KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 214: Orientering om revideret grund- og nærhedsnotat til FEU forslag til revision af direktivet om audiovisuelle medietjenester

Kulturudvalget 2015-16
KUU Alm.del Bilag 214
Offentligt

Grund- og nærhedsnotat

Kulturministeriet, 13. september 2016

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv

2010/13/EU om samordning af visse love og administrative bestemmelser i

medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester i betragtning af

de ændrede markedsforhold KOM(2016) 287

Notatet fremsendes også til Folketingets Kulturudvalg.

Revideret grund- og nærhedsnotat af 13. september 2016 (ændringer markeret med

streg i margenen)

1. Resumé

EU-kommissionen har den 25. maj 2016 fremlagt et forslag til direktiv om ændring af

direktiv 2010/13/EU om samordning af visse love og administrative bestemmelser i

medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester i betragtning af de

ændrede markedsforhold. Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF art. 53(1) om

samordning af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om adgang til

at optage og udøve selvstændig erhvervsvirksomhed sammenholdt med art. 62 om fri

udveksling af tjenesteydelser inden for Unionen og er oversendt til Rådet den 30. maj

2016 i dansk sprogversion.

Forslaget har til formål at modernisere direktivet om audiovisuelle medietjenester

(AVMS-direktivet) i lyset af den teknologiske udvikling, ændringer i medielandskabet

og ændringer i medieforbruget mhp. at skabe en fleksibel og fremtidssikret

reguleringsramme uden at ændre ved AVMS-direktivets grundlæggende formål om at

sikre den frie bevægelighed af audiovisuelle medietjenester i EU, beskytte forbrugere

samt fremme kulturel mangfoldighed og mediefrihed.

Regeringen støtter forslagets formål om at modernisere AVMS-direktivet til gavn for

mediesektoren og forbrugerne. Regeringen vurderer samtidig, at der er elementer i

forslaget, som vil skulle analyseres og konkretiseres nærmere.

Forslaget vurderes ikke at have væsentlige statsfinansielle konsekvenser, idet der dog

må påregnes et øget ressourceforbrug i forbindelse med administrationen af en række

af de foreslåede regler. Forslaget forventes ikke at have væsentlige

samfundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske konsekvenser. De administrative

konsekvenser for erhvervslivet ved det foreliggende forslag er således vurderet til at

være under 4 mio. kr. årligt.

2. Baggrund

Kommissionen har den 25. maj 2016 ved KOM(2016) 287 offentliggjort et forslag til

direktiv om ændring af direktiv 2010/13/EU om samordning af visse love og

Dok. nr. 16/01896-5

KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 214: Orientering om revideret grund- og nærhedsnotat til FEU forslag til revision af direktivet om audiovisuelle medietjenester

Side 2

administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle

medietjenester i betragtning af de ændrede markedsforhold. Forslaget er fremsat

med hjemmel i TEUF art. 53(1) om samordning af medlemsstaternes love og

administrative bestemmelser om adgang til at optage og udøve selvstændig

erhvervsvirksomhed sammenholdt med art. 62 om fri udveksling af tjenesteydelser

inden for Unionen og er oversendt til Rådet den 30. maj 2016 i dansk sprogversion.

Forslaget skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel

294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

Direktivet om audiovisuelle medietjenester (AVMS-direktivet), der har til formål at

sikre den frie bevægelighed af audiovisuelle medietjenester i EU, beskytte forbrugere

samt fremme kulturel mangfoldighed og mediefrihed, indeholder en

minimumsregulering af traditionelt tv og on demand-tjenester. Direktivet hviler på

følgende hovedelementer:



Hjemlandskontrol af udbydere af audiovisuelle tjenester

(oprindelseslandsprincippet)

Frihed til at modtage og retransmittere audiovisuelle medietjenester fra andre

medlemsstater

Minimumsharmonisering af regler om blandt andet kommerciel kommunikation

(reklamer, sponsorering, produktplacering mv.), fremme af europæiske

audiovisuelle produktioner og beskyttelse af mindreårige

Administrativt samarbejde mellem medlemsstater og deres

reguleringsmyndigheder med henblik på at sikre direktivets anvendelse i

praksis.



Baggrund for forslaget er, at det i Kommissionens strategi for et digitalt indre

marked af 6. maj 2015 (KOM(2015) 192) bl.a. indgår, at Kommissionen i foråret 2016

vil fremsætte forslag til revision af AVMS-direktivet i lyset af de markedsmæssige,

forbrugsmæssige og teknologiske ændringer på det audiovisuelle område. I strategien

anføres, at fokusområder er direktivets anvendelsesområde samt karakteren af

regelsættet gældende for både traditionelle tv-udbydere og udbydere af on demand-

tjenester (særligt om fremme af europæiske værker), beskyttelse af mindreårige og

reklamereglerne.

Kommissionen gennemførte over sommeren 2015 – som led i en ”REFIT”-evaluering

om funktionaliteten af AVMS-direktivet og arbejdet med at fremlægge forslag til

revision af direktivet – en bred offentlig høring om direktivet med titlen ”En ramme

for mediesektoren i det 21. århundrede” med frist for svar den 30. september 2015

(”REFIT” er Kommissionens program for bedre og mere effektiv regulering).

Regeringen afgav den 30. september 2015 høringssvar til Kommissionen. Den

overordnede konklusion i REFIT-evalueringen er, at AVMS-direktivets formål

stadigvæk er relevante. Desuden konkluderes, at direktivets oprindelseslandsprincip

fungerer efter hensigten. Samtidig konkluderes, at der er forenklingspotentiale ift.

bl.a. de procedurer, der understøtter anvendelsen af oprindelseslandsprincippet, samt

nogle af reglerne om kommerciel kommunikation. Det konkluderes endvidere, at

nogle af direktivets andre regler ikke længere er egnet til at indfri direktivets formål.

KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 214: Orientering om revideret grund- og nærhedsnotat til FEU forslag til revision af direktivet om audiovisuelle medietjenester

Side 3

3. Formål og indhold

Kommissionen oplyser, at forslaget har til formål at modernisere AVMS-direktivet i

lyset af den teknologiske udvikling, ændringer i medielandskabet og ændringer i

medieforbruget. Der henvises i forslaget til den stigende konvergens mellem tv og

tjenester distribueret over internettet samt et stigende on-demand forbrug af

audiovisuelt indhold. Der henvises desuden til, at særligt yngre forbrugere tilgår

videoer, herunder brugerskabt indhold, på internettet, og til at traditionelle tv-

udbydere udvider deres aktiviteter online, og at nye udbydere af audiovisuelt indhold

via nettet som eksempelvis video on-demand tjenester (eksempelvis Netflix) og

videodelingsplatforme (eksempelvis YouTube) bliver stærkere og konkurrerer om

samme publikum. Samtidig henvises til, at der i dag gælder forskellige regler og

varierende forbrugerbeskyttelsesniveau for traditionelt tv, video on-demand tjenester

og brugerskabt indhold. Hensigten med forslaget er ifølge Kommissionen at skabe en

moderniseret, fleksibel og fremtidssikret reguleringsramme uden at ændre ved

AVMS-direktivets grundlæggende formål om at sikre den frie bevægelighed af

audiovisuelle medietjenester i EU, beskytte forbrugere samt fremme kulturel

mangfoldighed og mediefrihed.

Kommissionen oplyser, at forslaget supplerer eksisterende EU-regulering, herunder

særligt direktiv 2000/31/EU om e-handel, direktiv 2003/33/EU om reklame for

tobaksvarer og sponsorering til fordel for disse, direktiv 2005/29/EU om

virksomheders urimelige handelspraksis og direktiv 2011/93/EU om bekæmpelse af

seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi. Desuden oplyser

Kommissionen, at forslaget ikke adresserer tilgængelighed for handicappede henset

til, at Kommissionen i december 2015 fremsatte forslag til horisontalt direktiv om

tilgængelighedskrav til en række produkter og tjenesteydelser, herunder

audiovisuelle medietjenester (KOM(2015) 615).

Hovedelementer i direktivforslaget er følgende:

Oprindelseslandsprincippet mv. (artikel 2, 3 og 4)

Oprindelseslandsprincippet for udbydere af audiovisuelle medietjenester opretholdes

samtidig med, at der sker en forenkling af reglerne om hvilket land, der har

jurisdiktion, samt forbedring af procedurer i tilfælde af undtagelser fra

oprindelseslandsprincippet og for princippet om modtagefrihed.

Udvidelse af direktivets anvendelsesområde (artikel 28a og 28b)

Direktivets anvendelsesområde udvides til at omfatte tjenester med

videodelingsplatforme såsom YouTube, som organiserer indhold, men ikke har et

redaktionelt ansvar for indholdet. Der foreslås en forpligtelse for medlemsstater til at

sikre, at udbydere af videodelingsplatforme, fortrinsvis gennem samregulering,

indfører passende foranstaltninger, der skal beskytte mindreårige mod skadeligt

indhold og beskytte alle borgere mod tilskyndelse til had. Foranstaltninger omfatter

brugerværktøjer til at anmelde og mærke skadeligt indhold samt systemer til alders-

og forældrekontrol. Kommissionen oplyser, at forslaget er med respekt for

bestemmelserne i e-handelsdirektivets art. 14 og 15. Der lægges op til en

KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 214: Orientering om revideret grund- og nærhedsnotat til FEU forslag til revision af direktivet om audiovisuelle medietjenester

Side 4

maksimumharmonisering på området, idet der dog vil være adgang til at indføre

strengere foranstaltninger ift. ulovligt indhold i overensstemmelse med e-

handelsdirektivet og direktivet om bekæmpelse af seksuelt misbrug og seksuel

udnyttelse af børn og børnepornografi. Desuden lægges op til, at e-handelsdirektivets

oprindelseslandssystem udvides til at omfatte udbydere af videodelingsplatforme, der

ikke er etableret i en medlemsstat, men har et moderselskab, et datterselskab eller

anden virksomhed med en sådan etablering.

Øget brug af selv- og samregulering

Der foreslås øget brug af selv- og samregulering samt evt. iværksættelse af EU-

adfærdskodeks/samregulering på en række områder.

Styrkelse af tilsynsmyndigheders uafhængighed og ERGA’s rolle (art. 30 og 30a)

Et revideret direktiv vil fortsat være baseret på minimumsharmonisering (med

undtagelse af reguleringen af videodelingsplatforme som omtalt ovenfor). Der

foreslås indført regler om styrkelse af de myndigheder, der fører tilsyn med det

audiovisuelle område ift. disse myndigheders uafhængighed af regeringer,

interessenter mv., samt indføjelse i direktivet af den i 2014 nedsatte gruppe af

europæiske tilsynsmyndigheder ”ERGA” mhp. rådgivning mv. af Kommissionen.

ERGA foreslås som nye opgaver at afgive udtalelser efter anmodning fra

Kommissionen om jurisdiktionsspørgsmål og adfærdskodekser mv.

Tilgængelighedstjenester til handicappede

Direktivets nuværende regler om, at medlemsstater skal tilskynde

medietjenesteudbydere til at sikre, at deres tjenester gradvis bliver tilgængelige for

syns- og hørehæmmede, foreslås ophævet under henvisning til Kommissionens

fremsatte forslag til horisontalt tilgængelighedsdirektiv, hvor der foreslås strengere

fælles tilgængelighedskrav for bl.a. audiovisuelle medietjenester.

Beskyttelse af mindreårige (art. 6a og art. 12)

Der foreslås ens regler for beskyttelse af mindreårige i forhold til skadeligt indhold

for traditionelt tv og on demand- tjenester. Ved forslaget øges beskyttelsesniveauet

for mindreårige ift. on demand-tjenester. Det mest skadelige indhold såsom

umotiveret vold og pornografi skal være underlagt de strengest mulige

foranstaltninger såsom kryptering og effektiv forældrekontrol. Samtidig opfordres til

samregulering og evt. EU-adfærdskodekser vedr. indholdsbeskrivelse af skadeligt

indhold.

Fremme af europæisk indhold (art. 13)

Der foreslås en skærpelse af direktivets nuværende regler om, at on demand-

tjenester ved passende midler skal fremme produktion af og adgang til europæiske

programmer til, at tjenesterne skal sikre, at mindst 20 % af deres programkataloger

udgøres af europæisk indhold, og at dette indhold får en fremtrædende plads.

Desuden foreslås, at medlemsstaterne vil kunne anmode leverandører af on-demand

tjenester i deres land om at bidrage finansielt til europæiske produktioner samt

under nærmere angivne betingelser også leverandører etableret i en anden

medlemsstat, der målretter deres virksomhed til den pågældende medlemsstat. Der

KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 214: Orientering om revideret grund- og nærhedsnotat til FEU forslag til revision af direktivet om audiovisuelle medietjenester

Side 5

er mulighed for undtagelse af kravene for on demand-tjenester med lav omsætning

eller lille målgruppe og for små virksomheder.

Kommerciel kommunikation (art. 9(2) og (4), 11, 20 og 23)

Det foreslås at give både tv-udbydere og on demand-tjenester mere fleksibilitet vedr.

produktplacering og sponsorering samt for tv mere fleksibilitet med hensyn til,

hvornår der kan vises reklamer. I forhold til sidstnævnte foreslås, at det samlede loft

på 20 % af sendetiden opretholdes mellem kl. 7-23, men i stedet for den nuværende

regel om 12 minutter pr. time foreslås en regel, der tillader tv-stationerne frit at

vælge, hvornår reklamerne vises i løbet af dagen. Desuden foreslås adgang til

hyppigere afbrydelser af film og nyheder. På den anden side foreslås, at

medlemsstater og Kommissionen skal tilskynde til udvikling af selv- og

samreguleringsadfærdskodeks vedr. underlødig audiovisuel kommerciel

kommunikation i børneprogrammer om usunde fødevarer samt vedr. alkoholiske

drikkevarer.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentets Kulturudvalg forventes at afgive en betænkning om forslaget i

december 2016 med henblik på vedtagelse på et plenarmøde i januar 2017.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen vurderer, at nærhedsprincippet er overholdt. Kommissionen henviser

til, at EU-dimensionen i forhold til det audiovisuelle marked løbende bliver større

særligt i lyset af online-stigningen og det forhold, at tv-kanaler bliver mere

internationale. Kommissionen finder, at forslaget både overholder nærheds- og

proportionalitetsprincippet ved generelt at opretholde en tilgang med

minimumsharmonisering samt forbedring af procedurer i tilfælde af undtagelser fra

oprindelseslandsprincippet og for princippet om modtagefrihed. Kommissionen

finder, at medlemsstater herved vil kunne tage hensyn til nationale forhold. Under

hensyn til, at AMVS-direktivet indeholder en minimumsharmonisering, finder

Kommissionen, at de eksisterende regler alene kan forenkles på EU-niveau. Med

hensyn til den foreslåede udvidelse af direktivets anvendelsesområde til at omfatte

videodelingsplatforme vurderer Kommissionen, at EU-handling sikrer sammenhæng

med de tjenester, der allerede er omfattet af direktivet. Desuden henviser

Kommissionen til, at maksimumharmonisering på området forhindrer evt. fremtidig

fragmentering som følge af nationale indgreb.

Regeringen finder, at den grænseoverskridende karakter af de audiovisuelle

medietjenester og videodelingsplatforme gør en EU-regulering nødvendig for at

kunne sikre de værdier, der understøtter reguleringen af de audiovisuelle

medietjenester og videodelingsplatforme, herunder mediepluralisme og mediefrihed,

fremme af kulturel mangfoldighed og beskyttelse af forbrugere, herunder

mindreårige. Regeringen kan derfor på det foreliggende grundlag tilslutte sig

Kommissionens betragtninger omkring nærhedsprincippet

6. Gældende dansk ret

AVMS-direktivet

er implementeret i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf.

KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 214: Orientering om revideret grund- og nærhedsnotat til FEU forslag til revision af direktivet om audiovisuelle medietjenester

Side 6

lovbekendtgørelse nr. 255 af 20. marts 2014, og tilhørende bekendtgørelser. Desuden

fastlægger lov om tjenester i informationssamfundet, herunder visse aspekter af

elektronisk handel (E-handelsloven), jf. lov nr. 227 af 22. april 2002, under hvilke

betingelser de danske myndigheder har mulighed for at begrænse den frie

bevægelighed for informationssamfundstjenester, herunder audiovisuelle on-demand-

tjenester. Medieansvarsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 914 af 11. august 2014,

fastlægger regler om ansvar for mediernes indhold og handlemåde.

E-handelsloven indeholder desuden regler om tjenesteyderes ansvar for

videreformidling mv. ift. brugerleveret indhold på kommunikationsnet.

Direktivet om urimelig handelspraksis (2005/29/EF)

er gennemført i dansk ret ved

markedsføringsloven, lov nr. 1547 af 20. december 2006. Direktivet, der er et

totalharmoniseringsdirektiv, fastsætter fælles EU-regler for at beskytte forbrugerne

mod, at erhvervsdrivende anvender urimelige markedsføringsmetoder, herunder

vildledende og aggressiv handelspraksis.

Direktivet gælder kun for virksomheders urimelige handelspraksis over for

forbrugerne. Direktivet har endvidere kun til formål at harmonisere

medlemsstaternes bestemmelser om urimelig handelspraksis, der skader

forbrugernes økonomiske interesser. Dette betyder, at medlemsstaterne fortsat kan

opretholde regler, der varetager andre formål, herunder smag, anstændighed og

andre almene samfundsinteresser.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Konsekvenserne af en vedtagelse af forslaget for dansk ret er endnu ikke endeligt

kortlagt, men det forventes, at forslaget vil kræve ændring af lov om radio- og

fjernsynsvirksomhed. For så vidt angår e-handelsloven følger det af forslaget, at

bestemmelserne om internetmellemmænds (online platforme) ansvar i det

bagvedliggende e-handelsdirektiv ikke påtænkes ændret.

Økonomiske konsekvenser

Det vurderes ikke, at en vedtagelse af forslaget vil have væsentlige statsfinansielle

konsekvenser. Der må dog påregnes et øget ressourceforbrug i forbindelse med bl.a.

administrationen af de foreslåede regler om videodelingsplatforme, øgede krav til

indberetning og etablering af kodeks, som i givet fald vil skulle afholdes inden for

Kulturministeriets ramme.

Forslaget forventes ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske og

erhvervsøkonomiske konsekvenser. De administrative konsekvenser for erhvervslivet

ved det foreliggende forslag er således vurderet til at være under 4 mio. kr. årligt.

8. Høring

Forslaget har været sendt i høring hos A2012, Advokatrådet, Aller Media A/S,

Alkohol og Samfund, Altibox Danmark A/S, ANR, Basepoint Media A/S, Bauer

Media, Berlingske Media, BFE, Bonnier Publications A/S, Borch Teknik, BOSAM,

KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 214: Orientering om revideret grund- og nærhedsnotat til FEU forslag til revision af direktivet om audiovisuelle medietjenester

Side 7

Boxer TV, Brancheforum Digitale Medier c/o BFE, Bryggeriforeningen, Børnerådet,

Canal Digital Danmark A/S, CopenhagenFM, Copenhagen Bombay, Copydan,

Dagbladet Børsen, Dansk Annoncørforening (DAF), Dansk Bibliotekscenter A/S,

Dansk Blindesamfund, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk

Internet Forum (DIFO), Dansk IT, Dansk Journalistforbund, Dansk Student Tv

Forening, Danske Advokater, Danske Døves Landsforbund, Danske

Filminstruktører, Danske Handicaporganisationer, Danske Medier, Danske Mediers

Forum, Danske Regioner, Dantoto Racing Live, Datatilsynet, Den Danske

Dommerforening, Den Kristne Producentkomité, Det Centrale Handicapråd, Det ny

Kanal 1, DI Digital, DIGI-TV A/S, DILEM (Danske Idebaserede Lokale Elektroniske

Medier), Dk4, DK Hostmaster, Dommerfuldmægtigforeningen, DR, Egmont

International Holding A/S, Erhvervsstyrelsen - letbyrder, Forbrugerombudsmanden,

Forbrugerrådet, Forenede Danske Antenneanlæg, Foreningen for Dansk

Internethandel (FDHI), Foreningen Radio Hirtshals - Skaga FM, FTVS - Fællesrådet

for tvsendesamvirker i Danmark, Globus Guld, Gold FM ApS, GRAMEX, Herning

Folkeblad, HI3G, Højderyggens Lokalradio/Højderyggens Weekendradio, Højesteret,

Høreforeningen, IT-Branchen, ITEK - Dansk Industri, JP/Politikens Hus, Jysk

Fynske Medier P/S, Jyske Bank, Kanal Hovedstaden, Kanal 23, Kanal Plus

Nordsjælland, KODA, Kommunernes Landsforening (KL), Kreativitet &

Kommunikation, Kræftens Bekæmpelse, Landsforeningen for beskikkede advokater,

Limfjord Plus, Medierådet for Børn og Unge, MetroXpress A/S, MTG TV A/S,

Nordiskfilm, Nationalt Cybercrime Center (NCR), Nordisk Film A/S, Ophavsretligt

Forum, Penton, Philip Morris A/S, Pop FM, Producentforeningen, Radio 100FM

(Kolding m.fl.), Radio 24Syv, Skala FM, Radio ABC, Radio Alfa, Radio Als, Radio

AURA, Radio Ballerup, Radio Charlie, Radio Diablo/Radio ALFA Sydfyn, Radio

Favorit FM (tidl. Guld FM), Radio Favrskov, Radio Globus,Radio go!FM, Radio

Holstebro, Radio Horsens, Radio Horsens Classic, Radio Ink, Radio Klitholm, Radio

Køge, Radio Limfjord, Radio Luna, Radio M, Radio Mojn/Radio 100FM, Radio Nord,

Radio- og tv-nævnet, Radio Silkeborg, Radio SLR, Radio Soft, Radio Solskin, Radio

SydhavsØerne, Radio Viborg, Radio VLR Fredericia, RadioMedia, Retspolitisk

forening, Retssikkerhedsfonden, Rigsadvokaten, Rigsrevisionen, Ringkøbing Guld

FM, Samarbejdsforum for Danske Lytter og Seer organisationer, Sammenslutningen

af lokale radio- og tv-stationer, Samrådet for Ophavsret, SBS TV A/S, SBS-Net,

Sendesamvirket i København, Skagen Nærradio, Skala FM, Solo FM, Stofa A/S, Sø-

og Handelsretten, TDC / YouSee, Teleklagenævnet, Telenor, Telia Danmark,

Teracom (Broadcast Service Danmark A/S), Tobaksindustrien, Tobaksproducenterne,

3, TV 2/Bornholm, TV 2/DANMARK A/S, TV 2/FYN, TV 2/Lorry, TV 2/Nord, TV

2/ØST, TV 2/Østjylland, TV 3 A/S, TV MIDTVEST, TV SYD, UBOD, Vestkyst FM,

Viasat, Viborg Favorit FM, VLR (Kolding) og WAOO.

Hovedsynspunkter i de modtagne høringssvar vedrørende direktivforslagets

hovedelementer kan opsummeres som følger:

Oprindelseslandsprincippet

Medierådet for Børn og Unge er positivt stemt over for en forenkling af

oprindelseslandsprincippet. DFI ønsker at bibeholde oprindelseslandsprincippet,

såfremt det håndteres på en fleksibel måde, der tillader lige vilkår for aktørerne og

KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 214: Orientering om revideret grund- og nærhedsnotat til FEU forslag til revision af direktivet om audiovisuelle medietjenester

Side 8

fortsat produktion af national, europæisk indhold i medlemslandene. Samrådet for

Ophavsret finder, at oprindelseslandsprincippet er uhensigtsmæssigt og skadeligt for

forbrugere og rettighedshavere, fordi det bl.a. ikke tager hensyn til forholdene i

modtagerlandet. TV 2 DANMARK A/S finder, at direktivets jurisdiktions-

bestemmelser skal udformes, så de forholder sig til indholdet af tjenesterne.

Udvidelse af direktivets anvendelsesområde

DR og Boxer TV A/S støtter en revision af direktivet i lyset af bl.a. fremkomsten af

nye internationale audiovisuelle tjenester på nettet. DFI, Boxer, TDC og Samrådet

for Ophavsret bifalder udvidelsen af direktivets anvendelsesområde til også at

omfatte videodelingstjenester som YouTube ift. beskyttelse af mindreårige og

beskyttelse mod opfordringer til had. DFI, TDC og Radio- og tv-nævnet understreger,

at der i den forbindelse bør kunne tages hensyn til særlige danske forhold, herunder

kulturelle forhold. Boxer og Samrådet for Ophavsret anser det for positivt, at e-

handelsdirektivets oprindelseslandssystem udvides til at omfatte udbydere af

videodelingsplatforme, der ikke er etableret i en medlemsstat, men har et

moderselskab, et datterselskab eller anden virksomhed med en sådan etablering.

Radio- og tv-nævnet ser mulige vanskeligheder ved en konkret anvendelse og

fortolkning af den foreslåede definition af videodelingsplatforme og

jurisdiktionsbestemmelserne herom.

Øget brug af selv- og samregulering

TDC bifalder fremme af selvregulering for at sikre fleksibilitet også i forhold til et

givent nationalt marked, eksempelvis ift. beskyttelse af mindreårige. Medierådet for

Børn og Unge støtter op omkring udvikling af kodeks for børnebeskyttelse.

Styrkelse af tilsynsmyndigheders uafhængighed og ERGA’s rolle mm.

Radio- og tv-nævnet finder, at nogle af de foreslåede opgaver for medlemsstaternes

tilsynsmyndigheder skal begrænses til et hensigtsmæssigt og håndterbart niveau,

herunder de udvidede krav til indberetning om tjenester under medlemslandenes

jurisdiktion, de udvidede opgaver for ERGA og krav til fremme af samregulering og

detaljeringsgraden af reglerne herom. Tilsvarende finder nævnet, at de foreslåede

detaljerede regler om tilsynsmyndigheders uafhængighed er for vidtgående. Danske

Medier stiller sig uforstående over for forslaget om medlemsstaternes indberetning

om medietjenesteudbydere under deres jurisdiktion og tager afstand fra evt. krav om

registrering eller lignende af udbydere af on-demand audiovisuelle medietjenester.

Tilgængelighedstjenester til handicappede

TDC, DR og Danske Handicaporganisationer finder, at audiovisuelle medietjenesters

tilgængelighedstjenester skal behandles i regi af AVMS-direktivets sektorspecifikke

reguleringsramme frem for i Kommissionens fremsatte forslag til horisontalt

tilgængelighedsdirektiv. DR henviser bl.a. til, at et sektorspecifikt redskab øger

forudsætningerne for at skabe bedre og fokuserede løsninger til brugere med et

handicap, og TDC henviser bl.a. til diversiteten af udbuddet af audiovisuelle

medietjenester. Danske Handicaporganisationer finder, at en ophævelse af AVMS-

direktivets art. 7 vil være et stort tilbageskridt på tilgængelighedsområdet.

KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 214: Orientering om revideret grund- og nærhedsnotat til FEU forslag til revision af direktivet om audiovisuelle medietjenester

Side 9

Beskyttelse af mindreårige

Medierådet og Boxer støtter, at der for traditionelt tv og on demand-tjenester foreslås

samme reguleringsramme for beskyttelse af mindreårige i forhold til skadeligt

indhold. Medierådet, DFI, DR og Radio- og tv-nævnet finder, at medlemslandene

fortsat skal have mulighed for at indføre egne nationale regler ift. den konkrete

udformning af beskyttelsen af mindreårige henset til kulturelle forhold i de enkelte

lande – herunder ift. genstanden for beskyttelsen samt de tekniske beskyttelses-

mekanismer, der skal anvendes. Medierådet er ift. forslagets art. 6a skeptisk over for

anvendelsen af deskriptorer på netbaserede tjenester – både i henseende til

udbredelsespotentialet blandt tjenesterne og i forhold til gennemslagskraften hos

forbrugerne. Medierådet er tilhænger af udvikling af kodeks for børnebeskyttelse. I

forhold til forslagets art. 12 bør der ifølge Medierådet også peges på andre

muligheder end tekniske metoder for afskærmning af børn og unge fra potentielt

skadeligt indhold, herunder evt. modeller for vejledende aldersangivelse for udvalgte

indholdsformater (f.eks. film og tv-serier). Danske Medier finder det bekymrende, at

forslaget ikke indeholder en kvalificering af begrebet ”skadeligt indhold” og lægger

vægt på, at valg af tekniske beskyttelsesforanstaltninger er proportionale og ikke

indebærer urimeligt byrdefulde krav til de erhvervsdrivende.

Fremme af europæisk indhold

Boxer støtter ethvert initiativ, som sikrer, at dansk og europæisk indhold får styrket

konkurrencevilkårene i forhold til de amerikanske udbydere og tjenester. DFI og

Samrådet for Ophavsret støtter forslaget om, at on demand-tjenester skal sikre, at

mindst 20% af deres programkataloger udgøres af europæisk indhold – om end

Samrådet for Ophavsret finder, at andelen bør være højere henset til andelen for

flow-tv –, og støtter forslaget om, at dette indhold får en fremtrædende plads. DFI

finder, at sammensætningen af de 20% og den konkrete betydning af ”fremtrædende

placering” bør specificeres. Danske Medier og Retspolitisk forening stiller sig imod

forslaget, som man finder strider mod udgivernes frie redigeringsret som beskyttet af

retten til ytrings- og informationsfrihed. TDC finder som udgangspunkt, at man skal

undgå indholdskvoter, som man finder er markedsforstyrrende og en

uhensigtsmæssig indblanding i de enkelte udbyderes ret til at tilrettelægge udbud. Et

20%-krav vil ifølge TDC i praksis ikke være vanskeligt at overholde for danske

udbydere. DR kan støtte et 20%-krav, idet et sådant dog bør være generelt og ikke

være placeret på kanalniveau henset til den redaktionelle frihed. DR finder det

vigtigt, at europæisk indhold fremhæves, men at dette ikke bør være undergivet EU-

regulering henset til mediernes redaktionelle frihed til selv at bestemme placering af

indhold. DFI støtter forslaget om, at medlemsstater vil kunne anmode leverandører

af on-demand tjenester i deres land om at bidrage finansielt til europæiske

produktioner, mens Danske Medier og TDC er imod forslaget. DFI støtter desuden

forslaget om, at medlemsstater vil kunne anmode om finansielt bidrag fra

leverandører etableret i en anden medlemsstat, der målretter deres virksomhed til

den pågældende medlemsstat, mens TDC stiller sig imod forslaget.

Kommerciel kommunikation

Radio- og tv-nævnet ser mulige vanskeligheder ved en konkret anvendelse og

fortolkning af de foreslåede nye begreber og afgrænsninger vedr. reklame,

KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 214: Orientering om revideret grund- og nærhedsnotat til FEU forslag til revision af direktivet om audiovisuelle medietjenester

Side 10

sponsorering og produktplacering. Boxer finder, at adgang for tv-udbydere til øget

fleksibilitet vedrørende produktplacering og sponsorering og udvidet adgang for tv for

visning af reklamer vil bidrage til at mindske forskellen på konkurrencevilkårene.

DR og TV 2 DANMARK A/S støtter forslaget om i art. 10, stk. 1, litra b) at ophæve

formuleringen om særlig reklameomtale af sponsorerede varer eller tjenesteydelser.

TV 2 DANMARK A/S tilslutter sig desuden de foreslåede ændringer i art. 23 om den

daglige reklamesendetid, som TV 2 anser som en nødvendig liberalisering i lyset af

de konkurrencemæssige udfordringer tv-selskaberne står overfor på det audiovisuelle

mediemarked. Danske Medier støtter, at forslagene om øget fleksibilitet vedr. pro-

duktplacering og sponsorering gælder for alle audiovisuelle medietjenester. Danske

Medier finder det problematisk, at der indgår forslag om forbud mod produkt-

placering i ”programmer, som ses af mange børn” i stedet for i ”børneprogrammer”.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er ikke på nuværende tidspunkt kendskab til andre landes specifikke holdninger

til forslaget, idet de andre lande dog bakker generelt op om intentionerne i forslaget.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter Kommissionens ambitioner om at styrke det digitale indre

marked til gavn for forbrugere og virksomheder. Regeringen mener, at det digitale

indre marked generelt bør kendetegnes ved åbenhed overfor digital innovation og

konkurrence, og at der ikke indføres unødige byrder for erhvervslivet eller det

offentlige i forbindelse med bestræbelserne på at fremme det digitale indre marked.

Regeringen støtter i den forbindelse forslagets formål om at modernisere AVMS-

direktivet i lyset af den teknologiske udvikling, ændringer i medielandskabet og

ændringer i medieforbruget mhp. at skabe en fleksibel, forenklet og fremtidssikret

reguleringsramme under hensyntagen til mediesektorens konkurrenceevne. Det

gælder bl.a. i forhold til de foreslåede regler om større frihed for tv-stationerne til at

vælge, hvornår reklamer vises i løbet af dagen. Samtidig støtter regeringen, at en

reguleringsramme baseres på AVMS-direktivets grundlæggende formål om at sikre

den frie bevægelighed af audiovisuelle medietjenester i EU, beskytte forbrugere,

herunder mindreårige, samt fremme kulturel mangfoldighed og mediefrihed.

Samtidig vurderer regeringen, at der er elementer i forslaget, som vil skulle

analyseres og konkretiseres nærmere, da de umiddelbart giver anledning til

betænkeligheder.

Regeringen finder det uklart beskrevet i forslaget, hvordan udvidelsen af direktivets

anvendelsesområde til også at omfatte udbydere af videodelingsplatforme vil skulle

fungere i praksis. Regeringen lægger i den forbindelse vægt på, at eventuelle nye

krav til udbydernes håndtering af skadeligt indhold og tilskyndelser til had skal være

fleksible, afbalancerede og proportionale for at undgå, at kravene opstiller unødige

barrierer for innovation og vækst i den digitale økonomi. Regeringen kan her støtte,

at mulighederne for frivillige aftaler afsøges. Dermed kan man være med til at sikre,

at reguleringen ikke baseres på forældede forretningsmodeller, men derimod tager

højde for udviklingen af nye forretningsmodeller i et dynamisk marked.

KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 214: Orientering om revideret grund- og nærhedsnotat til FEU forslag til revision af direktivet om audiovisuelle medietjenester

Side 11

Særligt for så vidt angår forslaget om indførelse af krav om, at mindst 20 % af on

demand-udbyderes programkataloger skal udgøres af europæisk indhold finder

regeringen, at der bør søges andre løsninger, som kan fremme den europæiske film og

tv-produktion – eksempelvis via samarbejde og co-produktioner på tværs af de

europæiske grænser og med hjælp fra moderne sprogteknik, som kan sikre, at værker

på forskellige sprog kan nå ud i hele Europa. Regeringen stiller sig desuden, ikke

mindst i en dansk sammenhæng, skeptisk over for forslaget om, at medlemsstaterne

vil kunne anmode leverandører af on-demand tjenester om at bidrage finansielt til

europæiske produktioner mv., idet forslaget vil pålægge leverandører en urimelig

byrde og skabe ulige konkurrenceforhold.

Regeringen finder, at der ved fastlæggelse af en reguleringsramme for beskyttelse af

mindreårige skal lægges vægt på den positive vekselvirkning mellem læring og

kompetenceudvikling af børn og unge på den ene side og beskyttelse,

opmærksomhedsskabende tiltag, vejledning og dialog med indholdsudbydere og

operatører på den anden side.

I forhold til forslaget om styrkelse af de myndigheder, der fører tilsyn med det

audiovisuelle område ift. disse myndigheders uafhængighed af regeringer,

interessenter mv., finder regeringen, at forslagets detaljeringsgrad ikke står mål med

det tilstræbte formål.

Herudover finder regeringen, at spørgsmålet om handicappedes tilgængelighed til

audiovisuelle medietjenester bør behandles som led i revisionen af AVMS-direktivet

fremfor Kommissionens tilgængelighedsdirektivforslag (forslag om indbyrdes

tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser for så vidt

angår tilgængelighedskrav til produkter og tjenesteydelser, KOM (2015) 0615).

Behandlingen af spørgsmålet i AVMS-direktivet vil gøre det muligt at tage

udgangspunkt i de sektorspecifikke problemstillinger og hensyn, der gælder for det

audiovisuelle område. Det vurderes, at de audiovisuelle medietjenesters store

samfundsmæssige, demokratiske, uddannelsesmæssige og kulturelle betydning gør

en specifik regulering af disse tjenester berettiget.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Grund- og nærhedsnotat af 27. juni 2016 om forslaget har været fremsendt til

Folketingets Europaudvalg den 28. juni 2016.

Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens grønbog ”Forberedelse på en fuldt ud

konvergeret audiovisuel verden: Vækst, kreativitet og værdier” fra april 2013 har

været fremsendt til Folketingets Europaudvalg den 27. maj 2013. Revideret grund-

og nærhedsnotat om grønbogen samt den daværende regerings høringssvar til

Kommissionen har været fremsendt til Folketingets Europaudvalg den 27. juni 2013.

Regeringens høringssvar til Kommissionen i forbindelse med Kommissionens ”høring

om direktiv 2010/13/EU om audiovisuelle medietjenester – en ramme for

mediesektoren i det 21. århundrede” har været fremsendt til Folketingets

Europaudvalg den 2. oktober 2015.

KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 214: Orientering om revideret grund- og nærhedsnotat til FEU forslag til revision af direktivet om audiovisuelle medietjenester

Side 12