BUDSKABER
Åbent samråd i Udenrigspolitisk Udvalg
10. november 2015
Samrådsspørgsmål G:
Hvordan vil regeringen efter beslutningen om at lukke Center for Kultur og
Udvikling videreføre strategien om kultur og udvikling?
Svar:
Det er vigtigt for mig at fremhæve, at jeg ikke er modstander af CKU eller utilfreds
med CKU’s hidtidige indsats.
Jeg anerkender fuldt ud, at kultur i udviklingslande kan være en løftestang for bl.a. at
skabe dialog og samfundsmæssige forandringer såsom forsoning, stabilisering og
jobskabelse i den kreative sektor.
Ved at vise vores kulturelle værdier kan vi skabe en platform, hvor andre kan lære af
vores værdier og måde at bygge et samfund op.
Beslutningen om at lukke CKU skyldes, at regeringen er nødt til at spare og derfor
må omprioritere inden for rammen af 0.7% af BNI.