Cup.



Innovationsnetværk for videnbaseret oplevelsesøkonomi (Invio) styrker forskningen i oplevel-

sesøkonomi gennem blandt andet videndeling og samspil mellem virksomheder og videninstitu-

tioner. Partnerne i Invio er RUC, Teknologisk Institut, Aalborg Universitet og CKO, hvor sidst-

nævnte står for formidlingen.

Rammeaftale mellem Kulturministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet og Center for Kultur-

og Oplevelsesøkonomi (2009).

Evaluering

Kultur- og oplevelsesøkonomien i Danmark

KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 49: Evaluering og årsrapporter om lukning af CKO forud for besvarelse af samrådsspm. E, fra kulturministeren

En væsentlig aktivitet for at sprede kendskabet til CKO har været etablerin-

gen af CKO’s hjemmeside. For at skabe relevant aktivitet på hjemmesiden

har CKO engageret 15 lead users til løbende at skrive indlæg . Blandt de

interviewede lead users er der en opfattelse af, at der er for lidt fokus på dia-

log og sparring på hjemmesiden, hvorfor motivationen for at skrive indlæg har

været kraftigt faldende. Det er opfattelsen, at hjemmesiden indtil videre i

overvejende grad har båret præg af information om aktiviteter frem for faglig

dialog og formidling af projekters resultater.

En af kerneaktiviteterne i forbindelse med profileringen var netop at sikre

spredning af viden og erfaringer fra de støttede projekter. Det har været et

tildelingskriterium for projektmodtagerne, at projekternes resultater og meto-

der skulle formidles på CKO’s hjemmeside gennem minimum 2-3 indlæg per

måned. Debatten omkring indlæggene har dog været begrænset. Flere bru-

gere nævner, at det er de samme aktører, der skriver indlæg, og at mange af

debatindlæggene kommer fra CKO, og der har ikke været kommentarer til

indlæg om cirka halvdelen af de støttede projekter. Medlemmerne af de

grupperum, der findes på hjemmesiden, er partnere i projektet, brugere og

ansatte i CKO, og mellem hver tiende og halvdelen af de medlemmer, der

følger formidlingen af viden om projekterne, er CKO-ansatte.

Generelt efterspørger CKO’s brugere formidling af læring fra projekterne

særligt i forhold til, hvilke læringspunkter og faldgruber man som nystartet

projekt skal være opmærksom på, samt hvordan man finder og tiltrækker

investorer. En bedre formidling af læring fra projekterne vil således formentlig

resultere i, at flere besøger hjemmesiden og deltager i debatterne og dermed

spreder profileringen.

Det er den generelle oplevelse blandt brugerne, at kendskabet til CKO er

begrænset til i bedste fald at gælde brancher, der arbejder med kultur og

oplevelser. Derfor efterspørges større synlighed blandt både kreative og ikke

kreative erhverv, for eksempel brancheforeninger. Dette skal naturligvis ses i

forhold til CKO’s relativt korte levetid, og på nuværende tidspunkt er et bredt

kendskab ikke realistisk.

I foråret 2011 gennemførte Epinion en spørgeskemaundersøgelse for Er-

hvervsstyrelsen angående dansk erhvervslivs brug af oplevelser. Som en del

af denne undersøgelse er virksomheder blev spurgt, om de har hørt om

CKO. Ud af 1.003 virksomheder har 80 hørt om CKO – svarende til 8 pro-

cent. Dette resultat skal ses i lyset af, at undersøgelsen er blevet gennemført

blandt et repræsentativt udsnit af dansk erhvervsliv og således ikke specifikt

blandt CKO’s målgruppe (se afsnit 2.5).

Endvidere har CKO udviklet og afholdt Creative Business Cup med støtte fra

Erhvervs- og Vækstministeriet, Kulturministeriet og Global Entrepreneurship

Week. Creative Business Cup har til formål at skabe opmærksomhed om de

kreative brancher som forretning og erhverv og være en anledning til at styr-

CKO (2011): Status på effektmål.

Evaluering

Kultur- og oplevelsesøkonomien i Danmark

KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 49: Evaluering og årsrapporter om lukning af CKO forud for besvarelse af samrådsspm. E, fra kulturministeren

ke de erhvervsmæssige kompetencer og forretningsforståelsen blandt kreati-

ve aktører – og dermed styrke CKO’s profilering. Konkurrencen blev gennem-

ført for første gang i 2010 i Danmark, og i 2012 er Creative Business Cup

udviklet til en international konkurrence.

Endelig har CKO haft ansvaret for formidlingen af Innovationsnetværket for

Videnbaseret Oplevelsesøkonomi, Invio. Netværket er etableret med midler

fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen og har til formål at indsamle og for-

midle viden om oplevelsesbaseret forretningsudvikling og derved fremme

væksten i dansk erhvervsliv. Flere brugere har nævnt, at de har lært CKO at

kende gennem Invio og løbende modtager information om CKO’s aktiviteter

gennem Invio. CKO har således anvendt Invio aktivt i forbindelse med profile-

ringsindsatsen.

Det vurderes, at CKO har formået at profilere sig bredere gennem omtale i

både landsdækkende, regionale og brancherettede medier. CKO udsender

jævnligt nyhedsbreve og pressemeddelelser, ligesom CKO og centrets med-

arbejdere er blevet nævnt adskillige gange i artikler. Dertil kommer, at CKO

har afholdt en række events og konferencer samt fungeret som medarrangør.

Derudover er en stor del af CKO’s profilering opnået gennem afholdelse af

oplæg om oplevelsesøkonomi og oplevelsesbaseret forretningsudvikling ved

en lang række arrangementer i kommuner, organisationer og virksomheder i

både Danmark og Europa. Nedenstående tabel opsamler indikatorer på

CKO’s arbejde med profilering.

Tabel 34: Indikatorer for spredning af profilering

Indikator

Profiler på hjemmeside

Modtagere af nyhedsbrev

Unikke besøg på hjemmeside

Indlæg fra brugere

CKO nævnt i artikler

Afholdelse af events/konferencer

Medarrangør af events/konferencer

Oplæg/taler ved arrangementer

2010

1.096

1.283

16.949

439

2011

1.900

2.231

44.489

708

132

Kilde:

CKO’s årsrapport 2010 og 2011 samt status på CKO’s effektmål for 2011.

Varetagelsen af Invio, KreaNord og Creative Business Cup understøtter end-

videre målsætningerne for opgavevaretagelsen vedrørende styrket samar-

bejde mellem områdets institutioner, virksomheder m.v. og facilitering af net-

værk mellem erhvervslivet og kulturlivet.

5.3. Videngenerering og videnformidling

CKO’s tredje hovedopgave vedrører generering af viden og videreformidling

af denne viden til offentligheden, kulturlivet, myndighederne og virksomhe-

Evaluering

Kultur- og oplevelsesøkonomien i Danmark

KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 49: Evaluering og årsrapporter om lukning af CKO forud for besvarelse af samrådsspm. E, fra kulturministeren

derne. CKO er således et videncenter, og rollen som videnformidler er cen-

tral for opfyldelsen af CKO’s mission, jf. CKO’s årsrapport 2009.

For at sikre videnspredning har CKO gennemført følgende aktiviteter:



Udgivelse af metodehåndbøger og rapporter.

Udarbejdelse af casekatalog.

Vært og medarrangør ved flere konferencer, arrangementer og events.

To årlige videndelingsaktiviteter med oplevelseszonerne og en fælles

konference.

Formidling af viden fra Innovationsnetværket for Videnbaseret Oplevel-

sesøkonomi, Invio.

Opsamling og spredning af viden fra Creative Business Cup.

Mundtlig formidling gennem blandt andet afholdelse af oplæg.

CKO’s nyhedsbrev.



En del af CKO’s arbejde med videnspred-

ning har været at indsamle og formidle ca-

ses, rapporter og bøger om oplevelsesøko-

nomi. I 2010 var der 1.850, der havde

downloadet et videndokument fra CKO’s

hjemmeside, og i 2011 var tallet steget til

2.801. Endvidere har CKO udarbejdet et

webbaseret casekatalog og fire metode-

håndbøger: Andres oplevelser – din forret-

ning, Kreative som vækstmotor, Sæt strøm

til – forretningsudvikling med digitale ople-

velser samt Oplevelsesmanual. I 2011 hav-

de 63 valgt at downloade CKO’s cases, og

228 havde downloadet håndbøgerne. Målet

for antallet af downloads af cases og meto-

dehåndbøger lød på 2.000. Det skal dog

hertil nævnes, at mange brugere formentlig

har valgt at læse cases og håndbøger direkte på nettet.

CKO’s nyhedsbrev er en central kilde til videndeling. I 2010 var der 1.283

abonnenter af nyhedsbrevet, og i 2011 var antallet steget til 2.231. Nyheds-

brevet indeholder typisk seneste nyt i form af eksempelvis præsentation af

analyseresultater, status på aktiviteter, events, indlæg fra projekterne og

ugens profil.

Rammeaftale mellem Kulturministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet og Center for Kultur-

og Oplevelsesøkonomi (2009).

Evaluering

Kultur- og oplevelsesøkonomien i Danmark

KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 49: Evaluering og årsrapporter om lukning af CKO forud for besvarelse af samrådsspm. E, fra kulturministeren

Endvidere har CKO afholdt arrangementer med henblik på videndeling og

netværksdannelse. For eksempel har centret gennemført månedlige møder

og en fælles konference med alle fire zoner og gennemført Creative Busi-

ness Cup. Brugerne af disse arrangementer vurderer generelt, at de i de

fleste tilfælde har fået ny viden og nye kontakter, men at det ikke har medført

konkrete nye tiltag. Der har således været en stor spredning af viden, men

den umiddelbare anvendelse heraf synes endnu begrænset. Arrangementer

med fokus på videndeling kan som udgangspunkt heller ikke forventes at

bidrage til en umiddelbar konkret anvendelse, men må forventes at have en

mere langsigtet effekt og være med til at skabe nye muligheder.

I forbindelse med Creative Business Cup afholder CKO workshopper rundt

om i landet, hvor deltagerne kan få hjælp til udvikling af forretningsplaner.

Ved disse workshopper spreder CKO viden og øger kendskabet til oplevelser

i forretningsudvikling. Opsamlingen og spredningen af viden fra konkurren-

cen er imidlertid ikke umiddelbart tilgængelig på CKO’s eller Creative Busi-

ness Cups hjemmeside.

CKO’s hjemmeside har været omdrejningspunktet for indsamlingen og

spredningen af viden. Som nævnt under afsnittet om profilering har de støt-

tede projekter hver skullet skrive to til tre indlæg per måned om projektets

fremdrift, udfordringer og resultater. Indlæggene kvalificeres ikke af CKO, så

hvorvidt indlæggene kan karakteriseres som viden er usikkert. CKO har op-

rettet et bibliotek på hjemmesiden, der består af udvalgte indlæg fra lead

users samt nationale og internationale rapporter om oplevelsesøkonomi.

Aktiviteten omkring indlæggene har desuden som nævnt under afsnittet om

profilering været begrænset. Anvendelsen af videndelingen af projekternes

erfaringer og resultater vurderes derfor at være begrænset.

Deloitte har foretaget en screening af CKO’s hjemmeside baseret på udvalg-

te parametre fra Bedst på Nettet, der er Digitaliseringsstyrelsens årlige må-

ling af kvaliteten af den offentlige digitale betjening af borgere og virksomhe-

der.

CKO’s hjemmeside scorer noget højere end gennemsnittet for de 306 offent-

lige instanser, der har deltaget i Bedst på Nettet i 2011. Hjemmesiden har

også noget funktionalitet, der ikke i samme udstrækning findes på zonernes

hjemmesider, for eksempel muligheden for at oprette en brugerprofil og logge

på hjemmesiden med personligt brugernavn og password.

Som nævnt i foregående afsnit efterspørger brugerne generel deling af læ-

ring og viden fra de støttede projekter. CKO vurderer selv, at projekterne

http://www.bedstpaanettet.dk/.

Som en del af Bedst på Nettet foretages en screening af de

deltagende hjemmesiders brugervenlighed og funktionalitet baseret på en række prædefinerede

parametre. Deloitte har gennemført en lignende screening af CKO’s hjemmesider ud fra de

parametre, der vurderes som relevante. For eksempel er spørgsmål om muligheden for at an-

vende NemID og tilstedeværelsen af selvbetjeningsløsninger ikke medtaget.

Evaluering

Kultur- og oplevelsesøkonomien i Danmark

KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 49: Evaluering og årsrapporter om lukning af CKO forud for besvarelse af samrådsspm. E, fra kulturministeren

endnu ikke er modne til at formidle deres metoder systematisk, men fremhæ-

ver, at dette er et relevant fremtidigt indsatsområde.

5.4. Vejledning

CKO’s fjerde hovedopgave består i sparring og vejledning til virksomheder,

der ønsker at arbejde med oplevelser og kreative kompetencer, og til aktører

i kulturlivet, der ønsker at indgå i samspil med erhvervslivet”.

I august 2011 havde CKO gennemført 50 vejledninger, hvor næsten ni ud af

ti vejledte virksomheder var tilfredse. Målet lød på vejledning af 50-75 virk-

somheder med en tilfredshed på minimum 70 procent . Ifølge CKO’s egen

evaluering af vejledningsforløbene oplever langt størstedelen af virksomhe-

derne den modtagne vejledning som kvalificeret eller meget kvalificeret og

føler sig motiveret på baggrund heraf.

Dette understøttes af de kvalitative interview, der er foretaget i forbindelse

med evalueringen. De virksomheder, der har modtaget vejledning fra CKO,

er overvejende tilfredse med den vejledning, de har fået, og den faglige kvali-

tet vurderes at være høj. Der efterspørges dog mere praktiske værktøjer og

flere metoder, der er direkte anvendelige. Derudover efterspørges hjælp til at

skabe kontakt til investorer. I forhold til hjælp til finansieringsmuligheder re-

præsenterer CKO de nordiske lande i FAME-initiativet (Facilitating Access

and Mobilisation og European finance for growth og creative industries). FA-

ME løber fra 2012 til 2014 og har blandt andet til formål at udvikle nye, mål-

rettede finansieringsinstrumenter. Det må således forventes, at CKO i løbet

af projektperioden opsamler og formidler viden og værktøjer til finansierings-

muligheder.

Der er flere eksempler på brugere, der har fået nye kontakter eller indledt nye

samarbejder på baggrund af vejledningen fra CKO og dermed har opnået

nytte foranlediget af vejledningen. Der er imidlertid også brugere, der ikke

erindrer den konkrete vejledning fra CKO, eller hvor der ikke er foretaget

konkrete initiativer eller forretningsmæssige tiltag på baggrund heraf. Ifølge

CKO’s egen evaluering var 84 procent af de vejledte virksomheder i 2011

tilfredse med vejledningen, 21 ud af 50 følte sig i høj grad motiveret som

følge af vejledningen, 19 i nogen grad, 6 hverken eller og 4 i ringe grad.

5.5. Ekspertfunktion

CKO’s femte hovedopgave består i at ”vurdere konsekvenser og perspektiver

vedrørende kultur- og oplevelsesøkonomien og have fokus på erhvervslivets

forretningsmæssige muligheder ved brug af oplevelser”.

Kulturministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet (2009): Rammeaftale mellem Kulturministe-

riet, Økonomi- og Erhvervsministeriet og Center for Kultur- og Oplevelsesøkonomi.

CKO’s status på effektmål 2011.

CKO’s evaluering af vejledningsforløb.

Kulturministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet (2009): Rammeaftale mellem Kulturministe-

riet, Økonomi- og Erhvervsministeriet og Center for Kultur- og Oplevelsesøkonomi.

Evaluering

Kultur- og oplevelsesøkonomien i Danmark

KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 49: Evaluering og årsrapporter om lukning af CKO forud for besvarelse af samrådsspm. E, fra kulturministeren

CKO har haft som mål dels at deltage i danske og internationale fora om

kultur- og oplevelsesøkonomi, dels at varetage ad hoc-henvendelser fra mi-

nisterier om konsekvenser for tiltag inden for kultur- og oplevelsesøkonomi-

en, og dels at vejlede politiske aktører og offentlige myndigheder.

Som en del af opgavevaretagelsen har CKO varetaget forskellige opgaver for

Nordisk Ministerråd i forbindelse med KreaNord. KreaNord har til formål at

forbedre vilkårene for de kreative industrier i Norden. Blandt CKO’s opgaver

har været etablering af myndighedsnetværk, udvælgelse og konkretisering af

forslag til politiske anbefalinger, afholdelse af nordisk konference, udgivelse

af nordisk casesamling om kreative virksomheders forretningsudvikling og

erfaring samt varetagelse af KreaNords hjemmeside. Nordisk Ministerråd har

udtrykt stor tilfredshed med CKO’s varetagelse af opgaverne. Det fremhæ-

ves, at CKO har varetaget ekspertfunktionen godt, og at CKO anses som et

meget anerkendt videncenter. Nordisk Ministerråd vurderer, at CKO besidder

den bedste oversigt over samarbejdet mellem kulturlivet og erhvervslivet i

Norden.

Kulturministeriet vurderer, at CKO har formået at placere Danmark langt

fremme i forhold til at tænke kunst og erhvervsliv sammen og har været me-

get synlig og har bidraget til udbredelse af kunstens metoder i erhvervslivet.

Dette billede understøttes af Styrelsen for Forskning og Innovation, hvor CKO

vurderes at have været meget proaktiv og en vigtig partner på området. Sty-

relsen efterspørger endvidere, at CKO og innovationsnetværkene under Sty-

relsen for Forskning og Innovation indgår i et tættere samarbejde, da de på

nogle punkter har samme mission om at skabe samarbejde mellem videnmil-

jøer og erhvervsliv.

På baggrund af ovenstående vurderes det, at CKO på myndighedsniveau har

formået at sprede aktiviteter og kendskab til centret som ekspertfunktion, og

at CKO’s vejledning i forbindelse med ekspertfunktionen bliver vurderet som

værdifuld.

5.6. Vurderinger og anbefalinger

Deloitte vurderer, at CKO overordnet set har opfyldt sine hovedopgaver til-

fredsstillende målt i forhold til de opstillede mål, milepæle og succeskriterier.

CKO har således formået at etablere sig som et videncenter på området ikke

kun i Danmark, men også i resten af Norden.

Derudover har CKO skabt og er indgået i en række nye aktiviteter og ekstra-

opgaver, der ligger ud over centrets mandat, men som har understøttet

CKO’s oprindelige genstandsfelt Creative Business Cup, Reach Out, Krea-

Nord, Invio og FAME.

Evalueringen viser, at CKO har etableret sig som en markant aktør på områ-

det, men at der er områder, hvor indsatsen kan udvikles yderligere. Eksem-

pelvis kunne den faglige dialog på hjemmesiden have været udviklet i højere

grad. Ligesom dialogen kunne have involveret et større antal aktører.

Evaluering

Kultur- og oplevelsesøkonomien i Danmark

KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 49: Evaluering og årsrapporter om lukning af CKO forud for besvarelse af samrådsspm. E, fra kulturministeren

CKO vurderes at have været proaktiv i varetagelsen af funktionen som vi-

dencenter og vurderes at være det videncenter i Norden, der har det største

overblik over området. En position, centret har opnået på relativt kort tid.

Deloitte vurderer, at CKO genererer og spreder viden om oplevelsesøkono-

mi, metoder, aktiviteter, projekter og projektresultater. Til gengæld vurderes

det, at profileringen af projekterne og anvendelsen af den viden, vækstpulje-

projekterne har genereret, er begrænset. Til grund for denne vurdering ligger

dels den manglende aktivitet fra brugerne i dialogen omkring indlæg, dels det

relativt få antal downloads af cases og metodehåndbøger, dels brugernes

vurdering af udbytte ved deltagelse i videndelingsarrangementer, og dels

brugernes efterspørgsel efter øget fokus på faglig sparring og deling af læ-

ring fra projekterne.

Anbefaling 8: Øget fokus på profiling og formidling af viden fra støttede projekter

I forlængelse af Anbefaling 2 om fortsat projektstøtte til kreative virksomhe-

der, anbefaler Deloitte, at indsatsen med videndeling af resultater og læring

fra projekterne fastholdes. I forlængelse heraf anbefales det, at viden fra

projekterne fortsat nyttiggøres i videnopsamling, evaluering og formidling i

forbindelse med de projekter og initiativer, som støttes af en ny pulje.

Den indsamlede viden bør ligeledes anvendes både i bedømmelsen af frem-

tidige ansøgninger, men også proaktivt til at identificere initiativer på tværs

af de kreative brancher som (uansøgt) kan finansieres af puljen.

Overordnet set vurderer Deloitte, at CKO har været aktiv i spredningen af

profileringen af centret og dets aktiviteter og har formået at placere sig som

en dagsordensættende aktør i spændingsfeltet mellem kultur og erhvervsliv.

Dog vurderer størstedelen af brugerne, at kendskabet til CKO er begrænset

til primært de kreative erhverv.

Anbefaling 9: Fortsat fokus på både kreative og ikke kreative erhvervs kendskab til mu-

lighederne for inddragelse af oplevelser

Deloitte anbefaler, at der fortsat sættes fokus på spredning af kendskabet til

mulighederne for inddragelse af oplevelser i forretningsudviklingen til både

kreative og ikke kreative erhverv.

Deloitte finder, at CKO’s vejledning vurderes som kompetent, og at den har

resulteret i, at flere virksomheder har indgået samarbejde med kulturlivet.

Derudover vurderes det, at CKO’s vejledning i et vist omfang har skabt resul-

tater for de involverede virksomheder.

Evaluering

Kultur- og oplevelsesøkonomien i Danmark

KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 49: Evaluering og årsrapporter om lukning af CKO forud for besvarelse af samrådsspm. E, fra kulturministeren

Anbefaling 10: Fortsat og styrket vejledningsindsats

Deloitte anbefaler følgende aktiviteter, der kan styrke en fremtidig vejled-

ningsindsats:



Øget fokus på at give virksomhederne konkrete og direkte anvendelige

værktøjer. Dette ville forbedre både effekten af vejledningen og oplevel-

sen af, at vejledningen var brugbar.

Fokus på samarbejde og deling af viden fra de eksisterende aktører på

området, herunder de regionale væksthuse. Vejledningsindsatsen over

for kreative virksomheder vil kunne forbedres gennem sparring med

væksthusene angående metoder og erfaringer med vejledning af virk-

somheder.

Virksomhederne bør i endnu højere grad henvises til andre samarbejds-

partnere/investorer, da dette vurderes at være værdifuldt for virksomhe-

derne.



I forhold til projektstøtten fremhæver brugerne CKO som en engageret og

kompetent sparringpartner. Det vurderes, at projektstøtten har skabt resulta-

ter for virksomhederne primært i form af nye produkter, og at projekterne på

længere sigt vil kunne skabe værdi for de involverede virksomheder.

Evaluering

Kultur- og oplevelsesøkonomien i Danmark

KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 49: Evaluering og årsrapporter om lukning af CKO forud for besvarelse af samrådsspm. E, fra kulturministeren

Referencer

Andersen, Kristina Vaarst (2011): ph.d. afhandling, Institut for Innovation og

Organisationsøkonomi, CBS, København

Bille, T. (2012): The Scandinavian approach to the Experience Economy –

does it make sense?

International Journal of Cultural Policy,

vol. 18, no.1, pp

93-110.

Bille, T. og D. De Paoli (2012): Approaches to stimulate and support the cul-

tural entrepreneur – the case of Denmark and Norway, I: Giep Haggort (ed.):

The Entrepreneurial Principles of the Cultural and Creative Industries,

pp 81-

84.

Bille, T. og M. Lorenzen (2008):

Den danske oplevelsesøkonomi – afgræns-

ning, økonomisk betydning og vækstmuligheder,

Forlaget Samfundslitteratur

og Imagine…, København.

Birch, S. (2008): The political promotion of the experience economy and cre-

ative industries – Cases from UK, New Zealand, Singapore, Norway, Sweden

and Denmark, Forlaget Samfundslitteratur og Imagine…, Købnehavn

Boswijk, A. et al. (2007):

The Experience Economy – A New Perspective,

Pearson, Amsterdam

Caves, R. E. (2000):

Creative Industries. Contact between art and com-

merce,

Harvard University Press, Cambridge

CKO (2011): Behovsanalyse. Kreative Erhverv i Danmark, del. 1, København

Cortright, J. (2006): Making Sense of Clusters: Regional Competitiveness

and Economics Development, Brookings Institution, Washington DC

DCMS (1998):

Creative Industries Mapping Document,

Creative Industries

Task Force, UK Department for Culture, Media and Sport, London

DCMS (2001):

Creative Industries Mapping Document,

Creative Industries

Task Force, UK Department for Culture, Media and Sport, London

Delgado, M. et al. (2010): Clusters and entrepreneurship,

Journal of Econom-

ic Geography,

Oxford University Press

Erhvervs- og Byggestyrelsen (2008): Vækst via oplevelser – en analyse af

Danmark i oplevelsesøkonomien, København

Evaluering

Kultur- og oplevelsesøkonomien i Danmark

KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 49: Evaluering og årsrapporter om lukning af CKO forud for besvarelse af samrådsspm. E, fra kulturministeren

Erhvervs- og Byggestyrelsen (2008b): Vækst via oplevelser – En casesam-

ling med ti danske virksomheder i oplevelsesøkonomien, København

Erhvervs- og Byggestyrelsen og CKO (2011): Vækst via oplevelser – en ana-

lyse af Danmark i oplevelsesøkonomien, København

European Commission (2010a): European Competitiveness Report 2010,

Directorate General for Enterprise and Industry, Bruxelles

European Commission (2010b): The Entrepreneurial Dimension of the Cul-

tural and Creative Industries, Bruxelles

Haraldsen, T. et al. (2004): Kartlegging av kulturnæringerne i Norge – øko-

nomisk betydning. Vækst- og udviklingspotensial, Østlandsforskning, ØF-

rapport no. 10

Haraldsen, T. et al. (2008): Kulturnæringerne i Norge. Muligheder og ut-

fordringer – en oppdatering av kartleggingen fra 2004, Østlandsforskning,

ØF-rapport no.

Hesmondhalgh, D. (2002):

The Cultural Industries,

Sage Publications.

KEA European Affairs (2007):

The economy of culture in Europe,

European

Commission, Bruxelles

KK-stiftelsen (2003): Upplevelsesindustrin 2003. Statistik og jämförelser, KK-

stiftelsen, Stockholm

Mangset, P. og S. Røyseng (2009): Kulturelt entreprenørskab, Fagbokforla-

get, Oslo

Menon og Perduco (2011):

The role of the cultural industries for Norwegian

economy.

Report Nr. 9, Menon Business Economics, Oslo

NESTA (2008): Creating Innovation – Do the creative industries support in-

novation in the wider economy? National Endowment for Science, Technolo-

gy and the Arts, London

Nordisk Ministerråd og Krea Nord (2012): Vækst, Kreativitet og Innovation i

Norden. 18 Nordiske Cases om værdiskabelse gennem kreative og forret-

ningsmæssige kompetencer, København

NOU (1996):

Konkurranse, kompetense og miljø. Næringspolitiske hoved-

strategier.

Avgitt til Nærings- og energidepartementet 30. august, 1996, Oslo

OECD (2006): A Review of National Cluster Policies: Why they are popular,

again?, GOV/TDPC 12, Paris

Pine, B.J. og J.H. Gilmore (1999):

The Experience Economy – Work is Thea-

tre & Every Business a Stage,

Havard Business School Press, Boston Mass.

Pine, B.J. og J.H. Gilmore (2007):

Authenticity. What Consumers really want,

Harvard Business School Press, Boston

Evaluering

Kultur- og oplevelsesøkonomien i Danmark

KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 49: Evaluering og årsrapporter om lukning af CKO forud for besvarelse af samrådsspm. E, fra kulturministeren

Power, D. and A. J. Scott (2004):

Cultural Industries and the Production of

Culture,

Routledge, London

Pratt, A. (2004): Mapping the cultural Industries: Regionalization: The Exam-

ples of South-East England, In: Power, D. og A. J. Scott:

Cultural Industries

and the Production of Culture,

Routledge, London

Pratt, A. (2007): Forelæsning Copenhagen Business School, 19. April 2007-

Pratt, A. og P. Jeffcut (2009): Creativity, Innovation and the Cultural Econo-

my, Routledge

Rambøll Management (2005): Oplevelsesøkonomi Hovedstadregionen –

Perspektiver og forslag fra seks kreative brancher, Rambøll Management,

København.

Regeringen (2003): Danmark i kultur- og oplevelsesøkonomien – 5 nye skridt

på vejen, København.

Reve, T. og E. W. Jakobsen (2001):

Et verdiskapende Norge,

Universitetsfor-

laget, Oslo

Spilling, O.R. (red.) (2007):

Kunnskap, næringsutvikling og innovasjonspoli-

tikk,

Fagbokforlaget, Oslo

Evaluering

Kultur- og oplevelsesøkonomien i Danmark

KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 49: Evaluering og årsrapporter om lukning af CKO forud for besvarelse af samrådsspm. E, fra kulturministeren

Bilag 1. Status for CKO’s

aktiviteter og initiativer

Tabel 35: Status for CKO’s aktiviteter og initiativer, 1. halvår 2011

Hovedopgaver

Mål

Revidere procedure og formidling af

vækstpuljen.

Den samlede projektpulje for 2011

uddeles gennem to runder i forlæn-

gelse af CKO’s mission og efter

klare kriterier.

CKO følger de støttede projekter

med minimum halvårlig dialog med

projektholder og gerne med delta-

gelse i centrale aktiviteter for projek-

terne.

CKO gennemfører opstarts- og

afslutningsinterview med alle større

partnere i støttede projekter.

CKO tilbyder rådgivning til potentiel-

le ansøgere med konkrete projekter

og til projekter, der søger partnere.

Sikre, at støttede projekter formidler

hovedresultater løbende og ved

færdiggørelse, og kvalitetssikre

denne formidling.

Engagere 10-15 lead users for at

skabe et site, der har relevant viden

og virker attraktivt at være en del af

for øvrige brugere.

Være taler eller tilvejebringe andre

relevante foredragsholdere til 2

konferencer og 5 CKO-events/work-

shopper og være medarrangør af 15

events for erhvervs- og kulturliv.

Profilering

Publicere minimum 100 journalisti-

ske artikler/indlæg/events på

www.cko.dk.

Udsende nyhedsbrev månedligt.

Implementere procedure for målret-

tet profilering og pressekontakt i

forbindelse med CKO’s aktiviteter

inden for blandt andet vejledning,

events og vækstpulje.

Profilere og distribuere minimum

2.000 eksemplarer af CKO’s case-

samling eller metodevejledning.

Status

Procedure og formidling gennemgås

før og efter hver ansøgningsrunde.

I 2011 er der uddelt 11,7 mio. kr.

Projektstøtte

Gennemført.

Der er gennemført opstarts- og

afslutningsinterview med samtlige

større partnere i støttede projekter.

CKO har afholdt møder og gennem-

ført telefonvejledning i forbindelse

med ansøgningsrunder.

Gennemført. Dette er en udfordring

for visse projekter. CKO ønsker at

tilbyde mere intensivt samarbejde

med projekterne om formidling af

viden.

CKO har 15 lead users.

CKO har afholdt 2 konferencer og

4 events og har været medarrangør

af 5 events og 27 oplæg, hvoraf flere

har været i udlandet.

Der er publiceret 439 indlæg på

www.cko.dk.

Heri er ikke medregnet

opslag om events.

CKO udsender nyhedsbrev hver

fjortende dag.

CKO har været omtalt i landsdæk-

kende såvel som lokale medier og

æterbårne såvel som papirudgaver.

Bestyrelsen får jævnligt tilsendt

presseklip.

63 har downloadet CKO’s cases, og

228 gange er en af CKO’s håndbø-

ger downloadet. Mange vælger at

læse direkte på hjemmesiden.

Evaluering

Kultur- og oplevelsesøkonomien i Danmark

KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 49: Evaluering og årsrapporter om lukning af CKO forud for besvarelse af samrådsspm. E, fra kulturministeren

Hovedopgaver

Mål

CKO publicerer puljens frister på

www.cko.dk,

i CKO’s nyhedsbrev og

i profileringsaktiviteter i øvrigt.

CKO vil afvikle minimum én event,

hvor de støttede projekter kan ople-

ves.

Status

Gennemført.

CKO foreslår, at der gennemføres

en event for eksisterende projekter,

hvor de kan videndele i forskellige

workshopper.

Der er implementeret en rådgiver-

oversigt på

www.cko.dk,

hvor virk-

somheder kan søge efter rådgiver

ud fra forskellige kriterier. CKO er

desuden aktiv på Facebook og

LinkedIn.

Gennemført.

Videreudvikling af website.

CKO vil videreudvikle det web-

baserede casekatalog med 10-12

danske virksomheder.

CKO sikrer, at metodevejledning og

casesamlinger er relevante og for-

ståelige.

Udvikler og offentliggør i samarbejde

med projekterne fra CKO’s vækst-

pulje 3-4 metodevejledninger i ople-

velsesbaseret forretningsudvikling

på baggrund af de metoder, der

afprøves i projekterne.

Metodehåndbøger har været til

gennemlæsning i målgruppen.

Der er i samarbejdet med Compu-

terspilzonen udarbejdet en metode-

vejledning.

Deltager i to årlige videndelingsakti-

viteter med oplevelseszonerne.

Direktører og ledere fra zonerne og

CKO mødes én gang om måneden.

Dertil er der kontakt mellem kommu-

nikationsmedarbejderne. Der er

afholdt fælles konference 7. juni

2011 på Christiansborg.

CKO har oprettet et bibliotek på

www.cko.dk,

der består af udvalgte

indlæg fra lead users og diverse

nationale og internationale rapporter

om oplevelsesøkonomi. Der er i

2011 downloadet 2.801 videndoku-

menter fra CKO.

Frem for at udvikle en grafisk løs-

ning har CKO kategoriseret og

tagget al viden på

www.cko.dk.

Finalen var 17. november 2011 på

Københavns Rådhus. Der er afholdt

4 workshopper i henholdsvis Oden-

se, Aarhus og København for kreati-

ve iværksættere.

CKO udgiver 2011 Vækst via Ople-

velser og Behovsanalyse for kreative

erhverv.

CKO har samlet og udviklet en

række modeller, der kan bruges til

udvikling af oplevelsesbaseret for-

retningsudvikling.

Oplevelsestjek er tilgængeligt på

www.cko.dk.

Derudover har CKO

samarbejdet med erhvervsservice-

centret og regionale væksthuse.

Disse har skabt kontakt til virksom-

heder, som CKO har vejledt.

Viden

CKO opsamler viden om oplevel-

sesøkonomi og de kreative erhverv

og formidler den viden på

www.cko.dk.

Skaber og formidler overblik over

kultur- og oplevelsesøkonomien i

Danmark gennem et ”videnkort”.

Gennemfører Creative Business

Cup samt samler viden fra afviklin-

gen og præsenterer den for relevan-

te aktører.

Fortsætter dialogen med relevante

samarbejdspartnere om, hvilke

analyser der har størst værdi, og

afklarer finansiering og gennemfø-

relse af sådanne analyser.

Vejledningskoncept udvikles løben-

de for at forbedre CKO’s vejled-

ningskoncept.

Vejledning

CKO gennemfører en metode til

screening af virksomheder til rådgiv-

ning (CKO’s oplevelsestjek) med

opfølgning senest 14 dage efter

virksomhedens oplevelsestjek.

Evaluering

Kultur- og oplevelsesøkonomien i Danmark

KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 49: Evaluering og årsrapporter om lukning af CKO forud for besvarelse af samrådsspm. E, fra kulturministeren

Hovedopgaver

Mål

CKO vejleder 50-75 virksomheder

og/eller kulturaktører i 1-1- eller 1-få-

rådgivning.

Kvartalsvis egenevaluering af kvali-

tet af rådgivningsydelser ud fra

tilfredshedsmåling.

Status

I 2011 er der per 1. august gennem-

ført 36 vejledninger, og 82 procent af

virksomhederne er tilfredse.

Gennemført.

CKO har bidraget til udviklingen af

Nordisk Ministerråds KreaNord-

initiativ og deltaget i diverse nordiske

og europæiske netværk. CKO står

for varetagelsen af det nordiske

myndighedssamarbejde på området.

CKO har løbende rådgivet hovedin-

teressenterne, herunder for eksem-

pel udarbejdelse af strategigrundlag

for oplevelseszonerne og CKO og

bidrag til analysen om finansiering af

computerspil.

Gennemført.

Deltage i danske og internationale

fora om kultur- og oplevelsesøko-

nomi, fx EU og Nordisk Ministerråd.

Vurdering

Ad hoc-henvendelser fra ØEM, KUM

og EBST om konsekvenser og

perspektiver for tiltag inden for

kultur- og oplevelsesøkonomien.

Vejledning af politiske aktører og

offentlige myndigheder på området.

Kilde:

Status på CKO’s effektmål 2011 og CKO’s årsrapport 2011.

Evaluering

Kultur- og oplevelsesøkonomien i Danmark

KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 49: Evaluering og årsrapporter om lukning af CKO forud for besvarelse af samrådsspm. E, fra kulturministeren

Bilag 2. Status for zonernes

aktiviteter og initiativer

Tabel 36: Computerspilzonens aktiviteter og initiativer

Hovedaktivitetsområde

Milepæl

Aktivitet

DADIU 2.0: Zonen støtter

den strukturelle omorga-

nisering af DADIU øko-

nomisk.

EUCROMA: Zonen sam-

arbejder med DADIU om

opbygningen af et euro-

pæisk uddannelsestilbud i

Danmark.

Game Arts & Game Ani-

mation: Efteruddannelses-

tilbud under DADIU.

Den årlige konference

IGDA Leadership Forum

Conference skal afholdes

i Danmark.

Støtte til Ungdommens

Naturvidenskabelige

Forenings uddannelse for

unge på gymnasieniveau:

Game Development

Camp. Zonen bidrager

med oplægsholdere,

viden og økonomisk

støtte.

Nordic Game Jam 2010,

2011 og 2012: Zonen har

etableret et samarbejde

mellem NGJ11 og Spilhu-

set.

Kortlægning af internati-

onale kurser og efter-

uddannelse

Ingen aktiviteter i perio-

den. Milepælen opnås i 1.

halvår 2012.

DADIU Greenhouse:

Rådgivningsforløb.

Teut Days 2011: Seminar

med Teut Weidemann,

ekspert inden for forret-

ningsmodeller.

Innovative samarbejder:

To seminarer.

Outsourcingkonference på

ITU.

Status

DADIU 2.0 er etableret og i

drift.

Etablering af DADIU

som modul under Den

Danske Filmskole.

EUCROMA er etableret og

i drift fra januar 2012.

Etablering af efterud-

dannelsesstruktur

Forløber planmæssigt.

Budgettet er dog reduceret

i forhold til det oprindelige.

Planlægges afholdt på ITU

20.-21. november 2012.

Der er stadig usikkerhed

om, hvorvidt det er muligt

at afholde konferencen.

Adgang til internationale

kompetencer og kompe-

tenceudvikling

Uddannelse og kompe-

tenceudvikling

Afholdt juli 2010 og 2011.

Planlagt støtte i 2012.

Stimuleret talent-

grundlag til alle dele

af spilproduktionen

Afholdt.

DADIU Greenhouse v1.

maj-september 2011.

DADIU Greenhouse v.2

påbegyndt januar 2012.

Forretningsudvikling

Flere kvalificerede

iværksættere

Afholdt 7.-8. februar 2011.

Afholdt 2. og 9. marts 2011.

Afholdt 23. februar 2011.

Evaluering

Kultur- og oplevelsesøkonomien i Danmark

KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 49: Evaluering og årsrapporter om lukning af CKO forud for besvarelse af samrådsspm. E, fra kulturministeren

Hovedaktivitetsområde

Milepæl

Aktivitet

Growing Games: Udvik-

lingsforløb målrettet spil-

virksomheder.

Drejebogen: Værktøj til

den danske computerspil-

branche.

Udvikling af model til

fastholdelse af brugere i

onlinespil.

Pitch for at vinde lokalise-

ring af Nordic Game og

Game Connection til

København fra henholds-

vis Malmø og Lyon.

Konference om

co-branding på

ekspertmarkederne.

GDC 2011: Arrangement

målrettet danske spilud-

viklere med det formål at

få dem til at deltage i GDC

EXPO i San Francisco.

GameBoost: Matchma-

king for danske spilvirk-

somheder og internationa-

le investorer.

Ny dansk spilstøtteord-

ning under DFI.

Besøgstur til Toronto for

branche og politikere.

Elektronisk brancheliste

oprettet på hjemmesiden.

Arbejdsgruppe er nedsat.

Status

Forventes afholdt 26.

september og 3. oktober

2011.

Første version er forsinket

på grund af sygdom. For-

ventes klar ultimo 2011.

Seminar afholdt november

2011 og opfølgning plan-

lagt andet kvartal 2012.

Etablering af system for

rådgivning af iværksæt-

tere

Formidling af god

praksis inden for

forretningsmodeller

Etablering af nordisk

spilkonference i

Danmark

Indsamling og for-

midling af internationale

markedsdata

Internationalisering

Flere internationale

kompetencer blandt

ledere

Projekterne blev ikke vun-

det.

Afholdt 17. juni 2011.

Afholdt marts 2011.

Uddannelse af udvikler-

ne til mødet med inve-

storer

Kapital

Permanente støtteord-

ninger på dansk, nordisk

og EU-niveau

Etablering af internatio-

nalt besøgsprogram

Afholdelse af

15 netværksmøder

Branche og netværk

Kortlægning af compu-

terspilindustrien

Etablering af model for

videreførelse af zonens

aktiviteter.

Workshop afholdt 11. maj

2011 og deltagelse i Nordic

Game-konference 12.-13.

maj 2011.

Kommunikeres til spiludvik-

lere august 2011. Første

ansøgning forventes sep-

tember 2011.

3-dages tur, november

2010.

Til dato er der afholdt 13

netværksmøder.

Oprettet i september 2009.

Forventes udbygget i 2012.

Første oplæg præsenteres

for zonens styregruppe i

september 2011.

Formidling

Foranalyse: Det offentlige

som indkøber af dansk

computerspil udarbejdet

af kandidatstuderende

som led i uddannelse.

Analysen af afsluttet, og

resultaterne er præsente-

ret.

Kilde:

Computerzonens statusrapport for første halvår 2011.

Evaluering

Kultur- og oplevelsesøkonomien i Danmark

KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 49: Evaluering og årsrapporter om lukning af CKO forud for besvarelse af samrådsspm. E, fra kulturministeren

Tabel 37: Madkulturzonens aktiviteter og initiativer

Hovedaktivitet

Produktion

Aktivitet

Status

Møder og afrapportering til

konsortie- og samarbejds-

partnere. Forlængelse af

studenterstilling og ansæt-

telse af medarbejder i løntil-

skud. Fortsat udvikling af

aktiviteter og involvering af

konsortiepartnere.

Færdigformuleret (af CBS).

Sekretariatet

Administration, styring og koordinering

Projektbeskrivelse for bear-

bejdning af ny viden

Struktureret videnopsamling

Creative Encounters på

CBS

Udvikling af videnopsam-

lingsframework

Igangsat.

Oplæg indsendt.

Afholdt ledelsesgruppemø-

de.

5 personas er færdige, og

yderligere 2 er på vej.

2 workshopper afviklet.

Av-koncept og formidlings-

koncept er udviklet for værk-

tøjer. 3 film er færdige, og

2 er på vej.

Brugerblomsten, Præmisso-

len og Otto udviklet og

formidlet på hjemmesiden.

Casen er færdigformuleret

og afprøvet både ved klyn-

gemøde på Bornholm og til

opstart af projektet i Region

Syddanmark.

Det første researchstadie er

afsluttet, og grundmateriale

foreligger. Symposium med

samme overskrift er afholdt,

og gode input er kortlagt.

Madkulturlaboratoriet

– Ny Viden

Værktøjer: Udvikling af

personas

Ny viden og

værktøjer

Udvikling af tre værktøjer til

forretningsudvikling

Best practise – case

Madkulturlaboratoriet

– Bedste praksis

Den nye madkulturbranche

Madkulturlaboratoriet

– National madkul-

turidentitet

Vækstbus

Aktiviteterne i denne produktion i perioden har fundet sted i

vækstprojekterne integreret med produktion #2.

Aktiviteterne i denne produktion i perioden har fundet sted i

vækstprojekterne.

Region Hovedstaden:

Aktiviteter under Copen-

hagen Cooking

Bornholm: Det autentiske

bornholmske køkken

Arbejdet med formidling af

værktøjer er påbegyndt.

Flere workshopper afholdt.

Lammeholdet og Fiskeholdet

er veloverstået og kører nu

selvstændigt.

Flere koncepter til museer og

lignende er under udvikling,

og testforløb er planlagt.

Forhandling af projektet i

afsluttende fase.

Forhandling af projektet i

afsluttende fase.

Innovation og

vækstinitiativer

Regionale vækst-

initiativer

Region Midtjylland:

En bid af historien

Region Syddanmark

Region Nordjylland

Evaluering

Kultur- og oplevelsesøkonomien i Danmark

KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 49: Evaluering og årsrapporter om lukning af CKO forud for besvarelse af samrådsspm. E, fra kulturministeren

Hovedaktivitet

Produktion

Aktivitet

Region Sjælland:

Projekt ny nordisk vikin-

gemad

Status

Region Sjælland har imøde-

kommet ansøgningen. Pro-

jektarbejdet er startet op.

Møder afholdt med F.O.O.D.

og VisitDenmark.

Ny hjemmeside lanceret

1. februar 2012.

Færdiggjort.

Diskuteret på konsortiepart-

nerturne.

Løbende opdateret.

Internationale vækst-

initiativer

Udvikling af hjemmeside

Kommunikationsframework

til konsortiepartnere

Kommunikationsstrategi

Indlæg på hjemmeside og

tilstedeværelse i sociale

medier

Formidling og

uddannelse:

Symposier og camps

Formidling og

uddannelse:

Uddannelseskoncept

Tre symposier

Formidling og

uddannelse:

www.mmmzonen.dk

Kommunikation

og formidling

Første symposium afholdt og

næste planlægges nu.

Ingen aktiviteter

Kilde:

Madkulturzonens statusrapport for første halvår 2011.

Evaluering

Kultur- og oplevelsesøkonomien i Danmark

KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 49: Evaluering og årsrapporter om lukning af CKO forud for besvarelse af samrådsspm. E, fra kulturministeren

Tabel 38: Modezonens aktiviteter og initiativer

Milepæl

Aktivitet

Konference om klyngedannelser:

Clusters as Drivers for Regional

Competitiveness i Zürich

A1: Analyse af

internationale

modebrancher

Showseminar – international bedste

praksis

Paris Fashion Week – research

Mode i medierne: Arrangement om

eksponering af Fashion Forum med

deltagelse af Flemming Hedegaard,

kanalchef på DR K

Gåhjemseminar om mode i medier-

Seminar om mode som kulturfor-

midler

Speeddating-arrangementer.

Status

Modezonen deltog i konferencen 25. marts

2011.

Deltagelse i Berlins modeuge.

Modezonen deltog i modeugen i marts 2011.

Dato fremgår ikke af statusrapporten.

Estimeret 60-70 deltagere.

A2: Analyse af

dansk modes

identitet

Afholdt 1. halvår 2010 med 80 deltagere.

Afholdt 2. halvår 2010 med 100 deltagere.

Fire arrangementer afholdt.

Foreløbige resultater viser en ekstra omsæt-

ning på 2,2 mio. kr. til den danske mode-

branche som følge af de to første arrange-

menter.

Afholdt andet halvår 2009 med 83 deltagere.

Projektet har modtaget 140.000 kr. fra Nor-

disk Råd og forventes afholdt i andet halvår

af 2011.

Effektmåling af tidligere speed-

dating-arrangementer

A3: Styrket

eksportindsats

Tysk eksportkonference

Producent-speeddating: Baltikum

Born Creative-konference: Konfe-

rence for Mode-, Computerspil- og

Musikzonen

E-tail: Konference om e-tail

Investerings- og finansierings-

konference

Strategi- og krisestyringsworkshop

Afholdt i foråret 2011.

300 deltagere.

B1: Fashion

seminars

107 deltagere (h1 09).

14 deltagere.

Supply chain-seminar

59 deltagere (h1 10).

Couture retail-konference

Design Incubator: Pilotforløb af

seks måneders varighed

Fashion Accelerator: Iværksætter-

forløb

Modeshow: Planlægning af design-

skolens modeshow på Copenhagen

Fashion Week

Designfagligt udviklingsprojekt:

Living Lightly

177 deltagere (h2 10).

Fem modevirksomheder er udvalgt.

Kick-off afholdt 15. juni 2011.

Gennemført. Den afsluttende evaluering for

Fashion Accelerator vil finde sted juni 2011.

Modeshowet forventes afholdt 5. august

2011.

Forventes afsluttet i efteråret 2011.

C1: Investerings-

modning

C2: Designskolen

Kolding

– Laboratorier

Evaluering

Kultur- og oplevelsesøkonomien i Danmark

KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 49: Evaluering og årsrapporter om lukning af CKO forud for besvarelse af samrådsspm. E, fra kulturministeren

Milepæl

Aktivitet

Øvrige aktiviteter: Studietur til Hel-

sinki, after hours-seminar om mo-

deblogs og artikel Bæredygtig

studenterhue

Bedste praksis-studietur: Bedste

praksis-designskoler i England,

Finland og USA

Status

Alle aktiviteter er gennemført.

Opsamling afholdt 4. marts 2011.

Påbegyndes i andet halvår af 2011. Første

møde afholdt i august 2011

”I skreven stund er der intet nyt om, hvorvidt

denne Case Contest er under udvikling.”

Forventes fortsat efter zonens afslutning

C3+D2: Match-

making og øget

samarbejde

Erfagruppe for de danske design-

skoler

Case Contest: CBS og Danmarks

Designskole

’Next Edition’: Designkonkurrence

for afgangselever

D1: Fashionforum.dk

Drift og udvikling af hjemmesiden

Konferencen ’Copenhagen Fashion

Summit’

Executive CSR-program

Besøgstal, jobopslag mv. dokumenteret

Planlagt 3. maj 2012.

Uddannelsesforløbet gennemført i septem-

ber og oktober 2011.

Afholdt 23. september 2010. 155 deltagere.

E1: NICE

Konferencen A sustainable sustain-

able Design Process

Konferencen Copenhagen Fashion

Summit

Kilde:

Modezonens statusrapport for første halvår 2011.

Afholdt 9. december 2009. 652 deltagere.

Evaluering

Kultur- og oplevelsesøkonomien i Danmark

KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 49: Evaluering og årsrapporter om lukning af CKO forud for besvarelse af samrådsspm. E, fra kulturministeren

Tabel 39: Musikzonens aktiviteter og initiativer

Hovedaktivitets-

område

Sekretariat

Milepæl

Aktivitet

Status

Drift af projekterne og koordinering af hovedaktivitetsområderne

Blev offentliggjort i septem-

ber 2010 og har mellem

1. oktober 2010 og 30. juni

2011 haft 3.850 unikke

besøgende.

Hjemmesiden indeholder

anvendelsesområder, ca-

ses, artikler og rapporter.

Gennemført.

Webportal

Etablering af hjemmeside og vedligeholdelse af onlinezo-

nekatalog

Indsamling og formidling af cases

Forundersøgelse

af musikbranchen

Kortlægning af indtægtsstrømme og eksport

Facilitere konkrete samar-

bejder og møder mellem

aktørerne inden for de

primære musikbrancher,

kulturinstitutioner, interes-

seorganisationer, andre

brancher, forskning og

uddannelse

Oprettelse af netværk

(Vækstråd) på tværs af

musikliv og øvrige erhverv

Afholdt 6 vækstrådsmøder i

2011 med fokus på værdien

af netværk, ideworkshop/

idegenerering, nye forret-

ningsmodeller, betydning af

partnerskaber og pitching.

Event: Sellout is dead. Partnerskaber mellem musikliv og

det øvrige erhvervsliv

Workshop om forening af

mad og musik, så det er

forretningsudviklende og

kan ses på bundlinjen

Workshop om musik og

mode

Afholdelse af workshopper,

seminarer og gåhjemmøder

Workshopper med kommu-

ner om brug af kreative

kræfter

Stand på Roskilde Festival:

Mediebyen med MXD,

www.live.dk

og KODA

FRUKT-seminar på SPOT-

festivalen

Etablering af partnerskaber

mellem brands og bands

Analyse af kommunernes udbytte og udviklingen af børne-

MGP

Etablering af fire videngrupper

Viden

Ph.d.-projekt i samarbejde med CBS

Behovsspecifikation om integration af partnerskaber med

erhvervslivet

Deltagelse i Born Creative-konference

Internationalisering

Indsamling af udenlandske erfaringer (Austin@Austin)

Deltagelse i stand på MIDEM udstilling i Cannes

Konference Touren går til Rusland

Musik og Erhvervs topmøde om eksport

Afholdt.

Music United

Denmark

Afholdt i Aarhus og Køben-

havn.

Afholdt i Aarhus.

Planlagt.

Afholdt.

Gennemført.

Ikke etableret i den oprinde-

lige form grundet manglen-

de ressourcer.

Gennemført.

Igangsat.

Afholdt.

Gennemført.

Afholdt

Igangsat

Evaluering

Kultur- og oplevelsesøkonomien i Danmark

KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 49: Evaluering og årsrapporter om lukning af CKO forud for besvarelse af samrådsspm. E, fra kulturministeren

Hovedaktivitets-

område

Milepæl

Aktivitet

Udvikling af Musiconomy,

Music2Business, Center for

Sangproduktion og Over

Broen

Udgivelse af publikationer

og kursuskatalog

Seminar om musik som

professionelt virke: Hvordan

får vi gode ideer til at flyve?

Udvikling af softwareplat-

form

Status

Uddannelse og

talentudvikling

Bidrage til øget professiona-

lisering af fødekæden i

dansk musik gennem kon-

krete uddannelsestiltag

Igangsat og enkelte afslut-

tet.

Udgivet.

Bidrage til fokus på forret-

ningsmodeller på tværs af

værdikæder og brancher

Teknologi og

tværmediale for-

mer

CoSound

Udvikling af Local Heroes

Udvikling af VEGA Vision

Reach Out

Afholdt.

Igangsat.

Udviklet.

Projekt støttet af CKO

Udviklet.

Dommer ved Musikparla-

mentets Innovationskonkur-

rence.

Projektet Event som plat-

form for innovation.

SPOTcast.

Innovation

Bidrage til udvikling af

konkrete tiltag, der igang-

sættes og testes i virksom-

heder og institutioner

Deltagelse i både konkrete

projektansøgninger, udar-

bejdelse af guides til virk-

somheder og dommerpanel

Kilde:

Musikzonens statusrapport for første halvår 2011.

Evaluering

Kultur- og oplevelsesøkonomien i Danmark

KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 49: Evaluering og årsrapporter om lukning af CKO forud for besvarelse af samrådsspm. E, fra kulturministeren

Bilag 3.

Tværgående temaer

Tabel 40: Tværgående temaer

Tema

Opbygning af netværk i branchen

Beskrivelse



Aktiviteter, hvor formålet er at samle

branchen og skabe netværk.

Aktiviteter, der har til formål at sikre det

bedste rekrutteringsgrundlag for virksom-

heder i branchen. Dette kan være både

nationalt og internationalt.

Opbygning af nye uddannelser, udvikling

af eksisterende uddannelser og tiltræk-

ning af internationale uddannelser til

Danmark.

Aktiviteter, der har til formål at sikre, at

nyopstartede og etablerede virksomheder

har adgang til rådgivning og kompeten-

ceudvikling i forhold til udvikling og drift.

Aktiviteter, der skal bygge bro mellem

virksomheder i branchen og investormil-

jøer. Investeringsmodning, matchmaking

og incubatorordninger.

Aktiviteter, der har til formål at sikre, at

der opbygges viden om markedet, meto-

der, rammebetingelser m.v.

Aktiviteter, der har til formål at opsamle

viden.

Aktiviteter, der har til formål at sikre, at

relevante aktører modtager genereret og

opsamlet viden.

Aktiviteter, hvor formålet er at gøre bran-

chen mere international gennem etable-

ring af internationale netværk, udvikling

af eksportkompetencer og konkrete eks-

portfremstød.

Aktiviteter, der skal skaffe ny viden om

branchen internationalt.

Aktiviteter, der skal kortlægge og styrke

branchens internationale brand.

Aktiviteter, der skal skabe innovation eller

produktudvikling blandt branchens virk-

somheder, for eksempel pilotprojekter el-

ler test af prototyper.

Uddannelses- og talentudvikling



Forretningsudvikling og tiltrækning

af investorer



Videngenerering og videnspredning



Internationalisering



Innovation og produktudvikling

Evaluering

Kultur- og oplevelsesøkonomien i Danmark

KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 49: Evaluering og årsrapporter om lukning af CKO forud for besvarelse af samrådsspm. E, fra kulturministeren

Bilag 4. Beslægtede

udenlandske institutioner

Centre of Excellence for the Cultural and Creative Industries

(DE) er

oprettet af den tyske forbundsregering og giver på føderalt niveau rådgivning

og information og støtter netværk for de kreative erhverv. Centret hjælper

med adgang til eksisterende offentlige erhvervsstøtteordninger, fremmer

uddannelse og kompetenceudvikling med den hensigt at optimere markeds-

mulighederne for kreative aktører og bidrager til deres adgang til internatio-

nale markeder. Den føderale organisation bidrager til at koordinere de regio-

nale tiltag i de tyske Länder vedrørende konkrete tilbud til virksomheder og

iværksættere i de kreative erhverv.

Tabel 41: Centre of Excellence for the Cultural and Creative Industries

Samarbejde

kreative

industrier og

det øvrige

erhvervsliv

Branche-

specifik

Projektstøtte

Profilering

Viden

Vejledning

Ekspertfunktion

Uddannelse og

talentudvikling

Generelt kreative industrier

Individuel rådgivning (afklaring af ideer,

netværk og udveksling af erfaringer)

Kurser og uddannelse (tilbydes til alle

iværksættere og omhandler blandt andet

regnskab, skatter, reklame, forhandlinger

og eksportforberedelse)

Individuel rådgivning (link til lokaløkono-

miske tilbud)

Individuel rådgivning (økonomisk udvik-

ling af en forretningside)

Videngenerering

og videnspredning

Internationalise-

ring

Forretnings-

udvikling

Innovation og

produktudvikling

Ontario Media Development Cooperation

, OMDC (CAN) er et selskab

under Ontarios kulturministerium og har til opgave at tiltrække investeringer,

skabe arbejdspladser og styrke innovation og udvikling af nye forretningsmo-

www.kultur-kreativ-wirtschaft.de/KuK/Navigation/root.html.

www.omdc.on.ca/.

Evaluering

Kultur- og oplevelsesøkonomien i Danmark

KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 49: Evaluering og årsrapporter om lukning af CKO forud for besvarelse af samrådsspm. E, fra kulturministeren

deller i udvalgte kreative brancher (film, tv, computerspil og forlagsvirksom-

hed).

OMDC’s støtteordninger koncentrerer sig hovedsageligt omkring udviklingen

og promoveringen af den enkelte kreative branche. Derudover har OMDC

taget initiativ til en del projekter, hvor samarbejde mellem de kreative indu-

strier er i centrum, blandt andet From Page to Screen og Music Makes It.

Tabel 42: Ontario Media Development Cooperation

Samarbejde

kreative

industrier og

det øvrige

erhvervsliv

Branchespecifik

Generelt kreative

industrier

From Page to Screen

(samarbejde mellem

forlagsvirksomheder og

filmproducenter)

Projektstøtte

Film Commission

(filmsektor)

Music Makes It!

(licenssamarbejde

mellem musikbranchen

og film, tv, interaktive

digitale medier og

elektroniske bogudgi-

velser)

Indirect support to third

parties for events and

activities that stimulate

the growth of Ontario’s

cultural media indus-

tries

Research activities

(støtte til forsknings-

projekter, udvikling af

forskningsbibliotek,

udarbejdelse af indu-

striprofiler og generel

statistik)

Profilering

Content and Market Funds

(inkluderer fonde for bøger,

film (4 mio. CAN$, interakti-

ve digitale medier, magasi-

ner 1,6 mio. CAN$ og musik)

Trillium Book Award

(to førstepladser modtager

pris på 20.000 CAN$)

Viden

Research activities

Vejledning

Information and referral

services are provided for

applicants and potential

applicants as are tax credit

information sessions

Tax Credit and Financing

Programs (forlagsvirksom-

hed, film, tv, digitale medier

og lydoptagelse). Skattefra-

drag på 268 mio. CAN$ i

2009-2010)

OMDC’s Digital Location

Library (film og tv)

OMDC Export Fund (bøger,

film, tv, interaktive digitale

medier, musik, 1,5 mio.

CAN$ I 2009-2010)

OMDC/City of Toronto’s

Partnership

Ekspertfunktion

Uddannelse og

talentudvikling

Forretningsudvikling

Videngenerering

og videnspredning

Internationalisering

Evaluering

Kultur- og oplevelsesøkonomien i Danmark

KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 49: Evaluering og årsrapporter om lukning af CKO forud for besvarelse af samrådsspm. E, fra kulturministeren

Branchespecifik

International Financing

Forum (IFF) (film og tv)

Innovation og

produktudvikling

Generelt kreative

industrier

Samarbejde

kreative

industrier og

det øvrige

erhvervsliv

Entertainment and

Creative Cluster Part-

nerships Fund (7,5 mio.

CAN$ over tre år)

Institut pour le Financement du Cinéma et des Industries Culturelles

IFCIC (FR) er etableret i 1983 af den franske stat og en række banker og

tilbyder bankgarantier til de kreative erhverv. IFCIC består af to fonde, der

tilsammen bidrager med 273 mio. euro i bankgarantier.

Tabel 43: Institut pour le Financement du Cinéma et des Industries Culturelles

Samarbejde

kreative

industrier og

det øvrige

erhvervsliv

Branchespecifik

Bankgaranti til produktion

og distribution (audiovisuel-

le producenter og distribu-

tører i filmindustrien)

MEDIA production guaran-

tee fund (IFCIC i samarbej-

de med CNC og MEDIA,

4 mio. euro 2010-2013)

Generelt kreative industrier

Projektstøtte

Bankgaranti til virksomhe-

der i kulturindustrier

(bankgarantien dækker

normalt cirka 50 procent af

lånet)

Profilering

Viden

Vejledning

Ekspertfunktion

Uddannelse og

talentudvikling

Forretnings-

udvikling

Videngenerering

og videnspredning

Internationalise-

ring

Innovation og

produktudvikling

National Endowment for Science Technology and the Arts

, NESTA

(UK) er en national britisk fond rettet mod videnskab, teknologi og

kunst/kultur. Økonomisk vækst, offentlig service og kreative industrier er

blandt NESTAs fokusområder. I Storbritannien regnes organisationen for at

være blandt de førende aktører i spørgsmål om, hvordan innovation kan føre

til løsninger af sociale og økonomiske samfundsudfordringer. NESTA er etab-

www.ifcic.fr.

www.nesta.org.uk.

Evaluering

Kultur- og oplevelsesøkonomien i Danmark

KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 49: Evaluering og årsrapporter om lukning af CKO forud for besvarelse af samrådsspm. E, fra kulturministeren

leret af det britiske parlament og fungerer som selvstændig fond oprindeligt

finansieret af det nationale britiske lotteri.

Ordninger inden for kunst og kultur giver hovedsageligt støtte til digitale me-

dier, computerspil og mobile teknologier. Der er især fokus på forretningsud-

vikling og viden.

Mange af NESTA’s projekter inden for økonomisk vækst drejer sig om inno-

vation. Der er dog ingen projekter inden for kunst og kultur, der har et direkte

fokus på innovation.

Tabel 44: National Endowment for Science Technology and the Arts

Generelt kreative

industrier

NESTA fungerer som

investor i innovation

for mange forskellige

industrier, herunder

også kreative industri-

er.

Samarbejde kreative

industrier og det øvrige

erhvervsliv

Branchespecifik

Destination Local

(mobilteknologi,

50.000 pund til

10 organisationer)

The Games Consor-

tium (computerspil,

hjælp til spiludvikleres

udgivelse af spil)

Digital R&D Fund for

Arts and Culture (digi-

tale teknologier, fokus

på både publikum og

forretningsmodeller,

24 mio. pund til

393 projekter)

National Theatre Live

(teater, udbredelse af

teaterkunst ved at

bringe ældre og nyere

teaterformer sammen)

Viden

Fashion Toolkit: De-

signers edition (tøjde-

signere, fokus på

produktionsledelse og

kommunikation af

behov)

Intellectual Property

Rights Framework

(digitale medier og

skabeloner til ophavs-

retskontrakter)

Projektstøtte

Profilering

Creative clusters map

(kort over Englands

kreative klynger)

Vejledning

Creative Business

Mentor Network (men-

torprogram med prak-

tiske råd omkring

udfordringerne i et

voksende kreativt

forretningsområde)

Ekspertfunktion

Video Games and

Visual Effects Skills

Review (computerspil,

rapport med 20 råd

om. hvordan England

bliver ledende inden

for computerspil og

visuelle effekter til

staten, uddannelsesin-

stitutioner og industri-

en)

Uddannelse og

talentudvikling

Hyper Island (digitale

medier, partnerskab

med det svenske

Creative Enterprise

Toolkit (metoder til at

lære virksomheds-

Evaluering

Kultur- og oplevelsesøkonomien i Danmark

KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 49: Evaluering og årsrapporter om lukning af CKO forud for besvarelse af samrådsspm. E, fra kulturministeren

Branchespecifik

uddannelsesprogram

Hyper Island)

Fashion Toolkit: Manu-

facturers edition (spe-

cialiserede producen-

ter inden for tøjin-

dustrien, fokus på

vækst og produktivitet)

Digital R&D Fund for

Arts and Culture

(digitale teknologier,

fokus på både publi-

kum og forretnings-

modeller, 24 mio. pund

til 393 projekter)

Generelt kreative

industrier

færdigheder til kreative

individer, der gerne vil

starte en virksomhed)

Samarbejde kreative

industrier og det øvrige

erhvervsliv

Forretnings-

udvikling

Digital R&D Fund for

Arts and Culture in

Scotland (støtter

samarbejde mellem

kunst- og kreative

organisationer og

udbydere af teknologi,

500.000 pund)

Internationalise-

ring

Videngenerering

og videnspredning

Innovation og

produktudvikling

Creative Industries Development Agency

, CIDA (UK) i London er et pri-

vate company limited by guarantee etableret af offentlige myndigheder, krea-

tive virksomheder, uddannelsesinstitutioner m.m. Organisationen finansieres

primært af den britiske kunststyrelse, regionale udviklingspuljer, EU-midler

m.v. CIDA’s opgaver er i vid udstrækning at hjælpe kreative entreprenører og

virksomheder med at håndtere diverse udfordringer såsom ophavsret, finan-

siering og opstart af egen virksomhed gennem ekspertrådgivning, viden-

spredning og networking-events. CIDA er kendetegnet ved at støtte og hjæl-

pe en bred vifte af kunstneriske og kreative områder og ikke specifikke sekto-

rer.

Tabel 45: Creative Industries Development Agency

Branchespecifik

Generelt kreative

industrier

Samarbejde kreative

industrier og det øvri-

ge erhvervsliv

Cultural production

and commissioning

(partnerskab med

ledende organisatio-

ner)

Projektstøtte

Profilering

Website and bulletin

(kreative industrier, up

to date-information om

kreative muligheder og

events)

Viden

Vejledning

Ekspertfunktion

Uddannelse og

Cultural production

www.cida.co.uk

Evaluering

Kultur- og oplevelsesøkonomien i Danmark

KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 49: Evaluering og årsrapporter om lukning af CKO forud for besvarelse af samrådsspm. E, fra kulturministeren

Branchespecifik

talentudvikling

Generelt kreative

industrier

Samarbejde kreative

industrier og det øvri-

ge erhvervsliv

and commissioning

(partnerskab med

ledende organisatio-

ner)

Forretnings-

udvikling

Business support and

professional develop-

ment (kreative indu-

strier, øvelsessessio-

ner med praktiske råd

fra specialister og

eksperter)

CIDA fungerer derfor

også som en ekspert-

funktion i denne sam-

menhæng

Videngenerering

og videnspredning

Internationalise-

ring

Innovation og

produktudvikling

100

Evaluering

Kultur- og oplevelsesøkonomien i Danmark

KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 49: Evaluering og årsrapporter om lukning af CKO forud for besvarelse af samrådsspm. E, fra kulturministeren

Om Deloitte

Deloitte leverer ydelser inden for revision, skat, consulting og financial advisory til både offentlige og private virksomheder i en lang

række brancher. Vores globale netværk med medlemsfirmaer i mere end 150 lande sikrer, at vi kan stille stærke kompetencer til

rådighed og yde service af højeste kvalitet, når vi skal hjælpe vores kunder med at løse deres mest komplekse forretningsmæssi-

ge udfordringer. Deloittes cirka 182.000 medarbejdere arbejder målrettet efter at sætte den højeste standard.

Deloitte Touche Tohmatsu Limited

Deloitte er en betegnelse for Deloitte Touche Tohmatsu Limited, der er et britisk selskab med begrænset ansvar, og dets netværk

af medlemsfirmaer. Hvert medlemsfirma udgør en separat og uafhængig juridisk enhed. Vi henviser til

www.deloitte.com/about

for en udførlig beskrivelse af den juridiske struktur i Deloitte Touche Tohmatsu Limited og dets medlemsfirmaer.