Kulturudvalget 2015-16
KUU Alm.del Bilag 25
Offentligt
1564312_0001.png
Europaudvalget og Kulturudvalget
EU- konsulenten
EU-note
Til:
Dato:
Udvalgenes medlemmer
5. november 2015
Reform af ophavsretten
Sammenfatning
Kommissionen vil reformere ophavsretten. Det sker som led i strategien for
det digitale indre marked. Det skyldes bl.a., at meget af lovgivningen på dette
område er fra internettets barndom. Kommissionens planer har skabt stor
debat. Det handler bl.a. om balancen mellem forbrugernes adgang til indhold
og kunstnere og producenters rettigheder, herunder ret til indtjening. Denne
note ridser nogle af problemstillingerne på området op.
Indledning
Ophavsretten er vigtig for de kreative erhverv, fordi den sikrer, at kunstnere og
producenter af f.eks. film, musik, bøger og fotografier kan få betaling for brug
af deres værker og tjene deres investeringer hjem gennem licenser.
I dag har hvert EU-land sine nationale regler for ophavsret. De er alle tilpasset
EU’s direktiv om ophavsret (InfoSoc-direktivet) fra 2001
1
og ligner derfor til en
1
InfoSoc direktiv 2001/29/EF. Direktivet bygger bl.a. på internationale aftaler: TRIPS-aftalen fra
1994, Bern konventionen om beskyttelse af litterære og kunstneriske værker fra 1971 m.fl.
1/7
 KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 25: EU-note om reform af ophavsretten
1564312_0002.png
vis grad hinanden. Men der er forskelle. Og ophavsret er territorialt forstået
således, at rettigheder til værker tildeles og håndhæves nationalt i hvert land.
Rettighederne gælder kun inden for det enkelte EU-lands geografiske område.
Kommissionen vil via en reform af ophavsret adressere fire problemstillinger:
I. Brug af on-line tjenester med ophavsretligt beskyttet indhold på tværs
af grænser
Hvilket problem ønsker Kommissionen at løse?
Når en forbruger rejser på ferie i et andet EU-land, kan hun ikke nødvendigvis
se sine film og serier på de on-line tjenester, hun abonnerer på, f.eks. TDC
Viaplay eller HBO Nordic. Tilsvarende har forbrugere, der bliver hjemme, ikke
altid mulighed for via nettet at købe ophavsretligt beskyttet indhold fra en an-
den medlemsstat. Det kunne være en film eller tv-serie, der har fået premiere i
en anden medlemsstat. Det skyldes ifølge Kommissionen flere forhold:
2
at ophavsret bygger på territorialprincippet, der betyder, at ophavsret-
tigheder tildeles og forsvares nationalt
problemer med klarere
3
rettigheder på tværs af grænser
at distributører/rettighedshavere indsætter begrænsninger i kontrakter
forretningsmæssige beslutninger truffet af distributørerne.
Hvordan vil Kommissionen løse det?
Kommissionen ønsker, at gøre det muligt for forbrugerne at medbringe lovligt
købte on-line tjenester, der formidler ophavsretligt beskyttet indhold, når de
rejser internt i EU. Det er det, Kommissionen kalder
portabilitet.
Tilsvarende
ønsker Kommissionen at udbrede muligheden for at købe ophavsretligt be-
skyttet indhold, der udbydes i andre EU-lande.
Kommissionens vil i slutningen af 2015 fremlægge sin vision for en moderne
europæisk tilgang til ophavsret. I 2016 vil Kommissionen så fremlægge lov-
forslag. Kommissionens strategi for det digitale indre marked fra maj 2015
signalerer en revision af InfoSoc-direktivet om ophavsret. Det er endnu uvist,
hvilken model og hvilken form for regulering Kommissionen påtænker.
4
2
3
KOM(2015)192
En strategi for et digitalt indre marked i EU
Klarere rettigheder: søge om tilladelse til og betale for brug af et ophavsretligt beskyttet værk
4
KOM(2015)610
Kommissionens arbejdsprogram for 2016
2/7
 KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 25: EU-note om reform af ophavsretten
1564312_0003.png
De to ansvarlige kommissærer lettiske Ansip og tyske Oettinger har udtalt, at
der ikke vil blive tale om at opgive territorialprincippet. Kommissionen udtryk-
ker i den sammenhæng forståelse for princippets betydning for den kreative
sektor, herunder særlig filmbranchens særlige finansieringsmodel.
5
Parallelt med reform af ophavsretten, undersøger Kommissionen, hvorvidt der
er behov for at revidere andre regler, og gennemfører derfor høringer hen-
vendt mod branchen på to områder, hvor der ventes lovforslag i 2016:
1) Satellit og Kabeldirektivet:
Kommissionen spørger i en høring, hvorvidt
der er behov for at opdatere reglerne i direktivet fra 1993 om, hvor og hvordan
tv-stationer klarerer rettigheder, og om hvorvidt disse regler skal udvides til
også at omfatte udsendelser på nettet.
2) Geoblokering:
Geoblokering betyder, at nogle on-linetjenester blokerer IP-
adresser fra nogle lande. F.eks. geoblokerer DR sine tv-serier, så de kun kan
ses fra Danmark, for dermed senere at kunne sælge dem til andre landes tv-
stationer eller on-linetjenester. Kommissionen anerkender, at det kan være
nødvendigt i nogle tilfælde, men undersøger i denne høring, hvorvidt der er
behov for at skride ind overfor uretmæssig geoblokering. F.eks. når forbrugere
skal betale forskellige priser for et produkt afhængigt af, hvilket lande de bor i.
Denne høring vedrører ikke ophavsretligt beskyttet indhold.
Hvad siger branchen?
Branchen er bekymret for, at Kommissionens reform kun vil gavne multinatio-
nale koncerner, fordi nationale tv-stationer kan få svært ved at købe licenser,
hvis de ikke kan afgrænse brugen til deres eget land, men skal betale for brug
i hele Europa.
Der er forskelle på interesser indenfor de kreative erhverv alt afhængigt af,
hvordan værker distribueres og bruges. Filmbranchen har en særlig bekym-
ring, der skyldes den måde film finansieres på. Film og tv-serier er dyre at
producere. Producenter er afhængige af at kunne sælge rettighederne i flere
lande. Musikværker er eksempelvis billigere at producere. Der er også forskel
på, hvordan forskellige typer af værker distribueres, og hvor stor en rolle infra-
struktur og sprog spiller.
5
Se mere om finansiering af film nedenfor. Agence Europe, 6. maj 2015. Kommissionen Q&A og
pressemeddelelse i forbindelse med lanceringen af strategien for det Digitale indre Marked 6. maj
2015.
3/7
 KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 25: EU-note om reform af ophavsretten
1564312_0004.png
Europæiske filmfolks manifest
The diversity of creation in danger
We are Europeans. We are authors. We are consumers. We are story tellers
whose works tell the tales of our continent. We are here to help write the story
of Europe’s future, a bright future. We are characters in it. We want it to be a
classic and source of inspiration for future generations.
We are Europeans, surprised to be a key storyline. One of the priorities of the
European Commission’s mandate, chaired by Jean-Claude Juncker, is to re-
form copyright as if our rights were a villain to be vanquished.
6
Branchen mener, nogle problemer med
portabilitet
kan løses ved at opfordre
til bedre forretningsbetingelser. Organisationerne finder, at portabilitet ofte er
muligt.
7
Det vil sige, at man allerede i dag kan tilgå lovligt købt indhold via
streamingtjenester, mens man opholder sig i et andet land. F.eks. kan en
dansker, som abonnerer på Netflix via sin kode se den belgiske udgave af
Netflix, mens man opholder sig i Belgien. Det gælder dog ikke i alle lande og
heller ikke alle tjenester/selskaber.
Brancheforeninger i Danmark foretrækker, at man løser problemerne gennem
frivillige aftaler mellem parterne, og opfordrer Kommissionen til at facilitere
sådanne aftaler og udbrede best practise. I den sammenhæng peger organi-
sationerne på et nyt direktiv om ophavsret indenfor musik.
Kollektiv forvaltning af rettigheder til musikværker
Direktivet om kollektiv forvaltning af ophavsret inden for musikbranchen blev
vedtaget i 2014.
8
Direktivet skal reducere piratkopiering ved at gøre det nemt
for f.eks. radiostationer at klarere rettigheder til musikværker gennem kollekti-
ve organisationer. Det handler også om multiterritoriale licenser for rettighe-
der
9
til musikværker, som tilgås online. Reglerne skal sikre mere åbenhed og
bedre styreform af kollektive rettighedsorganisationer, som KODA.
Hvorvidt modellen kan bruges til at løse problemer på andre områder er usik-
kert. Der er som nævnt forskelle på musikbranchen og andre brancher. Et
problem kan være, at der ikke i alle europæiske lande er samme model med
6
7
En række europæiske mauskriptforfattere og instruktørers manifest fra 23. marts 2015
Brev fra organisationer til KUU, juni 2015. KUU Alm. del. Bilag 12. 2014-2015 (2. samling)
8
Direktiv 2014/26/EU
9
Licenser er aftale hvor rettighedshaveren af en ophavsret, giver en anden tilladelse til at udnytte
disse rettigheder, oftest mod løbende betaling af en licensafgift (royalty). Disse gælder normalt
kun for et land, de multiterritoriale licenser gælder derimod for flere lande.
4/7
 KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 25: EU-note om reform af ophavsretten
1564312_0005.png
kollektive forvaltning af rettigheder, som f.eks. Copydan i Danmark og lignen-
de organisationer i de andre nordiske lande.
Hvad siger Europa-Parlamentet?
Europa-Parlamentet vedtog den 9. juli 2015 en initiativrapport om ophavsret.
10
Der var forskellige synspunkter, meget debat og mange ændringsforslag til
Parlamentets initiativrapport, som en tysk parlamentariker, Julia Reda, fra
Piratpartiet var ordfører og dermed pennefører på.
11
Rapporten, der blev vedtaget med et stort flertal, opfordrer Kommissionen til
at foreslå løsninger, der forbedrer forbrugernes adgang til ophavsretligt be-
skyttet indhold på tværs af grænser. Parlamentet anerkender samtidig, at
territoriale licenser er vigtige for film og tv, og opfordrer til at fastholde territori-
alprincippet i tildeling af ophavsret. Parlamentet finder, at der ikke findes én
løsning, men at det er nødvendigt med en kombination af både lovgivnings-
mæssige og markedsbaserede tiltag.
Parlamentet opfordrer også til at bruge erfaringer fra direktivet om kollektiv
forvaltning på musik, f.eks. i forhold til multiterritoriale licenser.
II. Grænseoverskridende brug af indhold til forskning og undervisning
Hvilket problem ønsker Kommissionen at løse?
I EU’s lovgivning om ophavsret
12
findes der muligheder for undtagelser, når
det gælder handikappede, arkiver, museer, forsknings- og uddannelsesinstitu-
tioners brug af materiale, der er beskyttet af ophavsret.
Undtagelserne er imidlertid valgfrie. Hver land har besluttet, hvor mange og
hvordan undtagelser inkluderes i national lovgivning. I nogle lande skal myn-
digheder kompensere rettighedshavere for de tabte indtægter, undtagelserne
måtte medføre. Danmark operer slet ikke med undtagelser. Her har uddannel-
sesinstitutioner kollektive aftaler og individuelle licenser med ophavsretlige
10
Harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet
(2014/2256(INI))
11
En initiativrapport er ikke bindende, men giver Kommissionen en indikation på Parlamentets
holdninger. Parlamentet er medlovgiver på dette område og skal sammen med Rådet vedtage de
lovforslag, Kommissionen fremlægger.
12
se note 1.
5/7
 KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 25: EU-note om reform af ophavsretten
1564312_0006.png
organisationer, der gør, at institutionerne - til en favorabel pris - betaler rettig-
hedshaverne og dermed er med til at sikre finansiering til nye undervisnings-
materialer. Samme model findes i de andre nordiske lande.
Kommissionen finder, at de forskellige modeller for undtagelser resulterer i
juridisk uklarhed. Hvilket lands regler for ophavsretlige undtagelser gælder i
virtuelle læringsmiljøer og for universiteter med afdelinger i flere lande? Hvis
f.eks. en professor i Frankrig vil anvende en illustration fra en tjekkisk bog i et
online kursus rettet mod studerende i Finland. Hvordan er reglerne så?
Desuden mener Kommissionen, at innovationen hæmmes inden for både
kommerciel og ikke-kommerciel forskning, fordi der er så forskellige nationale
tilgange. Det kan f.eks. være forskning, der bygger på kopiering af store data-
sæt med henblik på at finde signifikante korrelationer eller forekomster.
Hvordan vil Kommissionen løse det?
Kommissionen meddelelse taler om at harmonisere undtagelserne for at sikre
større retssikkerhed og klarhed. Det tyder på, at Kommissionen vil foreslå en
revision af disse regler i InfoSoc-direktivet om ophavsret. Kommissionen spe-
cificerer dog ikke, hvordan reglerne skal harmoniseres, om det skal ske via en
forordning eller et direktiv, og om det fortsat skal være muligt at have modeller
som den danske uden undtagelser, der i stedet bygger på aftaler.
Hvad siger branchen?
Rettighedsorganisationer i Norden protesterer. De frygter, at harmoniserede
undtagelser vil ødelægge fødekæden for undervisningsmateriale i Norden,
hvor undervisningsinstitutioner er med til at betale for udvikling af nye lærebø-
ger gennem licensaftaler med f.eks. Copydan.
13
Hvad siger Europa-Parlamentet?
Europa-Parlamentet opfordrer Kommissionen til at undersøge både muligheden for at
revidere en række af de eksisterende undtagelser, og brugen af minimums-
standarder for undtagelser.
14
13
Erklæring fra de nordiske rettighedsorganisationer, juni 2015, KUU Alm. del Bilag 12, 2014-2015
(2. samling)
14
Se note 11.
6/7
 KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 25: EU-note om reform af ophavsretten
III. Afklaring af regler ophavsretligt beskyttet indhold på digitale platforme
Hvilket problem ønsker Kommissionen at løse?
Mellemhandlere eller formidlere er tjenester som på internettet gør andres
digitale materiale tilgængeligt. Det kan f.eks. være YouTube. I dag eksisterer
der i e-handelsdirektivet en regel om, at disse mellemhandlere eller digitale
platforme ikke er ansvarlige for eventuelle krænkelser af ophavsretten, som
deres brugere gør sig skyldige i, når de anvender tjenesten. Denne bestem-
melse kan anvendes til ulovlig brug af rettighedsbeskyttet indhold uden mulig-
hed for at stille mellemhandlerne til ansvar.
Hvordan vil Kommissionen løse det?
Kommissionen vil i første gang undersøge området ved at se på interaktioner
mellem den kreative sektor og digitale platforme. Det er således muligt, men
ikke givet, at der kommer et forslag om at ændre e-handelsdirektivet.
IV. Håndhævelse
Hvilket problem ønsker Kommissionen at løse?
En ting er regler, noget andet er, om de håndhæves. Direktivet for privatretlig
håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder er fra 2004, og Kommissi-
onen finder, at det ikke er tidssvarende, når det gælder nye udfordringer med
formidling af digitalt indhold på nettet. Desuden er der problemer i forhold til
databeskyttelse og retten til privatliv.
Hvordan vil Kommissionen løse det?
Kommissionen vil i 2016 foreslå en revision af direktivet med henblik på at få
et effektivt og afbalanceret privatretligt håndhævelsessystem til at gribe ind
over for krænkelser af ophavsretten i kommerciel målestok.
Med venlig hilsen
Lotte Rickers Olesen (3330)
7/7