Kulturudvalget 2015-16, Kirkeudvalget 2015-16
KUU Alm.del Bilag 202, KIU Alm.del Bilag 40
Offentligt
1658329_0001.png
2016
Høringssvar for Ledøje
Vest
Ledøje Bylaug
HØRINGSSVAR TIL REGION HOVEDSTADEN
PARTSHØRING AF “MILJØSCREENING AF FORSLAG TIL GRAVEOMRÅDE VED
LEDØJE VEST” IFM. FORSLAG TIL RÅSTOFPLAN 2016
10. AUGUST 2016
LEDØJE BYLAUG /v Oldermand, Bjørn Weitemeyer, Præstetoften 5, Ledøje, 2765 Smørum
 KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Henvendelse af 21/8-16 fra Bjørn Weitemeyer om Region Hovedstadens Råstofplan 2016 - Ledøje Nord og Vest KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Henvendelse af 21/8-16 fra Bjørn Weitemeyer om Region Hovedstadens Råstofplan 2016 - Ledøje Nord og Vest
Indhold
Resume .............................................................................................................................................................. 3
Befolkning og sundhed .................................................................................................................................. 4
Biologisk mangfoldighed ............................................................................................................................... 4
Landskab og jordbund ................................................................................................................................... 4
Vand............................................................................................................................................................... 4
Luft ................................................................................................................................................................. 5
Støj ................................................................................................................................................................. 5
Trafik .............................................................................................................................................................. 5
Klimatiske faktorer ........................................................................................................................................ 6
Kulturarv ........................................................................................................................................................ 6
Ressourcer og affald ...................................................................................................................................... 6
Visuel effekt ................................................................................................................................................... 6
Socioøkonomiske effekter ............................................................................................................................. 7
Alternativer og 0-alternativ ........................................................................................................................... 7
Befolkning og sundhed ...................................................................................................................................... 8
Indendørs støjpåvirkning ............................................................................................................................... 8
Sundhedstilstand ......................................................................................................................................... 10
Svage grupper .............................................................................................................................................. 10
Friluftsliv/rekreative interesser ................................................................................................................... 10
Begrænsning og gener overfor befolkningen .............................................................................................. 12
Biologisk mangfoldighed ................................................................................................................................. 13
Nærliggende naturbeskyttelses - og fuglebeskyttelsesområder og habitatområder ................................. 13
Spredningskorridorer................................................................................................................................... 13
Naturbeskyttelse jf. § 3 i NBL ...................................................................................................................... 13
Planteliv ....................................................................................................................................................... 13
Dyreliv .......................................................................................................................................................... 13
Sjældne, udryddelsestruede el. fredede dyr, planter el. naturtyper .......................................................... 13
Grønne områder .......................................................................................................................................... 14
Skov ............................................................................................................................................................. 14
Landskab og jordbund ..................................................................................................................................... 15
Landskabelig værdi ...................................................................................................................................... 15
Risiko for forurening .................................................................................................................................... 16
Værdifulde landbrugsområder .................................................................................................................... 16
Vand ................................................................................................................................................................. 17
Overfladevand, herunder påvirkning af vandløb og vådområder ............................................................... 17
Grundvandsforhold ..................................................................................................................................... 17
1
 KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Henvendelse af 21/8-16 fra Bjørn Weitemeyer om Region Hovedstadens Råstofplan 2016 - Ledøje Nord og Vest
Risiko for forurening af grundvandsressourcen .......................................................................................... 19
Øvrige indvindingsoplande .......................................................................................................................... 19
Øvrige private boringer ............................................................................................................................... 19
Vandforbrug ................................................................................................................................................ 20
Tidligere analyser......................................................................................................................................... 20
Luft ................................................................................................................................................................... 22
Luftforurening (støv og andre emissioner).................................................................................................. 22
Emissioner fra eventuel trafik til og fra området ........................................................................................ 23
Støj ................................................................................................................................................................... 24
Støj ............................................................................................................................................................... 24
Vibrationer................................................................................................................................................... 27
Trafik ................................................................................................................................................................ 29
Trafikafvikling/belastning ............................................................................................................................ 29
Sikkerhed ..................................................................................................................................................... 30
Risiko for ulykker ......................................................................................................................................... 31
Offentlige udgifter ....................................................................................................................................... 31
Klimatiske faktorer .......................................................................................................................................... 32
Oversvømmelsesrisiko pga. ændret nedbørsmængder .............................................................................. 32
Vandstandsændringer ................................................................................................................................. 32
Kulturarv .......................................................................................................................................................... 33
Kulturhistoriske værdier, fredede eller bevaringsværdige bygninger ........................................................ 33
Kirker og omgivelser .................................................................................................................................... 34
Ressourcer og affald ........................................................................................................................................ 37
Arealforbrug ................................................................................................................................................ 37
Vandforbrug ................................................................................................................................................ 37
Visuel effekt ..................................................................................................................................................... 38
Arkitektonisk og landskabeligt udtryk ......................................................................................................... 38
Socioøkonomiske effekter ............................................................................................................................... 40
Påvirkning på sociale forhold ...................................................................................................................... 40
Påvirkning af erhvervslivet .......................................................................................................................... 40
Materielle goder .......................................................................................................................................... 40
Ejendomspriser ............................................................................................................................................ 40
Jordbrugsinteresser ..................................................................................................................................... 41
Bilag til Ledøje Bylaugs høringssvar................................................................................................................. 42
Kopi af dette høringssvar sendes til: ........................................................................................................... 42
2
 KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Henvendelse af 21/8-16 fra Bjørn Weitemeyer om Region Hovedstadens Råstofplan 2016 - Ledøje Nord og Vest
Resume
I forbindelse med et kommende Forslag til Råstofplan 2016, har Region Hovedstaden udsendt en
partshøring vedrørende en gennemført miljøscreening. Partshøringen gennemføres for bl.a. at sikre, at alle
nødvendige miljøparametre inddrages i miljøvurderingen af forslaget. Screeningen, som Regionen har
fremsendt med høringsmaterialet, beskriver de miljøparametre, som Regionen kender til, og hvilke
parametre, som Regionen mener, skal vurderes nærmere. Vi ved allerede nu, at der er miljøparametre, som
Regionen (eller deres konsulent) har overset eller vurderet forkert. Bl.a. er hele interesseområdet
sammenfaldende med Ledøje Vandværks indvindingsopland, som ligger ubeskyttet uden et lerlag mellem
sand- og grusforekomster og det nedre kalklag, og kørsel måske skal ske op ad bevaringsværdige huse.
Ledøje Bylaug ønsker med dette høringssvar at gøre opmærksom på en række forhold, som vi mener, enten
er blevet overset eller er vurderet forkert. I øvrigt så mener vi også, at det er kritisabelt, at så vigtigt
høringsmateriale udsendes til høring hen over sommerferien. Både borgere, kommunen og andre
interessenter er på ferie, og har ikke den fornødne tid til at svare, hvis man overhoved har været hjemme i
perioden. Vi håber Regionen vil tage dette i betragtning ved fremtidige høringer, og der således gives
forhold under høringsprocessen som afbøder dette.
Ledøje Bylaug er opmærksom på, at der i forbindelse med Råstofplan 2012, er blevet udlagt et
interesseområde for sand- og grusudvinding, som er blevet opdaget i forbindelse med Vejdirektoratets
forundersøgelser og etablering af Frederikssundsmotorvejen. Ledøje Bylaug mener, at dette område
fejlagtigt er udpeget som interesseområde, idet der er mange miljømæssige og trafikale forhold, som ikke
har været vurderet tilstrækkeligt.
Som udgangspunkt, mener Ledøje Bylaug, at hele området burde udgå som interesseområde, idet der er
mange miljømæssige konsekvenser ved at tillade råstofudvinding fra dette område. Såfremt Regionen ikke
ønsker dette, men påtænker at gå videre med forslaget, så forventer vi at der bliver udført en egentlig
miljøvurdering / VVM for hele området. Der er i miljøscreeningen vurderet en række forhold, hvor der i
vurderinger er skrevet ”forholdet reguleres i råstoftilladelsen”. Dette mener vi på flere områder ikke er
muligt eller tilstrækkeligt, og såfremt området fastholdes som interesseområde, forventer Ledøje Bylaug, at
der i forbindelse med miljøvurderingen/VVM angives løsningsmodeller for disse forhold.
Der er under høringsprocessen foregået mange ting i Ledøje, og bl.a. har lodsejeren for hele Ledøje Nord
trukket sin anmodning om graveområde tilbage. Ledøje Bylaug har i denne sammenhæng kontaktet Region
Hovedstaden, som har bekræftet denne tilbagetrækning. Region Hovedstaden har dog udmeldt, at man
ønsker at viderebehandle anmodningen, trods at denne er trukket tilbage. Ledøje Bylaug finder det
betænkeligt, at Region Hovedstaden ønsker at fortsætte behandlingen af området. Den 16. maj 2017
træder en ny lovgivning i kraft, ”Lov
om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter
(VVM)”,
hvor skærpede krav til miljøvurdering af planer og programmer, og specielt forhold omkring
mennesker og sundhed, vil komme til at gælde for udpegning af nye graveområder.
Ledøje Bylaug håber således ikke, at behandlingen ønskes gennemtrumfet pga. fremtidige skærpede krav,
som ville kunne have stillet tilladelsen eller borgerne anderledes. Ledøje Bylaug ønsker hermed som
mindstekrav, at områderne Ledøje Nord og Ledøje Vest må afvente behandling til de nye skærpede krav er
trådt i kraft, eller at den nye lov finder anvendelse i den igangværende proces.
Ledøje Bylaug mener dog stadig, at der er mange uafklarede forhold i miljøscreeningen, som bør
undersøges meget grundigere, og at den oprindelige udpegning af interesseområdet omkring Ledøje ikke
burde have fundet sted, og strider mod råstofplanens egen hensigtserklæring og mod miljømålsloven.
3
 KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Henvendelse af 21/8-16 fra Bjørn Weitemeyer om Region Hovedstadens Råstofplan 2016 - Ledøje Nord og Vest
Ledøje vil med dette høringssvar gøre opmærksom på en række forhold, som vi mener bør behandles
særskilt eller yderligere. I det følgende uddrag af Ledøje Bylaugs samlede høringssvar, er kortfattet
beskrevet nogle af de vigtigste forhold:
Befolkning og sundhed
Det er erkendt fra Miljøministeriets og EU's side, at befolkning og sundhed ikke er tilgodeset tilstrækkeligt i
nuværende lovgivning, hvorfor der 16. maj 2017 implementeres nyt VVM direktiv (2014/52/EU) i dansk
lovgivning. Den nye lovgivning gør at der bl.a. kan stilles krav om overvågning. Ledøje Bylaug synes som
udgangspunkt, at man bør planlægge ud fra nyeste og bedste viden.
Samtlige punkter under ”Befolkning og sundhed” i miljøscreeningen er angivet som forhold, der ikke
vurderes eller findes relevant, og at der stilles vilkår i råstoftilladelsen, som skal afhjælpe disse. Ledøje
Bylaug finder at flere af disse forhold er vurderet forkert eller ikke tilstrækkeligt. Indendørs støjpåvirkning
undersøges ikke. Der er heller ikke registreret svage grupper, selvom der i nærheden ligger et plejehjem
med tilhørende plejeboliger. Området er i kommuneplanen udpeget til ’fritidsformål’, hvilket svarer til
et ’rekreativt område’.
Biologisk mangfoldighed
Ledøje Bylaug vurderer, at udarbejdelsen af Biologisk mangfoldighed (flora og fauna) i
notatet ”Miljøscreening af forslag til graveområde ved Ledøje Nord” er mangelfuld og ufuldstændig, idet
hovedparten af de i notatet behandlede miljøparametre jf. Ledøje Bylaugs vurdering er klassificeret forkert.
Ledøje Bylaug forventer, at der vil blive udarbejdet en fyldestgørende miljøvurdering i form at en decideret
VVM-undersøgelse (Vurdering af virkninger på miljøet) for graveområdet ved Ledøje Vest.
Udlæg af graveområder for råstofindvinding bør endvidere ikke ske på allerede udlagte områder til andet
formål. Dele af Ledøje Vest er allerede udlagt som fredet område.
Landskab og jordbund
Væsentlige bevaringsværdige træk er landsbyens afgrænsning, vejstruktur og sammenhængen med den
synlige stjerneudskiftning. De åbne landskaber og deres rekreative værdier er en særlig kvalitet i Egedal
Kommune. I de særlige værdifulde landskaber skal landskabsværdierne beskyttes og udvikles.
(Kilde: Egedal Kommuneplan 2013-2025)
Størstedelen af Ledøje Vest, er i Egedals Kommuneplan desuden angivet som værdifulde
landbrugsområder.
Ledøje Bylaug deler ikke Region Hovedstadens vurdering i, at der ikke er risiko for forurening af jorden. Som
det er beskrevet i kapitlet omkring ”Vand” og ”Klimatiske faktorer”, så vil fjernelse af overjordslaget
medføre en væsentlig risiko for forurening af grundvand og drikkevandet i Ledøje.
Vand
Ledøje Vandværk er slet ikke blevet indkaldt som part i høringen, til trods for at store dele af
interesseområdet er opland for hele Ledøjes vandforsyning. Ledøje vandværk optager årligt cirka 42.000 m
3
drikkevand. Oplandet for Ledøjes 3 boringer dækker hele Ledøje Nord samt store områder uden for dette,
og tilstrømningen til boringerne sker hovedsageligt fra nord/nordøst mod sydvest. Den vestligste boring
tilhørende Ledøje Vandværk, må endvidere forventes at have et opland der ligger sammenfaldende med
Ledøje Vest. Dele af området er klassificeret som særligt nitratfølsomt område, specielt fordi sand- og
gruslaget ligger direkte oven på de tertiære kalklag uden et beskyttende lerlag. Drikkevandets største
4
 KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Henvendelse af 21/8-16 fra Bjørn Weitemeyer om Region Hovedstadens Råstofplan 2016 - Ledøje Nord og Vest
beskyttelse er den øvre kappe af morænejord/-ler, som ligger øverst. Fjernelse af dette lag vurderes at
være yderst risikabel for den fremtidige indvinding af vand til hele Ledøje by. Området har desuden forud
for råstofinteressen været udpeget af Naturstyrelsen som område for særlige drikkevandsinteresser (OSD).
Luft
Luftforurening og støv er forhold, som Region Hovedstaden har vurderet ikke skal undersøges nærmere,
hvilket vi i Ledøje Bylaug ikke finder tilstrækkeligt.
Støvgener er kun beskrevet, som at kunne påvirke de nærmeste naboer. Roskilde Amt iværksatte i 2002
målinger omkring en grusgrav. Målingerne er en følge af klager over støvgener fra beboere i et villakvarter,
der ligger ca. 200 meter nord for grusgravens knuserier. Konklusionen var, at der i en målestation 220 m fra
knuserier blev målt støvværdier over Miljøministeriets anbefalede grænseværdi på 0,133g/m²/døgn i 3 ud
af måleperiodens 3 måneder. Specielt bør der undersøges, hvilke påvirkninger det kan have for det
nærliggende plantehotel.
Endvidere bør støv- og luftforurening fra transportarbejde undersøges nærmere, og specielt så såfremt
dette foregår gennem Ledøje.
Støj
Støj er i miljøscreeningen ikke angivet som et forhold, der bør vurderes nærmere. Ledøje bylaug mener, at
der i den egentlige miljøvurdering/VVM bør udarbejdes støjberegninger/støjkort for Ledøje, og at allerede
kendte støjkilder bør medtages i denne, således at den reelle støjbelastning kortlægges.
Vibrationer fra grusgrave kan erfaringsmæssigt mærkes 150-200 meter fra graveområdet. Hertil kommer
eventuelt transportarbejde gennem byens smalle gader. Flere af byens borgere har undersøgt
forsikringsforhold for f.eks. sætningsskader hos deres forsikringsselskaber. Ingen af de adspurgte
forsikringsselskaber vil dække skader forårsaget af råstofindvindingen. En del af Ledøjes mange
bevaringsværdier huse er endvidere særligt sårbare over for vibrationer, idet de er bygget på syldsten
fundamenter. Ledøje Bylaug forventer derfor, at der derfor som minimum stilles vilkår for råstoftilladelsen,
som sikrer folk mod skader. Eksempler på vilkår bør beskrives nærmere i miljøvurderingen.
Trafik
En råstofudvinding vil generere en masse transportarbejde i og omkring Ledøje, hvilket vi mener bør
undersøges nærmere end beskrevet i fremsendte høringsmateriale.
Graveområdet vil genere en ikke uvæsentlig trafik til og fra området, som dels vil kunne høres og mærkes.
Ledøje Bylaug vurderer ikke miljøbelastningen som uvæsentlig, da trafikbelastning sammen med maskinelt
udstyr til udvindingen vil påvirke miljøet markant i forhold til støv, lugt, støj og trafiksikkerhed.
Det fremgår ikke tydeligt af screeningen hvorledes trafikken til og fra graveområderne forslås afviklet.
Området kan umiddelbart kun tilgås fra Nybøllevej, da området er afgrænset af andre matrikler. Såfremt
transporten tænkes foregået gennem Ledøje By, så vil det have en væsentlig indflydelse på såvel støj, støv,
luft, trafiksikkerhed og vibrationer. Transportvejene for lastbiler til og fra grusgraven bør vurderes i forhold
til den risiko, som vibrationer fra tung trafik udgør for de gamle bevaringsværdige huse langs og nær Ledøje
Bygade. Tilsvarende skrøbelige huse ligger langs bygaderne i Risby og Sengeløse såfremt disse transportveje
overvejes.
Den skønnede råstofmængde forventes at kunne generere op til 900.000 ture i råstofindvindingens
periode.
5
 KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Henvendelse af 21/8-16 fra Bjørn Weitemeyer om Region Hovedstadens Råstofplan 2016 - Ledøje Nord og Vest
Klimatiske faktorer
Ledøje Bylaug vil gerne gøre opmærksom på, at graveområderne vil kunne påvirke grundvandsspejlet eller
grundvandstilstrømningen, både for Ledøje Vandværk og de lokale vådområder. Dette kan både føre til
problemer for vandindvindingen (kvantitet og forurening) samt til ændrede biologiske forhold for
vådområderne. Ledøje Bylaug anbefaler at der foretages en yderligere analyse af dette.
Kulturarv
Ledøje er en af egnens store, velbevarede landsbyer. Ledøje Kirke er bygget ca. 1225 som gårdkirke for en
stormandsgård. Kirken er enestående i Danmark, fordi den er opført i to etager med en over- og en
underkirke. Der er udpeget kirkeomgivelser omkring Ledøje Kirke, som skal sikre kirkens landskabelige
beliggenhed og samspil med landsbymiljøet. I gældende lokalplan 010104 er fastlagt en beskyttelseszone
på 750 meter omkring Ledøje Kirke, der i forvejen er omfattet af en 300 meters beskyttelseszone efter
Naturbeskyttelsesloven. Graveområdet Ledøje Vest ligger lige uden for beskyttelseszonen, men Ledøje
Bylaug mener, at hensynet til det frie udsyn til kirken alligevel bør vurderes.
Ledøje er bygningsmæssigt en af Egedals bedst bevarede landsbyer, idet både kirke, præstegård,
rytterskole, huse, pumpehus, fattighus, aktivt forsamlingshus og en række af gårdene er bevaret. En del af
landsbyens gamle huse, ligesom den gamle rytterskole fra 1720’erne ligger endnu rundt om gadekæret.
Specielt for Ledøje er den markante fordeling af landsbyens jorde – kaldet ’stjerneudskiftningen’, som den
dag i dag fremstår meget markant. Ledøje Bylaug finder ikke, at disse kulturhistoriske spor og
fortælleværdier kan bevares for eftertiden ved udgravning af råstoffer, som foreslået ved interesseområdet
og graveområde Ledøje Nord.
De gamle bevaringsværdige huse er særligt skrøbelige over for vibrationer, og vil være i risiko for forfald,
ved tung trafik med grustransport gennem landsbyen. Tilsvarende vil husene være i fare for forfald, såfremt
gravearbejde tæt ved byen medfører vibrationer i de skrøbelige bygninger.
Ressourcer og affald
Størstedelen af arealerne er i dag udlagt som landbrugsjord, forpagtet ud til nogle af Ledøjes landmænd.
Ved omlægning af landbrugsjord til råstofindvinding vil lodsejer få tilført ressourcer, men landmændene vil
miste nogle værdifulde landbrugsområder og vigtige ressourcer, i et i forvejen presset marked.
Ledøje Bylaug mener, at det kan være et krav at der vandes til støvbekæmpelse, idet den meget tætte
placering på planteskolen/plantehotellet samt naboer kan stille krav hertil. Ledøje Bylaug vil gerne have
beskrevet hvorfra vandet skal komme, og om vandingen kan have konsekvenser for Ledøje Vandværks
kapacitet og kvalitet af vandindvinding.
Visuel effekt
I miljøscreeningen er det arkitektoniske og landskabelige udtryk vurderet som et forhold som skal vurderes
nærmere, hvilket Ledøje Bylaug kan tilslutte sig. Ledøje Landsby har kulturhistorisk værdi. Landsbyen med
det dyrkede land hele vejen rundt om byen udgør værdifulde kulturhistoriske spor. De gamle huse,
strukturen i byen med småhuse midt i byen og gårdene i udkanten af byen, gaderne, landeveje, markveje
og markskel viser stadig byens og landbrugets historie langt ud i landskabet.
Ledøje landsby er velkendt som bevaringsværdig kulturhistorisk – men landsbyens historie handler i høj
grad om, hvordan man ernærede sig med landbrug og hvordan jorden dyrkedes. Gårdene lå – og ligger – i
byens udkant og de enkelte gårdes jorder ligger i vifter ud fra byen – som en stjerne.
6
 KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Henvendelse af 21/8-16 fra Bjørn Weitemeyer om Region Hovedstadens Råstofplan 2016 - Ledøje Nord og Vest
At tillade gravning efter råstoffer i kulturlandskabet nær Ledøje vil derfor være at bortskære en vital del af
de bevaringsværdige kulturhistoriske spor. Landskabet vil ikke kunne ’genskabes’, idet der ikke må tilføres
opfyld, når gravearbejderne afsluttes. Da der forventes gravning i ca. 25 meters dybde vil landskabet for
eftertiden blive præget af dybe kratere og dybtliggende sø.
Socioøkonomiske effekter
Miljøscreeningen vurderer, at der ikke er forhold der skal vurderes nærmere, da der nærmest ingen
påvirkninger er. Region Hovedstaden mener endda, at der vil blive tilføjet en ressource til lokalområdet.
Her kan Ledøje Bylaug kun komme i tanke om penge, og kan ikke rigtig se hvordan dette skal opfattes som
en ressource for alle de berørte borgere, som står til at ville miste de landskabelige og kulturmæssige
værdier, som betyder mest for de borgere, der har bosat sig i byen.
Ledøje Bylaug finder denne vurdering meget ejendommelig, og finder det desuden besynderligt, at sociale
forhold, som f.eks. trafiksikkerhed, indvirkning på ejendomspriser og liggetider, ændring af
befolkningssammensætning, salgstider på ejendomme, tabt fortjeneste for landmænd, øget kommunal
drift af veje m.m., ikke findes relevant for vurderingen.
Erfaringer fra flere andre kommuner, heriblandt Roskilde Kommune, viser at der er betragtelige
økonomiske udgifter forbundet med vedligeholdelse af veje i forbindelse med transportkørsel fra
graveområder. En 25 tons lastbil belaster vejene som 20.000 personbiler.
Alternativer og 0-alternativ
Ledøje Bylaug mener, at da der ifm. Råstofplan 2016 er udført miljøscreeninger på i alt 16 områder, og flere
af disse ikke er placeret direkte op af større bebyggede områder, må der kunne angives alternativer med
mindre miljømæssige konsekvenser.
Man kan argumentere for at 0-alternativet (alternativet der beskriver de miljømæssige konsekvenser af
ikke at etablere råstofgrav på pågældende område), vil betyde at der skal råstofindvindes et andet sted,
som ligeledes kan have miljømæssige konsekvenser. Ledøje Bylaug mener, at der med alle de nævnte
miljømæssige påvirkninger i dette høringssvar, må kunne findes flere graveområder med mindre
miljømæssige påvirkninger end de 2 forslået graveområder omkring Ledøje by. Ledøje Bylaug er ikke imod
råstofindvinding, men vi er meget imod placeringen af et interesseområde og graveområde, der vil have så
mange miljø-, natur- og kulturarvmæssige konsekvenser – hvad enten det drejer sig om Ledøje by eller
andre byer med lignende forhold. Interesseområdet indgik i Råstofplan 2012, fordi der i forbindelse med
etablering af Frederikssundsvejen, blev konstateret sand og grus langs tracéet. Ledøje Bylaug mener, at
interesseområdet aldrig skulle være udpeget, såfremt man havde været bekendt med de i høringssvaret
nævnte parametre.
7
 KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Henvendelse af 21/8-16 fra Bjørn Weitemeyer om Region Hovedstadens Råstofplan 2016 - Ledøje Nord og Vest
1658329_0010.png
Befolkning og sundhed
Indendørs støjpåvirkning
Indendørs støjpåvirkning er i Miljøscreeningen angivet som et forhold der ikke vurderes, til trods for at der
andet sted i teksten står at det bør vurderes.
Jf. Miljøstyrelsens vejledninger, og ikke mindst planlovens bestemmelser at Ledøje er omfattet af særligt
værdifuldt landbrugsområde, bevaringsværdigt landskab samt kulturarvsareal, bør det overvejes om Ledøje
ikke skal betragtes som særligt naturområde. Herved vil grænseværdier i dagtimer ikke være begrænset af
nuværende støjgrænseværdi på 45 dB, men kun 40 dB. De indendørs støjpåvirkninger vil stå i direkte
relation til de udendørs målte værdier, medmindre der etableres forhold/vilkår i råstoftilladelsen, der
afhjælper dette.
Mandag - fredag kl. 07 -
18, lørdag kl. 07 - 14
Mandag - fredag kl. 18 - 22,
lørdag kl. 14 - 22, søn- og
helligdag kl. 07 - 22.
40 dB
Alle dage kl. 22 - 07
5. Boligområder for
45 dB
35 dB
åben og lav
boligbebyggelse
6.
40 dB
35 dB
35 dB
Sommerhusområder
og offentligt
tilgængelige
rekreative områder
(særlige
naturområder)
(Kilde: Uddrag fra Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for dagperioden, aftenperioden og natten,
udendørs)
Beboelsesrum
Dag og aften, kl. 07 - 22
30 dB
Nat, kl. 22 - 07
25 dB
(Kilde: Uddrag fra Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for dagperioden, aftenperioden og natten,
udendørs)
Det er yderligere erkendt fra Miljøministeriets og EU's side at befolkning og sundhed ikke er tilgodeset
tilstrækkeligt i nuværende lovgivning, hvorfor der 16. maj 2017 implementeres nyt VVM (2014/52/EU)
direktiv i dansk lovgivning.
Eksempel på de nye retningslinjer er beskrevet i ”Menneskers sundhed, nye temaer i VVM sammenhæng”
Rambøll Rapport af 2016-06-08 (MSc, Environmental Chemistry and Health, Sine Thrane Hansen) -
Vurdering af sundhedspåvirkninger som følge af støj.
8
 KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Henvendelse af 21/8-16 fra Bjørn Weitemeyer om Region Hovedstadens Råstofplan 2016 - Ledøje Nord og Vest
1658329_0011.png
I grusgraven skal bruges forarbejdningsanlæg og kørende maskineri, der som udgangspunkt forventes at
medføre støjniveauer over grænseværdierne i et nærliggende boligområde - herved vil påvirkning være
væsentlig. Samme rapport definerer væsentlig påvirkning som værende at "der
forekommer påvirkninger,
som har et stort omfang og/eller langvarig karakter, er hyppigt forekommende eller sandsynlige, og der vil
være mulighed for irreversible sundhedspåvirkninger i betydeligt omfang".
Vil Regionen følge god skik og være på forkant, som det ses i andre brancher? Hvorfor skal dette projekt
presses igennem inden ny lovgivning træder i kraft, og hvordan vil man tilsikre at de nye skærpede hensyn
bliver tilgodeset inden en eventuel gravetilladelse træder i kraft? Vil Regionen sikre at de nye skærpede
hensyn bliver stillet som krav?
Ledøje Bylaug stiller spørgsmål til, om det overhovedet vil være muligt for en entreprenør at overholde de
45 dB udendørs som er vejledende grænseværdi for støjbelastning og for maksimalværdier af støjniveauer
målt udendørs i boligområder for åben og lav boligbebyggelse, og herved også de indendørs
grænseværdier.
Regionen må i tilfælde af placering af graveanlæg så tæt på bebyggelse, som min. give eksempler på de
støjdæmpende foranstaltninger der påtænkes, og hvor disse har været anvendt uden at de pålagte
grænseværdier er overskredet. Dette bør dog ikke udelukke krav om Støjberegninger/akkumulerede
støjberegninger (se kapitel om ”Støj”).
Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 5/1984, side 13 andet afsnit - anbefaler at virksomheder med høj støjprofil
placeres så langt fra støjsensitiv bebyggelse som muligt. Her mener Ledøje Bylaug at dette kræver en
yderligere undersøgelse pga. plejehjemmet og plejeboligerne Porsebakken, som ikke ligger så langt fra
graveområdet Ledøje Vest.
Vi finder screeningens ansvarsplacering af støjproblematik til regulering i gravetilladelser problematisk og
ønsker fra Region Hovedstaden en uddybning med eksempel på, hvordan det bliver håndteret.
9
 KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Henvendelse af 21/8-16 fra Bjørn Weitemeyer om Region Hovedstadens Råstofplan 2016 - Ledøje Nord og Vest
Sundhedstilstand
Her henvises til samme forhold som indendørs støj. Igen vil Ledøje Bylaug gøre opmærksom på, at der fra
Miljøministeriets side er klar besked om, at befolkning og sundhed ikke er tilgodeset tilstrækkeligt i
nuværende lovgivning, hvorfor der maj 2017 implementeres nyt VVM (2014/52/EU) direktiv i dansk
lovgivning. Vil Region Hovedstaden sikre at de nye skærpede hensyn bliver stillet som krav, når en eventuel
udlægning af graveområde vil ligge meget tæt på denne lovs ikrafttrædelse?
Ledøje Bylaug mener desuden der mangler en afklaring af forventet transportrute for råstofferne, idet
området kun kan tilgås fra Nybøllevej, da området er afgrænset af andre jorde/matrikler. Transportrute
gennem Ledøje vil kunne påvirke vurderingen i flere af Miljøscreeningens punkter.
Et graveområde ved Ledøje Nord og Vest vil medføre meget støv og småpartikler, som kan forværre
luftvejssygdomme som astmatisk bronchitis, astma og KOL. Småbørn med astmatisk bronchitis, børn og
voksne med astma og/eller KOL vil komme til at lide under denne luftforurening. Hvordan kan I sikre jer, at
luftforureningen, med et graveområde, ikke øges, og at Ledøjes borgere med luftvejssygdomme ikke får
forværring af deres symptomer og dermed et større behov for medicin? Dette bør Region Hovedstaden
undersøge nærmere. Region Hovedstaden ofrer for tiden store beløb på KOL-området i håb om tidlig
opsporing og behandling af sygdommen. Forslaget om graveområdet giver ingen mening, når vi taler
forebyggelse af luftvejssygdomme som astma og KOL. Et graveområde “kilet ind” mellem Ledøje og
Smørum ligger simpelthen for tæt på beboede områder.
(Kilde: Udtalelse fra Christina Julsgaard, Praktiserende læge, privat høringssvar)
Ledøje Bylaug ønsker ligeledes en redegørelse på ovenstående spørgsmål i citatet.
Svage grupper
Ledøje Bylaug ønsker hermed at gøre opmærksom på, at der er svage grupper (og ikke som angivet i
miljøscreeningen – "ikke relevant"), og som der bør tages specielt hensyn til, og dette bør miljøvurderes
nærmere.
Porsebakken, plejehjem i Ledøje bestående af 48 plejeboliger fordelt på fire boenheder. Plejehjemmet er
beskrevet fra kommunal side som liggende i smukke landlige omgivelser omgivet af hestefolde og marker.
Hvordan kan regionen vurdere at placering af graveområder under 400 meter i vestlig retning betragtes
som "ikke relevant" at undersøge nærmere?
Ledøje Bylaug mener at denne klassificering er forkert, og at forholdet bør undersøges og beskrives
nærmere, herunder også detaljerede støjberegninger (se endvidere kapitler om ”Støj” og ”Trafik”).
Friluftsliv/rekreative interesser
Ledøje Bylaug stiller sig undrende over for hvordan Region Hovedstaden har vurderet at gener over for
friluftsliv og rekreative interesser ikke vurderes væsentlige, og derfor ikke vurderes nærmere.
Det er vigtigt for borgernes sundhed med et alsidigt udvalg af muligheder til et aktivt friluftsliv, og det åbne
land i Egedal Kommune skaber basis for mange forskellige typer af friluftsaktiviteter. En tur i skoven, en
kanotur, en løbetur i det nærmeste grønne område eller bare nydelse af stilheden, naturen og landskabet.
Det almene friluftsliv kræver ikke store anlæg, men bidrager til gengæld til befolkningens livskvalitet.
10
 KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Henvendelse af 21/8-16 fra Bjørn Weitemeyer om Region Hovedstadens Råstofplan 2016 - Ledøje Nord og Vest
1658329_0013.png
Det åbne land er Egedals største friluftsattraktion, og det er ikke målet at udbygge med flere arealkrævende
fritidsaktiviteter i kommunen. Der skal i højere grad satses på at gøre det åbne land mere tilgængeligt med
nye stiforbindelser og sikring af de nærrekreative værdier.
(Kilde: Uddrag fra Egedal Kommuneplan 2013-2025, Land, Fritidsformål)
I miljøscreeningen anføres under miljøparameter 'friluftsliv/rekreative interesser', at forholdet ikke
vurderes yderligere, og der skrives
"Området er ikke udlagt til regionalt friluftsområde i Egedal
Kommuneplan 2013-2015 og der derfor ikke med i den videre udvikling af de rekreative områder i Egedal
kommune".
I den gældende kommuneplan 2013-2025 benyttes begrebet 'rekreative områder' ikke, der bruges andre
begreber, og hele arealet i Ledøje Vest er udpeget til 'Fritidsformål (zone 2)', hvilket har samme betydning.
Udpegningen understreger kommuneplanens tekst (se citatet) om, at det åbne land er tilegnet det almene
friluftsliv. Ledøje Bylaug finder på denne baggrund at denne miljøparameter bør vurderes.
(Kilde: Egedal Kommunes digitale kommuneplan 2013-2025, Land, Fritidsformål)
Friluftslivet i Ledøje er kendetegnet ved at forgå gennem den natur og de landskabelige værdier der findes
rundt om byen – vandreruter, løbestier, søer, moser og skov.
Ledøje Bylaug ønsker eksempler på hvorledes Region Hovedstaden forestiller sig dette fritidsliv og de
rekreative interesser reguleret i råstoftilladelsen uden at dette giver anledning til væsentlige gener.
11
 KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Henvendelse af 21/8-16 fra Bjørn Weitemeyer om Region Hovedstadens Råstofplan 2016 - Ledøje Nord og Vest
Begrænsning og gener overfor befolkningen
Skoleelever
I Ledøje er der to muligheder for cykeltransport til og fra skolerne i Smørum, og begge muligheder påvirkes
af graveområdet. Graveområdets indvirkning på trafikal sikkerhed bør undersøges nærmere og vi ønsker en
klar afklaring af, hvordan børns sikkerhed til og fra skole sikres. Gennem byen er der ikke anlagt cykelstier
da gaderne er for smalle, og transport med tunge køretøjer vil påvirke trafiksikkerheden.
I ”Miljøvurdering af Råstofplan 2012” nævnes, at der fra en aktiv råstofgrav vil være lastbiltrafik, der
påvirker tilkørselsveje og det offentlige vejnet og dermed øget risiko for trafikulykker. Hvordan har
regionen tænkt sig at sikre vores børns skolevej?
12
 KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Henvendelse af 21/8-16 fra Bjørn Weitemeyer om Region Hovedstadens Råstofplan 2016 - Ledøje Nord og Vest
Biologisk mangfoldighed
Nærliggende naturbeskyttelses - og fuglebeskyttelsesområder og habitatområder
Det i miljøscreeningen nævnte område (Natura 2000) indbefatter et området hørende til den fredede
Tysmose. Ledøje Bylaug anfører i denne forbindelse af lempelse af fredningsbestemmelserne for området
vil være i modstrid med fredningens formål, som omfatter at beskytte områdets biologiske og
landskabelige værdier og sikring af overholdelsen af Danmarks internationale traktatmæssige forpligtelser
til at beskytte naturen.
Spredningskorridorer
I miljøscreeningen anføres det at en efterbehandlet grusgrav potentielt vil kunne danne en korridor fra
Tysmosen til naturområdet Nord for Ledøje. Ledøje Bylaug mener ikke, at den vidtgående negative
påvirkning som grusgravning vil have i den fredede Tysmose, kan opvejes af en potentiel korridor fra
Tysmosen mod nord i en ubestemt fremtid efter endt grusgravning.
Naturbeskyttelse jf. § 3 i NBL
Ledøje Bylaug gør opmærksom på at Tysmosen er fredet og at påtænkte råstof-indvending er uforenelig
med fredningsbestemmelserne for matrikel 8f.
Planteliv
Tysmosen indeholder særdeles værdifulde botaniske lokaliteter med forekomst af bl.a. de i Danmark
relativt sjældne vandbrunrod og flydende skælløv, og tvebo baldrian, samt de fredede orkidé-arter skov-
hullæbe og kødfarvet gøgeurt, og den i Danmark sjældne kær-fnokurt. Det anføres i miljøscreeningen, at
hensynet til plantelivet vil indgå i den enkelt tilladelse til råstofudvinding. Ledøje Bylaug forlanger, at det
undersøges og specificeres nærmere, hvorledes sådanne hensyn kan tages forud for en mulig ændring af
områdets råstofindvindingsstatus, idet det for nuværende ikke er sandsynliggjort at råstofudvinding kan
foretages under passende hensyn til plantelivet i området.
Dyreliv
Tysmosen har et rigt og varieret dyreliv og er en vigtig lokalitet for sumpfugle. Især fuglelivet skønnes at
blive påvirket af den øgede aktivitet og støj et eventuelt gravearbejde vil medføre. Se desuden sjældne,
udryddelsestruede el. fredede planter el. naturtyper herunder.
Sjældne, udryddelsestruede el. fredede dyr, planter el. naturtyper
Porsemosen og Tysmosen er et sammenhængende uspoleret fredet eng/moseområde, der strækker sig fra
syd til vest for Ledøje. Der er i dette område identificeret en lang række fredede arter af både dyre og
planteliv, hvoraf flere er optaget på den danske rødliste. Desuden er deri Porsemosen observeret følgende
sjældne insektarter:
Reuteria marqueti
(Reuteria marqueti)
Spanioneura fonscolombii
Rød elmeloppe (Orchestes
rufus)
Aderus populneus
Dichrooscytus gustavi
Otiorhynchus crataegi
13
 KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Henvendelse af 21/8-16 fra Bjørn Weitemeyer om Region Hovedstadens Råstofplan 2016 - Ledøje Nord og Vest
Granfladbille (Silvanoprus
fagi)
Otiorhynchus crataegi,
Eremocoris
podagricus.
Gaffelsnudebille (Lixus
paraplecticus)
- en meget sjælden art, der i Danmark kun er registreret
observeret i Porsemosen.
Flere af disse arter vil være sårbare for afvanding/ sænkning af grundvandsspejlet – og dermed
vandstanden i mosen.
Der er i Porsemosen desuden et stort antal fugle, hvoraf en stor del er opført på EF-
fuglebeskyttelsesdirektiv, vandsalamander og spidssnudet frø, der er opført på EF-Habitatliste samt et stort
antal planter
Det er Ledøje Bylaugs vurdering grundet ovenstående, at forholdene vedrørende dyre og plantelivet,
herunder sjældne, udryddelsestruede el. fredede dyr og planter bør undersøges yderligere
Grønne områder
Området anvendes primært til landbrug med den vigtige undtagelse af den fredede mose på matrikel 8F.
Skov
Der er registreret fund af arter, der er omfattet af EF-habitatdirektivets bilag IV i nærheden af
skovrejsningsområdet. Det må formodes, at en eller flere af følgende bilag IV arter kan findes indenfor
projektområdet: Vandflagermus, brunflagermus, langøret flagermus, skimmelflagermus, troldflagermus,
sydflagermus og dværgflagermus. Jf.: ”Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV”. Ved
vurderingen af motorvejsanlæggets påvirkning af dyrelivet blev det anført at "Det er Naturstyrelsens
vurdering, at der ikke skal foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på de
konkrete bilag 4 arter, jf. bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af
internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.
14
 KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Henvendelse af 21/8-16 fra Bjørn Weitemeyer om Region Hovedstadens Råstofplan 2016 - Ledøje Nord og Vest
1658329_0017.png
Landskab og jordbund
Landskabelig værdi
Væsentlige bevaringsværdige træk er landsbyens afgrænsning, vejstruktur og sammenhængen med den
synlige stjerneudskiftning. Ligeledes bør den eksisterende bebyggelsesstruktur fastholdes, herunder de 3-4-
længede gårde, de små tæt placerede soldaterhuse og de øvrige fritliggende gadehuse med tidstypiske træk
fra forskellige tidsperioder. Forten med gadekæret, de høje gamle træer og udsynet mod til omgivelserne
skal sikres og styrkes. Landsbyen skal ikke udbygges eller fortættes i mere end uvæsentlig grad. Muligheden
for etablering af små serviceerhverv og butikker skal fastholdes. Der bør åbnes op for, at der i et vist omfang
kan indrettes boliger i eksisterende, bevaringsværdig gårdbebyggelse. Landsbyen er udpeget som
kulturmiljø og er omfattet af en bevarende lokalplan.
De åbne landskaber og deres rekreative værdier er en særlig kvalitet i Egedal Kommune. I de særlige
værdifulde landskaber skal landskabsværdierne beskyttes og udvikles. Landskabet er yderligere inddelt i 6
landskabsområder, der hver især afspejler en sammenhængende landskabstype med særlige karakteristika
og oplevelsesmuligheder.
(Kilde: Egedal Kommuneplan 2013-2025)
Herunder er Ledøje-Smørums landskaber udpeget som særligt værdifuldt landsskabsområde:
I Ledøje-Smørum Morænelandskab er landbrugslandets strukturer og samspil med landsbyerne særlig
interessant.
Ledøje Bylaug mener dette i høj grad bør vurderes i den samlede sammenhæng sammen med
kommentarer beskrevet under ”Kulturarv” og ”Visuelle effekter”. Ledøje har i en lang årrække haft en
meget striks lokalplan for at beskytte det særlige landsbymiljø samt der landskabelige værdier.
15
 KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Henvendelse af 21/8-16 fra Bjørn Weitemeyer om Region Hovedstadens Råstofplan 2016 - Ledøje Nord og Vest
1658329_0018.png
Ved anlæggelsen af Frederikssundsmotorvejen blev motorvejen meget lidt synlig i landskabet inden for det
areal som i Råstofplanen udgør interesseområdet ved Ledøje. Fordi motorvejen er lagt relativ dybt i
landskabet og fordi en støjvold er udført som en jævn hævning af marken syd for motorvejen (umiddelbart
nord for Ledøje) er motorvejen og trafikken næsten usynlig fra Ledøje. Dermed er kulturlandskabet fortsat
en helhed hele vejen rundt om Ledøje - og landsbyen og kulturlandskabet udgør fortsat en kulturhistorisk
helhed som bør bevares for eftertiden.
Ledøje Bylaug kunne godt tænke sig et eksempel / forslag på, hvordan Region Hovedstaden forestiller sig,
det med efterbehandlingsplanen er muligt at sikre, at området kan indpasses, så det er i overensstemmelse
med de landskabelige interesser, således at væsentlige påvirkninger kan undgås, sådan som det er
beskrevet i Miljøscreeningen. Ledøje Bylaug ser dette som meget vanskeligt, og forstår ikke at dette punkt
ikke vurderes nærmere.
Risiko for forurening
Ledøje Bylaug deler ikke Region Hovedstadens vurdering i, at der ikke er risiko for forurening af jorden. Som
det er beskrevet i kapitlet omkring ”Vand” og ”Klimatiske faktorer”, så vil fjernelse af overjordslaget
medføre en væsentlig risiko for forurening af grundvand og drikkevandet i Ledøje, idet der ikke ligger et
beskyttede lerlag mellem råstofudvindingen og kalklaget. Selv mindre kemikalieudslip samt optag af
regnvand fra tilstødende jorde, vil udgøre en væsentlig risiko.
Værdifulde landbrugsområder
Dele af det forslået graveområde, er i Egedals Kommuneplan angivet som værdifulde landbrugsområder.
Ledøje Bylaug vil gerne gøre Region Hovedstaden opmærksom på dette, da dette ikke synes vurderet i den
udsendte Miljøscreening. Der gøres endvidere opmærksom på Egedal Kommunes fokus på forurening af
landbrugsområder nær vandudvinding, hvor der på det seneste er udstedt sprøjteforbud. Herved bliver
landbrugsjorden endnu mere værdifuld for Egedal Kommune, da det må forventes at afgrødemængden vil
falde pr. arealenhed.
16
 KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Henvendelse af 21/8-16 fra Bjørn Weitemeyer om Region Hovedstadens Råstofplan 2016 - Ledøje Nord og Vest
1658329_0019.png
Vand
Overfladevand, herunder påvirkning af vandløb og vådområder
I Miljøscreeningen er beskrevet at råstofindvindingen ikke vurderes at påvirke del af den efter
Naturbeskyttelsesloven § 3 beskyttede og fredede mose, Tysmose, som ligger indenfor det foreslåede
graveområde, idet der ikke ledes vand fra graveområdet.
Idet eksisterende areal ligger højere end Tysmosen, må det formodes, at noget af overfladevandet i dag
ledes ud i mosen, og at det hævede terræn medfører et hævet grundvandsspejl, således at Tysmosen
muligvis befinder sig nedstrøms, og herved modtager vand fra området. Såfremt der etableres
graveområde i den sydlige del af Ledøje Vest, er der en risiko for mindre vandtilførsel til Tysmosen, som i
værste fald vil kunne ændre miljøet for mosen.
Ledøje Bylaug anbefaler, at der foretages en beregning af grundvandsændringen og strømretninger,
således at påvirkningerne, som følge af en eventuel råstofindvinding, kan vurderes.
Grundvandsforhold
Vandværket indvinder fra tre boringer (200.2998, 200.3285, 200.4886) etableret i henholdsvis 1969, 1964
og 2002. Boring 200.3295 er sløjfet efter at være styrtet sammen. Vandværket og boringernes placering er
vist på figur 3.44.
17
 KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Henvendelse af 21/8-16 fra Bjørn Weitemeyer om Region Hovedstadens Råstofplan 2016 - Ledøje Nord og Vest
Figur 3.44
Lokalisering af Ledøje Vandværks indvindingsboringer
Det ses af figur 3.44, at grundvandsdannelsen til vandværket sker i området omkring Ledøje. Den nye boring
200.4886 har ikke indgået i modelberegningerne af det grundvandsdannende opland eller
indvindingsoplandet. Det må derfor forventes, at disse oplande reelt er udstrakt længere mod vestsydvest
end vist på kortet.
Indvindingen sker fra kalkmagasinet. Ledøje ligger i et område, hvor den samlede lertykkelse over kalken er
mellem 0 og 10 m. ”Ledøje-magasinet”, som er et regionalt kvartært sandmagasin, ligger flere steder i
området omkring Ledøje By direkte oven på kalken og er i terræn kun beskyttet af et mellem 2 til 8 m tykt
lerdække.
Ledøjemagasinet må betegnes som ringe beskyttet mod nedsivning af grundvandstruende stoffer. Da
Ledøjemagasinet er i direkte kontakt med kalkmagasinet, vil forurenede stoffer, som udvaskes til
ledøjemagasinet, kunne transporteres direkte til kalkmagasinet, der indvindes fra på Ledøje Vandværk.
(Kilde: Ledøje Vandværks hovedrapport – Kortlægning af grundvandsressourcer)
Ovenstående tekst er uddrag af Ledøje Vandværks hovedrapport – Indsatsområder, som viser at
størstedelen af Ledøje Vandværks indvindingsområde er sammenfaldende med Region Hovedstadens
udlagte Interesseområde for Råstoffer. Endvidere sker indvindingen primært nedstrøms fra området Ledøje
nord, men også fra vest til den nyeste boring, som ligger nærmest området Ledøje Vest.
Ledøje Bylaug undrer sig over, at Region Hovedstaden slet ikke har foretaget en Miljøscreening af
eventuelle påvirkninger af vandindvindingen til Ledøje Vandværk, og ydermere at Ledøje Vandværk slet
ikke er blevet udvalgt som part i høringen.
Ledøje Bylaug ser det som et alvorligt problem, at man påtænker graveområder inden for oplandet af
Ledøje Vandværks indvindingsområde eller i nærheden heraf. Da grundvandstilstrømningen til kalklaget
ikke er beskyttet med et lerlag under sandforekomsterne, er der en betydelig forhøjet risiko for direkte
påvirkning af grundvandet. Ofte vil et tykkere lerlag mellem sandforekomsterne og kalken fungere som et
kemisk filter, som beskytter grundvandet i kalklaget for kemikalier og tungmetaller. Der er derfor forøget
risiko for forringet vandkvalitet, og en økonomisk udgift, som i første omgang påhviler Vandværket og
sidenhen borgerne i Ledøje.
Der forventes en yderligere analyse af påvirkningen for Ledøje Vandværks opland og vandkvaliteten.
Desuden er området i forvejen nitratfølsomt område, og primært beskyttet af det tynde moræneler i
overjordslaget. Hvordan vil dette blive påvirket, når dette primære filter fjernes? Hvordan forestiller Region
Hovedstaden dette reguleret i en råstoftilladelse?
Ledøje Bylaug forventer, at hvis man alligevel vælger at gå videre med området som interesseområde eller
graveområde, så må denne risiko og udbedring af eventuelle skader påhvile Region Hovedstaden og
grundejer af graveområdet.
Ledøje Bylaug mener, at Region Hovedstaden med Råstofplan 2012 udlagde et interesseområde uden en
grundigere analyse, herunder en genberegning af vandværkets indvindingsopland hvor vestligste boring er
medtaget. Derfor vel også denne miljøscreening, som nu er udsendt i høring. Ledøje Bylaug mener, at med
baggrund i fremlagte oplysninger, og idet området i forvejen er udlagt som OSD (område med særlige
drikkevandsinteresser), og med alle de øvrige faktorer i dette høringsnotat, så burde der aldrig have været
udpeget et interesseområde omkring Ledøje By.
18
 KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Henvendelse af 21/8-16 fra Bjørn Weitemeyer om Region Hovedstadens Råstofplan 2016 - Ledøje Nord og Vest
1658329_0021.png
Risiko for forurening af grundvandsressourcen
Ledøje Bylaug deler ikke Region Hovedstadens vurdering i, at der ikke er risiko for forurening af jorden. Som
det er beskrevet i overstående afsnit ”Grundvandsforhold”, så vil fjernelse af overjordslaget medføre en
væsentlig risiko for forurening af grundvand og drikkevandet i Ledøje, idet der ikke ligger et beskyttende
lerlag mellem råstofudvindingen og kalklaget. Selv mindre kemikalieudslip samt optag af regnvand fra
tilstødende jorde, vil udgøre en væsentlig risiko.
Der henvises i øvrigt til afsnittet under Luft - Emissioner fra eventuel trafik til og fra området. Forholdet bør
vurderes nærmere.
Øvrige indvindingsoplande
I henhold til Egedal Kommunes digitale kommuneplan, så er området Ledøje Vest endvidere
indvindingsopland for Nybølle Øst Kildeplads og Hove Kildeplads.
(http://infokort.egedalkommune.dk/spatialmap?&profile=kommuneplan13-extern)
Region Hovedstaden bør undersøge dette nærmere med Nybølle og Hove Vandværk.
Øvrige private boringer
Omkring områder Ledøje Nord findes der er en række private vandværker (Enkeltvandværk, markeret med
cyan trekanter). Disse må ligeledes formodes at være særligt udsatte når overjorden fjernes, ligesom
beskrevet i afsnittet ”Grundvandsforhold”.
19
 KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Henvendelse af 21/8-16 fra Bjørn Weitemeyer om Region Hovedstadens Råstofplan 2016 - Ledøje Nord og Vest
1658329_0022.png
Det er ikke alle der har modtaget en partshøring. Ledøje Bylaug ønsker derfor at disse private vandværker
medtages i den samlede vurdering af grundvandsforholdene. Hvordan forventes der eventuelt foretaget en
regulering i råstoftilladelsen for disse vandværker?
Vandforbrug
Ledøje Bylaug mener det vil være et krav at der vandes til støvbekæmpelse, idet den meget tætte placering
på byen vil kunne foranledige en række støvgener.
Der bør foretages en beregning af vandforbruget, og en redegørelse af, hvorfra vandet skal komme. Har
Ledøje Vandværk kapacitet til dette, og vil en ekstraudvinding af vand på vandværket foranledige øget
optagelse af uønskede stoffer? Hvis der laves en lokal boring til vandindvinding til vanding af grusgraven
eller brug af vand fra grundvandsspejlet, vil dette så påvirke grundvandsspejlet og hermed Ledøje
Vandværks vandindvinding?
Specielt for område Ledøje Vest, vil brug af vand under grundvandsspejlet kunne foranledige en
grundvandssænkning, hvilket især i det sydlige område vil kunne foranledige forandringer af vandstanden i
den fredede Tysmosen.
Tidligere analyser
Der refereres i miljøscreeningen til Miljøstyrelsens projekt nr. 526. Følgevirkning af råstofindvinding under
grundvandsspejlet, 2000 i forbindelse med at der vurderes, at råstofindvindingen kan gennemføres uden at
20
 KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Henvendelse af 21/8-16 fra Bjørn Weitemeyer om Region Hovedstadens Råstofplan 2016 - Ledøje Nord og Vest
påvirke grundvandskvaliteten eller -kvaliteten. Rapporten bygger på en række teorier og matematiske
beregninger, og ét enkelt in situ forsøg foretaget i Skåne, Sverige. Forsøget bygger alene på ét forsøg, og
jordbundsforhold og jordsammensætningen er ikke beskrevet nærmere. Der kan altså ikke nødvendigvis
laves en direkte korrelation til de danske forhold, og hvordan virker det når der ligger et kalklag lige
nedenunder, som har store revnedannelser med hurtigere gennemstrømning end den overliggende jord.
Endvidere bygger teorien på rotationssymmetriske formler, og kan således kun benyttes, hvor graven er
cirkulær, men om dette har større betydning for langstrakte graveområder skal være usagt.
Bagerst i rapporten er angivet følgende:
Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og
udviklingsprojekter inden for miljøsektoren, finansieret af Miljøstyrelsens undersøgelsesbevilling.
Det skal bemærkes, at en sådan offentliggørelse ikke nødvendigvis betyder, at det pågældende indlæg giver
udtryk for Miljøstyrelsens synspunkter.
Offentliggørelsen betyder imidlertid, at Miljøstyrelsen finder, at indholdet udgør et væsentligt indlæg i
debatten omkring den danske miljøpolitik.
Ledøje Bylaug vil gerne vide om Miljøstyrelsen sidenhen har godkendt indholdet, og Miljøstyrelsen finder at
indholdet kan benyttes til brug for vurderingen?
Ligeledes henvises til rapport ”Region Hovedstaden og Region Midtjylland. Konsekvenser for
grundvandskvaliteten ved råstofindvinding under grundvandsspejlet, rapport fase 2, november 2014”. I
denne rapport er der ikke foretaget boreprofiler der viser et kalklag nederst, hvorfor der lige så godt kunne
befinde sig et lerlag, der kan forsinke grundvandssænkningen i de pågældende referencepunkter i
nærliggende søer. Er der også foretaget undersøgelser vedr. grundvandssænkninger i graveområder, hvor
råstofressourcerne ligger direkte i kontakt med de underliggende kalklag?
21
 KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Henvendelse af 21/8-16 fra Bjørn Weitemeyer om Region Hovedstadens Råstofplan 2016 - Ledøje Nord og Vest
1658329_0024.png
Luft
Luftforurening (støv og andre emissioner)
Jf. Miljøvurdering af råstofplan 2012 opstår der væsentlige gener fra indvindingsområde i form af luft, støv
og støjgener. I miljøvurdering af råstofplan 2012 nævnes det at udpegningen af et graveområde ikke straks
vil medføre påvirkning. Det er først når indvindingen påbegyndes, at der kan opstå gener fra trafikken samt
luft-, støv og støjgener. Kommunerne skal i gravetilladelserne stille vilkår, der regulerer støj og luftgener fra
indvindingen.
Roskilde Amt iværksatte i 2002 målinger omkring en grusgrav. Målingerne er en følge af klager over
støvgener fra beboere i et villakvarter, der ligger ca. 200 meter nord for grusgravens knuserier.
Figur 9 - Måling af støvfald opdelt efter vindretning fra grusgraven og fra andre vindretninger på position 1 (ca. 150 m fra
knuserier), position 2 (ca. 220 m fra knuserier, beboerområde hvorfra støvgener rapporteres) og position 3 (gennemsnit for alle
vindretninger i referencepunkt, R): Maj måned 2002.
(Kilde: Baggrundsdokument for fastsættelse af grænseværdi for nedfald af støv og regulering af
støvemissioner fra diffuse kilder. dk-TEKNIK ENERGI & MILJØ, Miljøstyrelsen, Miljøministeriet)
Konklusionen var at der i måleposition 2 (220 m fra knuserier) blev målt støvværdier over Miljøministeriets
anbefalede grænseværdi på 0,133g/m²/døgn i 3 ud af måleperiodes 3 måneder.
Dette forhold er i Miljøscreeningen klassificeret som ”Forhold som ikke vurderes”, og at støvgenerne
reguleres i råstofindvindingstilladelser. Hvordan forventes disse emissioner at kunne påvirke den fredede
Tysmose under langvarig påvirkning ved graveområde i sydlig ende af Ledøje Vest? Ledøje Bylaug mener at
dette forhold bør vurderes nærmere, og mener at klassificeringen burde have været ”Forhold, der bør
vurderes”. Endvidere vil Ledøje Bylaug gerne vide hvordan Region Hovedstaden forestiller sig dette
reguleret i råstofindvindingstilladelser?
Der skal endvidere gøres opmærksom på, at der ved Nybøllevej 16 ligger et stort planteopbevaringshotel
(Vesteragers Planteopbevaring), som Ledøje Bylaug selvfølgelig regner med er partsberettiget og hørt i
denne sag, da de er direkte naboer til området. Plantehotellet ligger lige øst for graveområdet Ledøje Vest,
og således i den primære vindretning. Hotellet har 7500 m² drivhuse, som vil kunne blive påvirket af støv –
22
 KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Henvendelse af 21/8-16 fra Bjørn Weitemeyer om Region Hovedstadens Råstofplan 2016 - Ledøje Nord og Vest
både ude og inde. Hotellet opbevarer mange rigtig store planter/træer, og heraf bl.a. mange dyre og
følsomme planter for Tivoli om vinteren. Dette er ikke nævnt i miljøscreeningen, og dette forhold bør
medtages i miljøvurderingen, da det måske kan have store konsekvenser for deres planter og forretning.
Historisk set har de regionsmæssige tilsyn med grusgrave konstateret ulovligheder med for meget støj,
gravninger for tæt på vej, affald i grave o.a. i modstrid med gravetilladelse.
Ledøje Bylaug kunne godt tænke sig at vide, hvordan Region Hovedstaden forestiller sig der føres kontrol
med gravearbejdet, og om der eventuelt vil blive opsat målestationer, som det anbefales af
Miljøministeriet, og vil der blive stillet krav om overholdelse af Miljøministeriets grænseværdier?
Emissioner fra eventuel trafik til og fra området
I Miljøscreeningen henviser dette punkt til ovenstående punkt. Endvidere er angivet som ”Forhold, der ikke
vurderes”.
I det samlede graveområde for Ledøje Vest skønnes en råstofmængde på 1,8 mio. m
3
til 4,5 mio. m
3
. Den
samlede turgenerering vil være ca. 430.000 til 1 mio. ture. Dette betyder mellem 100 – 450 ture pr. dag (se
yderligere for beregningsgrundlag under Trafik – Trafikbelastning).
Dette vil lokalt set med Ledøje Bylaugs øjne skabe en ikke uvæsentlig miljøpåvirkning, herunder udledning
af tungmetaller, NOx og partikler. Med henvisning til ovenstående punkt vedr. luftforurening, må det
forventes at der skal ske en omfattende afvanding af området pga. beliggenheden. Ledøje Bylaug mener at
man bør vurdere hvorledes dette vil påvirke opsamling af emissioner og risiko for nedsivning til
grundvandet og Ledøje Vandværks drikkevandsforsyning. Dette bør specielt sammenholdes med det
forhold at der ikke eksisterer et beskyttende lerlag mod kalklaget under graveområdet, hvorfor
tungmetaller og andre stoffer ikke kan forventes filtreret/bundet af leret.
Ifølge Miljømålsloven §7 stk. 1, er områder udpeget som drikkevandsforekomster forstået som beskyttede
områder.
Endvidere skal der i henhold til Vandrammedirektivet benyttes bedste tilgængelige teknologi imod
forebyggelse af forurening af grundvandet. Den miljømæssige belastning af området, forventes ifølge
Ledøje Bylaug at kunne sammenlignes med en mindre trafikeret vej. Her vil der normalt i vejsammenhænge
været stillet krav om separat vejafvanding og opsamling til rensning. Vil Regionen stille krav om befæstelse
og separat afvanding af alle transportveje?
Er det endvidere virkelig regionens vurdering at emissioner i et jf. miljøstyrelsens vejledninger og
planlovens bestemmelser særligt værdifuldt landbrugsområde, bevaringsværdigt landskab samt
kulturarvsareal ikke skal undersøges yderligere?
Ledøje Bylaug anbefaler at dette punkt bør ændres til ”Forhold, der vurderes”.
23
 KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Henvendelse af 21/8-16 fra Bjørn Weitemeyer om Region Hovedstadens Råstofplan 2016 - Ledøje Nord og Vest
1658329_0026.png
Støj
Støj
Region Hovedstaden mener at ikke dette forhold skal undersøges yderligere. Pga. Plejehjemmet og
plejeboligerne Porsebakken samt stort planteskole/planteopbevaringsfirma med store drivhus, mener
Ledøje Bylaug at dette bør vurderes nærmere.
Ekstern støj fra virksomheder
Miljøstyrelsen har fastsat vejledende grænseværdier for ekstern støj fra virksomheder, og
grænseværdierne udgør grundlaget for myndighedernes vurdering af støjforureningen.
Mandag - fredag kl. 07 -
18, lørdag kl. 07 - 14
1. Erhvervs- og
industriområder
2. Erhvervs- og
industriområder med
forbud mod
generende
virksomheder
3. Områder for
blandet bolig- og
erhvervsbebyggelse,
centerområder
(bykerne)
4. Etageboligområder
70 dB
60 dB
Mandag - fredag kl. 18 - 22,
lørdag kl. 14 - 22, søn- og
helligdag kl. 07 - 22.
70 dB
60 dB
Alle dage kl. 22 - 07
70 dB
60 dB
55 dB
45 dB
40 dB
50 dB
45 dB
40 dB
5. Boligområder for
45 dB
40 dB
35 dB
åben og lav
boligbebyggelse
6.
40 dB
35 dB
35 dB
Sommerhusområder
og offentligt
tilgængelige
rekreative områder
(særlige
naturområder)
(Kilde: Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for dagperioden, aftenperioden og natten)
Ledøje omfattet af særligt værdifuldt landbrugsområde, bevaringsværdigt landskab samt kulturarvsareal.
Jf. miljøstyrelsens vejledning om Ekstern støj fra virksomheder nr. 5/1984 og ikke mindst planlovens
bestemmelser, kunne og burde Ledøje bør betragtes som offentligt tilgængeligt rekreativt område (særlige
naturområder), hvorfor grænseværdier i dagtimer vil være 40 dB (klasse 6). Som minimum er Ledøje dog at
betragte som boligområde for åben og lav bebyggelse med en grænseværdi på 45 dB (Klasse 5 som angivet
i tabellen over vejledende grænseværdier for støjbelastning og for maksimalværdier af støjniveauer målt
24
 KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Henvendelse af 21/8-16 fra Bjørn Weitemeyer om Region Hovedstadens Råstofplan 2016 - Ledøje Nord og Vest
1658329_0027.png
udendørs). Landskabet omkring Ledøje inklusiv ’Område Vest’ er i Egedal Kommuneplan udpeget
til ’Friluftsformål’, hvilket svarer til et ’rekreativt område’.
Nedenstående figur viser eksempel på støberegning af Sinding Grusgrav foretaget i programmet SoundPlan
(samme program som benyttet af Vejdirektoratet ifm. Frederikssundsmotorvejen).
(Kilde: Støjundersøgelse – Sinding grusgrav, Rapport ”Miljømåling – ekstern støj, Rambøll)
Ledøje Bylaug er opmærksom på at der ikke kan laves en direkte korrelation mellem ovenstående
eksempel, da udgravningens placering, form, anvendt udstyr og transportarbejde kan have indflydelse på
støjudbredelsen. Ovenstående eksempel viser dog, at der i forbindelse med en grusgrav kan være
væsentlige støjgener. I eksemplet ligger beboelserne lige akkurat inden for grænseværdierne, men det er
værd at bemærke, at boligerne ligger over 500 meter fra grusgraven.
I regionens egne rækker har formand for udvalget for miljø, jordforurening og råstoffer John Lehmann
Petersen i evaluering af de årlige tilsyn af grusgrave (wm463678) netop konstateret, at ulovligheder ved
udvinding af råstoffer bl.a. handler om at der var for meget støj og der var gravet for tæt på vej i modstrid
med gravetilladelse. Ledøje Bylaug ser det som et stort problem, at der oftest stiltiende gives accept til øget
støj gennem udstedelse af gentagne påbud, som ikke følges op eller har konsekvenser. Hvilke
forholdsregler og reguleringer vil Region Hovedstaden stille for et graveområde så tæt på en landsby?
Ledøje Bylaug mener at en støjkortlægning må være forudsætning for et graveområdes placering.
Endvidere bør der stilles krav om løbende uvarslede støjmålinger.
25
 KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Henvendelse af 21/8-16 fra Bjørn Weitemeyer om Region Hovedstadens Råstofplan 2016 - Ledøje Nord og Vest
1658329_0028.png
Akkumuleret støjbelastning
Vejdirektoratets udarbejdede i forbindelse med VVM for Frederikssundsmotorvejen et støjkort med de
forventede støjniveauer efter udbygning af motorvejen. Beregningerne er foretaget efter gældende regler
(Nord2000) af støjberegninger for vejanlæg.
(Kilde: Støjkonturkort, Etape 2, Vejdirektoratet 2011)
Støjeregningerne viser, at årsmiddelværdien L
den
i flere områder ligger i eller nær det kritiske støjniveau.
Yderligere støjkilder må forventes at øge støjgenerne, hvorved mange ejendomme vil komme over et
uacceptabelt støjniveau.
Støjmodel Nord2000 er udviklet i samarbejde med de andre nordiske lande og er formentlig den mest
avancerede model, der anvendes til vurdering af støj i forbindelse med bl.a. vejprojekter.
Her tages bl.a. højde for:
Afstanden til vejen
Vejr- og vindforhold
Jordoverfladens beskaffenhed (f.eks. hårdasfalt eller blødt græs)
Bygninger eller andet, der skærmer for støjen
Genstande, der reflekterer støjen
Vejbelægninger
Antal personbiler og varevogne
26
 KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Henvendelse af 21/8-16 fra Bjørn Weitemeyer om Region Hovedstadens Råstofplan 2016 - Ledøje Nord og Vest
Antal lastvogne, busser og lignende
Køretøjernes hastighed
Køretøjernes fordeling på dag, aften og nat.
Støjberegninger for Ledøje
Miljøstyrelsen anbefaler, at man ikke skaber nye støjbelastede områder, og specielt i eksisterende landzone
og landsbymiljøer. Ledøje Bylaug mener, at der bør foretages en egentlig Miljøvurdering/VVM, og at denne
bør inkludere en støjmodel/støjberegning for Råstofindvindingen – både for graveområdet og
transportkørslen – og at der i beregningsmodellen medtages allerede kendte støjkilder (som minimum
motorvejen), således at et retvisende støjkort opnås.
Vibrationer
Dette vurderes i Miljøscreening til ikke at skulle undersøges yderligere. Ledøje Bylaug er ikke enige i dette.
Det er erkendt fra andre grusgrave (jf. VVM-redegørelse for råstofindvinding i Mogenstrup Grusgrav 2010),
at bearbejdning af undergrund vil sende vibrationer videre med fare for sætningsskader i huse.
Jf. VVM fra Mogenstrup grusgrav er anbefalinger, baseret på deres erfaringer, at der ikke graves i afstand
150-200 meter. fra boliger for at gener og sætningsskader kan undgås. Der skal her gøres specielt
opmærksom på tætliggende planteskole/plantehotel, som med store drivhus kan blive påvirket.
Flere af Ledøjes borgere har rettet henvendelse til deres forsikringsselskaber med henblik på at høre
omkring forsikringsforhold i forbindelse med f.eks. sætningsskader som følge af vibrationer fra
graveområdet. Det er konstateret at ingen af vore husstande kan forsikres mod sætningsskader i bygninger.
Regionen Hovedstaden bør derfor redegøre for hvordan dette forestilles reguleret i råstoftilladelsen, samt
redegøre for hvilke erstatningsforhold som vil være gældende ved sætningsskader foranlediget af
gravearbejde.
Vi vil også gerne gøre opmærksom på, at en del huse i Ledøje er bevaringsværdige – både huse langs Ledøje
Bygade og i nærheden. Flere af husene er fra 1700 – 1800 tallet, og er bygget efter gammelmetode med
syldsten fundament (vægge oven på kampsten og muligvis pælefundering). Disse huse er specielt følsomme
over for vibrationer, og der stilles særskilt krav til grænseværdier. Dette kan have betydning ved vibrationer
skabt af køretøjer og maskinelt udstyr i graveområdet, eller såfremt der forekommer transport gennem
Ledøje landsby.
Adgang til et graveområde skal ske via det kommunale vejnet og ikke statsvejene, hvilket må medføre at
transporter til graveområde Ledøje Vest skal ske via Nybøllevej. Det er ikke nærmere beskrevet hvilken vej
transportarbejdet skal foregå. Såfremt disse skal køre gennem Ledøje landsby, mener Ledøje bylaug at der
skal foretages en nøjere vurdering af påvirkninger på alle bevaringsværdige huse, men også den generelle
påvirkning af øvrige huse langs vejen og nærmeste zone langs denne.
Grænseværdier for den genevirkning, de omkringboende kan have fra vibrationer ved anlægsarbejder, er
foreslået af Miljøstyrelsen i Orientering nr. 9/1997
”Lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer i eksternt miljø”
Grænser for bygningsskadelige vibrationer er ikke reguleret ved lov. I praksis benyttes ofte den tyske norm
DIN 4150-3 til vurdering af bygningsskadelige vibrationer, som inddeler bygninger i 3 kategorier hhv. 1)
27
 KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Henvendelse af 21/8-16 fra Bjørn Weitemeyer om Region Hovedstadens Råstofplan 2016 - Ledøje Nord og Vest
erhvervs- og industribygninger, 2) boliger og tilsvarende konstruerede og 3) bevaringsværdige bygninger.
Normens grænseværdier for bygningsvibrationer er:
Erhvervs- og industribygninger Vpeak
≤
20 mm/s
Bygninger til beboelse Vpeak
≤
5 mm/s
Særligt følsomme og fredede bygninger Vpeak
≤
3 mm/s
Ledøje Bylaug er bekymret over de konsekvenser eventuelle tunge transporter kan have for de
bevaringsværdige huse, men også for øvrige ejendomme i øvrigt. Miljøvurdering bør inkludere en analyse
af vibrationer, og beskrivelse af afværgeforanstaltninger. Hvilken overvågning af bygningsvibrationer vil
Regionen eventuel stille som krav i en råstoftilladelse?
Som noget andet, er Ledøje Bylaug også en smule i tvivl om hvilke generelle afstandskrav Region
Hovedstadens stiller til et graveområde, dels imod bebyggelser, stier mv. Endvidere må vi formode at
Industriens branchearbejdsmiljøråds fastsatte forholdsregler for skrænter og lodrette vægge er gældende i
alle grusgrave, hvorfor udvindingspotentialet i smalle områder nær bebyggelse, stier mv. må været
afgrænset.
28
 KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Henvendelse af 21/8-16 fra Bjørn Weitemeyer om Region Hovedstadens Råstofplan 2016 - Ledøje Nord og Vest
Trafik
En råstofudvinding vil generere en masse transportarbejde i og omkring Ledøje, hvilket vi mener bør
undersøges nærmere end beskrevet i fremsendte høringsmateriale.
Trafikafvikling/belastning
I fremsendte materiale er beskrevet at sand-/grusforekomsterne varierer i tykkelse. I miljøscreeningen er
angivet at der skønnes en råstofmængde på 1,8 mio. m
3
til 4,5 mio. m
3
. Endvidere skønnes der i rapport fra
Orbicon en overjordsmængde på ca. 1,8 mio. m
3
, som vil skulle flyttes rundt inden for de enkelte matrikler.
Der kan omtrent være 10 m
3
materiale pr. vognlæs (lastbil med hænger), hvilket giver i alt 180.000 til
450.000 vognlæs, også svarende til en turgenerering på 360.000 til 900.000 ture. Hertil må kunne forventes
10-20 % ekstra trafik i forbindelse med anden transport til og fra området, således at den samlede
turgeneration vil være ca. 430.000 til 1 mio. ture. Fordelt over 10 eller 20 år, vil dette betyde hhv. 100 til
200 ture. pr. hverdag eller 225 til 450 ture pr. dag (beregnet med 220 arbejdsdag pr. år).
Lokalt
Graveområdet vil genere en ikke uvæsentlig trafik til og fra området, som dels vil kunne høres og mærkes.
Ledøje Bylaug vurderer ikke miljøbelastningen som uvæsentlig, da trafikbelastning sammen med maskinelt
udstyr til udvindingen vil påvirke miljøet markant i forhold til støv, lugt, støj og trafiksikkerhed.
Det fremgår ikke tydeligt af screeningen hvorledes trafikken til og fra graveområderne forslås afviklet.
Adgang til et graveområde skal ske via det kommunale vejnet og ikke statsvejene, hvilket må medføre at
transporter til graveområde Ledøje Vest skal ske via Nybøllevej. Endvidere er området også afgrænset af
andre matrikler. Såfremt transporten tænkes foregået gennem Ledøje By, så vil det have en væsentlig
indflydelse på såvel støj, støv, luft, vibrationer og trafiksikkerheden. Såfremt den tunge transport skal køre
gennem Ledøje landsby, mener Ledøje bylaug at der skal foretages en nøjere vurdering af alle effekter og
risici foranlediget af transportarbejdet.
Den risiko, som vibrationerne fra denne tunge trafik udgør for de gamle bevaringsværdige huse i Ledøje,
bør indgå i vurdering af mulige transportveje (beskrevet yderligere under ”Støj / vibrationer”).
Dele af Ledøje Bygade er i Egedal Kommunes Trafikhandlingsplan udpeget som strækning med mange
uheld. Der kører i dag ca. 2000-3000 køretøjer gennem Ledøje i døgnet, hvoraf andelen af tunge køretøjer
er ret begrænset. En ekstra trafikbelastning med tunge køretøjer på mellem 100 til 450 ture pr.
hverdagsdøgn vil således være helt uacceptabelt.
Der bør endvidere foretages en vurdering af arealbehov for tunge køretøjer langs strækning og i kryds.
Ledøje Bylaug forventer en konkretisering af adgangsforholdene i forbindelse med en miljøvurdering og
VVM.
Regionalt
I Miljøscreeningen er der angivet, at dette forhold ikke vurderes nærmere, idet trafikbelastningen af det
regionale vejnet vurderes at være ubetydeligt.
På Frederikssundsmotorvejen og Tværvejen nærmest område Ledøje Vest kører der omtrent 14.300
køretøjer i HDT (Hverdagsdøgntrafik), hvoraf tungbilsprocenten skønnes til ca. 2 pct., svarende til 280 tunge
køretøjer i døgnet.
29
 KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Henvendelse af 21/8-16 fra Bjørn Weitemeyer om Region Hovedstadens Råstofplan 2016 - Ledøje Nord og Vest
1658329_0032.png
Den beregnede turgenerering viser, at der kan komme op til en fordobling af tunge køretøjer på
strækningen alene fra området Ledøje Vest, som i værste fald skal lægges til trafikbelastning genereret af
Ledøje Nord. I screeningen er angivet at trafikbelastningen af det regionale vejnet som følge af
råstofindvindingen vurderes til at være ubetydelig. Ledøje Bylaug mener ikke at en fordobling af
trafikbelastningen med tunge køretøjer er ubetydelig, idet dette både vil påvirke trafiksikkerheden i
området, samt at der kan forventes en del ekstra støjgener herfra. På denne baggrund bør der foretages en
egentlig Miljøvurdering og en VVM med støjberegning for den akkumulerede støjudbredelse fra dels
motorvej og arbejdsområdet i samme beregningsmodel (Se også under Støj).
Sikkerhed
Et graveområde på hver side af Nybøllevej vil give anledning til en del færdsel over og langs vejen med
tunge køretøjer. Der er endvidere ikke cykelstier langs Nybøllevej, og da vejen er forholdsmæssigt smal, ser
Ledøje Bylaug dette som et trafiksikkerhedsmæssigt problem.
I screeningen er angivet at sikkerheden ikke vurderes, da der i den lokale planlægning vil være en mulighed
for at planlægge tilkørsel til et nyt graveområde på en sådan måde, at sikkerhed ikke påvirkes væsentligt.
Ledøje Bylaug ønsker, at man i Miljøvurderingen angiver et løsningsforslag på, hvorledes man forestiller sig
dette reguleret i råstoftilladelsen, så trafiksikkerheden ikke ændres i Ledøje.
Dele af Ledøje Bygade er i Egedal Kommunes Trafikhandlingsplan udpeget som strækning med mange
uheld, og specielt omkring krydset ved Ledøje Bygade / Ledøjetoften. Krydset er forholdsvist lille og ikke
specielt velegnet for tunge køretøjer. Arealbehov bør undersøges nærmere. Til orientering, ligger
Ledøjetoften i tilslutningen med et stort længdefald imod krydset.
30
 KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Henvendelse af 21/8-16 fra Bjørn Weitemeyer om Region Hovedstadens Råstofplan 2016 - Ledøje Nord og Vest
1658329_0033.png
Risiko for ulykker
Se foregående punkt omkring Sikkerhed.
Offentlige udgifter
Erfaringer fra flere andre kommuner, heriblandt Roskilde Kommune, viser at der er betragtelige
økonomiske udgifter forbundet med vedligeholdelse af veje i forbindelse med transportkørsel fra
graveområder. En 25 tons lastbil belaster vejene som 20.000 personbiler.
En kraftig stigning af tungbilsprocenten kunne foretage store strukturelle skader på Egedal Kommunes
vejnet, såfremt dette benyttes.
31
 KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Henvendelse af 21/8-16 fra Bjørn Weitemeyer om Region Hovedstadens Råstofplan 2016 - Ledøje Nord og Vest
Klimatiske faktorer
Oversvømmelsesrisiko pga. ændret nedbørsmængder
Punktet er beskrevet som at ændret nedbør (herunder øget) nedbør vurderes ikke at på virke
råstofindvindingen. Det burde vel mere retvisende være undersøgt, om ændret (herunder øget) nedbør i
forbindelse med råstofindvindingen kan påvirke oversvømmelsesrisikoen for området omkring
graveområderne.
Ledøje Bylaug ser ikke en øget oversvømmelsesrisiko (da grusgrav må være at betragte som et stort
overløbsbassin). Der er en fare for at udgravningen kan påvirke Ledøjes Vandværk. Selvom Ledøje
Vandværks primære opland for vandindvinding er størstedelen af Ledøje Nord, og tilstrømningen sker fra
nord til syd / sydvest, ligger boringerne forholdsvist tæt på Ledøje Vest. Idet grundvandstilstrømningen til
kalklaget ikke er beskyttet med et lerlag under sandforekomsterne, er der en øget risiko for forurenet vand
tilgår Ledøje Vandværk. Dette kan medføre forringet vandkvalitet, og en økonomisk udgift, som i første
omgang påhviler Vandværket og sidenhen borgerne i Ledøje.
Ledøje Bylaug forventer en yderligere analyse af påvirkningen for Ledøje Vandværks opland og
vandkvaliteten. Der skal gøres opmærksom på at området i forvejen er nitratfølsomt område, og primært
er beskyttet af moræneler i overjordslaget. Hvordan vil dette blive påvirket, når det primære filter fjernes?
Ledøje Bylaug forventer, at hvis man alligevel vælger at gå videre med området som interesseområde eller
graveområde, så må denne risiko og udbedring af eventuelle skader påhvile Region Hovedstaden og
grundejer af graveområdet.
Vandstandsændringer
I screeningen er beskrevet at råstofindvindingen ikke vurderes at påvirke vandstanden i de beskyttede
vådområder, vandhuller og åer.
Forslag til graveområdet Ledøje Vest ligger i den sydlige ende lige op ad den fredede Tysmose. Ved
råstofindvinding, og specielt under grundvandsspejlet, vil der være en risiko for sænkning af
grundvandsspejlet i det omkringliggende område, og herunder Tysmosen. Dette kan have stor indflydelse
for flora og fauna i det fredede område.
Ledøje Bylaug anbefaler, at der foretages en beregning af grundvandssænkningen som følge af en eventuel
råstofindvinding.
Ledøje Bylaug anbefaler at der ikke gives gravetilladelse og at interesseområdet fjernes helt, specielt den
sydlige del af Ledøje Vest, idet der er stor risiko for at dette kan påvirke Tysmosen. Endvidere vil støj og
støvgener kunne påvirke dyrelivet i mosen, som er en del af den økologiske balance for mosen. Skulle man
trods dette vælge at gå videre med en råstofindvinding, bør der foretages skærpet tilsyn med øjeblikkelig
standsning ved observeret forandring.
32
 KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Henvendelse af 21/8-16 fra Bjørn Weitemeyer om Region Hovedstadens Råstofplan 2016 - Ledøje Nord og Vest
Kulturarv
Landsbyen, kirken og landskabet er en kulturhistorisk helhed og har sin historiske værdi i denne helhed.
Kulturhistoriske værdier, fredede eller bevaringsværdige bygninger
Kulturlandskabet omkring Ledøje
I middelalderen var der i Ledøje og andre landsbyer en slags dyrkningsfællesskab i datidens landbrug. Det
satte sine spor i landskabet ved at gårdene, som lå i landsbyen hver havde mange små jordlodder som lå
spredt i landskabet. Med landboreformerne i slutningen af 1700-tallet ændredes dette billede.
Landboreformerne gennemførtes for at forbedre bondestandens forhold og effektivisere landbruget. Nu
blev dyrkningsfællesskabet erstattet af individuelt agerbrug og i denne sammenhæng omfordeltes
landsbyernes jorder – kaldet ’stjerneudskiftningen.’
Udskiftningen af Ledøje Bymark i 1781 blev foretaget i form af en stjerneudskiftning, hvor gårdenes
jordstykker blev samlet som lagkagestykker ud fra landsbyen. Kun få gårde blev flyttet ud fra landsbyen - i
dag kan man i landskabet tydeligt se veje, markskel og stier, som viser stjernemønstret ud fra gårdene i
landsbyen. Tilmed er kulturlandskabet omkring Ledøje stadig autentisk med landbrug – landskabet er åbent
med produktivt landbrug. Ved at opretholde landbrugsarealerne og det øvrige kultur- og naturlandskab
omkring landsbyen bevares væsentlige dele af et karakteristisk kulturland fra de seneste århundreder til
værdi for kommende generationer.
Ledøje Landsby
Ledøje er en af Vestegnens større og bedst bevarede landsbyer. Vejene til og fra byen er stort
set identiske med middelalderens vejnet. Kirken ligger højt mod vest og kan ses som toppunkt
fra alle verdenshjørner med en yderst smuk og varieret natur – uanset hvorfra man kigger ind
mod den velbevarede landsby.
Ledøje er bygningsmæssigt en af Egedals bedst bevarede landsbyer, idet
både kirke, præstegård, rytterskole, huse, pumpehus, fattighus, aktivt forsamlingshus og en række af
gårdene er bevaret. En del af landsbyens gårde ligger endnu rundt om gadekæret, ligesom den gamle
rytterskole fra 1720’erne.
Den kulturhistoriske landsby har bevaret den landsbykarakteristiske lange form med plads til to såkaldte
forter, hvor kreaturerne blev drevet sammen til natten. Den ene forte ligger stadig ubebygget foran kirken,
og det giver en unik mulighed for at se middelalderbyen, som netop på afstand ligger uberørt, omgivet af
marker og moser. Den anden forte ligger ubebygget midt i landsbyen med bebyggelse rundt om den. Den
er i dag landsbyfællesskabets samlingspunkt i forbindelse med fejring af årets højtider.
Mod syd ligger det større fredede moseområde med Porsemosen og Tysmosen. Det er områdets sidste rest
af de mange smeltevandssøer, moser og åer, som omgav middelalderbyen. Alle veje og stier følger stadig
landskabets konturer og mange af de gamle markskel fra stjerneudstykningen i 1780’erne.
Det lavtliggende vådområde var attraktivt for datidens bønder, da egnen var fattig på skov og rør, bortset
fra disse moseområder, hvor der kunne skoves og skæres rør til bl.a. stråtage. Derfor blev mosens opdelt i
små matrikler tilhørende landsbyens gårde. De små matrikler med infrastruktur fra 1780’erne eksisterer
stort set fortsat. Mangel på træ i området satte også sit præg på den måde, de udflyttede gårde for 200 år
siden markerede deres nye skel. I stedet for træpæle blev de nye markedsskel opført som stendiger, der
kan ses den dag i dag.
33
 KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Henvendelse af 21/8-16 fra Bjørn Weitemeyer om Region Hovedstadens Råstofplan 2016 - Ledøje Nord og Vest
1658329_0036.png
I forhold til beskyttelse af landsbymiljøet med de gamle huse, bør det undersøges hvilke vibrationer, der
kan forventes ved grustransport / tung lastbiltrafik gennem landsbyen, såfremt trafikken føres gennem
byen. Der er særligt lave grænseværdier for vibrationer i forhold til gamle bevaringsværdige bygninger.
Mange af de karakteristiske gamle huse, som også er udpeget som bevaringsværdige er beliggende tæt ud
til byens gader herunder langs Ledøje Bygade, hvor en del af de gamle huse ligger 3-4 meter fra kørebanen.
Vi frygter, at disse huse skades af vibrationer, og forsikringerne dækker så vidt vi har undersøgt ikke
sådanne skader, og husene kan der for gå i forfald. (se yderligere under ”Støj / Vibrationer”)
Ledøje Bylaug finder ikke, at disse kulturhistoriske spor og fortælleværdier kan bevares for eftertiden ved
udgravning af råstoffer, som foreslået ved interesseområdet og Graveområde Ledøje Vest.
Udgravningsområde Ledøje Vest støder direkte op til dette unikke moseområde med den storslåede flora
og fauna. Grusgravning vil utvivlsomt påvirke naturen og dens mangfoldighed i moserne/åløbene.
Kirker og omgivelser
Ledøje Kirke er Nordens eneste dobbeltkirke, og man kan først støde på tilsvarende dobbeltkirker i
Midttyskland. En dobbeltkirke er karakteriseret ved, at den har to selvstændige etager med hver sit
kirkerum. Det øverste fungerede som herskabets privatkapel. Kirken er opført i første halvdel af 1200-tallet
som borgkapel til en borg/stormandsgård efter tysk forbillede. Der er tydelige bygningsspor i skibets
vestgavl, som tyder på, at borg og kirke har været bygget sammen. Kildemateriale peger på, at stormanden
Jacob Sunesen (Hvideslægten) fra Knardrup stod bag opførelsen af dette enestående bygningsværk.
Han var forhandlingsleder i Goslar, da kong Valdemar Sejr skulle frikøbes fra tysk fangenskab i 1223-25, og
så som en af første danskere verdens første dobbeltkirke - Liebfrauenberg Kirche - i kejserbyen Goslar, og
34
 KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Henvendelse af 21/8-16 fra Bjørn Weitemeyer om Region Hovedstadens Råstofplan 2016 - Ledøje Nord og Vest
lod den inspirere ham til opførelse af Danmarks første og eneste dobbeltkirke 10-15 år senere. Den tyske
dobbeltkirke blev revet ned i 1700-tallet pga. bygningsforfald.
Borgen/stormandsgården findes ikke mere. I dag ligger Brydegården på stedet. Det er let at fornemme
stedets kraft og historie, når man kigger ned fra kirkens tårn (ca. 1508). Et unikt område med en unik
historie.
Da kirken blev gennemgående renoveret i 1887-92 var det en begivenhed, som tiltrak stor opmærksomhed.
Arkitekten H.V. Storch stod for arbejdet, ligesom han gjorde det ved Skt. Bendts Kirke, Fjenneslev Rundkirke
og Tveje Merløse Kirke – altså nogle af de vigtigste sjællandske middelalderlige kirkebygninger.
Det er næsten overflødigt at meddele, at den unikke kirke med kirkegårdens mange bevaringsværdige
gravminder og med naboen Bydegården udgør et kulturhistorisk kapitel for sig.
I dag står Ledøje Kirke stort set i det miljø, som Jacob Sunesen skabte for ca. 775 år siden. Det gælder også
omgivelsernes marker og moser. Der er en fredningszone på 750 m omkring kirken. Grusgravning i Ledøje
Vest vil bryde ind i zonen og direkte skade det enestående miljø og dets omgivelser.
Der er udpeget kirkeomgivelser omkring Ledøje Kirke, som skal sikre kirkens landskabelige beliggenhed og
samspil med landsbymiljøet. På sigt skal omfanget af kirkeomgivelses beskyttelsen fastlægges konkret.
Københavns Amt har fastlagt en beskyttelseszone på 750 meter omkring Ledøje Kirke, der i forvejen er
omfattet af en 300 meters beskyttelseszone efter Naturbeskyttelsesloven. Bestemmelsen har til formål at
beskytte kirker, der ligger mere eller mindre åbent i landskabet mod, at der opføres bebyggelse på over 8,5
meter, som virker skæmmende på kirken. Beskyttelseszonen på 750 meter skal sikre kirker i landzone som
markante kulturmonumenter i landskabet. Ledøje Kirke er meget markant beliggende i landskabet og et
eksempel på en kirke med meget stort fjernomgivelsesområde.
(kilde: Vejdirektoratet, VVM 2002 og Lokalplan nr. 010104 Bevaringsplan for Ledøje Landsby)
Ledøje Kirkes placering på et af landsbyens og landskabets højeste punkter er betinget af et ønske fra
bygherren om at give kirken en markant og monumental beliggenhed. Når kirken i dag stadigvæk
fremtræder som et af de mest markante træk i landskabsbilledet, er det et oprindeligt træk, som det er
vigtigt at bevare.
(Kilde: Historien i landskabet, Jens Henrik Jønsson, Kroppedal Museum)
35
 KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Henvendelse af 21/8-16 fra Bjørn Weitemeyer om Region Hovedstadens Råstofplan 2016 - Ledøje Nord og Vest
1658329_0038.png
Udsigt til kirken med foranliggende 25 m dyb grusgrav, vurderes af Ledøje Bylaug at virkes skæmmende på
Kirken og den landskabelig udsigt til og fra kirken. Ledøje Bylaug mener at dette bør indgå i den samlede
vurdering i miljøvurderingen.
Øvrige kildehenvisninger for mere materiale omkring Ledøje og Ledøje Kirke:
Jens Henrik Jønsson: Historien i landskabet. Danmarkshistorien i Vestskoven. Kroppedal Museum 2014
J.P. Jørgensen: Historiske Optegnelser om Ledøje-Smørum Sogne fra Oldtiden til den nyere Tid. Roskilde 1925 med senere genoptryk.
Jens Jørgen Nygaard: Ledøje Kirke – en stormands kapel. Pædagogisk Central. Ledøje-Smørum 1997
P. Sorenius: Landsbyer i Vestskoven. Herstedvester, Risby, Ledøje, Vridsløsemagle. Danmarkshistorien i Vestskoven 2004.
36
 KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Henvendelse af 21/8-16 fra Bjørn Weitemeyer om Region Hovedstadens Råstofplan 2016 - Ledøje Nord og Vest
1658329_0039.png
Ressourcer og affald
Arealforbrug
Dele af arealerne er i dag udlagt som landbrugsjord, og er forpagtet ud til nogle af Ledøjes landmænd. Ved
omlægning af landbrugsjord til råstofindvinding vil lodsejer få tilført ressourcer, men landmændene vil
miste nogle værdifulde landbrugsområder og vigtige ressourcer, i et i forvejen presset marked.
(Kilde: Egedal digitale kommuneplan 2013-2025)
Vandforbrug
Ledøje Bylaug mener det vil være et krav at der vandes til støvbekæmpelse, idet den meget tætte placering
på byen vil kunne foranledige en række støvgener.
Der bør foretages en beregning af vandforbruget, og en redegørelse hvorfra vandet skal komme. Har
Ledøje Vandværk kapacitet til dette, og vil en ekstraudvinding af vand på vandværket foranledige øget
optage af uønskede stoffer (herunder Nitrat). Målinger fra vandværket har påvist en stor følsomhed på
vandkvaliteten i forhold til udvindingsmængden. Hvis der laves en lokal boring til vandudvinding til vanding
af grusgraven eller brug af vand fra grundvandsspejlet, vil dette så påvirke grundvandsspejlet og Ledøje
Vandværks vandindvinding.
37
 KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Henvendelse af 21/8-16 fra Bjørn Weitemeyer om Region Hovedstadens Råstofplan 2016 - Ledøje Nord og Vest
Visuel effekt
Arkitektonisk og landskabeligt udtryk
Ledøje Landsby har kulturhistorisk værdi. Landsbyen med det dyrkede land hele vejen rundt om byen udgør
værdifulde kulturhistoriske spor. De gamle huse, strukturen i byen med småhuse midt i byen og gårdene i
udkanten af byen, gaderne, landeveje, markveje og markskel viser stadig byens og landbrugets historie
langt ud i landskabet. Byens struktur og landskabet omkring byen viser usædvanlig tydelige spor af
stjerneudskiftningen i 1700-tallet, en landbrugsreform, som udgør en milepæl i danmarkshistorien.
Ledøje landsby er velkendt som bevaringsværdig kulturhistorisk – men landsbyens historie handler i høj
grad om, hvordan man ernærede sig med landbrug og hvordan jorden dyrkedes. Gårdene lå – og ligger – i
byens udkant og de enkelte gårdes jorder ligger i vifter ud fra byen – som en stjerne.
Ledøje Kirke er bygget ca. 1225 som gårdkirke for en stormandsgård. Kirken er enestående i Danmark, bl.a.
fordi den er opført i to etager med en over- og en underkirke.
Ledøje Kirkes placering på et af landsbyens og landskabets højeste punkter er betinget af et ønske fra
bygherren om at give kirken en markant og monumental beliggenhed. Når kirken i dag stadigvæk
fremtræder som et af de mest markante træk i landskabsbilledet, er det et oprindeligt træk, som det er
vigtigt at bevare.
(Kilde: Historien i landskabet, Jens Henrik Jønsson, Kroppedal Museum)
Der er udpeget kirkeomgivelser omkring Ledøje Kirke, som skal sikre kirkens landskabelige beliggenhed og
samspil med landsbymiljøet. På sigt skal omfanget af kirkeomgivelses beskyttelsen fastlægges konkret.
Københavns Amt har fastlagt en beskyttelseszone på 750 meter omkring Ledøje Kirke, der i forvejen er
omfattet af en 300 meters beskyttelseszone efter Naturbeskyttelsesloven. Bestemmelsen har til formål at
beskytte kirker, der ligger mere eller mindre åbent i landskabet mod, at der opføres bebyggelse på over 8,5
meter, som virker skæmmende på kirken. Beskyttelseszonen på 750 meter skal sikre kirker i landzone som
markante kulturmonumenter i landskabet. Ledøje Kirke er meget markant beliggende i landskabet og et
eksempel på en kirke med meget stort fjernomgivelsesområde.
(kilde: Vejdirektoratet, VVM 2002 og Lokalplan nr. 010104 Bevaringsplan for Ledøje Landsby)
At tillade gravning efter råstoffer i kulturlandskabet nær Ledøje vil derfor være at bortskære en vital del af
de bevaringsværdige kulturhistoriske spor. Landskabet vil ikke kunne ’genskabes’, idet der ikke må tilføres
opfyld, når gravearbejderne afsluttes. Da råstofferne ligger under 6-10 meter overjord kan der forventes
gravning i en dybde, som betyder at landskabet for eftertiden vil blive præget af dybe kratere og
dybtliggende sø.
Råstofplan 2012 har markeret et interesseområde for råstofindvinding i form af en bred halvcirkel, der
dækker hele den nordlige halvdel af det samlede kulturlandskab som omkranser og hører til Ledøje
landsby.
Det vil derfor være ødelæggende for oplevelsen af kulturhistorien i landsbyen og landskabet ved Ledøje,
såfremt dette interesseområde fastholdes og såfremt der udpeges graveområder i området. Ødelæggelsen
38
 KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Henvendelse af 21/8-16 fra Bjørn Weitemeyer om Region Hovedstadens Råstofplan 2016 - Ledøje Nord og Vest
vil ikke kun berøre beboere nær området, men som borgere i Danmark vil vi alle miste et stykke synlig
kulturhistorie.
Den nyanlagte Frederikssundmotorvej er anlagt relativ dybt i landskabet og vejen og trafikken på vejen er
derfor ikke synlig i landskabet i arealet for graveområde Ledøje Vest. Dermed er det kulturhistoriske
landskab her stadig visuelt ’helt’ og kan ses i sin helhed med landsbyen.
I miljøscreeningen er angivet ”
Det vurderes, at råstofindvinding ikke vil konflikte med ovennævnte
interesseudpegning og at det i efterbehandlingsplanen er muligt at sikre, at området kan indpasses, så det
er i overensstemmelse med de landskabelige interesser, således at væsentlige påvirkninger kan undgås (se
også under Kulturhistoriske værdier, fredede eller bevaringsværdige bygninger og Landskabelige værdier).”
Vurderingen er, at dette punkt skal undersøges nærmere. Ledøje Bylaug finder dette besynderligt, og
tænker at Regionsrådet ikke har været opmærksom på Ledøjes markante stjerneudskiftning, hvilke en
råstofudvinding vil påvirke meget visuelt. Ledøje Bylaug kunne godt tænke sig en forklaring/forslag på,
hvordan påvirkning af dette kan udgås, når man ikke kan genetablere terrænet?
39
 KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Henvendelse af 21/8-16 fra Bjørn Weitemeyer om Region Hovedstadens Råstofplan 2016 - Ledøje Nord og Vest
Socioøkonomiske effekter
De socioøkonomiske konsekvenser er kun behandlet meget overfladisk, og vi mener i Ledøje Bylaug at der
er flere punkter som bør indgå i den samlede vurdering.
Påvirkning på sociale forhold
Ledøje landsby har gennem en årrække haft en stor tilgang af børnefamilier, der har valgt at bosætte sig
her pga. natur, trafiksikkerhed og sundhed. Omlægning af områderne til råstofindvinding så tæt på Ledøje,
vil kunne afholde mange fra at bosætte sig her med småbørn, hvorved Ledøjes befolkningssammensætning
på sigt kan risikere at ændre sig.
Påvirkning af erhvervslivet
Idet arealerne i dag er udlagt til landbrugsarealer med dyrkningspligt, og da arealerne er forpagtet til lokale
landmænd, vil dette have en indflydelse på mængden af afgrøder, og herved også på erhvervslivet. Der
affødes således ikke direkte en erstatning i beskæftigelse og indtægtskilde ved omlægning af arealets brug.
Ledøjes Børnehave er en af Egedal Kommunes bedst beliggende børnehaver med adgang til fri natur. Til
gengæld ligger den afsides i forhold til Smørum, men tiltrækker mange pga. de landskabelig og
naturmæssige værdier denne kan tilbyde. Børnehaven benytter også Skolestien ifm. gå og cykelture til
Smørum. Udlægning af graveområder omkring Ledøje vil med en kombination af manglede
tiltrækningskraft af nye børnefamilier til Ledøje og børn fra Smørum, vil på sigt kunne bevirke grundlaget
for børnehaven, og herved gode arbejdspladser i byen.
Ledøje Bylaug ønsker at disse forhold bør indgå i en miljøvurdering.
Materielle goder
Miljøscreeningen vurderer, at der ikke er forhold der skal vurderes nærmere, da der nærmest ingen
påvirkninger er. Region Hovedstaden mener endda, at der vil blive tilføjet en ressource til lokalområdet.
Her kan Ledøje Bylaug kun komme i tanke om penge, og kan ikke rigtig se hvordan dette skal opfattes som
en ressource for alle de berørte borgere, som står til at ville miste de sundhedsmæssig, landskabelige og
kulturmæssige værdier, som betyder mest for de borgere, der har bosat sig i byen.
Ejendomspriser
Ejendomspriser er ikke vurderet i miljøscreeningen, hvilket Ledøje Bylaug mener er utilstrækkeligt for en
helhedsvurdering af de socioøkonomiske forhold. Ledøje Bylaug har ladet nogle uvildige ejendomsmæglere
foretage en vurdering af huspriser uden og med graveområder, og der forventes et fald i salgsprisen på
mellem 30-40 % samt øgede liggetider på boliger til salg.
Lodsejeren af graveområdet har på et borgermøde i Ledøje tilkendegivet, at de ikke har til hensigt at
benytte en udlægning af graveområdet. Ledøje Bylaug finder det derfor stærkt betænkeligt, hvis
områderne vil blive udlagt til graveområder, da dette uden grund vil kunne medføre en væsentlig
økonomisk påvirkning for de omkringliggende grundejere. Enhver købers advokat vil påpege muligheden
for grusgrav, hvilket sammen med store prisfald, i værste fald vil kunne betyde en stavnsbinding af
grundejerne. Selvom man ikke påtænker at flytte, så vil det også kunne påvirke friværdien i boligen.
Ledøje Bylaug ønsker, at der i en miljøvurdering foretages en vurdering af omfanget for berørte boliger, og
hvilke socioøkonomiske effekter/konsekvenser dette kan have – både på kort og lang sigt. Endvidere
ønskes der foretaget en vurdering af den samlede graveperiode, såfremt der skulle blive ansøgt om
40
 KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Henvendelse af 21/8-16 fra Bjørn Weitemeyer om Region Hovedstadens Råstofplan 2016 - Ledøje Nord og Vest
gravetilladelse for udvinding af hele området. Erfaringer fra andre grusgrave må kunne hjælpe til et estimat
for dette med udgangspunkt i anslået råstofmængder.
Jordbrugsinteresser
Området er en del af et areal udpeget med særlig jordbrugsinteresse. Som beskrevet under
punktet ”Socioøkonomiske effekter/ Påvirkning af erhvervslivet”, vil landmændene som har dyrkningen på
de forpagtede jorde miste en væsentlig del af deres afgrøder.
41
 KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Henvendelse af 21/8-16 fra Bjørn Weitemeyer om Region Hovedstadens Råstofplan 2016 - Ledøje Nord og Vest
Bilag til Ledøje Bylaugs høringssvar
Kopi af dette høringssvar sendes til:
Politikere
Miljø- og Fødevareministeren
Kultur- og Kirkeministeren
Regionrådets medlemmer
Egedal Kommune og Egedal Byråds medlemmer
Folketingsmedlemmer, Nordsjællands Storkreds
Interesseorganisationer
Naturstyrelsen, [email protected]
Danmarks Naturfredningsforening, [email protected]
Danmarks Naturfredningsforening, Egedal lokalafdeling
o
Formand, Jørgen Bengtsson, [email protected]
o
Næstformand, Søren Vinding, [email protected]
Kroppedal Museum
o
Museumschef, Lars Buus Graeser, [email protected]
o
Museumsinspektør, Jens Henrik Jønsson, [email protected]
Friluftsrådet
o
Friluftsrådet, [email protected]
o
Lokalafdelingen Nordsjælland, [email protected]
o
Lokalafdelingen, Kredsformand, Poul Erik Pedersen, [email protected]
Lodsejere
Boris Nørgaard Kjeldsen
Jesper Due Hansen
42