KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Henvendelse af 21/8-16 fra Bjørn Weitemeyer om Region Hovedstadens Råstofplan 2016

Kulturudvalget 2015-16, Kirkeudvalget 2015-16
KUU Alm.del Bilag 202, KIU Alm.del Bilag 40
Offentligt

2016

Høringssvar for Ledøje

Nord

Ledøje Bylaug

HØRINGSSVAR TIL REGION HOVEDSTADEN

PARTSHØRING AF “MILJØSCREENING AF FORSLAG TIL GRAVEOMRÅDE VED

LEDØJE NORD” IFM. FORSLAG TIL RÅSTOFPLAN 2016

10. AUGUST 2016

LEDØJE BYLAUG /v Oldermand, Bjørn Weitemeyer, Præstetoften 5, Ledøje, 2765 Smørum

KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Henvendelse af 21/8-16 fra Bjørn Weitemeyer om Region Hovedstadens Råstofplan 2016 - Ledøje Nord og Vest

KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Henvendelse af 21/8-16 fra Bjørn Weitemeyer om Region Hovedstadens Råstofplan 2016 - Ledøje Nord og Vest

Indhold

Resume .............................................................................................................................................................. 3

Befolkning og sundhed .................................................................................................................................. 4

Biologisk mangfoldighed ............................................................................................................................... 4

Landskab og jordbund ................................................................................................................................... 4

Vand............................................................................................................................................................... 4

Luft ................................................................................................................................................................. 5

Støj ................................................................................................................................................................. 5

Trafik .............................................................................................................................................................. 5

Klimatiske faktorer ........................................................................................................................................ 6

Kulturarv ........................................................................................................................................................ 6

Ressourcer og affald ...................................................................................................................................... 6

Visuel effekt ................................................................................................................................................... 6

Socioøkonomiske effekter ............................................................................................................................. 7

Alternativer og 0-alternativ ........................................................................................................................... 7

Befolkning og sundhed ...................................................................................................................................... 8

Indendørs støjpåvirkning ............................................................................................................................... 8

Sundhedstilstand ......................................................................................................................................... 10

Svage grupper .............................................................................................................................................. 10

Friluftsliv/rekreative interesser ................................................................................................................... 11

Begrænsning og gener overfor befolkningen .............................................................................................. 12

Biologisk mangfoldighed ................................................................................................................................. 13

Nærliggende naturbeskyttelses - og fuglebeskyttelsesområder og habitatområder ................................. 13

Spredningskorridorer................................................................................................................................... 13

Naturbeskyttelse jf. § 3 i NBL ...................................................................................................................... 13

Planteliv ....................................................................................................................................................... 14

Dyreliv .......................................................................................................................................................... 14

Sjældne, udryddelsestruede el. fredede dyr, planter el. naturtyper .......................................................... 16

Grønne områder .......................................................................................................................................... 17

Skov ............................................................................................................................................................. 17

Landskab og jordbund ..................................................................................................................................... 18

Landskabelig værdi ...................................................................................................................................... 18

Risiko for forurening .................................................................................................................................... 19

Værdifulde landbrugsområder .................................................................................................................... 19

Jordhåndtering/flytning............................................................................................................................... 20

Vand ................................................................................................................................................................. 21

Overfladevand, herunder påvirkning af vandløb og vådområder ............................................................... 21

Grundvandsforhold ..................................................................................................................................... 21

KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Henvendelse af 21/8-16 fra Bjørn Weitemeyer om Region Hovedstadens Råstofplan 2016 - Ledøje Nord og Vest

Risiko for forurening af grundvandsressourcen .......................................................................................... 23

Øvrige indvindingsoplande .......................................................................................................................... 23

Øvrige private boringer ............................................................................................................................... 23

Vandforbrug ................................................................................................................................................ 24

Vand- og spildevandsledninger ................................................................................................................... 24

Tidligere analyser......................................................................................................................................... 25

Luft ................................................................................................................................................................... 27

Luftforurening (støv og andre emissioner).................................................................................................. 27

Emissioner fra eventuel trafik til og fra området ........................................................................................ 28

Støj ................................................................................................................................................................... 30

Støj ............................................................................................................................................................... 30

Vibrationer................................................................................................................................................... 33

Trafik ................................................................................................................................................................ 35

Trafikafvikling/belastning ............................................................................................................................ 35

Sikkerhed ..................................................................................................................................................... 36

Risiko for ulykker ......................................................................................................................................... 37

Offentlige udgifter ....................................................................................................................................... 37

Klimatiske faktorer .......................................................................................................................................... 38

Oversvømmelsesrisiko pga. ændret nedbørsmængder .............................................................................. 38

Vandstandsændringer ................................................................................................................................. 38

Kulturarv .......................................................................................................................................................... 39

Kulturhistoriske værdier, fredede eller bevaringsværdige bygninger ........................................................ 39

Kirker og omgivelser .................................................................................................................................... 40

Ressourcer og affald ........................................................................................................................................ 43

Arealforbrug ................................................................................................................................................ 43

Vandforbrug ................................................................................................................................................ 44

Visuel effekt ..................................................................................................................................................... 45

Arkitektonisk og landskabeligt udtryk ......................................................................................................... 45

Socioøkonomiske effekter ............................................................................................................................... 47

Påvirkning af sociale forhold ....................................................................................................................... 47

Påvirkning af erhvervslivet .......................................................................................................................... 47

Materielle goder .......................................................................................................................................... 47

Ejendomspriser ............................................................................................................................................ 47

Jordbrugsinteresser ..................................................................................................................................... 48

Bilag til Ledøje Bylaugs høringssvar................................................................................................................. 49

Kopi af dette høringssvar sendes til: ........................................................................................................... 49

KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Henvendelse af 21/8-16 fra Bjørn Weitemeyer om Region Hovedstadens Råstofplan 2016 - Ledøje Nord og Vest

Resume

I forbindelse med et kommende Forslag til Råstofplan 2016, har Region Hovedstaden udsendt en

partshøring vedrørende en gennemført miljøscreening. Partshøringen gennemføres for bl.a. at sikre, at alle

nødvendige miljøparametre inddrages i miljøvurderingen af forslaget. Screeningen, som Regionen har

fremsendt med høringsmaterialet, beskriver de miljøparametre, som Regionen kender til, og hvilke

parametre, som Regionen mener, skal vurderes nærmere. Vi ved allerede nu, at der er miljøparametre, som

Regionen (eller deres konsulent) har overset eller vurderet forkert. Bl.a. er hele interesseområdet

sammenfaldende med Ledøje Vandværks indvindingsopland, som ligger ubeskyttet uden et lerlag mellem

sand- og grusforekomster og det nedre kalklag, og at Skolestien ligger midt i graveområdet.

Ledøje Bylaug ønsker med dette høringssvar at gøre opmærksom på en række forhold, som vi mener, enten

er blevet overset eller er vurderet forkert. I øvrigt så mener vi også, at det er kritisabelt, at så vigtigt

høringsmateriale udsendes til høring hen over sommerferien. Både borgere, kommunen og andre

interessenter er på ferie, og har ikke den fornødne tid til at svare, hvis man overhovedet har været hjemme

i perioden. Vi håber Regionen vil tage dette i betragtning ved fremtidige høringer, og der således gives

forhold under høringsprocessen som afbøder dette.

Ledøje Bylaug er opmærksom på, at der i forbindelse med Råstofplan 2012, er blevet udlagt et

interesseområde for sand- og grusudvinding, som er blevet opdaget i forbindelse med Vejdirektoratets

forundersøgelser og etablering af Frederikssundsmotorvejen. Ledøje Bylaug mener, at dette område

fejlagtigt er udpeget som interesseområde, idet der er mange miljømæssige og trafikale forhold, som ikke

har været vurderet tilstrækkeligt.

Som udgangspunkt, mener Ledøje Bylaug, at hele området burde udgå som interesseområde, idet der er

mange miljømæssige konsekvenser ved at tillade råstofudvinding fra dette område. Såfremt Regionen ikke

ønsker dette, men påtænker at gå videre med forslaget, så forventer vi at der bliver udført en egentlig

miljøvurdering / VVM for hele området. Der er i miljøscreeningen vurderet en række forhold, hvor der i

vurderinger er skrevet ”forholdet reguleres i råstoftilladelsen”. Dette mener vi på flere områder ikke er

muligt eller tilstrækkeligt, og såfremt området fastholdes som interesseområde, forventer Ledøje Bylaug, at

der i forbindelse med miljøvurderingen/VVM angives løsningsmodeller for disse forhold.

Der er under høringsprocessen foregået mange ting i Ledøje, og bl.a. har lodsejeren for hele Ledøje Nord

trukket sin anmodning om graveområde tilbage. Ledøje Bylaug har i denne sammenhæng kontaktet Region

Hovedstaden, som har bekræftet denne tilbagetrækning. Region Hovedstaden har dog udmeldt, at man

ønsker at viderebehandle anmodningen, trods at denne er trukket tilbage. Ledøje Bylaug finder det

betænkeligt, at Region Hovedstaden ønsker at fortsætte behandlingen af området. Den 16. maj 2017

træder en ny lov i kraft, ”Lov

om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)”

(Lov nr. 425 af 18/05/2016),

hvor skærpede krav til miljøvurdering af planer og programmer, og specielt

forhold omkring mennesker og sundhed, vil komme til at gælde for udpegning af nye graveområder.

Ledøje Bylaug håber således ikke, at behandlingen ønskes gennemtrumfet pga. fremtidige skærpede krav,

som ville kunne have stillet tilladelsen eller borgerne anderledes. Ledøje Bylaug ønsker hermed som

mindstekrav, at områderne Ledøje Nord og Ledøje Vest må afvente behandling til de nye skærpede krav er

trådt i kraft, eller at den nye lov finder anvendelse i den igangværende proces.

Ledøje Bylaug mener dog stadig, at der er mange uafklarede forhold i miljøscreeningen, som bør

undersøges meget grundigere, og at den oprindelige udpegning af interesseområdet omkring Ledøje ikke

burde have fundet sted, og strider mod råstofplanens egen hensigtserklæring og mod miljømålsloven.

KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Henvendelse af 21/8-16 fra Bjørn Weitemeyer om Region Hovedstadens Råstofplan 2016 - Ledøje Nord og Vest

Ledøje Bylaug vil med dette høringssvar gøre opmærksom på en række forhold, som vi mener bør

behandles særskilt eller yderligere. I det følgende uddrag af Ledøje Bylaugs samlede høringssvar, er

kortfattet beskrevet nogle af de vigtigste forhold:

Befolkning og sundhed

Det er erkendt fra Miljøministeriets og EU's side, at befolkning og sundhed ikke er tilgodeset tilstrækkeligt i

nuværende lovgivning, hvorfor der 16. maj 2017 implementeres nyt VVM direktiv (2014/52/EU) i dansk

lovgivning. Den nye lovgivning gør at der bl.a. kan stilles krav om overvågning. Ledøje Bylaug synes som

udgangspunkt, at man bør planlægge ud fra nyeste og bedste viden.

Samtlige punkter under ”Befolkning og sundhed” i miljøscreeningen er angivet som forhold, der ikke

vurderes eller findes relevant, og at der stilles vilkår i råstoftilladelsen, som skal afhjælpe disse. Ledøje

Bylaug finder at flere af disse forhold er vurderet forkert eller ikke tilstrækkeligt. Indendørs støjpåvirkning

undersøges ikke, selvom graveområdet ligger midt i den U-form som Ledøje by udgør. Der er heller ikke

registreret svage grupper, selvom der i byen ligger en specialskole for autisme og ADHD, som er beliggende

direkte ud til området. Området er i kommuneplanen udpeget til ’fritidsformål’, hvilket svarer til

et ’rekreativt område’.

Biologisk mangfoldighed

Ledøje Bylaug vurderer, at udarbejdelsen af Biologisk mangfoldighed (flora og fauna) i

notatet ”Miljøscreening af forslag til graveområde ved Ledøje Nord” er mangelfuld og ufuldstændig, idet

hovedparten af de i notatet behandlede miljøparametre jf. Ledøje Bylaugs vurdering er klassificeret forkert.

Ledøje Bylaug forventer, at der vil blive udarbejdet en fyldestgørende miljøvurdering i form at en decideret

VVM-undersøgelse (Vurdering af virkninger på miljøet) for graveområdet ved Ledøje Nord.

Udlæg af graveområder for råstofindvinding bør endvidere ikke ske på allerede udlagte områder til andet

formål. Dele af Ledøje Nord er allerede udlagt som område for skovrejsning, og der er allerede udlagt skov

på dele af området.

Landskab og jordbund

Væsentlige bevaringsværdige træk er landsbyens afgrænsning, vejstruktur og sammenhængen med den

synlige stjerneudskiftning. De åbne landskaber og deres rekreative værdier er en særlig kvalitet i Egedal

Kommune. I de særlige værdifulde landskaber skal landskabsværdierne beskyttes og udvikles.

(Kilde: Egedal Kommuneplan 2013-2025)

Store dele af Ledøje Nord er i kommuneplanen udpeget som bevaringsværdige landskaber. Øvrige dele af

Ledøje Nord, er i Egedals Kommuneplan desuden angivet som værdifulde landbrugsområder.

Ledøje Bylaug deler ikke Region Hovedstadens vurdering af, at der ikke er risiko for forurening af jorden.

Som det er beskrevet i kapitlet omkring ”Vand” og ”Klimatiske faktorer”, så vil fjernelse af overjordslaget

medføre en væsentlig risiko for forurening af grundvand og drikkevandet i Ledøje.

Vand

Ledøje Vandværk er slet ikke blevet indkaldt som part i høringen, til trods for at store dele af

interesseområdet er opland for hele Ledøjes vandforsyning. Ledøje vandværk optager årligt cirka 42.000 m

drikkevand. Oplandet for Ledøjes 3 boringer dækker hele Ledøje Nord samt store områder uden for dette,

og tilstrømningen til boringerne sker hovedsageligt fra nord/nordøst mod sydvest. Dele af området er

klassificeret som særligt nitratfølsomt område, specielt fordi sand- og gruslaget ligger direkte oven på de

KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Henvendelse af 21/8-16 fra Bjørn Weitemeyer om Region Hovedstadens Råstofplan 2016 - Ledøje Nord og Vest

tertiære kalklag uden et beskyttende lerlag. Drikkevandets største beskyttelse er den øvre kappe af

morænejord/-ler, som ligger øverst. Fjernelse af dette lag vurderes at være yderst risikabelt for den

fremtidige indvinding af vand til hele Ledøje by. Området har desuden forud for råstofinteressen været

udpeget af Naturstyrelsen som område for særlige drikkevandsinteresser (OSD).

Luft

Luftforurening og støv er forhold, som Region Hovedstaden har vurderet ikke skal undersøges nærmere,

hvilket vi i Ledøje Bylaug ikke finder tilstrækkeligt.

Støvgener er kun beskrevet som at kunne påvirke de nærmeste naboer. Roskilde Amt iværksatte i 2002

målinger omkring en grusgrav. Målingerne er en følge af klager over støvgener fra beboere i et villakvarter,

der ligger ca. 200 meter nord for grusgravens knuserier. Konklusionen var, at der i en målestation 220 m fra

knuserier blev målt støvværdier over Miljøministeriets anbefalede grænseværdi på 0,133g/m²/døgn i 3 ud

af måleperiodens 3 måneder.

Støj

Støj er korrekt i miljøscreeningen angivet som et forhold, der bør vurderes nærmere, idet støj og

vibrationer fra udgravningen samt aktiviteter forbundet med råstofindvindingen vil kunne høres og mærkes

i Ledøje landsby. Ledøje bylaug mener, at der i den egentlige miljøvurdering/VVM bør udarbejdes

støjberegninger/støjkort for Ledøje, og at allerede kendte støjkilder bør medtages i denne, således at den

reelle støjbelastning kortlægges.

Vibrationer fra grusgrave kan erfaringsmæssigt mærkes 150-200 meter fra graveområdet. Flere af byens

borgere har undersøgt forsikringsforhold for f.eks. sætningsskader hos deres forsikringsselskaber. Ingen af

de adspurgte forsikringsselskaber vil dække skader forårsaget af råstofindvindingen. En del af Ledøjes

mange bevaringsværdier huse er endvidere særligt sårbare over for vibrationer, idet de er bygget på

syldsten fundamenter. Ledøje Bylaug forventer derfor, at der derfor som minimum stilles vilkår for

råstoftilladelsen, som sikrer folk mod skader. Eksempler på vilkår bør beskrives nærmere i

miljøvurderingen.

Trafik

Ledøjestien, også kaldet skolestien, er slet ikke nævnt eller medtaget i screeningen. Skolestien krydser midt

igennem området Ledøje Nord, hvorfor byens sikreste skolerute og rute til Smørum, vil ligge midt i

graveområdet. Da denne involverer hele byen, har vi svært ved at se, at hele byen ikke skulle være part i

denne høring. Ledøje Bylaug har ligeledes svært ved at se, hvorledes man på tilstrækkelig vis kan sikre

denne rute på en trafiksikkerhedsmæssig forsvarlig måde, hvis der kommer graveområder på begge sider af

denne, og der vil forekomme færdsel med tunge transporter på tværs af denne. Endvidere vil de tunge

transporter skulle krydse den dobbeltrettede sti på Ledøjetoften for at få adgang til det regionale

transportnet. Flere analyser har påvist en markant øget uheldsfrekvens i denne type krydsning.

Med den forventede råstofindvinding skønnes en turgenerering på ca. 2,3 mio. ture med tunge køretøjer i

råstofindvindingens periode. Vi er enige med Region Hovedstaden i, at denne påvirkning bør vurderes

nærmere, og at trafiksikkerhedsmæssige løsninger bør uddybes nærmere.

Transportveje, og mulig belastning med tung trafik gennem Ledøje Bygade, bør vurderes nærmere i forhold

til beskyttelse af de gamle bevaringsværdige huse mod forfald, som følge af vibrationer fra tung trafik med

grus.

KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Henvendelse af 21/8-16 fra Bjørn Weitemeyer om Region Hovedstadens Råstofplan 2016 - Ledøje Nord og Vest

Klimatiske faktorer

Ledøje Bylaug vil gerne gøre opmærksom på, at graveområderne vil kunne påvirke grundvandsspejlet eller

grundvandstilstrømningen, både for Ledøje Vandværk og de lokale vådområder. Dette kan både føre til

problemer for vandindvindingen (kvantitet og forurening) samt til ændrede biologiske forhold for

vådområderne. Ledøje Bylaug anbefaler at der foretages en yderligere analyse af dette.

Kulturarv

Ledøje er en af egnens store, velbevarede landsbyer. Ledøje Kirke er bygget ca. 1225 som gårdkirke for en

stormandsgård. Kirken er enestående i Danmark, fordi den er opført i to etager med en over- og en

underkirke. Der er udpeget kirkeomgivelser omkring Ledøje Kirke, som skal sikre kirkens landskabelige

beliggenhed og samspil med landsbymiljøet. I gældende lokalplan 010104 er fastlagt en beskyttelseszone

på 750 meter omkring Ledøje Kirke, der i forvejen er omfattet af en 300 meters beskyttelseszone efter

Naturbeskyttelsesloven. Store dele af graveområdet Ledøje Nord ligger inden for beskyttelseszonen, hvilket

Ledøje Bylaug ikke mener, at man har været opmærksom på i miljøscreeningen.

Ledøje er bygningsmæssigt en af Egedals bedst bevarede landsbyer, idet både kirke, præstegård,

rytterskole, huse, pumpehus, fattighus, aktivt forsamlingshus og en række af gårdene er bevaret. En del af

landsbyens gamle huse, ligesom den gamle rytterskole fra 1720’erne ligger endnu rundt om gadekæret.

Specielt for Ledøje er den markante fordeling af landsbyens jorde – kaldet ’stjerneudskiftningen’, som den

dag i dag fremstår meget markant. Ledøje Bylaug finder ikke, at disse kulturhistoriske spor og

fortælleværdier kan bevares for eftertiden ved udgravning af råstoffer, som foreslået ved interesseområdet

og graveområde Ledøje Nord.

De gamle bevaringsværdige huse er særligt skrøbelige over for vibrationer, og vil være i risiko for forfald,

ved tung trafik med grustransport gennem landsbyen. Tilsvarende vil husene være i fare for forfald, såfremt

gravearbejde tæt ved byen medfører vibrationer i de skrøbelige bygninger.

Ressourcer og affald

Dele af arealerne er i dag udlagt som landbrugsjord, forpagtet ud til nogle af Ledøjes landmænd. Ved

omlægning af landbrugsjord til råstofindvinding vil lodsejer få tilført ressourcer, men landmændene vil

miste nogle værdifulde landbrugsområder og vigtige ressourcer, i et i forvejen presset marked.

Dele af Ledøje Nord er udlagt som skov i dag, og Region Hovedstaden forholder sig ikke til dette. Endvidere

er øvrig del af de nordlige arealer af Ledøje Nord samt dele af de sydlige arealer i Ledøje Nord udlagt til

ønsket skovrejsning, og der er udlagt skovbyggelinjer.

Ledøje Bylaug mener, at det vil være et krav at der vandes til støvbekæmpelse, idet den meget tætte

placering på byen vil kunne foranledige en række støvgener. Ledøje Bylaug vil gerne have beskrevet hvorfra

vandet skal komme, og om vandingen kan have konsekvenser for Ledøje Vandværks kapacitet og kvalitet af

vandindvinding.

Visuel effekt

I miljøscreeningen er det arkitektoniske og landskabelige udtryk vurderet som et forhold som skal vurderes

nærmere, hvilket Ledøje Bylaug kan tilslutte sig. Ledøje Landsby har kulturhistorisk værdi. Landsbyen med

det dyrkede land hele vejen rundt om byen udgør værdifulde kulturhistoriske spor. De gamle huse,

strukturen i byen med småhuse midt i byen og gårdene i udkanten af byen, gaderne, landeveje, markveje

og markskel viser stadig byens og landbrugets historie langt ud i landskabet.

KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Henvendelse af 21/8-16 fra Bjørn Weitemeyer om Region Hovedstadens Råstofplan 2016 - Ledøje Nord og Vest

Ledøje landsby er velkendt som bevaringsværdig kulturhistorisk – men landsbyens historie handler i høj

grad om, hvordan man ernærede sig med landbrug og hvordan jorden dyrkedes. Gårdene lå – og ligger – i

byens udkant og de enkelte gårdes jorder ligger i vifter ud fra byen – som en stjerne.

At tillade gravning efter råstoffer i kulturlandskabet nær Ledøje vil derfor være at bortskære en vital del af

de bevaringsværdige kulturhistoriske spor. Landskabet vil ikke kunne ’genskabes’, idet der ikke må tilføres

opfyld, når gravearbejderne afsluttes. Da der forventes gravning i ca. 25 meters dybde vil landskabet for

eftertiden blive præget af dybe kratere og dybtliggende sø.

Socioøkonomiske effekter

Miljøscreeningen vurderer, at der ikke er forhold der skal vurderes nærmere, da der nærmest ingen

påvirkninger er. Region Hovedstaden mener endda, at der vil blive tilføjet en ressource til lokalområdet.

Her kan Ledøje Bylaug kun komme i tanke om penge, og kan ikke rigtig se hvordan dette skal opfattes som

en ressource for alle de berørte borgere, som står til at ville miste de landskabelige og kulturmæssige

værdier, som betyder allermest for de borgere, der har bosat sig i byen.

Ledøje Bylaug finder denne vurdering meget ejendommelig, og finder det desuden besynderligt, at sociale

forhold, som f.eks. trafiksikkerhed, indvirkning på ejendomspriser og liggetider, ændring af

befolkningssammensætning, salgstider på ejendomme, tabt fortjeneste for landmænd, øget kommunal

drift af veje m.m., ikke findes relevant for vurderingen.

Erfaringer fra flere andre kommuner, heriblandt Roskilde Kommune, viser at der er betragtelige

økonomiske udgifter forbundet med vedligeholdelse af veje i forbindelse med transportkørsel fra

graveområder. En 25 tons lastbil belaster vejene som 20.000 personbiler.

Alternativer og 0-alternativ

Ledøje Bylaug mener, at da der ifm. Råstofplan 2016 er udført miljøscreeninger på i alt 16 områder, og flere

af disse ikke er placeret direkte op af større bebyggede områder, må der kunne angives alternativer med

mindre miljømæssige konsekvenser.

Man kan argumentere for at 0-alternativet (alternativet der beskriver de miljømæssige konsekvenser af

ikke at etablere råstofgrav på pågældende område), vil betyde at der skal råstofindvindes et andet sted,

som ligeledes kan have miljømæssige konsekvenser. Ledøje Bylaug mener, at der med alle de nævnte

miljømæssige påvirkninger i dette høringssvar, må kunne findes flere graveområder med mindre

miljømæssige påvirkninger end de to forslåede graveområder omkring Ledøje by. Ledøje Bylaug er ikke

imod råstofindvinding, men vi er meget imod placeringen af et interesseområde og graveområde, der vil

have så mange miljø-, natur- og kulturarvmæssige konsekvenser – hvad enten det drejer sig om Ledøje by

eller andre byer med lignende forhold. Interesseområdet indgik i Råstofplan 2012, fordi der i forbindelse

med etablering af Frederikssundsvejen, blev konstateret sand og grus langs tracéet. Ledøje Bylaug mener,

at interesseområdet aldrig skulle være udpeget, såfremt man havde været bekendt med de i høringssvaret

nævnte parametre.

KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Henvendelse af 21/8-16 fra Bjørn Weitemeyer om Region Hovedstadens Råstofplan 2016 - Ledøje Nord og Vest

Befolkning og sundhed

Indendørs støjpåvirkning

Indendørs støjpåvirkning er i Miljøscreeningen angivet som et forhold der ikke vurderes, til trods for at der

andet sted i teksten står at det bør vurderes.

Jf. Miljøstyrelsens vejledninger, og ikke mindst planlovens bestemmelser at Ledøje er omfattet af særligt

værdifuldt landbrugsområde, bevaringsværdigt landskab samt kulturarvsareal, bør det overvejes om Ledøje

ikke skal betragtes som særligt naturområde. Herved vil grænseværdier i dagtimer ikke være begrænset af

nuværende støjgrænseværdi på 45 dB, men kun 40 dB. De indendørs støjpåvirkninger vil stå i direkte

relation til de udendørs målte værdier, medmindre der etableres forhold/vilkår i råstoftilladelsen, der

afhjælper dette.

Mandag - fredag kl. 07 -

18, lørdag kl. 07 - 14

Mandag - fredag kl. 18 - 22,

lørdag kl. 14 - 22, søn- og

helligdag kl. 07 - 22.

40 dB

Alle dage kl. 22 - 07

5. Boligområder for

45 dB

35 dB

åben og lav

boligbebyggelse

40 dB

35 dB

Sommerhusområder

og offentligt

tilgængelige

rekreative områder

(særlige

naturområder)

(Kilde: Uddrag fra Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for dagperioden, aftenperioden og natten,

udendørs)

Beboelsesrum

Dag og aften, kl. 07 - 22

30 dB

Nat, kl. 22 - 07

25 dB

(Kilde: Uddrag fra Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for dagperioden, aftenperioden og natten,

udendørs)

Det er yderligere erkendt fra Miljøministeriets og EU's side at befolkning og sundhed ikke er tilgodeset

tilstrækkeligt i nuværende lovgivning, hvorfor der 16. maj 2017 implementeres nyt VVM (2014/52/EU)

direktiv i dansk lovgivning.

Eksempel på de nye retningslinjer er beskrevet i ”Menneskers sundhed, nye temaer i VVM sammenhæng”

Rambøll Rapport af 2016-06-08 (MSc, Environmental Chemistry and Health, Sine Thrane Hansen) -

Vurdering af sundhedspåvirkninger som følge af støj.

KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Henvendelse af 21/8-16 fra Bjørn Weitemeyer om Region Hovedstadens Råstofplan 2016 - Ledøje Nord og Vest

I grusgraven skal bruges forarbejdningsanlæg og kørende maskineri, der som udgangspunkt forventes at

medføre støjniveauer over grænseværdierne i et nærliggende boligområde - herved vil påvirkning være

væsentlig. Samme rapport definerer væsentlig påvirkning som værende at "der

forekommer påvirkninger,

som har et stort omfang og/eller langvarig karakter, er hyppigt forekommende eller sandsynlige, og der vil

være mulighed for irreversible sundhedspåvirkninger i betydeligt omfang".

Vil Regionen følge god skik og være på forkant, som det ses i andre brancher? Hvorfor skal dette projekt

presses igennem inden ny lovgivning træder i kraft, og hvordan vil man tilsikre at de nye skærpede hensyn

bliver tilgodeset inden en eventuel gravetilladelse træder i kraft? Vil Regionen sikre at de nye skærpede

hensyn bliver stillet som krav?

Ledøje Bylaug stiller spørgsmål til, om det overhovedet vil være muligt for en entreprenør at overholde de

45 dB udendørs, som er vejledende grænseværdi for støjbelastning og for maksimalværdier af støjniveauer

målt udendørs i boligområder for åben og lav boligbebyggelse, og herved også de indendørs

grænseværdier.

Regionen må i tilfælde af placering af graveanlæg så tæt på bebyggelse, som minimum give eksempler på

de støjdæmpende foranstaltninger der påtænkes, og hvor disse har været anvendt uden at de pålagte

grænseværdier er overskredet. Dette bør dog ikke udelukke krav om Støjberegninger akkumulerede

støjberegninger (se kapitel om ”Støj”).

Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 5/1984, side 13, andet afsnit - anbefaler at virksomheder med høj støjprofil

placeres så langt fra støjsensitiv bebyggelse som muligt. Hvordan kan Regionen forsvare placering af

grusgrav med dertilhørende maskineri så påfaldende tæt på matrikler grænsende op til graveområde i

Ledøje Nord & Vest?

Vi finder screeningens ansvarsplacering af støjproblematik til regulering i gravetilladelser problematisk og

ønsker fra Region Hovedstaden en uddybning med eksempel på, hvordan det bliver håndteret.

KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Henvendelse af 21/8-16 fra Bjørn Weitemeyer om Region Hovedstadens Råstofplan 2016 - Ledøje Nord og Vest

Sundhedstilstand

Her henvises til samme forhold som indendørs støj. Igen vil Ledøje Bylaug gøre opmærksom på, at der fra

Miljøministeriets side er klar besked om, at befolkning og sundhed ikke er tilgodeset tilstrækkeligt i

nuværende lovgivning, hvorfor der maj 2017 implementeres nyt VVM (2014/52/EU)direktiv i dansk

lovgivning. Vil Region Hovedstaden sikre at de nye skærpede hensyn bliver stillet som krav, når en eventuel

udlægning af graveområde vil ligge meget tæt på denne lovs ikrafttrædelse?

Et graveområde ved Ledøje Nord og Vest vil medføre meget støv og småpartikler, som kan forværre

luftvejssygdomme som astmatisk bronchitis, astma og KOL. Småbørn med astmatisk bronchitis, børn og

voksne med astma og/eller KOL vil komme til at lide under denne luftforurening. Hvordan kan I sikre jer, at

luftforureningen, med et graveområde, ikke øges, og at Ledøjes borgere med luftvejssygdomme ikke får

forværring af deres symptomer og dermed et større behov for medicin? Dette bør Region Hovedstaden

undersøge nærmere. Region Hovedstaden ofrer for tiden store beløb på KOL-området i håb om tidlig

opsporing og behandling af sygdommen. Forslaget om graveområdet giver ingen mening, når vi taler

forebyggelse af luftvejssygdomme som astma og KOL. Et graveområde “kilet ind” mellem Ledøje og

Smørum ligger simpelthen for tæt på beboede områder.

(Kilde: Udtalelse fra Christina Julsgaard, Praktiserende læge, privat høringssvar)

Ledøje Bylaug ønsker ligeledes en redegørelse på ovenstående spørgsmål i citatet.

Svage grupper

Ledøje Bylaug ønsker hermed at gøre opmærksom på, at der er svage grupper i Ledøje (og ikke som angivet

i miljøscreeningen – "ikke relevant"), som der bør tages specielt hensyn til, og dette bør miljøvurderes

nærmere, idet der langs området sydlige del ligger en specialskole for børn med autisme og ADHD –

Naturskolen Mir.

Naturskolen Mir

Natur, bevægelse, menneskeligt nærvær, fællesskab og oplevelser danner rammerne for en sund faglig,

personlig og relationel udvikling hos den enkelte elev på Mir 4/Naturskolen. Skolen har primært elever med

ADHD og Autisme, hvor tid til ro og fordybelse er en stor del af undervisningen og miljøet. Skolens

indretning er udviklet, så den understøtter varierede læringsformer og læringsstile med æstetiske lokaler,

egne værksteder, rum for bevægelse og udfoldelse, stort køkken, legeplads, stor have med urtehave og

husdyr. Naturskolens naturvejledere, pædagoger og lærere arbejder tæt sammen.

Mir skolerne drives af AskovFonden og har 3 afdelinger. Afdelingerne er mindre enheder med 15–25 elever.

Afdelingerne er beliggende i Gentofte, Lyngby og Ledøje/Smørum. Mir skolerne modtager særligt elever fra

Gentofte, Værløse og Københavns Kommune, men også fra flere andre kommuner.

Naturskolen Mir blev indviet i april 2016, af bl.a. Pia Allerslev, Børne- og kulturminister i Københavns

Kommune. Naturskolen har til huse i Ledøjes gamle præstegård fra ca. 1840 (nyistandsat for ca. 10 mio.

dkr.). Dele af skolens have støder op til området i Ledøje Nord mod mark og natur, og det har været én af

de faktorer, der gjorde at de valgte stedet. Med mulig grusgrav op imod skolens grund, vil den ro og

fordybelse, som deres elever kræver, blive ødelagt. Grundet den nylige åbning kan det være at denne ikke

er medtaget i Region Hovedstadens screening, men Ledøje Bylaug mener dette er et forhold, der bør

undersøges nærmere.

KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Henvendelse af 21/8-16 fra Bjørn Weitemeyer om Region Hovedstadens Råstofplan 2016 - Ledøje Nord og Vest

Friluftsliv/rekreative interesser

Ledøje Bylaug stiller sig undrende over for hvordan Region Hovedstaden har vurderet at gener over for

friluftsliv, golfbanen og rekreative interesser ikke vurderes væsentlige, og derfor er klassificeret til ikke at

vurderes nærmere.

Det er vigtigt for borgernes sundhed med et alsidigt udvalg af muligheder til et aktivt friluftsliv, og det åbne

land i Egedal Kommune skaber basis for mange forskellige typer af friluftsaktiviteter. En tur i skoven, en

kanotur, en løbetur i det nærmeste grønne område eller bare nydelse af stilheden, naturen og landskabet.

Det almene friluftsliv kræver ikke store anlæg, men bidrager til gengæld til befolkningens livskvalitet.

Det åbne land er Egedals største friluftsattraktion, og det er ikke målet at udbygge med flere arealkrævende

fritidsaktiviteter i kommunen. Der skal i højere grad satses på at gøre det åbne land mere tilgængeligt med

nye stiforbindelser og sikring af de nærrekreative værdier.

(Kilde: Uddrag fra Egedal Kommuneplan 2013-2025, Land, Fritidsformål)

I miljøscreeningen anføres under miljøparameter 'friluftsliv/rekreative interesser', at forholdet ikke vurderes

yderligere, og der skrives

"Området er ikke udlagt til regionalt friluftsområde i Egedal Kommuneplan 2013-

2015 og der derfor ikke med i den videre udvikling af de rekreative områder i Egedal kommune".

I tidligere kommuneplaner var området nord for Ledøje markeres som 'rekreativt område' i den gældende

kommuneplan 2013-2025 benyttes begrebet 'rekreative områder' ikke, der bruges andre begreber og hele

arealet nord for Ledøje er udpeget til 'Fritidsformål (zone 2)', hvilket har samme betydning. Udpegningen

understreger kommuneplanens tekst (se citatet) om, at det åbne land er tilegnet det almene friluftsliv. Ledøje

Bylaug finder på denne baggrund at denne miljøparameter bør vurderes. Endvidere er området også udlagt

som rekreativt område i gældende Lokalplan 010104 for Ledøje.

KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Henvendelse af 21/8-16 fra Bjørn Weitemeyer om Region Hovedstadens Råstofplan 2016 - Ledøje Nord og Vest

(Kilde: Egedal Kommunes digitale kommuneplan 2013-2025, Land, Fritidsformål)

Friluftslivet i Ledøje er kendetegnet ved at forgå gennem den natur og de landskabelige værdier, der findes

rundt om byen – vandreruter, løbestier, søer, moser og skov.

Midt i gennem interesseområdet og graveområdet løber den regionale cykelsti ”R69 Klampenborg – Ishøj

Strand”. Den regionale cykelrute 69 starter ved Øresund og fører bl.a. gennem Dyrehaven, langs Mølleåen,

gennem Hareskoven, gennem Ledøje, forbi Kroppedal Museum og gennem Vestskoven, før den 39,5 km

længere fremme munder ud i Køge Bugt ved Ishøj Strand.

Ledøjestien, også kaldet skolestien, udgør et stykke af denne regionale cykelrute. Stistykket mellem Ledøje

og Smørum benyttes meget, både af skolebørn fra Ledøje til skolerne i Smørum, til at ’gå tur’ i det åbne

landskab, samt af motionister, cyklister fra Ledøje og Smørum og cykelpendlere og cykelturister på længere

distancer.

Golfbanen er en af Egedal Kommunes største fritidsaktiviteter, og samtidig er de mange stier på og i kanten

af området benyttet som løbe- og gåstier. Graveområde Ledøje Nord ligger lige vest/sydvest for hele dette

område, og støv, luft og støjpåvirkninger ligger i den umiddelbare største vindretning, hvorfor gener ikke vil

kunne undgås.

Ledøje Bylaug ønsker eksempler på hvorledes Region Hovedstaden forestiller sig dette fritidsliv og de

rekreative interesser reguleret i råstoftilladelsen uden at dette giver anledning til væsentlige gener. Specielt

ønsker Ledøje Bylaug også en miljøvurdering af skolestien, som kommer til at ligge midt i graveområdet.

Begrænsning og gener overfor befolkningen

Skoleelever

I Ledøje er der to muligheder for cykeltransport til og fra skolerne i Smørum, og begge muligheder påvirkes

af graveområdet. Graveområdets indvirkning på trafikal sikkerhed bør undersøges nærmere og vi ønsker en

klar afklaring af, hvordan børns sikkerhed til og fra skole sikres.

I ”Miljøvurdering af Råstofplan 2012” nævnes, at der fra en aktiv råstofgrav vil være lastbiltrafik, der

påvirker tilkørselsveje og det offentlige vejnet og dermed øget risiko for trafikulykker. Hvordan har

regionen tænkt sig at sikre vores børns skolevej?

KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Henvendelse af 21/8-16 fra Bjørn Weitemeyer om Region Hovedstadens Råstofplan 2016 - Ledøje Nord og Vest

Biologisk mangfoldighed

Nærliggende naturbeskyttelses - og fuglebeskyttelsesområder og habitatområder

Ledøje Bylaug mener ikke, at nærliggende natur- og fuglebeskyttelsesområder kan afgrænses til

de nævnte Natura 2000 områder. Ledøje Bylaug mener, at også områder omkring søer og søer

omfattet af §3 i Naturbeskyttelsesloven bør omfattes her.

For søer med et vandareal på over 3 ha er der jf. Naturbeskyttelsesloven § 16 fastsat

søbeskyttelseslinje på 150 meter. Denne beskyttelseslinje forventes at gælde for Ammetofte Mose

(matrikel 9a og 9h) samt Kattekær (matrikel 12b). Formålet med denne beskyttelseslinje er bl.a. at

beskytter søer mod terrænændringer omkring søen. En bevilling af gravetilladelse vil derfor være i

modstrid med nævnte søbeskyttelseslinjer.

I notatet ”Miljøscreening af forslag til graveområde ved Ledøje Nord” vurderes det, at

graveområdet ikke, hverken direkte eller indirekte, vil kunne påvirke de beskyttede områder.

Miljøparameteren er klassificeret som ”Forhold, der ikke vurderes yderligere”. Ledøje Bylaug er

uenig i denne klassificering, og forlanger, at dette punkt ændrer klassificering fra ”Forhold, der ikke

vurderes yderligere” til ”Forhold, der bør vurderes”.

Spredningskorridorer

Påvirkningen af spredningskorridoren nord for det planlagte graveområde vil skønsmæssigt kunne

reducere bredden på korridoren til ¼, hvilket vil nedsætte den samlede værdi af

spredningskorridoren betydeligt. Ydermere er den 2 delte Ammetofte Mose (NBL §3) placeret i det

skitserede graveområde i spredningskorridoren. Hvis der graves omkring Ammetofte Mose, vil

denne ikke længere indgå som et værdifuldt element i spredningskorridorren, og i værste fald være

en isoleret biotop. Dette vil i realiteten ødelægge udgangspunktet for biodiversiteten i de

pågældende 2 søer samt værdien af spredningskorridorren som et hele.

Ligeledes er der identificeret en lang række sjældne og relativt sjældne dyr i spredningskorridoren,

og i særdeleshed i Ammetofte Mose heriblandt en lang række insekter, der har en begrænset

spredningsradius, hvorfor disse vil være særdeles sårbare for en isolering af området.

For detaljeret artsliste se under punktet dyreliv

I notatet ”Miljøscreening af forslag til graveområde ved Ledøje Nord” vurderes det, det vil være

muligt at tilrettelægge graveplanen samt den efterfølgende efterbehandlingsplan således, at

området vil kunne bidrage med en øget økologisk forbindelse. Miljøparameteren er klassificeret

som ” Forhold, der bør vurderes”. Ledøje Bylaug er enige i denne klassificering, men mener

desuden, at graveaktiviteter i området uundgåeligt vil forårsage uoprettelige skade på Ammetofte

Mose og spredningskorridoren.

Naturbeskyttelse jf. § 3 i NBL

Der findes flere søer i området, der er fredet under §3 Naturbeskyttelsesloven – de største er

Kattekær og Ammetofte Mose, der yderligere er omfattet af en søbeskyttelseslinje (NBL §16, se

herover). Alle søer og vådområder i området modtager størstedelen af deres vandtilførsel fra de

omkringliggende marker, idet der ikke er tilgang af vand fra tilstødende vandløb eller åer. Det må

KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Henvendelse af 21/8-16 fra Bjørn Weitemeyer om Region Hovedstadens Råstofplan 2016 - Ledøje Nord og Vest

forventes, at graveaktivitet i nærheden af disse søer og vådområder vil påvirke vandtilførslen og

dermed ændre vandspejlet og påvirke den biologiske balance og biodiversitet.

Både Ammetofte Mose og Kattekær indeholder yngle- og rastebestande af del fredede padder –

bl.a. stor vandsalamander, spidssnudet frø, der er underlagt EF-habitatsdirektivets bilag IV –

strengt beskyttede arter. Desuden er der i Kattekær er observeret en mindre ynglende bestand af

snoge, der ligeledes er fredede.

Begge søer og områderne omkring dem er ligeledes flittigt brugte jagtområder for områdets

bestand at flagermus, der omfatter flere arter, der ligeledes er underlagt EF-habitatsdirektivets

bilag IV – strengt beskyttede arter.

For detaljeret artsliste se under punktet dyreliv

I notatet ”Miljøscreening af forslag til graveområde ved Ledøje Nord” vurderes det, det vil være

muligt at drive råstofindvinding uden at beskadige de beskyttede naturområder. Miljøparameteren

er klassificeret som ”Forhold, der ikke vurderes yderligere”. Ledøje Bylaug er uenig i denne

klassificering, og forlanger, at dette punkt ændrer klassificering fra ”Forhold, der ikke vurderes

yderligere” til ”Forhold, der bør vurderes” idet Ledøje Bylaug erklærer sig uenig i påstanden om, at

råstofindvinding kan udføres uden at beskadige de beskyttede naturområder, idet vandspejl og

vandkvalitet påvirkes negativt, hvilket medfører beskadigelse af dyre og planteliv, ligesom biotopen

er i fare for at ændre sig helt overordnet.

Planteliv

Ledøje Bylaug gør opmærksom på, at store dele af det område, som i miljøscreeningen angiver

anvendt til landbrug, i dag er dækket af nyplantet skov. Skønsmæssigt er halvdelen af matrikel 9a

fra matriklens nordlige grænse til motorvejen tilplantet med ny skov. Vurderingen af, at der i dette

område ikke forefindes værdifuld botanik med den begrundelse, at arealet anvendes til

landbrugsformål er således ikke velunderbygget og retvisende. Ligeledes er der i og grænsende

op til de foreslåede graveområder større skovlignende bevoksninger og gamle bevoksede hegn,

der rummer et varieret dyre og planteliv.

I notatet ”Miljøscreening af forslag til graveområde ved Ledøje Nord” vurderes det, at idet området

hovedsagelig anvendes til landbrug, vil der ikke være værdifuld botanik tilknyttet disse arealer –

dog kan området omkring Ammetofte Mose være undtaget. Der skal i denne forbindelse gøres

opmærksom at vurderingen "hovedsageligt anvendes til landbrug" er forkert idet blot halvdelen af

arealet anvendes til landbrug. Miljøparameteren er klassificeret som ” Forhold, der ikke vurderes

yderligere”. Ledøje Bylaug er på baggrund af den fejlagtige vurdering af beplantningens

sammensætning og fraværet af hensynet til Ammetofte Mose uenig i denne klassificering og

mener, at klassificeringen skal ændres til ” Forhold, der bør vurderes”.

Dyreliv

Ledøje er en ”flagermuselandsby” jf. den biolog, der udarbejdede VVM-undersøgelsen ifm.

anlæggelsen af Frederikssundsmotorvejen. Der blev i forbindelse med disse feltundersøgelser

positivt identificeret følgende arter: Dværgflagermus, Damflagermus, Skimmelflagermus,

Vandflagermus og Brunflagermus, ligesom der var en forventning om, at området ligeledes burde

indeholde Langøret flagermus, Troldflagermus og Sydflagermus.

KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Henvendelse af 21/8-16 fra Bjørn Weitemeyer om Region Hovedstadens Råstofplan 2016 - Ledøje Nord og Vest

Alle flagermus er underlagt EF-habitatsdirektivets bilag IV – strengt beskyttede arter, og det

forventes, at graveaktivitet i flagermusenes fourageringsområde og habitat vil påvirke områdets

flagermus i en særdeles negativ retning.

(Kilde: Egedal digitale kort, Natur/Bilag IV arter, http://infokort.egedalkommune.dk/cbkort )

Ovenstående viser en del registreringer af bla. Flagermuse (Bilag IV-arter), og specielt langs

skolestien som går gennem Ledøje Nord.

I notatet ”Miljøscreening af forslag til graveområde ved Ledøje Nord” vurderes det, at væsentlige

påvirkninger af dyrelivet kan undgås idet hensynet til dyrelivet vil indgå i de enkelte

råstoftilladelser. Miljøparameteren er klassificeret som ” Forhold, der ikke vurderes yderligere”.

Ledøje Bylaug er uenig i denne klassificering og mener, at klassificeringen skal ændres til ”

Forhold, der bør vurderes” idet det ikke er anskueliggjort, hvorledes beskyttelsen af dyrelivet og

deres habitat vil være tilstrækkelig imødekommet af specifikationer i en råstoftilladelse uden

forudgående dybdegående undersøgelse af områdets dyreliv.

Herunder en ufuldstændig liste over dyreliv:

Padder:



Stor vandsalamander

Triturus cristatus

(Ammetofte Mose og Kattekær),

Spidssnudet frø

Rana arvalis

(Ammetofte Mose og Kattekær),

Springfrø

Rana dalmatina

(Kattekær),

KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Henvendelse af 21/8-16 fra Bjørn Weitemeyer om Region Hovedstadens Råstofplan 2016 - Ledøje Nord og Vest



Skrubtudse

Bufo bufo

(Ammetofte Mose og Kattekær),

Snog

Natrix natrix

(Ammetofte Mose og Kattekær),

Rovfugle:



Rørhøg (Ledøje yngler flere steder i området),

Blå Kærhøg (Ledøje)

Fugle:



Fuglekonger (Ledøje),

Agerhøns (Ledøje),

Nattergal (Ledøje),

Græshoppesanger (Ledøje)

Pattedyr:



Harer (Ledøje),

Rådyr (Ledøje),

Grævling (Ledøje),

Flagermus(Ledøje)

Insekter:



Blomstertæge

Reuteria marqueti

(Ledøje)

Røde Elmeloppe

Orchestes rufus

(Ledøje)

Billen

Aderus populnes

(Ledøje)

Stor Korsløber

Panagaeus cruxmajor

(Ammetofte

Mose)

Treled-svirreflue

Triglyphus primus

(Ammetofte

Mose)

For udførligere og detaljerede artslister henvises til:



Dyrearter fundet i og omkring Ledøje:

http://www.fugleognatur.dk/

Arter fundet ved feltundersøgelse i VVM-undersøgelse ifm. Frederikssundsmotorvejen: ”Ny

højklasset vej i Frederikssundfingeren. Supplerende VVM-redegørelse for en udbygning af

Frederikssundvej. Miljøvurdering. Rapport 310/2006”

Sjældne, udryddelsestruede el. fredede dyr, planter el. naturtyper

Der er i området identificeret en lang række dyr, der er hhv. på den danske gul- eller rødliste. Det

er på baggrund af notatet uklart hvorledes man vil sikre, at de pågældende dyr ikke bliver

indelukket af hegn/afspærringer/grave-aktivitet, slået ihjel, forstyrret, og deres levesteder

beskadiget eller ødelagt.

KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Henvendelse af 21/8-16 fra Bjørn Weitemeyer om Region Hovedstadens Råstofplan 2016 - Ledøje Nord og Vest

For nærmere artsliste se under punktet dyreliv.

I notatet ”Miljøscreening af forslag til graveområde ved Ledøje Nord” vurderes punktet sammen

med punkterne planteliv og dyreliv. Miljøparameteren er klassificeret som ” Forhold, der ikke

vurderes yderligere”. Ledøje Bylaug er uenig i denne klassificering og mener, at klassificeringen

skal ændres til ” Forhold, der bør vurderes” under henvisning til argumentationen i punkterne

Dyreliv og Planteliv.

Grønne områder

I notatet ”Miljøscreening af forslag til graveområde ved Ledøje Nord” argumenteres der med

udgangspunkt i landbrugsformål. Miljøparameteren er klassificeret som ” Forhold, der ikke

vurderes yderligere”. Ledøje Bylaug er uenig i denne klassificering og mener, at klassificeringen

skal ændres til ” Forhold, der bør vurderes” under henvisning til argumentationen i punktet

Planteliv, idet forudsætningen om, at området anvendes til landbrugsformål ikke er fyldestgørende

og retvisende.

Skov

I notatet ”Miljøscreening af forslag til graveområde ved Ledøje Nord” fremføres at området alene er

planlagt tilplantet med skov. Miljøparameteren er klassificeret som ” Forhold, der ikke vurderes

yderligere”. Ledøje Bylaug er uenig i denne klassificering og mener, at klassificeringen skal

ændres til ” Forhold, der bør vurderes” under henvisning til argumentationen i punktet Planteliv,

idet store dele af arealet allerede er beplantet med skov.

KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Henvendelse af 21/8-16 fra Bjørn Weitemeyer om Region Hovedstadens Råstofplan 2016 - Ledøje Nord og Vest

Landskab og jordbund

Landskabelig værdi

Væsentlige bevaringsværdige træk er landsbyens afgrænsning, vejstruktur og sammenhængen med den

synlige stjerneudskiftning. Ligeledes bør den eksisterende bebyggelsesstruktur fastholdes, herunder de 3-4-

længede gårde, de små tæt placerede soldaterhuse og de øvrige fritliggende gadehuse med tidstypiske træk

fra forskellige tidsperioder. Forten med gadekæret, de høje gamle træer og udsynet mod til omgivelserne

skal sikres og styrkes. Landsbyen skal ikke udbygges eller fortættes i mere end uvæsentlig grad. Muligheden

for etablering af små serviceerhverv og butikker skal fastholdes. Der bør åbnes op for, at der i et vist omfang

kan indrettes boliger i eksisterende, bevaringsværdig gårdbebyggelse. Landsbyen er udpeget som

kulturmiljø og er omfattet af en bevarende lokalplan.

De åbne landskaber og deres rekreative værdier er en særlig kvalitet i Egedal Kommune. I de særlige

værdifulde landskaber skal landskabsværdierne beskyttes og udvikles. Landskabet er yderligere inddelt i 6

landskabsområder, der hver især afspejler en sammenhængende landskabstype med særlige karakteristika

og oplevelsesmuligheder.

(Kilde: Egedal Kommuneplan 2013-2025)

Herunder er Ledøje-Smørums landskaber udpeget som særligt værdifuldt landsskabsområde:

I Ledøje-Smørum Morænelandskab er landbrugslandets strukturer og samspil med landsbyerne særlig

interessant.

Ledøje Bylaug mener dette i høj grad bør vurderes i den samlede sammenhæng sammen med

kommentarer beskrevet under ”Kulturarv” og ”Visuelle effekter”. Ledøje har i en lang årrække haft en

meget striks lokalplan for at beskytte det særlige landsbymiljø samt de landskabelige værdier.

KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Henvendelse af 21/8-16 fra Bjørn Weitemeyer om Region Hovedstadens Råstofplan 2016 - Ledøje Nord og Vest

Ved anlæggelsen af Frederikssundsmotorvejen blev motorvejen meget lidt synlig i landskabet inden for det

areal som i Råstofplanen udgør interesseområdet ved Ledøje. Fordi motorvejen er lagt relativ dybt i

landskabet og fordi en støjvold er udført som en jævn hævning af marken syd for motorvejen (umiddelbart

nord for Ledøje) er motorvejen og trafikken næsten usynlig fra Ledøje. Dermed er kulturlandskabet fortsat

en helhed hele vejen rundt om Ledøje - og landsbyen og kulturlandskabet udgør fortsat en kulturhistorisk

helhed som bør bevares for eftertiden.

Ledøje Bylaug kunne godt tænke sig et eksempel / forslag på, hvordan Region Hovedstaden forestiller sig,

det med efterbehandlingsplanen er muligt at sikre, at området kan indpasses, så det er i overensstemmelse

med de landskabelige interesser, således at væsentlige påvirkninger kan undgås, sådan som det er

beskrevet i Miljøscreeningen. Ledøje Bylaug ser dette som meget vanskeligt, og forstår ikke at dette punkt

ikke vurderes nærmere.

Risiko for forurening

Ledøje Bylaug deler ikke Region Hovedstadens vurdering i, at der ikke er risiko for forurening af jorden. Som

det er beskrevet i kapitlet omkring ”Vand” og ”Klimatiske faktorer”, så vil fjernelse af overjordslaget

medføre en væsentlig risiko for forurening af grundvand og drikkevandet i Ledøje, idet der ikke ligger et

beskyttede lerlag mellem råstofudvindingen og kalklaget. Selv mindre kemikalieudslip samt optag af

regnvand fra tilstødende jorde, vil udgøre en væsentlig risiko.

Værdifulde landbrugsområder

Dele af det forslået graveområde, er i Egedals Kommuneplan angivet som værdifulde landbrugsområder.

Ledøje Bylaug vil gerne gøre Region Hovedstaden opmærksom på dette, da dette ikke synes vurderet i den

udsendte Miljøscreening. Der gøres endvidere opmærksom på Egedal Kommunes fokus på forurening af

landbrugsområder nær vandudvinding, hvor der på det seneste er udstedt sprøjteforbud. Herved bliver

landbrugsjorden endnu mere værdifuld for Egedal Kommune, da det må forventes at afgrødemængden vil

falde pr. arealenhed.

KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Henvendelse af 21/8-16 fra Bjørn Weitemeyer om Region Hovedstadens Råstofplan 2016 - Ledøje Nord og Vest

Jordhåndtering/flytning

Ledøje Bylaug mener det er svært at forholde sig til eventuelle støjvolde uden en egentlig plan for skønnet

graveområde inkl. forslag til placering af støjvolde. Hvor et miljøhensyn tages (støjdæmpning), forringes et

andet (visuelt effekt, udsigt).

Ledøje Bylaug vil desuden gøre opmærksom på de højdegrænseplaner der gør sig gældende inden for

Ledøje Kirkes særlige beskyttelseslinje på 750 m udlagt af tidligere Københavns Amt, og er gældende i

eksisterende lokalplan 010104 – Ledøje By.

KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Henvendelse af 21/8-16 fra Bjørn Weitemeyer om Region Hovedstadens Råstofplan 2016 - Ledøje Nord og Vest

Vand

Overfladevand, herunder påvirkning af vandløb og vådområder

I screeningen er beskrevet at råstofindvindingen ikke vurderes at påvirke vandstanden i de beskyttede vådområder,

vandhuller og åer – Grønsø Å, Ammetofte Mose og Kattekær.

De omkringliggende vandhuller (Kattekær og Lillesø) har i forvejen en meget lille vandtilstrømning, og får en del af

vandet gennem grundvand, men også via drænudledninger til søerne. Såfremt der udgraves i nærhed af disse, vil en af

kilderne til vandtilførslen forsvinde. Samtidig vil en sænkning af grundvandsspejlet kunne forårsage en ændring af

søernes tilstand.

Ledøje Bylaug anbefaler, at der foretages en beregning af grundvandssænkningen som følge af en eventuel

råstofindvinding, samt hvorledes man sikrer en fortsat vandtilførsel til søerne, hvis vandet fra dræn fjernes som følge

af udgravningen.

Grundvandsforhold

Vandværket indvinder fra tre boringer (200.2998, 200.3285, 200.4886) etableret i henholdsvis 1969, 1964

og 2002. Boring 200.3295 er sløjfet efter at være styrtet sammen. Vandværket og boringernes placering er

vist på figur 3.44.

Figur 3.44

Lokalisering af Ledøje Vandværks indvindingsboringer

KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Henvendelse af 21/8-16 fra Bjørn Weitemeyer om Region Hovedstadens Råstofplan 2016 - Ledøje Nord og Vest

Det ses af figur 3.44, at grundvandsdannelsen til vandværket sker i området omkring Ledøje. Den nye boring

200.4886 har ikke indgået i modelberegningerne af det grundvandsdannende opland eller

indvindingsoplandet. Det må derfor forventes, at disse oplande reelt er udstrakt længere mod vestsydvest

end vist på kortet.

Indvindingen sker fra kalkmagasinet. Ledøje ligger i et område, hvor den samlede lertykkelse over kalken er

mellem 0 og 10 m. ”Ledøje-magasinet”, som er et regionalt kvartært sandmagasin, ligger flere steder i

området omkring Ledøje By direkte oven på kalken og er i terræn kun beskyttet af et mellem 2 til 8 m tykt

lerdække.

Ledøjemagasinet må betegnes som ringe beskyttet mod nedsivning af grundvandstruende stoffer. Da

Ledøjemagasinet er i direkte kontakt med kalkmagasinet, vil forurenede stoffer, som udvaskes til

ledøjemagasinet, kunne transporteres direkte til kalkmagasinet, der indvindes fra på Ledøje Vandværk.

(Kilde: Hovedrapport – Kortlægning af grundvandsressourcer)

Ovenstående tekst er uddrag af Ledøje Vandværks hovedrapport – Indsatsområder, som viser at

størstedelen af Ledøje Vandværks indvindingsområde er sammenfaldende med Region Hovedstadens

udlagte Interesseområde for Råstoffer. Endvidere sker indvindingen primært nedstrøms fra området Ledøje

nord, men også fra vest til den nyeste boring, som ligger nærmest området Ledøje Vest.

Ledøje Bylaug undrer sig over, at Region Hovedstaden slet ikke har foretaget en miljøscreening af

eventuelle påvirkninger af vandindvindingen til Ledøje Vandværk, og ydermere at Ledøje Vandværk slet

ikke er blevet udvalgt som part i høringen.

Ledøje Bylaug ser det som et alvorligt problem, at man påtænker graveområder inden for oplandet af

Ledøje Vandværks indvindingsområde eller i nærheden heraf. Da grundvandstilstrømningen til kalklaget

ikke er beskyttet med et lerlag under sandforekomsterne, er der en betydelig forhøjet risiko for direkte

påvirkning af grundvandet. Ofte vil et tykkere lerlag mellem sandforekomsterne og kalken fungere som et

kemisk filter, som beskytter grundvandet i kalklaget for kemikalier og tungmetaller. Der er derfor forøget

risiko for forringet vandkvalitet, og en økonomisk udgift, som i første omgang påhviler Vandværket og

sidenhen borgerne i Ledøje.

Der forventes en yderligere analyse af påvirkningen for Ledøje Vandværks opland og vandkvaliteten.

Desuden er området i forvejen nitratfølsomt område, og primært beskyttet af det tynde moræneler i

overjordslaget. Hvordan vil dette blive påvirket, når dette primære filter fjernes? Hvordan forestiller Region

Hovedstaden dette reguleret i en råstoftilladelse?

Ledøje Bylaug forventer, at hvis man alligevel vælger at gå videre med området som interesseområde eller

graveområde, så må denne risiko og udbedring af eventuelle skader påhvile Region Hovedstaden og

grundejer af graveområdet.

Ledøje Bylaug mener, at Region Hovedstaden med Råstofplan 2012 udlagde et interesseområde uden en

grundigere analyse. Derfor vel også denne miljøscreening, som nu er udsendt i høring. Ledøje Bylaug

mener, at med baggrund i fremlagte oplysninger, og idet området i forvejen er udlagt som OSD (område

med særlige drikkevandsinteresser), og med alle de øvrige faktorer i dette høringsnotat, så burde der aldrig

have været udpeget et interesseområde omkring Ledøje By.

KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Henvendelse af 21/8-16 fra Bjørn Weitemeyer om Region Hovedstadens Råstofplan 2016 - Ledøje Nord og Vest

Risiko for forurening af grundvandsressourcen

Ledøje Bylaug deler ikke Region Hovedstadens vurdering af, at der ikke er risiko for forurening af jorden.

Som det er beskrevet i overstående afsnit ”Grundvandsforhold”, så vil fjernelse af overjordslaget medføre

en væsentlig risiko for forurening af grundvand og drikkevandet i Ledøje, idet der ikke ligger et beskyttende

lerlag mellem råstofudvindingen og kalklaget. Selv mindre kemikalieudslip samt optag af regnvand fra

tilstødende jorde, vil udgøre en væsentlig risiko.

Der henvises i øvrigt til afsnittet under Luft - Emissioner fra eventuel trafik til og fra området. Forholdet bør

vurderes nærmere.

Øvrige indvindingsoplande

I henhold til Egedal Kommunes digitale kommuneplan, så er området Ledøje Vest endvidere

indvindingsopland for Nybølle Øst Kildeplads og Hove Kildeplads.

(http://infokort.egedalkommune.dk/spatialmap?&profile=kommuneplan13-extern)

Region Hovedstaden bør undersøge dette nærmere med Nybølle og Hove Vandværk.

Øvrige private boringer

Omkring områder Ledøje Nord findes der er en række private vandværker (Enkeltvandværk). Disse må

ligeledes formodes at være særligt udsatte når overjorden fjernes, ligesom beskrevet i

afsnittet ”Grundvandsforhold”.

KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Henvendelse af 21/8-16 fra Bjørn Weitemeyer om Region Hovedstadens Råstofplan 2016 - Ledøje Nord og Vest

Det er ikke alle der har modtaget en partshøring. Ledøje Bylaug ønsker derfor at disse private vandværker

medtages i den samlede vurdering af grundvandsforholdene. Hvordan forventes der eventuelt foretaget en

regulering i råstoftilladelsen for disse vandværker?

Vandforbrug

Ledøje Bylaug mener det vil være et krav at der dagligt vandes til støvbekæmpelse, idet den meget tætte

placering på byen vil kunne foranledige en række støvgener.

Der bør foretages en beregning af vandforbruget, og en redegørelse af hvorfra vandet skal komme. Har

Ledøje Vandværk kapacitet til dette, og vil en ekstraudvinding af vand på vandværket foranledige øget

optagelse af uønskede stoffer? Hvis der laves en lokal boring til vandindvinding til vanding af grusgraven

eller brug af vand fra grundvandsspejlet, vil dette så påvirke grundvandsspejlet og hermed Ledøje

Vandværks vandindvinding?

Vand- og spildevandsledninger

Ledøje Bylaug vil gerne gøre opmærksom på nogle vand- og spildevandsledninger, som muligvis ikke

fremgår så tydeligt af de mest tilgængelige materialer (bl.a. Egedal Kommunes digitale kommuneplan mv.).

Ledøje Vandværk har bl.a. en hovedforsyningslinje liggende i den nedre del af område Ledøje Nord

(matr.nr. 9a og 11a), som forsyner Tofterne mod øst for området (villakvarteret). Ledningen ligger fra

vandværket til nord om matr. 5o og 10e, og ender ovre ved Klokkertoften mellem matr. 12ca og 12cx.

KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Henvendelse af 21/8-16 fra Bjørn Weitemeyer om Region Hovedstadens Råstofplan 2016 - Ledøje Nord og Vest

Figur: Hovedvandledning til Tofterne (cirka angivelse)

Der ligger desuden en større spildevandsledning fra Øbakkevej 5 (spildevandsanlæg med pumpestation) til

Måløv. Ledningen ligger op gennem Ledøje Nordre Gade og Gadebrøndsvej, og løber herefter hele vejen

langs Skolestien til Smørum, og ligger nede i marken ca. 10 meter vest for stien.

Tidligere analyser

Der refereres i miljøscreeningen til Miljøstyrelsens projekt nr. 526. Følgevirkning af råstofindvinding under

grundvandsspejlet, 2000 i forbindelse med at der vurderes, at råstofindvindingen kan gennemføres uden at

påvirke grundvandskvaliteten eller -kvantiteten. Rapporten bygger på en række teorier og matematiske

beregninger, og ét enkelt in situ forsøg foretaget i Skåne, Sverige. Forsøget bygger alene på ét forsøg, og

jordbundsforhold og jordsammensætningen er ikke beskrevet nærmere. Der kan altså ikke nødvendigvis

laves en direkte korrelation til de danske forhold, og hvordan virker det når der ligger et kalklag lige

nedenunder, som har store revnedannelser med hurtigere gennemstrømning end den overliggende jord.

Endvidere bygger teorien på rotationssymmetriske formler, og kan således kun benyttes, hvor graven er

cirkulær, men om dette har større betydning for langstrakte graveområder skal være usagt.

Bagerst i rapporten er angivet følgende:

Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og

udviklingsprojekter inden for miljøsektoren, finansieret af Miljøstyrelsens undersøgelsesbevilling.

Det skal bemærkes, at en sådan offentliggørelse ikke nødvendigvis betyder, at det pågældende indlæg giver

udtryk for Miljøstyrelsens synspunkter.

Offentliggørelsen betyder imidlertid, at Miljøstyrelsen finder, at indholdet udgør et væsentligt indlæg i

debatten omkring den danske miljøpolitik.

Ledøje Bylaug vil gerne vide om Miljøstyrelsen sidenhen har godkendt indholdet, og Miljøstyrelsen finder at

indholdet kan benyttes til brug for vurderingen.

KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Henvendelse af 21/8-16 fra Bjørn Weitemeyer om Region Hovedstadens Råstofplan 2016 - Ledøje Nord og Vest

Ligeledes henvises til rapport ”Region Hovedstaden og Region Midtjylland. Konsekvenser for

grundvandskvaliteten ved råstofindvinding under grundvandsspejlet, rapport fase 2, november 2014”. I

denne rapport er der ikke foretaget boreprofiler der viser et kalklag nederst, hvorfor der lige så godt kunne

befinde sig et lerlag, der kan forsinke grundvandssænkningen i de pågældende referencepunkter i

nærliggende søer. Er der også foretaget undersøgelser vedr. grundvandssænkninger i graveområder, hvor

råstofressourcerne ligger direkte i kontakt med de underliggende kalklag?

KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Henvendelse af 21/8-16 fra Bjørn Weitemeyer om Region Hovedstadens Råstofplan 2016 - Ledøje Nord og Vest

Luft

Luftforurening (støv og andre emissioner)

Jf. Miljøvurdering af råstofplan 2012 opstår der væsentlige gener fra indvindingsområde i form af luft, støv

og støjgener. I miljøvurdering af råstofplan 2012 nævnes det at udpegningen af et graveområde ikke straks

vil medføre påvirkning. Det er først når indvindingen påbegyndes, at der kan opstå gener fra trafikken samt

luft-, støv og støjgener. Kommunerne skal i gravetilladelserne stille vilkår, der regulerer støj og luftgener fra

indvindingen.

Roskilde Amt iværksatte i 2002 målinger omkring en grusgrav. Målingerne er en følge af klager over

støvgener fra beboere i et villakvarter, der ligger ca. 200 meter nord for grusgravens knuserier.

Figur 9 - Måling af støvfald opdelt efter vindretning fra grusgraven og fra andre vindretninger på position 1 (ca. 150 m fra

knuserier), position 2 (ca. 220 m fra knuserier, beboerområde hvorfra støvgener rapporteres) og position 3 (gennemsnit for alle

vindretninger i referencepunkt, R): Maj måned 2002.

(Kilde: Baggrundsdokument for fastsættelse af grænseværdi for nedfald af støv og regulering af

støvemissioner fra diffuse kilder. dk-TEKNIK ENERGI & MILJØ, Miljøstyrelsen, Miljøministeriet)

Konklusionen var at der i måleposition 2 (220 m fra knuserier) blev målt støvværdier over Miljøministeriets

anbefalede grænseværdi på 0,133g/m²/døgn i 3 ud af måleperiodes 3 måneder.

Grusgrave giver anledning til diffust støv hvilket skal reguleres med at sprinkle området med vand. Idet

grundvandsspejlet ligger ret dybt nede i området Ledøje Nord, vil der for en stor del af udvindingen ikke

kunne indvindes direkte fra brink (naturlig fugtning af jord), hvilket yderligere vil øge behovet for meget

regelmæssig vanding af hele området, sand- og grusbunker samt adgangsveje. Idet udgravning ligger nord

for gamle bydel og vest for nye bydel, vil vindforhold (størstedel af året vest) gøre at sprinkler skal køre

konstant.

I EU direktiv 2008/50/EF om luftkvalitet og renere luft i Europa stk. 1 er det fastslået at det er nødvendigt at

reducere forurening til et niveau, hvor der er færrest mulige skadevirkninger på menneskers sundhed med

særlig vægt på de mest sårbare befolkningsgrupper og miljøet som helhed.

Dette forhold er i Miljøscreeningen klassificeret som ”Forhold som ikke vurderes”, og at støvgenerne

reguleres i råstofindvindingstilladelser. At disse forhold skulle kunne håndteres af udvinder i et

KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Henvendelse af 21/8-16 fra Bjørn Weitemeyer om Region Hovedstadens Råstofplan 2016 - Ledøje Nord og Vest

graveområde mindre end 20 meter fra beboelse må anses som en umulighed. Ledøje Bylaug mener at dette

forhold absolut bør vurderes nærmere, og mener at klassificeringen burde have været ”Forhold, der bør

vurderes”. Endvidere vil Ledøje Bylaug gerne vide hvordan Region Hovedstaden forestiller sig dette

reguleret i råstofindvindingstilladelser?

Historisk set har de regionsmæssige tilsyn med grusgrave konstateret ulovligheder med for meget støj,

manglende overholdelse af gravetidsbegrænsninger, gravninger for tæt på vej, affald i grave o.a i modstrid

med gravetilladelse?

Ledøje Bylaug kunne godt tænke sig at vide, hvordan Region Hovedstaden forestiller sig der føres kontrol

med gravearbejdet, og om der eventuelt vil blive opsat målestationer, som det anbefales af

Miljøministeriet, og vil der blive stillet krav om overholdelse af Miljøministeriets grænseværdier? Og

vurderer Region Hovedstaden overhovedet dette er muligt med så tæt placering på Ledøje By?

En del husstande i Ledøje har benyttet sig af muligheden for at installere solcelleanlæg. Solcelleanlæggets

effekt aftager med mængden af støv. Blot 4 g støv/m² kan reducere effekten med ca. 40 %. Panelerne vil på

sigt under regnvejr blive renset noget, men analyser har vist at solceller ikke er helt selvrensende, ligesom

vi også kan opleve det med vores biler, som også samler snavs og støv over tid. Med råstofindvinding er der

en øget risiko for nedsat effekt af solcelleanlæg, såfremt der indvindes tæt på bebyggede områder. Ledøje

Bylaug anbefaler at dette undersøges nærmere.

Imod nord er der korrekt kun spredt bebyggelse, men området grænser op til Smørum Golfbane, som er

Egedal Kommunes største fritidsklub (og i øvrigt Danmarks største golfklub med 2200 medlemmer). Ledøje

Bylaug ser med bekymring på de gener dette kan medføre for klubbens medlemmer, og for det friluftsliv

der præger området i dag (golf, løbe- og gåruter), og som er meget benyttet at Ledøjes borgere. Området

ligger i den primære vindretning fra et eventuelt graveområde.

Emissioner fra eventuel trafik til og fra området

I miljøscreeningen henviser dette punkt til ovenstående punkt. Endvidere er det angivet som ”Forhold, der

ikke vurderes”.

Det samlede graveområde for Ledøje Nord er ca. 95 ha (950.000 m²), hvilket medfører en samlet

råstofindvinding på ca. 9.500.000 m

stenmateriale (se yderligere for beregningsgrundlag under Trafik –

Trafikbelastning). Det forventes at den samlede turgenerering vil være ca. 2,3 mio. ture, svarende til 500-

1000 ture pr. dag (over en 10 eller 20-årig periode). Hertil kommer emissioner og udledning fra øvrigt

materiel og maskiner.

Dette vil lokalt set med Ledøje Bylaugs øjne skabe en ikke uvæsentlig miljøpåvirkning, herunder udledning

af tungmetaller, NOx og partikler. Med henvisning til ovenstående punkt vedr. luftforurening, må det

forventes at der skal ske en omfattende afvanding af området pga. beliggenheden. Ledøje Bylaug mener at

man bør vurdere hvorledes dette vil påvirke opsamling af emissioner og risiko for nedsivning til

grundvandet og Ledøje Vandværks drikkevandsforsyning. Dette bør specielt sammenholdes med det

forhold at der ikke eksisterer et beskyttende lerlag mod kalklaget under graveområdet, hvorfor

tungmetaller og andre stoffer ikke kan forventes filtreret/bundet af leret.

Ifølge Miljømålsloven §7 stk. 1, er områder udpeget som drikkevandsforekomster forstået som beskyttede

områder.

KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Henvendelse af 21/8-16 fra Bjørn Weitemeyer om Region Hovedstadens Råstofplan 2016 - Ledøje Nord og Vest

Endvidere skal der i henhold til Vandrammedirektivet benyttes bedste tilgængelige teknologi imod

forebyggelse af forurening af grundvandet. Den miljømæssige belastning af området, forventes ifølge

Ledøje Bylaug at kunne sammenlignes med en normal trafikeret vej. Her vil der normalt i vejsammenhænge

været stillet krav om separat vejafvanding og opsamling til rensning. Vil Regionen stille krav om befæstelse

og separat afvanding af alle transportveje?

Er det endvidere virkelig regionens vurdering at emissioner i et jf. Miljøstyrelsens vejledninger og

planlovens bestemmelser særligt værdifuldt landbrugsområde, bevaringsværdigt landskab samt

kulturarvsareal ikke skal undersøges yderligere?

Ledøje Bylaug anbefaler at dette punkt bør ændres til ”Forhold, der vurderes”.

KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Henvendelse af 21/8-16 fra Bjørn Weitemeyer om Region Hovedstadens Råstofplan 2016 - Ledøje Nord og Vest

Støj

Region Hovedstaden mener at dette forhold skal undersøges yderligere, hvilket Ledøje Bylaug også mener

er nødvendigt.

Ekstern støj fra virksomheder

Miljøstyrelsen har fastsat vejledende grænseværdier for ekstern støj fra virksomheder, og

grænseværdierne udgør grundlaget for myndighedernes vurdering af støjforureningen.

Mandag - fredag kl. 07 -

18, lørdag kl. 07 - 14

1. Erhvervs- og

industriområder

2. Erhvervs- og

industriområder med

forbud mod

generende

virksomheder

3. Områder for

blandet bolig- og

erhvervsbebyggelse,

centerområder

(bykerne)

4. Etageboligområder

70 dB

60 dB

Mandag - fredag kl. 18 - 22,

lørdag kl. 14 - 22, søn- og

helligdag kl. 07 - 22.

70 dB

60 dB

Alle dage kl. 22 - 07

70 dB

60 dB

55 dB

45 dB

40 dB

50 dB

45 dB

40 dB

5. Boligområder for

45 dB

40 dB

35 dB

åben og lav

boligbebyggelse

40 dB

35 dB

Sommerhusområder

og offentligt

tilgængelige

rekreative områder

(særlige

naturområder)

(Kilde: Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for dagperioden, aftenperioden og natten, udendørs)

Ledøje omfattet af særligt værdifuldt landbrugsområde, bevaringsværdigt landskab samt kulturarvsareal.

Jf. miljøstyrelsens vejledning om Ekstern støj fra virksomheder nr. 5/1984 og ikke mindst planlovens

bestemmelser, kunne og burde Ledøje betragtes som offentligt tilgængeligt rekreativt område (særlige

naturområder), hvorfor grænseværdier i dagtimer vil være 40 dB (klasse 6). Som minimum er Ledøje dog at

betragte som boligområde for åben og lav bebyggelse med en grænseværdi på 45 dB (Klasse 5 som angivet

i tabellen over vejledende grænseværdier for støjbelastning og for maksimalværdier af støjniveauer målt

udendørs). Landskabet omkring Ledøje inklusiv ’Ledøje Nord’ er i Egedal Kommuneplan udpeget

til ’Friluftsformål’, hvilket svarer til et ’rekreativt område’.

KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Henvendelse af 21/8-16 fra Bjørn Weitemeyer om Region Hovedstadens Råstofplan 2016 - Ledøje Nord og Vest

Nedenstående figur viser eksempel på støberegning af Sinding Grusgrav foretaget i programmet SoundPlan

(samme program som benyttet af Vejdirektoratet ifm. Frederikssundsmotorvejen).

(Kilde: Støjundersøgelse – Sinding grusgrav, Rapport ”Miljømåling – ekstern støj, Rambøll)

Ledøje Bylaug er opmærksom på at der ikke kan laves en direkte korrelation mellem ovenstående

eksempel, da udgravningens placering, form, anvendt udstyr og transportarbejde kan have indflydelse på

støjudbredelsen. Ovenstående eksempel viser dog, at der i forbindelse med en grusgrav kan være

væsentlige støjgener. I eksemplet ligger beboelserne lige akkurat inden for grænseværdierne, men det er

værd at bemærke, at boligerne ligger over 500 meter fra grusgraven.

I regionens egne rækker har formand for udvalget for miljø, jordforurening og råstoffer John Lehmann

Petersen i evaluering af de årlige tilsyn af grusgrave (wm463678) netop konstateret, at ulovligheder ved

udvinding af råstoffer bl.a. handler om at der var for meget støj og der var gravet for tæt på vej i modstrid

med gravetilladelse. Ledøje Bylaug ser det som et stort problem, at der oftest stiltiende gives accept til øget

støj gennem udstedelse af gentagne påbud, som ikke følges op eller har konsekvenser. Hvilke

forholdsregler og reguleringer vil Region Hovedstaden stille for et graveområde så tæt på en landsby?

Ledøje Bylaug mener at en støjkortlægning må være forudsætning for et graveområdes placering.

Endvidere bør der stilles krav om løbende uvarslede støjmålinger.

Akkumuleret støjbelastning

Vejdirektoratets udarbejdede i forbindelse med VVM for Frederikssundsmotorvejen et støjkort med de

forventede støjniveauer efter udbygning af motorvejen. Beregningerne er foretaget efter gældende regler

(Nord2000) af støjberegninger for vejanlæg.

KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Henvendelse af 21/8-16 fra Bjørn Weitemeyer om Region Hovedstadens Råstofplan 2016 - Ledøje Nord og Vest

(Kilde: Støjkonturkort, Etape 2, Vejdirektoratet 2011)

Støjeregningerne viser, at årsmiddelværdien L

den

i flere områder ligger i eller nær det kritiske støjniveau.

Yderligere støjkilder må forventes at øge støjgenerne, hvorved mange ejendomme vil komme over et

uacceptabelt støjniveau.

Støjmodel Nord2000 er udviklet i samarbejde med de andre nordiske lande og er formentlig den mest

avancerede model, der anvendes til vurdering af støj i forbindelse med bl.a. vejprojekter.

Her tages bl.a. højde for:



Afstanden til vejen

Vejr- og vindforhold

Jordoverfladens beskaffenhed (f.eks. hårdasfalt eller blødt græs)

Bygninger eller andet, der skærmer for støjen

Genstande, der reflekterer støjen

Vejbelægninger

Antal personbiler og varevogne

Antal lastvogne, busser og lignende

Køretøjernes hastighed

Køretøjernes fordeling på dag, aften og nat.

KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Henvendelse af 21/8-16 fra Bjørn Weitemeyer om Region Hovedstadens Råstofplan 2016 - Ledøje Nord og Vest

Støjberegninger for Ledøje

Ledøje Bylaug forventer, at en råstofindvinding i Ledøje Nord vil foranledige støjniveauer over

grænseværdierne. Miljøstyrelsen anbefaler, at man ikke skaber nye støjbelastede områder, og specielt i

eksisterende landzone og landsbymiljøer. Ledøje Bylaug mener, at der bør foretages en egentlig

Miljøvurdering/VVM, og at denne bør inkludere en støjmodel/støjberegning for råstofindvindingen – både

for graveområdet og transportkørslen – og at der i beregningsmodellen medtages allerede kendte støjkilder

(som minimum motorvejen), således at et retvisende støjkort opnås.

Ledøje Bylaug ser det i øvrigt som et problem, at man med graveområdet Ledøje Nord ændrer terrænet

radikalt imellem motorvejen og Ledøje Landsby, hvorved de bakker, som i dag fungerer som naturlig

støjdæmpning imod støj fra motorvejen bliver fjernet.

Selvom der i det udsendte materiale fra Region Hovedstaden ikke er planlagt graveområder for

interesseområdet øst for Ledøje, vil Ledøje Bylaug gerne gøre opmærksom på, at udover at området er en

del af vandindvindingsområdet for Ledøje Vandværk, så er der mod nordøst et meget stort

kolonihaveområde, hvor særlige vilkår for støj og vibrationer må forventes gældende. Dette område var

meget til diskussion i forbindelse med etableringen af Frederikssundsmotorvejen, idet området ville blive

berørt over grænseværdierne.

Vibrationer

Dette vurderes i Miljøscreening til ikke at skulle undersøges yderligere. Ledøje Bylaug er ikke enig i dette.

Det er erkendt fra andre grusgrave (jf. VVM-redegørelse for råstofindvinding i Mogenstrup Grusgrav 2010),

at bearbejdning af undergrund vil sende vibrationer videre med fare for sætningsskader i huse. Ledøje er

særdeles sårbar over for dette, og specielt med byens mange bevaringsværdige bindingsværkshuse.

Jf. VVM fra Mogenstrup grusgrav er anbefalingen, baseret på deres erfaringer, at der ikke graves i afstand

150-200 meter. fra boliger for at gener og sætningsskader kan undgås. I matr. 9a, 11u &12b vil dette

indsnævre område så meget, at udvinding vil have tvivlsom værdi, og derfor helt bør fjernes som forslag til

graveområde.

Flere af Ledøjes borgere har rettet henvendelse til deres forsikringsselskaber med henblik på at få afklaret

forsikringsforhold i forbindelse med f.eks. sætningsskader som følge af vibrationer fra graveområdet. Det er

konstateret, at ingen af vore husstande kan forsikres mod sætningsskader i bygninger. Regionen

Hovedstaden bør derfor redegøre for, hvordan dette forestilles reguleret i råstoftilladelsen, samt redegøre

for hvilke erstatningsforhold der vil være gældende ved sætningsskader foranlediget af gravearbejde.

Disse forhold og erfaringer fra andre grusgrave bør undersøges til bunds. Der er Ledøje Bylaugs vurdering,

at gravetilladelser i matr. 9a, 11a, 11u & 12b syd for motorvejen bør fjernes helt fra forslag til nye

graveområder. På flere af de nordlige områder er der desuden anlagt skov, hvilket ikke synes registret af

Region Hovedstaden.

Vi vil også gerne gøre opmærksom på, at en del huse i Ledøje er bevaringsværdige – både huse langs Ledøje

Bygade og i nærheden. Flere af husene er fra 1700 – 1800 tallet, og er bygget efter gammel metode med

syldsten fundament (vægge oven på kampesten og muligvis pælefundering). Disse huse er specielt

følsomme over for vibrationer, og der stilles særskilt krav til grænseværdier. Dette kan have betydning ved

vibrationer skabt af køretøjer og maskinelt udstyr i graveområdet, eller såfremt der forekommer transport

gennem Ledøje landsby.

KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Henvendelse af 21/8-16 fra Bjørn Weitemeyer om Region Hovedstadens Råstofplan 2016 - Ledøje Nord og Vest

Grænseværdier for den genevirkning, de omkringboende kan have fra vibrationer ved anlægsarbejder, er

foreslået af Miljøstyrelsen i Orientering nr. 9/1997

”Lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer i eksternt miljø”

Grænser for bygningsskadelige vibrationer er ikke reguleret ved lov. I praksis benyttes ofte den tyske norm

DIN 4150-3 til vurdering af bygningsskadelige vibrationer, som inddeler bygninger i 3 kategorier hhv. 1)

erhvervs- og industribygninger, 2) boliger og tilsvarende konstruerede og 3) bevaringsværdige bygninger.

Normens grænseværdier for bygningsvibrationer er:



Erhvervs- og industribygninger Vpeak ≤ 20 mm/s

Bygninger til beboelse Vpeak ≤ 5 mm/s

Særligt følsomme og fredede bygninger Vpeak ≤ 3 mm/s

Miljøvurdering bør inkludere en analyse af vibrationer, og beskrivelse af afværgeforanstaltninger. Hvilken

overvågning af bygningsvibrationer vil Regionen eventuel stille som krav i en råstoftilladelse?

Som noget andet, er Ledøje Bylaug også meget i tvivl om hvilke generelle afstandskrav Region

Hovedstadens stiller til et graveområde mod bebyggelser, stier mv. Endvidere må vi formode at Industriens

branchearbejdsmiljøråds fastsatte forholdsregler for skrænter og lodrette vægge er gældende i alle

grusgrave, hvorfor udvindingspotentialet i smalle områder nær bebyggelse, stier mv. må været begrænset.

KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Henvendelse af 21/8-16 fra Bjørn Weitemeyer om Region Hovedstadens Råstofplan 2016 - Ledøje Nord og Vest

Trafik

En råstofudvinding vil generere en masse transportarbejde i og omkring Ledøje, hvilket vi mener, bør

undersøges grundigere end beskrevet i fremsendte høringsmateriale.

Trafikafvikling/belastning

I fremsendte materiale er beskrevet at sand-/grusforekomsterne varierer i tykkelse, og helt ned til 20

meters dybde. I nedenstående vurdering af transportarbejdet er benyttet en gennemsnitstykkelse på 10

meter.

Det samlede graveområde for Ledøje Nord er ca. 95 ha (950.000 m²), hvilket medfører en samlet

råstofindvinding på ca. 9.500.000 m

stenmateriale. Der kan omtrent være 10 m

materiale pr. vognlæs

(lastbil med hænger), hvilket giver i alt 950.000 vognlæs, også svarende til en turgeneration på 1,9 mio.

ture. Hertil må kunne forventes 10-20 % ekstra trafik i forbindelse med anden transport til og fra området,

således at den samlede turgenerering vil være ca. 2,3 mio. ture. Fordelt over 10 eller 20 år, vil dette betyde

hhv. 1040 ture eller 520 ture. pr. hverdag (beregnet med 220 arbejdsdag pr. år).

Lokalt

Graveområdet vil genere en ikke uvæsentlig trafik til og fra området, som dels vil kunne høres og mærkes af

mange husstande, og ikke kun den yderste række af huse, som af Regionen er vurderet

partshøringsberettiget.

Ledøje Bylaug vurderer ikke miljøbelastningen som uvæsentlig, da trafikbelastning sammen med maskinelt

udstyr til udvindingen vil påvirke miljøet markant i forhold til støv, lugt, støj og trafiksikkerhed.

Den risiko, som vibrationerne fra denne tunge trafik udgør for de gamle bevaringsværdige huse i Ledøje,

bør indgå i vurdering af mulige transportveje (beskrevet yderligere under ”Støj / vibrationer”).

Regionalt

I Miljøscreeningen er der angivet, at dette forhold ikke vurderes nærmere, idet trafikbelastningen af det

regionale vejnet vurderes at være ubetydeligt.

På Frederikssundsmotorvejen kører der omtrent 25.000 køretøjer i ÅDT (Årsdøgnstrafik), hvoraf

tungbilsprocenten skønnes til ca. 2 pct., svarende til 500 tunge køretøjer i døgnet.

KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Henvendelse af 21/8-16 fra Bjørn Weitemeyer om Region Hovedstadens Råstofplan 2016 - Ledøje Nord og Vest

Den beregnede turgenerering viser, at der sker cirka en fordobling til en tredobling af tunge køretøjer på

strækningen alene fra området Ledøje Nord. I screeningen er angivet at trafikbelastningen af det regionale

vejnet som følge af råstofindvindingen vurderes til at være ubetydelig. Ledøje Bylaug mener ikke at en

fordobling eller tredobling af trafikbelastningen med tunge køretøjer er ubetydelig, idet dette både vil

påvirke trafiksikkerheden i området samt at der kan forventes en del ekstra støjgener herfra. På denne

baggrund bør der foretages en egentlig Miljøvurdering og en VVM med støjberegning for den

akkumulerede støjudbredelse fra dels motorvej og arbejdsområdet i samme beregningsmodel (Se også

under Støj).

Sikkerhed

Skolestien er slet ikke nævnt eller medtaget i screeningen. Skolestien krydser midt igennem området

Ledøje Nord, hvorfor hele byens mest sikre skolerute og primære cykel- og gangrute til Smørum, vil ligge

midt i graveområdet. Da denne involverer hele byen, har vi svært ved at se, at hele byen ikke er part i

denne høring. Ledøje Bylaug har ligeledes svært ved at se, hvorledes man på tilstrækkelig vis kan sikre

denne rute på en trafiksikkerhedsmæssig forsvarlig måde, hvis der kommer graveområder på begge sider af

denne, og der vil forekomme færdsel med tunge transporter på tværs af denne. Endvidere vil de tunge

transporter skulle krydse den dobbeltrettede sti på Ledøjetoften for at få adgang til det regionale

transportnet. Flere analyser har påvist en markant øget uheldsfrekvens i denne type krydsning.

KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Henvendelse af 21/8-16 fra Bjørn Weitemeyer om Region Hovedstadens Råstofplan 2016 - Ledøje Nord og Vest

I screeningen er angivet at sikkerheden ikke vurderes, da der i den lokale planlægning vil være en mulighed

for at planlægge tilkørsel til et nyt graveområde på en sådan måde, at sikkerhed ikke påvirkes væsentligt.

Ledøje Bylaug ønsker, at man i Miljøvurderingen angiver et løsningsforslag på, hvorledes man forestiller sig

dette reguleret i råstoftilladelsen, så trafiksikkerheden ikke ændres, og specielt omkring skolestien og den

dobbeltrettede sti ved Ledøjetoften.

Risiko for ulykker

Se foregående punkt omkring Sikkerhed.

Offentlige udgifter

Erfaringer fra flere andre kommuner, heriblandt Roskilde Kommune, viser at der er betragtelige

økonomiske udgifter forbundet med vedligeholdelse af veje i forbindelse med transportkørsel fra

graveområder. En 25 tons lastbil belaster vejene som 20.000 personbiler.

En kraftig stigning af tungbilsprocenten vil foretage store strukturelle skader på Egedal Kommunes vejnet,

såfremt dette benyttes.

KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Henvendelse af 21/8-16 fra Bjørn Weitemeyer om Region Hovedstadens Råstofplan 2016 - Ledøje Nord og Vest

Klimatiske faktorer

Oversvømmelsesrisiko pga. ændret nedbørsmængder

Punktet er beskrevet som at ændret nedbør (herunder øget) nedbør vurderes ikke at på virke

råstofindvindingen. Det burde vel mere retvisende være undersøgt, om ændret (herunder øget) nedbør i

forbindelse med råstofindvindingen kan påvirke oversvømmelsesrisikoen for området omkring

graveområderne.

Ledøje Bylaug ser ikke en øget oversvømmelsesrisiko (da grusgrav må være at betragte som et stort

overløbsbassin), men ser den anden fare, at en øget vandtilførsel i graveområdet kan påvirke

grundvandstilstrømningen nedstrøms. Idet Ledøje Vandværks primære opland for vandindvinding er

størstedelen af Ledøje Nord, og tilstrømningen sker fra nord til syd/sydvest, vil der ske en øget tilførsel af

vand direkte fra graveområdet. Idet grundvandstilstrømningen til kalklaget ikke er beskyttet med et lerlag

under sandforekomsterne, er der en øget risiko for att forurenet vand tilgår Ledøje Vandværk. Dette kan

medføre forringet vandkvalitet og en økonomisk udgift, som i første omgang påhviler Vandværket og

sidenhen borgerne i Ledøje.

Ledøje Bylaug forventer en yderligere analyse af påvirkningen for Ledøje Vandværks opland og

vandkvaliteten. Der skal gøres opmærksom på at området i forvejen er nitratfølsomt område, og primært

er beskyttet af moræneler i overjordslaget. Hvordan vil dette blive påvirket når det primære filter fjernes?

Ledøje Bylaug forventer, at hvis man alligevel vælger at gå videre med området som interesseområde eller

graveområde, så må denne risiko og udbedring af eventuelle skader påhvile Region Hovedstaden og

grundejer af graveområdet.

Vandstandsændringer

I screeningen er beskrevet at råstofindvindingen ikke vurderes at påvirke vandstanden i de beskyttede

vådområder, vandhuller og åer.

De omkringliggende vandhuller (Kattekær og Lillesø) har i forvejen en meget lille vandtilstrømning, og får

en del af vandet gennem grundvand, men mest via drænudledninger til søerne. Såfremt der udgraves i

nærheden af disse, vil hovedkilden til vandtilførslen forsvinde. Samtidig vil en sænkning af

grundvandsspejlet kunne forårsage at søerne er i risiko for at tømmes for vand, da dybden af søerne er

relativt lav.

Ledøje Bylaug anbefaler, at der foretages en beregning af grundvandssænkningen som følge af en eventuel

råstofindvinding, samt hvorledes man sikrer en fortsat vandtilførsel til søerne, hvis vandet fra dræn fjernes

som følge af udgravningen.

KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Henvendelse af 21/8-16 fra Bjørn Weitemeyer om Region Hovedstadens Råstofplan 2016 - Ledøje Nord og Vest

Kulturarv

Landsbyen, kirken og landskabet er en kulturhistorisk helhed og har sin historiske værdi i denne helhed.

Kulturhistoriske værdier, fredede eller bevaringsværdige bygninger

Kulturlandskabet omkring Ledøje

I middelalderen var der i Ledøje og andre landsbyer en slags dyrkningsfællesskab i datidens landbrug. Det

satte sine spor i landskabet ved at gårdene, som lå i landsbyen, hver havde mange små jordlodder som lå

spredt i landskabet. Med landboreformerne i slutningen af 1700-tallet ændredes dette billede.

Landboreformerne gennemførtes for at forbedre bondestandens forhold og effektivisere landbruget. Nu

blev dyrkningsfællesskabet erstattet af individuelt agerbrug og i denne sammenhæng omfordeltes

landsbyernes jorder – kaldet ’stjerneudskiftningen.’

Udskiftningen af Ledøje Bymark i 1781 blev foretaget i form af en stjerneudskiftning, hvor gårdenes

jordstykker blev samlet som lagkagestykker ud fra landsbyen. Kun få gårde blev flyttet ud fra landsbyen - i

dag kan man i landskabet tydeligt se veje, markskel og stier, som viser stjernemønstret ud fra gårdene i

landsbyen. Tilmed er kulturlandskabet omkring Ledøje stadig autentisk med landbrug – landskabet er åbent

med produktivt landbrug. Ved at opretholde landbrugsarealerne og det øvrige kultur- og naturlandskab

omkring landsbyen bevares væsentlige dele af et karakteristisk kulturland fra de seneste århundreder til

værdi for kommende generationer.

Ledøje Landsby

Ledøje er en af Vestegnens større og bedst bevarede landsbyer. Vejene til og fra byen er stort

set identiske med middelalderens vejnet. Kirken ligger højt mod vest og kan ses som toppunkt

fra alle verdenshjørner med en yderst smuk og varieret natur – uanset hvorfra man kigger ind

mod den velbevarede landsby.

Ledøje er bygningsmæssigt en af Egedals bedst bevarede landsbyer, idet

både kirke, præstegård, rytterskole, huse, pumpehus, fattighus, aktivt forsamlingshus og en række af

gårdene er bevaret. En del af landsbyens gårde ligger endnu rundt om gadekæret, ligesom den gamle

rytterskole fra 1720’erne.

Den kulturhistoriske landsby har bevaret den landsbykarakteristiske lange form med plads til to såkaldte

forter, hvor kreaturerne blev drevet sammen til natten. Den ene forte ligger stadig ubebygget foran kirken,

og det giver en unik mulighed for at se middelalderbyen, som netop på afstand ligger uberørt, omgivet af

marker og moser. Den anden forte ligger ubebygget midt i landsbyen med bebyggelse rundt om den. Den

er i dag landsbyfællesskabets samlingspunkt i forbindelse med fejring af årets højtider.

Mod Nord ligger værdifuld landbrugsjord, som stadig dyrkes af bønderne i Ledøje og mod syd ligger det

større fredede moseområde med Porsemosen og Tysmosen. Det er områdets sidste rest af de mange

smeltevandssøer, moser og åer, som omgav middelalderbyen. Alle veje og stier følger stadig landskabets

konturer og mange af de gamle markskel fra stjerneudstykningen i 1780’erne.

I forhold til beskyttelse af landsbymiljøet med de gamle huse, bør det undersøges hvilke vibrationer, der kan

forventes ved grustransport / tung lastbiltrafik gennem landsbyen, såfremt trafikken føres gennem byen. Der

er særligt lave grænseværdier for vibrationer i forhold til gamle bevaringsværdige bygninger. Mange af de

karakteristiske gamle huse, som også er udpeget som bevaringsværdige er beliggende tæt ud til byens gader

herunder langs Ledøje Bygade, hvor en del af de gamle huse ligger 3-4 meter fra kørebanen. Vi frygter, at

disse huse skades af vibrationer, og forsikringerne dækker så vidt vi har undersøgt ikke sådanne skader, og

husene kan der for gå i forfald. (se yderligere under ”Støj / Vibrationer”)

KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Henvendelse af 21/8-16 fra Bjørn Weitemeyer om Region Hovedstadens Råstofplan 2016 - Ledøje Nord og Vest

Ledøje Bylaug finder ikke, at disse kulturhistoriske spor og fortælleværdier kan bevares for eftertiden ved

udgravning af råstoffer, som foreslået ved interesseområdet og Graveområde Ledøje Nord.

Kirker og omgivelser

Ledøje Kirke er Nordens eneste dobbeltkirke, og man kan først støde på tilsvarende dobbeltkirker i

Midttyskland. En dobbeltkirke er karakteriseret ved, at den har to selvstændige etager med hver sit

kirkerum. Det øverste fungerede som herskabets privatkapel. Kirken er opført i første halvdel af 1200-tallet

som borgkapel til en borg/stormandsgård efter tysk forbillede. Der er tydelige bygningsspor i skibets

vestgavl, som tyder på, at borg og kirke har været bygget sammen. Kildemateriale peger på, at stormanden

Jacob Sunesen (Hvideslægten) fra Knardrup stod bag opførelsen af dette enestående bygningsværk.

Han var forhandlingsleder i Goslar, da kong Valdemar Sejr skulle frikøbes fra tysk fangenskab i 1223-25, og

så som en af første danskere verdens første dobbeltkirke - Liebfrauenberg Kirche - i kejserbyen Goslar, og

lod den inspirere ham til opførelse af Danmarks første og eneste dobbeltkirke 10-15 år senere. Den tyske

dobbeltkirke blev revet ned i 1700-tallet pga. bygningsforfald.

Borgen/stormandsgården findes ikke mere. I dag ligger Brydegården på stedet. Det er let at fornemme

stedets kraft og historie, når man kigger ned fra kirkens tårn (ca. 1508). Et unikt område med en unik

historie.

Da kirken blev gennemgående renoveret i 1887-92 var det en begivenhed, som tiltrak stor opmærksomhed.

Arkitekten H.V. Storch stod for arbejdet, ligesom han gjorde det ved Skt. Bendts Kirke, Fjenneslev Rundkirke

og Tveje Merløse Kirke – altså nogle af de vigtigste sjællandske middelalderlige kirkebygninger.

Det er næsten overflødigt at meddele, at den unikke kirke med kirkegårdens mange bevaringsværdige

gravminder og med naboen Bydegården udgør et kulturhistorisk kapitel for sig.

KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Henvendelse af 21/8-16 fra Bjørn Weitemeyer om Region Hovedstadens Råstofplan 2016 - Ledøje Nord og Vest

I dag står Ledøje Kirke stort set i det miljø, som Jacob Sunesen skabte for ca. 775 år siden. Det gælder også

omgivelsernes marker og moser. Der er en fredningszone på 750 m omkring kirken. Grusgravning i Ledøje

Nord vil bryde ind i zonen og direkte skade det enestående miljø og dets omgivelser.

Der er udpeget kirkeomgivelser omkring Ledøje Kirke, som skal sikre kirkens landskabelige beliggenhed og

samspil med landsbymiljøet. På sigt skal omfanget af kirkeomgivelses beskyttelsen fastlægges konkret.

Københavns Amt har fastlagt en beskyttelseszone på 750 meter omkring Ledøje Kirke, der i forvejen er

omfattet af en 300 meters beskyttelseszone efter Naturbeskyttelsesloven. Bestemmelsen har til formål at

beskytte kirker, der ligger mere eller mindre åbent i landskabet mod, at der opføres bebyggelse på over 8,5

meter, som virker skæmmende på kirken. Beskyttelseszonen på 750 meter skal sikre kirker i landzone som

markante kulturmonumenter i landskabet. Ledøje Kirke er meget markant beliggende i landskabet og et

eksempel på en kirke med meget stort fjernomgivelsesområde.

(kilde: Vejdirektoratet, VVM 2002 og Lokalplan nr. 010104 Bevaringsplan for Ledøje Landsby)

Ledøje Kirkes placering på et af landsbyens og landskabets højeste punkter er betinget af et ønske fra

bygherren om at give kirken en markant og monumental beliggenhed. Når kirken i dag stadigvæk

fremtræder som et af de mest markante træk i landskabsbilledet, er det et oprindeligt træk, som det er

vigtigt at bevare.

(Kilde: Historien i landskabet, Jens Henrik Jønsson, Kroppedal Museum)

KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Henvendelse af 21/8-16 fra Bjørn Weitemeyer om Region Hovedstadens Råstofplan 2016 - Ledøje Nord og Vest

Udsigt til kirken med foranliggende 25 m dyb grusgrav, vurderes af Ledøje Bylaug at virkes skæmmende på

Kirken og den landskabelig udsigt til og fra kirken. Ledøje Bylaug mener at dette bør indgå i den samlede

vurdering i miljøvurderingen.

Øvrige kildehenvisninger for mere materiale omkring Ledøje og Ledøje Kirke:

Jens Henrik Jønsson: Historien i landskabet. Danmarkshistorien i Vestskoven. Kroppedal Museum 2014

J.P. Jørgensen: Historiske Optegnelser om Ledøje-Smørum Sogne fra Oldtiden til den nyere Tid. Roskilde 1925 med senere genoptryk.

Jens Jørgen Nygaard: Ledøje Kirke – en stormands kapel. Pædagogisk Central. Ledøje-Smørum 1997

P. Sorenius: Landsbyer i Vestskoven. Herstedvester, Risby, Ledøje, Vridsløsemagle. Danmarkshistorien i Vestskoven 2004.

KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Henvendelse af 21/8-16 fra Bjørn Weitemeyer om Region Hovedstadens Råstofplan 2016 - Ledøje Nord og Vest

Ressourcer og affald

Arealforbrug

Dele af arealerne er i dag udlagt som landbrugsjord, og er forpagtet ud til nogle af Ledøjes landmænd. Ved

omlægning af landbrugsjord til råstofindvinding vil lodsejer få tilført ressourcer, men landmændene vil

miste nogle værdifulde landbrugsområder og vigtige ressourcer, i et i forvejen presset marked.

(Kilde: Egedal digitale kommuneplan 2013-2025)

Dele af Ledøje Nord er desuden udlagt som skov i dag, og Region Hovedstaden forholder sig ikke til dette.

Endvidere er øvrig del af de nordlige arealer af Ledøje Nord samt dele af de sydlige arealer i Ledøje Nord

udlagt til ønsket skovrejsning, og der er udlagt skovbyggelinjer.

KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Henvendelse af 21/8-16 fra Bjørn Weitemeyer om Region Hovedstadens Råstofplan 2016 - Ledøje Nord og Vest

Vandforbrug

Ledøje Bylaug mener det vil være et krav at der dagligt vandes til støvbekæmpelse, idet den meget tætte

placering på byen vil kunne foranledige en række støvgener.

Der bør foretages en beregning af vandforbruget, og en redegørelse hvorfra vandet skal komme. Har

Ledøje Vandværk kapacitet til dette, og vil en ekstraudvinding af vand på vandværket foranledige øget

optage af uønskede stoffer? Målinger fra vandværket har påvist en stor følsomhed på vandkvaliteten i

forhold til udvindingsmængden. Hvis der laves en lokal boring til vandudvinding til vanding af grusgraven

eller brug af vand fra grundvandsspejlet, vil dette så påvirke grundvandsspejlet og Ledøje Vandværks

vandindvinding?

KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Henvendelse af 21/8-16 fra Bjørn Weitemeyer om Region Hovedstadens Råstofplan 2016 - Ledøje Nord og Vest

Visuel effekt

Arkitektonisk og landskabeligt udtryk

Ledøje Landsby har kulturhistorisk værdi. Landsbyen med det dyrkede land hele vejen rundt om byen udgør

værdifulde kulturhistoriske spor. De gamle huse, strukturen i byen med småhuse midt i byen og gårdene i

udkanten af byen, gaderne, landeveje, markveje og markskel viser stadig byens og landbrugets historie

langt ud i landskabet. Byens struktur og landskabet omkring byen viser usædvanlig tydelige spor af

stjerneudskiftningen i 1700-tallet, en landbrugsreform, som udgør en milepæl i danmarkshistorien.

Ledøje landsby er velkendt som bevaringsværdig kulturhistorisk – men landsbyens historie handler i høj

grad om, hvordan man ernærede sig med landbrug og hvordan jorden dyrkedes. Gårdene lå – og ligger – i

byens udkant og de enkelte gårdes jorder ligger i vifter ud fra byen – som en stjerne.

Ledøje Kirke er bygget ca. 1225 som gårdkirke for en stormandsgård. Kirken er enestående i Danmark, bl.a.

fordi den er opført i to etager med en over- og en underkirke.