Kulturudvalget 2015-16
KUU Alm.del Bilag 39
Offentligt
1572549_0001.png
Fra:
Holger Hagelberg
Sendt:
20. november 2015 13:32
Til:
Mogens Jensen
Emne:
Er DR på gale veje ?
Kære Medieordfører Mogens Jensen
Vedr. DR og P4 FM
Jeg skriver til dig, fordi Danmarks Radio har oplyst, at man nu forynger P4, og at man i
den forbindelse flytter programfladen for lyttere fra den ældre del af befolkningen til P5.
For mange ældre er det et problem, idet P5 (DAB) skal aflyttes med moderne teknologi,
som de ikke er i besiddelse af. Lad de unge få P5 (DAB), og lad os ældre beholde P4 FM,
så vi fortsat kan bruge B&O radioen i stuen, transistorradioen på badeværelse, på
terrassen, i værkstedet eller i sommerhuset.
I øvrigt sidder der en fabriksmonteret FM-radio i alle vores biler. Skal vi nu til at lytte til P5,
så skal vi anskaffe os en DAB-radio, der til biler ligger i prisklassen 4-8.000 kroner.
Samtidig oplyser DR, at man stopper med at sende et af de programmer (Eldorado), der
netop spiller den musik, som en stor del af de ældre lyttere har stor fornøjelse af at lytte til.
Jeg har undersøgt, hvordan den afspillede musik i DR fordeler sig over tid.
Betaling til rettighedsindehavere af musik komponeret i perioden 1963-1979 udgør 5
%. For perioden 1980-1999 udgør det 25 %, og fra 2000-2014 er det 70 %.
Det betyder, at ca. 20 % af befolkningen (fra 60 år og opefter) må nøjes med at få 5 % af
den musik, som jeg og mange af mine jævnaldrende gerne vil høre.
Principielt betaler vi alle den samme licens, men med forskelligt udbytte, og som jeg har
forstået det seneste medieforlig, så skal DR sende til alle - også på FM kanalerne.
Er du enig i mine to betragtninger, ser jeg gerne, at der ved kommende drøftelser med DR
gøres opmærksom på dette skæve forhold!?
Har jeg forstået det rigtigt, så har Sveriges Radio stoppet udviklingen af DAB.
Tager jeg fejl heri eller har jeg misforstået/overset noget i forhold til P4 og P5 eller
fordelingen af musik fra min ungdom frem til i dag, vil jeg sætte stor pris på at blive
informeret om det?
Med venlig hilsen
Holger Hagelberg
Svejagervej 9
2900 Hellerup
Mobil: 21 61 23 23
E-mail:
[email protected]