Kulturudvalget 2015-16
KUU Alm.del Bilag 47
Offentligt
1576148_0001.png
København d. 3/12 2015
Til Kulturministeren.
De Frie Koreografer vil hermed gerne ytre vores bekymringer i forbindelse med
beskæringen af projektstøttemidlerne, på i alt 2,1 mio. kroner.
2,1 mio kroner synes måske ikke af meget i et samlet finansregnskab. På det frie felts
område er det imidlertid et helt afgørende beløb for gennemførelsen af adskillige
projekter og ideer, og som er med til at fastholde manges faglige overlevelse. Det er
en synergi effekt som trækker tråde langt ind i den mere etablerede del af
scenekunstmiljøet. Både idégenererings mæssigt, men også i udvikling og fastholdelse
af talentmassen, som er så afgørende for fødekæden. Det er gentagne gange blevet
slået fast, at der produceres overordentlig meget scenekunst for de meget få midler
som projektstøtteudvalget råder over. Det virker meget uhensigtsmæssigt at spare et
forholdsvist lille beløb et sted, der i den grad forstår at udnytte sine midler.
Det, sammen med forslaget til de nye fondsregler, ser desværre ud til at pege i en
retning med meget ubæredygtige arbejdsforhold, hvilket betyder mindre udvikling,
kvalitet og vækst.
Der findes for tiden en stor drivkraft og udvikling i den danske danse og performance
verden, som både kan mærkes nationalt, og som også er i fuld gang med at markere
sig internationalt, hvor Danmark i mange år har været forbigået. De Frie Koreografer
finder det utroligt trist hvis denne fremgang og motivation ikke bliver anerkendt og
støttet. Projektstøtteudvalget er den primære støttekilde for danse- og
performanceproduktioner i Danmark. Det er kun meget få institutioner som Dansk
Danseteater og Åben Dans i Roskilde, som er sikret midler fra andre kilder. Derfor er
det dybt bekymrende at Kulturministeren går uden om armslængdeprincippet. Vi ser
det som en underkendelse af fagudvalgende i Statens Kunstfond, hvilket er yderst
beklageligt.
KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 47: Henvendelse af 4/12-15 fra De Frie Koreografer om beskæring af projektstøttemidlerne
1576148_0002.png
Afsluttende vil vi gerne gøre opmærksom på, at der i flere Europæiske lande satses
på- og støttes op om kulturlivet, netop for at styrke landenes identitet og
sammenhængskraft. Vi kan kun håbe på og opfordre til at Danmark vil følge trop, og
vi håber at Kulturministeren kan se det fordelagtige i at betragte landets kunstnere
som en drivende faktor for befolkningens selvforståelse og dermed også Danmarks
profil udadtil. Det kræver at der værnes om vores arbejde og at “den kunstneriske
fødekæde” næres.
Mange hilsner,
Bestyrelsen af De Frie Koreografer
Tali Rázga , Gry Raaby, Carolina Bäckman, My Lindblad, Karina Dichov Lund, Kirstine
Kyhl Andersen, Linette Stamp Christensen og Julie Rasmussen.
De Frie Koreografer​
er en interesseorganisation bestående af freelance koreografer.
Vi arbejder i det danske dansemiljø, hvor vi skaber forestillinger under skiftende
produktionsformer.
De Frie Koreografer​
er politisk talerør og fagligt forum for medlemmerne og er en
vigtig brik i det aktive koreografiske freelance miljø i Danmark.
De Frie Koreografers​
mål er at skabe politisk opmærksomhed omkring koreografers
arbejdsforhold og at styrke positionen for dans og performance i dansk kulturpolitik.
De frie Koreografer, c/o Dansehallerne, Pasteursvej 14 , 1799 København V. DK
[email protected]
-
www.defriekoreografer.dk