KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 191: Lovudkast - udkast til lovforslag om ændring af folkeoplysningsloven og ligningsloven (Indsats mod foreninger, som modarbejder eller underminerer demokrati og grundlæggende friheds- og menneskerettigheder), fra kulturministeren

Kulturudvalget 2015-16
KUU Alm.del Bilag 191
Offentligt

UDKAST

Forslag

til

Lov om ændring af folkeoplysningsloven og ligningsloven

(Indsats mod foreninger, som modarbejder eller underminerer demokrati

eller grundlæggende friheds- og menneskerettigheder)

§1

I folkeoplysningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 854 af 11. juli 2011, som

ændret ved § 2 i lov nr. 444 af 23. maj 2012, § 8 i lov nr. 310 af 29. marts

2014 og § 3 i lov nr. 552 af 2. juni 2014, foretages følgende ændringer:

§ 1

indsættes efter »bygger på«: »demokrati, grundlæggende friheds-

og menneskerettigheder,«.

Efter § 4 indsættes:

»§ 4 a.

Foreninger, hvis formål eller adfærd modarbejder eller under-

minerer demokrati eller grundlæggende friheds- og menneskerettigheder,

kan ikke ydes tilskud eller anvises lokaler efter denne lov.«

§ 29

indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen offentliggør de regnskaber, som forenin-

gen aflægger efter stk. 1.«

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.

§ 33, stk. 3,

indsættes efter »børn og unge«: », jf. dog stk. 4«.

§ 33, stk. 4,

ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 4.

Der kan ikke ydes tilskud til aktiviteter, som har karakter af

gudsdyrkelse eller kirkelige handlinger.

Stk. 5.

Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med, at foreninger, der mod-

tager tilskud eller anvises lokaler efter denne lov, overholder loven eller

regler fastsat i medfør heraf. Kommunalbestyrelsen kan forlange hel eller

delvis tilbagebetaling af udbetalt tilskud, standse udbetaling af tilskud eller

tilbageholde udbetaling af tilskud helt eller delvist og fratage foreninger

retten til at benytte allerede anviste lokaler, hvis foreningerne ikke over-

holder loven eller regler fastsat i medfør heraf, jf. dog stk. 7.«

KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 191: Lovudkast - udkast til lovforslag om ændring af folkeoplysningsloven og ligningsloven (Indsats mod foreninger, som modarbejder eller underminerer demokrati og grundlæggende friheds- og menneskerettigheder), fra kulturministeren

Stk. 5-7 bliver herefter stk. 6-8.

§ 33, stk. 5, 2. pkt.,

der bliver stk. 6, 2. pkt., ophæves.

§ 33

indsættes som

stk. 9:

»Stk. 9.

Kommunalbestyrelsen fastsætter nærmere regler om tilskud til

virksomhed inden for lovens område og om anvisning af lokaler og uden-

dørsanlæg.«

Efter § 35 indsættes:

»§ 35 a.

Kommunalbestyrelsen offentliggør en fortegnelse over for-

eninger, der modtager tilskud eller anvises lokaler efter denne lov eller

regler fastsat i medfør heraf.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen offentliggør endvidere en fortegnelse over

foreninger, der er meddelt afslag på tilskud eller anvisning af lokaler, jf. §

5, stk. 8, og § 32. 1. pkt. gælder tilsvarende for foreninger, hvor kommu-

nalbestyrelsen har truffet foranstaltninger som nævnt i § 33, stk. 5, 2. pkt.

Stk. 3.

Har kommunalbestyrelsen truffet afgørelse under henvisning til §

4 a eller § 44 a, stk. 1, underretter kommunalbestyrelsen snarest muligt

told- og skatteforvaltningen herom.«

Efter kapitel 11 indsættes i

afsnit I:

»Kapitel 11 a

Kommunalt tilskud og udlån eller udleje af lokaler til foreninger på andet

grundlag

§ 44 a.

Kommunalbestyrelsen kan heller ikke på andet grundlag end efter

denne lov yde tilskud eller udlåne eller udleje lokaler til foreninger, hvis

formål eller adfærd modarbejder eller underminerer demokrati eller grund-

læggende friheds- og menneskerettigheder, jf. § 4 a.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med, at foreninger, der mod-

tager kommunalt tilskud eller låner eller lejer kommunale lokaler på andet

grundlag end efter denne lov, opfylder betingelserne i stk. 1. Kommunal-

bestyrelsen kan forlange hel eller delvis tilbagebetaling af udbetalt tilskud,

standse udbetaling af tilskud eller tilbageholde udbetaling af tilskud helt

eller delvist og fratage retten til at benytte udlånte eller udlejede lokaler,

hvis foreningerne ikke opfylder betingelserne i stk. 1.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen kan kræve de oplysninger meddelt, som

er nødvendige for udøvelsen af tilsynet, jf. stk. 2, 1. pkt.«

§2

I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1081 af 7. september 2015, som

senest ændret ved § 1 i lov nr. 652 af 8. juni 2016, foretages følgende æn-

dringer:

§ 8 A, stk. 3,

indsættes som

4. pkt.:

»Told- og skatteforvaltningen kan videregive oplysninger om afslag på

en ansøgning om godkendelse efter stk. 2, eller tilbagekaldelse af en god-

kendelse efter stk. 2, til andre offentlige myndigheder, hvis oplysningerne

er af betydning for myndighedens virksomhed eller for en afgørelse, som

myndigheden skal træffe.«

§ 12, stk. 4,

indsættes som

4. pkt.:

»Told- og skatteforvaltningen kan videregive oplysninger om afslag på

en ansøgning om godkendelse efter stk. 3, eller tilbagekaldelse af en god-

kendelse efter stk. 3, til andre offentlige myndigheder, hvis oplysningerne

er af betydning for myndighedens virksomhed eller for en afgørelse, som

myndigheden skal træffe.«

§3

Loven træder i kraft den […].

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

2. Baggrunden for lovforslaget

3. Hovedpunkter i lovforslaget

3.1. Opstramning af betingelserne for at yde støtte og præcisering af

formålsbestemmelsen

3.1.1. Gældende ret

3.1.2. Regeringens overvejelser

3.1.3. Den foreslåede ordning

3.2. Styrket kommunalt tilsyn

3.2.1. Gældende ret

3.2.2. Regeringens overvejelser

3.2.3. Den foreslåede ordning

3.3. Øget offentlighed i forhold til folkeoplysningsloven

3.3.1. Gældende ret

3.3.2. Regeringens overvejelser

3.3.3. Den foreslåede ordning

3.4. Videregivelse af oplysninger til SKAT

3.4.1. Gældende ret

3.4.2. Regeringens overvejelser

3.4.3. Den foreslåede ordning

3.5. Opstramning af betingelserne for at yde støtte på andet grundlag

end efter folkeoplysningsloven

3.5.1 Gældende ret

3.5.2. Regeringens overvejelser

3.5.3. Den foreslåede ordning

3.6. Videregivelse af oplysninger fra SKAT til andre offentlige

myndigheder

3.6.1. Gældende ret

3.6.2. Regeringens overvejelser

3.6.3. Den foreslåede ordning

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Miljømæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder og organisationer mv.

10. Sammenfattende skema

1. Indledning

Regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Konservative

Folkeparti indgik den 31. maj 2016 en politisk aftale om initiativer rettet

mod religiøse forkyndere, som søger at undergrave danske love og værdier

og understøtte parallelle retsopfattelser.

Aftalen indeholder bl.a. et initiativ om opstramning af betingelserne for at

yde støtte efter folkeoplysningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 854 af 11.

juni 2011. Socialistisk Folkeparti har tilsluttet sig denne del af aftalen.

Folkeoplysningsloven er et vigtigt instrument til at understøtte det danske

samfunds grundelementer så som demokratiforståelse og aktivt medbor-

gerskab, hvor den enkelte føler sig forpligtet over for andre borgere og

fællesskabet samt forholder sig aktivt til andre mennesker.

Langt de fleste foreninger, der i dag kan komme i betragtning til at modta-

ge støtte efter folkeoplysningsloven, bygger på et grundlag, som er forene-

ligt med det formål, som loven skal understøtte. For disse foreninger vil

lovforslaget ikke ændre på de eksisterende støttemuligheder. Lovforslaget

er derimod målrettet de foreninger, som arbejder mod lovens formål.

Regeringen ønsker med lovforslaget at sikre, at der ikke ydes støtte efter

folkeoplysningsloven til foreninger, der søger at modarbejde eller under-

minere de grundelementer i vores samfund, som loven netop har til formål

at understøtte.

Med lovforslaget foreslås for det første en opstramning af betingelserne for

at opnå støtte til folkeoplysende foreninger, således at foreninger, hvis

formål eller adfærd modarbejder og underminerer demokrati eller grund-

læggende friheds- og menneskerettigheder, ikke kan ydes tilskud eller an-

vises lokaler efter loven. Samtidig foreslås det fastsat, at kommunerne hel-

ler ikke på et andet grundlag end efter folkeoplysningsloven, herunder ef-

ter kommunalfuldmagtsreglerne, skal kunne yde støtte til sådanne forenin-

ger. I forlængelse heraf foreslås det at justere lovens formålsbestemmelse,

så det tydeliggøres, at lovens formål bl.a. er at understøtte demokrati og

grundlæggende friheds- og menneskerettigheder. Der skabes herved sprog-

lig parallelitet mellem formålsbestemmelsen og den foreslåede tilskudsbe-

tingelse.

For det andet foreslås det at lovfæste kommunernes pligt til at føre tilsyn

med foreninger, der modtager støtte efter loven. Der vil med lovforslaget

også ske en styrkelse af kommunernes tilsynspligt. Det vil således blive

fastsat udtrykkeligt, at kommunerne kan standse udbetaling af tilskud,

kræve allerede udbetalt tilskud tilbagebetalt eller fratage foreninger retten

til at benytte allerede anviste lokaler, hvis foreningen ikke overholder lo-

ven.

Det foreslås for det tredje, at kommunerne skal offentliggøre en fortegnel-

se over de foreninger, der ydes støtte eller anvises lokaler efter loven, lige-

som kommunerne skal offentliggøre de pågældende foreningers regnska-

ber for tilskud efter loven. Derudover skal kommunerne offentliggøre en

fortegnelse over de foreninger, der meddeles afslag på støtte eller anvis-

ning af lokaler, eller hvor kommunen træffer afgørelse om standsning eller

tilbagebetaling af tilskud eller fratagelse af retten til at benytte allerede an-

viste lokaler.

Med lovforslaget foreslås for det fjerde

–

i forlængelse af kommunalbesty-

relsens pligt til at offentliggøre en fortegnelse over foreninger, der modta-

ger støtte eller afslag herpå efter folkeoplysningsloven – at indføre en pligt

for kommunerne til at orientere SKAT, når der træffes afgørelse om mang-

lende overholdelse af det foreslåede krav om ikke at modarbejde eller un-

derminere demokrati eller grundlæggende friheds- og menneskerettighe-

der. Dette har sammenhæng med den påtænkte opstramning af betingel-

serne for godkendelse som almennyttig eller almenvelgørende forening

mv. efter ligningslovens § 8 A og § 12, stk. 3.

Endvidere lægges der for det femte op til at lovfæste forbuddet mod at yde

støtte til gudsdyrkelse eller kirkelige handlinger, der i dag følger af be-

kendtgørelse nr. 1251 af 12. december 2011 om støtte til folkeoplysende

voksenundervisning og frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde (folke-

oplysningsbekendtgørelsen).

Endelig foreslås der for det sjette at indføre hjemmel til, at SKAT af egen

drift kan underrette andre offentlige myndigheder om afslag på en ansøg-

ning om – og tilbagekaldelse af – godkendelse som almennyttig eller al-

menvelgørende forening mv. efter ligningslovens § 8 A og § 12, stk. 3, når

oplysningen vil være relevant for den pågældende myndighed. Dette skal

muliggøre et tættere samarbejde mellem SKAT og kommunalbestyrelsen.

Regeringen finder det hensigtsmæssigt, at der udarbejdes en rapport med

en evaluering af de nye tilsynsregler. Evalueringen vil blive udarbejdet se-

nest to år efter lovens ikrafttrædelse og herefter oversendt til Folketinget.

2. Baggrunden for lovforslaget

Regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Konservative

Folkeparti indgik den 31. maj 2016 en politisk aftale om initiativer rettet

mod religiøse forkyndere, som søger at undergrave danske love og værdier

og understøtte parallelle retsopfattelser.

Formålet med aftalen er at finde løsninger på den grundlæggende udfor-

dring, at der i Danmark findes religiøse forkyndere, som misbruger deres

frihedsrettigheder til at prædike had og undergrave det samfund, som de

burde være en del af. Der er tale om en kompleks udfordring, som genfin-

des i andre vestlige lande.

Aftalen er udsprunget af en omfattende offentlig debat om religiøse for-

kynderes rolle i det danske samfund. Der er således set eksempler på reli-

giøse forkyndere, der har benyttet deres særlige rolle til at opfordre andre

til at fravælge de grundlæggende rettigheder, som det danske samfund

bygger på. Det gælder f.eks. kvinders frie og lige ret til at deltage i sam-

fundslivet, herunder til at tage et arbejde. Samtidig er der set eksempler på,

at religiøse forkyndere har opfordret andre til ikke at følge danske love og

i stedet leve efter parallelle retsopfattelser.

Denne adfærd vil typisk foregå i regi af egentlig gudsdyrkelse eller andre

kirkelige handlinger, men den kan også foregå i regi af en forening, herun-

der foreninger der opfylder de gældende betingelser for at opnå støtte efter

folkeoplysningsloven.

Der er enighed blandt regeringen og aftalepartierne om, at en sådan adfærd

er uacceptabel, og at der er behov for at sætte ind med nye tiltag.

Aftalen indeholder bl.a. et initiativ om opstramning af betingelserne for at

yde støtte efter folkeoplysningsloven. Socialistisk Folkeparti har tilsluttet

sig denne del af aftalen.

Den aftalte ændring af folkeoplysningsloven er beskrevet nærmere i et så-

kaldt enighedspapir af 10. maj 2016, hvoraf bl.a. fremgår følgende:

”Aftaleparterne ønsker ikke at forhindre foreningsdannelse, men finder det

afgørende, at der ikke ydes offentlig støtte til foreninger, hvis formål og

adfærd modarbejder eller underminerer demokrati og grundlæggende fri-

heds- og menneskerettigheder. Det er i overensstemmelse med de værdier,

som var centrale ved ændringen af friskoleloven i 2005.

Aftaleparterne er samtidig enige om, at der er et behov for at styrke kom-

munernes tilsyn med foreninger, der modtager støtte efter folkeoplysnings-

loven.

Aftaleparterne er på baggrund af ovenstående enige om at foretage følgen-

de ændringer i folkeoplysningsloven:



Tilskudskravene til foreninger, der tilbyder folkeoplysende aktiviteter,

strammes op, så foreninger, hvis formål eller adfærd modarbejder og un-

derminerer demokrati og grundlæggende friheds- og menneskerettigheder,

herunder religionsfrihed, ytringsfrihed, forbud mod diskrimination, for-

eningsfrihed og forsamlingsfrihed, ikke kan modtage tilskud eller få stillet

lokaler til rådighed efter loven. Det forhold, at en forening arrangerer et

debatarrangement, hvor der udveksles synspunkter, herunder yderligtgåen-

de synspunkter, indebærer ikke i sig selv, at foreningens formål og adfærd

modarbejder eller underminerer demokrati og grundlæggende friheds- og

menneskerettigheder. Kommunerne kan genoptage tilskudsudbetalin-

gen/genoverveje anvisning af lokaler, hvis en forening har taget relevante

skridt til at modvirke en adfærd, der er omfattet af den foreslåede opstram-

ning af tilskudskravene.

Forbuddet mod at give tilskud til gudsdyrkelse eller kirkelige handlinger,

der i dag følger af en bekendtgørelse udstedt i medfør af folkeoplysnings-

loven, indføjes i loven.

Det indskærpes i loven, at kommunerne har pligt til at føre tilsyn med, at

foreninger, der modtager støtte efter folkeoplysningsloven, overholder lo-

vens krav, og at kommunerne – bortset fra forhold, som ikke kan bebrejdes

foreningen – skal kræve tilskud tilbagebetalt og standse fremadrettet til-

skud og støtte til en forening, hvis der i foreningens regi er aktiviteter, som

modarbejder eller underminerer demokrati og grundlæggende friheds- og

menneskerettigheder.

Kommunen skal årligt overveje foreningernes tilskud ud fra en risikobase-

ret tilgang baseret på stikprøver. Hvis kommunen vurderer, at der er risiko



for, at foreningen overtræder lovens bestemmelser, skal kommunen udføre

et egentligt tilsyn.



Der indføres et krav om, at kommunerne skal offentliggøre lister over,

hvilke foreninger, der er blevet tildelt støtte henholdsvis har fået afslag på

støtte efter loven, og at kommunerne skal offentliggøre de regnskaber, som

de folkeoplysende foreninger allerede efter de nugældende regler skal ind-

sende til kommunen.

De nye tilsynsregler vil blive evalueret senest 2 år efter deres ikrafttrædel-

se.

Aftaleparterne er i tillæg hertil enige om i folkeoplysningsloven at lave en

opstramning af kommunernes mulighed for at yde tilskud og udleje/udlåne

lokaler efter kommunalfuldmagtsreglerne. Der vil således ikke – heller ik-

ke via mellemmænd – kunne gives tilskud eller ske udlejning/udlån af lo-

kaler til foreninger, hvis formål eller adfærd modarbejder og underminerer

demokrati og grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder

religionsfrihed, ytringsfrihed, forbud mod diskrimination, foreningsfrihed

og forsamlingsfrihed.”

Med den politiske aftale er der endvidere enighed om at gennemføre en

række nye tiltag inden for følgende hovedtemaer: (1) Fratagelse af offent-

lig anerkendelse, (2) forhindre indrejse af hadprædikanter og (3) øgede

sanktioner.

Temaet om fratagelse af offentlig anerkendelse omfatter – udover den fo-

reslåede ændring af folkeoplysningsloven – bl.a. også en opstramning af

betingelserne for at opnå godkendelse som almennyttig og almenvelgøren-

de forening mv. efter ligningslovens § 8 A, stk. 1, og § 12, stk. 3, med her-

af følgende fradragsret for donationer til foreningerne mv.

Med dette lovforslag udmøntes den del af den politiske aftale af 31. maj

2016, som vedrører opstramning af betingelserne for at yde støtte til for-

eninger efter folkeoplysningsloven eller på et andet grundlag, herunder

kommunalfuldmagtsreglerne.



3. Hovedpunkter i lovforslaget

3.1. Opstramning af betingelserne for at yde støtte og præcisering af

formålsbestemmelsen

3.1.1. Gældende ret

Folkeoplysningsloven har til formål – med respekt for forskellige holdnin-

ger – at sikre tilskud mv. til den frie folkeoplysende virksomhed, der byg-

ger på fællesskab og de enkelte initiativtageres idégrundlag, jf. lovens § 1.

Det fremgår af folkeoplysningslovens § 3, stk. 1, at den frie folkeoplysen-

de virksomhed skal være etableret af en folkeoplysende forening med ved-

tægt for at være tilskudsberettiget eller kunne få anvist lokaler. En folkeop-

lysende forening er enten en forening, der tilbyder folkeoplysende voksen-

undervisning, eller en forening, der tilbyder frivilligt folkeoplysende fore-

ningsarbejde, jf. lovens § 4, stk. 1. Dog kan en folkeoplysende forening

også både tilbyde folkeoplysende voksenundervisning og frivilligt folke-

oplysende foreningsarbejde, jf. lovens § 5, stk. 1. Kommunalbestyrelsen

vil i givet fald afgøre ud fra foreningens hovedvirksomhed, om den efter

loven skal betragtes som en forening, der tilbyder folkeoplysende voksen-

undervisning eller frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde.

Det følger af folkeoplysningslovens § 2, stk. 1, at kommunerne skal sikre

rammerne for, at børn, unge og voksne kan etablere og tage del i den frie

folkeoplysende virksomhed. Efter lovens § 2, stk. 2, yder kommunerne til-

skud til folkeoplysende voksenundervisning og frivilligt folkeoplysende

foreningsarbejde.

Kommunalbestyrelsens støtte til folkeoplysende foreninger kan enten ske i

form af økonomisk tilskud eller anvisning af lokaler, jf. lovens § 2, stk. 3

og 4.

I medfør af folkeoplysningslovens § 6, stk. 1, nr. 1 og 2, fastsætter og for-

deler kommunalbestyrelsen årligt en beløbsramme til den folkeoplysende

voksenundervisning og det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde.

Efter folkeoplysningslovens § 7, stk. 1, og § 14, stk. 1, er formålet med

henholdsvis den folkeoplysende voksenundervisning og det frivillige fol-

keoplysende foreningsarbejde at fremme demokratiforståelse og aktivt

medborgerskab og med udgangspunkt i undervisningen eller aktiviteten og

fællesskabet at styrke deltagernes evne og lyst til at tage ansvar for eget liv

og til at deltage aktivt og engageret i samfundslivet.

De nævnte formålsbestemmelser suppleres af en række konkrete betingel-

ser, som skal være opfyldt, før en kommune kan yde støtte til en forening,

jf. folkeoplysningslovens §§ 4 og 5.

I folkeoplysningslovens § 4, stk. 2, er angivet en række forskellige krav,

som skal være opfyldt for, at der kan ydes tilskud eller anvises lokaler til

foreninger, der tilbyder folkeoplysende voksenundervisning. Det fremgår

bl.a., at en forening skal have formuleret et formål med foreningsdannel-

sen, som følger af foreningens vedtægt. Det fremgår endvidere, at forenin-

gen skal tilbyde folkeoplysende virksomhed efter loven.

Herudover er der i bestemmelsen fastsat visse krav i forhold til forenin-

gens opbygning, herunder at foreningen skal have en bestyrelse. Endelig

stilles krav om, at foreningens folkeoplysende voksenundervisning som

udgangspunkt skal være åben for alle, at foreningen er hjemmehørende i

tilskudskommunen, og at foreningen har en virksomhed, der er almennyt-

tig og kontinuerlig.

Der er i folkeoplysningslovens § 4, stk. 3, på samme måde fastsat en række

betingelser i forhold til foreninger, der tilbyder frivilligt folkeoplysende

foreningsarbejde. Disse betingelser er i vidt omfang sammenfaldende eller

sammenlignelige med betingelserne i lovens § 4, stk. 2, men det følger dog

eksplicit af § 4, stk. 3, at foreningen skal være demokratisk opbygget og

bygge på aktivt medlemskab.

Betingelserne i folkeoplysningslovens § 4, stk. 2 og 3, suppleres af lovens

§ 5, der bl.a. indeholder en betingelse om, at folkeoplysende foreninger ik-

ke må oprettes og drives i kommercielt øjemed, jf. § 5, stk. 3. Det fremgår

også af bestemmelsen, at kommunalbestyrelsen i særlige tilfælde kan yde

tilskud og anvise lokaler til en forening, der ikke er hjemmehørende i

kommunen, jf. lovens § 5, stk. 7.

Der er også i folkeoplysningsbekendtgørelsen fastsat nærmere betingelser

for støtte til foreninger.

Bl.a. er der i § 7, stk. 1, i folkeoplysningsbekendtgørelsen for så vidt angår

den folkeoplysende voksenundervisning fastsat betingelser for den debat-

skabende aktivitet, som kommunalbestyrelsen kan støtte i medfør af folke-

oplysningslovens § 8, stk. 3. Det fremgår heraf, at debatskabende aktivite-

ter skal foregå, så emnerne sættes ind i en bredere samfundsbetonet og

helhedsorienteret ramme, og så de retter sig mod bredere målgrupper. Em-

nerne skal være væsentlige, debatskabende og af interesse for fællesskabet.

Debatskabende aktiviteter skal tilbydes, så der i arrangementet kan foregå

en debat, der inddrager deltagerne aktivt. Debatdelen skal indgå som en

naturlig og væsentlig del af arrangementet.

Derudover følger det af folkeoplysningsbekendtgørelsens § 9, stk. 2, at der

ikke kan ydes tilskud til aktiviteter, som har karakter af gudsdyrkelse eller

kirkelige handlinger, herunder afholdelse af gudstjenester, dåb, konfirma-

tion eller konfirmationsforberedelse.

Ansøgning om støtte efter loven indgives til kommunalbestyrelsen, jf. fol-

keoplysningslovens § 10, stk. 1, og § 18, stk. 1.

Efter folkeoplysningslovens § 5, stk. 8, afgør kommunalbestyrelsen om en

forening opfylder betingelserne for at opnå tilskud efter loven, ligesom

kommunalbestyrelsen anviser lokaler til folkeoplysende virksomhed, jf.

lovens § 21, stk. 1.

Det er en betingelse for at få anvist et lokale, at foreningen opfylder lovens

tilskudsbetingelser, men det er ikke en betingelse, at foreningen rent fak-

tisk får tilskud til den pågældende undervisning eller aktivitet, jf. lovens §

21, stk. 5.

Hvis en forening ikke overholder loven eller regler fastsat i medfør heraf,

kan kommunalbestyrelsen undlade at yde tilskud eller anvise lokaler mv.

for en angiven periode, jf. folkeoplysningslovens § 32.

3.1.2. Regeringens overvejelser

Som det fremgår af pkt. 3.1.1 ovenfor, opstiller folkeoplysningsloven nog-

le konkrete betingelser om opbygning mv., som skal være opfyldt for, at

der kan ydes støtte til foreninger, der tilbyder henholdsvis folkeoplysende

voksenundervisning og frivilligt folkeoplysende arbejde. Disse konkrete

betingelser suppleres af nogle bredt formulerede formålsbestemmelser om

fremme af bl.a. demokratiforståelse og aktivt medborgerskab.

Foreninger, der opfylder de konkrete betingelser om opbygning mv., er på

den baggrund berettiget til støtte efter loven, hvis de tilbyder folkeoply-

sende undervisning eller frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde. Dette

gælder uanset, om den pågældende forening i andre sammenhænge opfor-

drer til at afskaffe demokrati eller grundlæggende friheds- og menneske-

rettigheder. Det fremgår således ikke klart af loven, at kommunerne i en

sådan situation kan nægte at yde støtte til foreningen som sådan – og der-

med også til de aktiviteter, der isoleret set kan karakteriseres som folkeop-

lysende i lovens forstand.

Regeringen finder denne retstilstand uacceptabel. Det skal således efter re-

geringens opfattelse ikke være sådan, at en forening på den ene side kan

agitere for at afskaffe demokratiet eller grundlæggende friheds- og menne-

skerettigheder og på den anden side med kommunalt tilskud efter folkeop-

lysningsloven arrangere f.eks. en fodboldskole for unge mennesker med ri-

siko for, at foreningens ekstreme holdninger i den forbindelse viderebrin-

ges til de pågældende unge.

Regeringen ønsker derfor at ændre folkeoplysningsloven, så det kommer

til at fremgå udtrykkeligt af lovens formålsbestemmelse, at folkeoplysende

virksomhed bygger på demokrati og grundlæggende friheds- og menneske-

rettigheder. Det gøres endvidere til en betingelse for foreningerne, at de

ikke i kraft af deres formål eller ved deres adfærd må modarbejde eller un-

derminere demokrati eller grundlæggende friheds- og menneskerettighe-

der, idet det fastsættes, at kommunerne ikke kan yde støtte til sådanne for-

eninger.

Regeringen ønsker herved ikke at forhindre foreningsdannelse, men finder

det afgørende, at der ikke kan ydes offentlig støtte til denne type forenin-

ger.

Et forbud mod at yde støtte bør efter regeringens opfattelse omfatte alle

dele af foreningernes virksomhed og således ikke være begrænset til un-

dervisning og aktiviteter, der isoleret set kan betragtes som folkeoplysen-

de, sådan som det er tilfældet efter de gældende regler. Herved sikres det

også, at offentlige midler eller lokaler ikke benyttes til indirekte at finan-

siere foreninger, der arbejder imod grundelementerne i det danske sam-

fund.

Det er også indgået i regeringens overvejelser, at der i 2005 blev indført et

lignende krav for danske friskoler, jf. lov nr. 336 af 18. maj 2005 om æn-

dring lov om friskoler og private grundskoler m.v. (friskoleloven). Med

denne lovændring blev der således stillet krav om, at friskoler efter deres

formål og virke skal forberede eleverne til at leve i et samfund som det

danske med frihed og folkestyre samt udvikle og styrke elevernes kend-

skab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder,

herunder ligestilling mellem kønnene, jf. friskolelovens § 1, nr. 3.

Det skal i forlængelse heraf understreges, at langt de fleste foreninger, der

i dag kan komme i betragtning til støtte efter folkeoplysningsloven, bygger

på et grundlag, som er foreneligt med det formål, som folkeoplysningslo-

ven skal understøtte – det vil sige at fremme demokratiforståelse og aktivt

medborgerskab og med udgangspunkt i undervisningen eller aktiviteten og

fællesskabet at styrke deltagernes evne og lyst til at tage ansvar for eget liv

og til at deltage aktivt og engageret i samfundslivet. For disse foreninger

vil lovforslaget ikke ændre på de eksisterende støttemuligheder.

Lovforslaget er derimod målrettet de foreninger, som arbejder imod folke-

oplysningslovens formål, men som ikke i dag udtrykkeligt er udelukket fra

at opnå støtte efter loven. Der er således foreninger i Danmark, som ikke

ønsker demokrati og respekt for grundlæggende friheds- og menneskeret-

tigheder.

Det er ikke hensigten med lovforslaget at gribe ind i den frie debatkultur,

der hersker i de folkeoplysende foreninger. Danmark er – og skal fortsat

være – et åbent og oplyst samfund, hvor der skal være plads til, at menin-

ger kan brydes og argumenterne fremmes på grundlag af folkeoplysende

virksomhed. Der vil således med lovforslaget fortsat være mulighed for, at

folkeoplysende foreninger kan modtage støtte til debatarrangementer, hvor

der f.eks. udveksles yderligtgående synspunkter.

Regeringen finder, at det fortsat bør overlades til kommunerne – der i dag

administrerer den konkrete tildeling af støtte efter folkeoplysningsloven –

på baggrund af et konkret skøn at afgøre, om en forening søger at modar-

bejde eller underminere demokrati eller grundlæggende friheds- og men-

neskerettigheder. Regeringen har tillid til, at kommunerne kan varetage

denne opgave på en fuldt betryggende måde, hvor der bl.a. kan ske inddra-

gelse af de lokale forhold, som gør sig gældende i den enkelte kommune.

3.1.3. Den foreslåede ordning

3.1.3.1.

Det foreslås at tilføje en yderligere betingelse for at opnå støtte ef-

ter folkeoplysningsloven. Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at

foreninger, hvis formål eller adfærd modarbejder eller underminerer de-

mokrati eller grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, ikke kan

ydes støtte efter loven. Betingelsen foreslås indsat som en ny bestemmelse

i § 4 a.

Den foreslåede bestemmelse vil gælde for alle foreninger, der søger eller

modtager støtte efter folkeoplysningsloven, uanset om der er tale om fol-

keoplysende voksenundervisning eller frivilligt folkeoplysende forenings-

arbejde. Bestemmelsen vil samtidig udelukke de pågældende foreninger

fra at få støtte efter loven, selv om der i foreningerne (også) måtte foregå

undervisning eller aktiviteter, der i sig selv ville være støtteberettigede.

Hvis en forening omfattes af den foreslåede bestemmelse, vil konsekven-

sen være, at kommunalbestyrelsen er afskåret fra at yde tilskud til forenin-

gen, at allerede bevilget tilskud kan standses, og at allerede udbetalt til-

skud kan søges tilbagebetalt, eller retten til at benytte allerede anviste loka-

ler kan fratages, jf. nærmere herom i pkt. 3.2.3 nedenfor.

Den nærmere vurdering af, om en forening søger at modarbejde eller un-

derminere demokrati eller grundlæggende friheds- og menneskerettighe-

der, vil afhænge af en konkret vurdering, der foretages af kommunalbesty-

relsen på baggrund af omstændighederne i den enkelte sag.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre et krav til foreningerne om, at de

– hvis de ønsker at få støtte efter loven – ikke i kraft af deres formål eller

ved deres adfærd må modarbejde eller underminere demokrati eller grund-

læggende friheds- og menneskerettigheder.

3.1.3.2.

Den foreslåede bestemmelse tager sigte på foreninger, der søger at

modarbejde eller underminere demokrati eller grundlæggende friheds- og

menneskerettigheder.

3.1.3.2.1.

Begrebet »demokrati« skal forstås som folkestyre med repræsen-

tativt demokrati, hvor magten er tredelt mellem den lovgivende magt, den

udøvende magt og den dømmende magt. Aktiviteter, hvor der f.eks. opfor-

dres til at afskaffe det danske folkestyre eller afgørende ændre dette, her-

under ad demokratisk vej, vil således være omfattet af lovforslaget. Det

kan bl.a. være udtalelser, der udtrykker støtte og søger at opnå tilslutning

til, at der indføres kalifatstyre eller diktatur her i landet.

Med begrebet »grundlæggende friheds- og menneskerettigheder« sigtes

der til de grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, som følger af

grundloven og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Det drejer

sig f.eks. om ytringsfrihed, foreningsfrihed, forsamlingsfrihed, religions-

frihed, retten til liv, forbuddet mod tortur, retten til en retfærdig rettergang

og den private ejendomsret. Aktiviteter, hvor der f.eks. opfordres til at af-

skaffe eller afgørende indskrænke grundlæggende rettigheder så som yt-

ringsfriheden eller religionsfriheden, vil således være omfattet af den fore-

slåede bestemmelse.

3.1.3.2.2.

Udtrykket »modarbejder eller underminerer« skal forstås i bred

forstand, således at det omfatter enhver handling, herunder ytringer, der

har til formål eller bidrager til at skade, lægge hindringer i vejen eller

svække og efterhånden nedbryde grundlaget for det danske folkestyre,

herunder demokratiforståelse, og de grundlæggende friheds- og menneske-

rettigheder, som samfundet bygger på, i forhold til den persongruppe, som

har berøring med foreningens aktiviteter.

Der er ikke et krav, at handlingen skal have en karakter, som indebærer en

reel trussel mod det danske demokrati mv. som sådan. Handlingen skal

alene i forhold til den persongruppe, som har berøring med foreningens ak-

tiviteter, kunne siges at skade, lægge hindringer i vejen eller svække og ef-

terhånden nedbryde f.eks. de pågældendes demokratiforståelse, herunder

deres aktive deltagelse i samfundslivet, og deres respekt for grundlæggen-

de friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene.

Som et eksempel på en handling, der modarbejder demokrati, kan således

nævnes udtalelser om, at det danske demokrati bør afskaffes og erstattes af

en kalifatstat eller opfordringer til at benytte religiøse domstole, der træffer

afgørelse på grundlag af religiøse skrifter og dogmer i stedet for de love,

som Folketinget har vedtaget.

Som et andet eksempel på en handling, der modarbejder grundlæggende

friheds- og menneskerettigheder, kan nævnes udtalelser om, at der bør ind-

føres censur eller et generelt forbud mod religionskritik, eller at kvinder

ikke skal have adgang til at arbejde eller på anden måde deltage i sam-

fundslivet på lige vilkår med mænd.

Derimod vil kritiske udtalelser om tilstanden i det danske folkestyre, her-

under kritiske udtalelser om den siddende regering, den førte politik eller

forholdet mellem Folketinget og regeringen, klart falde uden for bestem-

melsens anvendelsesområde. Det samme gælder kritik af konkrete afgørel-

ser fra domstolene.

Det er ikke enhver handling, der søger at fremme et synspunkt, der er i

strid med demokratiet eller grundlæggende friheds- og menneskerettighe-

der, som vil være omfattet af lovforslaget, idet handlingen som anført skal

have til formål eller bidrage til at modarbejde eller underminere demokra-

tiet eller grundlæggende friheds- og menneskerettigheder.

Det vil således ikke være omfattet af lovforslaget, hvis en forening f.eks.

argumenterer for, at reglerne om udvisning ved dom skal strammes på en

måde, som ikke vil være forenelig med Den Europæiske Menneskeret-

tighedsdomstols praksis om retten til respekt for familielivet. En sådan

handling har ikke en karakter, som indebærer, at retten til respekt for fami-

lielivet som sådan afskaffes eller afgørende indskrænkes i det danske sam-

fund. Omvendt vil det være omfattet af lovforslaget, hvis en forening f.eks.

opfordrer til, at personer med forskellig race eller kulturel baggrund ikke

bør have adgang til at indgå ægteskab med hinanden.

3.1.3.2.3.

En forenings »formål« fremgår normalt af dens vedtægter. Som

anført er det en betingelse for at opnå støtte efter folkeoplysningsloven, at

den ansøgende forening har formuleret et formål med foreningsdannelsen,

som fremgår af dens vedtægter. Det vil således være umiddelbart konsta-

terbart, om en forening har et formål, der efter sin ordlyd modarbejder eller

underminerer demokrati eller grundlæggende frihedsrettigheder.

Det gælder også i tilfælde, hvor en forening har haft et formål, der efter sin

ordlyd ikke modarbejder og underminerer demokrati eller grundlæggende

frihedsrettigheder, men hvor foreningens formål senere ændres, således at

foreningen efter sit formål nu modarbejder og underminerer demokrati el-

ler grundlæggende frihedsrettigheder.

Det vil næppe være ofte forekommende, at en forening ligefrem har angi-

vet et formål i dens vedtægter, som kan siges at modarbejde eller undermi-

nere demokrati eller grundlæggende friheds- og menneskerettigheder.

Det vil derfor i praksis være mere relevant, om der i foreningens regi bli-

ver udvist en »adfærd«, der søger at modarbejde eller underminere demo-

krati eller grundlæggende friheds- og menneskerettigheder. Der vil i den

forbindelse være afgørende, at den udviste adfærd kan henregnes til for-

eningen.

Når det skal afgøres, om en given adfærd kan henregnes til en forening, vil

der navnlig skulle lægges vægt på, at adfærden er udvist af en person, der

har tilknytning til foreningen. Det vil som udgangspunkt være tilfældet,

hvis der er tale om medlemmer af foreningen eller ansatte eller frivillige

hos foreningen. Personer med en fjernere tilknytning til foreningen – f.eks.

en foredragsholder, der holder et oplæg under et arrangement, som for-

eningen er arrangør af – vil som udgangspunkt også have den fornødne til-

knytning til foreningen.

Der vil ved vurderingen endvidere skulle lægges vægt på, om handlingen

har sammenhæng med foreningens aktiviteter. Det vil sige, at hvis f.eks. et

medlem af en fodboldklub i en helt anden sammenhæng opfordrer til at af-

skaffe demokratiet, vil det ikke få indflydelse på fodboldklubbens ret til

støtte efter lovforslaget. Det vil det derimod, hvis medlemmet i regi af

fodboldklubben kommer med en sådan opfordring til at afskaffe demokra-

tiet.

Det bemærkes i den forbindelse, at jo mere fremtrædende rolle eller positi-

on en person har i en forening, desto større formodning vil der være for, at

den pågældendes handlinger kan henregnes til foreningen.

Det forudsættes i øvrigt, at der ved den nærmere stillingtagen til, om en

given adfærd kan henregnes til en forening, skal lægges vægt på de samme

momenter, som gælder, når man f.eks. skal afgøre, om en forening kan

straffes for enkeltpersoners handlinger, eller om en forening er erstatnings-

ansvarlig for enkeltpersoners handlinger.

3.1.3.3.

Folkeoplysningsloven har bl.a. til formål at understøtte forenings-

aktiviteter, der fremmer demokratiforståelse og aktivt medborgerskab samt

styrker deltagernes evne og lyst til at tage ansvar for eget liv og til at del-

tage aktivt og engageret i samfundslivet, jf. nærmere herom i pkt. 3.1.1.

Det kan bl.a. ske ved at afholde debatarrangementer, hvor der udveksles

synspunkter om forskellige samfundsrelevante forhold. Sådanne arrange-

menter, hvor mennesker mødes og holdninger brydes, udgør en af hjørne-

stenene i den frie debatkultur i Danmark.

Det forhold, at en forening arrangerer et debatarrangement, hvor der ud-

veksles synspunkter, herunder yderligtgående synspunkter, vil derfor ikke i

sig selv indebære, at foreningens formål eller adfærd kan siges at modar-

bejde eller underminere demokrati eller grundlæggende friheds- og men-

neskerettigheder.

Ved vurderingen af, om der er tale om et debatarrangement i lovforslagets

forstand – som altså ikke medfører, at foreningen ikke kan få støtte – vil

der kunne lægges vægt på en række momenter, som i vidt omfang svarer

til kriterierne efter § 7, stk. 1, i folkeoplysningsbekendtgørelsen.

Der vil for det første kunne lægges vægt på, at debatarrangementet retter

sig mod bredere målgrupper, og at det ikke er forbeholdt en på forhånd af-

grænset gruppe af personer.

For det andet vil der kunne lægges vægt på, at der under debatarrangemen-

tet udveksles synspunkter, eller at dette har været formålet med arrange-

mentet. Heraf følger, at f.eks. undervisning og forelæsninger ikke kan ka-

rakteriseres som debatarrangementer, idet formålet hermed ikke er udveks-

ling af synspunkter.

Det må for det tredje accepteres, at der kan blive fremført yderligtgående

synspunkter under et debatarrangement. Det kan f.eks. være synspunkter

om, at man ad demokratisk vej ønsker at afskaffe den private ejendomsret.

Yderligtgående synspunkter omfatter dog ikke ytringer, der i sig selv er

strafbare – f.eks. billigelse af terrorisme. Det omfatter heller ikke opfor-

dringer til vold eller anden strafbar påvirkning af anderledes tænkende –

f.eks. at man med drab, vold eller anden magtanvendelse vil afskaffe den

private ejendomsret.

For det fjerde vil man kunne lægge vægt på formålet med debatarrange-

mentet. Der er således forskel på, om der på den ene side er tale om en de-

bat om ytringsfrihedens vilkår i Danmark, hvor én blandt flere debattører

fremsætter et yderligtgående synspunkt om at afskaffe ytringsfriheden, el-

ler om der på den anden side er tale om et debatarrangement, som handler

om, hvordan man kan afskaffe ytringsfriheden. Debatarrangementer af den

førstnævnte karakter vil som udgangspunkt falde uden for anvendelsesom-

rådet af den foreslåede bestemmelse, mens arrangementer af sidstnævnte

karakter som udgangspunkt vil være omfattet.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 2.

3.1.3.4.

I forlængelse af den foreslåede opstramning af betingelserne for at

yde tilskud efter folkeoplysningsloven foreslås det ændre lovens formåls-

bestemmelse, så det præciseres, at folkeoplysende virksomhed bygger på

demokrati og grundlæggende friheds- og menneskerettigheder.

Med den foreslåede ændring af formålsbestemmelsen vil der samtidig bli-

ve skabt sproglig parallelitet mellem lovens formålsbestemmelse og de

underliggende tilskudsbetingelser.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 1.

3.2. Styrket kommunalt tilsyn

3.2.1. Gældende ret

Kommunalbestyrelsens adgang til at føre tilsyn med de foreninger, der

modtager støtte efter folkeoplysningsloven, følger bl.a. af reglerne i folke-

oplysningslovens kapitel 8 om regnskab, revision og tilbagebetaling.

Efter folkeoplysningslovens § 29, stk. 1, skal foreninger aflægge regnskab

for tilskud efter lovens kapitel 4, 5 og 7 om henholdsvis folkeoplysende

voksenundervisning, frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde og tilskud

til private lokaler mv. Efter § 29, stk. 2, skal regnskabet dokumentere, at

foreningen har anvendt tilskuddet i overensstemmelse med loven og de

regler, der er fastsat i medfør heraf. Kommunalbestyrelsen fastlægger

regnskabsperioden og frist for regnskabsaflæggelsen, jf. § 29, stk. 3.

Det følger af folkeoplysningslovens § 30, at kommunalbestyrelsen kan for-

lange, at beløb, der ikke er anvendt i overensstemmelse med loven og reg-

ler fastsat i medfør heraf, tilbagebetales eller modregnes i det kommende

års tilskud. Kommunalbestyrelsen kan efter samme bestemmelse forlange

de oplysninger meddelt, som er nødvendige for at vurdere, om foreningen

har opfyldt tilskudsbetingelserne.

Krav om tilbagebetaling af for meget udbetalt tilskud rettes mod forenin-

gen, jf. folkeoplysningslovens § 31, stk. 1. Bestyrelsen hæfter dog person-

ligt for tilskud, som foreningen har modtaget efter loven, hvis tilbagebeta-

lingskravet er opstået ved en retsstridig handling eller undladelse, der kan

tilregnes bestyrelsen som forsætlig eller uagtsom, jf. § 31, stk. 2.

Hvis en forening ikke overholder loven eller de regler, der er fastsat i med-

før heraf, kan kommunalbestyrelsen udlade at yde tilskud og at anvise lo-

kaler mv. for en angiven periode, jf. folkeoplysningslovens § 32.

Udover ovennævnte adgang til at føre tilsyn med foreningerne på bag-

grund af de indsendte regnskaber, har kommunalbestyrelsen mulighed for

at føre et løbende tilsyn med, at foreninger, der modtager støtte efter fol-

keoplysningsloven, overholder loven og regler fastsat i medfør heraf.

Dette følger af folkeoplysningslovens § 33, stk. 5, hvorefter kommunalbe-

styrelsen til brug for oplysning om virksomhed efter loven har ret til at

indhente alle nødvendige oplysninger hos den enkelte forening. Kommu-

nalbestyrelsen kan ifølge samme bestemmelse standse udbetalinger af til-

skud eller tilbageholde disse, hvis en forening ikke overholder lovens til-

skudsbetingelser.

Det følger derudover af folkeoplysningslovens § 33, stk. 7, at kommunal-

bestyrelsen kan standse eller tilbageholde udbetaling af tilskud samt frata-

ge foreningen retten til at benytte allerede anviste lokaler, hvis kommunal-

bestyrelsen bliver opmærksom på, at en forening, som er forpligtet til at

indhente børneattester efter regler udstedt i medfør af lov om indhentelse

af børneattester i forbindelse med ansættelse af personale mv., ikke ind-

henter sådanne attester.

Det følger endvidere af folkeoplysningslovens § 21, stk. 7, at kommunal-

bestyrelsen kan forlange at få de oplysninger meddelt, som er nødvendige

for at foretage en vurdering af, om et anvist lokale er anvendt efter loven

ud fra de forudsatte betingelser for folkeoplysende virksomhed.

Endelig indeholder folkeoplysningsloven en særlig bestemmelse om

kommunalbestyrelsens tilsyn med daghøjskoler, som modtager tilskud ef-

ter loven. Efter lovens § 45 a, stk. 1, nr. 5, fører kommunalbestyrelsen så-

ledes tilsyn med, om daghøjskolen opfylder tilskudsbetingelserne, og

kommunalbestyrelsen kan forlange at få de nødvendige oplysninger med-

delt af daghøjskolen.

Det er ikke i folkeoplysningsloven nærmere reguleret, hvordan kommu-

nerne skal tilrettelægge deres tilsyn efter loven.

3.2.2. Regeringens overvejelser

Folkeoplysningsloven forudsætter i dag, at kommunalbestyrelsen fører det

nødvendige tilsyn med foreningerne på baggrund af de indsendte regnska-

ber, ligesom loven forudsætter, at kommunalbestyrelsen har mulighed for

at føre et løbende tilsyn. Kommunalbestyrelsen kan forlange tilbagebeta-

ling af udbetalt tilskud og standse udbetaling af tilskud, der ikke er an-

vendt i overensstemmelse med loven eller regler fastsat i medfør heraf.

Regeringen finder, at der er behov for at styrke kommunalbestyrelsens til-

syn med foreninger, der modtager støtte efter folkeoplysningsloven eller

regler fastsat i medfør heraf. Det bør således fremgå udtrykkeligt af loven,

at kommunalbestyrelsen har pligt til at føre et løbende tilsyn med, at for-

eninger, der modtager tilskud eller anvises lokaler efter loven, også over-

holder loven eller regler fastsat i medfør heraf.

Samtidig bør der ske en udbygning af kommunalbestyrelsens reaktionsmu-

ligheder i tilfælde af, at en forening ikke overholder betingelserne i loven

eller regler fastsat i medfør heraf. Det foreslås på den baggrund, at kom-

munalbestyrelsens eksisterende adgang til at forlange hel eller delvis tilba-

gebetaling af udbetalt tilskud, standse udbetaling af tilskud eller tilbage-

holde udbetaling af tilskud helt eller delvist suppleres af en adgang til at

fratage foreninger retten til at benytte allerede anviste lokaler, hvis en for-

ening ikke overholder loven eller regler fastsat i medfør heraf.

Det er ikke hensigten med lovforslaget, at kommunernes samlede tilsyns-

virksomhed som udgangspunkt skal forøges i væsentlig omfang, men det

vil bero på omfanget af den enkelte kommunalbestyrelses tilsyn i dag og

de lokale forhold. Derfor vil det kunne forekomme, at der for nogle kom-

munalbestyrelsers vedkommende vil være et behov for, at tilsynet priorite-

res yderligere eller tilrettelægges anderledes end i dag. Kommunalbesty-

relsens tilsyn bør bl.a. tilrettelægges på baggrund af en risikobaseret til-

gang, som sikrer, at tilsynet bliver målrettet de foreninger, hvor der er

størst risiko for, at loven eller regler fastsat i medfør heraf bliver overtrådt.

På den måde sikres den bedst mulige udnyttelse af ressourcerne til tilsynet.

3.2.3. Den foreslåede ordning

3.2.3.1.

Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i folkeoplysningslo-

vens § 33, stk. 5, som præciserer, at kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn

med, at foreninger, der modtager tilskud eller anvises lokaler, overholder

loven eller regler fastsat i medfør heraf.

Det foreslås i den sammenhæng også at præcisere, at kommunalbestyrel-

sen kan forlange hel eller delvis tilbagebetaling af udbetalt tilskud, standse

udbetaling af tilskud eller tilbageholde udbetaling af tilskud helt eller del-

vist og fratage foreninger retten til at benytte allerede anviste lokaler, hvis

en forening ikke overholder loven eller regler fastsat i medfør heraf.

3.2.3.2.

Den foreslåede bestemmelse i § 33, stk. 5, vil forpligte kommu-

nalbestyrelsen til at føre et løbende tilsyn med foreninger, der modtager

støtte efter loven. Forpligtelsen til at føre et løbende tilsyn vil supplere

kommunalbestyrelsens eksisterende pligt til at føre tilsyn med daghøjsko-

ler, jf. folkeoplysningslovens § 45 a, stk. 1, nr. 5, og kommunalbestyrel-

sens gældende adgang til at føre tilsyn med foreningerne på baggrund af

indsendte regnskaber, jf. folkeoplysningslovens § 30. Bestemmelsen vil

endvidere supplere kommunalbestyrelsens adgang til at føre tilsyn med

anviste lokaler, jf. folkeoplysningslovens § 21, stk. 7, og indsendelse af

børneattesterklæringer eller indhentelse af børneattester, jf. lovens § 33,

stk. 6 og 7, der bliver stk. 7 og 8.

Kommunalbestyrelsen vil ikke herved blive tillagt nye beføjelser eller op-

gaver, idet kommunalbestyrelsen allerede efter gældende ret forudsættes at

kunne foretage et sådant løbende tilsyn, jf. pkt. 3.2.1 ovenfor.

3.2.3.3.

Det løbende tilsyn vil – som hidtil – have til formål at kontrollere,

om foreningerne overholder de betingelser for ydelse af tilskud eller an-

visning af lokaler, som følger af folkeoplysningsloven eller regler fastsat i

medfør heraf.

Der henvises til pkt. 3.1.1 for en nærmere redegørelse for de eksisterende

betingelser for at opnå støtte. Der henvises endvidere til pkt. 3.1.3 for en

redegørelse for den foreslåede nye betingelse i § 4 a (lovforslagets § 1, nr.

2) om ikke at modarbejde eller underminere demokrati eller grundlæggen-

de friheds- og menneskerettigheder.

Det vil fortsat være den enkelte kommunalbestyrelse, der afgør, hvordan

tilsynet med foreningernes overholdelse af loven og regler fastsat i medfør

heraf nærmere skal tilrettelægges. Det forudsættes dog, at kommunalbesty-

relsen tilrettelægger sin samlede tilsynsvirksomhed ud fra en risikobaseret

tilgang baseret på stikprøver.

Ved tilrettelæggelsen af det risikobaserede tilsyn vil kommunalbestyrelsen

kunne prioritere områder, hvor der vurderes at være en høj risiko for over-

trædelser af betingelserne i loven eller regler fastsat i medfør heraf. Det vil

f.eks. kunne være foreninger, der tidligere har overtrådt lovens betingelser.

Det vil også kunne være foreninger, der har tilknytning, f.eks. på grund af

personsammenfald eller fælles lokaler, til andre foreninger, der ikke opfyl-

der lovens betingelser. Der vil efter omstændighederne også kunne lægges

vægt på foreningernes formål, således at tilsyn med foreninger med bl.a.

religiøse eller politiske formål kan prioriteres frem for f.eks. idrætsfor-

eninger eller aftenskoler.

Det bemærkes i den forbindelse, at kommunalbestyrelsen efter gældende

ret kan kræve, at foreningen meddeler de oplysninger, som er nødvendige

for at kunne vurdere, om foreningen opfylder betingelserne for støtte efter

loven eller regler fastsat i medfør heraf, jf. folkeoplysningslovens § 33,

stk. 5.

Det er ikke hensigten, at kommunalbestyrelsens samlede tilsynsvirksom-

hed på området som udgangspunkt skal forøges på baggrund af den fore-

slåede forpligtelse til også at gennemføre et løbende tilsyn. Tilsynsvirk-

somheden vil dog skulle tilrettelægges bl.a. ud fra en risikobaseret tilgang,

således at ressourcerne til tilsyn kan anvendes på en mere målrettet og

hensigtsmæssig måde.

3.2.3.4.

Der lægges med den foreslåede bestemmelse i § 33, stk. 5, også op

til, at kommunalbestyrelsen kan forlange hel eller delvis tilbagebetaling af

udbetalt tilskud, standse udbetaling af tilskud eller tilbageholde udbetaling

af tilskud helt eller delvist og fratage foreninger retten til at benytte allere-

de anviste lokaler, hvis foreningerne ikke overholder loven eller regler

fastsat i medfør heraf.

Reaktionsmulighederne vil herefter svare til de reaktionsmuligheder, som

efter gældende ret kan anvendes, hvis kommunalbestyrelsen konstaterer, at

en forening ikke har anvendt et allerede udbetalt tilskud i overensstemmel-

se med loven, jf. § 30, 1. pkt., har anvendt et allerede anvist lokale i strid

med lovens betingelser, jf. § 21, stk. 7, eller har undladt at indsende en

børneattesterklæring eller at indhente en lovpligtig børneattest, jf. § 33,

stk. 6 og 7, der bliver stk. 7 og 8.

Kommunalbestyrelsens reaktion vil – som hidtil – skulle stå i et rimeligt

forhold til karakteren af den manglende overholdelse af betingelserne i

folkeoplysningsloven eller regler fastsat i medfør heraf (proportionalitet).

Det forudsættes dog, at kommunalbestyrelsen som det klare udgangspunkt

skal benytte de nævnte reaktionsmuligheder, hvis en forening ikke over-

holder loven eller regler fastsat i medfør heraf.

3.2.3.5.

Det vil kunne forekomme, at der i en forenings regi bliver udvist

en adfærd, der søger at modarbejde eller underminere demokrati eller

grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, men hvor foreningen ef-

terfølgende tager passende skridt til at afbøde skadevirkningerne heraf.

I sådanne situationer, hvor en forening har taget passende skridt til at af-

bøde skadevirkningerne af f.eks. en anti-demokratisk adfærd, vil kommu-

nalbestyrelsen kunne undlade at gøre brug af de nævnte reaktionsmulighe-

der.

Det vil afhænge af en konkret vurdering, der foretages af kommunalbesty-

relsen, om en forening har taget passende skridt til at afbøde skadevirknin-

gerne af en given adfærd. Det vil i den forbindelse være afgørende, om

foreningens reaktion kan siges at være passende i forhold til at modvirke

eventuelle gentagelser af den udviste adfærd (proportionalitet).

Kommunalbestyrelsen vil herved navnlig kunne lægge vægt på karakteren

af den udviste adfærd. En meget ekstrem adfærd vil således nødvendiggøre

en meget klar reaktion fra foreningens side, hvorimod en mindre ekstrem

adfærd vil kunne imødegås med en mindre stærk reaktion fra foreningen.

I mindre alvorlige tilfælde vil det efter omstændighederne kunne være en

passende reaktion, at foreningen tager afstand fra den udviste adfærd over

for foreningens medlemmer, f.eks. i et medlemsblad eller til et møde i for-

eningen.

I mere alvorlige tilfælde vil det derimod kunne være relevant at ekskludere

det eller de medlemmer, som har udvist den pågældende adfærd, eller of-

fentligt at markere foreningens afstandstagen til den pågældende adfærd.

Hvis der i regi af en forening gentagne gange inden for en kortere årrække

udvises en adfærd, der modarbejder eller underminerer demokrati eller

grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, vil det som det klare ud-

gangspunkt ikke være muligt at yde støtte til foreningen. En sådan for-

ening vil således – på grund af fortilfældene – som det klare udgangspunkt

ikke kunne foretage passende skridt til at modvirke gentagelser af den

(gentagne) udviste adfærd.

Har en forening taget passende skridt i lovforslagets forstand, vil kommu-

nalbestyrelsen også efterfølgende kunne yde støtte til foreningen efter fol-

keoplysningsloven.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 5.

3.3. Øget offentlighed i forhold til folkeoplysningsloven

3.3.1. Gældende ret

Folkeoplysningsloven indeholder ikke regler om, at kommunalbestyrelsen

skal offentliggøre oplysninger om foreninger, der modtager tilskud eller

anvises lokaler efter loven eller regler fastsat i medfør heraf. Det samme

gør sig gældende i forhold til oplysninger om, at foreninger er meddelt af-

slag på tilskud eller anvisning af lokaler, uanset hvad baggrunden for det

meddelte afslag måtte være.

Oplysninger om, hvorvidt en forening er meddelt støtte efter folkeoplys-

ningsloven vil dog som udgangspunkt være omfattet af retten til aktindsigt

efter reglerne herom i offentlighedsloven. Det samme vil som udgangs-

punkt være tilfældet med hensyn til oplysninger om, hvilke foreninger der

f.eks. er meddelt afslag på støtte.

Folkeoplysningsloven indeholder heller ikke regler om, at kommunalbe-

styrelsen skal offentliggøre foreningers regnskaber for tilskud efter loven.

Det følger af folkeoplysningslovens § 29, stk. 1, at foreninger har pligt til

at aflægge regnskab for tilskud efter lovens kapitel 4, 5 og 7 om henholds-

vis folkeoplysende voksenundervisning, frivilligt folkeoplysende fore-

ningsarbejde og tilskud til private lokaler mv.

Efter § 29, stk. 2, skal regnskabet dokumentere, at foreningen har anvendt

tilskuddet i overensstemmelse med loven og de regler, der er fastsat i med-

før heraf. Kommunalbestyrelsen fastlægger regnskabsperioden og frist for

regnskabsaflæggelsen, jf. § 29, stk. 3.

Herudover kan kommunalbestyrelsen efter § 29, stk. 4, fastsætte regler om

formkrav til regnskabsaflæggelse og revision af regnskaberne.

Det følger endvidere af § 29, stk. 5, at kulturministeren eller den, ministe-

ren bemyndiger hertil, kan fastsætte nærmere regler om regnskabsaflæg-

gelse og revision mv., herunder om digital aflæggelse af regnskaber.

Sådanne regler er fastsat i folkeoplysningsbekendtgørelsen.

Det fremgår heraf, at kommunalbestyrelsen i sine tilskudsregler kan fast-

sætte, at foreningerne skal aflægge selvstændige regnskaber for undervis-

ning, studiekredse og foredragsvirksomhed, for debatskabende aktiviteter

og for fleksible tilrettelæggelsesformer, jf. bekendtgørelsens § 18.

De regnskaber, som kommunalbestyrelsen modtager fra foreningerne, jf.

folkeoplysningslovens § 29, stk. 1, vil som udgangspunkt være omfattet af

retten til aktindsigt efter reglerne herom i offentlighedsloven.

3.3.2. Regeringens overvejelser

Regeringen finder, at der er behov for at sikre en større grad af offentlig-

hed i forhold til støtte, der ydes efter folkeoplysningsloven.

Det vil efter regeringens opfattelse bl.a. kunne ske ved at pålægge kom-

munalbestyrelsen at offentliggøre de regnskaber fra foreningerne, som

kommunalbestyrelsen modtager i medfør af folkeoplysningslovens § 29,

stk. 1. En sådan ordning vil således kunne skabe en større grad af gennem-

sigtighed med hensyn til, hvordan foreningerne anvender tilskud efter lo-

ven.

Øget offentlighed vil efter regeringens opfattelse endvidere kunne sikres

ved at pålægge kommunalbestyrelsen at offentliggøre fortegnelser over

foreninger, der henholdsvis modtager støtte efter loven eller er meddelt af-

slag på støtte. Fortegnelsen over foreninger, der er meddelt afslag på støtte,

vil også skulle omfatte foreninger, som er meddelt en afgørelse om tilba-

gebetaling af allerede tildelt tilskud eller fratagelse af retten til at benytte

allerede anviste lokaler.

En sådan ordning vil kunne sikre en større grad af gennemsigtighed med

hensyn til, hvilke foreninger der modtager eller har fået afslag på støtte ef-

ter loven. Ordningen vil også kunne bidrage til at sikre landets kommunal-

bestyrelser et let tilgængeligt overblik over, om en given forening f.eks. er

meddelt afslag på støtte i en anden kommune med henblik på at understøt-

te det risikobaserede tilsyn, jf. nærmere herom i pkt. 3.2.3.

3.3.3. Den foreslåede ordning

3.3.3.1.

Det foreslås på den baggrund, at kommunalbestyrelsen skal offent-

liggøre de regnskaber, som foreningerne i medfør af folkeoplysningslo-

vens § 29, stk. 1, skal indsende til kommunalbestyrelsen. Den nye be-

stemmelse foreslås indsat som § 29, stk. 3, i folkeoplysningsloven.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre en større grad af

gennemsigtighed med hensyn til, hvordan foreninger, der modtager støtte

efter folkeoplysningsloven, anvender den meddelte støtte.

Det vil være op til den enkelte kommunalbestyrelse at fastlægge, hvordan

regnskaberne skal offentliggøres, idet det dog forudsættes, at offentliggø-

relsen som udgangspunkt vil finde sted på kommunernes hjemmeside.

Det forudsættes i den forbindelse, at offentliggørelsen foregår løbende, ef-

terhånden som kommunalbestyrelsen modtager foreningernes regnskaber,

og at regnskaberne vil være tilgængelige i en passende periode, dvs. som

udgangspunkt i mindst én regnskabsperiode.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 3.

3.3.3.2.

Det foreslås endvidere, at kommunalbestyrelsen skal offentliggøre

en fortegnelse over foreninger, der modtager tilskud eller anvises lokaler

efter folkeoplysningsloven eller regler fastsat i medfør heraf.

Kommunalbestyrelsen skal endvidere offentliggøre en fortegnelse over

foreninger, der er meddelt afslag på tilskud eller anvisning af lokaler i

medfør af folkeoplysningslovens § 5, stk. 8, og § 32. Fortegnelsen skal og-

så omfatte foreninger, hvor kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om

hel eller delvis tilbagebetaling af tilskud, standsning eller tilbageholdelse

af tilskud helt eller delvist og fratagelse af retten til at benytte anviste loka-

ler.

Forpligtelsen til at offentliggøre de nævnte fortegnelser foreslås indsat som

en ny bestemmelse i § 35 a, stk. 1 og 2, i folkeoplysningsloven.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre en større grad af

gennemsigtighed med hensyn til, hvilke foreninger der modtager støtte el-

ler har fået afslag på støtte efter folkeoplysningsloven.

Det forudsættes, at fortegnelserne indeholder navn, adresse og eventuelt

CVR-nummer for den enkelte forening.

For så vidt angår fortegnelsen over foreninger, der er meddelt afslag på

støtte, jf. den foreslåede bestemmelse i folkeoplysningslovens § 35 a, stk.

2 (lovforslagets § 1, nr. 7), forudsættes det endvidere, at det i fortegnelsen

angives, hvilken betingelse i folkeoplysningsloven eller regler fastsat i

medfør heraf, som har begrundet kommunalbestyrelsens afgørelse om af-

slag mv. Dette bør alene angives med en henvisning til den relevante be-

stemmelse i lovgivningen, hvorimod de faktiske omstændigheder, som har

begrundet afgørelsen, ikke bør angives i fortegnelsen.

Fortegnelserne bør indeholde oplysninger om kommunalbestyrelsens afgø-

relser for mindst tre år med start fra lovens ikrafttræden.

Det vil være op til den enkelte kommunalbestyrelse at fastlægge, hvordan

fortegnelserne skal offentliggøres, idet det dog forudsættes, at offentliggø-

relsen som udgangspunkt vil finde sted på kommunernes hjemmeside.

Det forudsættes, at kommunalbestyrelsen løbende opdaterer fortegnelser-

ne, efterhånden som kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om meddelel-

se af støtte.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 8.

3.4. Videregivelse af oplysninger til SKAT

3.4.1. Gældende ret

Folkeoplysningsloven indeholder ikke regler om, at kommunalbestyrelsen

skal videregive oplysninger til andre myndigheder, men kommunalbesty-

relsen er bl.a. underlagt de almindelige regler i forvaltningsloven om vide-

regivelse af oplysninger til en anden forvaltningsmyndighed.

Efter forvaltningslovens § 31, stk. 1, skal en forvaltningsmyndighed – i det

omfang myndigheden er berettiget til at videregive en oplysning – på be-

gæring af en anden forvaltningsmyndighed videregive oplysningen, hvis

den er af betydning for myndighedens virksomhed eller for en afgørelse,

som myndigheden skal træffe.

3.4.2. Regeringens overvejelser

Det følger af den politiske aftale af 31. maj 2016 om at styrke indsatsen

mod religiøse forkyndere, der søger at undergrave danske love og værdier

og understøtte parallelle retsopfattelser, at der skal ske en opstramning af

betingelserne for godkendelse som almennyttig og almenvelgørende for-

ening efter ligningslovens § 8 A og § 12, stk. 3.

Den påtænkte opstramning vil tydeliggøre, at adgangen til at blive god-

kendt som almennyttig eller almenvelgørende forening mv. efter lignings-

lovens § 8 A og § 12, stk. 3, ikke omfatter foreninger mv., hvis formål og

adfærd modarbejder eller underminerer demokrati eller grundlæggende

friheds- og menneskerettigheder. Betingelsen vil således være identisk

med den foreslåede bestemmelse i folkeoplysningslovens § 4 a (lovforsla-

gets § 1, nr. 2) og påtænkes tilføjet i bekendtgørelse nr. 282 af 26. marts

2014 om godkendelse mv. efter ligningslovens §§ 8 A og 12, stk. 3, af al-

menvelgørende og almennyttige foreninger, fonde, stiftelser, institutioner

og religiøse samfund mv. her i landet eller i et andet EU/EØS-land.

Under hensyn til, at der lægges op til at indføre identiske regler i folkeop-

lysningsloven og på skatteområdet i relation til ligningslovens § 8 A og §

12, stk. 3, finder regeringen, at der samtidig bør indføres en forpligtelse for

kommunalbestyrelsen til snarest muligt at underrette SKAT om kommu-

nalbestyrelsens afgørelser efter den foreslåede bestemmelse i § 4 a (lov-

forslagets § 1, nr. 2).

En forpligtelse for kommunalbestyrelsen til snarest muligt at underrette

SKAT om afgørelser efter den nævnte bestemmelse vil således kunne sikre

en ensartet administration ved, at SKAT automatisk får oplysning om, at

en forening f.eks. har udvist en anti-demokratisk adfærd, hvorfor der vil

være grundlag for at træffe afgørelse efter de påtænkte regler herom på

skatteområdet.

Der bør endvidere indføres en hjemmel til, at SKAT på samme måde af

egen drift kan underrette kommunalbestyrelserne om relevante afgørelser

på SKATs område, jf. herved lovforslagets § 2.

Den gensidige udveksling af sådanne oplysninger mellem kommunerne og

SKAT vil være med til at sikre, at en forening ikke godkendes efter ét re-

gelsæt, når den har fået afslag efter et andet.

3.4.3. Den foreslåede ordning

3.4.3.1.

Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse i folkeoplys-

ningslovens § 35 a, stk. 3, som forpligter kommunalbestyrelsen til snarest

muligt at underrette SKAT, når kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse

under henvisning til de foreslåede bestemmelser i lovens § 4 a (lovforsla-

gets § 1, nr. 2), eller § 44 a, stk. 1 (lovforslagets § 1, nr. 9).

Den foreslåede bestemmelse i § 35 a, stk. 3, vil indebære, at kommunalbe-

styrelsen er forpligtet til at underrette SKAT i alle tilfælde, hvor kommu-

nalbestyrelsen har truffet afgørelse om afslag på tilskud, hel eller delvis

tilbagebetaling af udbetalt tilskud, hel eller delvis standsning eller tilbage-

holdelse af tilskud, afslag på anvisning af lokaler eller fratagelse af retten

til at benytte allerede anviste lokaler, fordi de foreslåede betingelser i § 4 a

eller § 44 a, stk. 2, 2. pkt., ikke er opfyldt.

Bestemmelsen vil endvidere indebære, at underretningen skal ske af egen

drift, og at den skal finde sted snarest muligt efter, at kommunalbestyrel-

sen har truffet afgørelse vedrørende foreningen. Heri ligger også, at kom-

munalbestyrelsen efter den foreslåede bestemmelse ikke skal foretage en

konkret vurdering af, om betingelserne for at videregive oplysningerne til

SKAT er opfyldt.

Det forudsættes i den forbindelse, at kommunalbestyrelsens underretning

af SKAT efter den foreslåede bestemmelse ikke vil indeholde personop-

lysninger, hvorfor underretningen ikke vil skulle overholde videregivel-

sesbetingelserne i persondataloven.

3.4.3.2.

Underretningen har til formål at sikre, at SKAT kan træffe afgørel-

se om, at den pågældende forening ikke opfylder betingelserne for god-

kendelse som almennyttig og almenvelgørende forening efter ligningslo-

vens § 8 A og § 12, stk. 3, jf. den foreslåede ændring af ligningsloven, der

er nærmere omtalt i pkt. 3.4.2 ovenfor.

Det forudsættes, at kommunernes underretning alene vil indeholde de op-

lysninger, som er nødvendige for, at SKAT kan identificere den pågælden-

de forening. Det vil som udgangspunkt være tilstrækkeligt at angive for-

eningens navn, adresse og eventuelle CVR-nummer. Derimod forudsættes

underretningen ikke at indeholde oplysninger om fysiske personer.

Det forudsættes endvidere, at det i underretningen alene angives, at der er

truffet afgørelse vedrørende den pågældende forening, fordi foreningen ik-

ke overholder eller ikke har overholdt betingelsen i den foreslåede be-

stemmelse i folkeoplysningslovens § 4 a (lovforslagets § 1, nr. 2).

Det forudsættes i tilknytning hertil, at SKAT vil kunne træffe afgørelse om

afslag på godkendelse som almennyttig eller almenvelgørende forening

mv. efter ligningslovens § 8 A og § 12, stk. 3, alene på baggrund af oplys-

ningerne fra kommunalbestyrelsen.

Kommunalbestyrelsens underretning af SKAT efter den foreslåede be-

stemmelse vil ikke skulle bedømmes efter videregivelsesbetingelserne i

persondataloven, idet underretningerne ikke vil indeholde personoplysnin-

ger.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 8.

3.5. Opstramning af betingelserne for at yde støtte på andet grundlag

end efter folkeoplysningsloven

3.5.1 Gældende ret

3.5.1.1.

Kommunalbestyrelsens mulighed for at yde støtte til folkeoply-

sende foreninger er ikke udtømmende reguleret i folkeoplysningsloven.

Det antages, at kommunalbestyrelsen som supplement til folkeoplysnings-

loven med hjemmel i almindelige kommunalretlige grundsætninger om

kommuners opgavevaretagelse, de såkaldte kommunalfuldmagtsregler,

under nærmere betingelser kan yde støtte til foreninger.

Det er efter kommunalfuldmagtsreglerne således antaget, at kommunalbe-

styrelsen på visse betingelser uden lovhjemmel kan yde støtte til forenin-

gers varetagelse af opgaver (aktivitetsstøtte). Støtten kan ydes som tilskud,

lokaleudlån, personaleudlån, administration mv.

Det er en betingelse for sådan kommunal støtte til foreninger, at samtlige

de aktiviteter, som varetages af foreningen, lovligt ville kunne udføres af

kommunen selv, eller at støtten alene ydes til de aktiviteter, som kommu-

nen lovligt selv ville kunne varetage. Hvis foreningen også varetager ikke-

kommunale opgaver, er det en betingelse, at kommunen sikrer sig, at den

kommunale støtte alene ydes til varetagelse af den kommunale opgave ved

at øremærke støtten hertil.

Det er endvidere en betingelse, at foreningen giver samtlige kommunens

borgere mulighed for at deltage i foreningens kommunalt støttede aktivite-

ter, eller i tilfælde, hvor adgang til foreningens aktiviteter ikke er åben for

alle borgere, at afgrænsningen af borgernes adgang til de støttede aktivite-

ter sker ud fra saglige kriterier.

Det antages endvidere, at kommunalbestyrelsen med hjemmel i kommu-

nalfuldmagtsregler kan yde støtte til selve foreningsdannelsen, dvs. det

lovlige kommunale formål, at kommunens borgere har et aktivt forenings-

liv. Det er ikke en betingelse for at yde støtte til selve foreningsdannelsen,

at de aktiviteter, som den modtagende forening udøver, kunne være udøvet

af kommunen selv. Det er dog en betingelse, at kommunalbestyrelsen ale-

ne yder en begrænset støtte, f.eks. i form af administrationsudgifter eller

lokaleudlån. Der vil således i medfør af disse regler kunne ydes begrænset

støtte til f.eks. en religiøs eller politisk forening.

Endvidere kan kommunalbestyrelsen med hjemmel i kommunalfuldmagts-

regler yde støtte til foreningers enkeltstående arrangementer af nærdemo-

kratisk eller debatskabende karakter, f.eks. i form af lokaleudlån. Det må

antages at være en betingelse, at arrangementet er åbent for alle eller for en

saglig afgrænset gruppe af personer. Det er ikke en betingelse for denne

form for støtte, at kommunalbestyrelsen lovligt selv kan varetage den på-

gældende aktivitet. Der kan således under de ovennævnte forudsætninger

bl.a. ydes støtte til en religiøs forenings afholdelse af et arrangement af re-

ligiøs karakter.

Kommunalbestyrelsen er ikke forpligtet til at yde støtte til foreninger efter

kommunalfuldmagtsreglerne, og kommunalbestyrelsen kan således opstille

saglige begrænsninger for støtte mv. efter kommunalfuldmagtsreglerne.

Kommunalbestyrelsen er imidlertid underlagt den almindelige forvalt-

ningsretlige lighedsgrundsætning, som indebærer, at hvis kommunalbesty-

relsen f.eks. beslutter, at adgangen til at låne kommunale lokaler til brug

for mødevirksomhed ikke skal være åben for alle, skal kommunalbestyrel-

sen fastsætte betingelser for udlån af lokalerne, der sikrer en saglig og lige-

lig behandling af borgere og foreninger, som ønsker at gøre brug af loka-

lerne. Hvis der f.eks. er tale om en holdningspræget, f.eks. religiøs, for-

ening, der varetager en aktivitet, som kommunen lovligt selv kan varetage,

er kommunalbestyrelsen ud fra lighedsgrundsætningen forpligtet til at

imødekomme ansøgninger fra andre holdningsprægede foreninger med til-

svarende aktiviteter. I andre tilfælde kan kommunalbestyrelsen beslutte

alene at yde støtte til én forening, som varetager den pågældende aktivitet.

Der gælder ikke efter kommunalfuldmagtsreglerne en betingelse om, at

kommunalbestyrelsen ikke må yde støtte til foreninger, hvis formål eller

adfærd søger at modarbejde eller underminere demokrati eller grundlæg-

gende friheds- og menneskerettigheder.

Kommunalbestyrelsen er forpligtet til at føre tilsyn med, at den støtte, der

ydes til en forening, anvendes til det eller de formål, som kommunalbesty-

relsen har besluttet at yde støtte til. Der gælder ikke generelle regler for,

hvordan et sådant tilsyn skal føres, og dette vil således bero på en konkret

vurdering. I det omfang der ydes øremærket aktivitetsstøtte til en forening,

der ud over kommunale opgaver tillige varetager opgaver, som kommu-

nalbestyrelsen ikke lovligt kan støtte, skal kommunalbestyrelsen sikre sig,

at den økonomiske støtte alene anvendes til den aktivitet, som kommunal-

bestyrelsen lovligt kan støtte. Dette kan kommunalbestyrelsen bl.a. sikre

sig ved at gøre støtten betinget af kommunens gennemgang af regnskabs-

bilag eller af en revisorerklæring om midlernes anvendelse.

3.5.1.2.

Kommunalbestyrelsen har i et vist begrænset omfang ud fra over-

skudskapacitetsbetragtninger mulighed for at udleje kommunale lokaler til

private – herunder foreninger – på markedsvilkår.

Det antages således, at kommunalbestyrelsen i et vist omfang kan udleje

ledige kommunale lokaler på markedsvilkår, når der er tale om en ejen-

dom, som kommunen for en kortere eller længere periode ikke skal benytte

til kommunale formål. Eksempelvis vil en nedlagt skole, der eventuelt se-

nere skal anvendes som administrationsbygning for kommunen, i den mel-

lemliggende periode kunne udlejes til private – herunder til foreninger – til

f.eks. kontorformål eller lignende.

3.5.2. Regeringens overvejelser

Som anført ovenfor i pkt. 3.5.1 kan kommunalbestyrelsen i medfør af

kommunalfuldmagtsreglerne yde tilskud eller udlåne eller udleje lokaler til

foreninger. Kommunalbestyrelsen kan i den forbindelse fastsætte saglige

betingelser herfor, men der gælder ikke et generelt forbud mod at yde til-

skud eller udlåne eller udleje lokaler til foreninger, hvis formål eller ad-

færd søger at modarbejde eller underminere demokrati eller grundlæggen-

de friheds- og menneskerettigheder.

Regeringen finder, at der er behov for at ændre denne retstilstand, så det

sikres, at kommunalbestyrelsen heller ikke på andet grundlag end efter

folkeoplysningsloven kan yde tilskud eller udlåne eller udleje lokaler til

foreninger, hvis formål eller adfærd modarbejder eller underminerer de-

mokrati eller grundlæggende friheds- og menneskerettigheder. Herved sik-

res det, at foreninger, som vil blive afskåret fra at modtage støtte efter fol-

keoplysningsloven på grund af den foreslåede bestemmelse i § 4 a (lov-

forslagets § 1, nr. 2), heller ikke kan få støtte i medfør af bl.a. kommunal-

fuldmagtsreglerne. Endvidere sikres det, at kommunalbestyrelsen heller

ikke vil kunne udleje kommunale lokaler på markedsvilkår til sådanne for-

eninger.

Regeringen finder i den forbindelse også, at der er behov for i folkeoplys-

ningsloven at præcisere, at kommunalbestyrelsen har pligt til at føre tilsyn

med, at foreninger, der modtager kommunalt tilskud eller låner eller lejer

kommunale lokaler på et andet grundlag end efter folkeoplysningsloven,

herunder efter kommunalfuldmagtsreglerne, ikke overtræder den foreslåe-

de betingelse. Kommunalbestyrelsen bør i den forbindelse have mulighed

for at kræve de oplysninger fra foreningerne, som er nødvendige for at

gennemføre tilsynet.

3.5.3. Den foreslåede ordning

3.5.3.1.

Det foreslås at tilføje en ny betingelse for, at kommunalbestyrelsen

kan yde tilskud eller udlåne eller udleje lokaler til foreninger på et andet

grundlag end efter folkeoplysningsloven.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at foreninger, hvis formål eller

adfærd modarbejder eller underminerer demokrati eller grundlæggende

friheds- og menneskerettigheder, heller ikke på et andet grundlag end efter

folkeoplysningsloven kan ydes kommunal støtte. Endvidere vil disse for-

eninger med den foreslåede bestemmelse blive afskåret fra at kunne leje

kommunale lokaler på markedsvilkår. Betingelsen foreslås indsat som en

ny bestemmelse i folkeoplysningslovens § 44 a.

Den foreslåede bestemmelse vil bl.a. indskrænke kommunalbestyrelsens

mulighed for at yde tilskud eller udlåne eller udleje lokaler til foreninger

efter kommunalfuldmagtsreglerne, således at der ikke – heller ikke via

mellemmænd – vil kunne ydes tilskud til eller udlånes eller udlejes lokaler

til foreninger, hvis formål eller adfærd modarbejder eller underminerer

demokrati eller grundlæggende friheds- og menneskerettigheder.

Kommunalbestyrelsen vil også være afskåret fra på et andet grundlag end

efter folkeoplysningsloven eller kommunalfuldmagtsregler at yde støtte til

sådanne foreninger.

Bortset fra denne begrænsning vil kommunalbestyrelsens mulighed for

med hjemmel i kommunalfuldmagtsregler at yde aktivitetsstøtte til for-

eninger, der varetager kommunale opgaver, foreningsstøtte til foreninger

samt støtte til debatskabende eller nærdemokratiske arrangementer, jf. her-

om ovenfor i pkt. 3.5.1, bestå uforandret. Tilsvarende gælder kommunal-

bestyrelsens mulighed for at udleje kommunale lokaler til foreninger på

markedsvilkår.

Den foreslåede bestemmelse vil gælde for alle foreninger, som kommunal-

bestyrelsen kan yde støtte til efter kommunalfuldmagtsreglerne eller anden

lovgivning end folkeoplysningsloven. Bestemmelsen vil således også gæl-

de for foreninger, som ikke er folkeoplysende foreninger.

Bestemmelsen vil også gælde, når en fysisk person agerer som mellem-

mand for en forening – f.eks. i forbindelse med lån eller leje af kommunale

lokaler.

Derimod vil bestemmelsen ikke finde anvendelse, når en fysisk person

handler på egne vegne. Heller ikke selv om den pågældende fysiske person

inviterer f.eks. anti-demokratiske foreninger til at deltage i et arrangement.

Hvis en forening er omfattet af den foreslåede bestemmelse, vil konse-

kvensen være, at kommunalbestyrelsen er afskåret fra at yde støtte til for-

eningen, at allerede bevilget støtte kan standses, og at allerede udbetalt til-

skud kan søges tilbagebetalt, eller at retten til at benytte udlånte eller udle-

jede lokaler kan fratages, jf. nærmere herom i pkt. 3.5.3.2 nedenfor.

Spørgsmålet om, hvorvidt en forening søger at modarbejde eller undermi-

nere demokrati eller grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, vil

bero på en konkret vurdering, der foretages af kommunalbestyrelsen på

baggrund af omstændighederne i den enkelte sag.

Ved vurderingen vil kommunalbestyrelsen skulle lægge vægt på de samme

momenter, som er anført ovenfor i pkt. 3.1.3 i relation til den foreslåede

bestemmelse i folkeoplysningslovens § 4 a (lovforslagets § 1, nr. 2).

3.5.3.2.

Det foreslås endvidere at indsætte en ny bestemmelse i folkeop-

lysningslovens § 44 a, stk. 2, som præciserer, at kommunalbestyrelsen skal

føre tilsyn med, at foreninger, der modtager kommunalt tilskud eller låner

eller lejer kommunale lokaler på andet grundlag end efter folkeoplysnings-

loven, opfylder de nævnte betingelser i § 44 a, stk. 1.

Det foreslås i den sammenhæng også at præcisere, at kommunalbestyrel-

sen kan forlange hel eller delvis tilbagebetaling af udbetalt tilskud, standse

udbetaling af tilskud eller tilbageholde udbetaling af tilskud helt eller del-

vist og fratage foreninger retten til at benytte udlånte eller udlejede lokaler,

hvis foreningerne ikke overholder betingelsen i § 44 a, stk. 1.

Den foreslåede forpligtelse til at foretage tilsyn med overholdelsen af den

foreslåede bestemmelse i § 44 a, stk. 1, vil supplere kommunalbestyrelsens

øvrige tilsyn med overholdelsen af folkeoplysningsloven og regler fastsat i

medfør heraf. Der henvises til pkt. 3.2 ovenfor for en nærmere beskrivelse

heraf.

Kommunalbestyrelsens tilsyn i medfør af den foreslåede bestemmelse i §

44 a, stk. 2, vil kunne indgå som en integreret del af kommunalbestyrel-

sens øvrige tilsyn efter folkeoplysningsloven. Det vil bl.a. sige, at tilsynet

forudsættes tilrettelagt som et risikobaseret tilsyn, jf. nærmere herom i pkt.

3.2.3.3 ovenfor.

3.5.3.3.

Endelig foreslås det at indsætte en ny bestemmelse i folkeoplys-

ningslovens § 44 a, stk. 3, som fastsætter, at kommunalbestyrelsen kan

kræve de oplysninger meddelt, som er nødvendige for udøvelsen af tilsy-

net, jf. § 44 a, stk. 2, 1. pkt.

Det er således en forudsætning for, at kommunalbestyrelsen kan føre et ef-

fektivt tilsyn på området, at kommunalbestyrelsen har adgang til at kræve

de nødvendige oplysninger fra foreningerne.

Hvis en forening undlader at efterkomme kommunalbestyrelsens anmod-

ning om at udlevere oplysninger, som er nødvendige for at gennemføre til-

synet, vil kommunalbestyrelsen kunne træffe afgørelse om foranstaltninger

i medfør af § 44 a, stk. 2, 2. pkt.

Den foreslåede bestemmelse vil svare til kommunalbestyrelsens eksiste-

rende adgang til at kræve oplysninger fra foreningerne i medfør af folke-

oplysningslovens § 30, 2. pkt., og § 33, stk. 5, 1. pkt.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 9.

6. Videregivelse af oplysninger fra SKAT til andre offentlige myn-

digheder

3.6.1. Gældende ret

Ligningsloven indeholder ikke særlige regler om, at SKAT kan eller skal

videregive oplysninger om godkendelse eller afslag herpå efter ligningslo-

vens § 8 A og § 12, stk. 3, til andre offentlige myndigheder, men SKAT er

som udgangspunkt bl.a. underlagt de almindelige regler i forvaltningsloven

om videregivelse af oplysninger til en anden forvaltningsmyndighed, der

gælder både for videregivelse efter anmodning og for uopfordret videregi-

velse.

Efter fortolkningen af den særlige tavshedspligt i skatteforvaltningslovens

§ 17 gælder imidlertid mere restriktive regler for uopfordret videregivelse.

Uopfordret videregivelse af oplysninger omfattet af tavshedspligten kræ-

ver således eksempelvis, at der er en konkret mistanke om en lovovertræ-

delse, og at oplysningens videregivelse må forventes at kunne medvirke til,

at lovovertrædelsen konstateres og dermed berigtiges.

SKAT offentliggør hvert år en liste over de foreninger mv., der er blevet

godkendt efter ligningslovens § 8 A og § 12, stk. 3.

3.6.2. Regeringens overvejelser

Det følger af den politiske aftale af 31. maj 2016 om initiativer mod religi-

øse forkyndere, som søger at undergrave danske love og værdier og under-

støtte parallelle retsopfattelser, at der skal ske en opstramning af betingel-

serne for godkendelse som almennyttig og almenvelgørende forening efter

ligningslovens § 8 A og § 12, stk. 3.

Den påtænkte opstramning vil tydeliggøre, at adgangen til at blive god-

kendt som almennyttig eller almenvelgørende forening mv. efter lignings-

lovens § 8 A og § 12, stk. 3, ikke omfatter foreninger mv., hvis formål og

adfærd modarbejder eller underminerer demokrati eller grundlæggende

friheds- og menneskerettigheder. Der vil således blive indført en betingel-

se, der vil svare til den betingelse, der indføres med den foreslåede be-

stemmelse i folkeoplysningslovens § 4 a (lovforslagets § 1, nr. 1).

Bestemmelsen herom påtænkes indsat i bekendtgørelse om godkendelse

mv. efter ligningslovens § 8 A og § 12, stk. 3, af almenvelgørende og al-

mennyttige foreninger, fonde, stiftelser, institutioner og religiøse samfund

mv. her i landet eller i et andet EU/EØS-land. Bestemmelsen i bekendtgø-

relsen vil, jf. ovenfor, skulle fortolkes i overensstemmelse med bemærk-

ningerne til lovforslagets § 1, nr. 1.

Under hensyn til, at der påtænkes at indføre identiske regler i folkeoplys-

ningsloven og på skatteområdet i relation til ligningslovens § 8 A og § 12,

stk. 3, finder regeringen, at der bør indføres en hjemmel til, at SKAT af

egen drift kan videregive oplysninger om afslag på og tilbagekaldelse af

godkendelse efter ligningslovens § 8 A, stk. 3, og § 12, stk. 4, til kommu-

nerne. Med lovforslaget § 1, nr. 7, foreslås der også pligt for kommunalbe-

styrelserne til at orientere SKAT.

Den gensidige udveksling af sådanne oplysninger mellem kommunerne og

SKAT vil være med til at sikre, at en forening ikke godkendes efter ét re-

gelsæt, når den har fået afslag efter et andet.

Herudover finder regeringen også, at det skal sikres, at SKAT i øvrigt af

egen drift kan give kommunerne og andre offentlige myndigheder oplys-

ning om afslag på eller tilbagekaldelse af godkendelse efter ligningslovens

§ 8 A eller § 12, stk. 3, når der er en formodning for, at oplysningen vil

være relevant for den pågældende myndighed.

3.6.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås på den baggrund, at der i overensstemmelse med de alminde-

lige regler for videregivelse af oplysninger omfattet af den særlige tavs-

hedspligt, jf. pkt. 3.6.1 ovenfor, indføres en særlig hjemmel til, at SKAT af

egen drift kan give andre offentlige myndigheder oplysning om både af-

slag på og tilbagekaldelse af godkendelse efter ligningslovens § 8 A og §

12, stk. 3, hvis oplysningerne er af betydning for myndighedens virksom-

hed eller for en afgørelse, som myndigheden skal træffe.

Lovforslaget vil indebære, at SKAT skal give kommunerne besked om af-

slag på eller tilbagekaldelse af godkendelse efter ligningslovens § 8 A eller

§ 12, stk. 3, som følge af, at foreningen mv. ikke overholder det krav ved-

rørende demokrati og grundlæggende friheds- og menneskerettigheder,

som påtænkes indført som betingelse for godkendelse efter ligningslovens

§ 8 A, stk. 3, og § 12, stk. 4, jf. pkt. 3.6.2 ovenfor, og som foreslås indført i

folkeoplysningsloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 1. Da der således vil gælde

identiske betingelser i de to regelsæt, er formodningen for, at oplysningen

vil være relevant for kommunerne, opfyldt.

Den gensidige udveksling af oplysninger mellem kommunalbestyrelserne

og SKAT vil være med til at sikre, at en forening ikke godkendes efter ét

regelsæt, når den har fået afslag efter et andet på baggrund af et krav, der

gælder begge steder.

Hvis andre offentlige myndigheder indfører et krav vedrørende respekt for

demokrati og overholdelse af grundlæggende friheds- og menneskeret-

tigheder, vil SKAT ligeledes kunne give dem besked om afslag på eller

tilbagekaldelse af godkendelse efter ligningslovens § 8 A eller § 12, stk. 3,

som følge af, at foreningen mv. ikke overholder det krav vedrørende de-

mokrati og grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, som påtænkes

indført som betingelse for godkendelse efter ligningslovens § 8 A og § 12,

stk. 3.

Herudover vil de foreslåede tilføjelser til bestemmelserne også sikre, at

SKAT i øvrigt af egen drift generelt kan give kommunerne og andre of-

fentlige myndigheder oplysning om afslag på eller tilbagekaldelse af god-

kendelse efter ligningslovens § 8 A eller § 12, stk. 3, hvis oplysningerne er

af betydning for myndighedens virksomhed eller for en afgørelse, som

myndigheden skal træffe.

Indførelse af denne generelle hjemmel vil sikre, at SKAT ikke kun i tilfæl-

de vedrørende afgørelser efter folkeoplysningsloven, kan give kommuner

og andre offentlige myndigheder oplysning om afslag på eller tilbagekal-

delse af godkendelse efter ligningslovens § 8 A eller § 12, stk. 3, hvis op-

lysningerne er af betydning for myndighedens virksomhed eller for en af-

gørelse, som myndigheden skal træffe. Dette kan f.eks. være aktuelt, hvis

en anden myndighed tillægger SKATs afgørelser, herunder vurderingen af

om en forening mv. er almennyttig eller almenvelgørende, betydning ved

afgørelsen af, om der kan tildeles en form for støtte.

Det forudsættes, at SKATs videregivelse af oplysninger alene vil indehol-

de de oplysninger, som er nødvendige for, at andre offentlige myndigheder

kan identificere den pågældende forening mv. Det vil som udgangspunkt

være tilstrækkeligt at angive foreningens mv. navn, adresse og eventuelle

CVR-nummer. Derimod forudsættes videregivelsen ikke at indeholde op-

lysninger om fysiske personer.

Det forudsættes endvidere, at det i videregivelsen alene angives, at der er

truffet afgørelse om ikke at godkende den pågældende forening mv. eller

at en godkendelse er tilbagekaldt. Videregivelsen skal derimod ikke inde-

holde de konkrete omstændigheder, som har begrundet SKATs afgørelse,

herunder oplysninger om fysiske personers forhold. Videregivelsen kan

dog ledsages af oplysning om, hvilke konkrete betingelser, der ikke er

overholdt, f.eks. det påtænkte krav vedrørende demokrati og grundlæg-

gende friheds- og menneskerettigheder, men ikke baggrunden herfor.

SKATs videregivelse af oplysninger efter de foreslåede bestemmelser vil

ikke skulle bedømmes efter videregivelsesbetingelserne i persondataloven,

idet de ikke vil indeholde personoplysninger.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 2.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Kommunalbestyrelsen skal efter gældende ret vurdere og godkende, om

foreningerne er berettiget til midler efter folkeoplysningsloven. Det er lige-

ledes efter gældende ret kommunalbestyrelsens opgave at føre tilsyn med,

at de folkeoplysende foreninger anvender tilskuddet i overensstemmelse

med lovens krav. Kommunalbestyrelsen tilrettelægger selv tilsynet.

Med lovforslaget vil tilsynsopgaven blive indskærpet, og der vil blive lagt

vægt på bl.a., at kommunalbestyrelsen tilrettelægger tilsynet på baggrund

af en risikobaseret tilgang, som målrettes de foreninger, hvor der er størst

risiko for, at folkeoplysningsloven eller regler fastsat i medfør heraf bliver

overtrådt. Det vil kunne medføre administrative konsekvenser for kommu-

nerne i forhold til, hvordan de tilrettelægger tilsynet i dag. Det er dog ikke

hensigten med lovforslaget, at kommunernes samlede tilsynsvirksomhed

som udgangspunkt vil skulle forøges i væsentlig omfang, men det vil bero

på den enkelte kommunes tilsyn og de lokale forhold. Derfor kan det vise

sig, at nogle kommuner vil have behov for at prioritere tilsynet yderligere.

Dertil kommer, at kommunalbestyrelsen som noget nyt vil skulle offent-

liggøre de folkeoplysende foreningers regnskab for tilskud samt fortegnel-

ser over, hvilke foreninger, der får henholdsvis tilskud og lokaler eller af-

slag herpå, samt foreninger, som bliver frataget tilskud eller lokaler. Det

vil i et begrænset omfang få administrative konsekvenser for kommunerne,

som i dag er i besiddelse af oplysningerne, men ikke skal offentliggøre

dem.

Som følge af de administrative konsekvenser for kommunerne i forbindel-

se med tilsyn og med offentliggørelse af fortegnelser over foreningernes

regnskaber samt fortegnelser over, hvem der får henholdsvis tilskud og lo-

kaler eller afslag herpå, vil det betyde en økonomisk merudgift til admini-

stration af folkeoplysningsloven i kommunerne.

Der kan i begrænset omfang være positive økonomiske konsekvenser for

kommunerne i tilfælde, hvor de giver en forening afslag på tilskud eller

lokaler eller fratager dem allerede tildelt støtte henvisning til den foreslåe-

de § 4 a i folkeoplysningsloven.

Regeringen skønner, at de økonomiske for kommunerne beløber sig til 4,4

mio. kr. årligt.

Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for

staten eller regionerne.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for

erhvervslivet.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

7. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den xx. juni 2016 til den xx. au-

gust 2016 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisatio-

ner mv.:

10. Sammenfattende skema

Positive konsekven-

ser/mindreudgifter

Der kan være begrænsede po-

sitive økonomiske konse-

kvenser for kommunerne i til-

fælde, hvor en forening gives

afslag på støtte eller fratages

allerede tildelt støtte med

henvisning til den foreslåede

§ 4 a i folkeoplysningsloven.

Ingen.

Negative konsekven-

ser/merudgifter

4,4 mio. kr. årligt.

Økonomiske kon-

sekvenser for stat,

kommuner og re-

gioner

Administrative

konsekvenser for

stat, kommuner og

regioner

Det vil kunne medføre admini-

strative

konsekvenser

for

kommunerne i forhold til,

hvordan de tilrettelægger tilsy-

net i dag, idet tilsynsopgaven

vil blive indskærpet, og der vil

blive lagt vægt på bl.a., at

kommunalbestyrelsen tilrette-

lægger tilsynet på baggrund af

en risikobaseret tilgang.

Dertil kommer, at kommunal-

bestyrelsen som noget nyt vil

skulle offentliggøre de folke-

oplysende foreningers regn-

skab for tilskud samt fortegnel-

ser over foreninger, der får

henholdsvis støtte eller afslag

herpå.

Økonomiske kon-

sekvenser for er-

hvervslivet

Administrative

konsekvenser for

erhvervslivet

Miljømæssige

konsekvenser

Administrative

konsekvenser for

borgerne

Forholdet til EU-

retten

Ingen.

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det følger af folkeoplysningslovens § 1, at loven har til formål – med re-

spekt for forskellige holdninger – at sikre tilskud mv. til den frie folkeop-

lysende virksomhed, der bygger på fællesskab og de enkelte initiativtage-

res idégrundlag. Bestemmelsen er udtryk for en formålsbestemmelse, som

angiver lovens overordnede ramme.

Det foreslås at tilføje i formålsbestemmelsen, at folkeoplysende virksom-

hed også bygger på »demokrati og grundlæggende friheds- og menneske-

rettigheder«.

Formålet med ændringen er at tydeliggøre, at demokrati og grundlæggende

friheds- og menneskerettigheder er en væsentlig del af det danske sam-

fund, som også skal afspejles i den frie folkeoplysende virksomhed.

Ændringen skal samtidig ses i sammenhæng med den foreslåede opstram-

ning af betingelserne for at yde tilskud efter folkeoplysningsloven, jf. lov-

forslagets § 1, nr. 2. Der vil således med ændringen blive skabt sproglig

parallelitet mellem lovens formålsbestemmelse og de underliggende til-

skudsbetingelser.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt. 3.1.3.4.

Til nr. 2

Der er i folkeoplysningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 854 af 11. juni

2011, fastsat en række konkrete betingelser, som skal være opfyldt, før

kommunalbestyrelsen kan yde støtte til en forening, jf. lovens §§ 4 og 5.

Herudover indeholder loven formålsbestemmelser om fremme af bl.a. de-

mokratiforståelse og aktivt medborgerskab, jf. § 7, stk. 1, og § 14, stk. 1.

Folkeoplysningsloven indeholder ikke et forbud mod at yde støtte til for-

eninger, som f.eks. søger at modarbejde demokrati.

Det foreslås at indføre en ny betingelse i folkeoplysningsloven om, at for-

eninger, hvis formål eller adfærd modarbejder eller underminerer demo-

krati eller grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, ikke kan ydes

tilskud eller anvises lokaler efter denne lov.

Den nye betingelse foreslås indsat som en ny bestemmelse i § 4 a.

Den foreslåede bestemmelse vil gælde for alle foreninger, der søger eller

modtager støtte efter folkeoplysningsloven, uanset om der er tale om fol-

keoplysende voksenundervisning eller frivilligt folkeoplysende forenings-

arbejde. Bestemmelsen vil samtidig udelukke de pågældende foreninger

fra at få støtte efter loven, selv om der i foreningerne (også) måtte foregå

undervisning eller aktiviteter, der i sig selv ville være støtteberettigede.

Hvis en forening er omfattet af den foreslåede bestemmelse, vil konse-

kvensen være, at kommunalbestyrelsen er afskåret fra at yde tilskud til for-

eningen, at allerede bevilget tilskud helt eller delvist kan standses eller til-

bageholdes, at allerede udbetalt tilskud kan søges tilbagebetalt helt eller

delvist, og at retten til at benytte allerede anviste lokaler kan fratages, jf.

lovforslagets § 1, nr. 5.

Den foreslåede bestemmelse vil således medføre et krav til foreningerne

om, at de ikke i deres formål eller adfærd må modarbejde eller undermine-

re demokrati eller grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, hvis de

ønsker at få støtte efter loven.

Den nærmere vurdering af, om en forening søger at modarbejde eller un-

derminere demokrati eller grundlæggende friheds- og menneskerettighe-

der, vil afhænge af en konkret vurdering, der foretages af kommunalbesty-

relsen på baggrund af omstændighederne i den enkelte sag.

Begrebet »demokrati« skal forstås som folkestyre med repræsentativt de-

mokrati, hvor magten er tredelt mellem den lovgivende magt, den udøven-

de magt og den dømmende magt. Aktiviteter, hvor der f.eks. opfordres til

at afskaffe det danske folkestyre eller afgørende ændre dette, herunder ad

demokratisk vej, vil således være omfattet af lovforslaget. Det kan bl.a.

være udtalelser, der udtrykker støtte og søger at opnå tilslutning til, at der

indføres kalifatstyre eller diktatur her i landet.